Hjernefitness i fjernsynet - Folkeuniversitetet i København

IDÉHISTORIE – Religion, værdier
og etik
Hold 5066: 10 torsdage 17.15­19
(7/2­18/4)
Ved cand .mag . Mads Vestergaard
Religion spiller en voksende rolle i det
offentlige rum, og flere og flere orienterer
sig – såvel etisk som eksistentielt
– ud fra en religiøs overbevisning.
Kurset behandler forholdet mellem
religion, etik og værdier. Vi vil undersøge,
hvorvidt værdier som demokrati,
ytringsfrihed, lighed m.fl. har deres
oprindelse i den kristne kulturarv – eller
stammer fra oplysningstidens sekulære
tanker og idealer. Kurset vil forsøge
at besvare en række spørgsmål:
Er etik afhængig af religion? Hvad er
sammenhængen mellem vores moralske
normer og værdier og kristendommen?
Hvad betyder det for vores
værdier og opfattelse af moral, at andre
religioner end kristendommen –
såsom islam og buddhisme – vinder
indpas i Danmark?
Vi læser dagsaktuelle tekster fra
verserende debatter, tekster af filosoffer
og teologer (bl.a. Luther, Kant, Kierkegaard,
Weber og Løgstrup) og relevante
uddrag af religiøse tekster som
fx Bibelen og Koranen. En tekstsamling
sælges på holdet.
Søndre Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
IDÉHISTORIE – Det tragiske menneske:
Om de græske tragedier
Hold 5067: 10 torsdage 14.15­16
(7/2­18/4)
Ved BA Claus Christoffersen
I Platons dialog Lovene diskuterer tre
ældre mænd, hvilken plads digterne
skal have i den stat, de er ved at anlægge,
og kommer frem til, at der slet ikke
er behov for tragediedigtere, da menneskets
tilværelse er den største tragedie.
Platon rammer her noget centralt,
for tragedierne handler grundlæggende
om mennesket og menneskelivet
– og ikke bare om udvalgte mennesker
som Ødipus og Antigone.
På kurset vil vi læse udvalgte tekster
af Aischylos, Sofokles og Euripides og
undersøge, hvordan de har forstået det
tragiske. Vi vil tage udgangspunkt i det
centrale begreb hybris og dets modsætning
mådehold (sofrosyne) og se,
hvordan dette begreb opfattes forskelligt
hos de tre digtere, hvilket også er
udtryk for en forskellig forståelse af
mennesket. I centrum for det tragiske
menneskesyn står menneskets forhold
til det guddommelige, det dyriske og
det samfundsmæssige. En læsning af
de græske tragedier er således en relevant
kommentar til den aktuelle debat
om mennesket: er det kultur eller
natur, hvad er dets forhold til det guddommelige,
og hvad betyder det, at det
er et samfundsvæsen? En tekstsamling
sælges på holdet.
Det Informationsvidenskabelige Akademi
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
IDÉHISTORIE – Augustins Bekendelser
Hold 5068: 10 torsdage 14.15­16
(7/2­18/4)
Ved ekstern lektor, ph .d . Birgitte
Eskildsen, Københavns Universitet
Filosoffen og kirkefaderen Augustin
(354­430) skabte en syntese af klassisk
filosofi og kristen tænkning, der
fik epokegørende betydning. Hans
værker afspejler på én gang den antikke
tankeverdens undergang og
grundlæggelsen af en ny menneskelig
selvforståelse. Baggrunden for denne
selvforståelse udfolder Augustin i de
selvbiografiske Bekendelser . Med dette
værk som omdrejningspunkt vil kurset
skildre Augustins udviklingsvej: den
personlige, den religiøse og den filosofiske
vej.
Som ung var Augustin tiltrukket af
den manikæiske religion og levede,
efter eget udsagn, et udsvævende liv.
Mødet med kristendommen blev afgørende.
I modsætning til den klassiske
filosofi, hvori han var dannet, fordrede
troens vej en kompromisløs omvendelse
til den personlige Gud, som Augustin
tiltaler direkte fra første til sidste
side af Bekendelser.
Den nye sandhed om mennesket,
han fandt på denne vej, ledte ham
videre til nye filosofiske indsigter. Her
næres de i eftertiden berømmede
refleksioner over erindring og tid. I
Bekendelser findes nøglen både til
Augustins person og til hans religiøse
udvikling og filosofiske position.
Deltagerne bedes købe eller låne:
Augustins Bekendelser. Oversat af T.
Damsholt (Sankt Ansgars Forlag).
Nørre Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
IDÉHISTORIE – Descartes’ filosofi
Hold 5177: 10 tirsdage 12.15­14
(5/2­16/4)
Ved cand .phil . Lise Oxenbøll Huggler
René Descartes (1596­1650) regnes for
grundlæggeren af den moderne filosofi.
I sine bestræbelser på at finde et helt
sikkert fundament for al erkendelse føres
Descartes til at overveje, på hvilken
måde vor erkendelse kan give os sand,
ubetvivlelig viden. Efter at have fundet
et sådant grundlag, nemlig i selvbevidstheden
(cogito ergo sum – ”jeg
tænker, altså er jeg”), søger han så at
vise, hvordan al vor erkendelse i sidste
ende kan bringes til at hvile på dette.
Filosofien er afgørende, og det at
”leve uden filosofi egentlig som at
have øjnene lukket uden nogensinde
at forsøge at åbne dem”, skriver han.
Hans liv med filosofien fremgår af den
selvbiografiske Om metoden, og af Meditationerne,
hvor han i løbet af seks
dage trin for trin fører læseren fra den
metodiske tvivl, over det berømte cogito,
til principperne for en sikker erkendelse
af verden.
Descartes’ refleksioner over erkendelsens
natur og over det metafysiske
grundlag for vor viden om verden har
haft umådelig betydning for filosofien
og videnskaberne helt op til i dag.
I kurset vil egenarten af Descartes’
tænkning blive belyst: På hvilken måde
bryder han med den middelalderlige
opfattelse? Hvad er det, han vil sætte i
stedet? En tekstsamling sælges på holdet.
Nørre Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
31
Linjestudier