Hjernefitness i fjernsynet - Folkeuniversitetet i København
Hjernefitness i fjernsynet - Folkeuniversitetet i København
Hjernefitness i fjernsynet - Folkeuniversitetet i København
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
30<br />
Linjestudier<br />
1. verdenskrig, søges der samtidig en<br />
ny begrundelse af filosofien som enten<br />
fænomenologi (Husserl), videnskabsteori<br />
(Wienerkredsen), sprogfilosofi<br />
(Wittgenstein), eksistensfilosofi<br />
(Heidegger) eller kulturfilosofi (Cassirer).<br />
Men til trods for interessen for<br />
det enkelte menneskes eksistens og en<br />
fornyet filosofisk dybde fører mellemkrigstiden<br />
ikke desto mindre til populærfilosofiske<br />
dogmer om racerenhed<br />
og kulturel overlegenhed i nazismens<br />
og fascismens populisme og ender i<br />
den totale krig.<br />
(4031) Det Informationsvidenskabelige<br />
Akademi<br />
(4032) City Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
IDÉHISTORIE – Fra Sartre og Adorno<br />
til Foucault og Habermas: Europæisk<br />
idéhistorie fra 1945 til i dag<br />
(grundmodul 7)<br />
Hold 4033: 10 torsdage 10.1512<br />
(7/218/4)<br />
Ved mag .art . Martin Pasgaard-<br />
Westerman, Technische Universität<br />
Berlin<br />
Efter 2. verdenskrig og det institutionaliserede<br />
massemord på jøderne<br />
søgtes der efter forklaringer på totalitarismens<br />
oprindelse, og en gennemgribende<br />
(selv)kritik af den vestlige<br />
civilisations grundideer blev det nye<br />
udgangspunkt for filosofien. Sartre<br />
betoner i sin eksistentialisme den enkeltes<br />
frihed og ansvar, mens Hannah<br />
Arendt analyserer totalitarismens og<br />
ondskabens væsen. Adorno og Frankfurterskolen<br />
peger på en indre modsigelse<br />
i selve oplysningens projekt,<br />
mens Heidegger kritiserer den allestedsnærværende<br />
tekniske rationalitet.<br />
Forsøget på en gennemgribende<br />
kritisk analyse af modernitetens fundament<br />
ses både hos Derrida, hos<br />
Foucault og i hermeneutikken (Gadamer).<br />
Som fælles grundpræmis ligger<br />
en vending mod sproget som det sted,<br />
hvor kritikken må tage sit afsæt. Hos<br />
Wittgenstein og i den engelske dagligsprogsfilosofi<br />
(Ryle, Austin, Strawson)<br />
rettes opmærksomheden specielt<br />
mod sprogets væsen som grundlag<br />
for menneskets erkendelse og bevidst<br />
hed. Og endelig danner sprogfilosofien<br />
grundlaget for Habermas’ diskursetik<br />
og kritiske analyser af det senmoderne<br />
samfund. En tekstsamling sælges på<br />
holdet.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
IDÉHISTORIE – Hvad er erfaring?<br />
Erfaringens idéhistorie fra Aristoteles<br />
til Agamben<br />
Hold 5064: 10 tirsdage 12.1514<br />
(5/216/4)<br />
Ved mag .art . Casper Løwenstein<br />
Erfaringsbegrebet hører til blandt de<br />
vanskeligste. Det er almindeligt at opfatte<br />
erfaring som noget, man indsamler,<br />
enten som nogle egenskaber, der<br />
giver livsduelighed, eller, i videnskaberne,<br />
som nogle ting, der skal bruges<br />
til at underbygge en teori eller danne<br />
en ny (‘empiri’). For at komme ud over<br />
disse opfattelser af erfaring som noget,<br />
man har eller ikke har, må vi spørge,<br />
hvad erfaringen er, når den foregår.<br />
Hvad vil det sige at erfare? Hvilket forhold<br />
er der mellem sansning og erfaring,<br />
og mellem erfaring og tænkning?<br />
Hvordan hører erfaring og erindring<br />
sammen?<br />
Disse spørgsmål vil gå igen i kursets<br />
præsentation og undersøgelse af forskellige<br />
erfaringsbegreber gennem<br />
historien: fra den klassiske metafysik<br />
(Aristoteles) over den såkaldte empirisme<br />
(Hume), fænomenologien (Husserl)<br />
og frem til Batailles ‘indre erfaring’,<br />
Heideggers ‘erfaringer med sproget’<br />
og Agambens tale om dyret og barnet<br />
som de grænsefænomener, hvormed<br />
erfaringen kommer til syne. En tekstsamling<br />
sælges på holdet.<br />
City Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
IDÉHISTORIE – Hvad er videnskab?<br />
Videnskabsteoriens idéhistorie i det<br />
20. århundrede<br />
Hold 5065: 10 onsdage 14.1516<br />
(6/217/4)<br />
Ved cand .mag . Lars Theil Münster<br />
Videnskaben gennemsyrer vores samfund<br />
på utallige måder. Vi forstår vores<br />
omverden og os selv i lyset af videnskabelige<br />
teorier. Men hvad er videnskab<br />
i grunden? Hvilke kriterier kan<br />
der opstilles, for at et udsagn kan gøre<br />
krav på at blive kaldt videnskabeligt?<br />
Hvilke genstandsområder bør videnskaben<br />
beskæftige sig med, og hvilke<br />
bør den ikke? Og hvilken funktion skal<br />
videnskaben overhovedet have i vores<br />
samfund?<br />
Sådanne spørgsmål har videnskabsteoretisk<br />
karakter. Videnskabsteorien<br />
er en disciplin, der undersøger videnskaben<br />
selv – herunder dens samfundsbetingede<br />
forudsætninger og<br />
interesser.<br />
På kurset vil vi gennemgå de vigtigste<br />
videnskabsteoretiske skoler og<br />
sætte dem ind i en historisk sammenhæng:<br />
Fra positivisme og kritisk rationalisme<br />
over hermeneutik, fænomenologi<br />
og kritisk teori til strukturalisme,<br />
poststrukturalisme og socialkonstruktivisme.<br />
Fokus rettes først og fremmest<br />
på de videnskabsteoretiske diskussioner<br />
inden for samfundsvidenskab og<br />
humaniora. Der vil blive foreslået en<br />
grundbog, som deltagerne bedes anskaffe.<br />
Nørre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
Change language