Hjernefitness i fjernsynet - Folkeuniversitetet i København

idraget til filmteorierne. Kurset giver
teoretisk og praktisk basisviden om de
væsentligste faglige tilgange til filmstudiet:
auteurteori, filmatiseringsteori,
filmsociologi og ­semiotik, feministisk
og psykoanalytisk filmteori. En
bred vifte af analysemodeller gennemgås,
således at deltagerne selv bliver i
stand til at arbejde med filmanalyse i
praksis. Vi vil dybdeanalysere en eller
flere film i fællesskab. En tekstsamling
sælges på holdet.
Søndre Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
FILMVIDENSKAB – Filmen som en
oplevelse i ”den virkelige verden”: Den
kognitive filmteori
Hold 5025: 10 onsdage 17.15­19
(13/2­24/4)
Ved cand .mag . Mark Mansfeld
Hvorfor forstår du ikke, at Bruce Willis
er død? Hvorfor kan du godt lide Don
Draper? Hvorfor er Nikolaj Arcels film
kedelige?
I kursusforløbet skal vi gennemgå
de mest centrale skikkelser indenfor
den nyere kognitive filmteori, og besvare
ovenstående spørgsmål. Fælles
for teorierne er, at de forsøger at
beskrive filmoplevelsen vha. teorier
om, hvordan vi oplever ”den virkelige
verden”. Vi skal gennem klip fra nyere
amerikanske og nordiske film diskutere
teorierne og vurdere deres evner
som forklaringsmodeller på filmoplevelsen,
samt diskutere om denne viden
kan bidrage med noget til fremtidige
filmskabere.
Emner der vil blive gennemgået
er: Hvordan forstår vi film? Hvordan
spiller film på vores forventninger og
hypoteser? Hvordan identificerer vi os
med karaktererne? Hvordan oplever vi
film følelsesmæssigt? Hvordan påvirker
stilen i film os? Hvilke elementer
af filmen er vi opmærksomme og ikke
opmærksomme på? Kom og få svarene.
Søndre Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
FILMVIDENSKAB – Carl Th. Dreyer
Hold 5026: 1 lør­søndag 10.15­16
(2/3­3/3)
Ved cand .mag . Peter Skovfoged Laursen
Filmmagasinet Sight & Sound spurgte
i det forgangne år 846 af verdens førende
filmkritikere om deres bud på
verdens bedste film. Tre af de film, som
endte på den samlede top 50, var lavet
af danske Carl Theodor Dreyer. Dreyer
var ligesom vor tids Lars von Trier en
ener, som skabte filmkunst, der lignede
intet andet, der kom fra den danske
filmindustri.
Få instruktører i filmhistorien har
skabt film af så stor renhed, åndelig
dybde og følelsesmæssig intensitet.
Fra stumfilmsmesterværket Jeanne
d’Arcs lidelse og død, hvor det menneskelige
ansigt er et landskab af følelser,
til de sene værkers fortættede skyggespil
i Vredens dag, Ordet og Gertrud.
Dreyer kredsede gennem hele sin karriere
om tro og skyld – temaer som han
iscenesatte gennem en billedmæssig
skønhed som hentet ud af Vilhelm
Hammershøis malerier. Vi vil i kurset
analysere Dreyers filmiske hovedværker
og diskutere, hvordan han udviklede
sin helt personlige filmstil.
Søndre Campus
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)
FILMVIDENSKAB – Jean Pierre Melville
Hold 5027: 10 tirsdage 17.15­19
(5/2­23/4, ikke 5/3)
Ved cand .mag . Jan Mouritzen
Med sine stilfulde og minutiøst udformede
”policiers” ­ Døden giver ikke
kredit (1962), Ekspert i drab (1967) og
Den røde cirkel (1970) udødeliggjorde
Melville (1917­73) sig selv i filmhistorien.
Han producerede selv sine værker
uden om den etablerede franske filmbranche
og indrettede sit eget studie i
gaden, hvor han boede. Melvilles stil er
let genkendelig; en meditativ, langsom
rytme, elegante billedudsnit, en perfektionistisk
mise­en­scène.
Filmene udspiller sig i det mudrede
grænseland mellem politi­ og gangsterverdenen
og handler om loyalitet,
ære mellem tyve, om svig og ensom­
hed. Med sin stadige udforskning af
filmsprogets muligheder blev Melville
en forløber og inspirator for den ny
franske bølge.
Melvilles fatalistiske mesterværker
tæller også Storgangsterens sidste kup,
Telefon til chefen (1972) og modstandsdramaet
En hær af skygger.
På kurset skal vi analysere et udvalg
af Melvilles film i dybden og diskutere
hans betydning for yngre filmskabere.
Søndre Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
FILMVIDENSKAB – Luftkasteller og
eksisterende bygninger: Arkitektur på
film
Hold 5028: 10 tirsdage 17.15­19
(5/2­16/4)
Ved cand .mag . Susanne Fabricius
Hvad enten omgivelserne er fundne
steder, locations, eller opdigtede, scenografi,
om de er fantastiske eller realistiske,
har de stor betydning for miljøskildring
og atmosfære på film. Ofte
er de direkte meddigtende. Bygninger
er en vigtig del af de verdner, filmene
fremstiller.
Megen eksisterende arkitektur er
blevet benyttet, fx skyskrabere som
Empire State Building (1931, William
F. Lamb) i Cooper og Schoedsack: King
Kong (1933) og Leo McCarey: An Affair
to Remember (1957). Også de rene illusoriske
højhuse i Fritz Lang: Metropolis
(1926) og Ridley Scott: Blade Runner
(1982) har haft afgørende indflydelse.
Store arkitekter har været trendsættende
i og uden for film, som Cedric
Gibbons, MGMs chefdesigner 1924­54,
og Ken Adam, som var production designer
på de tidlige James Bond­film
og har præget look’et i mange af de
senere.
Arkitektur har også en stor andel i
Jacques Tatis og Alfred Hitchcocks film,
og så kommer vi ikke uden om Arkitektens
mave (1987) af Peter Greenaway.
Søndre Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
53
Linjestudier