Hjernefitness i fjernsynet - Folkeuniversitetet i København

les rapports entre art et féminité et
elle est au cœur d’une lutte de pouvoir
dont l’enjeu n’est autre que l’écriture
de l’histoire de l’art.
Det Informationsvidenskabelige Akademi
440 kr.
KUNSTHISTORIE – Transgressions et
scandales dans l’art des 19e et 20e
siècles
Hold 5190: 10 tirsdage 19.15­21
(5/2­23/4, ikke 26/2)
Ved ph .d .-stud . Caroline Levisse,
Université de Paris VIII
La transgression des valeurs artistiques
et sociales est généralement
considérée comme une caractéristique
essentielle de l’avant­garde et de l’art
contemporain. Depuis Manet jusqu’à
Damien Hirst en passant par Duchamp
et Picasso, de nombreux artistes ont
en effet été perçus comme des provocateurs
car leurs œuvres impliquaient
une remise en cause des normes de
l’art et/ou de la société: ils ont franchi
une ligne et sont allés au­delà de ce
qui était permis. Ce cours propose un
point de vue thématique sur l’art occidental
des 19e et 20e siècles, à travers
une réflexion sur les mécanismes de
la transgression et du scandale. Qui
réagit à quelles œuvres et dans quel
contexte? L’artiste a­t­il eu l’intention
de provoquer son audience? La provocation
a­t­elle une utilité, une fonction?
Enfin, si, comme l’affirme le critique
d’art Pierre Cabanne, “toute création
implique un scandale”, y a­t­il une particularité
de l’art moderne et de l’art
contemporain dans ce domaine?
Søndre Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
KUNSTHISTORIE – Den gotiske
katedral: Før og nu
Hold 5191: 10 fredage 12.15­14
(8/2­19/4)
Ved mag .art . Birgitte Zacho
Den gotiske katedral er omdrejningspunktet
for dette kursus. Fra katedralerne
begynder at rejse sig over middelalderbyerne
i 1100­tallet til i dag,
følger vi opfattelsen af den gotiske
katedral, som til alle tider har været
svær at ignorere. Forskellige tider har
forholdt sig forskelligt til disse arkitektoniske
kraftpræstationer – ikke altid
lige positivt. I 1700­ og 1800­tallet var
der en stor fascination af gotikken og
middelalderen i det hele taget.
Med udgangspunkt i 1800­tallets
opfattelse og fortolkning vil vi tale
om gotikkens egen selvopfattelse og
spændet mellem 1800­tallets forestillinger
og gotikkens, ligesom vi også vil
se på eksempler på, hvordan glasmosaikker
og det gotiske udtryk er blevet
nyfortolket i moderne kunst og popkultur
i vor egen tid. Kurset giver et
indblik i den kristne symbolik, der ligger
til grund for katedralerne, ligesom
det giver forståelse for, hvad der har
draget senere tider.
Det Informationsvidenskabelige Akademi
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
KUNSTHISTORIE – Kunsten i naturen –
naturen i kunsten
Hold 5192: 10 mandage 14.15­16
(4/2­22/4)
Ved mag .art . Birgitte Zacho
Det sene 1700­tal er kendetegnet
ved en enorm interesse for naturen.
Mange elementer af vores nutidige
naturopfattelse grundlægges i denne
periode. Det bliver populært at nyde
naturen, spadsere i den og i det hele
taget forholde sig til den som et rum,
der kan bidrage til menneskets velbefindende.
Naturen danner grobund for
den enkeltes dannelse, et frirum man
kan trække sig tilbage til, for at genfinde
sig selv som menneske.
I denne naturrevolution spiller den
schweizisk­franske filosof Jean­Jacques
Rousseau en afgørende rolle, da han
italesætter disse tendenser i sine både
populære og kontroversielle værker.
Kurset vil undersøge hvorledes naturopfattelsen
ændrer sig op gennem
1700­tallet, og hvorledes dette manifesterer
sig i billed­ og havekunsten både
i Europa og herhjemme. Vi vil tage
rundt på museer, i parker og komme
ind og se udsmykninger, der ellers ikke
er tilgængelige for offentligheden. Der
vil indgå museumsbesøg i kurset, evt.
entréudgifter afholdes af kursisterne.
Det Informationsvidenskabelige Akademi
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
KUNSTHISTORIE – Anna Ancher og
Vilhelm Hammershøi: Maleriets stille
nærvær
Hold 5193: 10 onsdage 14.15­16
(6/2­17/4)
Ved mag .art . Tea Baark Mairey
Det intime og nære optager mange
kunstnere i slutningen af 1800­tallet.
Anna Ancher og Vilhelm Hammershøi
er nogle af de kunstnere, der bevæger
sig væk fra historiske og litterære
emner, for i stedet at koncentrere sig
om skildringer af hverdagslivet. I deres
malerier viger det fortællende indhold
pladsen for det nære og udramatiske,
der hos dem ikke findes i en iscenesættelse
af hjemmet og familielivet, men i
stedet er at finde i de tætte relationer
mellem møbler, genstande, rummet,
lyset eller mellem de skildrede personer.
Maleriets stemning, atmosfære og
selve malearbejdet, penselstrøgene
og farverne synes at gestalte et nærvær,
der ikke udelukkende er knyttet til
motiverne, men også hænger sammen
med selve maleriets struktur og komposition.
Billederne kan næsten virke
som indgående undersøgelser af det
intense nærvær, der har at gøre med
en sanset og kropslig erfaring af ver­
45
Linjestudier