Hjernefitness i fjernsynet - Folkeuniversitetet i København

moderne maleris første ismer: Matisse
og fauvismen, Picasso og kubismen,
den tyske ekspressionisme samt de italienske
futurister. Litteratur: E.H. Gombrich,
Kunstens Historie (2007) og Hugh
Honour & John Flemming, Kunstens
verdenshistorie (2004).
(4041, 4042) Det Informationsvidenskabelige
Akademi
(4043) Søndre Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
KUNSTHISTORIE – Fra modernismen
til samtidskunsten (1920-2012)
(grundmodul 4)
Hold 4044: 10 mandage 14.15­16
(4/2­22/4)
Hold 4045: 10 tirsdage 12.15­14
(5/2­16/4)
Hold 4046: 10 tirsdage 10.15­12
(5/2­30/4, ikke 5/3, 16/4)
Ved cand .phil . Pia Høy (4044, 4045);
mag .art ., ph .d . Niels Marup (4046)
Efter 1. verdenskrig afløser dadaismen
og surrealismen de tidlige modernistiske
stilretninger. Med sine ”ready­mades”
udfordrer Marcel Duchamp grænsen
mellem kunst og virkelighed, mens
surrealisterne, med udgangspunkt i
Freuds psykoanalyse, skaber en helt
ny måde at bruge billedsproget på. En
fremherskende retning i mellemkrigsårene
er desuden konstruktivismen og
den rene abstraktion.
Efter 2. verdenskrig undergår kunsten
store forandringer. 1950’erne og
60’erne præges henholdsvis af den
abstrakte ekspressionisme med malere
så forskellige som Jackson Pollock
og Asger Jorn og af den amerikanske
pop­kunst, hvis væsentligste skikkelser
er Robert Rauschenberg og Andy
Warhol. Parallelt med dette opstår
en række nye kunstneriske retninger,
hvoraf de mest markante er minimalisme,
landart og konceptkunst. I
denne periode bliver det traditionelle
maleri delvist fortrængt, men det genopstår
i 1980’erne med det nyekspressionistiske
eller såkaldt ”vilde” maleri.
Fra 90’erne er det dog installationskunsten
der dominerer den moderne
kunstscene. Kurset afsluttes med et
blik på den aktuelle samtidskunst, der
frembyder en mangfoldighed af udtryksformer
og praksisser så som dekonstruktivisme
og nykonceptualisme.
Litteratur: E.H. Gombrich, Kunstens
Historie, 2007, og Hugh Honour & John
Flemming, Kunstens verdenshistorie,
2004.
(4044) Det Informationsvidenskabelige
Akademi
(4045) Museet for Samtidskunst,
4000 Roskilde
(4046) Skovhuset ved Søndersø,
Ballerupvej 60, 3500 Værløse
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
(4045) 920 kr. (rabatpris: 820 kr.)
KUNSTHISTORIE – Hvad er
kunsthistorie? (grundmodul 5)
Hold 4047: 10 torsdage 12.15­14
(7/2­18/4)
Ved mag .art . Erik Mortensen og
mag .art . Majken Meinhardt
Hvordan skaber man lys og rum i et
kunstværk? Med hvilke teknikker skabes
et billede eller en skulptur? Hvilke
metoder har man før anvendt, og hvilke
anvender man i dag for at aflæse og
analysere et billede? Er kunsthistorien
et gammelt eller et nyt fag, og er æstetik,
kunstkritik og kunstteori en del af
faget? Hvad ved vi helt præcist om fx
Tizian og Van Gogh, hvilke kilder kommer
vor viden fra, og hvad bygger på
kvalificerede skøn (fx tilskrivninger) og
tolkninger?
I kurset vil vi forsøge at besvare ovennævnte
spørgsmål gennem en redegørelse
for fagets elementer og dets
historie. Vi vil gennem udvalgte billedeksempler
fra kunstens lange historie
belyse vigtige æstetiske og metodiske
standpunkter og diskussioner. I den for­
bindelse vil der blive søgt redegjort for,
hvordan kunsthistorien er et produkt
af den tid, den virker i. Fx har vigtige
kunsthistoriske epoker, som klassicisme
og romantik samt i vore dage modernismens
udvidede kunstbegreb, påvirket
fagets udvikling. Desuden omfatter
kurset stilanalyse, ikonografi, psykologisk
og historisk­sociologisk metode.
Det Informationsvidenskabelige Akademi
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
KUNSTHISTORIE – Billedet som tekst,
teksten som billede
Hold 5134: 5 tirsdage 17.15­19
(2/4­30/4)
Ved dr .phil . Lotte Thrane
”Intermedialitet” kalder man et af de
nye, store forskningsområder, hvor
man både arbejder på tværs af de
traditionelle grænser for, hvad der er
billede og hvad der er tekst og undersøger,
hvad der sker med betragteren
og læseren, når hun ser eller læser.
Intermedialitet er med andre ord en
slags kunstarternes og æstetikteoriernes
sammenkomst. På kurset skal
vi arbejde intermedialt med en lang
række kunstneriske udtryk, og der vil
hver gang være både billede og tekst at
forholde sig til.
Hvad er periferi og hvad er centrum i
en illumineret bogside og i en Herman
Bang­novelle?
Kan man drømme sig til et billede?
Vi forsøger med Schack Staffeldts Duggen
og Vanddraaben og et par stykker
mere fra samme digtsamling (fra
1804).
Hvad sker der, når man forsøger at
gøre den stumme billedkunst levende
og talende?
Hvad har myterne om Pygmalion og
Medusa at gøre med nogle eventyr af
H.C. Andersen og med Henrik Ibsens
sidste drama?
Hvordan skildres fravær i et stykke
billedkunst og i et stykke litteratur?
Billedeksempler kunne være af Lorenzo
Lotto, Cornelis Gijsbrecht, Hans
Holbein, Wilhelm Bendz og Vilhelm
Hammerhøi; litterære eksempler kunne
komme fra Plotin, Schack Staffeldt,
Lewis Carroll, Karen Blixen, Rainer Maria
Rilke og Henrik Nordbrandt. Del­
37
Linjestudier