Hjernefitness i fjernsynet - Folkeuniversitetet i København

36
Linjestudier
KUNSTHISTORIE
Studieleder: Mag .art . Mette Wivel
KUNSTHISTORIE – Fra antikken
til renæssancen (600 f.v.t.-1400)
(grundmodul 1)
Hold 4035: 10 tirsdage 14.15­16
(5/2­16/4)
Hold 4036: 10 mandage 12.15­14
(4/2­22/4)
Hold 4037: 10 mandage 10.15­12
(4/2­22/4)
Ved mag .art . Kirsten Nørregaard Pedersen
(4035); mag .art . Lisbeth Agnete Lund
(4036); mag .art ., ph .d . Niels Marup (4037)
Oldtidens store civilisationer udgør et
væsentligt grundlag for den europæiske
kunsthistorie, og kurset indledes med
en gennemgang af antikken, det vil sige
græsk og romersk kunst, hvis skulptur
med mennesket og menneskefiguren i
fokus, blev til stor inspiration for senere
perioder. Med indførelsen af kristendommen
begynder en ny kulturepoke,
der kommer til at vare over 1.000 år. Den
vil blive belyst med eksempler på oldkristen
kunst, byzantinsk kunst, herunder
mosaikkerne i Ravenna og illuminerede
manuskripter fra blandt andet kej ser
Karl den Stores tid.
I det 11. årh. begynder monumentalskulpturen
at optræde i forbindelse
med klosterkirker og katedraler i Frankrig
og Tyskland fra romansk og gotisk
tid. Fra 1300­tallet gennemgås italiensk
malerkunst med blandt andre Duccio
og Giotto, som foruden at være freskomalere
også spillede en vigtig rolle i
udviklingen af tavlemaleriet i form af
andagtsbilleder og altertavler. Sidste del
af kurset fokuserer på det helt anderledes
univers, som den sengotiske nederlandske
malerkunst skaber med navne
som Jan van Eyck, Hugo van der Goes og
Hieronimus Bosch. Litteratur: E.H. Gombrich,
Kunstens Historie (2007) og Hugh
Honour & John Flemming, Kunstens verdenshistorie
(2004).
(4035, 4036) Det Informationsvidenskabelige
Akademi
(4037) Øregaard Museum, Ørehøj Allé 2,
2900 Hellerup
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
KUNSTHISTORIE – Fra den italienske
renæssance til nyklassicismen (1400-
1800) (grundmodul 2)
Hold 4038: 10 onsdage 17.15­19
(6/2­17/4)
Hold 4039: 10 tirsdage 12.15­14
(5/2­16/4)
Hold 4040: 10 tirsdage 12.15­14
(12/2­23/4)
Ved mag .art . Anne-Sophie Fischer-
Hansen (4038); mag .art ., ph .d . Erik
Brodersen (4039); mag .art . Mette Wivel
I 1400­tallet opstår med Firenze som
centrum et nyt tankesæt og dermed
et helt nyt verdensbillede, som får stor
betydning for malerkunst og arkitektur.
Med opfindelsen af centralperspektivet,
genopdagelsen af antikkens
kunst og filosofi og udviklingen indenfor
naturforskningen i 1400­tallet
kommer den europæiske skulptur og
malerkunst til at ændre sig grundlæggende.
Florentinsk, venetiansk og
romersk ung­ og højrenæssance gennemgås
med navne som Donatello,
Masaccio, Piero della Francesca, Botticelli
og Giovanni Bellini samt Leonardo
da Vinci, Michelangelo, Rafael og Tizian.
I den sammenhæng vil tysk kunst
omkring reformationen, hvor maleren
og grafikeren Albrecht Dürer bringer
linearperspektivet og renæssancen til
Nordeuropa, også blive inddraget. Efter
renæssancen følger den urolige og
komplicerede manierisme, der slutter
med El Greco.
Nogenlunde samtidig med den sene
El Greco indledes barokken af bla. Caravaggio
med udgangspunkt i modreformationen.
Gennem hele 1600­tallet
afspejler de nye genrer, landskabsmaleri,
gruppeportræt, stilleben og folkelivsskildringer
de store brydninger
mellem religion og den voksende sekularisering.
Dette ses hos kunstnere
som Rubens og Rembrandt, Velazquez
og Poussin.
1700­tallets kunst indledes med den
forfinede rokoko, men omkring 1750
opstår nyklassicismen med baggrund
i udgravningerne af Pompeji. Nyklassicismen
kommer til at vare århundredet
ud og afspejler blandt andet
de ændringer i tidsånden der fører til
den franske revolution. Litteratur: E.H.
Gombrich, Kunstens Historie (2007) og
Hugh Honour & John Flemming, Kunstens
verdenshistorie (2004).
(4038) Søndre Campus
(4039, 4040) Det Informationsvidenskabelige
Akademi
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
KUNSTHISTORIE – Fra romantik
til modernisme (1800-1920)
(grundmodul 3)
Hold 4041: 10 mandage 12.15­14
(4/2­22/4)
Hold 4042: 10 torsdage 10.15­12
(7/2­18/4)
Hold 4043: 10 tirsdage 17.15­19
(5/2­16/4)
Ved mag .art ., ph .d . Erik Brodersen
(4041); cand .mag . Merete Mørup og
cand .phil . Pia Høy (4042); mag .art .
Birgitte Zacho (4043)
Det tidlige 1800­tal domineres af romantikken
med dens fokus på menneskets
følelser og indre verden. Blandt
de store romantiske malere kan nævnes
Goya, Friedrich og Turner, og begrebet
orientalisme vil i den forbindelse
ligeledes blive omtalt. Henover midten
af århundredet afløses romantikken
af den franske realisme, hvis væsentligste
skikkelser er Courbet og Manet.
Realisterne vender sig væk fra romantikkens
subjektive virkelighedsfortolkninger
og stiller i stedet krav om
sandfærdighed og objektivitet. I den
forbindelse opstår friluftsmaleriet,
som kommer til at danne grundlag
for impressionismen, hvis væsentlige
fortolkere er Monet, Renoir og Degas.
Kravet om objektivitet i kunsten skal
blandt andet ses på baggrund af den
omsiggribende industrialisering, opfindelsen
af fotografiet og Darwins
evolutionslære.
Men tiderne ændrer sig, og i
1880’erne vender Cézanne, van Gogh
og Gauguin sig væk fra impressionismens
krav om naturefterligning og
indleder i stedet en frigørelse af farvens
og formens egenværdi. Dermed
baner de vej for gennembruddet af
den moderne malerkunst i begyndelsen
af det 20. århundrede. Kurset afsluttes
med en gennemgang af det