Hjernefitness i fjernsynet - Folkeuniversitetet i København

50
Linjestudier
– Bartok: Musik for strengeinstrumenter,
slagtøj og celeste
– Schostakovich: Symfoni nr. 10 i e­mol,
opus 93
– J.S. Bach: Cembalokoncert i d­mol,
BWV 1052
– R. Strauss: Don Juan, symfonisk digt
– Brahms: Klaverstykker opus 117, 118
og 119
Søndre Campus
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)
MUSIKVIDENSKAB – De symfoniske
genrer
Hold 5091: 1 lør­søndag 10.15­16
(23/3­24/3)
Ved cand .mus . Kasper Rofelt
Symfonier, solokoncerter, symfoniske
variationer og ouverturer. Dette er blot
få eksempler på genrer, der involverer
symfoniorkesteret. Vi beskæftiger os
med musik fra mange forskellige perioder
i musikhistorien for at finde ud af,
hvordan disse genrer har udviklet sig
til i dag, og hvordan de hver især har
spejlet sig i deres samtid.
Det bliver en omfangsrig og afvekslende
rejse, som inkluderer betydelige
værker af fx J.S. Bach, Mozart, Brahms
og Mahler.
Studiet er velegnet for både de helt
nye, samt de mere rutinerede lyttere af
klassisk musik.
Søndre Campus
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)
MUSIKVIDENSKAB – Udviklingen i
Mozarts operatyper
Hold 5092: 1 lør­søndag 10.15­16
(2/3­3/3)
Ved cand .mag . Bjørn Steding-Jessen
Næsten guddommelig i sit talent
kunne Mozart det hele, men satsede
primært på en karriere som operakomponist.
Hans i alt 20 operaer (inkl.
to fragmenter) er lavet nogenlunde
ligeligt indenfor tre typer, som er meget
forskellige mht. stil, traditioner,
konventioner, muligheder og begrænsninger.
Der er fx stor forskel på, hvor
hurtigt handlingerne udspiller sig og
dermed forståelsen og oplevelsen af
dramaet og Mozarts musikalske dis­
positioner, som bliver illustreret med
relevante musikeksempler.
Det er bl.a. kursets formål at kategorisere
hans operaer indenfor disse tre
typer og at se på de forskellige ambitioner,
han havde mht. den klassiske
italiensksprogede alvorsfulde opera,
den dengang moderne komiske opera
og det tysksprogede syngespil. Det giver
et klart billede af, hvad det var, han
overordnet set ville med operagenren;
hans operafilosofi, og vi skal ikke
mindst se på, hvordan han udviklede
de tre typer, så de hver især kom til at
udgøre et klimaks i operahistorien.
Søndre Campus
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)
MUSIKVIDENSKAB – Britten: 100 år
Hold 5094: 10 onsdage 14.15­16
(6/2­17/4)
Ved musikhistoriker Preben Albrechtsen
og cand .mag . Michael Garnæs
I 2013 er det 100 år siden, den store
engelske komponist Benjamin Britten
blev født. Det fejrer vi med et kursus,
hvor han kommer i centrum med de
mange skelsættende værker, der har
gjort ham berømt. Både som stor national
komponist og som den, der om
nogen fik placeret den engelske musik
på verdenskortet.
Undervejs vil der blive givet talrige
eksempler på spændvidden i hans produktion
– lige fra sange og kammermusik
til de store vokalværker (War
Requiem etc.) og de mange operaer
(Peter Grimes, Billy Budd, Døden i Venedig
etc.). Også hans betydning som
udøvende kunstner, dirigent og pianist
vil blive belyst, ligeledes med hans musikpædagogiske
engagement og hans
indflydelse på udviklingen af det engelske
tonesprog.
Det Informationsvidenskabelige Akademi
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
SOMMeRKURSeR
MUSIKVIDENSKAB – Musikhistorie på
en uge
Hold 5096: man­fredag 10.15­14.45
(10/6­14/6)
Ved cand .mag . Agneta Mei Hytten
Kurset er for alle, der ønsker at få et
overblik over den europæiske musikhistorie
via komponisterne og deres hovedværker,
og vi lytter til musik fra den
tidlige middelalder til vore dages jazz og
ny musik. Vi gennemgår træk af de vestlige
klassiske musikalske genrer: middelalder,
renæssance, barok, wienerklassik,
romantik, impressionisme, ekspressionisme,
tolvtonemusik og avantgardestilarter
i det 20. og 21. århundrede.
I perioden 1700­1900 holdes fokus på
musikdramatik og symfoni med navne
som bl.a. Haydn, Mozart, Beethoven,
Schumann, Puccini, Wagner, Mahler,
Debussy, Berg og for perioden efter 1945
på dansk musik med enkelte eksempler
på internationale påvirkninger heraf. For
jazzens vedkommende gennemgår vi
jazzharmonikken og lytter til den tidlige
blues, New Orleans, Bebop, kendte solister
og Big Bands. Som appetitvækker og
inspiration til at høre mere af den nyere
nordiske musik, får vi mulighed for at
møde en kendt dansk komponist en af
kursusdagene.
Musica Art, Strandvejen 163, 3 . th .
2900 Hellerup
1.056 kr.
MUSIKVIDENSKAB – Strauss og Puccini:
Forskelle og ligheder
Hold 5097: man­fredag 10.15­14.45
(5/8­9/8)
Ved cand .mag . Bjørn Steding-Jessen
Stiller man Verdi overfor Wagner er der
tale om en ret klar italiensk hhv. tysk
operakultur. I tilfældet med deres to væsentligste
arvtagere Puccini (1858­1924)
og Strauss (1864­1949) tegner der sig et
på samme tid mere nuanceret og bredere
stilistisk billede. En sammenstilling
og sammenligning af de to komponister
er derfor ikke kun historisk og stilistisk
meget interessant, men også musikdramatisk
relevant: Af de to samtidige kom­