27.07.2013 Views

Hjernefitness i fjernsynet - Folkeuniversitetet i København

Hjernefitness i fjernsynet - Folkeuniversitetet i København

Hjernefitness i fjernsynet - Folkeuniversitetet i København

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

42<br />

Linjestudier<br />

KUNSTHISTORIE – Mod statsbankerot<br />

på 1. klasse: Frankrig under barok,<br />

rokoko og empire<br />

Hold 5150: 1 lør­søndag 10.15­16<br />

(2/3­3/3)<br />

Ved cand .mag . René Juul<br />

Barokken i Frankrig bød på centralisering<br />

på flere plan. Merkantilismen<br />

var i sin natur skeptisk overfor alt<br />

hvad der var udenlandsk produceret,<br />

og også på kunstens område var der<br />

klare nationalistiske strømninger, der<br />

hyldede kongen og alt hvad der var<br />

fransk i sin oprindelse. Kongen levede<br />

i Paris og Versailles et liv med et luksusforbrug,<br />

der måske ikke er set siden<br />

visse af Ægyptens faraoner, men både<br />

inden for økonomi og kunst ændredes<br />

situationen alvorligt i årene efter<br />

Solkongens død, da et Frankrig på fallittens<br />

rand oplevede verdens første<br />

aktieboble, samtidigt med at en helt<br />

ny stilretning gjorde op med fortidens<br />

selvfede værdier ­ rokokoen. Kurset ser<br />

på fransk kunsts vekselvirkning med<br />

landets økonomiske situation fra den<br />

tidlige barok til empirestilen.<br />

Søndre Campus<br />

616 kr. (rabatpris: 566 kr.)<br />

KUNSTHISTORIE – Fem besøg i<br />

Nationalmuseets renæssancesamling<br />

Hold 5151: 5 torsdage 14.15­16<br />

(7/2­7/3)<br />

Ved mag .art . Lisbeth Agnete Lund<br />

Kurset bliver afholdt i Nationalmuseets<br />

permanente renæssanceudstilling.<br />

Her er det muligt, at få et godt indtryk<br />

af livet i Danmark i denne spændende<br />

periode, hvor verdslige videnskaber<br />

vandt fremgang. Vi får et fint indblik<br />

i hverdag og fest, især hos kongelige<br />

og adelige, men også hos jævne mennesker,<br />

gennem studier af de mange<br />

genstande i samlingen. Her findes en<br />

mængde kostbare luksusvarer, men<br />

også praktiske brugsgenstande.<br />

Blandt pragtværkerne, som skal<br />

studeres nærmere, er bl.a. Frederik II’s<br />

Kronborgtapeter med danske kongeportrætter<br />

og flere genstande fra Det<br />

Kongelige Kunstkammer samt en del<br />

kostbart kirkeinventar. Undervejs vil vi<br />

diskutere grænserne mellem kunst og<br />

kunsthåndværk og betydningen af inspiration<br />

fra udenlandske kunstnere.<br />

Der kan lånes små transportable<br />

stole på museet.<br />

Nationalmuseet, Prinsens Palæ .<br />

Indgang: Ny Vestergade .<br />

Mødested: Forhallen<br />

440 kr.<br />

KUNSTHISTORIE – Keramik fra<br />

oldtiden til ca. 1700<br />

Hold 5152: 5 onsdage 14.15­16<br />

(3/4­1/5)<br />

Ved cand .phil . Jette Aarsø<br />

Mange kender majolika, Italiens farveglade<br />

fajance. Teknikken stammer fra<br />

maurerne, som i 711 erobrede Spanien.<br />

Via Mallorca nåede kendskabet til teknikken<br />

Italien, hvorfra den i 1500­tallet<br />

kom til Frankrig og i 1600­tallet til<br />

Nederlandene med Delft som keramisk<br />

centrum for en blå­dekoreret hvid fajance.<br />

Samtidig var Iznik centrum for<br />

udvikling af en islamisk keramik, som<br />

var højt værdsat i Europa.<br />

Betegnelsen keramik dækker over<br />

materialerne ler, stentøj, fajance og<br />

porcelæn. Fremstilling af keramik har<br />

været kendt over hele verden i flere tusind<br />

år. For ca. 5.000 år siden fremstillede<br />

ægypterne og babylonierne glaseret<br />

keramik. I Danmark fremstilledes<br />

samtidig smukt ornamenterede lerkar.<br />

Kurset giver en introduktion til keramikkens<br />

historie og teknikker med hovedvægt<br />

på perioden ca. 1000 til 1700.<br />

På det tidspunkt lykkedes det i Europa<br />

at fremstille det attraktive porcelæn,<br />

hvis hemmelighed kun kineserne havde<br />

kendt. Udgifter i forbindelse med<br />

museumsbesøg afholdes af deltagerne.<br />

Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />

440 kr.<br />

KUNSTHISTORIE – Rum- og<br />

facadeudsmykninger i <strong>København</strong> fra<br />

ca. 1840 til vor tid<br />

Hold 5153: 10 torsdage 14.15­16<br />

(14/2­25/4)<br />

Ved cand .phil . Jette Aarsø<br />

Mange bygninger indeholder en rig­<br />

dom af udsmykning, som kan pirre<br />

nysgerrigheden. I Thorvaldsens Museums<br />

indre har arkitekten Gottlieb<br />

Bindesbøll været ophavsmand til en<br />

mangfoldighed af loftsdekorationerne<br />

og gulvmønstre. I Ny Carlsberg Glyptotekets<br />

indre har tre forskellige arkitekter:<br />

Vilhelm Dahlerup, Hack Kampmann<br />

og Henning Larsen, bidraget<br />

med hver sit markante særpræg. Og i<br />

vandrehallen på H.C. Ørstedsinstituttet<br />

findes Carl­Henning Pedersens store<br />

mosaikudsmykning Kosmisk Hav. Disse<br />

og andre udsmykninger – også på bygningernes<br />

ydre – vil blive gennemgået<br />

i løbet af kurset. Der vil blive givet en<br />

introduktion til kunstnere og arkitekter<br />

og en gennemgang af stil, teknikker<br />

(fresco, stuk, mosaik, keramik o.lign.),<br />

eventuelle forlæg med mere.<br />

I kurset indgår besøg på blandt andet<br />

Thorvaldsens Museum, Ny Carlsberg<br />

Glyptoteket og H.C. Ørstedsinstituttet.<br />

Entréudgifter afholdes af<br />

deltagerne.<br />

Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />

880 kr.<br />

KUNSTHISTORIE – Kirkeudsmykninger<br />

i Danmark i nyere tid<br />

Hold 5154: 9 tirsdage 12.15­14<br />

(5/2­9/4), 19/2 er museumsbesøg<br />

Ved mag .art . Kirsten Dannesboe<br />

Traditionen i dansk kirkekunst har de<br />

sidste årtier været under en sådan forvandling,<br />

at den fra tid til anden har<br />

skabt offentlig debat. Menighedsråd<br />

har truffet dristige og utraditionelle<br />

beslutninger ved at pege på kunstnere<br />

med et anderledes syn på kirkekunstens<br />

kristne motiver. Diskussionen har<br />

især været skarp når talen gik på moderne<br />

kunst i de gamle kirker. Gamle<br />

altertavler har fået nye billeder. Vinduer<br />

forsynet med glasmalerier. Farvesætning<br />

i kirkerum er blevet ændret.<br />

Nye tekstiler designet etc. Spændende<br />

dialog mellem gammelt og nyt er blevet<br />

etableret. Men hvem bestemmer<br />

hvilken kunst der skal være i vore kirker?<br />

Så vidt muligt skal vi følge processen<br />

gennem de forskellige organer fra idé<br />

til indvielse. Aktuelle kunstnere vil bl.a.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!