Hjernefitness i fjernsynet - Folkeuniversitetet i København

40
Linjestudier
KUNSTHISTORIE – Den europæiske
symbolisme og jugendkunst omkring
wienermalerne Klimt, Kokoschka og
Schiele
Hold 5141: 10 onsdage 12.15­14
(6/2­17/4)
Ved mag .art ., ph .d . Erik Brodersen
Med maleren Gustav Klimt (1862­1918)
i centrum handler kurset om hele den
europæiske symbolisme. Vi fokuserer
på Klimts værker og hans relationer til
Wiener Sezessionen, til malerne Schiele
og Kokoschka, til wienerarkitekturen
og ikke mindst til det fremragende
design i jugendstil af Josef Hoffmann,
Dagobert Pesche og Koloman Moser
ved Wiener Werkstätte.
Da kredsen var international, kommer
vi også ind på vigtige inspirationer,
berøringsflader, livsholdninger
og billedlige muligheder i den øvrige
europæiske symbolisme. Foruden
Nietz sches overmennesketeori, Baudelaires
sensualisme og Wagners operadramatik,
græsk antik, det japanske
træsnit og ægyptiske strømninger,
impressionismen og James McNeill
Whistlers dandyisme berører vi også
franske, engelske, tyske, hollandske,
schweiziske, belgiske og nordiske symbolister
som Rodin, Moreau, van Gogh,
Gauguin, Khnopf, Klinger, Böchlin,
von Stuck, Hodler, Morris, Mackintosh,
Dante Gabriel Rosetti, Burne­Jones og
Munch.
Det Informationsvidenskabelige Akademi
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
KUNSTHISTORIE – Skulpturen i fem
perioder på fem museumsbesøg
Hold 5142: 5 fredage 14.15­16
(8/2­8/3)
Ved cand .mag . Merete Mørup
Skulpturen fortæller kunsthistorie
som europæisk historie gennem tiderne.
Undervisningen foregår lige foran
værkerne på museer i København. Vi
starter i antikken på Glyptoteket med
de arkaiske, de klassiske og de hellenistiske.
Anden gang går vi til romerne
på Glyptoteket. De romerske skulpturer
beretter om selviscenesættelse,
kejserfamilier og portrætter; dem, vi
ofte går forbi. Den hvide klassicisme
ser vi live på Thorvaldsens Museum
med de fineste relieffer og mest veldrejede
skulpturer. De kan fortælle om
frihedsidealer og ­kampe, kamufleret
med det mest fantastiske håndværk.
Tilbage til Glyptoteket for at se på
skulpturer af Degas og Rodin og deres
fortolkninger af det moderne liv i Paris
og de klassiske temaer. Vi slutter med
samtidskunstens skulpturer på Statens
Museum for Kunst, de mest moderne,
vi kan finde.
Mødested første gang: I underetagen
på Glyptoteket . Kursisterne må regne
med entré på Thorvaldsens Museum .
440 kr.
KUNSTHISTORIE – Tysk
ekspressionisme
Hold 5143: 10 tirsdage 14.15­16
(12/2­23/4)
Ved cand .mag . Merete Mørup
De ekspressionistiske malere i Die
Brücke med bl.a. Ernst Ludwig Kirchner
ville male i en fri tysk stil som modvægt
til den franske. Gruppen Der
Blauer Reiter med Franz Marc og
Kandinsky ville det internationale.
Fælles for dem var, at de hørte til den
tyske avantgarde. De engagerede sig i
samfundet, og det var usædvanligt for
tyske kunstnere i begyndelsen af det
20. århundrede.
I forbindelse med 1. verdenskrigs inferno
blev grupperne opløst. Alligevel
fik mange af de ekspressionistiske malere
et godt tag i kunstlivet. Et tag og
en succes, der varede, indtil det nationalsocialistiske
styre brutalt stoppede
det moderne maleri i Tyskland. Emil
Nolde og Käthe Kollwitz fik som flere
andre fjernet deres værker fra museerne
som entartete Kunst, andre gik i
mere eller mindre frivillig eksil. Vi skal
se på de tyske ekspressionisters værker,
på deres inspirationskilder og deres
udvikling. Der indgår et museumsbesøg
på kurset.
Det Informationsvidenskabelige Akademi
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
KUNSTHISTORIE – Fjerne horisonter:
Kulturmøder/Cross Cultural Reading.
En historisk gennemgang
Hold 5144: 10 tirsdage 10.15­12
(12/2­23/4)
Ved mag .art . Mette Wivel
Verden er blevet mindre, og i dag er der
mange måder at lære de ikke­vestlige
kulturer at kende. Vi bliver til stadighed
konfronteret med dem, såvel via
tv, glittede magasiner og film, som via
litteratur, musik og billedkunst, men
også på det mere konkrete plan via
charterrejser og besøg hos den lokale
grønthandler. Beskrivelser af sådanne
konfrontationer kender vi helt tilbage
fra det klassiske Grækenland. Men
hvordan er disse kulturmøder blevet
fortolket i den vesterlandske billedkunst
og arkitektur? Har man fabuleret
over det fremmede, eller har man
forsøgt at forholde sig konkret?
Tanken med kurset er at belyse,
hvordan Europa har oplevet, indoptaget
og gengivet mødet med de fremmedartede
og mere eksotiske kulturer
op gennem tiden. Og hvordan skildringen
af disse kulturmøder udvikler og
ændre sig. Der vil især blive fokuseret
på de motiver, som er affødt af Silkevejen,
pilgrimsrejserne, korstogene,
slavehandel, Napoleons ekspedition til