Hjernefitness i fjernsynet - Folkeuniversitetet i København
Hjernefitness i fjernsynet - Folkeuniversitetet i København
Hjernefitness i fjernsynet - Folkeuniversitetet i København
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
80<br />
FORELæSNINGSRækkER<br />
ASTRONOMI – Universets bestanddele<br />
Hold 1008: 5 mandage 19.1521<br />
(28/1, 25/2, 18/3, 15/4, 6/5)<br />
Ved lektor Martin Snoager Sloth,<br />
Syddansk Universitet; lektor Jes Kristian<br />
Jørgensen, <strong>København</strong>s Universitet;<br />
ph .d . Hans Otto Uldall Fynbo, Aarhus<br />
Universitet; lektor Stefania Xella,<br />
<strong>København</strong>s Universitet; professor<br />
Ole Eggers Bjælde, Aarhus Universitet .<br />
Tilrettelægger: Michael Quaade,<br />
Astronomisk Selskab<br />
Hvad består Universet af? Det er et<br />
af de mest fundamentale spørgsmål,<br />
man kan stille om Universet – samtidig<br />
har det dog også vist sig at være et<br />
af de sværeste at svare fyldestgørende<br />
på.<br />
I denne forelæsningsrække sætter<br />
vi fokus på de forskellige bestanddele,<br />
som findes i Universet. Nogle af bestanddelene<br />
kan observeres direkte,<br />
hvorimod andre bestanddele kun kan<br />
ses indirekte. Fælles for dem alle er, at<br />
de er afgørende for Universets udseende<br />
og udvikling i fortiden, nutiden og<br />
fremtiden.<br />
1. Begyndelsen (MS)<br />
2. Molekyler i Rummet (JKJ)<br />
3. Stjerner, kerner og hjerner (HOUF)<br />
4. Elementarpartiklernes verden (SX)<br />
5. Mørkt stof og mørk energi (OEB)<br />
Nørre Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
BIOLOGI<br />
BIOLOGI – Bitter, giftig eller sund?<br />
Planternes forunderlige biokemiske<br />
kommunikation<br />
Hold 1010: 5 tirsdage 17.1519<br />
(12/212/3)<br />
Ved professor, dr .scient . Barbara Ann<br />
Halkier, <strong>København</strong>s Universitet; lektor,<br />
Dr .rer .nat . Meike Burow, <strong>København</strong>s<br />
Universitet; lektor, ph .d . Hussam<br />
Hassan Nour-Eldin, <strong>København</strong>s<br />
Universitet; postdoc, ph .d . Morten Emil<br />
Møldrup, <strong>København</strong>s Universitet;<br />
postdoc, ph .d . Tonni Grube Andersen,<br />
<strong>København</strong>s Universitet . Tilrettelægger:<br />
cand .mag . Bente Faurby, <strong>København</strong>s<br />
Universitet<br />
Planter er fantastiske kemikere. Ikke<br />
nok med at de producerer organisk<br />
materiale af luft og sollys, de producerer<br />
også en lang række avancerede<br />
bioaktive stoffer, hvoraf der nu kendes<br />
over 200.000.<br />
Stofferne giver planter duft, smag<br />
og farver, beskytter mod skadedyr og<br />
gør dem i stand til at tilpasse sig forandringer.<br />
Viden om planters bioaktive<br />
stoffer er stadig begrænset. Man ved<br />
kun ganske lidt om, hvordan planter<br />
laver stofferne, og om hvordan stofferne<br />
transporteres derhen, hvor de skal<br />
bruges, netop når de skal bruges.<br />
I disse år sker der en rivende udvikling<br />
inden for forskningsfeltet. Man er<br />
begyndt at se på samspillet mellem<br />
cellernes dele i stedet for at undersøge<br />
dem hver for sig, og der er udviklet en<br />
række nye teknologier, ikke mindst inden<br />
for avanceret bioimaging.<br />
I forelæsningsrækken vil forskere fra<br />
det nye grundforskningscenter Dyna<br />
Mo fortælle om den seneste forskning<br />
inden for plantebiologi og give konkrete<br />
eksempler på, hvordan viden om<br />
planters bioaktive stoffer kan udnyttes<br />
til gavn for miljø, samfund og menneskers<br />
sundhed.<br />
1. Planter som biokemiske fabrikker og<br />
mikroalger som biobrændsel (HHN)<br />
2. Genteknologi og planteavl uden<br />
sprøjtemidler (MEM)<br />
3. Bioaktive stoffer og kræftforebyggelse:<br />
Eksemplet broccoli (BAH)<br />
4. Nye teknologier: På opdagelse inde<br />
i levende planteceller og hvordan<br />
man snart kan fjerne giftstofferne i<br />
rapsfrø (TGA)<br />
5. Orkestrering af biokemisk kommunikation<br />
(MB)<br />
Nørre Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
FySIK<br />
FySIK – Atomenergi i det 21.<br />
århundrede<br />
Hold 1011: 4 onsdage 19.1521<br />
(27/220/3)<br />
Ved lektor emeritus, lic .scient . Bertel<br />
Lohmann Andersen; professor Jens<br />
Juul Rasmussen, Danmarks Tekniske<br />
Universitet<br />
En række opdagelser omkring år 1900<br />
medførte et gennembrud i fysikken,<br />
som er uden sidestykke. Naturvidenskaben<br />
fik et helt nyt verdensbillede,<br />
som har udviklet sig siden. Samfundet<br />
fik talrige tekniske anvendelser, som<br />
kom til at præge udviklingen i det 20.<br />
århundrede over en bred front. I århundredets<br />
første halvdel var atom og<br />
kernefysik i centrum, hvorefter frugterne<br />
af faststoffysikken tog føringen i<br />
form af elektronikkens udvikling. Hvor<br />
der i midten af århundredet var store<br />
forventninger til atomenergien, så var<br />
billedet ved århundredets slutning<br />
noget uklart. Vi ser på atomenergiens<br />
fysik og teknik, på den historiske udvikling<br />
af teknologien og på mulige fremtidige<br />
teknologier.<br />
1. Atomkernens opdagelse 1911. Kernefysikkens<br />
fødsel 1932. Kerners stabilitet.<br />
Kerners henfald. Kernespaltning.<br />
Den første reaktor (BLA)<br />
2. De første kernereaktorer. Letvandsreaktoren,<br />
tungtvandsreaktoren,<br />
gaskølede reaktorer. Hurtige reaktorer<br />
(BLA)
Change language