Hjernefitness i fjernsynet - Folkeuniversitetet i København

More documents

Recommendations

Info

38 Linjestudier tagerne bedes købe eller låne: Henrik Ibsen: Naar vi døde Vaagner (1899). City Campus 440 kr. KUNSTHISTORIE – Fra Den jyske fårehyrde til Industriens mænd: Dansk malerkunst 1850-1900 Hold 5135: 10 fredage 12.1514 (8/219/4) Ved mag .art . Kirsten Nørregaard Petersen Guldalderens æra randt ud omkring 1850 og erstattedes af en ny generation af kunstnere som F. Vermehren, C. Dalsgaard og J. Exner, der skabte idylliske genremalerier af almuebefolkningens liv i hverdag og fest. Med den fremvoksende industrialisering kom også naturalistiske malere som L.A. Ring, H.A. Brendekilde og H. Smidth, der registrerede livets stille gang, mens verden forandrede sig. De yngre malere som brødrene F. og E. Henningsen, O. Haslund og P. Fischer fokuserede på storbyens hektiske udvikling og de sociale kontraster. Tiden efter 1864 affødte også voksende patriotisme, der befordredes af nationalhistoriske malerier udført til det genopbyggede Frederiksborg Slot af malere som O. Bache, C. Bloch og A. Jerndorff. Fra 1880’erne skabte Skagensmalerne A. og M. Ancher, P.S. Krøyer og L. Tuxen væsentlige opbrud fra traditionerne i dansk kunst. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Amerikansk popkunst i 1960’erne Hold 5136: 10 torsdage 12.1514 (7/218/4) Ved mag .art . Kirsten Nørregaard Petersen 1960’erne blev en stor gennembrudstid for amerikansk kultur, musik og film. Navnlig billedkunst og billedhuggerkunst repræsenterede nytænkning, eksperimenter og engagement i samtidens problematikker. Gennembruddet begyndte i den eksperimenterende kunstskole Black Mountain College i Ashville, North Carolina. Skolens kunstsyn hentede inspiration i den hedengangne Bauhausskole i Tyskland. Her udviklede kunstnere som Robert Rauschenberg og Jasper Johns tidligt nye maleriske genrer som fx combine painting, der integrerede elementer fra den trivielle hverdag. Omkring 1961 ændredes New Yorks kunstscene drastisk, da popkunsten trådte frem med tegneserieinspirerede værker af Andy Warhol og Roy Lichtenstein. Også Robert Indiana og James Rosenqvist, der malede skilteinspirerede billeder samt billedhuggerne Claes Oldenburg, George Segal og Edward Kienholz blev banebrydende popkunstnere med nye aktuelle motiver og nye materialer. 1960’ernes kunst afviste 1950’ernes koldkrigsangst og eksistentielle skepsis for i stedet at hylde forbrugersamfundets overflod, mobiliteten og friheden, Kennedytidens optimisme og ungdomskulturens rock’n’roll musik samt Hollywoodstjernernes glamour. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Kongelig og adelig kunst og arkitektur i barok og rokoko Hold 5137: 10 torsdage 14.1516 (7/218/4) Ved mag .art . Kirsten Nørregaard Petersen Kurset gennemgår hovedlinjerne i dansk kunst og arkitekturhistorie fra Frederik IV’s til Frederik VI’s tid. Udgangspunktet er enevældens barok, der præger fx Eremitagen, Vor Frelsers Kirke, hoffets malerkunst og slotsbyggeri som bl.a. Frederiksberg Slot. Senbarokkens Christiansborg Slot undergik undervejs en stilændring fra pompøs barok til yndefuld rokoko. Rokokoens lethed kom også til at præge arkitekten N. Eigtveds senere bypalæer samt Amalienborg i den nye Frederiksstad. Med de franske kunstnere J.F.J. Saly og N. Jardin introduceredes samtidigt nyklassicismen i projekter for Frederikskirken og Frederik V’s rytterstatue. Det nyetablerede Kunstakademi tiltrak udenlandske kunstnere, som kom til at udforme enevældens repræsentationskunst efter franske forbilleder. I brydningstiden mellem den sene enevælde og det gryende demokrati markerede også danskfødte kunstnere som Vigilius Eriksen, Jens Juel og C.A. Lorentzen, Peder Als, Nicolai Abildgaard og J.L. Lund overgangen fra rokoko til en antikinspireret nyklassicisme. Også inden for arkitekturen blomstrede den revolutionære klassicisme i C.F. Harscorffs og C.F. Hansens skarpskårne bygningsformer og i Bertel Thorvaldsens ædle skulptur. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Billedanalyse Hold 5131: 10 tirsdage 14.1516 (5/216/4) Hold 5132: 10 tirsdage 17.1519 (5/216/4) Ved mag .art . Majken Meinhardt At opleve et kunstværk handler om at kunne bruge sine øjne. De fleste af de kunstværker vi ser på museer og gallerier repræsenterer et subtilt samspil mellem form og farve, lys og mørke, rumvirkning, motiviske elementer og ikke mindst materialer. Men oplevelsen af dem vil som regel være ganske overfladisk, hvis man ikke ved noget om billedanalyse eller har en smule fortrolighed med kunstoplevelsens psykologi. Kender man derimod de grundlæggende elementer i alt visuelt formsprog, bliver resultatet en langt mere udbytterig oplevelse. På kurset gennemgås billedets formsprog systematisk, og undervejs indgår abstrakt og figurativ kunst samt malerier og skulpturer fra mange forskellige epoker. Hensigten er at træne den enkelte deltager i at analysere kunstværkernes form samt i at bruge sin iagttagelsesevne og sine anlæg for kunstoplevelse. Et museumsbesøg ind
går i kurset. Eventuelle entréudgifter afholdes af deltagerne. (5131) Det Informationsvidenskabelige Akademi (5132) Søndre Campus 880 kr. KUNSTHISTORIE – Billedkunsten som symbolsk sprog Hold 5133: 10 onsdage 14.1516 (6/217/4) Ved mag .art . Majken Meinhardt Den bildende kunst vrimler med symbolske udtryk som allegorier, personificeringer og andre former for billedsproglige omskrivninger, som mennesket til alle tider har brugt til at udtrykke sine tanker og forestillinger med. Ved at udtrykke sig i symbolsk form kan man billedliggøre det, som vanskeligt lader sig udtrykke på andre måder, og det er menneskets evne til at bruge symboler, der sætter det i stand til at fortælle om tilværelsen på et dybere plan. En forudsætning for at opleve bildende kunst er derfor, at man kender dens mange symbolske udtryk og forstår at opleve dem rigtigt. Formålet med kurset er at sætte fokus på billedkunsten som symbolsk sprog. Vi skal se på forskellige former for symboler og symbolske billedkonstruktioner, og vi skal lære at skelne dem fra de mere fortællende og beskrivende. Kurset afsluttes med et besøg på Statens Museum for Kunst. Entréudgifter afholdes af kursisterne. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. KUNSTHISTORIE – Klædedragtens historie fra Rubens til impressionisterne Hold 5138: 10 mandage 17.1519 (11/229/4) Ved mag .art . Anne-Sophie Fischer- Hansen Med fokus på klædedragten vil vi studere et udvalg af barokkens, rokokoens og empiretidens malerier. Hvad fortæller klædedragten os om perioden eller den enkelte person? Hvordan spredes modebegrebet? Og hvorfra kommer tekstilerne? Rubens præsenterer os for robuste og livskraftige herrer og damer iklædt vidunderlige kostumer af velour og silketaft. Rubens elev Van Dyck viser os de lapsede Stuartprinser ved det engelske hof. I 1600tallets Holland er det borgerskabet, der viser tøjet frem, skildret af Jan Six, Vermeer og Pieter de Hoch. I kontrast til barokken står 1700tallets rokoko som den sarte og forfinede epoke. I Watteaus galante fester ser vi et aristokrati, der søger bort fra Versailles og sværmerisk drages mod naturen, dog stadig iklædt de fineste silkekjoler. Ved århundredeskiftet viser David os, hvordan revolutionstankerne påvirker moden i retning af en antikinspireret dragt ”empirestilen”. Ind i 1800tallet bliver mandsdragten mere praktisk, medens kvinderne pakkes ind i krinoliner. Mod slutningen af 1800tallet genopstår interessen for rokokoen, også i klædedragten som skildres af Monet og Renoir. Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Bag om udstillingerne: Museologi i praksis Hold 5139: 10 torsdage 12.1514 (7/218/4) Ved mag .art . Mette Vesterbæk Mortensen Hvilke tanker gør museerne og udstillingsstederne sig egentlig, når de arbejder med udstillinger? Vi går bag om udstillingen og taler om de rammer, der er skabt for den enkelte udstilling? Kurset kombinerer teori og praksis, da vi ud fra en teoretisk baggrund vil diskutere, hvilke tanker, der ligger til grund for værkudvalg, udstillingsopbygning og formidling. Hvilken historie ønsker institutionen at fortælle, og hvordan iscenesættes denne fortælling? Handler det om at skabe en kollektiv erindring eller at være meningsdannende? Enhver fortælling er farvet af den, der fortæller, og den besøgende må være bevidst om institutionens tekniske og teoretiske greb. Museernes rolle afspejler tidens kunstsyn og blik på udstillingsgenstanden, hvilket også gør sig gældende i ud stillingsopbygningen. Vi besøger permanente og særudstillinger inden for både kunst og kulturhistorie. Overgaden, Statens Museum for Kunst, Arbejdermuseet og Ordrupgaard. Deltagerne betaler selv entré. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. KUNSTHISTORIE – Paris, Louvre, Versailles: Omkring de franske konger og kejsere 1500-1870 Hold 5140: 10 torsdage 12.1514 (7/218/4) Ved mag .art ., ph .d . Erik Brodersen Kurset handler om kunsten og arkitekturen omkring Frankrigs konger og kejsere og deres gemalinder og elskerinder som dronning Marie Antoinette og Madame de Pompadour. Hvad ville de egentlig med deres bygninger, haver og kunst? I tidlig barok omkring Henrik IV og Ludvig XIII møder vi malere som Rubens, Vouet, de Champaigne og Poussin og arkitekterne Lescot, Le Mercier og du Cerceau. Hos Solkongen og hans slægt på Versailles lever højbarokken, rokokoen og klassicismen med arkitekter som Le Vau, Mansart, Le Notre, Gabriel, Soufflot og Rousseau og med kunstnerne Le Brun, Boucher, Girardon og Vien. Napoleon lader David, PercierFontaine o.a. skabe empiren på Tuillerie og Louvreslotttene, Triumfbuen og Malmaison, og op til 1870 udformer Haussmann pragtmiljøet omkring Napoleon III og kejserinde Eugenie. Vi sammenligner med ældre kongelige kunstmiljøer som kroningskirken i Reims, Saint Deniskirken, SainteChapelle og med renæssancemennesket Frans I’s Fontainebleauslot, Chambord, Chenonceau og de skønne enhjørningetapisserier. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) 39 Linjestudier
Page 1 and 2: Hjernefitness i fjernsynet Folkeuni
Page 3 and 4: Botanik Hold 5021 Vinterbotanik ...
Page 5 and 6: Hold 5041 Jacques Lacan: En introdu
Page 7 and 8: Historie Antikken Hold 4001 Det ant
Page 9 and 10: Forel æSnIngSr ækker Teologi Hold
Page 11 and 12: Kulturhistorie Hold 1051 Sicilien:
Page 13 and 14: STJERNESTUNDER - Sund aldring - for
Page 15 and 16: traditionelle filosofiske hovedomr
Page 17 and 18: NATURVIDENSKAB NATURVIDENSKAB - Mø
Page 19 and 20: FySIK FySIK - Fysikkens store teori
Page 21 and 22: 3. Græsk matematik indtil Euklid 4
Page 23 and 24: lingen ved domstolene og i den offe
Page 25 and 26: sygdomstilstande såsom demens og d
Page 27 and 28: es are interacting, shaping and bei
Page 29 and 30: i virkeligheden en dynamisk periode
Page 31 and 32: IDÉHISTORIE - Religion, værdier o
Page 33 and 34: levet mere teknisk. En tekstsamling
Page 35 and 36: vil sige om argumentet er gyldigt.
Page 37: moderne maleris første ismer: Mati
Page 41 and 42: Ægypten samt den koloniale og po
Page 43 and 44: være Sven HavsteenMikkelsen, Sve
Page 45 and 46: les rapports entre art et féminit
Page 47 and 48: udenom. Han er både forankret i sk
Page 49 and 50: til musikken fra forlaget Systime.
Page 51 and 52: MUSIKVIDENSKAB - 7 steps to Jazz Ho
Page 53 and 54: idraget til filmteorierne. Kurset g
Page 55 and 56: moderne amerikansk films mest alsid
Page 57 and 58: kom begyndelsen på enden for det v
Page 59 and 60: HISTORIE - Danmark fra 1920 til i d
Page 61 and 62: Vi fortæller om skabelsen af den m
Page 63 and 64: var den begivenhed, der skabte det
Page 65 and 66: Gennem middelalderen blomstrede for
Page 67 and 68: LITTERATURVIDENSKAB - Dansk novelle
Page 69 and 70: mæle? Deltagerne bedes have læst
Page 71 and 72: LITTERATURVIDENSKAB - Italiensk tek
Page 73 and 74: RETORIK OG KOMMUNIKATION - Retorisk
Page 75 and 76: sionære Park Güel. Til disse bygn
Page 77 and 78: fra slutningen af 1800tallet, var
Page 79 and 80: Sundheds- videnskab SUNDHEDSVIDENSK
Page 81 and 82: 3. Fremtidens reaktorer. Brugt bræ
Page 83 and 84: SoCIoLogI SOCIOLOGI - Globalisering
Page 85 and 86: spinanalyser er blevet hvermandseje
Page 87 and 88: KUNSTHISTORIE - Kvindelige fotograf
Page 89 and 90:
Dernæst, og som det centrale, fors
Page 91 and 92:
naturligt bragte landet i centrum i
Page 93 and 94:
HISTORIE Symposium til fejring af I
Page 95 and 96:
Forelæsningerne følges op med en
Page 97 and 98:
FORELæSNINGSRækkER 2. Forelæsnin
Page 99 and 100:
FORELæSNINGSRækkER vikling fra de
Page 101 and 102:
Kurser på fremmedsprog BOTANIK - T
Page 103 and 104:
5/2 Hold 8808 Ikonet Verdi 200 år:
Page 105 and 106:
TILMELDING TIL FORELÆSNINGER OG KU
Page 107 and 108:
KORT OVER CAMPUS-PLACERINGER City C
Page 109 and 110:
© Folkeuniversitetet i København
Page 111 and 112:
Bestil en Forsker er et initiativ u
show all

Hjernefitness i fjernsynet - Folkeuniversitetet i København

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?