Hjernefitness i fjernsynet - Folkeuniversitetet i København

More documents

Recommendations

Info

58 Linjestudier delse – og dermed en uhyre vigtig del af dansk forskningshistorie. Vi kigger nærmere på Danmarks arkæologiske pionerer og ikke mindst de udgravninger, som vakte deres tanker. Kurset vil have særlig fokus på danske arkæologiske milepæle som udgravningerne i Jelling, de ekseptionelle fund fra den sene jægerstenalder og fra bronzealder, ligesom den nyere forskning ved de forhistoriske magtcentre i Tissø og Lejre også vil blive berørt. Nørre Campus 440 kr. FORHISTORISK ARKÆOLOGI – Vognen og kedlen: Oldtidens prægtige ekvipager Hold 5046: 5 onsdage 17.1519 (13/213/3) Ved arkæolog, mag .art . Andreas Bonde Hansen Allerede fra oldtiden var en flot vogn og en ‘lille én’ noget man værdsatte. Den ‘lille éns’ beholdere – kedler – og vogne er blandt dansk oldtids mest spektakulære fund. Oldtidens vogne og kedler besidder visse fællestræk i deres udsmykning og som hovedgenstande for religiøse praksis. De afspejler derfor også de mest farverige sider af oldtidsmennesket og dets tanker. Vi ser nærmere – med udgangspunkt i det danske arkæologiske materiale – på brugen af og ånden omkring disse to helt særlige grupper genstande. Det drejer sig mere bestemt om bronzealderens mytiske fascination af hjulet, stridsvognen, kelternes mægtige paradevogne, ‘ånden og kedlen’ – den særlige omgang med vinservice, og om Gundestrupkarret som symbol på et multietnisk Europa. Nørre Campus 440 kr. hIStorIe Studieleder: Lektor, ph .d . Peter Fibiger Bang, Københavns Universitet HISTORIE – Fagets metode, teori og kildekritik (grundmodul) Hold 4015: 10 fredage 12.1514 (8/23/5, ikke 12/4) Ved lektor, cand .mag . Karsten Fledelius, Københavns Universitet og BA Ingela Kyrre . Kurset giver en forståelse af, hvordan historisk bevidsthed dannes og formidles, hvordan den farver vor nutidsforståelse, og hvordan historien i praksis benyttes som led i politisk og kulturel argumentation. Fagets hjælpemidler vil blive præsenteret. Mens forskningen tidligere ofte fokuserede på den politiske historie forstået som institutionernes forhold, har den almindelige samfundsudvikling medført, at historikere nu stiller andre og mere vidtrækkende spørgsmål til kilderne. Fx er begrebet kultur blevet et centralt begreb i en stor del af forskningen. Kursets første del behandler historieforskningens udvikling fra slutningen af 1800tallet, da den klassiske kildekritik blev introduceret. Vi gennemgår eksempler på anvendelse af kildekritikken og dens samspil med historieopfattelsen, og hvordan man ud fra kilderne drager slutninger til virkelighedens historiske problemstillinger. Kursets anden del ser på udnyttelsen af nye medier og behandler spørgsmålet om, hvilken indflydelse moderne massekommunikation har på nutidens opfattelse af fortiden samt hvilke bidrag, de yder til den historiske forskning. Deltagerne bedes købe eller låne: Sebastian OldenJørgensen: Introduktion til historisk kildekritik, Gad, 2001. En tekstsamling sælges på holdet. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) HISTORIE – Enevældens Danmark 1660-1848 (grundmodul) Hold 4016: 10 mandage 12.1514 (4/222/4) Ved ekstern lektor, ph .d . Michael A . Langkjær, Københavns Universitet I 1660 faldt det gamle rigsrådsstyre, og enevælden indførtes. Kongeloven blev givet i 1665, og den var frem til 1848 det statsretlige grundlag for styreformen. Kongen havde nu al magt og var kun ansvarlig over for Kongeloven. Hvordan udviklede enevælden sig fra begyndelsen og op gennem 1700tallet, hvor ”den oplyste enevælde” fejrede sine triumfer med reformerne sidst i 1700tallet? Hvem var det, der styrede i den enevældige konges navn, og hvordan styrede de? Hvordan havde kirken, hæren, skolerne, handlen og kongernes undersåtter, specielt bønderne det? Hvilke tanker gjorde man om samfundet og dets indretning? Kurset følger udviklingen af stat og samfund i Danmark, centralt og lokalt, frem til forandringerne med landboreformerne, stænderforsamlingerne i 1831 og kritikken af enevælden i 1840’erne. Til slut ses der på enevældens fald i 1848 og dens arv i eftertiden. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
HISTORIE – Danmark fra 1920 til i dag (grundmodul) Hold 4017: 10 mandage 14.1516 (4/222/4) Ved ekstern lektor, ph .d . Michael A . Langkjær, Københavns Universitet Vi indleder med Påskekrisen 1920, hvor landet var tæt på at blive republik. I jazztiden ser vi på arbejderkultur og på de kulturradikale anført af Poul Henningsen og på 1930’ernes kriseår i Hitlertysklands skygge. Hvad skete der den 9. april? Hvorfor gik nogle til modstand, mens andre hjalp Nazityskland? Hvad kendetegnede retsopgøret efter befrielsen? Hvilken betydning fik Marshallhjælpen, og hvad gik der forud for Danmarks optagelse i NATO og Fællesmarkedet? Hvad ved vi om atomvåbnene på Grønland? 68oprøret, kvindesagen og ”Gør gode tider bedre” glider over i 1970’ernes skatteoprør, højredrejning og arbejdsløshed. Efter et kig i 1980’ernes og 90’ernes indvandring og flygtningedebat, EF/ EU og fodnoter, tegner kurset omridset af dagens Danmark præget af spindoktorer og en ny international rolle i Baltikum, Balkan, Irak og Afghanistan. Deltagerne bedes købe/låne: Benito Scocozza og Grethe Jensen: Politikens etbinds Danmarkshistorie. Supplerende tekstmateriale udleveres på holdet. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) HISTORIE – En nation finder sig selv: USA’s historie 1800-1900 Hold 5051: 10 tirsdage 14.1516 (5/216/4) Ved ekstern lektor, ph .d . Michael A . Langkjær, Københavns Universitet I 1800tallet formgiver USA sig selv som nation. Thomas Jeffersons administration, Lewis og Clarkekspeditionen, krigen i 1812, det folkelige demokrati under Andrew Jackson, slaget ved Alamo og krigen mod Mexico tegner første halvdel af 1800tallet. Antebellumtidens ”CottonKingdom”, gryende industrialisering, slaveriet i syd og slavemodstanden i nord danner optakt til borgerkrigen 186165. Abraham Lincoln myrdes, og rekonstruktionen, indianerkrige med Custor’s Last Stand og Buffalo Bill glider over i en ”forgyldt tidsalder”, hvor Vanderbilt og Rockefeller opbygger deres kæmpeformuer, mens Jacob Riis foreviger immigranternes kummerlige leveforhold. Efter krigen 1898 mod Spanien er USA blevet en ny verdensmagt. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) HISTORIE – En nation som verdensmagt: USA’s historie fra 1945 til i dag Hold 5052: 10 tirsdage 12.1514 (5/216/4) Ved ekstern lektor, ph .d . Michael A . Langkjær, Københavns Universitet Med afslutningen af 2. verdenskrig er USA politisk, økonomisk og kulturelt verdens ubetinget stærkeste nation. Trumans præsidentperiode indvarsler den kolde krig med bl.a. Koreakrigen og McCarthyismen. Under Eisenhower er der tilsyneladende stilstand, men 1950’ernes forstæder, borgerrettighedskamp og nye strømninger inden for kulturlivet, herunder beatkulturen og rock’n’roll, tyder på noget andet. ”New Frontier”, Cubakrisen, Camelot, rumkapløbet og ”Green Berets” præger Kennedytiden, mens Johnsons ”Great Society” afsporedes af Vietnamkrigen. Oven i kommer Watergate og Irangidslerne. Genopbyggelse af amerikansk selvtillid sker under Reagan og fuldbyrdes under Golfkrigen. Under Clinton er USA verdens eneste supermagt; ”9/11”, efterfulgt af krigene i Irak og Afghanistan samt finanskrise og senest ‘den arabiske forår’ stiller USA overfor nye udfordringer. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) HISTORIE – Den romerske revolution og opfindelsen af Italien: Republikken i Ciceros spejl Hold 5053: 10 fredage 14.1516 (15/23/5, ikke 26/4) Ved cand .mag . Jesper Johansen Meisner I år 100 f.v.t. havde Rom etableret sig som Middelhavets nye store imperiemagt, men på hjemmefronten voksede problemerne. En voldsom borgerkrig førte til politisk og økonomisk ruin for store dele af halvøen, som blev efterladt stort set uden politiske rettigheder. 60 år og flere borgerkrige senere påstod den senere kejser Augustus at lede et forenet Italien i kampen imod Antonius og hans egyptiske dronning. Republikkens sidste tid er derfor også historien om hvordan Italien i flere omgange opfindes og omdefineres som kulturel og politisk enhed. Kurset vil belyse denne proces igennem uddrag af Ciceros mange værker, skrevet i perioden imellem de to krige. I usikkerheden omkring Ciceros egen position, som på den ene side senator og konsul i Rom og på den anden side indvandrer fra den latinske by Arpinum, afspejles mange af de store politiske konflikter imellem romere og italikere – aristokrater og nye mænd – som gjorde perioden til den mest betydningsfulde og spændende i Roms historie. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) HISTORIE – Treårs-krigen 1848-50: Danmarks glemte borgerkrig? Hold 5054: 1 lørsøndag 10.1516 (27/428/4) Ved cand .scient .soc . Allan S . Nielsen Treårskrigen er på nær historien om ”Den Tapre Landsoldat” næsten ukendt. Dette skyldes sandsynligvis de samtidige store omvæltninger under demokratiprocessen i Danmark, og det europæiske revolutionsår 1848. Krigen står samtidigt i skyggen for det traumatiske nederlag, Danmark led i 1864, selvom de to konkliter er direkte forbundet. ”Borgerkrigen” 184850 var et velor 59 Linjestudier
Page 1 and 2:
Hjernefitness i fjernsynet Folkeuni
Page 3 and 4:
Botanik Hold 5021 Vinterbotanik ...
Page 5 and 6:
Hold 5041 Jacques Lacan: En introdu
Page 7 and 8: Historie Antikken Hold 4001 Det ant
Page 9 and 10: Forel æSnIngSr ækker Teologi Hold
Page 11 and 12: Kulturhistorie Hold 1051 Sicilien:
Page 13 and 14: STJERNESTUNDER - Sund aldring - for
Page 15 and 16: traditionelle filosofiske hovedomr
Page 17 and 18: NATURVIDENSKAB NATURVIDENSKAB - Mø
Page 19 and 20: FySIK FySIK - Fysikkens store teori
Page 21 and 22: 3. Græsk matematik indtil Euklid 4
Page 23 and 24: lingen ved domstolene og i den offe
Page 25 and 26: sygdomstilstande såsom demens og d
Page 27 and 28: es are interacting, shaping and bei
Page 29 and 30: i virkeligheden en dynamisk periode
Page 31 and 32: IDÉHISTORIE - Religion, værdier o
Page 33 and 34: levet mere teknisk. En tekstsamling
Page 35 and 36: vil sige om argumentet er gyldigt.
Page 37 and 38: moderne maleris første ismer: Mati
Page 39 and 40: går i kurset. Eventuelle entréudg
Page 41 and 42: Ægypten samt den koloniale og po
Page 43 and 44: være Sven HavsteenMikkelsen, Sve
Page 45 and 46: les rapports entre art et féminit
Page 47 and 48: udenom. Han er både forankret i sk
Page 49 and 50: til musikken fra forlaget Systime.
Page 51 and 52: MUSIKVIDENSKAB - 7 steps to Jazz Ho
Page 53 and 54: idraget til filmteorierne. Kurset g
Page 55 and 56: moderne amerikansk films mest alsid
Page 57: kom begyndelsen på enden for det v
Page 61 and 62: Vi fortæller om skabelsen af den m
Page 63 and 64: var den begivenhed, der skabte det
Page 65 and 66: Gennem middelalderen blomstrede for
Page 67 and 68: LITTERATURVIDENSKAB - Dansk novelle
Page 69 and 70: mæle? Deltagerne bedes have læst
Page 71 and 72: LITTERATURVIDENSKAB - Italiensk tek
Page 73 and 74: RETORIK OG KOMMUNIKATION - Retorisk
Page 75 and 76: sionære Park Güel. Til disse bygn
Page 77 and 78: fra slutningen af 1800tallet, var
Page 79 and 80: Sundheds- videnskab SUNDHEDSVIDENSK
Page 81 and 82: 3. Fremtidens reaktorer. Brugt bræ
Page 83 and 84: SoCIoLogI SOCIOLOGI - Globalisering
Page 85 and 86: spinanalyser er blevet hvermandseje
Page 87 and 88: KUNSTHISTORIE - Kvindelige fotograf
Page 89 and 90: Dernæst, og som det centrale, fors
Page 91 and 92: naturligt bragte landet i centrum i
Page 93 and 94: HISTORIE Symposium til fejring af I
Page 95 and 96: Forelæsningerne følges op med en
Page 97 and 98: FORELæSNINGSRækkER 2. Forelæsnin
Page 99 and 100: FORELæSNINGSRækkER vikling fra de
Page 101 and 102: Kurser på fremmedsprog BOTANIK - T
Page 103 and 104: 5/2 Hold 8808 Ikonet Verdi 200 år:
Page 105 and 106: TILMELDING TIL FORELÆSNINGER OG KU
Page 107 and 108: KORT OVER CAMPUS-PLACERINGER City C
Page 109 and 110:
© Folkeuniversitetet i København
Page 111 and 112:
Bestil en Forsker er et initiativ u
show all

Hjernefitness i fjernsynet - Folkeuniversitetet i København

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?