Hjernefitness i fjernsynet - Folkeuniversitetet i København
Hjernefitness i fjernsynet - Folkeuniversitetet i København
Hjernefitness i fjernsynet - Folkeuniversitetet i København
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
i virkeligheden en dynamisk periode,<br />
der afgørende præger den europæiske<br />
kultur. Herefter følger vi skiftet fra middelalder<br />
til renæssance og ser nærmere<br />
på store tænkere som Machiavelli,<br />
Erasmus og Thomas More. Men vi<br />
konfronterer også renæssancen med<br />
Luther og den reformation, der fandt<br />
sted samtidig med renæssancen, men<br />
som giver et helt andet menneske og<br />
verdenssyn. Hvor renæssancen hyldede<br />
menneskets storhed og værdighed, understregede<br />
Luther nødvendigheden<br />
af, at mennesket indser sin intethed.<br />
Den modsætning har den europæiske<br />
kultur levet med lige siden. En tekstsamling<br />
sælges på holdet.<br />
(4024) Det Informationsvidenskabelige<br />
Akademi<br />
(4025) Søndre Campus<br />
(4026) Nørre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
IDÉHISTORIE – Fra Descartes til<br />
Kant: Europæisk idéhistorie fra<br />
reformationen til oplysningstiden<br />
(grundmodul 4)<br />
Hold 4027: 10 tirsdage 10.1512<br />
(5/216/4)<br />
Hold 4028: 10 onsdage 12.1514<br />
(6/217/4)<br />
Ved cand .mag . Ulrik Crone (4028) og<br />
BA Claus Christoffersen (4027)<br />
Den europæiske idéhistorie fra 1600<br />
til 1800 er fornuftens, oplysningens<br />
og individualismens tidsalder, og den<br />
er blevet skelsættende for europæisk<br />
selvforståelse. Den naturvidenskabe<br />
lige revolution undsiger autoriteterne<br />
for at gå til erfaring og fornuft og<br />
kulminerer med Newtons fysik. Store<br />
samfundsmæssige omvæltninger, ikke<br />
mindst den franske revolution, ryster<br />
det middelalderlige Europa og den<br />
katolske kirkes dominans. Filosofisk<br />
bevæger perioden sig mellem giganter<br />
som Descartes og Kant. Rationalitet og<br />
videnskab fremstår som det centrale i<br />
europæisk kultur og ledsages af optimistisk<br />
fremskridtstro.<br />
Naturvidenskaberne tager udgangspunkt<br />
i erfaring og rationelle videnskabelige<br />
metoder, samfundstænkningen<br />
opfatter fra nu af samfundet som<br />
en social kontrakt mellem frie og lige<br />
individer (Hobbes, Locke, Rousseau).<br />
Fundamentet for det hele er Descartes’<br />
påberåbelse af det enkelte menneskes<br />
selvbevidsthed (”jeg tænker, altså er<br />
jeg”), og denne tiltro til brugen af ens<br />
egen fornuft, som nøgle til viden og<br />
erkendelse kulminerer i Kants filosofiske<br />
system. Selv om oplysningstidens<br />
fornuftstro er blevet anfægtet i vor tid,<br />
præger den stadig det centrale europæiske<br />
værdisæt. En tekstsamling sælges<br />
på holdet.<br />
(4027) Det Informationsvidenskabelige<br />
Akademi<br />
(4028) Nørre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
IDÉHISTORIE – Fornuftstroen til debat:<br />
Europæisk idéhistorie fra romantikken<br />
til Nietzsche (grundmodul 5)<br />
Hold 4029: 10 mandage 17.1519<br />
(4/222/4)<br />
Hold 4030: 10 tirsdage 14.1516<br />
(5/216/4)<br />
Ved cand .mag . Mads Vestergaard<br />
Omkring 1800 blev Kants filosofiske<br />
system det fundament, der kunne begrunde<br />
den moderne naturvidenskab.<br />
Men samtidig så romantikerne i Kants<br />
system en mulighed for at sikre, at religionens<br />
område ikke kunne anfægtes<br />
af den videnskabelige erkendelse. Kunsten,<br />
den religiøse intuition og poesiens<br />
mytiske univers lukker netop ifølge<br />
romantikerne op for de sider af virkeligheden,<br />
videnskaben ikke kan nå. Hegel<br />
afviste en sådan opdeling af virke<br />
ligheden i en teoretiskvidenskabelig<br />
og en praktiskreligiøs. Han insisterede<br />
på en helhedsforståelse og så historien<br />
som åndens dialektiske udvikling hen<br />
imod en forening af fornuft og virkelighed.<br />
Også Marx betonede afhængigheden<br />
af historien, men han så primært<br />
historien som klassekampens historie<br />
og tænkningen som en funktion af<br />
samfundsmæssige forhold.<br />
Mens Marx formulerede kommunismens<br />
grundlag, kritiserede Kierkegaard<br />
Hegels systemtænkning for at savne<br />
blik for det enkelte menneske, det<br />
subjektive. Nietzsche kritiserede hele<br />
den europæiske kultur og tænkning<br />
som nihilistisk. Troen på fornuften, på<br />
oplysning og fremskridt i historien var<br />
for alvor draget i tvivl, og det resulterede<br />
ved grænsen til det 20. århundrede<br />
i en egentlig værdikrise. En tekstsamling<br />
sælges på holdet.<br />
(4029) City Campus<br />
(4030) Det Informationsvidenskabelige<br />
Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
IDÉHISTORIE – Fra Nietzsche og<br />
Freud til Wittgenstein og Heidegger.<br />
Europæisk idéhistorie 1900-1945<br />
(grundmodul 6)<br />
Hold 4031: 10 mandage 12.1514<br />
(4/222/4)<br />
Hold 4032: 10 torsdage 17.1519<br />
(7/218/4)<br />
Ved mag .art . Casper Løwenstein<br />
Indgangen til det 20. årh. præges af en<br />
generel opbruds og krisetilstand, der<br />
medfører en stemning af nihilisme og<br />
værdiforfald, men også et håb om en<br />
ny gylden fremtid. Menneskets fremmedgørelse<br />
i en moderne, videnskabelig<br />
og rationaliseret verden bliver<br />
et tema i både Nietzsches og Freuds<br />
kulturkritik og for sociologiens grundlægger<br />
Max Weber. Samtidig kritiserer<br />
den berømte franske filosof Bergson<br />
den herskende naturalisme og positivisme.<br />
En kritik der også ses i litteraturens<br />
tematisering af splittelse, fremmedgørelse<br />
og det absurde (Broch,<br />
Kafka, Joyce, Beckett). Mens den generelle<br />
undergangsstemning i det ydre<br />
kulminerer i skyttegravenes rædsler i<br />
29<br />
Linjestudier
Change language