Hjernefitness i fjernsynet - Folkeuniversitetet i København

56
Linjestudier
En tekstsamling, Det antikke Grækenland,
sælges på holdet (70 kr.).
Det Informationsvidenskabelige Akademi
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
ANTIKKEN – Det antikke Rom
(grundmodul)
Hold 4002: 10 onsdage 10.15­12
(13/2­24/4)
Ved ekstern lektor, cand .mag . Henrik
Fich, Københavns Universitet;
mag .art . Ulla Rald; cand .mag . Hanni
Hartmann Hansen og BA Bettina
Amden
Byen Rom, det naturlige midtpunkt i
det vidtstrakte romerske imperium,
var oprindelig blot en samling hytter
på en høj ved Tiberen. Roms udvikling
fra landsby til stormagt er i sig selv en
fængslende fortælling, som også romerne
selv holdt af.
Kurset vil ud over Roms historie fokusere
på romersk kunst, arkitektur og
teknik samt på den litterære, filosofiske
og politiske indsats. Deltagerne
vil således få et overblik over fagets
skriftlige og arkæologiske kilder og de
metoder, der er nyttige at kende til, når
man beskæftiger sig med de vigtigste
perioder i Roms historie: kongetiden,
republikken og kejsertiden. Romerne
lader sig i vidt omfang inspirere af
græsk kultur, navnlig efter erobringen
af Grækenland i det 2. årh. f.Kr.,
og Roms rolle i Europas historie, som
formidler af den samlede antikke kultur
vil blive inddraget. Museumsbesøg
indgår i kurset. Entréudgifterne afholdes
af deltagerne. En tekstsamling, Det
antikke Rom, sælges på holdet (70 kr.).
Det Informationsvidenskabelige Akademi
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
ANTIKKEN – Arven fra antikken
(grundmodul)
Hold 4069: 10 torsdage 10.15­12
(14/2­25/4)
Ved ekstern lektor, cand .mag . Henrik
Fich, Københavns Universitet;
mag .art . Ulla Rald og ekstern lektor,
mag .art . Thyge C . Bro
Udtrykket ”arven fra antikken” henviser
til, at den græsk­romerske kultur fra ca.
700 f.Kr. til ca. 500 e.Kr. danner grundlaget
for kulturudviklingen i den vestlige
verden. Mange af vores kulturelle
kendetegn opstod i antikken, og de
mange brydninger i europæisk kultur
fra renæssancen og frem er forbundet
med skiftende holdninger til antikken.
Også i dag er vi omgivet af ord, begreber,
holdninger i moralske og politiske
spørgsmål samt kunstneriske udtryk,
der stammer fra antikken.
Kurset gennemgår nogle af hovedelementerne
i antik kultur og belyser
deres indflydelse på europæisk kultur
fra renæssancen til i dag: fx forholdet
mellem græsk/latin og moderne
sprog, forholdet mellem antikken og
den kristne kirke, antik filosofi og moderne
tankebaner, litterære udtryksformer
og kunst gennem 2.500 år, antik
arkitektur og nyklassicisme samt arkæologiens
udvikling. Man får således et
godt indblik i antikkens betydning for
os i dag.
I kurset indgår en byvandring i København.
Det Informationsvidenskabelige Akademi
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
ANTIKKEN – Dyder og laster – græsk
og romersk biografi
Hold 5004: 5 tirsdage 16.15­18
(12/2­12/3)
Ved ekstern lektor, cand .mag . Henrik
Fich, Københavns Universitet og ekstern
lektor, mag .art . Thyge C . Bro
Biografien er sammen med romanen
en af de nye antikke genrer, der opstår
i forbindelse med, at menneskesynet
bliver mere individualistisk i 300­tallet
f.Kr. Den nye genre forlanger, at forfatteren
belyser den person, han skildrer,
realistisk, og det vil sige både gen­
nem hans gode og mindre gode sider, i
modsætning til tidligere tiders glorificeringer
af helte.
På kurset vil vi inddrage grækeren
Plutark, der sammenstiller biografier i
par, fx en græsk politiker som Demosthenes
sammen med romeren Cicero,
og vurderer dem over for hinanden,
en form Holberg senere benytter. Desuden
vil vi inddrage nogle af Suetons
kejserbiografier, der ikke som Plutarks
biografier er beregnet på at inspirere
til et moralsk bedre liv, men i høj
grad på, at man skal tage afstand fra
et umoralsk og grænseoverskridende
liv. I hellenistisk og romersk skulptur
er tendensen den samme. Det enkelte
menneske skildres med en større grad
af realisme end tidligere.
City Campus
440 kr.
ANTIKKEN – Romerriget fra Septimius
Severus til Konstantin den Store
Hold 5002: 5 onsdage 14.15­16
(13/2­13/3)
Ved ekstern lektor, mag .art . Thyge C .
Bro; mag .art . Ulla Rald og cand .mag .
Christina Videbech
Romerriget faldt ikke efter kejser Marcus
Aurelius. I begyndelsen af det 3.
århundrede gav Septimus Severus og
hans sønner både ro og uro, men de
hurtigt skiftende soldaterkejsere gav
anledning til megen tumult, og rigets
grænser var truet. I vest dannedes et
gallisk særrige, og i øst gør Palmyra oprør.
Aurelian får bragt samling på riget
igen. Først med Diokletian og Tetrakiet,
de fire kejsere, blev der bragt orden
og ro i Romerriget. Administrationen
blev effektiviseret, og økonomien med
galopperende inflation blev tøjlet.
Romerriget holdt sammen, fordi det
var solidt forankret i en effektiv statsstyring.
Kejserne byggede stort og flot i deres
hjembyer fx Leptis Magna, Athen, Split
og Trier. De store omvæltninger kom da
Konstantin den Store tilkæmpede sig
magten som enekejser og senere flyttede
hovedstaden fra Rom til Byzans,
det nuværende Istanbul. Dermed var
Romerriget delt i to dele.
Først på det tidspunkt efter 330 e.Kr.