Hjernefitness i fjernsynet - Folkeuniversitetet i København
Hjernefitness i fjernsynet - Folkeuniversitetet i København
Hjernefitness i fjernsynet - Folkeuniversitetet i København
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Hjernefitness</strong> i <strong>fjernsynet</strong><br />
<strong>Folkeuniversitetet</strong> i <strong>København</strong> bruger sloganet ”Træt af hjernedødt TV?”, hvor vores løsning<br />
er, at man hos os finder en verden af viden til erstatning for tomhjernede fjernsynsprogrammer.<br />
Til foråret tilbyder vi endnu en løsning. DK4’s kunder får nemlig mulighed for at nyde<br />
et af vores forelæsningstilbud i <strong>fjernsynet</strong>, da forelæsningsrækken Globaliseringens tidsalder<br />
med professor Lars Bo Kaspersen vil blive optaget af og udsendt i DK4. Det er første gang, vi<br />
prøver at formidle videnskabens metoder og resultater på denne måde, og vi er spændt på,<br />
hvordan udsendelserne bliver modtaget hjemme foran skærmene. Når vi har evalueret denne<br />
form for elektronisk formidling, vil vi overveje at forsøge os med andre metoder.<br />
En anden nyhed i dette katalog er ”Stjernestundsprogrammet”, som vi laver sammen<br />
med Det Kongelige Bibliotek og <strong>København</strong>s Universitet. Programmet består af et debatarrangement<br />
i Den Sorte Diamant med titlen Dansk Identitet, efterfulgt af 4 forelæsninger i<br />
hvert sit smukke bibliotekslokale. Se mere herom på side 1213.<br />
Fra d. 1. januar 2013 bliver Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA, tidligere<br />
Biblioteksskolen) en del af <strong>København</strong>s Universitet. Det betyder, at <strong>Folkeuniversitetet</strong> har fået<br />
lokaler i dagtimerne på IVA. Vi håber, at både kursister og lærere bliver glade for de nye lokaler<br />
med adgang til kantine, kort afstand til bus og metro og gode parkeringsmuligheder.<br />
Velkommen til et forår fyldt med hjernefitness.<br />
Bente Hagelund<br />
Rektor<br />
1<br />
FORORD
2<br />
INDHOLDSFORTEGNELSE<br />
Indhold<br />
Forord ................................................................................................................................ 1<br />
Stjernestunder ......................................................................................................................12<br />
Linjestudier .........................................................................................................................14<br />
Forelæsningsrækker .................................................................................................................76<br />
Sommerkurser..................................................................................................................... 100<br />
Kurser på fremmedsprog ...........................................................................................................101<br />
Folkeuniversitetskomitéer på Sjælland .............................................................................................102<br />
Tilmelding og praktiske oplysninger................................................................................................105<br />
Kort over KUA (Søndre Campus) og kontaktoplysninger ............................................................................106<br />
Kort over Campusplaceringer......................................................................................................107<br />
Kort over Det Informationsvidenskabelige Akademi ................................................................................108<br />
Forskningens døgn 2013 ............................................................................................................110<br />
StjerneStunder<br />
Hold 1002, 1003 Et nyfund, en spekulation og en udveksling: Tre store nyerhvervelser til<br />
Det Kongelige Bibliotek ............................................................................12<br />
Hold 1004 Historien om den tabte krig: Danske sejre og afghanske nederlag i krigen i Afghanistan ..........12<br />
Hold 1005 Sund aldring – for lidt eller for meget af det gode?.................................................13<br />
Hold 1006 Den kulturradikale Georg Brandes .................................................................13<br />
lInjeStudIer<br />
Teologi og religion<br />
Teologi<br />
Hold 4064 Kirkehistorie og systematisk teologi (grundmodul) ................................................14<br />
Hold 5184 K.E. Løgstrups religionsfilosofi .....................................................................14<br />
Religionshistorie<br />
Hold 4061 Asiens religioner (grundmodul)....................................................................15<br />
Hold 5114, 5115 Jødedom, kristendom, islam: Overgangsritualer og livscyklus ......................................15<br />
Hold 5116 Sanser og følelser i kristendommen................................................................15<br />
Hold 5174 Muslimer i hverdagens virkelighed: Mellem kultur, tradition og religion...........................15<br />
Astronomi<br />
Hold 4006 Astronomi fra A til Å (grundmodul) ................................................................16<br />
Hold 5017 Mælkevejen og andre galakser.....................................................................16<br />
Hold 5018 Universets tidligste udvikling ......................................................................16<br />
Hold 5019 Kulturastronomi ...................................................................................16<br />
Hold 5020 Dysser og jættestuer som astronomiske kalendere ................................................18
Botanik<br />
Hold 5021 Vinterbotanik ......................................................................................18<br />
Hold 5022 The Plant Hunters: Explorers, Botanists & Forgotten Heroes .......................................18<br />
Fysik<br />
Hold 4013 Fysikkens store teorier fra Newton til nu (grundmodul) ...........................................19<br />
Hold 5047 Introduktion til relativitetsteorien .................................................................19<br />
Geologi<br />
Hold 4014 Processer og materialer (grundmodul).............................................................19<br />
Hold 5048 Palæocænet: Danmarks ældste tertiær ............................................................19<br />
Hold 5049 Fra Big Bang til Kambrium i Grønland og Skandinavien: En introduktion ..........................20<br />
Hold 5050 Danskekalken omkring Limfjorden.................................................................20<br />
Matematik<br />
Hold 5120 Filosofi, information og koder: Emner fra en matematikers værksted ..............................20<br />
Hold 5121 Matematikkens historie ...........................................................................20<br />
Samfundsfag<br />
Antropologi og etnografi<br />
Hold 4003 Nyere antropologisk teori (grundmodul)...........................................................21<br />
Hold 5006 Egyptiske kvinder i bevægelse......................................................................21<br />
Hold 5007 De præcolumbianske mayaer ......................................................................21<br />
Hold 5008 Kina: Et ustabilt samfund ..........................................................................21<br />
Hold 5009 Indianerne på filmlærredet ........................................................................22<br />
Jura<br />
Hold 4034 Introduktion til jura (grundmodul) ................................................................22<br />
Hold 5186 EUret i grundtræk.................................................................................22<br />
Hold 5069 Retssikkerhed og offentlig sagsbehandling ........................................................22<br />
Hold 5070 Forhandling og konflikthåndtering ................................................................23<br />
Psykologi<br />
Hold 4058, 4067 Kognitionspsykologi (grundmodul) ................................................................23<br />
Hold 4059, 4060 Personlighedspsykologi (grundmodul).............................................................23<br />
Hold 5107 Fra hjernemodeller til behandlingsteknikker: Hvordan bliver vi bedre til at behandle<br />
overspisning? ......................................................................................24<br />
Hold 5109 Positiv psykologi ...................................................................................24<br />
Hold 5110 Oplevelse og psykologi .............................................................................24<br />
Hold 5111 Mindfulness .......................................................................................24<br />
Hold 5112 Neuropsykologi ....................................................................................24<br />
Hold 5159 Følelsen af at være: Studiet af den menneskelige bevidsthed ......................................25<br />
Sociologi<br />
Hold 5119 Bourdieu: Mennesket og gode relationer ..........................................................25<br />
3<br />
INDHOLDSFORTEGNELSE
4<br />
INDHOLDSFORTEGNELSE<br />
Statskundskab<br />
Hold 4056 Det videnskabelige studium af politik (grundmodul) ..............................................25<br />
Hold 4057 Moderne magtforståelser (grundmodul) ..........................................................25<br />
Hold 5103 Lobbyister: Mørkets fyrster eller demokratiets fodsoldater? ........................................26<br />
Hold 5104 Hvor er Mellemøsten på vej hen? ..................................................................26<br />
Organisation og ledelse<br />
Hold 5105 Understanding human behaviour in organizations................................................26<br />
Hold 5106 Leadership across cultures .........................................................................26<br />
Økonomi<br />
Hold 4065 Introduktion til samfundsøkonomi (grundmodul) .................................................27<br />
Hold 5202 Aktuel økonomi ....................................................................................27<br />
Hold 5122 Den finansielle sektor i EUlandene og statens rolle ...............................................27<br />
Idéhistorie og filosofi<br />
Idéhistorie<br />
Hold 4018, 4019, 4020 Fra Homer til Aristoteles: Antikkens idéhistorie (grundmodul 1) ...................................28<br />
Hold 4021, 4022, 4023 Mellem Athen og Jerusalem: Europæisk idéhistorie fra Aristoteles til Augustin (grundmodul 2)...28<br />
Hold 4024, 4025, 4026 Fra Augustin til Luther og Machiavelli: Middelalderens, renæssancens og reformationens<br />
idéhistorie (grundmodul 3) ........................................................................28<br />
Hold 4027, 4028 Fra Descartes til Kant: Europæisk idéhistorie fra reformationen til oplysningstiden<br />
(grundmodul 4)....................................................................................29<br />
Hold 4029, 4030 Fornuftstroen til debat: Europæisk idéhistorie fra romantikken til Nietzsche (grundmodul 5) .....29<br />
Hold 4031, 4032 Fra Nietzsche og Freud til Wittgenstein og Heidegger. Europæisk idéhistorie 19001945<br />
(grundmodul 6)....................................................................................29<br />
Hold 4033 Fra Sartre og Adorno til Foucault og Habermas: Europæisk idéhistorie fra 1945 til i dag<br />
(grundmodul 7) ....................................................................................30<br />
Hold 5064 Hvad er erfaring? Erfaringens idéhistorie fra Aristoteles til Agamben..............................30<br />
Hold 5065 Hvad er videnskab? Videnskabsteoriens idéhistorie i det 20. århundrede ..........................30<br />
Hold 5066 Religion, værdier og etik............................................................................31<br />
Hold 5067 Det tragiske menneske: Om de græske tragedier ..................................................31<br />
Hold 5068 Augustins Bekendelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .31<br />
Hold 5177 Descartes’ filosofi ..................................................................................31<br />
Hold 5176 ”Himlen alene for sorgen er kvit”: Barokkens modsætningsfulde tidsalder.........................32<br />
Hold 5178 Hermann Hesses Steppeulven .....................................................................32<br />
Hold 5185 Arbejde, forbrug og pluralisme: Hannah Arendts politiske tænkning ..............................32<br />
Hold 5197 Hvad er fornuft? Fornuftens idéhistorie............................................................32<br />
Hold 5198 Platons Staten: Alvor eller politisk satire? ..........................................................33<br />
Hold 5199 Thomas Manns Døden i Venedig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .33<br />
Hold 5200 Eksistentialismen: Frihed og autenticitet ..........................................................33<br />
Hold 5201 Fra disciplin til ledelse: Foucault om moderne hyrdemagt .........................................33<br />
Filosofi<br />
Hold 4011 Etik og politisk filosofi (grundmodul) ..............................................................34<br />
Hold 4012 Fra Descartes til Nietzsche (grundmodul)..........................................................34<br />
Hold 5037 Rundt om sjælen...................................................................................34<br />
Hold 5038 Fænomenologisk etik: Løgstrup og Lévinas.........................................................34<br />
Hold 5039 Argumentationsteori ..............................................................................34
Hold 5041 Jacques Lacan: En introduktion ....................................................................35<br />
Hold 5042 Hvad er tid? ........................................................................................35<br />
Hold 5043 Alternative tanker: Om Martinus ..................................................................35<br />
Kunsthistorie<br />
Hold 4035, 4036, 4037 Fra antikken til renæssancen (600 f.v.t.1400) (grundmodul 1) .....................................36<br />
Hold 4038, 4039, 4040 Fra den italienske renæssance til nyklassicismen (14001800) (grundmodul 2) ....................36<br />
Hold 4041, 4042, 4043 Fra romantik til modernisme (18001920) (grundmodul 3).........................................36<br />
Hold 4044, 4045, 4046 Fra modernismen til samtidskunsten (19202012) (grundmodul 4) ................................37<br />
Hold 4047 Hvad er kunsthistorie? (grundmodul 5) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37<br />
Hold 5134 Billedet som tekst, teksten som billede.............................................................37<br />
Hold 5135 Fra Den jyske fårehyrde til Industriens mænd: Dansk malerkunst 18501900 ......................38<br />
Hold 5136 Amerikansk popkunst i 1960’erne..................................................................38<br />
Hold 5137 Kongelig og adelig kunst og arkitektur i barok og rokoko ..........................................38<br />
Hold 5131, 5132 Billedanalyse.......................................................................................38<br />
Hold 5133 Billedkunsten som symbolsk sprog ................................................................39<br />
Hold 5138 Klædedragtens historie fra Rubens til impressionisterne ..........................................39<br />
Hold 5139 Bag om udstillingerne: Museologi i praksis ........................................................39<br />
Hold 5140 Paris, Louvre, Versailles: Omkring de franske konger og kejsere 15001870 ..........................39<br />
Hold 5141 Den europæiske symbolisme og jugendkunst omkring wienermalerne Klimt, Kokoschka og<br />
Schiele ............................................................................................ 40<br />
Hold 5142 Skulpturen i fem perioder på fem museumsbesøg ............................................... 40<br />
Hold 5143 Tysk ekspressionisme ............................................................................. 40<br />
Hold 5144 Fjerne horisonter: Kulturmøder/Cross Cultural Reading. En historisk gennemgang............... 40<br />
Hold 5145 Den store stil, de store fortællinger: Dansk kunst i det 20. og 21. århundrede .......................41<br />
Hold 5146 Dansk kunst 19502010 ............................................................................41<br />
Hold 5147 International modernisme: Fra postimpressionisme til konstruktivisme ..........................41<br />
Hold 5148 Fra maleri til installation og land art...............................................................41<br />
Hold 5150 Mod statsbankerot på 1. klasse: Frankrig under barok, rokoko og empire ...........................42<br />
Hold 5151 Fem besøg i Nationalmuseets renæssancesamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .42<br />
Hold 5152 Keramik fra oldtiden til ca. 1700....................................................................42<br />
Hold 5153 Rum og facadeudsmykninger i <strong>København</strong> fra ca. 1840 til vor tid..................................42<br />
Hold 5154 Kirkeudsmykninger i Danmark i nyere tid..........................................................42<br />
Hold 5155 Dansk guldalder: En fejlfri verden? .................................................................43<br />
Hold 5156 Om indflydelsen af Goethes farvelære på malerkunst, filosofi og æstetik ..........................43<br />
Hold 5123, 5124 Det efterstræbte kollaps.......................................................................43<br />
Hold 5125, 5126 Det 20. århundrede: Danmarksbilleder 19001950 .................................................43<br />
Hold 5157 Historicisme i kunst og arkitektur .................................................................44<br />
Hold 5158 Portrætmaleri i Danmark fra renæssance til nutid.................................................44<br />
Hold 5188 Kunstens biologi: Introduktion til neuro og evolutionæræstetik ..................................44<br />
Hold 5189 L’art au féminin ....................................................................................44<br />
Hold 5190 Transgressions et scandales dans l’art des 19e et 20e siècles .......................................45<br />
Hold 5191 Den gotiske katedral: Før og nu ....................................................................45<br />
Hold 5192 Kunsten i naturen – naturen i kunsten ............................................................45<br />
Hold 5193 Anna Ancher og Vilhelm Hammershøi: Maleriets stille nærvær ....................................45<br />
Hold 5194, 5175 Eget ateliet: Kvindelige kunstnere fra renæssancen til det 20. århundrede .........................46<br />
Hold 5195 Fra van Eyck til Brueghel: Flamsk malerkunst 14001550 ...........................................46<br />
Hold 5196 Louisiana og popkunsten ..........................................................................46<br />
Hold 5180 Dansk samtidskunst ...............................................................................46<br />
5<br />
INDHOLDSFORTEGNELSE
6<br />
INDHOLDSFORTEGNELSE<br />
Hold 5160 Rodin og fransk skulptur i slutningen af 1800tallet ...............................................46<br />
Hold 5179 Mesterværker på <strong>København</strong>s museer .............................................................47<br />
Hold 5128 En Cobra i Hareskoven: Det vitale menneske og det ekspressive maleri ............................47<br />
Hold 5129 Se på guldalderen i <strong>København</strong> ....................................................................47<br />
Hold 5181 Fra Giacometti til Elmgreen & Dragset.............................................................47<br />
Hold 5182 Før guldalderen ....................................................................................48<br />
Musik, film og teater<br />
Musikvidenskab<br />
Hold 4051 Musikhistorie: Musikinstrumenternes historie (grundmodul) .....................................48<br />
Hold 4052 Musikkens former (grundmodul) ..................................................................48<br />
Hold 4053 Musikteori (grundmodul)..........................................................................48<br />
Hold 5087 Fyraftensopera.................................................................................... 49<br />
Hold 5088 Torsdagskoncerterne i DR Byens koncertsal ....................................................... 49<br />
Hold 5089 Concerto Copenhagen ............................................................................ 49<br />
Hold 5183 Musik i hagekorsets skygge ....................................................................... 49<br />
Hold 5090 Ti nye klassikere du bør kende .................................................................... 49<br />
Hold 5091 De symfoniske genrer..............................................................................50<br />
Hold 5092 Udviklingen i Mozarts operatyper..................................................................50<br />
Hold 5094 Britten: 100 år......................................................................................50<br />
Hold 5096 Musikhistorie på en uge ...........................................................................50<br />
Hold 5097 Strauss og Puccini: Forskelle og ligheder ...........................................................50<br />
Hold 5095 7 steps to Jazz ......................................................................................51<br />
Hold 5098 Berømte operakomponister og deres samtid.......................................................52<br />
Filmvidenskab<br />
Hold 4008 Filmhistorie (grundmodul) ........................................................................52<br />
Hold 4009 Filmens æstetik og virkemidler (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52<br />
Hold 4010 Filmteori og analyse (grundmodul) ...............................................................52<br />
Hold 5025 Filmen som en oplevelse i ”den virkelige verden”: Den kognitive filmteori..........................53<br />
Hold 5026 Carl Th. Dreyer .....................................................................................53<br />
Hold 5027 Jean Pierre Melville ................................................................................53<br />
Hold 5028 Luftkasteller og eksisterende bygninger: Arkitektur på film ........................................53<br />
Hold 5029 Besættelsesfilm: Fra De røde Enge til Hvidstengruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .54<br />
Hold 5030, 5031 Storbyen i Woody Allens film.......................................................................54<br />
Hold 5032 Italienske filmperler ...............................................................................54<br />
Hold 5033 Dette er ikke porno ................................................................................54<br />
Hold 5034 Gene Hackman ....................................................................................54<br />
Teatervidenskab<br />
Hold 5085 Skuespilleren på arbejde...........................................................................55<br />
Hold 5086 Moderne teater live ................................................................................55
Historie<br />
Antikken<br />
Hold 4001 Det antikke Grækenland (grundmodul)............................................................55<br />
Hold 4002 Det antikke Rom (grundmodul) ....................................................................56<br />
Hold 4069 Arven fra antikken (grundmodul) ..................................................................56<br />
Hold 5004 Dyder og laster – græsk og romersk biografi........................................................56<br />
Hold 5002 Romerriget fra Septimius Severus til Konstantin den Store ........................................56<br />
Hold 5003 Det romerske Britannien...........................................................................57<br />
Hold 5005 Lær af historien – græske og romerske historikere..................................................57<br />
Forhistorisk arkæologi<br />
Hold 5044 Danskvendiske forbindelser: Venner og fjender ...................................................57<br />
Hold 5045 200 års arkæologi i Danmark ......................................................................57<br />
Hold 5046 Vognen og kedlen: Oldtidens prægtige ekvipager ..................................................58<br />
Historie<br />
Hold 4015 Fagets metode, teori og kildekritik (grundmodul) ..................................................58<br />
Hold 4016 Enevældens Danmark 16601848 (grundmodul) ...................................................58<br />
Hold 4017 Danmark fra 1920 til i dag (grundmodul) ..........................................................59<br />
Hold 5051 En nation finder sig selv: USA’s historie 18001900 .................................................59<br />
Hold 5052 En nation som verdensmagt: USA’s historie fra 1945 til i dag .......................................59<br />
Hold 5053 Den romerske revolution og opfindelsen af Italien: Republikken i Ciceros spejl ....................59<br />
Hold 5054 Treårskrigen 184850: Danmarks glemte borgerkrig?..............................................59<br />
Hold 5055 1864: Det traumatiske nederlag .............................................................60<br />
Hold 5056 Samuraiens kultur historie ca. 9001900 ..........................................................60<br />
Hold 5057 Romerriget og dets modstandere. Antikkens historie set med ”tabernes” briller .................60<br />
Hold 5058 Den moderne tids historie 15002000 e.Kr.........................................................60<br />
Hold 5173 Pest over Europa, Hartvig Frisch’ berømte bog fra 1933 .............................................61<br />
Hold 5059 Israel og omverdenen ..............................................................................61<br />
Hold 5060 Christian II: Borgerven eller tyran ..................................................................61<br />
Hold 5061 Landbrug, by og handel i det romerske rige ........................................................61<br />
Hold 5062 De fattige, de syge, de gamle på by og land ........................................................62<br />
Hold 5162 Vikingernes viden om planter .....................................................................62<br />
Hold 5063 Reformationen i Danmark: Hans Tausen, Danmarks Luther ........................................62<br />
Kulturhistorie<br />
Hold 5163 Afrika, formoder jeg................................................................................63<br />
Hold 5164 Kulturhovedstad Wien: Drømmeby eller undergangsstad? ........................................63<br />
Hold 5165 Berlin: En kulturhistorisk rejse gennem byens omskiftelige historie ...............................63<br />
Hold 5022 The Plant Hunters: Explorers, Botanists & Forgotten Heroes .......................................18<br />
Nærorienten<br />
Hold 4054 Ægypten i oldtiden (grundmodul) ................................................................ 64<br />
Hold 4055 Kileskriftkulturerne (grundmodul)................................................................ 64<br />
Hold 5099 Ægypten i Nubien................................................................................. 64<br />
Hold 5100 Arabiske og persiske eventyr og historier ......................................................... 64<br />
Hold 5102 Middelægyptisk....................................................................................65<br />
Hold 5203 Ægyptiske oaser: Dakhla, Kharga og Fayum ........................................................65<br />
7<br />
INDHOLDSFORTEGNELSE
8<br />
INDHOLDSFORTEGNELSE<br />
Litteratur, sprog, retorik og kommunikation<br />
Litteraturvidenskab<br />
Hold 4048 Litterær analyse: Novellen (grundmodul) ..........................................................65<br />
Hold 4049 Litterær periode 2 (18351870): Fra H.C. Andersen til Georg Brandes (grundmodul) ................ 66<br />
Hold 4050 Litterær periode 4 (19001940): Fra Johs. V. Jensen til Martin A. Hansen (grundmodul) . . . . . . . . . . . . 66<br />
Hold 5071 Moderne udenlandsk novellekunst ............................................................... 66<br />
Hold 5072 Renselse? Sondringer i den postsovjetiske litteratur.............................................. 66<br />
Hold 5073 Dansk novellekunst 20002010 ....................................................................67<br />
Hold 5074 Pagter i Karen Blixens liv og forfatterskab..........................................................67<br />
Hold 5075 Den nye og den allernyeste litteratur ..............................................................67<br />
Hold 5076 Jens Smærup Sørensens forfatterskab .............................................................67<br />
Hold 5077 Johannes V. Jensens tidlige myter ................................................................. 68<br />
Hold 5078 Det erotiske blik: Erotiske tekster fra Oehlenschäger til Brøgger og videre......................... 68<br />
Hold 5079 Kafka i Japan: Om Haruki Murakamis forfatterskab ............................................... 68<br />
Hold 5080 William Heinesens mytiske Atlanterhavsøer...................................................... 68<br />
Hold 5081 Ny norsk litteratur ................................................................................ 69<br />
Hold 5082 Undtagelsesmennesker i Dostojevskijs Forbrydelse og straf og Onde ånder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69<br />
Hold 5083 Den moderne kriminallitteratur .................................................................. 69<br />
Hold 5084 Upstairs downstairs: Et elsket tema i engelsk litteratur ........................................... 69<br />
Hold 5166 Thomas Manns tidlige fortællinger ............................................................... 69<br />
Hold 5167 Herman Bang: Kunstneren, outsideren og det selvbiografiske .....................................70<br />
Hold 5168 Den fantastiske litteraturs historie i Danmark .....................................................70<br />
Hold 5169 Fransk tekstlæsning: Un portrait d’André Gide: Lauréat du prix Nobel en 1947 .....................70<br />
Hold 5170 Engelsk tekstlæsning: Three Novels by Siri Hustvedt ...............................................70<br />
Hold 5171 Italiensk tekstlæsning: Il privilegiato doppio sguardo dell’immigrante sull’Italia contemporanea..71<br />
Hold 5172 Tysk Tekstlæsning: Goethes Faust I . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71<br />
Sprogvidenskab<br />
Hold 4007 Sproget i brug (Grundmodul) ......................................................................71<br />
Hold 5023 Sproglige humørpiller: Humorens sproglige kneb og virkemidler ..................................71<br />
Hold 5024 Sprogets frække fætter: Slang, når det er værst ....................................................72<br />
Retorik og kommunikation<br />
Hold 4062 Mundtlig retorik (grundmodul)....................................................................72<br />
Hold 4063 Skriftlig retorik (grundmodul) .....................................................................72<br />
Hold 5117 Retorisk argumentationslære......................................................................72<br />
Hold 5118 Retorisk skrivning i teori og praksis ................................................................73<br />
Arkitektur og design<br />
Hold 4004 Europæisk arkitekturhistorie: 14001900 (grundmodul) ...........................................73<br />
Hold 4068 Arkitekturen omkring årtusindskiftet (grundmodul) ..............................................73<br />
Hold 4005 Design: Grundbegreber, materialer og former (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73<br />
Hold 5010 Danske kunstnerhjem .............................................................................73<br />
Hold 5011 Roms bebyggelseshistorie: Fra Romulus til Konstantin den Store ..................................74<br />
Hold 5012 Venedig i fokus ....................................................................................74<br />
Hold 5013 Barcelona i fokus...................................................................................74<br />
Hold 5014 Store bygmestre og arkitekter i Danmark fra renæssance til historicisme..........................75<br />
Hold 5015 Streamlining: Det 20. århundredes dynamiske form...............................................75
Forel æSnIngSr ækker<br />
Teologi<br />
Hold 1072 Bibelen og sex .....................................................................................76<br />
Hold 1073 Den tidlige kristne verden .........................................................................76<br />
Hold 1074 Zionisme: Religiøs længsel og politisk mål .........................................................76<br />
Hold 1079 Kierkegaard og angsten............................................................................77<br />
Hold 1080 At læse Kierkegaard – igen! ........................................................................77<br />
Hold 1075 Søren Kierkegaards forfatterskab, del 2.............................................................78<br />
Sundhedsvidenskab<br />
Hold 1076 Når tarmen bliver en zoologisk have ...............................................................79<br />
Naturvidenskab<br />
Hold 1082 Mød naturvidenskaben på Skærum Mølle .........................................................17<br />
Astronomi<br />
Hold 1077 Vinger i kredsløb ...................................................................................79<br />
Hold 1007 Nobelprismodtagerne 2012 ........................................................................79<br />
Hold 1008 Universets bestanddele ........................................................................... 80<br />
Biologi<br />
Hold 1010 Bitter, giftig eller sund? Planternes forunderlige biokemiske kommunikation .................... 80<br />
Fysik<br />
Hold 1011 Atomenergi i det 21. århundrede .................................................................. 80<br />
Hold 1012 Niels Bohr: Ved hundredeåret for hans videnskabelige gennembrud...............................81<br />
Hold 1013 En rejse med H.C. Ørsted ...........................................................................81<br />
Teknologi<br />
Hold 1014 Nanoteknologi i hverdagen ........................................................................81<br />
Hold 1015 Bæredygtig energi og fremtidens klima............................................................82<br />
Samfundsvidenskab<br />
Jura<br />
Hold 1016 Retsfilosofi: En indføring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .82<br />
Psykologi<br />
Hold 1017 Kommunikation og bevidsthed ....................................................................82<br />
Sociologi<br />
Hold 1018 Globaliseringens tidsalder? ........................................................................83<br />
9<br />
INDHOLDSFORTEGNELSE
10<br />
INDHOLDSFORTEGNELSE<br />
Økonomi<br />
Hold 1019 Globaliseringens konsekvenser: Kan Danmark overleve? ...........................................83<br />
Hold 1020 Bag om kriserne i samfundet: Økonomiske og andre kriser i fortid, nutid og fremtid ..............83<br />
Idéhistorie og filosofi<br />
Idéhistorie<br />
Hold 1021 Opdragelse og menneskesyn: Pædagogikkens idéhistorie fra Platon til Luther og Comenius.......84<br />
Hold 1022 Opdragelse og menneskesyn: Pædagogikkens idéhistorie fra Rousseau til Durkheim og Dewey ...84<br />
Hold 1023 Machiavellis Fyrsten 500 år ........................................................................84<br />
Hold 1024 Nietzsche og arven fra oplysningen................................................................85<br />
Hold 1025 Kerstin Ekmans Grand Final i gøglerbranchen og Mordets praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .85<br />
Filosofi<br />
Hold 1026 Det moderne samfund: Fremskridt og tragedie....................................................85<br />
Hold 1027 Nedtur! Finanskrisen forstået filosofisk ........................................................... 86<br />
Kunsthistorie<br />
Hold 1028 CarlHenning Pedersen 100 år .................................................................... 86<br />
Hold 1029, 1078 Kunstvandring i <strong>København</strong>s Universitets bygninger på Nørre Fælled ............................ 86<br />
Hold 1030 Kvindelige fotografer i det 20. århundrede ........................................................ 86<br />
Hold 1031 Kroppens forvandlinger i maleri og skulptur i det 19. århundrede..................................87<br />
Hold 1032 Spejle i kunsten fra antikken til i dag ..............................................................87<br />
Historie<br />
Antikken<br />
Hold 1034 Ostia: Roms havneby...............................................................................88<br />
Hold 1036 Platons Samlede Værker, bind IV: Staten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .88<br />
Historie<br />
Hold 1037, 1038 Rundvisninger på <strong>København</strong>s Universitet.........................................................88<br />
Hold 1039 Hitler . En introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .88<br />
Hold 1040 Wienerbørn og tyske flygtningebørn i Danmark .................................................. 89<br />
Hold 1041 I flugtens fodspor ................................................................................. 89<br />
Hold 1042 Krims historie fra antikken til det moderne ....................................................... 89<br />
Hold 1043 <strong>København</strong> under stadig belejring: Hovedstaden som fæstning og garnisonsby 16601849....... 90<br />
Hold 1044 Matroser, konger og admiraler: <strong>København</strong>s historie som flådeby.................................90<br />
Hold 1045 Rusland og Danmark: Forbindelser i mere end 500 år.............................................90<br />
Hold 1046 Danmark, Færøerne og Island ......................................................................91<br />
Hold 1047 2. verdenskrig: Fra magtovertagelsen til Berlins fald ...............................................91<br />
Hold 1049 Kongehuset og Sønderjylland......................................................................91<br />
Hold 1081 Symposium til fejring af Islands Nationalmuseums 150års jubilæum ............................93<br />
Hold 1013 En rejse med H.C. Ørsted ...........................................................................81<br />
Hold 1050 Christian II (15131523) ............................................................................. 96
Kulturhistorie<br />
Hold 1051 Sicilien: Historie, kunst og kultur fra antik til nutid ............................................... 94<br />
Hold 1052 Brødremenigheden i Grønland 1733 til 1900: Kulturmøder, historie og arkæologi ................. 94<br />
Hold 1053 Richard Wagner i tysk åndsliv ..................................................................... 94<br />
Hold 1054 Bhutan: Det sidste kongerige i Himalaya.......................................................... 94<br />
Hold 1055 Østens svundne civilisationer......................................................................95<br />
Hold 1056, 1057, 1058 Gader og mennesker i <strong>København</strong>: Historiske byvandringer .......................................95<br />
Hold 1059, 1060 <strong>København</strong>: Folk, forlystelser og erhverv............................................................95<br />
Hold 1061 Guld, guder og indianere i Andesområdet .........................................................97<br />
Hold 1062 Regional heraldik ..................................................................................97<br />
Hold 1063 Maurere og kristne i Spanien ......................................................................97<br />
Hold 1064, 1065, 1066 Fra middelalderen over Nyhavn til Istedgade: Historiske byvandringer.............................97<br />
Hold 1013 En rejse med H.C. Ørsted ...........................................................................81<br />
Litteraturvidenskab<br />
Hold 1067 Fiktionens ukuelige kraft: Om Karen Blixens kunstsyn ............................................ 98<br />
Hold 1068 Mere end et nationalt symbol: Nye vinkler på Grundtvig.......................................... 98<br />
Hold 1069 Kunsten at glemme: Vitalismen i dansk litteratur................................................. 98<br />
Hold 1070 En bog er ikke bare en bog: Tekstkritik og boghistorie ............................................. 99<br />
Arkitektur og design<br />
Hold 1071 Fire vægge og et tag: Dansk boligarkitektur i det 20. og 21. århundrede ........................... 99<br />
SommerkurSer .............................................................................................. 100<br />
kurSer på FremmedSprog ....................................................................101<br />
FolkeunIverSItetSkomItéer på Sjæll and<br />
<strong>Folkeuniversitetet</strong> i Egedal ........................................................................102<br />
<strong>Folkeuniversitetet</strong> i Frederikssund ................................................................102<br />
<strong>Folkeuniversitetet</strong> i Hillerød.......................................................................102<br />
<strong>Folkeuniversitetet</strong> i Sorø ..........................................................................102<br />
Vestegnens Folkeuniversitet ......................................................................102<br />
11<br />
INDHOLDSFORTEGNELSE
StjerneStunder<br />
Stjernestunderne er en række specialarrangementer, som er blevet til i et samarbejde mellem Det<br />
Kongelige Bibliotek, <strong>København</strong>s Universitet og <strong>Folkeuniversitetet</strong> i <strong>København</strong>. Anerkendte forskere og<br />
foredragsholdere holder en forelæsning, hvor de deler ud af deres unikke viden. Stjernestunderne er for<br />
alle, og tilmelding kan foretages fra d. 17/12-2012 på www.fukbh.dk<br />
STJERNESTUNDER<br />
– Et nyfund, en spekulation og en<br />
udveksling: Tre store nyerhvervelser til<br />
Det Kongelige Bibliotek<br />
Hold 1002: 1 onsdag 18.1520<br />
(20/2)<br />
Hold 1003: 1 torsdag 18.1520<br />
(21/2)<br />
Ved direktør, adjungeret professor<br />
Erland Kolding Nielsen, Det Kongelige<br />
Bibliotek<br />
Det Kongelige Bibliotek har som en<br />
af sine opgaver at indsamle kilder af<br />
betydning for dansk historie. Det kan være alt fra manuskripter fra<br />
middelalderen til fotografier og kort. 2011 var et særligt år.<br />
Det Kongelige Bibliotek erhvervede sig et engelsk håndskrift<br />
med en hovedkilde til vikingetidens danskengelske historie, det<br />
sidste større H.C. Andersenmanuskript samt det håndskrift, der<br />
indeholder den ældste nedskrift af, hvad der indtil de seneste år<br />
har været opfattet som Jyske Lov af 10. marts 1241.<br />
Forelæsningen vil behandle disse tre erhvervelser. Hvilken betydning<br />
har kilderne, hvor kom de fra, og hvordan erhvervede Biblioteket<br />
dem?<br />
Efter forelæsningen byder biblioteket på et glas vin .<br />
Det Kongelige Bibliotek,<br />
Kulturarvssalen 100 kr.<br />
STJERNESTUNDER<br />
– Historien om den tabte krig:<br />
Danske sejre og afghanske nederlag i<br />
krigen i Afghanistan<br />
Hold 1004: 1 mandag 17.1519<br />
(18/3)<br />
Ved professor, MSO Mikkel Vedby<br />
Rasmussen, <strong>København</strong>s Universitet<br />
De danske soldater er på vej hjem fra Afghanistan.<br />
Fra 2006 har deres kamp dér<br />
været en central del af den aktivistiske<br />
danske udenrigspolitik. Men hvad var egentligt målet med krigen,<br />
og blev målet nået? Hvad er fremtiden for Afghanistan, efter at de<br />
udenlandske soldater er blevet trukket hjem, og hvad er fremtiden<br />
for det danske forsvar?<br />
Efter forelæsningen byder biblioteket på et glas vin .<br />
Det Samfundsvidenskabelige<br />
Fakultetsbibliotek, Gothersgade 140 100 kr.
STJERNESTUNDER<br />
– Sund aldring – for lidt eller for meget af det gode?<br />
Hold 1005: 1 torsdag 17.1519<br />
(4/4)<br />
Ved lektor Rikke Lund, <strong>København</strong>s Universitet; postdoc<br />
Bjarke Oxlund, <strong>København</strong>s Universitet; lektor Jørn Wulff<br />
Helge, <strong>København</strong>s Universitet; professor Poul Jennum,<br />
<strong>København</strong>s Universitet og Dansk Center for Søvnmedicin,<br />
Glostrup Hospital<br />
En alderdom uden store sociale og fysiske begrænsninger<br />
er ønskværdig for alle. Hvordan kan vi øge chancerne for<br />
en sund og aktiv tilværelse som ældre med respekt for den<br />
enkelte?<br />
Forskere fra Center for Sund Aldring fortæller om nogle<br />
af de seneste forskningsresultater på området.<br />
1. Kan sociale relationer skabe en sundere alderdom? (RL)<br />
2. (Hyper)aktiv aldring: Hvordan nye teknologier og tiltag<br />
ændrer seniortilværelsen (BO)<br />
3. Fysisk aktivitet – sundt og aldrig for sent! (JWH)<br />
4. Søvnens betydning for den sunde aldring (PJ)<br />
Efter forelæsningen byder biblioteket på et glas vin .<br />
Det natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek<br />
Nørre Allé 49<br />
100 kr.<br />
STJERNESTUNDER<br />
– Den kulturradikale<br />
Georg Brandes<br />
Hold 1006: 1 torsdag 16.1519<br />
(16/5)<br />
Ved professor, mag .art . Olav<br />
Harsløf, Roskilde Universitet og<br />
rundvisning ved mag .art . Ejvind<br />
Slottved<br />
Bag de kendte slogans ’at sætte<br />
problemer under debat’ og<br />
’kvindernes emancipation’ lå<br />
et stort oplysningsprojekt, som i Georg Brandes’ lange skribent<br />
og debattørliv fra begyndelsen af 1870’erne til slutningen<br />
af 1920’erne aldrig lå stille. Hvad enten det drejede sig<br />
om Sædelighedsfejde eller Verdenskrig, blev hans kritik drevet<br />
af rationalitet og oplysning.<br />
Olav Harsløf vil fremdrage dette oplysningsprojekt af<br />
Georg Brandes’ bøger om Holberg og Voltaire og trække den<br />
kulturradikale linje over Poul Henningsen og frem til vore<br />
dages brandesianske aktører.<br />
Rundvisning fra kl . 16 .15-17 i Hovedbygningen og biblioteket .<br />
Forelæsningen foregår i Brandesauditoriet 17 .15-19 .<br />
Efter forelæsningen byder biblioteket på et glas vin .<br />
Mødested: Hovedindgangen på Frue Plads<br />
100 kr.
14<br />
Linjestudier<br />
LInjeStudIer<br />
GRUNDMODULER OG EMNEKURSER<br />
Linjestudier er åbne for alle og kræver ingen særlige forkundskaber.<br />
De består af grundmoduler og emnekurser, der<br />
tilsammen giver en systematisk præsentation af videnskabelige<br />
fag eller fagområder. Grundmoduler indfører bl.a. i<br />
videnskabelige metoder, hoveddisciplinerne og bibliografien<br />
inden for de enkelte fag. Emnekurser indfører i enkeltdiscipliner<br />
eller præsenterer særlige studieområder. Emnekurser<br />
omfatter også de hidtidige specialkurser.<br />
Kurserne kan følges som selvstændige kurser uafhængigt<br />
af hinanden eller som led i et flerårigt studieforløb, evt. med<br />
sigte på erhvervelse af et linjebevis. Deltagerne må være indstillet<br />
på at deltage aktivt i undervisningen og på et begrænset<br />
omfang forberedelse fra gang til gang. Grundmoduler og<br />
emnekurser strækker sig over 5, 7 eller 10 dobbelttimer.<br />
teoLogI<br />
Studieleder: Lektor, lic .theol . Joakim<br />
Garff, <strong>København</strong>s Universitet<br />
TEOLOGI – Kirkehistorie og<br />
systematisk teologi (grundmodul)<br />
Hold 4064: 10 mandage 17.1519<br />
(4/222/4)<br />
Ved ekstern lektor, ph .d . Britt Istoft<br />
og ekstern lektor, ph .d . Lars Kristian<br />
Vangslev<br />
Kursets første del gennemgår centrale<br />
problemstillinger i kirkehistorien. Vi<br />
starter med oldkirken, hvor kristendommen<br />
udvikler sig fra små religiøse<br />
foreninger til en organisation med<br />
faste institutioner og fast lære. Her<br />
spiller tilblivelsen af Bibelen en central<br />
rolle. Efter en oversigt over middelalderens<br />
kristendom, vil vi gå over<br />
til reformationen og den lutheranske<br />
protestantisme. Herefter vil fokus være<br />
på dansk kirkehistorie: 1600tallets<br />
ortodoksi, 1700tallets pietisme og oplysningstid<br />
samt 1900tallets vækkelser,<br />
især grundtvigianismen og Indre<br />
Mission.<br />
Den systematiske teologi beskæftiger<br />
sig med kristendommen som en<br />
fortolkningsramme for de store, ek<br />
sistentielle spørgsmål, idet den sammentænker<br />
fagene bibelsk eksegese<br />
og kirkehistorie i en stadig dialog med<br />
især filosofien og litteraturen. I sidste<br />
del af kurset vil vi gennem læsning<br />
og gennemgang af en række klassiske<br />
tekster stifte bekendtskab med det<br />
eventyrligt fascinerende ved den systematiske<br />
teologi som en farverig vifte<br />
af elementært spændende svar på det<br />
moderne menneskes spørgsmål om<br />
Guds eksistens, lidelsens problematik,<br />
Jesu person og betydning, religion og<br />
samfund samt kristendommen som<br />
etisk norm.<br />
City Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
KURSUSBEVIS<br />
Deltagere, som ønsker at modtage kursusbevis, skal give underviseren<br />
besked herom ved kursusstart.<br />
LINJEBEVIS<br />
Efter gennemførelse af mindst 6 kurser på linjestudiet inden<br />
for samme eller beslægtede fag og et samlet timetal på<br />
mindst 60 dobbelttimer kan du afprøve det, du har lært ved<br />
at udarbejde en linjeopgave under vejledning af en af linjestudiets<br />
lærere. Efter udarbejdelse af opgaven udstedes et<br />
linjebevis. Tilmelding til linjeopgave sker på et særligt skema<br />
– kontakt sekretariatet.<br />
TEOLOGI – K.E. Løgstrups<br />
religionsfilosofi<br />
Hold 5184: 5 mandage 17.1519<br />
(8/46/5)<br />
Ved cand .mag ., ph .d .-stip . Bjørn<br />
Rabjerg, Aarhus Universitet<br />
Den danske teolog og filosof K.E. Løgstrup<br />
ses af mange som én af de mest<br />
originale og betydningsfulde danske<br />
tænkere siden Søren Kierkegaard,<br />
mens andre er stærkt kritiske. Søren<br />
Krarup har fx udtalt, at Løgstrup bærer<br />
en stor del af skylden for den forvanskning<br />
af kristendommen, som han mener<br />
finder sted i Danmark.<br />
Løgstrup beskæftigede sig imidlertid<br />
langt fra kun med kristendommen.<br />
Som filosof tilhørte han den fænomenologiske<br />
tradition, som tager sit udgangspunkt<br />
i de erfaringer, som vi alle<br />
gør os. Løgstrups tænkning er således<br />
let at gå til (men svær at blive færdig<br />
med), idet han beskæftiger sig med<br />
menneskers egen, levede tilværelse<br />
og giver sig i kast med forsøget på at<br />
forstå og tyde denne. Det er det fællesmenneskelige,<br />
som optager Løgstrup,<br />
og derfor konfronteres man med sit<br />
eget liv, når man læser ham.<br />
I kurset vil vi belyse og diskutere<br />
Løgstrups tænkning inden for alle de
traditionelle filosofiske hovedområder:<br />
etik, politik, æstetik, metafysik og erkendelse.<br />
I forbindelse med kurset vil<br />
bogen Menneskets ondskab og livets<br />
godhed, Aarhus Universitet, 2011, blive<br />
uddelt gratis.<br />
Søndre Campus<br />
440 kr.<br />
reLIgIonShIStorIe<br />
Studieleder: Ekstern lektor, ph .d .<br />
Søren Christian Lassen, <strong>København</strong>s<br />
Universitet<br />
RELIGIONSHISTORIE – Asiens<br />
religioner (grundmodul)<br />
Hold 4061: 10 mandage 14.1516<br />
(4/222/4)<br />
Ved ekstern lektor, ph .d . Søren Christian<br />
Lassen, <strong>København</strong>s Universitet,<br />
lektor, mag .art . Erik Reenberg Sand,<br />
<strong>København</strong>s Universitet og lektor,<br />
ph .d . Morten Warmind, <strong>København</strong>s<br />
Universitet<br />
Asien har to store gamle kulturelle<br />
centre: Indien og Kina. Indiens religiøse<br />
tradition går tilbage til ca. 1500<br />
f.v.t. med den vediske religion, der især<br />
bestod af ildofferritualer til guderne.<br />
I de senere Upanishadetekster dukkede<br />
læren om karma og genfødsel<br />
op, som har præget indiske religioner<br />
indtil i dag. I dette miljø fremkom<br />
Buddha, som prædikede en ny lære<br />
om at vende sig fra det materielle og<br />
i stedet søge efter frelse gennem at<br />
undgå genfødsel. I den berømte tekst<br />
Bhagavadgita blev idealet en forening<br />
af forsagelsestanken med en lære om<br />
aktiv handlen i verden. Dette blev udgangspunkt<br />
for hinduismen, der i dag<br />
er flertalsreligion i Indien.<br />
I Kina går konfucianismen og daoismen<br />
2.500 år tilbage og har begge<br />
et ideal om balance i tilværelsen. Konfucianismen<br />
indeholder en veludviklet<br />
statstænkning, og daoismen søger<br />
efter dao, vejen til enhed i tilværelsen.<br />
Kurset vil med brug af udvalgte tekster<br />
give en indføring i Asiens religionshistorie<br />
fra de ældste tider til i dag. En<br />
tekstsamling sælges på holdet.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
RELIGIONSHISTORIE – Jødedom,<br />
kristendom, islam: Overgangsritualer<br />
og livscyklus<br />
Hold 5114: 10 onsdage 14.1516<br />
(6/224/4, ikke 17/4)<br />
Hold 5115: 10 onsdage 17.1519<br />
(6/224/4, ikke 17/4)<br />
Ved cand .theol . Karin Weinholt og<br />
ekstern lektor, ph .d . Søren Christian<br />
Lassen, <strong>København</strong>s Universitet<br />
Er omskærelse af drenge et religiøst<br />
identitetstegn og kulturtræk, eller er<br />
det barbari og børnemishandling? I<br />
løbet af 2012 er diskussionen igen og<br />
igen dukket op i medierne. Den danske<br />
overrabbiner og muslimske talsmænd<br />
står sammen om at anse omskærelsestegnet<br />
for en ældgammel og umistelig<br />
del af den religiøse arv. Modstandernes<br />
indlæg har været en blanding af<br />
lægelige argumenter, xenofobi og ikke<br />
mindst af nutidens individualisme,<br />
som hæger om den enkeltes ret til at<br />
træffe valg for sit liv.<br />
Omskærelse er et af de overgangsritualer,<br />
som alle religioner markerer<br />
livets cyklus med. På kurset vil de tre<br />
religioners overgangsritualer fra fødsel<br />
over kønsmodning og ægteskabsindgåelse<br />
til begravelse være i centrum,<br />
idet også andre ritualer og ceremonier<br />
som fx påskefejring i jødedom og kristendom<br />
og valfart i islam kan inddrages.<br />
Formuleringer og forestillinger fra<br />
Torah, Bibel og Koran og senere tekster<br />
fremlægges og sammenholdes med<br />
den moderne verdens tolkninger og<br />
synspunkter. En tekstsamling sælges<br />
på holdet.<br />
City Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
RELIGIONSHISTORIE – Sanser og<br />
følelser i kristendommen<br />
Hold 5116: 10 torsdage 14.1516<br />
(7/218/4)<br />
Ved cand .mag ., M .A . Christina<br />
Brøndsholm Andersen<br />
Mange opfatter kristendommen som<br />
usanselig, intellektuel og at den ikke<br />
taler så meget til sanser og følelser,<br />
men det er ikke helt korrekt. Dette syn<br />
på kristendommen er måske forårsaget<br />
af den kristendomsopfattelse, der<br />
er fremherskende i Danmark, nemlig<br />
den folkekirkelige lutherdom. Her ligger<br />
hovedvægten på Skriften, altså ord.<br />
Gennem ord skal vi opnå en forståelse<br />
af hvad kristendommen er.<br />
På dette kursus skal vi se på forskellige<br />
former for kristendom, hvor sanser<br />
og følelser står helt i centrum. For<br />
brugen af følelser og sanser står ikke i<br />
modsætning til troen, nærmest tværtimod.<br />
For mange former for kristendom<br />
er det fysiske erfaringer som fx afholdenhed<br />
og afsondring, følelsesmæssig<br />
inderlighed, billeder, musik, teater og<br />
dans, der giver en forståelse af, hvem<br />
den kristne Gud er, og hvad han vil<br />
sige os. Vi vil se på forskellige udtryk<br />
for sanser og følelser i kristendommen<br />
fra urkristendommen, asket og munkebevægelsen<br />
over Indre Mission og<br />
Grundtvig til Pinsekirken.<br />
City Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
RELIGIONSHISTORIE – Muslimer i<br />
hverdagens virkelighed: Mellem kultur,<br />
tradition og religion<br />
Hold 5174: 10 mandage 10.1512<br />
(4/222/4)<br />
Ved cand .mag . Sherin Khankan<br />
Kurset bidrager til viden om kulturelle<br />
fænomeners sammenhæng og den be<br />
15<br />
Linjestudier
16<br />
Linjestudier<br />
tydning disse har for hverdagens situationer<br />
og kulturmøder generelt. Der<br />
gives en antropologisk gennemgang af<br />
kulturbegrebets kulturhistorie samt en<br />
introduktion til kulturmødeteorier og<br />
disses betydning for kulturmøder. Kurset<br />
gennemgår ligheder og forskelle<br />
mellem kristendommen og islam i teologi<br />
og praksis, og der gives en introduktion<br />
til Mellemøsten og islam som<br />
kultur, tradition og religion.<br />
Endeligt fokuserer kurset på muslimer<br />
i Europa: kulturmuslimer såvel<br />
som aktive troende muslimer, og der<br />
gives redskaber til bedre kommunikation<br />
i arbejdet med andre kulturer og<br />
religioner. Kurset lægger op til en nytænkning<br />
af integrationsbegrebet og<br />
til vores samarbejde med andre kulturer<br />
og religioner både i Europa og i det<br />
nye Mellemøsten.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
Naturvidenskab<br />
ASTRONOMI<br />
Studieleder: Lektor, ph .d . Anja C .<br />
Andersen, <strong>København</strong>s Universitet<br />
ASTRONOMI – Astronomi fra A til Å<br />
(grundmodul)<br />
Hold 4006: 10 torsdage 17.1519<br />
(21/22/5)<br />
Ved BA .scient . Arne Damm<br />
Astronomi indbefatter alt fra fjerne<br />
sorte huller og Big Bang til nære planeter<br />
og solens dannelse – og en hel masse<br />
ind imellem som fx stjerner, mørk<br />
stof, Universets udvidelse og Mælkevejens<br />
arme.<br />
I dette kursus gennemgår vi grundbegreber<br />
indenfor astronomien, således<br />
at man efter kurset har lært om<br />
mange fænomener og har et overblik<br />
over forskellige begreber indenfor<br />
astronomi. Undervisningen vil inddrage<br />
mange billeder fra rummet, således<br />
at fænomener kædes sammen med<br />
observationer.<br />
Nørre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
ASTRONOMI – Mælkevejen og andre<br />
galakser<br />
Hold 5017: 10 tirsdage 17.1519<br />
(19/230/4)<br />
Ved BA .scient . Arne Damm<br />
Når man ser på himlen en stjerneklar<br />
nat, kan man se et diset bånd, som<br />
strækker sig hele vejen hen over himlen<br />
og som bl.a. går gennem stjernebillederne<br />
Cassiopeia og Svanen. Dette<br />
bånd kaldes Mælkevejen.<br />
Båndet er egentligt en samling af<br />
mange stjerner, der indgår i en skiveformet<br />
struktur. Både Solen, og alle de<br />
stjerner, vi ellers ser på himlen, er også<br />
med i hele denne struktur, som vi samlet<br />
kalder Mælkevejsystemet eller galaksen<br />
Mælkevejen.<br />
Vi skal se på, hvordan vi med forskellige<br />
målemetoder og opdagelser har<br />
kortlagt Mælkevejen. Vi sammenligner<br />
derpå Mælkevejen med andre galakser.<br />
Vi ser også på stjerners udvikling og<br />
sammenholder dette med udviklingen<br />
i en galakse. Dynamikken både i galakser<br />
og samlinger af galakser (galaksehobe)<br />
studeres. Endelig kan vores viden<br />
anvendes til at få et overblik over hele<br />
Universets storskala og dynamik.<br />
Nørre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
ASTRONOMI – Universets tidligste<br />
udvikling<br />
Hold 5018: 10 mandage 17.1519<br />
(18/26/5)<br />
Ved BA .scient . Arne Damm<br />
De seneste års forbedrede observationsmuligheder<br />
har givet en række målinger<br />
af universet, da det var ganske<br />
ungt. Målingerne er (som vi skal se) i<br />
overensstemmelse med et Univers, der<br />
udvider sig løbende; den såkaldte Big<br />
Bangmodel.<br />
I kurset ser vi på de nyeste observationer,<br />
og hvad de direkte kan fortælle<br />
os om det tidlige Univers. Vi vil både<br />
beskrive dannelsen af de første grundstoffer<br />
og de første store strukturer.<br />
Samtidig beskrives hvordan observationer<br />
løbende har betydet store ændringer<br />
af Big Bangmodellen. Det viser<br />
sig, at vi er nødt til at indføre både<br />
såkaldt mørkt stof og mørk energi i<br />
modellen, for at den skal passe med<br />
målingerne.<br />
Nørre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
ASTRONOMI – Kulturastronomi<br />
Hold 5019: 5 onsdage 17.1519<br />
(20/324/4)<br />
Ved astronom Bjørn Franck Jørgensen<br />
Kurset sætter det astronomiske verdensbillede<br />
i perspektiv i tid og rum.
NATURVIDENSKAB<br />
NATURVIDENSKAB – Mød naturvidenskaben på Skærum Mølle<br />
Hold 1082: manfredag kl. 10.1514.45<br />
(15/419/4)<br />
Ved astronom Bjørn Franck Jørgensen; lektor, dr .phil . Michael F . Wagner,<br />
Aalborg Universitet; cand .scient . Klaus Fynbo Hansen<br />
Kom tæt på naturen og naturvidenskaben på det smukke Skærum<br />
Mølle, hvor en række forskere fortæller om emner inden for astronomi,<br />
teknologihistorie og geologi.<br />
Astronomi: Tidligt i forhistorien har menneskets søgt efter troværdige<br />
signaler på stjernehimlen for at gøre sig fortrolige med tid og rum – fordi<br />
jagt, indsamling af forråd og planlægning måtte tilpasses årets og naturens<br />
rytme. De mest troværdige signaler kunne i den sammenhæng<br />
hentes fra stjernehimlen.<br />
Teknologihistorie: Fra vugge til grav er det moderne menneske omgivet<br />
af teknologi i form af artefakter, redskaber, instrumenter, maskiner, systemer<br />
og infrastrukturer, men hvor kommer teknologien fra? Gennem en<br />
række historiske eksempler på kulturel tilegnelse af teknologi fra den antikke<br />
vandmølle til det moderne automobil, og fra håndværkets teknik til<br />
videnskabelig teknologi gives et overblik over den teknologiske udvikling<br />
i historien.<br />
Geologi: Området i Jylland bærer tydelige mærker efter istidens dannelse<br />
af det landskab, vi ser i dag. Ved at undersøge jordbundslagene kan man<br />
danne sig et billede af, hvordan store landområder er blevet skabt og<br />
forandret gennem tusindvis af år.<br />
På Skærum Mølle skal vi også se det smukke stenhus, designet og bygget<br />
af Per Kirkeby, som indeholder en fantastisk geologisk samling.<br />
Overnatning i enkeltværelser og fuld fortæring er inkluderet i prisen.<br />
Skærum Mølle, Skærum Møllevej 2, 7570 Vemb<br />
3.700 kr. (rabatpris: 3.600 kr.)
18<br />
Linjestudier<br />
Astronomi har gennem de sidste<br />
8.000 år skabt grundlag for geografisk<br />
orientering og udvikling af kalendere.<br />
Måske forsøgte CroMagnon mennesket<br />
allerede for 15.000 år siden at<br />
få styr på den rytme, fuldmånen som<br />
nattens lampe gav. Nye fund i Sahara<br />
viser, at vi for 6.000 år siden brugte<br />
astronomi til kontrol af årets rytme.<br />
Når vi som passagerer på en roterende<br />
klode i kredsløb om Solen forsøger<br />
at få en forestilling om Solsystemets<br />
indretning, udfordres vores intellekt.<br />
Tidlige kulturer har på forskellig måde<br />
søgt at løse mysteriet. Gennem de<br />
sidste 2.000 år har videnskaben givet<br />
os en idé om, hvorledes det nære rum<br />
er indrettet, dets opståen og udvikling<br />
– og ikke mindst en forståelse af,<br />
hvilke mekanismer, der i for og nutid<br />
har gjort det muligt at udvikle relativt<br />
komplicerede kalendersystemer.<br />
Nørre Campus<br />
440 kr.<br />
ASTRONOMI – Dysser og jættestuer<br />
som astronomiske kalendere<br />
Hold 5020: 5 mandage 17.1519<br />
(4/211/3, ikke 18/2)<br />
Ved cand .scient . Claus Clausen<br />
Gennem otte års intensivt arbejde er<br />
det lykkedes at knække koden for orienteringen<br />
af de danske dysser og jættestuer.<br />
Først så det ud, som om det drejede<br />
sig om en slags kalender og senere, at<br />
det var måneformørkelser, det handlede<br />
om. Alle undersøgelser pegede<br />
nemlig på bestemte fuldmåner. Det viser<br />
sig nu, at det drejer sig om en slags<br />
månekalender, en ”sæson pointer”, der<br />
fortæller, hvilken tid på året det er.<br />
Kalenderens udgangspunkt er de to<br />
gange om året, hvor solen og fuldmånens<br />
opgangspunkter krydser hinanden<br />
i horisonten, kaldet et cross over.<br />
På grund af den særlige måde som<br />
”kalenderen” er defineret på, kan den<br />
også forudsige måneformørkelser.<br />
Kurset er historien om, hvordan det<br />
lykkedes at løse gåden om, hvorfor<br />
danske storstensgrave er orienteret<br />
som de er. Det er også beretningen om<br />
noget af den tidligste adfærd omkring<br />
observerende astronomi, som vi kender<br />
til næsten 6.000 år tilbage.<br />
Nørre Campus<br />
440 kr.<br />
BOTANIK<br />
BOTANIK – Vinterbotanik<br />
Hold 5021: 4 torsdage 17.1520<br />
(28/221/3) + 3 søndage 10.1512<br />
(3/3, 10/3, 17/3)<br />
Ved cand .scient . Signe Frederiksen<br />
Kursets giver en introduktion til bestemmelse<br />
af træer og buske i vintertilstand.<br />
Øvelsesgangene starter<br />
med en kort gennemgang af udvalgte<br />
emner, men hovedvægten ligger på<br />
bestemmelse af afskårne grene fra<br />
forskellige træer og buske, hvilket gør<br />
deltagerne fortrolige med de mindre<br />
iøjnefaldende karakterer, der anvendes,<br />
når traditionelle blomsterkarakterer<br />
ikke er tilgængelige. Kurset giver forudsætninger<br />
for selv at kunne bestemme<br />
planter i vintertilstand.<br />
I kurset indgår tre ekskursioner til lokaliteter<br />
i <strong>København</strong>s omegn. På ekskursionerne<br />
bestemmes almindelige<br />
træer og buske, og der demonstreres<br />
træk, som ikke kan iagttages på afskåret<br />
materiale. Transportudgifter afholdes<br />
af deltagerne. Til kurset anvendes:<br />
Frederiksen og Johansen: Vinterbotanik,<br />
Forlaget Epsilon 2012, der kan købes<br />
i forbindelse med kurset (pris: 150<br />
kr.).<br />
Frederiksberg Campus<br />
880 kr.<br />
BOTANIK – The Plant Hunters:<br />
Explorers, Botanists & Forgotten<br />
Heroes<br />
Hold 5022: 5 torsdage 17.1519<br />
(14/214/3)<br />
Ved ph .d . Toby Musgrave<br />
Our familiar garden plants come from<br />
the planteskole, right? Wrong! The vast<br />
majority are originally from China and<br />
Japan, India and the Himalaya, Australia<br />
and New Zealand, and the Americas.<br />
This course will explain how, over<br />
the past 500 years these exotic and<br />
expensive novelties travelled to European<br />
gardens. We will meet the plant<br />
hunters, a group of brave adventurebotanists<br />
who endured hardships and<br />
suffered illhealth as they explored the<br />
remotest parts of the world (oftentimes<br />
the first Westerners to do so) for<br />
the sole purpose of discovering new<br />
plants for our gardens. We will tell the<br />
stories of their adventures and discoveries<br />
and investigate the impact of<br />
‘their’ plants upon the gardens of<br />
Europe.<br />
1. In the Beginning. From Ancient<br />
Egypt to the New World.<br />
2. Sir Joseph Banks. Circumnavigation<br />
& the Royal Botanic Garden, Kew.<br />
3. Sir Joseph Hooker. Sikkim, Charles<br />
Darwin & Rhododendromania.<br />
4. The Veitch Nursery. Giant trees and<br />
exotic Orchids.<br />
5. Robert Fortune, Ernest Wilson & George<br />
Forrest: The Mystic Orient<br />
Nørre Campus<br />
440 kr.
FySIK<br />
FySIK – Fysikkens store teorier fra<br />
Newton til nu (grundmodul)<br />
Hold 4013: 10 torsdage 17.1519<br />
(7/218/4)<br />
Ved professor, dr .scient . Tomas Bohr,<br />
Danmarks Tekniske Universitet;<br />
emeritus docent, lic .techn . Jesper<br />
Mygind, Danmarks Tekniske<br />
Universitet; lektor, ph .d . Anders<br />
Andersen, Danmarks Tekniske<br />
Universitet . Tilrettelægger: Anders<br />
Andersen<br />
I kurset præsenteres ved forelæsninger<br />
og demonstrationseksperimenter udvalgte<br />
emner fra de fysiske discipliner:<br />
Mekanik: I 1687 formulerede Newton<br />
den berømte tyngdelov og de bevægelsesligninger,<br />
der nu danner grundlaget<br />
for den mekaniske forståelse af vores<br />
omverden fra planetbevægelse til bølger<br />
på havet.<br />
Elektromagnetisme og relativitetsteori:<br />
Som vist af Ørsted i 1820 er elektricitet<br />
og magnetisme to sider af samme<br />
sag. I 1865 formulerede Maxwell<br />
teorien for elektricitet og magnetisme<br />
i fire berømte matematiske ligninger.<br />
Forståelsen af Maxwells ligninger førte<br />
i 1905 Einstein videre til relativitetsteorien,<br />
hvor rum og tid blev forbundet på<br />
en ny og overraskende måde, der radikalt<br />
ændrede verdensbilledet.<br />
Kvantemekanik: En anden fundamental<br />
ændring i tilgangen til erkendelse<br />
af vores omverden er knyttet<br />
til beskrivelsen af lys og atomer. Med<br />
udgangspunkt i pionerarbejder af<br />
Planck, Bohr og Heisenberg udvikledes<br />
i det 20. århundrede kvantemekanikken,<br />
hvori der formuleres en dualisme<br />
mellem bølgefelter og partikelformer.<br />
Kvantemekanikken har fuldstændig revolutioneret<br />
forståelsen af verden omkring<br />
os og specielt givet forklaringer<br />
på stoffernes forskellige tilstande og<br />
egenskaber. Men de filosofiske problemer<br />
som fulgte med kan stadig bringe<br />
sindene i kog.<br />
Danmarks Tekniske Universitet,<br />
2800 Lyngby<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
FySIK – Introduktion til<br />
relativitetsteorien<br />
Hold 5047: 10 tirsdage 19.1521<br />
(12/223/4)<br />
Ved cand .scient . Joakim Sandroos<br />
Vi siger i daglig tale, at alt er relativt,<br />
men hvad dækker udsagnet egentligt<br />
over i denne sammenhæng? Relativitetsteorien<br />
beskriver hvorledes forskellige<br />
observatører opfatter den samme<br />
begivenhed forskelligt, og giver dermed<br />
anledning til en del koncepter, der<br />
mange gange fremstår som værende<br />
i direkte modstrid med vores daglige<br />
intuition.<br />
Vi gennemgår centrale elementer<br />
med fokus på den konceptuelle forståelse<br />
således at alle vil kunne få en<br />
vis udbytte af indholdet, selv uden en<br />
matematisk baggrund. De mange paradokser<br />
og tankeeksperimenter vil få<br />
særlig opmærksomhed, og vi kommer<br />
også omkring forkortelse af målestokke<br />
samt tidsrejser. Ydermere giver relativitetsteorien,<br />
via den famøse formel:<br />
E=m*c^2, sammenhængen mellem<br />
stof og energi, og vi skal se, hvordan<br />
det bl.a. har ledt til Akraftværker og<br />
atomvåben. Til slut berører vi interessante<br />
elementer i kosmologien som<br />
universets krumning og sorte huller.<br />
Nørre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
geoLogI<br />
GEOLOGI – Processer og materialer<br />
(grundmodul)<br />
Hold 4014: 10 tirsdage 17.1519<br />
(5/216/4)<br />
Ved lektor, cand .scient . Jan Thygesen<br />
Kurset henvender sig til enhver med<br />
interesse for de geologiske processer<br />
med bjergartsdannende mineraler og<br />
bjergarter. Der vil blive lagt vægt på at<br />
bestemme de almindelige mineraler<br />
og bjergarter ud fra håndstykker.<br />
De tre hovedtyper: sedimentære,<br />
magmatiske og metamorfe vil blive<br />
gennemgået med udgangspunkt i<br />
deres oprindelse og dannelsesproces<br />
i relation til den pladetektoniske<br />
model. De sedimentære bjergarter vil<br />
blive brugt som indikator for jordens<br />
skiftende klima gennem de geologiske<br />
tider. Ledeblokke i forbindelse med<br />
isens bevægelse i Danmark vil blive<br />
gennemgået. Der vil blive rig mulighed<br />
for at diskutere de geologiske processer<br />
tilbage i tiden og de aktuelle begivenheder,<br />
vi observerer i vores nutid.<br />
Der vil blive mulighed for at afholde en<br />
ekskursion til en dansk strand de sidste<br />
to undervisningsgange.<br />
Nørre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
GEOLOGI – Palæocænet: Danmarks<br />
ældste tertiær<br />
Hold 5048: 6 onsdage 17.1519<br />
(13/220/3), 2 lørdage 8.3017.30<br />
(13/4 + 27/4)<br />
Ved museumsinspektør, seniorforsker<br />
Palle Gravesen<br />
Perioden fra 65 til 55 millioner år f.v.t.<br />
benævnes palæocæn og udgør i tid<br />
de første 10 millioner år af Danmarks<br />
ældste tertiær. Det er en af de mest<br />
dramatiske perioder i Danmarks geologiske<br />
historie. Perioden indledes med<br />
den såkaldte K/Tgrænse, der markerer<br />
en af de mest omfattende biologiske<br />
kriser i Jordens historie, bl.a. kendetegnet<br />
ved en omfattende uddøen af velkendte<br />
dyregrupper som ammmoniter,<br />
belemniter, rudister og dinosaurer.<br />
Grænsen er velkendt fra fx Stevns Klint<br />
og en række nordjyske lokaliteter.<br />
Efter grænsen følger de såkaldte lag<br />
af danskekalk, der på nogle lokaliteter<br />
kan være særdeles artsrige. Således<br />
rummer de forskellige kalktyper i Fakse<br />
Kalkbrud tilsammen en fauna på måske<br />
2.000 arter.<br />
Danskekalken efterfølges af mere<br />
lerede og sandede lag som Lellinge<br />
grønsandet og Kerteminde merglen,<br />
der via Æbeløleret glider over i lag af<br />
typisk ”plastisk ler” (Holmehusleret),<br />
hvis hovedkomponent er omdannet<br />
vulkansk aske fra gigantiske vulkanudbrud<br />
i Nordatlanten. Disse udbrud<br />
fortsatte i lang tid herefter og klingede<br />
første ud i den efterfølgende periode,<br />
eocæn.<br />
I kurset indgår to heldagsekskursioner<br />
til hhv. Fakse Kalkbrud (med besøg<br />
19<br />
Linjestudier
20<br />
Linjestudier<br />
på Fakse Geologiske Museum, ”Kanten”,<br />
lørdag den 13/4 og til Stevns Klint<br />
(med besøg på Østsjællands Museum i<br />
Højerup lørdag den 27/4). Transport og<br />
entréudgifter betales separat af deltagerne.<br />
Nørre Campus<br />
880 kr.<br />
GEOLOGI – Fra Big Bang til Kambrium<br />
i Grønland og Skandinavien: En<br />
introduktion<br />
Hold 5049: 10 mandage 17.1519<br />
(4/222/4)<br />
Ved cand .scient . Klaus Fynbo Hansen<br />
Kurset gennemgår den geologiske<br />
udvikling i det prækambriske grundfjeldsskjold<br />
i Grønland og Skandinavien,<br />
der blev dannet ved flere bjergkædefoldninger<br />
og nu udgør store dele<br />
af de blottede bjergarter i Grønland,<br />
Norge, Sverige og Finland. Følgende hoveddicipliner<br />
indgår i kurset: Regional<br />
geologi, tektonik og dannelse af grundfjeld,<br />
herunder dannelse af granitter<br />
og gnejser og strukturel geologi.<br />
Der indledes med en kort gennemgang<br />
af geologiske grunddiscipliner<br />
indenfor grundfjeldsgeologi. Herefter<br />
arbejdes der med identifikation og beskrivelse<br />
af geologiske materialer samt<br />
afslutningsvist et samlet overblik over<br />
det skandinaviske grundfjeldsskjold.<br />
Undervisningen kan ledsages af en<br />
ekskursion til sydsvenske lokaliteter efter<br />
nærmere aftale med holdet. Transport<br />
i private biler. Udgifterne afholdes<br />
af deltagerne.<br />
Nørre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
SOMMERKURSER<br />
GEOLOGI – Danskekalken omkring<br />
Limfjorden<br />
Hold 5050: manfredag 10.1514.45<br />
(17/622/6)<br />
Ved seniorforsker, museumsinspektør<br />
Palle Gravesen<br />
Ekskursionens hovedmål er besøg på<br />
et udvalg af klassiske danskekalklokaliteter<br />
i Nordjylland, specielt omkring<br />
Limfjorden. Første stop er den fossilrige<br />
lokalitet Dalbyover syd for Mariager<br />
Fjord. Siden besøges Skillingbro i<br />
Rold Skov, Vokslev Kalkværk og Lendrup<br />
Strand, alle i Himmerland. Derefter<br />
følger Klim Bjerg ved Fjerritslev og Bulbjerg<br />
og Hanstholmknuden i Thy. På<br />
hjemturen lægges vejen om ad Daugbjerg<br />
og Mønsted Kalkgruber, måske<br />
også de gamle kalkminer ved Hjerm.<br />
Da turen passerer mange af de<br />
smukkeste landskaber omkring Limfjorden,<br />
er det naturligt at inddrage<br />
historien omkring Limfjordens omskiftelige<br />
skæbne fra istiden og frem til<br />
nu. Derfor lægges turen også omkring<br />
Limfjordsmuseet i Løgstør.<br />
Transport og overnatning på vandrerhjem<br />
betales separat af deltagerne.<br />
Endeligt program udleveres på et<br />
introduktionsmøde på Geologisk Institut<br />
onsdag den 10/4.<br />
Ekskursion<br />
1.056 kr.<br />
MATEMATIK<br />
MATEMATIK – Filosofi, information<br />
og koder: Emner fra en matematikers<br />
værksted<br />
Hold 5120: 10 torsdage 17.1519<br />
(21/22/5)<br />
Ved lektor emeritus, dr .phil . Flemming<br />
Topsøe, <strong>København</strong>s Universitet; ph .d .<br />
Peter Harremoës<br />
Er matematik overhovedet en naturvidenskab?<br />
Kurset forsøger at give et<br />
indblik i matematikkens opbygning<br />
gennem tre elementer: Dels et sæt<br />
objekter, ”mængder”, som matematikerne<br />
kan lege med, dels et regelsæt,<br />
matematisk logik, for denne leg. Det<br />
tredje aspekt vedrører vores hensigt og<br />
det æstetiske element. En rettesnor for<br />
opbygningen af matematikkens objekter<br />
er tesen ”det kan tænkes derfor<br />
findes det”. Vi skal se, hvilke vanskeligheder<br />
en sådan tese kan føre til (Russells<br />
paradoks).<br />
Dernæst skal vi se på de ”nøgne”<br />
mængder, hvor uendelighedsbegrebet<br />
er centralt. Så forlader vi det meget<br />
abstrakte og ser på elementer af en<br />
ung videnskab, informationsteorien.<br />
Udgangspunktet vil stadig være filosofisk<br />
og indeholde elementer af erkendelsesteori<br />
såsom ”sandhed”, ”tro” og<br />
”viden”. En rettesnor vil være tesen ”tro<br />
er en tendens til handling”.<br />
Vi ser også specielt på entropibegrebet<br />
i en klassisk sandsynlighedsteoretisk<br />
ramme. I denne ramme findes<br />
mere specielle fortolkninger byggende<br />
på ”koder”, en form for beskrivelse ved<br />
hjælp af ”bitstrenge”, der er sekvenser<br />
af nuller og ettaller.<br />
Kurset afrundes med en oversigt om<br />
nyere forskning inden for informationsteori.<br />
Litteratur: Informationsteori<br />
af Flemming Topsøe, Gyldendal 1973,<br />
som deltagerne får udleveret.<br />
Frederiksberg Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
MATEMATIK – Matematikkens historie<br />
Hold 5121: 10 mandage 17.1519<br />
(11/229/4)<br />
Ved professor, dr .scient . Jesper Lützen,<br />
<strong>København</strong>s Universitet og lektor,<br />
ph .d . Tinne Hoff Kjeldsen, Roskilde<br />
Universitet<br />
Matematik, som det læres i skolen,<br />
virker som en samling af eviggyldige<br />
sandheder. Men ret beset er det en videnskab,<br />
som er skabt af mennesker i<br />
løbet af mange tusind år.<br />
I kurset skal vi følge matematikkens<br />
udvikling fra de første tegn på menneskelig<br />
tællevirksomhed for ca. 30.000<br />
år siden til de store landvindinger under<br />
og efter 2. verdenskrig. Vi skal se på<br />
udviklingen af de matematiske idéer<br />
og deres indlejring i samtidens kultur<br />
og videnskab. Vi beskæftiger os med:<br />
1. Forhistorien, Egyptisk matematik<br />
2. Babylonsk matematik
3. Græsk matematik indtil Euklid<br />
4. Hellenistisk matematik<br />
5. Middelalderen, kinesisk, indisk, arabisk<br />
og europæisk<br />
6. Renæssancen og 1600tallet<br />
7. Differential og integralregningens<br />
start<br />
8. Matematik under oplysningstiden<br />
og den franske revolution<br />
9. Ikkeeuklidisk geometri og den<br />
strukturelle matematikopfattelse<br />
10. Matematik under den 2. verdenskrig<br />
City Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
ANTROPOLOGI OG<br />
ETNOGRAFI<br />
Studieleder: Mag .scient . Ulla Ebbe-<br />
Pedersen, Nationalmuseet<br />
ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI<br />
– Nyere antropologisk teori<br />
(grundmodul)<br />
Hold 4003: 10 onsdage 17.1519<br />
(6/217/4)<br />
Ved cand .scient .anth . Alexandra<br />
Brandt Ryborg<br />
Grundkurset tager udgangspunkt i<br />
klassisk antropologisk litteratur, idet vi<br />
på kursusgangene tager fat på, hvordan<br />
antropologisk metode og teori<br />
har udviklet sig fra de klassiske teorier<br />
til den nyere antropologiske teori, der<br />
diskuteres i disse år. Hver kursusgang<br />
tager fat på et emne; magi, risiko, tid,<br />
materialitet og slægtskab, hvor vi ved<br />
hjælp af tekster og eksempler ser på,<br />
hvordan disse temaer anvendes i ny<br />
antropologisk forskning såvel som anvendt<br />
i konkrete projekter i Danmark.<br />
Der lægges op til metodiske diskussioner<br />
og deltagerne opfordres til at tænke<br />
‘ud af boksen’.<br />
Søndre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI –<br />
Egyptiske kvinder i bevægelse<br />
Hold 5006: 10 tirsdage 17.1519<br />
(12/223/4)<br />
Ved ph .d . Lene Kofoed<br />
I mere end et århundrede har kvindens<br />
stilling været til forhandling i Egypten.<br />
Som det første arabiske land fik Egypten<br />
i 1920’erne en feministisk organisation,<br />
og grunden blev tidligt lagt for,<br />
at kvinder kan bidrage til den offentlige<br />
debat som både intellektuelle og<br />
aktivister.<br />
I 2011 blev styret væltet efter en folkelig<br />
opstand og forventningerne til<br />
bedre udfoldelsesmuligheder for kvinder<br />
efter revolutionen er store. På kurset<br />
vil den aktuelle situation blive berørt<br />
– bliver kvinder repræsenteret, der<br />
hvor beslutningerne træffes, og har revolutionen<br />
rykket afgørende ved kønsrollerne?<br />
Kurset vil også trække tråde<br />
tilbage gennem det seneste århundrede,<br />
hvor Egypten har oplevet kolonisering,<br />
selvstændighed og opbygningen<br />
af en stat med masseuddannelse og<br />
middelklasse.<br />
Kvindesagen er del af en værdikamp,<br />
som har præget Egyptens moderne historie<br />
og kurset giver på den måde en<br />
indføring i en dimension af moderne<br />
udvikling i et muslimsk land.<br />
Søndre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI<br />
– De præcolumbianske mayaer<br />
Hold 5007: 10 tirsdage 18.1520<br />
(12/223/4)<br />
Ved cand .mag . Mads Skytte Jørgensen<br />
Mayaerne er specielt i 2012 blevet alment<br />
kendte for at have forudsagt jordens<br />
undergang, men få kender nævneværdigt<br />
til folkene eller kulturen bag<br />
denne fejlfortolkede ”profeti”.<br />
Den præcolumbianske mayakultur<br />
eksisterede i det sydlige Mexico, Guatemala,<br />
Belize, samt dele af Honduras<br />
og El Salvador fra cirka 2000 f.v.t. op til<br />
spaniernes ankomst til den nye verden.<br />
Kulturen er bl.a. kendetegnet ved<br />
en visuelt imponerende naturalistisk<br />
ornamentik, et avanceret glyfisk kalender<br />
og skriftsystem, samt imponerende<br />
byer ledet af guddommelige konger.<br />
Kurset vil være en introduktion til<br />
den præcolumbianske mayakultur, og<br />
dennes udvikling over cirka 3.500 år.<br />
Temaer som eksempelvis landbrug,<br />
bykultur, skrift, politisk kompleksitet,<br />
religion, og krig vil blive diskuteret ud<br />
fra arkæologiske fund, glyfiske tekster,<br />
koloniale dokumenter samt nutidig<br />
antropologisk litteratur.<br />
Søndre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI –<br />
Kina: Et ustabilt samfund<br />
Hold 5008: 5 fredage 14.1516<br />
(15/319/4)<br />
Ved sinolog Charlotte Kehlet<br />
Kina har eksisteret længere, end Europa<br />
kan huske og fremstår, set fra vore<br />
længdegrader, som et stabilt element<br />
i verden. Men i Kina er perspektivet<br />
et andet. Her opleves tilværelsen ikke<br />
som ubetinget stabil.<br />
Deng Xiaopings reformpolitik frembragte<br />
ikke kun en hastigt forbedret<br />
økonomi; i slipstrømmen kom også<br />
store sociale forandringer og et deraf<br />
følgende behov for nye ideologier og<br />
forklaringsmodeller. En tendens, der<br />
yderligere forstærkes af kommunismens<br />
legitimitetstab efter fejlslagne<br />
politikker og unødig voldsudøvelse.<br />
21<br />
Linjestudier
22<br />
Linjestudier<br />
Kommunistpartiet forsøger i disse<br />
år at samle befolkningen om kongfuzianisme,<br />
men mange vender sig i stedet<br />
mod bl.a. falungong, buddhisme, kristendom,<br />
menneskerettigheder, materialisme,<br />
førstepræmier med andre<br />
bud på objekter og tankestrømninger,<br />
der kan forklare eller give mening i<br />
tilværelsen. På kurset diskuteres, hvad<br />
kineserne sætter i stedet for den officielle<br />
ideologi og hvorfor.<br />
Frederiksberg Campus<br />
440 kr.<br />
ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI –<br />
Indianerne på filmlærredet<br />
Hold 5009: 1 lørsøndag 10.1516<br />
(2/33/3)<br />
Ved cand .mag . Jan Mouritzen;<br />
mag .scient . Ulla Ebbe-Pedersen,<br />
Nationalmuseet<br />
Kursets antropologiske del tager afsæt<br />
i Nationalmuseets udstilling ”Powwow<br />
– indianske dansefester” og de debatpunkter,<br />
udstillingen præsenterer:<br />
kulturtab overfor kulturel overlevelse,<br />
autenticitet og identitet, og afbalancering<br />
af tradition overfor modernitet.<br />
Også den komplekse virkelighed, de<br />
nordamerikanske indianere lever med<br />
i dag præsenteres.<br />
I tilknytning til den antropologiske<br />
vinkel præsenteres på kurset en filmhistorisk<br />
indføring i og diskussion af<br />
Hollywoods fiktive og ganske ofte noget<br />
stereotype fremstilling af indianerkulturen.<br />
Gennem filmeksempler fra<br />
Diligencen (1939), Kavaleriets gule bånd<br />
(1949), Indianerne (1964), En god dag<br />
at dø (1970), Øje for øje (1976) og Danser<br />
med ulve (1990) belyses, hvorledes<br />
tidernes skiftende politiske klima har<br />
haft indflydelse på en gradvist mere<br />
nuanceret portrættering af indianerne.<br />
Kurset omfatter en rundvisning i<br />
indianerudstillingen på Nationalmuseet.<br />
Nationalmuseet, Ny Vestergade 10<br />
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)<br />
JURA<br />
Studieleder: Lektor, cand .jur ., ph .d .<br />
Annette Kronborg, <strong>København</strong>s<br />
Universitet<br />
JURA – Introduktion til jura<br />
(grundmodul)<br />
Hold 4034: 10 mandage 17.1519<br />
(4/222/4)<br />
Ved ekstern lektor, cand .jur . Niels<br />
Mikkelsen, <strong>København</strong>s Universitet<br />
Kurset er en første indføring i juraen<br />
som videnskab og i dagligt brug. Hvordan<br />
hænger retssystemet sammen?<br />
Hvad er rettens kilder?<br />
Vi ser først på, hvor retten kommer<br />
fra (forfatningsret, aftaleret). Vi dækker<br />
også noget af dens indhold (familie<br />
og arveret, aftaler mellem borgerne<br />
og ejendomsretten). Det får normalt<br />
følger, hvis retten overtrædes (straf og<br />
erstatning), og disse retsfølger fastlægges<br />
i processer ved forvaltningen og af<br />
domstolene (forvaltningsret og proces).<br />
Vi kommer ind på rettens historie og<br />
andre landes retssystemer, EUretten<br />
og den internationale ret (mellem staterne).<br />
Juristerne skal bevæge sig mellem<br />
de forskellige retssystemer og skal<br />
kunne vælge de rigtige regler. Dommerne<br />
skal især gribe ind, når der er<br />
tvivl om rettens indhold.<br />
Alle skal respektere menneskerettighederne<br />
og grundloven. Så hvad må<br />
regering, folketing, kommuner og borgere?<br />
City Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
JURA – EU-ret i grundtræk<br />
Hold 5186: 10 tirsdage 17.1519<br />
(5/216/4)<br />
Ved ekstern lektor, cand .jur . Niels<br />
Mikkelsen, <strong>København</strong>s Universitet<br />
EUretten er en del af dansk ret og berører<br />
i dag de fleste samfundsområder.<br />
Kurset omhandler de grundlæggende<br />
traktater, institutionerne i EU og samspillet<br />
mellem dansk ret og EUretten.<br />
Hvordan arbejder EUinstitutionerne<br />
sammen? Hvordan kan EUkommissionen<br />
både stille lovforslag og være<br />
traktatens vogter og administrere EU’s<br />
budget?<br />
Vores Grundlov er hjemmel for Danmarks<br />
deltagelse i det europæiske<br />
samarbejde, men hvor langt kan regeringen<br />
gå, før danskerne (igen) skal til<br />
folkeafstemning?<br />
Vi ser på arbejdskraft, tjenesteydelser,<br />
varer og kapital og retten for alle<br />
Unionsborgere til at opholde sig i Danmark.<br />
Hvad går de fire danske forbehold<br />
ud på, og hvordan håndhæver<br />
dansk politi og domstole EU’s regler?<br />
Deltagerne bedes købe eller låne:<br />
EU-ret i grundtræk, Hjalte Ramussen<br />
(Samfundslitteratur, 2008), som<br />
vil blive suppleret med andre tekster,<br />
herunder de nyeste regler i Lissabontraktaten<br />
og de seneste domme fra EUdomstolen.<br />
City Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
JURA – Retssikkerhed og offentlig<br />
sagsbehandling<br />
Hold 5069: 5 torsdage 17.1519<br />
(7/27/3)<br />
Ved rektor, cand .jur . Bente Hagelund<br />
Danmark er et retssamfund, og vi er stolte<br />
af, at retssikkerhed præger sagsbehand
lingen ved domstolene og i den offentlige<br />
forvaltning. Men retssikkerheden er under<br />
pres i disse år. Frygt for terror og krav<br />
om effektivisering af den offentlige sektor<br />
er to faktorer, som kan medvirke til nedprioritering<br />
af borgernes retssikkerhed til<br />
fordel for andre hensyn.<br />
På dette kursus ser vi på, hvad begrebet<br />
retssikkerhed egentlig går ud<br />
på, og hvordan det udmønter sig i<br />
Forvaltningsloven, Offentlighedsloven<br />
og Persondataloven. Ved hjælp af konkrete<br />
og aktuelle eksempler fra pressen<br />
og fra Ombudsmandens praksis<br />
ser vi på, hvordan reglerne virker i<br />
praksis.<br />
Kurset omhandler følgende dele: 1.<br />
Retssikkerhed og de forvaltningsretlige<br />
grundbegreber 2. Forvaltningsloven<br />
3. Offentlighedsloven 4. Persondataloven<br />
5. God forvaltningsskik.<br />
Deltagerne bedes købe eller låne:<br />
Sagsbehandling i øjenhøjde – Håndbog<br />
i offentlig ret af Bente Hagelund<br />
(Akademisk Forlag 2010).<br />
Søndre Campus<br />
440 kr.<br />
JURA – Forhandling og<br />
konflikthåndtering<br />
Hold 5070: 5 onsdage 10.1512<br />
(6/26/3)<br />
Ved cand .merc .jur . Mie Marcussen<br />
”De største problemer i verden kunne<br />
være løst, mens de endnu var små.”<br />
Verdenssamfundet kan sende flere<br />
tusinder soldater i krig i morgen, men<br />
ikke én mægler. I mange sammenhænge<br />
er vi endnu ikke gearet til at håndtere<br />
konflikter fredeligt, hvilket kalder<br />
på nye veje at gå. Ikke kun, når vi skal<br />
håndtere verdenskonflikter på globalt<br />
plan, men også, når vi har med konflikter<br />
på gadeplan at gøre. Forhandlinger<br />
og konflikter kan skabe udvikling, men<br />
de kan også skabe træghed eller ødelæggelse.<br />
Vores viden og tilgang til både forhandlinger<br />
og konflikter er afgørende<br />
for, om det bliver det ene eller andet.<br />
Vi kan med andre ord lære at bevæge<br />
os en konstruktiv retning ud af konflikterne<br />
eller svære forhandlinger.<br />
På kurset kommer vi ind i både kon<br />
fliktteorien, og teorier om konflikthåndtering,<br />
konfliktmægling, kommunikation<br />
og forhandling.<br />
Underviseren er konfliktmægler og<br />
mægler i alle typer af sager fra drabsog<br />
voldssager for politiet, til nabostridigheder<br />
for boligselskaber og videre<br />
over i både personalesager og erhvervssager.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
440 kr.<br />
PSyKOLOGI<br />
Studieleder: Cand .psych . Neel Gjørtler<br />
PSyKOLOGI – Kognitionspsykologi<br />
(grundmodul)<br />
Hold 4058: 10 torsdage 19.1521<br />
(14/225/4)<br />
Hold 4067: 10 onsdage 10.1512<br />
(6/217/4)<br />
Ved cand .psych . Peter Kristian Jacobsen<br />
(4058); cand .psych . Gry Zornhagen<br />
(4067)<br />
Psykologi er en videnskab med mange<br />
forskellige specialer og indfaldsvinkler.<br />
Den kan opdeles i tre hovedområder<br />
med hver deres emner, teorier og metoder,<br />
men også med fælles temaer<br />
som fx udvikling, motivation, følelser,<br />
oplevelser og læreprocesser. Kognitionspsykologien<br />
omfatter viden om de<br />
basale psykiske processer, der ligger til<br />
grund for vor omverdenserkendelse.<br />
Området betegner ofte menneskelig<br />
informationsbehandling og er centreret<br />
om sansning, perception, tænkning,<br />
problemløsning, hukommelse,<br />
sprog og indlæring. Hertil kan lægges<br />
emotioner, idet de har stor indflydelse<br />
på de nævnte processer. Disse basale<br />
psykiske processer er nært knyttet til<br />
hjernens funktion og aktivitet. I kurset<br />
behandles derfor også neuropsykologiske<br />
problemstillinger.<br />
Deltagerne bedes købe eller låne:<br />
Anders Gade: Hjerneprocesser, Frydenlund,<br />
1997. Hvis man påtænker at følge<br />
flere psykologikurser, kan man også<br />
anskaffe sig Thomas Koester og Kim<br />
Frandsen, Introduktion til Psykologi,<br />
Frydenlund, 2005, da en del kapitler<br />
herfra anvendes.<br />
(4058) Søndre Campus<br />
(4067) Nørre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
PSyKOLOGI – Personlighedspsykologi<br />
(grundmodul)<br />
Hold 4059: 10 mandage 17.1519<br />
(4/222/4)<br />
Hold 4060: 10 tirsdage 17.1519<br />
(5/216/4)<br />
Ved cand .psych . Neel Gjørtler (4060);<br />
cand .psych ., ph .d .-stud . Lasse Meinert<br />
Jensen (4059)<br />
Personlighedspsykologien fokuserer<br />
på individet, der både over for omverdenen<br />
og for sig selv udgør en stabil,<br />
sammenhængende og unik enhed.<br />
Kurset belyser personlighedens udvikling<br />
i de tidlige år, men også den voksnes<br />
udviklingskriser (livskriser), den enkeltes<br />
oplevelse af individualitet og af<br />
væren som individ i verden.<br />
Personlighedspsykologi har især<br />
betydning inden for det klinisk psykologiske<br />
område, hvor teorierne danner<br />
grundlag for rådgivning og terapi. Personlighedsfaktorer<br />
kan også have betydning<br />
ved personudvælgelse og for<br />
et individs valg af arbejde og livsstil. Inden<br />
for personlighedspsykologien finder<br />
vi de store og meget kendte teorier<br />
såsom Freuds psykoanalyse, Allports<br />
trækteori og Erikssons teori om livets<br />
udviklingsstadier.<br />
City Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
23<br />
Linjestudier
24<br />
Linjestudier<br />
PSyKOLOGI – Fra hjernemodeller til<br />
behandlingsteknikker: Hvordan bliver<br />
vi bedre til at behandle overspisning?<br />
Hold 5107: 1 lørsøndag 10.1516<br />
(13/414/4)<br />
Ved ph .d . Jakob Linnet<br />
Overvægt er et stigende problem i<br />
Danmark, hvor næsten halvdelen af<br />
voksenbefolkningen er overvægtige,<br />
og antallet af svært overvægtige er<br />
tredoblet indenfor de seneste 25 år. Vi<br />
mangler i dag tilstrækkelig viden om<br />
overspisning og overvægt til at kunne<br />
tilbyde effektiv behandling af overspisning<br />
og tvangsoverspisning (binge<br />
eating).<br />
Kurset tager udgangspunkt i erfaringer<br />
med samspillet mellem forskning<br />
og behandling indenfor afhængighed<br />
med relevans for overspisning<br />
og overvægt, og introducerer behandlingskoncepter<br />
såsom motivationsbearbejdning,<br />
automathandlinger og<br />
automattanker, fejltanker og tilbagefaldsforebyggelse.<br />
Disse behandlingsteknikker<br />
perspektiveres i forhold til<br />
viden om interaktionen mellem hjerneprocesser<br />
og psykologiske mekanismer<br />
indenfor afhængighed, herunder<br />
overspisning og overvægt.<br />
Søndre Campus<br />
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)<br />
PSyKOLOGI – Positiv psykologi<br />
Hold 5109: 1 lørsøndag 10.1516<br />
(27/428/4)<br />
Ved cand .psych . Jens Boris Larsen<br />
Positiv psykologi kan kort beskrives<br />
som det videnskabelige studium af<br />
det, der skal til, for at skabe trivsel og<br />
blomstring i menneskers liv. Med andre<br />
ord kan man sige, at fokus er på<br />
muligheder for at skabe situationer,<br />
hvor mennesker har det bedst og anvender<br />
deres ressourcer mest konstruktivt<br />
og optimalt.<br />
Retningen har sit udspring i en erkendelse<br />
af, at psykologien i mange år<br />
har fokuseret på de tilfælde, hvor tingene<br />
går galt (bl.a. udviklingsforstyrrelser,<br />
personlige problemer og psykiske<br />
sygdomme), og underprioriteret positive<br />
fænomener. Sigtet er ikke, at erstatte<br />
psykologiens fokus på det negative<br />
med et fokus på det positive, men<br />
at supplere det traditionelle perspektiv<br />
med et fokus på positive fænomener,<br />
således at et mere helhedsorienteret<br />
billede af mennesket kan opnås. Kurset<br />
berører emner som styrker, positive følelser,<br />
positive relationer, positive præstationer<br />
og mening.<br />
Søndre Campus<br />
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)<br />
PSyKOLOGI – Oplevelse og psykologi<br />
Hold 5110: 1 lørsøndag 10.1516<br />
(20/421/4)<br />
Ved cand .psych . Neel Gjørtler<br />
Forskellige psykologiske vinkler anlægges<br />
på oplevelse, og vi berører dikotomier<br />
som subjekt/objekt, indre/ydre og<br />
krop/psyke og deres rolle i forskellige<br />
opfattelser af oplevelse.<br />
Vi inddrager psykologiske kategorier<br />
såsom følelse, tanke, intentionalitet,<br />
bevidsthed, krop og psyke og diskutere<br />
skismaer i kroppens, tankens og<br />
følelsens rolle i vores oplevelser. Videnskabsteoretiske<br />
positioner og idéhistoriske<br />
strømninger inddrages.<br />
Søndre Campus<br />
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)<br />
PSyKOLOGI – Mindfulness<br />
Hold 5111: 1 lørdag 10.1516<br />
(20/4)<br />
Ved cand .psych .aut . Line Neustrup<br />
Mindfulness er på kort tid blevet et<br />
meget populært begreb og synes at<br />
fremstå som svaret på mange af de<br />
udfordringer og problemer moderne<br />
mennesker oplever.<br />
Men hvad er mindfulness egentlig?<br />
På kurset går vi bag om det populære<br />
begreb ved at undersøge og diskutere<br />
dets teori og praksis. Mindfulness<br />
placeres i en psykologisk kontekst, og<br />
der redegøres for forskellige anvendelsesmuligheder,<br />
herunder mindfulness<br />
som en metode til stressreduktion<br />
samt som behandlingstilbud ved forskellige<br />
psykiske og fysiske problemstillinger.<br />
Der tages udgangspunkt i<br />
teori, forskningsresultater samt caseeksempler.<br />
Søndre Campus<br />
308 kr.<br />
PSyKOLOGI – Neuropsykologi<br />
Hold 5112: 10 torsdage 10.1512<br />
(7/218/4)<br />
Ved cand .psych . Gry Zornhagen<br />
Neuropsykologi er læren om forholdet<br />
mellem hjerne og adfærd, og på dette<br />
kursus vil vi tale om adfærd, følelser<br />
og kognition, altså hvordan vi opfatter<br />
verden i en ramme, hvor hjernens<br />
funktioner er i centrum.<br />
På kurset vil vi komme ind på et<br />
bredt spektrum af emner, såsom hjernens<br />
anatomi og kemi, neuropsykologiske<br />
undersøgelsesmetoder, motivation<br />
og målrettet adfærd, sprog og
sygdomstilstande såsom demens og<br />
depression.<br />
Det er et mål med kurset, at alle emner<br />
vil blive behandlet med konkrete<br />
eksempler fra hverdagen eller fra forskellige<br />
symptomer eller sygdomme.<br />
Litteratur: Hjerneprocesser af Gade,<br />
A., Frydenlund, 1997.<br />
Nørre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
PSyKOLOGI – Følelsen af at være:<br />
Studiet af den menneskelige<br />
bevidsthed<br />
Hold 5159: 10 tirsdage 10.1512<br />
(5/216/4)<br />
Ved ph .d .-stud . Claudia Carrara<br />
Augustenborg, <strong>København</strong>s Universitet<br />
Trods årtiers videnskabelige undersøgelser<br />
og århundreder af filosofiske<br />
analyser står bevidsthed stadig som en<br />
af de største videnskabelige udfordringer<br />
i vor tid.<br />
Hvad er bevidsthed, og hvilke mekanismer<br />
i hjernen skaber den unikke<br />
fornemmelse af selvet i alle vores tanker<br />
og opfattelser? Videnskaben kan<br />
redegøre for, hvilke processer der tillader<br />
os at genkende smag og lugte,<br />
men hvilke mekanismer tilvejebringer<br />
den følelse, vi oplever, når vi nyder vores<br />
yndlingsret? Selvom vi kan spore<br />
det neurale fundament for følelser, er<br />
vi ikke i stand til at forklare hvordan,<br />
hvornår og hvorfor oplevelsens følelse<br />
som et hjernens fingeraftryk er unik<br />
for hver enkelt af os.<br />
Dette kursus introducerer de gængse<br />
teoretiske modeller og de empiriske<br />
metoder, der er blevet anvendt til at<br />
forklare og måle bevidsthed.<br />
Kurset skitserer bevidsthedens<br />
mangeartede natur i diskussioner<br />
omhandlende forskellige aspekter af<br />
fænomenet i normale såvel som i abnorme<br />
situationer.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
SoCIoLogI<br />
Studieleder: Lektor, mag .art . Allan<br />
Madsen, <strong>København</strong>s Universitet<br />
SOCIOLOGI – Bourdieu: Mennesket og<br />
gode relationer<br />
Hold 5119: 5 onsdage 17.1519<br />
(6/26/3)<br />
Ved cand .pæd . Tine Frøslev Pedersen<br />
Pierre Bourdieus teori og begrebsapparat<br />
anvendes til at forstå, hvorfor dominansforhold<br />
består, og at utålelige<br />
vilkår accepteres af dem, der udsættes<br />
for dem. Kernen i Bourdieus videnskabsfilosofi<br />
er relationerne. Denne<br />
filosofi om menneskelig handlen, der<br />
også bliver betegnet som dispositionel.<br />
Den lægger følgende til grund for sin<br />
analyse: De potentielle muligheder der<br />
er indskrevet dels i agenternes kroppe,<br />
og dels i strukturen i de situationer,<br />
de handler inden for, eller rettere sagt:<br />
de potentielle muligheder, der er indskrevet<br />
i relationen mellem disse to<br />
ting. Denne refleksive sociologi, giver<br />
os værktøjet til at lære os som mennesker,<br />
at det er os selv, der giver en<br />
bestemt situation en del af den magt,<br />
den har over os (miskendelsen). Og på<br />
den baggrund giver det os som mennesker<br />
en mulighed for at ændre vores<br />
opfattelse af bestemte situationer og<br />
dermed handle på en anden måde. På<br />
kurset anvendes teorien og begreberne<br />
på situationer fra arbejds, dagligog<br />
familielivet.<br />
City Campus<br />
440 kr.<br />
STATSKUNDSKAB<br />
STATSKUNDSKAB – Det videnskabelige<br />
studium af politik (grundmodul)<br />
Hold 4056: 10 torsdage 17.1519<br />
(7/218/4)<br />
Ved cand .scient .pol ., ph .d ., ekstern<br />
lektor Anders P . Hansen, <strong>København</strong>s<br />
Universitet<br />
Politik og videnskab kunne lyde som<br />
modsætninger, men også politik kan<br />
gøres til genstand for videnskabelige<br />
studier. I kurset gennemgås både forskellige<br />
måder at studerer og forstå<br />
politik på, samt de idéer, opfattelser og<br />
teorier, der ligger til grund herfor.<br />
Det drejer sig om forskellige politikbegreber,<br />
forskellige forståelser af, hvilken<br />
form for aktivitet politik er, hvad<br />
politikkens omfang er eller bør være,<br />
hvilken karakter og funktion politiske<br />
aktører og institutioner har, forholdet<br />
mellem national og international politik<br />
mv. Der gives endvidere en oversigt<br />
over politologiens historie, herunder<br />
disciplinens rodfæste og udvikling i<br />
dansk sammenhæng.<br />
Kurset vil understrege den uenighed,<br />
som ikke bare politikkens indhold<br />
har, men også selve afgrænsningen af<br />
politik er kendetegnet af. En tekstsamling<br />
sælges på holdet.<br />
City Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
STATSKUNDSKAB – Moderne<br />
magtforståelser (grundmodul)<br />
Hold 4057: 10 tirsdage 17.1519<br />
(5/216/4)<br />
Ved cand .scient .pol ., ph .d ., ekstern<br />
lektor Anders P . Hansen, <strong>København</strong>s<br />
Universitet<br />
Når vi almindeligvis taler om magt i<br />
Danmark, opfatter vi typisk dette som<br />
noget negativt, vi tager afstand fra;<br />
magt bliver opfattet som noget, der<br />
benyttes af de magtfulde til at tage<br />
fusen på de mindre magtfulde. Selvom<br />
dette givetvis er et af ”de mørke”<br />
aspekter ved magtens ansigter, så<br />
rummer magt meget andet og mere<br />
end det. Magt er eksempelvis også evnen<br />
til at udgøre en produktiv forskel i<br />
sit eget liv. Magt rummer muligheden<br />
for forandring, denne kan både være<br />
god eller dårlig, rigtig eller forkert, og<br />
magten kan både være udøvet på basis<br />
af enighed, accept eller manipulation.<br />
Kurset vil beskæftige sig med en<br />
række forskellige teoretiske og historiske<br />
tilgangsvinkler til magtbegrebet<br />
for derigennem at komme tættere på,<br />
hvad der egentligt forstås med begrebet.<br />
Litteratur: Frølund Thomsen, Jens<br />
Peter, Magt og Indflydelse (Magtudred<br />
25<br />
Linjestudier
26<br />
Linjestudier<br />
ningen i Danmark, 2000). Derudover<br />
læser vi Michel Foucault samt Statskundskabens<br />
klassikere af Henrik Bang<br />
og Torben Bech Dyrberg.<br />
City Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
STATSKUNDSKAB – Lobbyister:<br />
Mørkets fyrster eller demokratiets<br />
fodsoldater?<br />
Hold 5103: 5 torsdage 16.1518<br />
(21/221/3)<br />
Ved cand .scient .pol . Asger Hagelund<br />
Mange virksomheder og organisationer<br />
har ambitioner om at påvirke<br />
politiske diskussioner og beslutninger.<br />
Lobbyisme har udviklet sig voldsomt<br />
i de seneste år, og under betegnelsen<br />
Public Affairs udbydes politisk indflydelse<br />
som en vare af flere konsulentbureauer.<br />
Skal vi som borgere være<br />
bekymret over den stigende private<br />
interesse for politisk indflydelse, eller<br />
kan Public Affairsbølgen opfattes<br />
som en forbedring af beslutningsprocessen<br />
til gavn for hele samfundet?<br />
Det spørgsmål vil vi diskutere, og<br />
vi vil kigge på kampen om indflydelse,<br />
identitet og ressourcer blandt det stigende<br />
antal Public Affairsrådgivere og<br />
virksomhederne, de repræsenterer.<br />
Kurset behandler beslutningsprocesser<br />
i det politiske system og demokratiteori,<br />
der er centrale dele af politologien,<br />
det videnskabelige studium af<br />
politik. Til hver undervisningsgang diskuterer<br />
vi konkrete cases. Vi skal bl.a. se<br />
eksempler på succesfulde lobbyindsatser,<br />
lobbyisters uheldige dobbeltroller<br />
og virksomheders samfundsansvarlige<br />
lobbyisme.<br />
City Campus<br />
440 kr.<br />
STATSKUNDSKAB – Hvor er<br />
Mellemøsten på vej hen?<br />
Hold 5104: 10 mandage 19.1521<br />
(4/222/4)<br />
Ved cand .scient .pol . Tore Rørbæk<br />
Kurset er centreret omkring spørgsmålet:<br />
Hvordan skal vi forstå international<br />
politik i Mellemøsten, herunder også<br />
de specifikke karakteristika, der knytter<br />
sig til regionen? Her menes både<br />
konventionelle krige og magtbalancer,<br />
såvel som religiøst funderede fænomener<br />
som Muhammedkrisen og de<br />
sociale elementer, der forårsagede Det<br />
Arabiske Forår.<br />
Til at forstå, forklare og analysere<br />
disse fænomener, samt at forstå regionens<br />
specifikke dynamikker, vil kurset<br />
gennemgå både ældre og nyere teorier<br />
indenfor international politik. Tekster<br />
fra de dominerende teoretiske paradigmer<br />
som realisme, liberalisme og<br />
konstruktivisme vil blive diskuteret og<br />
kritisk behandlet med udgangspunkt<br />
i cases fra regionen. Det Arabiske Forår<br />
og de sociale aspekter, der knytter sig<br />
hertil, vil i denne sammenhæng fylde<br />
meget. Da flere af de dominerende<br />
teoretiske tilgange har problemer med<br />
at forklare de fænomener der er karakteristiske<br />
for Mellemøsten, vil der blive<br />
lagt vægt på nyere og mere marginale<br />
teorier såsom poststrukturalisme, kritisk<br />
teori og sikkerhed.<br />
Sønder Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
ORGANISATION OG<br />
LedeLSe<br />
ORGANISATION OG LEDELSE –<br />
Understanding human behaviour in<br />
organizations<br />
Hold 5105: 5 lørdage 10.1514<br />
(2/3, 9/3, 16/3, 6/4, 13/4)<br />
Ved ekstern lektor, ph .d . Syed Salman<br />
Ahmad, Copenhagen Business School<br />
Since organizations consist essentially<br />
of people brought together by a common<br />
goal, it follows naturally that<br />
human behaviour would affect functioning<br />
of the organization. This course<br />
aims to deepen participants’ understanding<br />
of human behaviour at the<br />
individual, group and system level in<br />
the organization and how it impacts<br />
and is impacted by organizational processes.<br />
Using an interactive teaching methodology,<br />
the course will cover the following<br />
topics:<br />
1. Values and Ethics<br />
2. Job Satisfaction and Organizational<br />
Commitment<br />
3. Learning and Behaviour Modification<br />
4. Personality at Work<br />
5. Perception and Decision Making<br />
6. Motivation and Performance<br />
7. Emotions and Stress<br />
8. Group Dynamics<br />
9. Team Effectiveness<br />
10. Conflict, Power and Politics<br />
Søndre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
ORGANISASION OG LEDELSE –<br />
Leadership across cultures<br />
Hold 5106: 1 lørsøndag 10.1516<br />
(20/421/4)<br />
Ved ekstern lektor, ph .d . Syed Salman<br />
Ahmad, Copenhagen Business School<br />
Interacting with people from diverse<br />
cultural backgrounds can often be a<br />
challenge due to differing mindsets<br />
and behaviours. And in order to make<br />
sense of the crosscultural realities<br />
around us, we may resort to stereotyping<br />
as an effort to reduce complexity.<br />
But in a globalizing world where cultu
es are interacting, shaping and being<br />
shaped by each other, a more complex<br />
understanding of cultural differences<br />
becomes increasingly important to enhance<br />
one’s leadership, both in formal<br />
work roles or informal social roles.<br />
The course will cover the following<br />
topics:<br />
1. Culture and Identity<br />
2. Culture and SenseMaking<br />
3. National and Regional Cultures<br />
4. Organizational and Occupational<br />
Cultures<br />
5. Cultures and Subcultures<br />
6. Models of understanding Cultural<br />
Differences<br />
7. Individuality and Culture<br />
8. Cultural Intelligence<br />
Søndre Campus<br />
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)<br />
ØKONOMI<br />
Studieleder: Lektor, cand .polit . Lise Lyck,<br />
Copenhagen Business School<br />
ØKONOMI – Introduktion til<br />
samfundsøkonomi (grundmodul)<br />
Hold 4065: 10 mandage 17.1519<br />
(4/222/4)<br />
Ved lektor, cand .polit . Lise Lyck,<br />
Copenhagen Business School og<br />
cand .polit . Jesper Larsen<br />
Lær om indholdet og betydningen af<br />
de samfundsøkonomiske begreber,<br />
som er en betydningsfuld ramme for<br />
dagligdagen. Det drejer sig om bruttonationalprodukt,<br />
nationalregnskab,<br />
indkomstdannelsen i samfundet og<br />
om varemarked, pengemarked og arbejdsmarked.<br />
Hvad er de grundliggende<br />
teorier for det økonomiske kredsløb,<br />
og hvordan kan det påvirkes ved an<br />
vendelse af økonomiske politikker som<br />
finans og pengepolitik? Der ses både<br />
på teori og praksis, så deltagerne får<br />
en indføring i samfundsøkonomien,<br />
så det bliver muligt at tage del i debatten<br />
og at forholde sig til de mange<br />
budskaber fra medier og politikere ud<br />
fra en fundamental forståelse af de<br />
samfundsøkonomiske hovedspørgsmål.<br />
Kurset er også en god basis for<br />
deltagelse i de emnekurser, der tilbydes<br />
inden for det økonomiske område.<br />
Til kurset anvendes seneste udgave af<br />
Statistisk 10-årsoversigt fra Danmarks<br />
Statistik 2012 og Jesper Jespersens: Introduktion<br />
til makroøkonomi.<br />
Nørre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
ØKONOMI – Aktuel økonomi<br />
Hold 5202: 10 tirsdage 17.1519<br />
(5/216/4)<br />
Ved lektor, cand .polit . Lise Lyck,<br />
Copenhagen Business School;<br />
cand .polit . Jesper Larsen; cand .polit .<br />
Frank Dahlgaard<br />
På kurset følges og diskuteres den<br />
aktuelle økonomiske udvikling i Danmark<br />
og i omverdenen både inden<br />
for EU og mere globalt. Fokus er på<br />
gældskrisens konsekvenser og på indkomstdannelsen,<br />
dvs. på bruttonationalproduktet<br />
og beskæftigelsen. I den<br />
forbindelse ses også på udviklingen<br />
på varemarkedet, pengemarkedet og<br />
arbejdsmarkedet. Specielt følges op på<br />
produktivitetsudviklingen og på, hvordan<br />
den økonomiske og finansielle krise<br />
stadig afspejler sig i dansk økonomi,<br />
i de øvrige EUlande, i USA og i Asien.<br />
Målet er, at deltagerne skal været<br />
opdaterede og kunne forstå og analysere<br />
udviklingen ud fra tidligere erhvervet<br />
teoretisk viden. Denne viden<br />
kan endvidere suppleres med inddragelse<br />
af teoretiske dele af Makroøkonomi,<br />
Elsebeth Rygner og Henrik Grell.<br />
Desuden anvendes handouts og Statistisk<br />
10-årsoversigt 2012.<br />
Nørre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
ØKONOMI – Den finansielle sektor i<br />
EU-landene og statens rolle<br />
Hold 5122: 10 torsdage 17.1519<br />
(7/218/4)<br />
Ved lektor, cand .polit . Lise Lyck,<br />
Copenhagen Business School;<br />
cand .polit . Jesper Larsen; cand .polit .<br />
Frank Dahlgaard<br />
Lær om den finansielle sektor og dens<br />
funktionsmåde. Hvorfor er der bankkriser?<br />
Der tages udgangspunkt i de danske<br />
forhold samt i starten af den finansielle<br />
krise. Hvordan opstår bankkriser,<br />
og kan de forhindres? Hvad indeholder<br />
bankpakkerne i Danmark? Og hvilke<br />
konsekvenser har bankkriser og bankpakker<br />
på samfundsøkonomien? Der<br />
ses på danske forhold, men også EU<br />
inddrages i forbindelse med forklaring<br />
af forløbet i den finansielle sektor og<br />
også i relation til den nationale regulering<br />
af den finansielle sektor. Spørgsmålet<br />
om ECB’s rolle behandles samt<br />
spørgsmålet om Bankunion. Hvordan<br />
håndterer staterne den finansielle<br />
krise og gældskrisen?<br />
Teori og empiri inddrages, og der diskuteres<br />
bl.a. på grundlag af handouts.<br />
Litteratur: Peter Wendt: Den finansielle<br />
sektor. 14. udgave, 2011. Statistisk 10-årsoversigt,<br />
seneste udgave, dvs. 2012 samt<br />
Nationalbankens årsberetning (downloades<br />
gratis).<br />
Nørre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
27<br />
Linjestudier
28<br />
Linjestudier<br />
Idéhistorie<br />
og filosofi<br />
IdÉhIStorIe<br />
Studieleder: Undervisningsadjunkt,<br />
mag .art ., cand .mag . Peter Busch-<br />
Larsen, <strong>København</strong>s Universitet<br />
Grundkurset omfatter syv moduler, der<br />
så vidt muligt bør følges i kronologisk<br />
orden .<br />
IDÉHISTORIE – Fra Homer til<br />
Aristoteles: Antikkens idéhistorie<br />
(grundmodul 1)<br />
Hold 4018: 10 mandage 12.1514<br />
(4/222/4)<br />
Hold 4019: 10 tirsdage 14.1516<br />
(5/216/4)<br />
Hold 4020: 10 torsdage 17.1519<br />
(7/218/4)<br />
Ved cand .mag . Ulrik Crone (4018) og<br />
BA Claus Christoffersen (4019, 4020)<br />
Det klassiske Grækenland er den europæiske<br />
kulturs vugge, og arven fra<br />
denne periode er levende til stede i nutiden,<br />
hvilket græske ord som politik,<br />
filosofi og demokrati vidner om. Antikkens<br />
idéhistorie er derfor et møde med<br />
vor kulturs dybeste rødder og samtidig<br />
et spejl for vor egen nutid. Beskæftigelsen<br />
med antikken er uomgængelig<br />
for forståelsen af nutidens europæiske<br />
kultur. Gennem mødet med antikken<br />
bliver vi klogere på os selv.<br />
På kurset følger vi den kulturelle, religiøse,<br />
filosofiske og politiske udvikling<br />
fra Homer til blomstringstiden i det 5.<br />
og 4. århundredes Athen. Vi vil undersøge,<br />
hvad udviklingen af bystaten (polis),<br />
teknikken, den rationelle tænkning<br />
og videnskaben betyder for menneskeog<br />
samfundssynet. Derefter vil vi med<br />
tragediedigterne, sofisterne og de store<br />
filosoffer Platon og Aristoteles som<br />
udgangspunkt gå nærmere ind på den<br />
debat om politik, etik og forståelsen<br />
af menneske og samfund, der udspillede<br />
sig i det 5. århundredes Athen. En<br />
debat, som med stor fordel kan belyse<br />
og kvalificere nutidens kultur og sam<br />
fundsdebat. En tekstsamling sælges på<br />
holdet.<br />
(4018) Nørre Campus<br />
(4019) Det Informationsvidenskabelige<br />
Akademi<br />
(4020) Søndre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
IDÉHISTORIE – Mellem Athen og<br />
Jerusalem: Europæisk idéhistorie fra<br />
Aristoteles til Augustin<br />
(grundmodul 2)<br />
Hold 4021: 10 mandage 12.1514<br />
(4/222/4)<br />
Hold 4022: 10 tirsdage 10.1512<br />
(5/216/4)<br />
Hold 4023: 10 onsdage 17.1519<br />
(6/217/4)<br />
Ved cand .mag . Ulrik Crone (4022, 4023)<br />
og BA Claus Christoffersen (4021)<br />
Den europæiske kultur hviler dels på<br />
kristendommen, dels på arven fra det<br />
klassiske Grækenland. Mødet mellem<br />
disse to hovedspor i vor kulturhistorie<br />
finder sted i Romerriget i de første århundreder<br />
efter Kristi fødsel og er måske<br />
den mest afgørende begivenhed i<br />
den europæiske idéhistorie.<br />
Kurset følger udviklingen, fra Alexander<br />
den Store erobrer det meste<br />
af den da kendte verden og dermed<br />
udbreder den græske kultur til hele<br />
middelhavsområdet, bl.a. Romerriget,<br />
der bliver det nye kraftcentrum. Vi<br />
undersøger, hvordan Romerriget forvalter<br />
arven fra Athen, og følger den<br />
græskromerske kulturs sammenstød<br />
– og sammensmeltning – med den<br />
frembrydende kristendom, der bl.a.<br />
i kraft af rødderne i jødedommen repræsenterer<br />
idéer, der umiddelbart er<br />
fremmede for den græske tanke. Dette<br />
sammenstød fører bl.a. til den kristne<br />
teologi, der finder sit foreløbige højdepunkt<br />
hos kirkefaderen Augustin.<br />
Kristendommen sejrede. Men kristendommens<br />
sejr betyder ikke den<br />
antikke kulturs undergang. Og mødet<br />
mellem Athen og Jerusalem er ikke så<br />
meget en overstået begivenhed som<br />
en stadig dynamik og fortsat uafsluttet<br />
dialog i den europæiske kultur<br />
frem til i dag. En tekstsamling sælges<br />
på holdet.<br />
(4021) Det Informationsvidenskabelige<br />
Akademi<br />
(4022) Nørre Campus<br />
( 4023) Søndre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
IDÉHISTORIE – Fra Augustin til Luther<br />
og Machiavelli: Middelalderens,<br />
renæssancens og reformationens<br />
idéhistorie (grundmodul 3)<br />
Hold 4024: 10 mandage 10.1512<br />
(4/222/4)<br />
Hold 4025: 10 tirsdage 17.1519<br />
(5/216/4)<br />
Hold 4026: 10 torsdage 12.1514<br />
(7/218/4)<br />
Ved cand .mag . Ulrik Crone (4026) og<br />
BA Claus Christoffersen (4024, 4025)<br />
I 410 erobrede goterne Rom. Mange<br />
romere anså de kristne for at være<br />
skyld i denne katastrofe, og som forsvar<br />
mod denne anklage skrev kirkefaderen<br />
Augustin storværket Om Guds stad.<br />
Her fortolker han historien som Guds<br />
førelse, og dermed bliver værket symbol<br />
på den middelalder, der følger på<br />
Romerrigets fald: kristendommen og<br />
kirken bliver det centrale omdrejningspunkt<br />
i menneskets virkelighed.<br />
Betegnelsen middelalder er skabt<br />
af renæssancen og udtrykker dennes<br />
opfattelse af perioden som en mørk<br />
og stillestående tid. Den opfattelse må<br />
vi gøre op med, for middelalderen er
i virkeligheden en dynamisk periode,<br />
der afgørende præger den europæiske<br />
kultur. Herefter følger vi skiftet fra middelalder<br />
til renæssance og ser nærmere<br />
på store tænkere som Machiavelli,<br />
Erasmus og Thomas More. Men vi<br />
konfronterer også renæssancen med<br />
Luther og den reformation, der fandt<br />
sted samtidig med renæssancen, men<br />
som giver et helt andet menneske og<br />
verdenssyn. Hvor renæssancen hyldede<br />
menneskets storhed og værdighed, understregede<br />
Luther nødvendigheden<br />
af, at mennesket indser sin intethed.<br />
Den modsætning har den europæiske<br />
kultur levet med lige siden. En tekstsamling<br />
sælges på holdet.<br />
(4024) Det Informationsvidenskabelige<br />
Akademi<br />
(4025) Søndre Campus<br />
(4026) Nørre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
IDÉHISTORIE – Fra Descartes til<br />
Kant: Europæisk idéhistorie fra<br />
reformationen til oplysningstiden<br />
(grundmodul 4)<br />
Hold 4027: 10 tirsdage 10.1512<br />
(5/216/4)<br />
Hold 4028: 10 onsdage 12.1514<br />
(6/217/4)<br />
Ved cand .mag . Ulrik Crone (4028) og<br />
BA Claus Christoffersen (4027)<br />
Den europæiske idéhistorie fra 1600<br />
til 1800 er fornuftens, oplysningens<br />
og individualismens tidsalder, og den<br />
er blevet skelsættende for europæisk<br />
selvforståelse. Den naturvidenskabe<br />
lige revolution undsiger autoriteterne<br />
for at gå til erfaring og fornuft og<br />
kulminerer med Newtons fysik. Store<br />
samfundsmæssige omvæltninger, ikke<br />
mindst den franske revolution, ryster<br />
det middelalderlige Europa og den<br />
katolske kirkes dominans. Filosofisk<br />
bevæger perioden sig mellem giganter<br />
som Descartes og Kant. Rationalitet og<br />
videnskab fremstår som det centrale i<br />
europæisk kultur og ledsages af optimistisk<br />
fremskridtstro.<br />
Naturvidenskaberne tager udgangspunkt<br />
i erfaring og rationelle videnskabelige<br />
metoder, samfundstænkningen<br />
opfatter fra nu af samfundet som<br />
en social kontrakt mellem frie og lige<br />
individer (Hobbes, Locke, Rousseau).<br />
Fundamentet for det hele er Descartes’<br />
påberåbelse af det enkelte menneskes<br />
selvbevidsthed (”jeg tænker, altså er<br />
jeg”), og denne tiltro til brugen af ens<br />
egen fornuft, som nøgle til viden og<br />
erkendelse kulminerer i Kants filosofiske<br />
system. Selv om oplysningstidens<br />
fornuftstro er blevet anfægtet i vor tid,<br />
præger den stadig det centrale europæiske<br />
værdisæt. En tekstsamling sælges<br />
på holdet.<br />
(4027) Det Informationsvidenskabelige<br />
Akademi<br />
(4028) Nørre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
IDÉHISTORIE – Fornuftstroen til debat:<br />
Europæisk idéhistorie fra romantikken<br />
til Nietzsche (grundmodul 5)<br />
Hold 4029: 10 mandage 17.1519<br />
(4/222/4)<br />
Hold 4030: 10 tirsdage 14.1516<br />
(5/216/4)<br />
Ved cand .mag . Mads Vestergaard<br />
Omkring 1800 blev Kants filosofiske<br />
system det fundament, der kunne begrunde<br />
den moderne naturvidenskab.<br />
Men samtidig så romantikerne i Kants<br />
system en mulighed for at sikre, at religionens<br />
område ikke kunne anfægtes<br />
af den videnskabelige erkendelse. Kunsten,<br />
den religiøse intuition og poesiens<br />
mytiske univers lukker netop ifølge<br />
romantikerne op for de sider af virkeligheden,<br />
videnskaben ikke kan nå. Hegel<br />
afviste en sådan opdeling af virke<br />
ligheden i en teoretiskvidenskabelig<br />
og en praktiskreligiøs. Han insisterede<br />
på en helhedsforståelse og så historien<br />
som åndens dialektiske udvikling hen<br />
imod en forening af fornuft og virkelighed.<br />
Også Marx betonede afhængigheden<br />
af historien, men han så primært<br />
historien som klassekampens historie<br />
og tænkningen som en funktion af<br />
samfundsmæssige forhold.<br />
Mens Marx formulerede kommunismens<br />
grundlag, kritiserede Kierkegaard<br />
Hegels systemtænkning for at savne<br />
blik for det enkelte menneske, det<br />
subjektive. Nietzsche kritiserede hele<br />
den europæiske kultur og tænkning<br />
som nihilistisk. Troen på fornuften, på<br />
oplysning og fremskridt i historien var<br />
for alvor draget i tvivl, og det resulterede<br />
ved grænsen til det 20. århundrede<br />
i en egentlig værdikrise. En tekstsamling<br />
sælges på holdet.<br />
(4029) City Campus<br />
(4030) Det Informationsvidenskabelige<br />
Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
IDÉHISTORIE – Fra Nietzsche og<br />
Freud til Wittgenstein og Heidegger.<br />
Europæisk idéhistorie 1900-1945<br />
(grundmodul 6)<br />
Hold 4031: 10 mandage 12.1514<br />
(4/222/4)<br />
Hold 4032: 10 torsdage 17.1519<br />
(7/218/4)<br />
Ved mag .art . Casper Løwenstein<br />
Indgangen til det 20. årh. præges af en<br />
generel opbruds og krisetilstand, der<br />
medfører en stemning af nihilisme og<br />
værdiforfald, men også et håb om en<br />
ny gylden fremtid. Menneskets fremmedgørelse<br />
i en moderne, videnskabelig<br />
og rationaliseret verden bliver<br />
et tema i både Nietzsches og Freuds<br />
kulturkritik og for sociologiens grundlægger<br />
Max Weber. Samtidig kritiserer<br />
den berømte franske filosof Bergson<br />
den herskende naturalisme og positivisme.<br />
En kritik der også ses i litteraturens<br />
tematisering af splittelse, fremmedgørelse<br />
og det absurde (Broch,<br />
Kafka, Joyce, Beckett). Mens den generelle<br />
undergangsstemning i det ydre<br />
kulminerer i skyttegravenes rædsler i<br />
29<br />
Linjestudier
30<br />
Linjestudier<br />
1. verdenskrig, søges der samtidig en<br />
ny begrundelse af filosofien som enten<br />
fænomenologi (Husserl), videnskabsteori<br />
(Wienerkredsen), sprogfilosofi<br />
(Wittgenstein), eksistensfilosofi<br />
(Heidegger) eller kulturfilosofi (Cassirer).<br />
Men til trods for interessen for<br />
det enkelte menneskes eksistens og en<br />
fornyet filosofisk dybde fører mellemkrigstiden<br />
ikke desto mindre til populærfilosofiske<br />
dogmer om racerenhed<br />
og kulturel overlegenhed i nazismens<br />
og fascismens populisme og ender i<br />
den totale krig.<br />
(4031) Det Informationsvidenskabelige<br />
Akademi<br />
(4032) City Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
IDÉHISTORIE – Fra Sartre og Adorno<br />
til Foucault og Habermas: Europæisk<br />
idéhistorie fra 1945 til i dag<br />
(grundmodul 7)<br />
Hold 4033: 10 torsdage 10.1512<br />
(7/218/4)<br />
Ved mag .art . Martin Pasgaard-<br />
Westerman, Technische Universität<br />
Berlin<br />
Efter 2. verdenskrig og det institutionaliserede<br />
massemord på jøderne<br />
søgtes der efter forklaringer på totalitarismens<br />
oprindelse, og en gennemgribende<br />
(selv)kritik af den vestlige<br />
civilisations grundideer blev det nye<br />
udgangspunkt for filosofien. Sartre<br />
betoner i sin eksistentialisme den enkeltes<br />
frihed og ansvar, mens Hannah<br />
Arendt analyserer totalitarismens og<br />
ondskabens væsen. Adorno og Frankfurterskolen<br />
peger på en indre modsigelse<br />
i selve oplysningens projekt,<br />
mens Heidegger kritiserer den allestedsnærværende<br />
tekniske rationalitet.<br />
Forsøget på en gennemgribende<br />
kritisk analyse af modernitetens fundament<br />
ses både hos Derrida, hos<br />
Foucault og i hermeneutikken (Gadamer).<br />
Som fælles grundpræmis ligger<br />
en vending mod sproget som det sted,<br />
hvor kritikken må tage sit afsæt. Hos<br />
Wittgenstein og i den engelske dagligsprogsfilosofi<br />
(Ryle, Austin, Strawson)<br />
rettes opmærksomheden specielt<br />
mod sprogets væsen som grundlag<br />
for menneskets erkendelse og bevidst<br />
hed. Og endelig danner sprogfilosofien<br />
grundlaget for Habermas’ diskursetik<br />
og kritiske analyser af det senmoderne<br />
samfund. En tekstsamling sælges på<br />
holdet.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
IDÉHISTORIE – Hvad er erfaring?<br />
Erfaringens idéhistorie fra Aristoteles<br />
til Agamben<br />
Hold 5064: 10 tirsdage 12.1514<br />
(5/216/4)<br />
Ved mag .art . Casper Løwenstein<br />
Erfaringsbegrebet hører til blandt de<br />
vanskeligste. Det er almindeligt at opfatte<br />
erfaring som noget, man indsamler,<br />
enten som nogle egenskaber, der<br />
giver livsduelighed, eller, i videnskaberne,<br />
som nogle ting, der skal bruges<br />
til at underbygge en teori eller danne<br />
en ny (‘empiri’). For at komme ud over<br />
disse opfattelser af erfaring som noget,<br />
man har eller ikke har, må vi spørge,<br />
hvad erfaringen er, når den foregår.<br />
Hvad vil det sige at erfare? Hvilket forhold<br />
er der mellem sansning og erfaring,<br />
og mellem erfaring og tænkning?<br />
Hvordan hører erfaring og erindring<br />
sammen?<br />
Disse spørgsmål vil gå igen i kursets<br />
præsentation og undersøgelse af forskellige<br />
erfaringsbegreber gennem<br />
historien: fra den klassiske metafysik<br />
(Aristoteles) over den såkaldte empirisme<br />
(Hume), fænomenologien (Husserl)<br />
og frem til Batailles ‘indre erfaring’,<br />
Heideggers ‘erfaringer med sproget’<br />
og Agambens tale om dyret og barnet<br />
som de grænsefænomener, hvormed<br />
erfaringen kommer til syne. En tekstsamling<br />
sælges på holdet.<br />
City Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
IDÉHISTORIE – Hvad er videnskab?<br />
Videnskabsteoriens idéhistorie i det<br />
20. århundrede<br />
Hold 5065: 10 onsdage 14.1516<br />
(6/217/4)<br />
Ved cand .mag . Lars Theil Münster<br />
Videnskaben gennemsyrer vores samfund<br />
på utallige måder. Vi forstår vores<br />
omverden og os selv i lyset af videnskabelige<br />
teorier. Men hvad er videnskab<br />
i grunden? Hvilke kriterier kan<br />
der opstilles, for at et udsagn kan gøre<br />
krav på at blive kaldt videnskabeligt?<br />
Hvilke genstandsområder bør videnskaben<br />
beskæftige sig med, og hvilke<br />
bør den ikke? Og hvilken funktion skal<br />
videnskaben overhovedet have i vores<br />
samfund?<br />
Sådanne spørgsmål har videnskabsteoretisk<br />
karakter. Videnskabsteorien<br />
er en disciplin, der undersøger videnskaben<br />
selv – herunder dens samfundsbetingede<br />
forudsætninger og<br />
interesser.<br />
På kurset vil vi gennemgå de vigtigste<br />
videnskabsteoretiske skoler og<br />
sætte dem ind i en historisk sammenhæng:<br />
Fra positivisme og kritisk rationalisme<br />
over hermeneutik, fænomenologi<br />
og kritisk teori til strukturalisme,<br />
poststrukturalisme og socialkonstruktivisme.<br />
Fokus rettes først og fremmest<br />
på de videnskabsteoretiske diskussioner<br />
inden for samfundsvidenskab og<br />
humaniora. Der vil blive foreslået en<br />
grundbog, som deltagerne bedes anskaffe.<br />
Nørre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
IDÉHISTORIE – Religion, værdier<br />
og etik<br />
Hold 5066: 10 torsdage 17.1519<br />
(7/218/4)<br />
Ved cand .mag . Mads Vestergaard<br />
Religion spiller en voksende rolle i det<br />
offentlige rum, og flere og flere orienterer<br />
sig – såvel etisk som eksistentielt<br />
– ud fra en religiøs overbevisning.<br />
Kurset behandler forholdet mellem<br />
religion, etik og værdier. Vi vil undersøge,<br />
hvorvidt værdier som demokrati,<br />
ytringsfrihed, lighed m.fl. har deres<br />
oprindelse i den kristne kulturarv – eller<br />
stammer fra oplysningstidens sekulære<br />
tanker og idealer. Kurset vil forsøge<br />
at besvare en række spørgsmål:<br />
Er etik afhængig af religion? Hvad er<br />
sammenhængen mellem vores moralske<br />
normer og værdier og kristendommen?<br />
Hvad betyder det for vores<br />
værdier og opfattelse af moral, at andre<br />
religioner end kristendommen –<br />
såsom islam og buddhisme – vinder<br />
indpas i Danmark?<br />
Vi læser dagsaktuelle tekster fra<br />
verserende debatter, tekster af filosoffer<br />
og teologer (bl.a. Luther, Kant, Kierkegaard,<br />
Weber og Løgstrup) og relevante<br />
uddrag af religiøse tekster som<br />
fx Bibelen og Koranen. En tekstsamling<br />
sælges på holdet.<br />
Søndre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
IDÉHISTORIE – Det tragiske menneske:<br />
Om de græske tragedier<br />
Hold 5067: 10 torsdage 14.1516<br />
(7/218/4)<br />
Ved BA Claus Christoffersen<br />
I Platons dialog Lovene diskuterer tre<br />
ældre mænd, hvilken plads digterne<br />
skal have i den stat, de er ved at anlægge,<br />
og kommer frem til, at der slet ikke<br />
er behov for tragediedigtere, da menneskets<br />
tilværelse er den største tragedie.<br />
Platon rammer her noget centralt,<br />
for tragedierne handler grundlæggende<br />
om mennesket og menneskelivet<br />
– og ikke bare om udvalgte mennesker<br />
som Ødipus og Antigone.<br />
På kurset vil vi læse udvalgte tekster<br />
af Aischylos, Sofokles og Euripides og<br />
undersøge, hvordan de har forstået det<br />
tragiske. Vi vil tage udgangspunkt i det<br />
centrale begreb hybris og dets modsætning<br />
mådehold (sofrosyne) og se,<br />
hvordan dette begreb opfattes forskelligt<br />
hos de tre digtere, hvilket også er<br />
udtryk for en forskellig forståelse af<br />
mennesket. I centrum for det tragiske<br />
menneskesyn står menneskets forhold<br />
til det guddommelige, det dyriske og<br />
det samfundsmæssige. En læsning af<br />
de græske tragedier er således en relevant<br />
kommentar til den aktuelle debat<br />
om mennesket: er det kultur eller<br />
natur, hvad er dets forhold til det guddommelige,<br />
og hvad betyder det, at det<br />
er et samfundsvæsen? En tekstsamling<br />
sælges på holdet.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
IDÉHISTORIE – Augustins Bekendelser<br />
Hold 5068: 10 torsdage 14.1516<br />
(7/218/4)<br />
Ved ekstern lektor, ph .d . Birgitte<br />
Eskildsen, <strong>København</strong>s Universitet<br />
Filosoffen og kirkefaderen Augustin<br />
(354430) skabte en syntese af klassisk<br />
filosofi og kristen tænkning, der<br />
fik epokegørende betydning. Hans<br />
værker afspejler på én gang den antikke<br />
tankeverdens undergang og<br />
grundlæggelsen af en ny menneskelig<br />
selvforståelse. Baggrunden for denne<br />
selvforståelse udfolder Augustin i de<br />
selvbiografiske Bekendelser . Med dette<br />
værk som omdrejningspunkt vil kurset<br />
skildre Augustins udviklingsvej: den<br />
personlige, den religiøse og den filosofiske<br />
vej.<br />
Som ung var Augustin tiltrukket af<br />
den manikæiske religion og levede,<br />
efter eget udsagn, et udsvævende liv.<br />
Mødet med kristendommen blev afgørende.<br />
I modsætning til den klassiske<br />
filosofi, hvori han var dannet, fordrede<br />
troens vej en kompromisløs omvendelse<br />
til den personlige Gud, som Augustin<br />
tiltaler direkte fra første til sidste<br />
side af Bekendelser.<br />
Den nye sandhed om mennesket,<br />
han fandt på denne vej, ledte ham<br />
videre til nye filosofiske indsigter. Her<br />
næres de i eftertiden berømmede<br />
refleksioner over erindring og tid. I<br />
Bekendelser findes nøglen både til<br />
Augustins person og til hans religiøse<br />
udvikling og filosofiske position.<br />
Deltagerne bedes købe eller låne:<br />
Augustins Bekendelser. Oversat af T.<br />
Damsholt (Sankt Ansgars Forlag).<br />
Nørre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
IDÉHISTORIE – Descartes’ filosofi<br />
Hold 5177: 10 tirsdage 12.1514<br />
(5/216/4)<br />
Ved cand .phil . Lise Oxenbøll Huggler<br />
René Descartes (15961650) regnes for<br />
grundlæggeren af den moderne filosofi.<br />
I sine bestræbelser på at finde et helt<br />
sikkert fundament for al erkendelse føres<br />
Descartes til at overveje, på hvilken<br />
måde vor erkendelse kan give os sand,<br />
ubetvivlelig viden. Efter at have fundet<br />
et sådant grundlag, nemlig i selvbevidstheden<br />
(cogito ergo sum – ”jeg<br />
tænker, altså er jeg”), søger han så at<br />
vise, hvordan al vor erkendelse i sidste<br />
ende kan bringes til at hvile på dette.<br />
Filosofien er afgørende, og det at<br />
”leve uden filosofi egentlig som at<br />
have øjnene lukket uden nogensinde<br />
at forsøge at åbne dem”, skriver han.<br />
Hans liv med filosofien fremgår af den<br />
selvbiografiske Om metoden, og af Meditationerne,<br />
hvor han i løbet af seks<br />
dage trin for trin fører læseren fra den<br />
metodiske tvivl, over det berømte cogito,<br />
til principperne for en sikker erkendelse<br />
af verden.<br />
Descartes’ refleksioner over erkendelsens<br />
natur og over det metafysiske<br />
grundlag for vor viden om verden har<br />
haft umådelig betydning for filosofien<br />
og videnskaberne helt op til i dag.<br />
I kurset vil egenarten af Descartes’<br />
tænkning blive belyst: På hvilken måde<br />
bryder han med den middelalderlige<br />
opfattelse? Hvad er det, han vil sætte i<br />
stedet? En tekstsamling sælges på holdet.<br />
Nørre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
31<br />
Linjestudier
32<br />
Linjestudier<br />
IDÉHISTORIE – ”Himlen alene<br />
for sorgen er kvit”: Barokkens<br />
modsætningsfulde tidsalder<br />
Hold 5176: 10 mandage 17.1519<br />
(4/222/4)<br />
Ved BA Claus Christoffersen<br />
Barokken er en af de mest fascinerende<br />
perioder i den europæiske idehistorie,<br />
fordi den er så fuld af modsætninger:<br />
Barokken er ”stram”, men samtidig<br />
”svulstig”, og perioden er på én gang<br />
kendetegnet ved en enorm disciplin<br />
og en enorm lidenskabelighed, men<br />
også en lidenskabelig bekæmpelse af<br />
lidenskaberne. Menneske og samfund<br />
spændes op mellem dynamik og bevægelighed<br />
på den ene side og et stærkt<br />
fokus på orden på den anden.<br />
Barokkens tidsalder er enevældens<br />
periode, og enevælden er den store<br />
motor i moderniseringen, idet den<br />
skaber nogle helt afgørende forudsætninger<br />
for det moderne samfund: en<br />
stærk stat og en rationel forvaltning.<br />
Samtidig eksploderer udviklingen af<br />
videnskaberne – og af religionen! Det<br />
17. og 18. århundrede er den naturvidenskabelige<br />
revolutions periode, men<br />
også en periode med stor kreativitet<br />
og intensitet i de religiøse bevægelser<br />
og retninger.<br />
Vi vil på kurset dykke ned i denne<br />
modsætningsfulde verden inden for<br />
filosofi, religion, politisk tænkning, videnskab,<br />
økonomisk teori og den konkrete<br />
historie. En tekstsamling sælges<br />
på holdet.<br />
Søndre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
IDÉHISTORIE – Hermann Hesses<br />
Steppeulven<br />
Hold 5178: 10 onsdage 10.1512<br />
(6/217/4)<br />
Ved mag .art . Per Clausen<br />
Hermann Hesses (18771962) roman<br />
Steppeulven (1926/27) er et af de betydeligste<br />
tidsdokumenter om 20’ernes<br />
kulturpessimisme og præeksistentialisme.<br />
Hovedpersonen Harry Hallers<br />
sjælesygdom siges at være selve tidens<br />
sygdom, neurosen i Hallers generation.<br />
Årsagen til denne frygtelige syg<br />
dom ses i en dobbelt splid og strid: dels<br />
mellem en gammel europæisk kultur i<br />
forfald og et omsiggribende moderne<br />
amerikansk teknokrati, dels i Hallers<br />
egen sanseligeåndelige dobbeltnatur:<br />
det ulveagtige og det menneskelige,<br />
det atavistiskanimalske og det humanistiskåndelige.<br />
Trods Hesses fastholden ved de borgerlige<br />
værdiforestillinger er Steppeulven<br />
et af hans mest tidskritiske værker:<br />
mod systemet og dets undertrykkelsessystemer<br />
– skolen, kernefamilien,<br />
præstationsræset, kapitalismen, nationalismen,<br />
volden og krigen. På kurset<br />
vil vi undersøge den kun for forrykte<br />
bestemte roman i sammenhæng med<br />
Hesses øvrige forfatterskab og dets<br />
gennemgående temaer. kulturpessimisme,<br />
irrationalisme, depersonalisering,<br />
Weltschmerz, fjernøstlig filosofi<br />
osv. Deltagerne bedes købe eller låne:<br />
Hermann Hesse: Steppeulven<br />
(Gyldendal).<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
IDÉHISTORIE – Arbejde, forbrug og<br />
pluralisme: Hannah Arendts politiske<br />
tænkning<br />
Hold 5185: 1 lørdag 10.1516<br />
(16/3)<br />
Ved BA Claus Christoffersen<br />
Filosoffen Hannah Arendt (19061975)<br />
repræsenterer et af de stærkeste bud<br />
på en politisk tænkning, der kan svare<br />
på udfordringen efter murens fald.<br />
Arendt går på tværs af sædvanlige<br />
højrevenstreskel inden for politik.<br />
Hun hævder, at den marxistiske tænkning<br />
og den økonomiske liberalisme er<br />
fælles om at sætte arbejde og forbrug i<br />
centrum, hvilket er fatalt.<br />
På den ene side truer forbruger og<br />
arbejdssamfundet eksistensen af en<br />
stabil verden, hvilket er forudsætningen<br />
for, at mennesket kan udfolde sig<br />
som selvstændigt individ. På den anden<br />
side forsvinder det politiske fællesskab,<br />
når økonomien – arbejde og<br />
forbrug – bliver omdrejningspunkt for<br />
menneske og samfund. Men det politiske<br />
samfund er forudsætningen for<br />
pluralismen, og det er pluralismen, der<br />
muliggør, at mennesket kan eksistere<br />
som særegent individ og ikke som<br />
flokdyr eller massemenneske. Arendts<br />
politiske tænkning er derfor først og<br />
fremmest en udfoldelse af, hvorfor pluralismen<br />
er menneskets altafgørende<br />
forudsætning, og det er også i den<br />
sammenhæng, hendes tale om ”ondskabens<br />
banalitet” skal forstås.<br />
Sønder Campus<br />
308 kr.<br />
SOMMERKURSER<br />
IDÉHISTORIE – Hvad er fornuft?<br />
Fornuftens idéhistorie<br />
Hold 5197: manfredag 10.1514.45<br />
(15/719/7)<br />
Ved mag .art . Casper Løwenstein<br />
‘Fornuft’ er et ord, man almindeligvis<br />
gerne vil have på sin side, ligesom fx<br />
‘anstændighed’ eller ‘ansvarlighed’.<br />
Hvorfor siger man ofte ‘fornuft’ frem<br />
for ‘tænkning’? Hvilken slags tænkning<br />
skulle ‘fornuft’ betegne? Hvordan<br />
kan fornuft siges at være ‘ren’ (Kant),<br />
hvordan ‘instrumentel’ (Horkheimer),<br />
hvordan ‘kynisk’ (Sloterdijk)? Hvad er<br />
‘praktisk fornuft’, og hvad er ‘historisk<br />
fornuft’?<br />
Fornuften har en historie så lang<br />
som filosofien selv. Vi skal se på nogle<br />
af de vigtigste forvandlinger og skikkelser:<br />
fra Platon over oplysningstænkerne<br />
Descartes og Kant og frem til i<br />
dag, hvor fornuften tilsyneladende er
levet mere teknisk. En tekstsamling<br />
sælges på holdet.<br />
Søndre Campus<br />
1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.)<br />
IDÉHISTORIE – Platons Staten: Alvor<br />
eller politisk satire?<br />
Hold 5198: manfredag 10.1514.45<br />
(8/712/7)<br />
Ved BA Claus Christoffersen<br />
Platons dialog Staten er det første større<br />
værk inden for den politiske filosofi<br />
og har haft betydning for den politiske<br />
tænkning lige siden nedskrivningen<br />
for 2.400 år siden. Staten indeholder<br />
nogle af de vigtigste fremstillinger af<br />
Platons filosofi, fx den berømte hulelignelse,<br />
der skildrer forholdet mellem<br />
den såkaldte fænomenverden og idéverdenen.<br />
Men Staten giver også en<br />
beskrivelse af idealstaten, der for de<br />
fleste i dag vil synes oprørende: staten<br />
skal styres enevældigt af filosofferne,<br />
børnene må ikke vide, hvem deres forældre<br />
er, der skal praktiseres racehygiejne<br />
osv.<br />
Staten er derfor i moderne tid blevet<br />
beskyldt for at være det åndelige ophav<br />
til totalitære regimer, bl.a. af filosoffen<br />
Karl Popper. Men spørgsmålet<br />
er, om Platon skal tages helt så bogstaveligt,<br />
som hans kritikere har gjort. På<br />
kurset vil vi undersøge, om Staten ikke<br />
snarere skal forstås som et stykke politisk<br />
satire, der udstiller, hvor galt det<br />
kan gå, hvis man ikke tænker sig godt<br />
om inden for det politiske felt. Deltagerne<br />
bedes købe eller låne: Platons<br />
Staten ved Otto Foss (Museum Tusculanum).<br />
Søndre Campus<br />
1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.)<br />
IDÉHISTORIE – Thomas Manns Døden<br />
i Venedig<br />
Hold 5199: manfredag 10.1514.45<br />
(1/75/7)<br />
Ved mag .art . Per Clausen<br />
I Thomas Manns mesterligt fortalte<br />
noveller og fortællinger tematiseres<br />
i fortættet form den samme åndlivkunstnerproblematik,<br />
som udfoldes i<br />
forfatterskabets store romaner.<br />
I Døden i Venedig (1912) flygter den<br />
berømte forfatter Gustav von Aschenbach,<br />
hvis liv er i sjælelig opløsning, til<br />
Venedig. Under rejsen ind i lagunens<br />
labyrint krakelerer Aschenbachs borgerligheds<br />
maske, samtidig med at et<br />
stivnet og under masken godt skjult<br />
forarmet indre frigør sig ved Aschenbachs<br />
betagelse af eros i skikkelse af<br />
drengen Tadzio. Aschenbachs selvnedværdigelse<br />
(sublimerede selvmordsønske)<br />
symboliseres af den reale død,<br />
pesten, som kryber op af Venedigs kanaler.<br />
På kurset vil vi undersøge og forfølge<br />
fortællingens kultur og idehistoriske,<br />
symbolske og mytiske temaer. Deltagerne<br />
bedes købe eller låne: Thomas<br />
Mann: Døden i Venedig (Gyldendal).<br />
Søndre Campus<br />
1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.)<br />
IDÉHISTORIE – Eksistentialismen:<br />
Frihed og autenticitet<br />
Hold 5200: manfredag 10.1514.45<br />
(17/621/6)<br />
Ved cand .mag . Mads Vestergaard<br />
Eksistensfilosofien reflekterer over den<br />
menneskelige tilværelses grundvilkår.<br />
Hvad vil det sige at leve som menneske<br />
i en moderne verden, hvor Gud<br />
er erklæret død, og vi derfor selv står<br />
med både friheden til og ansvaret for<br />
at finde et formål i tilværelsen og en<br />
mening med vores liv? Eksistentialismen<br />
har i dag gennemsyret hele vores<br />
kultur. Eksistentialistiske slagord, begreber<br />
og tanker er blevet integreret i<br />
alt fra Hollywoodfilm og reklamer til<br />
ordsprog og selvudviklings kurser. Selv<br />
et dagligdags råd som ”vær dig selv”<br />
har rødder i eksistensfilosofien.<br />
På kurset undersøger vi den filo<br />
sofiske baggrund for nutidens ”hverdagseksistentialisme”,<br />
og vi vil bl.a. behandle<br />
temaer som menneskets frihed<br />
og ansvar, autenticitet, det absurde,<br />
nihilisme og det berygtede spørgsmål<br />
om ”meningen med livet”. I samspil<br />
med populærkulturelle eksempler vil<br />
der blive læst uddrag af filosoffer som<br />
bl.a. Kierkegaard, Nietzsche, Heidegger,<br />
Sartre og Camus samt skønlitterære<br />
forfattere som Dostojevskij og Kafka.<br />
En tekstsamling sælges på holdet.<br />
Søndre Campus<br />
1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.)<br />
IDÉHISTORIE – Fra disciplin til ledelse:<br />
Foucault om moderne hyrdemagt<br />
Hold 5201: manfredag 10.1514.45<br />
(22/726/7)<br />
Ved BA Claus Christoffersen<br />
Man kan naturligvis ikke gøre menneskene<br />
frie uden først at afrette dem”,<br />
hævder den franske filosof Michel Foucault.<br />
Og når mennesket først er frit,<br />
skal det med det samme under ledelse<br />
– og selvledelse. For det skal lære at<br />
styre sig – og styre sig på en bestemt<br />
måde.<br />
Vi skal på kurset følge den disciplinering<br />
af mennesket, der finder sted<br />
i nyere tid, og som er forudsætningen<br />
for den moderne frihed. Men vi<br />
skal samtidig følge, hvordan det frie<br />
menneske kommer under en ledelsesform,<br />
som henter sin inspiration fra<br />
den ældgamle hyrdemagt, der via den<br />
kristne kirke kommer ind i den europæiske<br />
civilisation. Denne hyrdeledelse<br />
skal i moderne tid ikke føre til frelsen i<br />
det evige liv, men derimod sikre mennesket<br />
den verdslige frelse: sikkerhed,<br />
velstand og sundhed. Endelig skal vi<br />
se, hvordan denne hyrdeledelse støder<br />
sammen med forestillingen om den<br />
autonome borger, der – kun begrænset<br />
af loven – skaber sin egen tilværelse:<br />
hvordan kan vi på én gang være frie og<br />
under ledelse? Deltagerne bedes købe<br />
eller låne: Michel Foucault: Sikkerhed,<br />
territorium, befolkning (H. Reitzels Forlag,<br />
2008).<br />
Søndre Campus<br />
1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.)<br />
33<br />
Linjestudier
34<br />
Linjestudier<br />
FILOSOFI<br />
Studieleder: Lektor, mag .art . Poul<br />
Lübcke, <strong>København</strong>s Universitet<br />
FILOSOFI – Etik og politisk filosofi<br />
(grundmodul)<br />
Hold 4011: 10 torsdage 17.1519<br />
(7/218/4)<br />
Ved lektor, mag .art . Poul Lübcke,<br />
<strong>København</strong>s Universitet<br />
Etik og politisk filosofi er begge dele<br />
af den praktiske filosofi, hvor filosofien<br />
søger at svare på grundlæggende<br />
spørgsmål som ”hvad er det gode?”,<br />
”hvad er retfærdighed?”, ”hvorledes<br />
bør jeg leve og handle?” og ”hvordan<br />
bør staten indrettes?”. Hos de antikke<br />
filosoffer og i perioden frem til midten<br />
af 1700tallet var svarene knyttet sammen<br />
med en dydsetik, der fokuserede<br />
på spørgsmålet om, hvilket slags menneske,<br />
man burde være.<br />
Fra midten af 1700tallet og til i dag<br />
har diskussionen derimod drejet sig<br />
om, hvilke handlinger, man bør udføre.<br />
Og svarene er meget forskellige alt efter,<br />
om man er konsekvens eller pligtetiker.<br />
Kurset vil gennemgå disse forskellige<br />
problemer og svar og illustrere<br />
med eksempler fra dagliglivet og den<br />
politiske virkelighed. Deltagerne bedes<br />
anskaffe sig: Jørgen Husted og Poul<br />
Lübcke, Politikens filosofihåndbog, 2012.<br />
Sønder Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
FILOSOFI – Fra Descartes til Nietzsche<br />
(grundmodul)<br />
Hold 4012: 10 torsdage 17.1519<br />
(7/218/4)<br />
Ved ekstern lektor, mag .art . Peter<br />
Lauers Sørensen<br />
Den nyere europæiske filosofihistorie<br />
bevæger sig gennem forskellige problemformuleringer,<br />
og undertiden<br />
konkurrerer filosofierne om at løse de<br />
samme udfordringer. Og undertiden<br />
forsøger de at byde ind med nye problemer,<br />
der i en hvis udstrækning er<br />
mere styrede af traditionen, end det<br />
umiddelbart kan ses.<br />
I renæssancen introduceredes individet<br />
som filosofisk udgangspunkt, og<br />
videnskab og rationalitet brød igennem<br />
som forståelsesramme.<br />
Den moderne filosofi er karakteriseret<br />
af to hovedstrømninger: rationalisme/empirisme.<br />
Vi beskæftiger os her<br />
med Descartes og Spinoza og Hume. Vi<br />
ser også på, hvordan både Kant og Hegel<br />
forsøgte at løse de problemer, som<br />
uforeneligheden i disse to strømninger<br />
beredte.<br />
Vi gennemgår også de politiske<br />
grundtanker hos Hobbes, Mill, Locke<br />
og Burke, hvorefter Kierkegaard og<br />
Nietzsche afslutter forløbet. Der lægges<br />
vægt på at introducere de enkelte<br />
tænkere gennem korte uddrag af deres<br />
egne tekster.<br />
Søndre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
FILOSOFI – Rundt om sjælen<br />
Hold 5037: 10 torsdage 19.1521<br />
(7/218/4)<br />
Ved mag .art . Hans Beyer Petersen<br />
Hvad er en sjæl egentlig for noget?<br />
Hvor kommer den fra, og hvor går den<br />
hen? Findes den overhovedet?<br />
Almindeligvis opfattes sjælen som det<br />
sted, hvor tanker, forestillinger og følelser<br />
mødes. Ved følelser forstår vi i første<br />
omgang sådan noget som glæde,<br />
vrede, sorg o s v. Men følelser kan også<br />
opfattes i en udvidet forstand som<br />
sansninger helt generelt.<br />
Ved tanker forstår vi normalt sådan<br />
noget som argumenter og slutninger.<br />
Og ved forestillinger noget i retning<br />
af meninger og holdninger. Men tanker<br />
og forestillinger kan også opfattes<br />
mere generelt som regelmæssighed<br />
og billedlige udtryk. Således kommer<br />
sjælen ikke kun til at betyde en bevidst<br />
personlighed, men kommer tillige til<br />
udtryk som et livsprincip, der både<br />
findes i den levende natur og i mennesket.<br />
Vi vil på kurset endvidere undersøge<br />
sjælens rolle indenfor religion og<br />
kunst. For til sidst at se på sjælens forstyrrelser.<br />
Søndre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
FILOSOFI – Fænomenologisk etik:<br />
Løgstrup og Lévinas<br />
Hold 5038: 10 onsdage 12.1514<br />
(6/217/4)<br />
Ved cand .phil . Casper Löwenstein<br />
Etikken er den del af filosofien, der beskæftiger<br />
sig med det gode, den gode<br />
handling og den gode vilje. Almindeligvis<br />
ved at udforme regler herfor.<br />
En anden tendens finder man i den<br />
fænomenologiske etik. Her drejer det<br />
sig snarere om at beskrive etiske situationer<br />
og etiske erfaringer. Kurset<br />
vil præsentere to klassikere inden for<br />
denne tradition, Løgstrups Den etiske<br />
fordring og Lévinas’ Totalitet og uendelighed,<br />
og derigennem undersøge bl.a.<br />
samvittigheden, tilliden og ansvaret.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
FILOSOFI – Argumentationsteori<br />
Hold 5039: 10 tirsdage 17.1519<br />
(5/216/4)<br />
Ved ekstern lektor, mag .art . Finn<br />
Guldmann, <strong>København</strong>s Universitet<br />
Kurset er en introduktion til at analysere<br />
og vurdere argumenter. Vi skal<br />
lære at identificere et argument og<br />
undersøge, hvorvidt argumentets konklusion<br />
følger af dets præmisser; det
vil sige om argumentet er gyldigt. Derudover<br />
skal vi lære at vurdere om argumentet<br />
er godt i den forstand, at det<br />
er holdbart; om argumentet ud over at<br />
være gyldigt også har sande eller acceptable<br />
præmisser. Vi vil her arbejde<br />
med argumenter fundet i læserbreve<br />
og pjecer samt se på argumenter hentet<br />
fra videnskabelige artikler og klassiske<br />
filosofiske tekster. Derudover skal vi<br />
lære lidt om logik, som jo strengt taget<br />
er rygraden i enhver sund argumentation.<br />
Og endelig skal vi se på noget<br />
sprogfilosofi og navnlig på de dele af<br />
sprogfilosofien, der omhandler det, vi<br />
gør ved hjælp af sproget, når vi kommunikerer.<br />
Dette indbefatter emner<br />
som ironi og anden form for at ”tale<br />
mellem linjerne”. Deltagerne bedes<br />
købe eller låne: Niels Møller Nielsens<br />
Argumenter i kontekst – introduktioner<br />
til pragmatisk argumentationsanalyse,<br />
Forlaget Samfundslitteratur, 2010.<br />
Søndre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
FILOSOFI – Jacques Lacan: En<br />
introduktion<br />
Hold 5041: 1 lørsøndag 10.1516<br />
(16/217/2)<br />
Ved cand .phil . Tine Byrckel<br />
Det kan være vanskeligt at sætte sig<br />
ind i den franske psykoanalytiker<br />
Jaques Lacans tænkning, fordi hans<br />
tekster og seminarer i første omgang<br />
henvendte sig til læger, psykiatere og<br />
andre psykoanalytikere. Det gør dem<br />
meget indforståede i referencerne til<br />
og videreførelsen af Freuds tankegang.<br />
Lacan (19011981) fører den psykoanalytiske<br />
tænkning ind i det 20. århundredes<br />
sprogfilosofiske, matematiske<br />
og topologiske overvejelser. Ud<br />
fra Freuds indsigt i, at mennesket eller<br />
jeg’et ikke er ”herre i eget hus”, udvikler<br />
Lacan ikke alene teorier for, hvorledes<br />
det psykisk syge menneske er struktureret,<br />
men også for de grundtræk, som<br />
vi alle er struktureret ud fra.<br />
Alt sammen ud fra den erfaring, psykoanalysen<br />
henter fra praksis; hvad der<br />
siges på analytikerens divan.<br />
Kurset vil være en introduktion til<br />
Lacans grundbegreber: ”det reelle”, ”det<br />
imaginære”, ”det symbolske”, ”objekt<br />
lille a” og ”Fadernavnet”.<br />
Søndre Campus<br />
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)<br />
FILOSOFI – Hvad er tid?<br />
Hold 5042: 1 lørsøndag 10.1516<br />
(9/310/3)<br />
Ved lektor, mag .art . Poul Lübcke,<br />
<strong>København</strong>s Universitet<br />
Alt, hvad vi kender til, er underlagt<br />
tiden: Planter og dyr fødes og dør, arter<br />
opstår og forsvinder, kontingenter<br />
udvikler sig, og selv universet er i stadig<br />
udvikling. Fra dagligdagen og den<br />
store historie ser vi, hvorledes mennesker<br />
ældes, og den ene historiske periode<br />
afløser den anden. Alt det foregår<br />
”i tiden”, men hvad er tiden selv? Den<br />
er ikke noget, man kan tage og føle på,<br />
ligeså lidt som man på anden måde<br />
kan sanse den. Ikke desto mindre er<br />
tiden et afgørende træk ved alt, hvad vi<br />
kender til. Men hvad er tiden så? Hvad<br />
menes med fortid, nutid og fremtid?<br />
Er det kun nuet, der eksisterer, og hvad<br />
betyder det i givet fald? Eller eksisterer<br />
fortid, nutid og fremtid som ligeberettigede<br />
størrelser? Er det den samme<br />
tid, vi taler om i dagligdagen, fysikken<br />
og historievidenskaben? Og hvis ikke,<br />
hvad er da den fundamentale tid?<br />
Sådanne spørgsmål hører til nogle<br />
af filosofiens mest dybtgående spørgsmål,<br />
og på kurset vil en række af de vigtigste<br />
svar bliver gennemgået. Tekstmateriale<br />
vil kunne købes på holdet.<br />
Søndre Campus<br />
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)<br />
FILOSOFI – Alternative tanker: Om<br />
Martinus<br />
Hold 5043: 1 lørsøndag 10.1516<br />
(23/324/3)<br />
Ved ekstern lektor, mag .art . Peter Laurs<br />
Sørensen<br />
Den danske mystiker Martinus (1890<br />
1981) udviklede et omfattende tankesystem,<br />
baseret på en personlig vision,<br />
som han kaldte ”kosmisk videnskab”.<br />
Martinus er også et eksempel på de<br />
alternative tankeformer, som befinder<br />
sig i den vestlige kultur og som udfordrer<br />
den universitære tænkning. Platon<br />
lod Sokrates henvise til mystikere,<br />
der påstod, at de kendte sandheden<br />
om mennesket. Senere kristne tænkere<br />
henviste ikke til digtere og mystikere,<br />
og de var mindre beskedne end filosoffen.<br />
Blandt andre begrundede Augustin<br />
filosofien i troen, som en højere<br />
form for erkendelse.<br />
Ved den moderne videnskabs gennembrud,<br />
bliver den religiøse begrundelse<br />
overflødig for videnskaben. Vi<br />
diskuterer denne udvikling, hvor mange<br />
søgte både politiske og filosofisk<br />
alternative veje. Det er på denne tid (år<br />
1921), at Martinus får sin vision.<br />
Kurset introducerer til de centrale<br />
begreber og symboler (tegninger), som<br />
Martinus brugte til at skildre sin vision.<br />
Undervejs belyser vi emner som<br />
”reinkarnation”, ”åndelig kærlighed”<br />
og ikke mindst idéen om den ”kosmiske<br />
videnskab” som Martinus mente<br />
kunne begrunde videnskaben og lære<br />
os at leve med dens teknologiske konsekvenser.<br />
Søndre Campus<br />
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)<br />
35<br />
Linjestudier
36<br />
Linjestudier<br />
KUNSTHISTORIE<br />
Studieleder: Mag .art . Mette Wivel<br />
KUNSTHISTORIE – Fra antikken<br />
til renæssancen (600 f.v.t.-1400)<br />
(grundmodul 1)<br />
Hold 4035: 10 tirsdage 14.1516<br />
(5/216/4)<br />
Hold 4036: 10 mandage 12.1514<br />
(4/222/4)<br />
Hold 4037: 10 mandage 10.1512<br />
(4/222/4)<br />
Ved mag .art . Kirsten Nørregaard Pedersen<br />
(4035); mag .art . Lisbeth Agnete Lund<br />
(4036); mag .art ., ph .d . Niels Marup (4037)<br />
Oldtidens store civilisationer udgør et<br />
væsentligt grundlag for den europæiske<br />
kunsthistorie, og kurset indledes med<br />
en gennemgang af antikken, det vil sige<br />
græsk og romersk kunst, hvis skulptur<br />
med mennesket og menneskefiguren i<br />
fokus, blev til stor inspiration for senere<br />
perioder. Med indførelsen af kristendommen<br />
begynder en ny kulturepoke,<br />
der kommer til at vare over 1.000 år. Den<br />
vil blive belyst med eksempler på oldkristen<br />
kunst, byzantinsk kunst, herunder<br />
mosaikkerne i Ravenna og illuminerede<br />
manuskripter fra blandt andet kej ser<br />
Karl den Stores tid.<br />
I det 11. årh. begynder monumentalskulpturen<br />
at optræde i forbindelse<br />
med klosterkirker og katedraler i Frankrig<br />
og Tyskland fra romansk og gotisk<br />
tid. Fra 1300tallet gennemgås italiensk<br />
malerkunst med blandt andre Duccio<br />
og Giotto, som foruden at være freskomalere<br />
også spillede en vigtig rolle i<br />
udviklingen af tavlemaleriet i form af<br />
andagtsbilleder og altertavler. Sidste del<br />
af kurset fokuserer på det helt anderledes<br />
univers, som den sengotiske nederlandske<br />
malerkunst skaber med navne<br />
som Jan van Eyck, Hugo van der Goes og<br />
Hieronimus Bosch. Litteratur: E.H. Gombrich,<br />
Kunstens Historie (2007) og Hugh<br />
Honour & John Flemming, Kunstens verdenshistorie<br />
(2004).<br />
(4035, 4036) Det Informationsvidenskabelige<br />
Akademi<br />
(4037) Øregaard Museum, Ørehøj Allé 2,<br />
2900 Hellerup<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
KUNSTHISTORIE – Fra den italienske<br />
renæssance til nyklassicismen (1400-<br />
1800) (grundmodul 2)<br />
Hold 4038: 10 onsdage 17.1519<br />
(6/217/4)<br />
Hold 4039: 10 tirsdage 12.1514<br />
(5/216/4)<br />
Hold 4040: 10 tirsdage 12.1514<br />
(12/223/4)<br />
Ved mag .art . Anne-Sophie Fischer-<br />
Hansen (4038); mag .art ., ph .d . Erik<br />
Brodersen (4039); mag .art . Mette Wivel<br />
I 1400tallet opstår med Firenze som<br />
centrum et nyt tankesæt og dermed<br />
et helt nyt verdensbillede, som får stor<br />
betydning for malerkunst og arkitektur.<br />
Med opfindelsen af centralperspektivet,<br />
genopdagelsen af antikkens<br />
kunst og filosofi og udviklingen indenfor<br />
naturforskningen i 1400tallet<br />
kommer den europæiske skulptur og<br />
malerkunst til at ændre sig grundlæggende.<br />
Florentinsk, venetiansk og<br />
romersk ung og højrenæssance gennemgås<br />
med navne som Donatello,<br />
Masaccio, Piero della Francesca, Botticelli<br />
og Giovanni Bellini samt Leonardo<br />
da Vinci, Michelangelo, Rafael og Tizian.<br />
I den sammenhæng vil tysk kunst<br />
omkring reformationen, hvor maleren<br />
og grafikeren Albrecht Dürer bringer<br />
linearperspektivet og renæssancen til<br />
Nordeuropa, også blive inddraget. Efter<br />
renæssancen følger den urolige og<br />
komplicerede manierisme, der slutter<br />
med El Greco.<br />
Nogenlunde samtidig med den sene<br />
El Greco indledes barokken af bla. Caravaggio<br />
med udgangspunkt i modreformationen.<br />
Gennem hele 1600tallet<br />
afspejler de nye genrer, landskabsmaleri,<br />
gruppeportræt, stilleben og folkelivsskildringer<br />
de store brydninger<br />
mellem religion og den voksende sekularisering.<br />
Dette ses hos kunstnere<br />
som Rubens og Rembrandt, Velazquez<br />
og Poussin.<br />
1700tallets kunst indledes med den<br />
forfinede rokoko, men omkring 1750<br />
opstår nyklassicismen med baggrund<br />
i udgravningerne af Pompeji. Nyklassicismen<br />
kommer til at vare århundredet<br />
ud og afspejler blandt andet<br />
de ændringer i tidsånden der fører til<br />
den franske revolution. Litteratur: E.H.<br />
Gombrich, Kunstens Historie (2007) og<br />
Hugh Honour & John Flemming, Kunstens<br />
verdenshistorie (2004).<br />
(4038) Søndre Campus<br />
(4039, 4040) Det Informationsvidenskabelige<br />
Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
KUNSTHISTORIE – Fra romantik<br />
til modernisme (1800-1920)<br />
(grundmodul 3)<br />
Hold 4041: 10 mandage 12.1514<br />
(4/222/4)<br />
Hold 4042: 10 torsdage 10.1512<br />
(7/218/4)<br />
Hold 4043: 10 tirsdage 17.1519<br />
(5/216/4)<br />
Ved mag .art ., ph .d . Erik Brodersen<br />
(4041); cand .mag . Merete Mørup og<br />
cand .phil . Pia Høy (4042); mag .art .<br />
Birgitte Zacho (4043)<br />
Det tidlige 1800tal domineres af romantikken<br />
med dens fokus på menneskets<br />
følelser og indre verden. Blandt<br />
de store romantiske malere kan nævnes<br />
Goya, Friedrich og Turner, og begrebet<br />
orientalisme vil i den forbindelse<br />
ligeledes blive omtalt. Henover midten<br />
af århundredet afløses romantikken<br />
af den franske realisme, hvis væsentligste<br />
skikkelser er Courbet og Manet.<br />
Realisterne vender sig væk fra romantikkens<br />
subjektive virkelighedsfortolkninger<br />
og stiller i stedet krav om<br />
sandfærdighed og objektivitet. I den<br />
forbindelse opstår friluftsmaleriet,<br />
som kommer til at danne grundlag<br />
for impressionismen, hvis væsentlige<br />
fortolkere er Monet, Renoir og Degas.<br />
Kravet om objektivitet i kunsten skal<br />
blandt andet ses på baggrund af den<br />
omsiggribende industrialisering, opfindelsen<br />
af fotografiet og Darwins<br />
evolutionslære.<br />
Men tiderne ændrer sig, og i<br />
1880’erne vender Cézanne, van Gogh<br />
og Gauguin sig væk fra impressionismens<br />
krav om naturefterligning og<br />
indleder i stedet en frigørelse af farvens<br />
og formens egenværdi. Dermed<br />
baner de vej for gennembruddet af<br />
den moderne malerkunst i begyndelsen<br />
af det 20. århundrede. Kurset afsluttes<br />
med en gennemgang af det
moderne maleris første ismer: Matisse<br />
og fauvismen, Picasso og kubismen,<br />
den tyske ekspressionisme samt de italienske<br />
futurister. Litteratur: E.H. Gombrich,<br />
Kunstens Historie (2007) og Hugh<br />
Honour & John Flemming, Kunstens<br />
verdenshistorie (2004).<br />
(4041, 4042) Det Informationsvidenskabelige<br />
Akademi<br />
(4043) Søndre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
KUNSTHISTORIE – Fra modernismen<br />
til samtidskunsten (1920-2012)<br />
(grundmodul 4)<br />
Hold 4044: 10 mandage 14.1516<br />
(4/222/4)<br />
Hold 4045: 10 tirsdage 12.1514<br />
(5/216/4)<br />
Hold 4046: 10 tirsdage 10.1512<br />
(5/230/4, ikke 5/3, 16/4)<br />
Ved cand .phil . Pia Høy (4044, 4045);<br />
mag .art ., ph .d . Niels Marup (4046)<br />
Efter 1. verdenskrig afløser dadaismen<br />
og surrealismen de tidlige modernistiske<br />
stilretninger. Med sine ”readymades”<br />
udfordrer Marcel Duchamp grænsen<br />
mellem kunst og virkelighed, mens<br />
surrealisterne, med udgangspunkt i<br />
Freuds psykoanalyse, skaber en helt<br />
ny måde at bruge billedsproget på. En<br />
fremherskende retning i mellemkrigsårene<br />
er desuden konstruktivismen og<br />
den rene abstraktion.<br />
Efter 2. verdenskrig undergår kunsten<br />
store forandringer. 1950’erne og<br />
60’erne præges henholdsvis af den<br />
abstrakte ekspressionisme med malere<br />
så forskellige som Jackson Pollock<br />
og Asger Jorn og af den amerikanske<br />
popkunst, hvis væsentligste skikkelser<br />
er Robert Rauschenberg og Andy<br />
Warhol. Parallelt med dette opstår<br />
en række nye kunstneriske retninger,<br />
hvoraf de mest markante er minimalisme,<br />
landart og konceptkunst. I<br />
denne periode bliver det traditionelle<br />
maleri delvist fortrængt, men det genopstår<br />
i 1980’erne med det nyekspressionistiske<br />
eller såkaldt ”vilde” maleri.<br />
Fra 90’erne er det dog installationskunsten<br />
der dominerer den moderne<br />
kunstscene. Kurset afsluttes med et<br />
blik på den aktuelle samtidskunst, der<br />
frembyder en mangfoldighed af udtryksformer<br />
og praksisser så som dekonstruktivisme<br />
og nykonceptualisme.<br />
Litteratur: E.H. Gombrich, Kunstens<br />
Historie, 2007, og Hugh Honour & John<br />
Flemming, Kunstens verdenshistorie,<br />
2004.<br />
(4044) Det Informationsvidenskabelige<br />
Akademi<br />
(4045) Museet for Samtidskunst,<br />
4000 Roskilde<br />
(4046) Skovhuset ved Søndersø,<br />
Ballerupvej 60, 3500 Værløse<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
(4045) 920 kr. (rabatpris: 820 kr.)<br />
KUNSTHISTORIE – Hvad er<br />
kunsthistorie? (grundmodul 5)<br />
Hold 4047: 10 torsdage 12.1514<br />
(7/218/4)<br />
Ved mag .art . Erik Mortensen og<br />
mag .art . Majken Meinhardt<br />
Hvordan skaber man lys og rum i et<br />
kunstværk? Med hvilke teknikker skabes<br />
et billede eller en skulptur? Hvilke<br />
metoder har man før anvendt, og hvilke<br />
anvender man i dag for at aflæse og<br />
analysere et billede? Er kunsthistorien<br />
et gammelt eller et nyt fag, og er æstetik,<br />
kunstkritik og kunstteori en del af<br />
faget? Hvad ved vi helt præcist om fx<br />
Tizian og Van Gogh, hvilke kilder kommer<br />
vor viden fra, og hvad bygger på<br />
kvalificerede skøn (fx tilskrivninger) og<br />
tolkninger?<br />
I kurset vil vi forsøge at besvare ovennævnte<br />
spørgsmål gennem en redegørelse<br />
for fagets elementer og dets<br />
historie. Vi vil gennem udvalgte billedeksempler<br />
fra kunstens lange historie<br />
belyse vigtige æstetiske og metodiske<br />
standpunkter og diskussioner. I den for<br />
bindelse vil der blive søgt redegjort for,<br />
hvordan kunsthistorien er et produkt<br />
af den tid, den virker i. Fx har vigtige<br />
kunsthistoriske epoker, som klassicisme<br />
og romantik samt i vore dage modernismens<br />
udvidede kunstbegreb, påvirket<br />
fagets udvikling. Desuden omfatter<br />
kurset stilanalyse, ikonografi, psykologisk<br />
og historisksociologisk metode.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
KUNSTHISTORIE – Billedet som tekst,<br />
teksten som billede<br />
Hold 5134: 5 tirsdage 17.1519<br />
(2/430/4)<br />
Ved dr .phil . Lotte Thrane<br />
”Intermedialitet” kalder man et af de<br />
nye, store forskningsområder, hvor<br />
man både arbejder på tværs af de<br />
traditionelle grænser for, hvad der er<br />
billede og hvad der er tekst og undersøger,<br />
hvad der sker med betragteren<br />
og læseren, når hun ser eller læser.<br />
Intermedialitet er med andre ord en<br />
slags kunstarternes og æstetikteoriernes<br />
sammenkomst. På kurset skal<br />
vi arbejde intermedialt med en lang<br />
række kunstneriske udtryk, og der vil<br />
hver gang være både billede og tekst at<br />
forholde sig til.<br />
Hvad er periferi og hvad er centrum i<br />
en illumineret bogside og i en Herman<br />
Bangnovelle?<br />
Kan man drømme sig til et billede?<br />
Vi forsøger med Schack Staffeldts Duggen<br />
og Vanddraaben og et par stykker<br />
mere fra samme digtsamling (fra<br />
1804).<br />
Hvad sker der, når man forsøger at<br />
gøre den stumme billedkunst levende<br />
og talende?<br />
Hvad har myterne om Pygmalion og<br />
Medusa at gøre med nogle eventyr af<br />
H.C. Andersen og med Henrik Ibsens<br />
sidste drama?<br />
Hvordan skildres fravær i et stykke<br />
billedkunst og i et stykke litteratur?<br />
Billedeksempler kunne være af Lorenzo<br />
Lotto, Cornelis Gijsbrecht, Hans<br />
Holbein, Wilhelm Bendz og Vilhelm<br />
Hammerhøi; litterære eksempler kunne<br />
komme fra Plotin, Schack Staffeldt,<br />
Lewis Carroll, Karen Blixen, Rainer Maria<br />
Rilke og Henrik Nordbrandt. Del<br />
37<br />
Linjestudier
38<br />
Linjestudier<br />
tagerne bedes købe eller låne: Henrik<br />
Ibsen: Naar vi døde Vaagner (1899).<br />
City Campus<br />
440 kr.<br />
KUNSTHISTORIE – Fra Den jyske<br />
fårehyrde til Industriens mænd: Dansk<br />
malerkunst 1850-1900<br />
Hold 5135: 10 fredage 12.1514<br />
(8/219/4)<br />
Ved mag .art . Kirsten Nørregaard<br />
Petersen<br />
Guldalderens æra randt ud omkring<br />
1850 og erstattedes af en ny generation<br />
af kunstnere som F. Vermehren, C.<br />
Dalsgaard og J. Exner, der skabte idylliske<br />
genremalerier af almuebefolkningens<br />
liv i hverdag og fest. Med den<br />
fremvoksende industrialisering kom<br />
også naturalistiske malere som L.A.<br />
Ring, H.A. Brendekilde og H. Smidth,<br />
der registrerede livets stille gang, mens<br />
verden forandrede sig.<br />
De yngre malere som brødrene F. og<br />
E. Henningsen, O. Haslund og P. Fischer<br />
fokuserede på storbyens hektiske udvikling<br />
og de sociale kontraster. Tiden<br />
efter 1864 affødte også voksende patriotisme,<br />
der befordredes af nationalhistoriske<br />
malerier udført til det genopbyggede<br />
Frederiksborg Slot af malere<br />
som O. Bache, C. Bloch og A. Jerndorff.<br />
Fra 1880’erne skabte Skagensmalerne<br />
A. og M. Ancher, P.S. Krøyer og L. Tuxen<br />
væsentlige opbrud fra traditionerne i<br />
dansk kunst.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
KUNSTHISTORIE – Amerikansk<br />
popkunst i 1960’erne<br />
Hold 5136: 10 torsdage 12.1514<br />
(7/218/4)<br />
Ved mag .art . Kirsten Nørregaard<br />
Petersen<br />
1960’erne blev en stor gennembrudstid<br />
for amerikansk kultur, musik og<br />
film. Navnlig billedkunst og billedhuggerkunst<br />
repræsenterede nytænkning,<br />
eksperimenter og engagement i samtidens<br />
problematikker. Gennembruddet<br />
begyndte i den eksperimenterende<br />
kunstskole Black Mountain College i<br />
Ashville, North Carolina. Skolens kunstsyn<br />
hentede inspiration i den hedengangne<br />
Bauhausskole i Tyskland. Her<br />
udviklede kunstnere som Robert Rauschenberg<br />
og Jasper Johns tidligt nye<br />
maleriske genrer som fx combine painting,<br />
der integrerede elementer fra den<br />
trivielle hverdag.<br />
Omkring 1961 ændredes New Yorks<br />
kunstscene drastisk, da popkunsten<br />
trådte frem med tegneserieinspirerede<br />
værker af Andy Warhol og Roy<br />
Lichtenstein. Også Robert Indiana og<br />
James Rosenqvist, der malede skilteinspirerede<br />
billeder samt billedhuggerne<br />
Claes Oldenburg, George Segal og<br />
Edward Kienholz blev banebrydende<br />
popkunstnere med nye aktuelle motiver<br />
og nye materialer. 1960’ernes kunst<br />
afviste 1950’ernes koldkrigsangst og<br />
eksistentielle skepsis for i stedet at<br />
hylde forbrugersamfundets overflod,<br />
mobiliteten og friheden, Kennedytidens<br />
optimisme og ungdomskulturens<br />
rock’n’roll musik samt Hollywoodstjernernes<br />
glamour.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
KUNSTHISTORIE – Kongelig og adelig<br />
kunst og arkitektur i barok og rokoko<br />
Hold 5137: 10 torsdage 14.1516<br />
(7/218/4)<br />
Ved mag .art . Kirsten Nørregaard<br />
Petersen<br />
Kurset gennemgår hovedlinjerne i<br />
dansk kunst og arkitekturhistorie fra<br />
Frederik IV’s til Frederik VI’s tid. Udgangspunktet<br />
er enevældens barok,<br />
der præger fx Eremitagen, Vor Frelsers<br />
Kirke, hoffets malerkunst og slotsbyggeri<br />
som bl.a. Frederiksberg Slot. Senbarokkens<br />
Christiansborg Slot undergik<br />
undervejs en stilændring fra pompøs<br />
barok til yndefuld rokoko. Rokokoens<br />
lethed kom også til at præge arkitekten<br />
N. Eigtveds senere bypalæer samt Amalienborg<br />
i den nye Frederiksstad.<br />
Med de franske kunstnere J.F.J. Saly<br />
og N. Jardin introduceredes samtidigt<br />
nyklassicismen i projekter for Frederikskirken<br />
og Frederik V’s rytterstatue.<br />
Det nyetablerede Kunstakademi tiltrak<br />
udenlandske kunstnere, som kom til at<br />
udforme enevældens repræsentationskunst<br />
efter franske forbilleder. I brydningstiden<br />
mellem den sene enevælde<br />
og det gryende demokrati markerede<br />
også danskfødte kunstnere som Vigilius<br />
Eriksen, Jens Juel og C.A. Lorentzen,<br />
Peder Als, Nicolai Abildgaard og J.L.<br />
Lund overgangen fra rokoko til en antikinspireret<br />
nyklassicisme. Også inden<br />
for arkitekturen blomstrede den revolutionære<br />
klassicisme i C.F. Harscorffs<br />
og C.F. Hansens skarpskårne bygningsformer<br />
og i Bertel Thorvaldsens ædle<br />
skulptur.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
KUNSTHISTORIE – Billedanalyse<br />
Hold 5131: 10 tirsdage 14.1516<br />
(5/216/4)<br />
Hold 5132: 10 tirsdage 17.1519<br />
(5/216/4)<br />
Ved mag .art . Majken Meinhardt<br />
At opleve et kunstværk handler om at<br />
kunne bruge sine øjne. De fleste af de<br />
kunstværker vi ser på museer og gallerier<br />
repræsenterer et subtilt samspil<br />
mellem form og farve, lys og mørke,<br />
rumvirkning, motiviske elementer og<br />
ikke mindst materialer. Men oplevelsen<br />
af dem vil som regel være ganske<br />
overfladisk, hvis man ikke ved noget<br />
om billedanalyse eller har en smule<br />
fortrolighed med kunstoplevelsens<br />
psykologi. Kender man derimod de<br />
grundlæggende elementer i alt visuelt<br />
formsprog, bliver resultatet en langt<br />
mere udbytterig oplevelse.<br />
På kurset gennemgås billedets formsprog<br />
systematisk, og undervejs indgår<br />
abstrakt og figurativ kunst samt<br />
malerier og skulpturer fra mange forskellige<br />
epoker. Hensigten er at træne<br />
den enkelte deltager i at analysere<br />
kunstværkernes form samt i at bruge<br />
sin iagttagelsesevne og sine anlæg for<br />
kunstoplevelse. Et museumsbesøg ind
går i kurset. Eventuelle entréudgifter<br />
afholdes af deltagerne.<br />
(5131) Det Informationsvidenskabelige<br />
Akademi<br />
(5132) Søndre Campus<br />
880 kr.<br />
KUNSTHISTORIE – Billedkunsten som<br />
symbolsk sprog<br />
Hold 5133: 10 onsdage 14.1516<br />
(6/217/4)<br />
Ved mag .art . Majken Meinhardt<br />
Den bildende kunst vrimler med symbolske<br />
udtryk som allegorier, personificeringer<br />
og andre former for billedsproglige<br />
omskrivninger, som<br />
mennesket til alle tider har brugt til<br />
at udtrykke sine tanker og forestillinger<br />
med. Ved at udtrykke sig i symbolsk<br />
form kan man billedliggøre det, som<br />
vanskeligt lader sig udtrykke på andre<br />
måder, og det er menneskets evne<br />
til at bruge symboler, der sætter det i<br />
stand til at fortælle om tilværelsen på<br />
et dybere plan. En forudsætning for at<br />
opleve bildende kunst er derfor, at man<br />
kender dens mange symbolske udtryk<br />
og forstår at opleve dem rigtigt.<br />
Formålet med kurset er at sætte<br />
fokus på billedkunsten som symbolsk<br />
sprog. Vi skal se på forskellige former<br />
for symboler og symbolske billedkonstruktioner,<br />
og vi skal lære at skelne<br />
dem fra de mere fortællende og beskrivende.<br />
Kurset afsluttes med et<br />
besøg på Statens Museum for Kunst.<br />
Entréudgifter afholdes af kursisterne.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr.<br />
KUNSTHISTORIE – Klædedragtens<br />
historie fra Rubens til<br />
impressionisterne<br />
Hold 5138: 10 mandage 17.1519<br />
(11/229/4)<br />
Ved mag .art . Anne-Sophie Fischer-<br />
Hansen<br />
Med fokus på klædedragten vil vi studere<br />
et udvalg af barokkens, rokokoens<br />
og empiretidens malerier. Hvad fortæller<br />
klædedragten os om perioden eller<br />
den enkelte person? Hvordan spredes<br />
modebegrebet? Og hvorfra kommer<br />
tekstilerne? Rubens præsenterer os for<br />
robuste og livskraftige herrer og damer<br />
iklædt vidunderlige kostumer af velour<br />
og silketaft. Rubens elev Van Dyck viser<br />
os de lapsede Stuartprinser ved det<br />
engelske hof. I 1600tallets Holland er<br />
det borgerskabet, der viser tøjet frem,<br />
skildret af Jan Six, Vermeer og Pieter de<br />
Hoch.<br />
I kontrast til barokken står 1700tallets<br />
rokoko som den sarte og forfinede<br />
epoke. I Watteaus galante fester ser vi et<br />
aristokrati, der søger bort fra Versailles<br />
og sværmerisk drages mod naturen,<br />
dog stadig iklædt de fineste silkekjoler.<br />
Ved århundredeskiftet viser David os,<br />
hvordan revolutionstankerne påvirker<br />
moden i retning af en antikinspireret<br />
dragt ”empirestilen”.<br />
Ind i 1800tallet bliver mandsdragten<br />
mere praktisk, medens kvinderne<br />
pakkes ind i krinoliner. Mod slutningen<br />
af 1800tallet genopstår interessen for<br />
rokokoen, også i klædedragten som skildres<br />
af Monet og Renoir.<br />
Søndre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
KUNSTHISTORIE – Bag om<br />
udstillingerne: Museologi i praksis<br />
Hold 5139: 10 torsdage 12.1514<br />
(7/218/4)<br />
Ved mag .art . Mette Vesterbæk<br />
Mortensen<br />
Hvilke tanker gør museerne og udstillingsstederne<br />
sig egentlig, når de arbejder<br />
med udstillinger? Vi går bag om<br />
udstillingen og taler om de rammer, der<br />
er skabt for den enkelte udstilling? Kurset<br />
kombinerer teori og praksis, da vi ud<br />
fra en teoretisk baggrund vil diskutere,<br />
hvilke tanker, der ligger til grund for<br />
værkudvalg, udstillingsopbygning og<br />
formidling. Hvilken historie ønsker institutionen<br />
at fortælle, og hvordan iscenesættes<br />
denne fortælling? Handler det<br />
om at skabe en kollektiv erindring eller<br />
at være meningsdannende? Enhver<br />
fortælling er farvet af den, der fortæller,<br />
og den besøgende må være bevidst om<br />
institutionens tekniske og teoretiske<br />
greb. Museernes rolle afspejler tidens<br />
kunstsyn og blik på udstillingsgenstanden,<br />
hvilket også gør sig gældende i ud<br />
stillingsopbygningen. Vi besøger permanente<br />
og særudstillinger inden for<br />
både kunst og kulturhistorie. Overgaden,<br />
Statens Museum for Kunst, Arbejdermuseet<br />
og Ordrupgaard. Deltagerne<br />
betaler selv entré.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr.<br />
KUNSTHISTORIE – Paris, Louvre,<br />
Versailles: Omkring de franske konger<br />
og kejsere 1500-1870<br />
Hold 5140: 10 torsdage 12.1514<br />
(7/218/4)<br />
Ved mag .art ., ph .d . Erik Brodersen<br />
Kurset handler om kunsten og arkitekturen<br />
omkring Frankrigs konger og kejsere<br />
og deres gemalinder og elskerinder<br />
som dronning Marie Antoinette og<br />
Madame de Pompadour. Hvad ville de<br />
egentlig med deres bygninger, haver og<br />
kunst? I tidlig barok omkring Henrik IV<br />
og Ludvig XIII møder vi malere som Rubens,<br />
Vouet, de Champaigne og Poussin<br />
og arkitekterne Lescot, Le Mercier<br />
og du Cerceau. Hos Solkongen og hans<br />
slægt på Versailles lever højbarokken,<br />
rokokoen og klassicismen med arkitekter<br />
som Le Vau, Mansart, Le Notre,<br />
Gabriel, Soufflot og Rousseau og med<br />
kunstnerne Le Brun, Boucher, Girardon<br />
og Vien.<br />
Napoleon lader David, PercierFontaine<br />
o.a. skabe empiren på Tuillerie og<br />
Louvreslotttene, Triumfbuen og Malmaison,<br />
og op til 1870 udformer Haussmann<br />
pragtmiljøet omkring Napoleon<br />
III og kejserinde Eugenie. Vi sammenligner<br />
med ældre kongelige kunstmiljøer<br />
som kroningskirken i Reims, Saint Deniskirken,<br />
SainteChapelle og med renæssancemennesket<br />
Frans I’s Fontainebleauslot,<br />
Chambord, Chenonceau og<br />
de skønne enhjørningetapisserier.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
39<br />
Linjestudier
40<br />
Linjestudier<br />
KUNSTHISTORIE – Den europæiske<br />
symbolisme og jugendkunst omkring<br />
wienermalerne Klimt, Kokoschka og<br />
Schiele<br />
Hold 5141: 10 onsdage 12.1514<br />
(6/217/4)<br />
Ved mag .art ., ph .d . Erik Brodersen<br />
Med maleren Gustav Klimt (18621918)<br />
i centrum handler kurset om hele den<br />
europæiske symbolisme. Vi fokuserer<br />
på Klimts værker og hans relationer til<br />
Wiener Sezessionen, til malerne Schiele<br />
og Kokoschka, til wienerarkitekturen<br />
og ikke mindst til det fremragende<br />
design i jugendstil af Josef Hoffmann,<br />
Dagobert Pesche og Koloman Moser<br />
ved Wiener Werkstätte.<br />
Da kredsen var international, kommer<br />
vi også ind på vigtige inspirationer,<br />
berøringsflader, livsholdninger<br />
og billedlige muligheder i den øvrige<br />
europæiske symbolisme. Foruden<br />
Nietz sches overmennesketeori, Baudelaires<br />
sensualisme og Wagners operadramatik,<br />
græsk antik, det japanske<br />
træsnit og ægyptiske strømninger,<br />
impressionismen og James McNeill<br />
Whistlers dandyisme berører vi også<br />
franske, engelske, tyske, hollandske,<br />
schweiziske, belgiske og nordiske symbolister<br />
som Rodin, Moreau, van Gogh,<br />
Gauguin, Khnopf, Klinger, Böchlin,<br />
von Stuck, Hodler, Morris, Mackintosh,<br />
Dante Gabriel Rosetti, BurneJones og<br />
Munch.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
KUNSTHISTORIE – Skulpturen i fem<br />
perioder på fem museumsbesøg<br />
Hold 5142: 5 fredage 14.1516<br />
(8/28/3)<br />
Ved cand .mag . Merete Mørup<br />
Skulpturen fortæller kunsthistorie<br />
som europæisk historie gennem tiderne.<br />
Undervisningen foregår lige foran<br />
værkerne på museer i <strong>København</strong>. Vi<br />
starter i antikken på Glyptoteket med<br />
de arkaiske, de klassiske og de hellenistiske.<br />
Anden gang går vi til romerne<br />
på Glyptoteket. De romerske skulpturer<br />
beretter om selviscenesættelse,<br />
kejserfamilier og portrætter; dem, vi<br />
ofte går forbi. Den hvide klassicisme<br />
ser vi live på Thorvaldsens Museum<br />
med de fineste relieffer og mest veldrejede<br />
skulpturer. De kan fortælle om<br />
frihedsidealer og kampe, kamufleret<br />
med det mest fantastiske håndværk.<br />
Tilbage til Glyptoteket for at se på<br />
skulpturer af Degas og Rodin og deres<br />
fortolkninger af det moderne liv i Paris<br />
og de klassiske temaer. Vi slutter med<br />
samtidskunstens skulpturer på Statens<br />
Museum for Kunst, de mest moderne,<br />
vi kan finde.<br />
Mødested første gang: I underetagen<br />
på Glyptoteket . Kursisterne må regne<br />
med entré på Thorvaldsens Museum .<br />
440 kr.<br />
KUNSTHISTORIE – Tysk<br />
ekspressionisme<br />
Hold 5143: 10 tirsdage 14.1516<br />
(12/223/4)<br />
Ved cand .mag . Merete Mørup<br />
De ekspressionistiske malere i Die<br />
Brücke med bl.a. Ernst Ludwig Kirchner<br />
ville male i en fri tysk stil som modvægt<br />
til den franske. Gruppen Der<br />
Blauer Reiter med Franz Marc og<br />
Kandinsky ville det internationale.<br />
Fælles for dem var, at de hørte til den<br />
tyske avantgarde. De engagerede sig i<br />
samfundet, og det var usædvanligt for<br />
tyske kunstnere i begyndelsen af det<br />
20. århundrede.<br />
I forbindelse med 1. verdenskrigs inferno<br />
blev grupperne opløst. Alligevel<br />
fik mange af de ekspressionistiske malere<br />
et godt tag i kunstlivet. Et tag og<br />
en succes, der varede, indtil det nationalsocialistiske<br />
styre brutalt stoppede<br />
det moderne maleri i Tyskland. Emil<br />
Nolde og Käthe Kollwitz fik som flere<br />
andre fjernet deres værker fra museerne<br />
som entartete Kunst, andre gik i<br />
mere eller mindre frivillig eksil. Vi skal<br />
se på de tyske ekspressionisters værker,<br />
på deres inspirationskilder og deres<br />
udvikling. Der indgår et museumsbesøg<br />
på kurset.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
KUNSTHISTORIE – Fjerne horisonter:<br />
Kulturmøder/Cross Cultural Reading.<br />
En historisk gennemgang<br />
Hold 5144: 10 tirsdage 10.1512<br />
(12/223/4)<br />
Ved mag .art . Mette Wivel<br />
Verden er blevet mindre, og i dag er der<br />
mange måder at lære de ikkevestlige<br />
kulturer at kende. Vi bliver til stadighed<br />
konfronteret med dem, såvel via<br />
tv, glittede magasiner og film, som via<br />
litteratur, musik og billedkunst, men<br />
også på det mere konkrete plan via<br />
charterrejser og besøg hos den lokale<br />
grønthandler. Beskrivelser af sådanne<br />
konfrontationer kender vi helt tilbage<br />
fra det klassiske Grækenland. Men<br />
hvordan er disse kulturmøder blevet<br />
fortolket i den vesterlandske billedkunst<br />
og arkitektur? Har man fabuleret<br />
over det fremmede, eller har man<br />
forsøgt at forholde sig konkret?<br />
Tanken med kurset er at belyse,<br />
hvordan Europa har oplevet, indoptaget<br />
og gengivet mødet med de fremmedartede<br />
og mere eksotiske kulturer<br />
op gennem tiden. Og hvordan skildringen<br />
af disse kulturmøder udvikler og<br />
ændre sig. Der vil især blive fokuseret<br />
på de motiver, som er affødt af Silkevejen,<br />
pilgrimsrejserne, korstogene,<br />
slavehandel, Napoleons ekspedition til
Ægypten samt den koloniale og postkoloniale<br />
æra. Tidsrammen ligger fra<br />
ca. 400 fvt. og op til nu.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
KUNSTHISTORIE – Den store stil, de<br />
store fortællinger: Dansk kunst i det<br />
20. og 21. århundrede<br />
Hold 5145: 2 lørdage 10.1515<br />
(16/223/2)<br />
Ved mag .art . Mette Wivel<br />
Hensigten med kurset er at redegøre<br />
for den stærke tradition i europæisk<br />
kunst, som manifesterede sig i figurmaleriet<br />
i den italienske renæssance<br />
og byggede på de store fortællinger fra<br />
antikken og kristendommen. Udgangspunktet<br />
vil være kunsten fra antikken<br />
i Grækenland og Rom, men hovedvægten<br />
vil blive lagt på det italienske freskomaleri<br />
fra 1300, 1400, 1500tallet,<br />
og her især mestrene Giotto, Masaccio<br />
og Michelangelo.<br />
Kurset vil munde ud i en undersøgelse<br />
af, hvordan denne tradition<br />
blev fortolket i dansk malerkunst i<br />
det 20. og 21. århundrede både i form<br />
af offentlige udsmykninger og selvstændige<br />
billeder. En stor del af disse<br />
udsmykninger findes i danske kirker<br />
rundt om i landet, men også i andre<br />
offentlige bygninger. Der vil blive fokuseret<br />
på malere som Niels Larsen<br />
Stevns, Edvard Weie, Jens Adolf Jerichau,<br />
Vilhelm Lundstrøm, Svend Wiig<br />
Hansen, Palle Nielsen, Per Kirkeby og<br />
Peter Brandes.<br />
Der vil blive arrangeret en studietur<br />
i maj måned med bus til Vestjylland<br />
med to overnatninger.<br />
Søndre Campus<br />
528 kr.<br />
KUNSTHISTORIE – Dansk kunst 1950-<br />
2010<br />
Hold 5146: 10 mandage 10.1512<br />
(4/222/4)<br />
Ved cand .phil . Pia Høy<br />
Dansk kunst i sidste halvdel af det 20.<br />
århundrede er vort eget lands og vor<br />
egen tids kunst. Det burde måske gøre<br />
den lettere at forstå, men det er ikke al<br />
tid tilfældet. I 1950’erne videreudvikler<br />
kunstnere som Gunnar Aagaard Andersen,<br />
Preben Hornung og Ole Schwalbe<br />
det abstrakte formsprog. Maleriet udfordres<br />
fra 1960’erne af minimalisme,<br />
konceptkunst og Fluxus, hvor kunstnere<br />
som Sven Dalsgaard, Poul Gernes,<br />
Hein Heinsen og Bjørn Nørgård kommer<br />
på banen.<br />
I 1980’erne er maleriet vendt tilbage,<br />
og nye kunstnere debuterer, fx Claus<br />
Carstensen, Michael Kvium og Nina<br />
StenKnudsen. Tiden forbindes også<br />
med begrebet postmodernisme, der<br />
lanceres i samme årti. Næsten samtidig<br />
udvider billedhuggere som Henrik<br />
B. Andersen, Elisabeth Toubro og<br />
Willy Ørskov det traditionelle skulpturbegreb.<br />
I 1990’erne er maleriet atter<br />
trængt, mens installationskunsten<br />
regnes for kunstens tilstand. Kurset<br />
afsluttes med et blik på aktuelle danske<br />
samtidskunstnere. Flere filmklip<br />
indgår.<br />
Nivaagaards Malerisamling<br />
Gammel Strandvej 2, 2990 Nivå<br />
1.030 kr. (rabatpris: 930 kr.)<br />
KUNSTHISTORIE – International<br />
modernisme: Fra postimpressionisme<br />
til konstruktivisme<br />
Hold 5147: 10 onsdage 10.1512<br />
(6/217/4)<br />
Ved cand .phil . Pia Høy<br />
Modernismen i billedkunsten tager<br />
for alvor sin begyndelse i postimpressionismen<br />
med malere som Cezanne,<br />
Gauguin og Van Gogh. Disse tre pionerer<br />
øver afgørende indflydelse på de efterfølgende<br />
stilretninger – bl.a. ekspressionismen<br />
og kubismen. Kunstnerne<br />
vender sig på forskellig vis væk fra naturalismen,<br />
men fælles for flere af dem<br />
er, at indholdet nu primært nedlægges<br />
i arbejdet med formen.<br />
På kurset vil vi indledningsvist beskæftige<br />
os med Cezanne, Van Gogh<br />
og Gauguin. Derfra bevæger vi os hurtigt<br />
videre til den franske fauvisme og<br />
den tyske ekspressionisme. Dernæst<br />
videre til kubismen, der blev opfundet<br />
af Picasso og Braque og herfra videre<br />
til den ideologisk betændte italienske<br />
futurisme.<br />
Efterfølgende vil vi i kronologisk ræk<br />
kefølge se på suprematismen, dadaismen,<br />
surrealismen og konstruktivismen.<br />
De to sidstnævnte stilretninger<br />
dominerer i perioden mellem de to<br />
verdenskrige. Filmklip indgår.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
KUNSTHISTORIE – Fra maleri til<br />
installation og land art<br />
Hold 5148: 10 tirsdage 14.1516<br />
(5/2 16/4)<br />
Ved cand .phil . Pia Høy<br />
På kurset vil vi til en start se på maleriet<br />
i renæssancen. Dernæst vil vi studere<br />
udviklingen i begyndelsen af det<br />
20. århundrede, hvor ekspressionisme,<br />
kubisme og futurisme dukker op. I<br />
Rusland maler Malevich omkring 1913<br />
sit berømte sort kvadrat på hvid bund,<br />
og snart tager Marcel Duchamp det<br />
næste skridt med Flasketørrestativ, en<br />
brugsgenstand eller ”readymade”, kun<br />
påmalet kunstnerens signatur. Dermed<br />
baner han vejen for den senere<br />
installationskunst.<br />
Efter at vi har beskæftiget os med<br />
maleriets historie og med Duchamps<br />
readymades, vil vi se på en række<br />
kunstnere, der primært har gjort sig<br />
bemærket som installationskunstnere:<br />
Marcel Broodhaers, Sophie Calle, Ilya<br />
Kabakov, Ed Kienholz m.fl. Til slut vil vi<br />
se på en række land artværker, hvoraf<br />
nogle kan opfattes som installationer i<br />
udendørs rum. Filmklip indgår.<br />
Museet for Samtidskunst, Stændertorvet<br />
3D, 4000 Roskilde<br />
920 kr. (rabatpris: 820 kr.)<br />
41<br />
Linjestudier
42<br />
Linjestudier<br />
KUNSTHISTORIE – Mod statsbankerot<br />
på 1. klasse: Frankrig under barok,<br />
rokoko og empire<br />
Hold 5150: 1 lørsøndag 10.1516<br />
(2/33/3)<br />
Ved cand .mag . René Juul<br />
Barokken i Frankrig bød på centralisering<br />
på flere plan. Merkantilismen<br />
var i sin natur skeptisk overfor alt<br />
hvad der var udenlandsk produceret,<br />
og også på kunstens område var der<br />
klare nationalistiske strømninger, der<br />
hyldede kongen og alt hvad der var<br />
fransk i sin oprindelse. Kongen levede<br />
i Paris og Versailles et liv med et luksusforbrug,<br />
der måske ikke er set siden<br />
visse af Ægyptens faraoner, men både<br />
inden for økonomi og kunst ændredes<br />
situationen alvorligt i årene efter<br />
Solkongens død, da et Frankrig på fallittens<br />
rand oplevede verdens første<br />
aktieboble, samtidigt med at en helt<br />
ny stilretning gjorde op med fortidens<br />
selvfede værdier rokokoen. Kurset ser<br />
på fransk kunsts vekselvirkning med<br />
landets økonomiske situation fra den<br />
tidlige barok til empirestilen.<br />
Søndre Campus<br />
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)<br />
KUNSTHISTORIE – Fem besøg i<br />
Nationalmuseets renæssancesamling<br />
Hold 5151: 5 torsdage 14.1516<br />
(7/27/3)<br />
Ved mag .art . Lisbeth Agnete Lund<br />
Kurset bliver afholdt i Nationalmuseets<br />
permanente renæssanceudstilling.<br />
Her er det muligt, at få et godt indtryk<br />
af livet i Danmark i denne spændende<br />
periode, hvor verdslige videnskaber<br />
vandt fremgang. Vi får et fint indblik<br />
i hverdag og fest, især hos kongelige<br />
og adelige, men også hos jævne mennesker,<br />
gennem studier af de mange<br />
genstande i samlingen. Her findes en<br />
mængde kostbare luksusvarer, men<br />
også praktiske brugsgenstande.<br />
Blandt pragtværkerne, som skal<br />
studeres nærmere, er bl.a. Frederik II’s<br />
Kronborgtapeter med danske kongeportrætter<br />
og flere genstande fra Det<br />
Kongelige Kunstkammer samt en del<br />
kostbart kirkeinventar. Undervejs vil vi<br />
diskutere grænserne mellem kunst og<br />
kunsthåndværk og betydningen af inspiration<br />
fra udenlandske kunstnere.<br />
Der kan lånes små transportable<br />
stole på museet.<br />
Nationalmuseet, Prinsens Palæ .<br />
Indgang: Ny Vestergade .<br />
Mødested: Forhallen<br />
440 kr.<br />
KUNSTHISTORIE – Keramik fra<br />
oldtiden til ca. 1700<br />
Hold 5152: 5 onsdage 14.1516<br />
(3/41/5)<br />
Ved cand .phil . Jette Aarsø<br />
Mange kender majolika, Italiens farveglade<br />
fajance. Teknikken stammer fra<br />
maurerne, som i 711 erobrede Spanien.<br />
Via Mallorca nåede kendskabet til teknikken<br />
Italien, hvorfra den i 1500tallet<br />
kom til Frankrig og i 1600tallet til<br />
Nederlandene med Delft som keramisk<br />
centrum for en blådekoreret hvid fajance.<br />
Samtidig var Iznik centrum for<br />
udvikling af en islamisk keramik, som<br />
var højt værdsat i Europa.<br />
Betegnelsen keramik dækker over<br />
materialerne ler, stentøj, fajance og<br />
porcelæn. Fremstilling af keramik har<br />
været kendt over hele verden i flere tusind<br />
år. For ca. 5.000 år siden fremstillede<br />
ægypterne og babylonierne glaseret<br />
keramik. I Danmark fremstilledes<br />
samtidig smukt ornamenterede lerkar.<br />
Kurset giver en introduktion til keramikkens<br />
historie og teknikker med hovedvægt<br />
på perioden ca. 1000 til 1700.<br />
På det tidspunkt lykkedes det i Europa<br />
at fremstille det attraktive porcelæn,<br />
hvis hemmelighed kun kineserne havde<br />
kendt. Udgifter i forbindelse med<br />
museumsbesøg afholdes af deltagerne.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
440 kr.<br />
KUNSTHISTORIE – Rum- og<br />
facadeudsmykninger i <strong>København</strong> fra<br />
ca. 1840 til vor tid<br />
Hold 5153: 10 torsdage 14.1516<br />
(14/225/4)<br />
Ved cand .phil . Jette Aarsø<br />
Mange bygninger indeholder en rig<br />
dom af udsmykning, som kan pirre<br />
nysgerrigheden. I Thorvaldsens Museums<br />
indre har arkitekten Gottlieb<br />
Bindesbøll været ophavsmand til en<br />
mangfoldighed af loftsdekorationerne<br />
og gulvmønstre. I Ny Carlsberg Glyptotekets<br />
indre har tre forskellige arkitekter:<br />
Vilhelm Dahlerup, Hack Kampmann<br />
og Henning Larsen, bidraget<br />
med hver sit markante særpræg. Og i<br />
vandrehallen på H.C. Ørstedsinstituttet<br />
findes CarlHenning Pedersens store<br />
mosaikudsmykning Kosmisk Hav. Disse<br />
og andre udsmykninger – også på bygningernes<br />
ydre – vil blive gennemgået<br />
i løbet af kurset. Der vil blive givet en<br />
introduktion til kunstnere og arkitekter<br />
og en gennemgang af stil, teknikker<br />
(fresco, stuk, mosaik, keramik o.lign.),<br />
eventuelle forlæg med mere.<br />
I kurset indgår besøg på blandt andet<br />
Thorvaldsens Museum, Ny Carlsberg<br />
Glyptoteket og H.C. Ørstedsinstituttet.<br />
Entréudgifter afholdes af<br />
deltagerne.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr.<br />
KUNSTHISTORIE – Kirkeudsmykninger<br />
i Danmark i nyere tid<br />
Hold 5154: 9 tirsdage 12.1514<br />
(5/29/4), 19/2 er museumsbesøg<br />
Ved mag .art . Kirsten Dannesboe<br />
Traditionen i dansk kirkekunst har de<br />
sidste årtier været under en sådan forvandling,<br />
at den fra tid til anden har<br />
skabt offentlig debat. Menighedsråd<br />
har truffet dristige og utraditionelle<br />
beslutninger ved at pege på kunstnere<br />
med et anderledes syn på kirkekunstens<br />
kristne motiver. Diskussionen har<br />
især været skarp når talen gik på moderne<br />
kunst i de gamle kirker. Gamle<br />
altertavler har fået nye billeder. Vinduer<br />
forsynet med glasmalerier. Farvesætning<br />
i kirkerum er blevet ændret.<br />
Nye tekstiler designet etc. Spændende<br />
dialog mellem gammelt og nyt er blevet<br />
etableret. Men hvem bestemmer<br />
hvilken kunst der skal være i vore kirker?<br />
Så vidt muligt skal vi følge processen<br />
gennem de forskellige organer fra idé<br />
til indvielse. Aktuelle kunstnere vil bl.a.
være Sven HavsteenMikkelsen, Svend<br />
Wiig Hansen, Erik Heide, Hein Heinsen,<br />
Mogens Jørgensen, Bodil Kaalund,<br />
Bjørn Nørgaard, Peter Brandes, Maja<br />
Lisa Engelhardt, Arne Haugen Sørensen,<br />
John Kørner.<br />
Besøg på udstillingen Giv os i dag . . .<br />
Når kunsten går i kirke, på KØS, 19/2<br />
2013. Transport og entréudgifter afholdes<br />
af deltagerne.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr.<br />
KUNSTHISTORIE – Dansk guldalder:<br />
En fejlfri verden?<br />
Hold 5155: 10 torsdage 14.1516<br />
(7/218/4)<br />
Ved cand .mag . Mathilde Teglgaard<br />
Nielsen<br />
Med udgangspunkt i Glyptotekets<br />
samling af dansk guldalderkunst går<br />
vi i dybden med en af dansk kunsts<br />
absolutte højdepunkter. Dansk guldalderkunst<br />
opstod som et resultat af et<br />
Europa i forandring. Tyske, franske og<br />
italienske inspirationskilder dannede<br />
udgangspunkt for opkomsten af en<br />
særegen stil, som vi endnu i dag fremhæver<br />
og er stolte af. Idylliske hverdagsskildringer,<br />
smægtende portrætter<br />
og truende skovscenarier afslører<br />
en epoke i dansk kunsthistorie, hvor<br />
maleriet tager mange originale udtryk.<br />
På kurset hører vi om tidens længsel<br />
mod det varme syden og drømme om<br />
antikken, om dannelsesrejser til Italien<br />
og om de nationalromantiske idéer,<br />
der spirede herhjemme.<br />
Vi diskuterer endvidere perspektivlære,<br />
professor Eckersbergs indførelse<br />
af friluftsmaleriet og tidens idé om<br />
kunstneren som ‘geni’, når vi afdækker,<br />
hvilke elementer dansk guldalderkunst<br />
består af. Kurset perspektiverer dansk<br />
guldaldermaleri til dansk skulptur fra<br />
det 19. århundrede samt til de antikke<br />
forbilleder, som kan opleves på Glyptoteket.<br />
Kurset runder af med et kig til<br />
datidens nyeste trend; den spirende<br />
impressionisme i Paris.<br />
Ny Carlsberg Glyptotek .<br />
Mødested: Infolounge ved billetsalget<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
KUNSTHISTORIE – Om indflydelsen<br />
af Goethes farvelære på malerkunst,<br />
filosofi og æstetik<br />
Hold 5156: 10 onsdage 14.1516<br />
(6/217/4)<br />
Ved civilingeniør Jørn Ankjær Pedersen<br />
Blandt de mange farveteorier, der refereres<br />
til i kunsthistorisk sammenhæng,<br />
indtager Goethes farvelære en<br />
prominent plads.<br />
Goethes grundsyn udspringer i en<br />
polaritetstanke: At farver opstår af en<br />
vekselvirkning mellem modsat rettede<br />
kræfter i lys og mørke, og at subjektive<br />
farveoplevelser indgår ligeværdigt i<br />
oplevelsen. Endvidere, at farverne i sig<br />
selv bærer en til enhver tid specifik, karakteristisk<br />
betydning. Goethes tilgang<br />
kan kort karakteriseres med ordet holistisk.<br />
I kurset redegøres for, hvilke spor farvelæren,<br />
der udkom i 1810, har sat sig<br />
dels i filosofi og æstetik, dels hos kunstnere,<br />
og hvilke dele af Goethes teorier,<br />
der er blevet lagt vægt på, eventuelt<br />
forkastet.<br />
Indledning: elementer i Goethes<br />
farvelære sat i relation til samtidige og<br />
historiske farveteorier samt vor egen<br />
tids forståelse af farvefænomener. Dernæst:<br />
Runges og Goethes brevveksling,<br />
Turners læsning af Goethes farvelære,<br />
symbolisme, theosofi, Rudolf Steiner,<br />
Itten, Albers, Klee, Kandinsky og Mondrian.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
KUNSTHISTORIE – Det efterstræbte<br />
kollaps<br />
Hold 5123: 10 mandage 12.3014.15<br />
(4/222/4)<br />
Hold 5124: 10 tirsdage 12.3014.15<br />
(5/230/4, ikke 5/3, 16/4)<br />
Ved mag .art ., ph .d . Niels Marup<br />
I perioden omkring den franske revolution<br />
sker der en fundamental forandring<br />
i Europa. Enevælde og monarki<br />
opløses, og der skabes et nyt rum for<br />
eksperimenter i det sociale og politiske.<br />
Demokratiet finder sine potentialer<br />
i en reaktualisering af det antikke<br />
Grækenland. Modsætninger mellem<br />
fornuft og følelser, oplysning og irrationalitet,<br />
væver sig sammen i nye formationer.<br />
Billedkunsten bliver et sted,<br />
hvor erfaringer kan efterprøves og<br />
perspektiveres i forhold til samfundets<br />
nye udfordringer, og filosofien indlemmer<br />
dette under navnet æstetik. Det<br />
nye publikums reaktionsmønstre kræver<br />
begrebsliggørelse som Kants definitioner<br />
på det skønne og det sublime.<br />
Borgeren længtes efter det primitive<br />
og skrækoplevelsen.<br />
I undersøgelsen af det romantiske<br />
maleri inddrages malerne Goya,<br />
Delacroix, Turner, Constable, Friedrich,<br />
Ingres, Runge og Füssli. Demokrati og<br />
individualitet skaber en ny kunst og et<br />
nyt publikum, og netop de visuelle læringsprocesser<br />
bliver de centrale omdrejningspunkter.<br />
(5123) Øregaard Museum, Ørehøj Allé 2,<br />
2900 Hellerup<br />
(5124) Skovhuset ved Søndersø,<br />
Ballerupvej 60, 3500 Værløse<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
KUNSTHISTORIE – Det 20. århundrede:<br />
Danmarksbilleder 1900-1950<br />
Hold 5125: 10 onsdage 10.1512<br />
(6/217/4)<br />
Hold 5126: 10 fredage 10.1512<br />
(8/219/4)<br />
Ved mag .art ., ph .d . Niels Marup<br />
Danmark havde haft demokrati i 50 år,<br />
men først i det 20. århundredes begyndelse<br />
opnår kvinderne valgret og<br />
revselsesretten ophæves. Med industrialisering<br />
og <strong>København</strong>s ekspansion<br />
får Danmark en metropol. Det<br />
begyndende sociale skred er synligt i<br />
Fynbomalernes billeder. I billedkun<br />
43<br />
Linjestudier
44<br />
Linjestudier<br />
sten fletter det sociale og det moderne<br />
formsprog sig ind i hinanden. På den<br />
ene side en vittig og besk Storm P., på<br />
den anden side Lundstrøm og Franciska<br />
Clausen, der åbner for den europæiske<br />
kunsts eksperimenter. Engagement i<br />
både kunst og politik findes hos markante<br />
unge kunstnere som Asger Jorn<br />
og Vilhelm Freddie, der udfordrer smagens<br />
grænser. Spændingen mellem<br />
kongemagt og demokrati står sin prøve<br />
med Påskekrisen. Det er en markant visuel<br />
begivenhed, at kongen overskrider<br />
grænsen til Sønderjylland på den hvide<br />
hest. Rytterkongen, som Helen Schou<br />
fremstiller en statue af. Hensigten er at<br />
se på en periode i danmarkshistorien<br />
gennem analyse af visuelle fænomener.<br />
En billedfortælling om kunst og kultur.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
KUNSTHISTORIE – Historicisme i kunst<br />
og arkitektur<br />
Hold 5157: 5 mandage 17.1519<br />
(18/329/4)<br />
Ved cand .mag . Tina Høegh Nielsen<br />
Man kan foretage flere koblinger mellem<br />
arkitekturen og maleriet i det<br />
sene 1800tal. Agnes SlottMøllers<br />
historiemalerier får genklang i Rosenborgstilens<br />
fejring af Chr. IV’s bygninger.<br />
Historicismearkitekturen kommer<br />
ofte til udtryk i de mange offentlige<br />
byggerier, fx i skoler, asyler, hospitaler,<br />
parker osv.<br />
Fokus på folkeliv og sociale problemer<br />
har malere som fx Henningsenbrødrene<br />
også. De mange nye kirkebygninger<br />
skal indrettes og udsmykkes.<br />
Det giver vind i sejlene til det religiøse<br />
maleri.<br />
Søndre Campus<br />
440 kr.<br />
KUNSTHISTORIE – Portrætmaleri i<br />
Danmark fra renæssance til nutid<br />
Hold 5158: 5 tirsdage 14.1516<br />
(2/430/4)<br />
Ved cand .mag . Tina Høegh Nielsen<br />
Konge og adel var fra renæssanceperioden<br />
portrætmalernes eneste indtægtskilder.<br />
Renæssanceportrætterne<br />
afspejlede kundernes sociale status.<br />
Barokkens paradeportrætter var også<br />
en opvisning i at fremvise magt og status,<br />
men med borgerskabets ændrede<br />
rolle fra begyndelsen af 1800tallet<br />
skete der noget med portrætmaleriet.<br />
Det medførte nye kundegrupper til<br />
malerne og nye måder at fremstille de<br />
portrætterede personer på. Nye familieidealer<br />
skinnede igennem i portrætbestillingerne.<br />
Opfindelsen af fotografiet fik også<br />
stor betydning for portrætmaleriet.<br />
Til at begynde med var det fotografiet,<br />
som lånte maleriets formsprog, senere<br />
blev det omvendt. Endelig vil jeg undersøge,<br />
hvordan det står til med det<br />
malede portræt i dagens Danmark.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
440 kr.<br />
KUNSTHISTORIE – Kunstens<br />
biologi: Introduktion til neuro- og<br />
evolutionæræstetik<br />
Hold 5188: 10 torsdage 14.1516<br />
(14/225/4)<br />
Ved cand .mag . Jon O . Lauring<br />
Hvad sker der i hjernen, når man betragter<br />
et kunstværk? Kan skønhed<br />
i kunsten måles i hjernen? Reagerer<br />
hjernen forskelligt på skulpturer, hvor<br />
det gyldne snit indgår, end hvor det<br />
ikke gør? Hænder det, at kunstnere, der<br />
rammes af hjerneskader (fx efter en<br />
blodprop), efterfølgende skifter kunstnerisk<br />
stil?<br />
Udfordringerne er mange for for<br />
skere, der kaster sig ud i den nye, tværfaglige<br />
disciplin neuroæstetik. For at<br />
undersøge de mekanismer i hjernen,<br />
der ligger til grund for kunstnerisk udfoldelse<br />
og æstetisk erfaring benyttes<br />
forskellige neurovidenskabelige metoder<br />
som fx hjerneskanningsforsøg.<br />
Neuroæstetik undersøger således<br />
hvordan æstetiske og kunstneriske<br />
stimuli behandles i hjernen samt hvad<br />
der i den sammenhæng karakteriserer<br />
æstetiske stimuli.<br />
Et tredje spørgsmål er hvorfor. Hvorfor<br />
opleves nogle genstande som<br />
æstetiske og andre ikke? Og hvorfor er<br />
mennesket på et tidspunkt i vores forhistorie<br />
begyndt at manipulere med<br />
sine omgivelser i æstetisk og symbolsk<br />
retning og således påvirke hinanden<br />
gennem kunstnerisk udfoldelse? Er<br />
menneskets evne til at fremstille og<br />
opleve æstetiske og kunstneriske genstande<br />
opstået som evolutionære tilpasninger<br />
med overlevelsesmæssige<br />
fordele?<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
KUNSTHISTORIE – L’art au féminin<br />
Hold 5189: 5 tirsdage 14.1516<br />
(2/430/4)<br />
Ved ph .d .-stud . Caroline Levisse,<br />
Université de Paris VIII<br />
L’art atil un genre? Y atil un art féminin<br />
et un art masculin? Ces questions<br />
ontelles lieu d’être? … Voici quelquesunes<br />
des interrogations qui nous occuperons.<br />
En écho à quelques expositions<br />
récentes qui ont mis en avant des<br />
femmes artistes, ce cours propose une<br />
introduction aux rapports entre l’art et<br />
le domaine féminin. Nous procèderons<br />
en croisant trois points de vue complémentaires:<br />
le milieu artistique actuel,<br />
le contexte et la perspective historique.<br />
À partir de nombreux exemples,<br />
l’objectif sera de mieux comprendre<br />
la place de la femme dans la création<br />
artistique occidentale. Femme artiste,<br />
dilettante ou artiste professionnelle,<br />
modèle ou idéal, épouse d’artiste, artiste<br />
féministe, stéréotype, etc.: en art,<br />
les femmes sont à la fois objets et sujets,<br />
à la fois créatrices et représentées.<br />
Cette tension marque profondément
les rapports entre art et féminité et<br />
elle est au cœur d’une lutte de pouvoir<br />
dont l’enjeu n’est autre que l’écriture<br />
de l’histoire de l’art.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
440 kr.<br />
KUNSTHISTORIE – Transgressions et<br />
scandales dans l’art des 19e et 20e<br />
siècles<br />
Hold 5190: 10 tirsdage 19.1521<br />
(5/223/4, ikke 26/2)<br />
Ved ph .d .-stud . Caroline Levisse,<br />
Université de Paris VIII<br />
La transgression des valeurs artistiques<br />
et sociales est généralement<br />
considérée comme une caractéristique<br />
essentielle de l’avantgarde et de l’art<br />
contemporain. Depuis Manet jusqu’à<br />
Damien Hirst en passant par Duchamp<br />
et Picasso, de nombreux artistes ont<br />
en effet été perçus comme des provocateurs<br />
car leurs œuvres impliquaient<br />
une remise en cause des normes de<br />
l’art et/ou de la société: ils ont franchi<br />
une ligne et sont allés audelà de ce<br />
qui était permis. Ce cours propose un<br />
point de vue thématique sur l’art occidental<br />
des 19e et 20e siècles, à travers<br />
une réflexion sur les mécanismes de<br />
la transgression et du scandale. Qui<br />
réagit à quelles œuvres et dans quel<br />
contexte? L’artiste atil eu l’intention<br />
de provoquer son audience? La provocation<br />
atelle une utilité, une fonction?<br />
Enfin, si, comme l’affirme le critique<br />
d’art Pierre Cabanne, “toute création<br />
implique un scandale”, y atil une particularité<br />
de l’art moderne et de l’art<br />
contemporain dans ce domaine?<br />
Søndre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
KUNSTHISTORIE – Den gotiske<br />
katedral: Før og nu<br />
Hold 5191: 10 fredage 12.1514<br />
(8/219/4)<br />
Ved mag .art . Birgitte Zacho<br />
Den gotiske katedral er omdrejningspunktet<br />
for dette kursus. Fra katedralerne<br />
begynder at rejse sig over middelalderbyerne<br />
i 1100tallet til i dag,<br />
følger vi opfattelsen af den gotiske<br />
katedral, som til alle tider har været<br />
svær at ignorere. Forskellige tider har<br />
forholdt sig forskelligt til disse arkitektoniske<br />
kraftpræstationer – ikke altid<br />
lige positivt. I 1700 og 1800tallet var<br />
der en stor fascination af gotikken og<br />
middelalderen i det hele taget.<br />
Med udgangspunkt i 1800tallets<br />
opfattelse og fortolkning vil vi tale<br />
om gotikkens egen selvopfattelse og<br />
spændet mellem 1800tallets forestillinger<br />
og gotikkens, ligesom vi også vil<br />
se på eksempler på, hvordan glasmosaikker<br />
og det gotiske udtryk er blevet<br />
nyfortolket i moderne kunst og popkultur<br />
i vor egen tid. Kurset giver et<br />
indblik i den kristne symbolik, der ligger<br />
til grund for katedralerne, ligesom<br />
det giver forståelse for, hvad der har<br />
draget senere tider.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
KUNSTHISTORIE – Kunsten i naturen –<br />
naturen i kunsten<br />
Hold 5192: 10 mandage 14.1516<br />
(4/222/4)<br />
Ved mag .art . Birgitte Zacho<br />
Det sene 1700tal er kendetegnet<br />
ved en enorm interesse for naturen.<br />
Mange elementer af vores nutidige<br />
naturopfattelse grundlægges i denne<br />
periode. Det bliver populært at nyde<br />
naturen, spadsere i den og i det hele<br />
taget forholde sig til den som et rum,<br />
der kan bidrage til menneskets velbefindende.<br />
Naturen danner grobund for<br />
den enkeltes dannelse, et frirum man<br />
kan trække sig tilbage til, for at genfinde<br />
sig selv som menneske.<br />
I denne naturrevolution spiller den<br />
schweiziskfranske filosof JeanJacques<br />
Rousseau en afgørende rolle, da han<br />
italesætter disse tendenser i sine både<br />
populære og kontroversielle værker.<br />
Kurset vil undersøge hvorledes naturopfattelsen<br />
ændrer sig op gennem<br />
1700tallet, og hvorledes dette manifesterer<br />
sig i billed og havekunsten både<br />
i Europa og herhjemme. Vi vil tage<br />
rundt på museer, i parker og komme<br />
ind og se udsmykninger, der ellers ikke<br />
er tilgængelige for offentligheden. Der<br />
vil indgå museumsbesøg i kurset, evt.<br />
entréudgifter afholdes af kursisterne.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
KUNSTHISTORIE – Anna Ancher og<br />
Vilhelm Hammershøi: Maleriets stille<br />
nærvær<br />
Hold 5193: 10 onsdage 14.1516<br />
(6/217/4)<br />
Ved mag .art . Tea Baark Mairey<br />
Det intime og nære optager mange<br />
kunstnere i slutningen af 1800tallet.<br />
Anna Ancher og Vilhelm Hammershøi<br />
er nogle af de kunstnere, der bevæger<br />
sig væk fra historiske og litterære<br />
emner, for i stedet at koncentrere sig<br />
om skildringer af hverdagslivet. I deres<br />
malerier viger det fortællende indhold<br />
pladsen for det nære og udramatiske,<br />
der hos dem ikke findes i en iscenesættelse<br />
af hjemmet og familielivet, men i<br />
stedet er at finde i de tætte relationer<br />
mellem møbler, genstande, rummet,<br />
lyset eller mellem de skildrede personer.<br />
Maleriets stemning, atmosfære og<br />
selve malearbejdet, penselstrøgene<br />
og farverne synes at gestalte et nærvær,<br />
der ikke udelukkende er knyttet til<br />
motiverne, men også hænger sammen<br />
med selve maleriets struktur og komposition.<br />
Billederne kan næsten virke<br />
som indgående undersøgelser af det<br />
intense nærvær, der har at gøre med<br />
en sanset og kropslig erfaring af ver<br />
45<br />
Linjestudier
46<br />
Linjestudier<br />
den. Museumsbesøg indgår. Entréudgifter<br />
betales af kursisterne.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
KUNSTHISTORIE – Eget ateliet:<br />
Kvindelige kunstnere fra renæssancen<br />
til det 20. århundrede<br />
Hold 5194: 10 tirsdage 14.1516<br />
(5/216/4)<br />
Hold 5175:10 tirsdage 17.1519<br />
(5/216/4)<br />
Ved mag .art . Annette Stabell<br />
Selv om kvinder var forment adgang<br />
til akademierne indtil slutningen af<br />
1800tallet, lykkedes det for et fåtal at<br />
realisere et liv som udøvende kunstner<br />
og at opnå anerkendelse.<br />
En af de tidligst kendte er den italienske<br />
senrenæssanceportrætmaler Sofonisba<br />
Anguissola, der understøttet af<br />
faren fik privatundervisning af tidens<br />
kunstnere. Portrætgenren befordrede<br />
ligeledes den venetianske Rosalba Carrieras<br />
succes som rokokoens foretrukne<br />
portrætmaler såvel som VigéeLebrun,<br />
MarieAntoinettes hofmaler, der henrev<br />
med sine forførende kvindeportrætter.<br />
Berthe Morisot nød almindelig respekt<br />
i gruppen af impressionister og gjorde<br />
lige som Anna Ancher det nære til sit<br />
maleriske domæne. Social nød blev<br />
temaet i grafikeren Käthe Kollwitz ekspressive<br />
skildringer, mens finnen Helene<br />
Schjerfbeck viste sin styrke i psykologiske<br />
portrætter. Kurset præsenterer<br />
desuden mindre kendte kunstnere og<br />
slutter med malere som Frida Kahlo og<br />
Giorgia O’Keeffe.<br />
(5194) Det Informationsvidenskabelige<br />
Akademi<br />
(5175) Søndre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
KUNSTHISTORIE – Fra van Eyck til<br />
Brueghel: Flamsk malerkunst 1400-<br />
1550<br />
Hold 5195: 1 lørsøndag 10.1516<br />
(20/421/4)<br />
Ved museumsdirektør, mag .art . Nils<br />
Orth, Kunstmuseet i Tórshavn<br />
At se verden på ny. Det er den oplevelse,<br />
man får, når man møder de udsøgte<br />
værker af de flamske mestre fra<br />
1400 og 1500tallet, hvad enten det<br />
drejer sig om Jan van Eycks magiske<br />
detaljerealisme eller Hieronimus Boschs<br />
omvendte verden. Tidens flamske<br />
kunst har også andet at byde på, som<br />
den dramatiske intensitet hos Rogier<br />
van der Weyden og Hugo van der Goes,<br />
for ikke at tale om humoren og kraften<br />
i Pieter Bruegel d. Ældres fortælling om<br />
bonden og hans natur.<br />
Solid borgerlighed, høvisk forfinelse,<br />
gotisk fantasi og renæssancens orden<br />
løber sammen i et af kunsthistoriens<br />
store nybrud. Ars nova, den nye kunst,<br />
var samtidens betegnelse, og det er<br />
den, vi skal lære at kende i dette weekendkursus<br />
med en gennemgang af<br />
dens hovedværker fra van Eycks Arnolfinis<br />
bryllup til Bruegels Jægerne i<br />
sneen.<br />
Søndre Campus<br />
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)<br />
KUNSTHISTORIE – Louisiana og<br />
popkunsten<br />
Hold 5196: 8 mandage 10.1512<br />
(25/229/4) + 1 fredag 14.1518<br />
(5/4)<br />
Ved cand .mag . Trine Holm<br />
I 1958 bliver popkunst for første gang<br />
brugt som betegnelse – samme år<br />
grundlægges kunstmuseet Louisiana.<br />
Kurset følger de to spor: Museet som<br />
sted og popkunst som fænomen. Begge<br />
fortæller noget om den samtid, de<br />
er en del af, benytter sig af, udvikler sig<br />
i kraft af. Louisianas oprindelige ønske<br />
om at være et demokratisk mødested<br />
for alle, og popkunst, der søger at opløse<br />
skellet mellem low art og high art.<br />
Vi skal se nærmere på Louisianas<br />
samling, udstillingspraksis og arkitektur,<br />
med fokus på de amerikanske<br />
popkunstnere som Andy Warhol, Roy<br />
Lichtenstein, Claes Oldenburg, Robert<br />
Rauchenberg og Jim Dine, samt<br />
de kunstretninger, popkunsten influerer<br />
i 60’erne eksempelvis de franske<br />
’nouveaux réalistes’ og Per Kirkebys<br />
masonitter. Helt frem til i dag har popkulturen<br />
sat sit aftryk, fra 80’ernes<br />
ironidyrkelse til samtidens neopop og<br />
politisk pop. Den 5/4 foregår på Louisiana<br />
for at se udstillingen om popkunst.<br />
Kursisten afholder selv entréudgift.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
KUNSTHISTORIE – Dansk<br />
samtidskunst<br />
Hold 5180: 10 torsdage 16.1518<br />
(7/218/4)<br />
Ved cand .phil . Pia Høy<br />
Den danske kunstscene er i dag præget<br />
af stor mangfoldighed. Der er<br />
kunstnere der beskæftiger sig med<br />
maleri som Lise Blomberg Andersen<br />
og John Kørner, andre der relateres til<br />
installationskunst som Olafur Eliasson<br />
og Frans Jacobi, og nogle der arbejder<br />
med video som Peter Land og Gitte Villesen.<br />
Mange kunstnere arbejder også<br />
med andre medier end deres foretrukne,<br />
hvis det passer dem, for det er ofte<br />
det tematiske, der binder den enkelte<br />
kunstners værker sammen.<br />
På kurset vil vi beskæftige os med en<br />
lang række kunstnere, der repræsenterer<br />
traditionelle og nyere medier – fra<br />
maleri og skulptur til konceptkunst og<br />
massemedieret kunst. Kurset inkluderer<br />
desuden besøg hos en spændende<br />
dansk kunstner: Elisabeth Toubro, som<br />
har skabt Byfraktal ved den Sorte Diamant<br />
i <strong>København</strong>. Filmklip indgår.<br />
Sorø Kunstmuseum<br />
1.118 kr. (rabatpris: 1.018 kr.)<br />
KUNSTHISTORIE – Rodin og fransk<br />
skulptur i slutningen af 1800-tallet<br />
Hold 5160: 5 fredage 14.1516<br />
(15/215/3)<br />
Ved mag .art . Tea Baark Mairey<br />
Rodin er som billedhugger i slutningen<br />
af det 19. århundrede ikke til at komme
udenom. Han er både forankret i skulpturtraditionen<br />
og en forrygende fornyer<br />
af samme. Med den menneskelige<br />
krop som sit evige omdrejningspunkt<br />
kredser han, i et ekspressiv og sanseligt<br />
sprog, om eksistentielle temaer som<br />
livet, døden og erotikken. Han synes at<br />
undersøge og udforske selve skulpturens<br />
egenart og potentiale såvel som<br />
bevægelsen, formen, materialet og den<br />
kunstneriske skabelse.<br />
I hans skulpturer strækkes, sammentrykkes<br />
og fragmenteres kroppene,<br />
således at det figurative og abstrakte<br />
former smelter sammen, hvilket har<br />
til formål at nå den stærkeste udtrykskraft.<br />
Rodin var langtfra den eneste i<br />
perioden, der var optaget af eksistentielle<br />
emner. Hans begavede muse, model<br />
og elev, Camille Claudel, kredsede<br />
om kroppen i et intenst og ofte melankolsk<br />
sprog, men også de akademiske<br />
billedhuggere dyrkede kroppen og det<br />
sensuelle og udtryksfulde. Besøg på<br />
Glyptoteket indgår.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
440 kr.<br />
SOMMeRKURSeR<br />
KUNSTHISTORIE – Mesterværker på<br />
<strong>København</strong>s museer<br />
Hold 5179: manfredag 1112.30<br />
(3/67/6)<br />
Ved mag .art ., ph .d . Erik Brodersen<br />
<strong>København</strong>s og Nordsjællands museer<br />
og slotte har en overflod af kunstværker.<br />
Vi markerer forskellen mellem<br />
dem, hvor nogle oprindelig er kongelige<br />
slotte, andre opført af privatmæcener<br />
og atter andre offentligt<br />
tænkt fra begyndelsen. Vi betragter<br />
samlingernes dermed sammenhængende<br />
divergens, idet de tegner billedkunstens<br />
udvikling fra renæssance<br />
til moderne tid. Vi besøger følgende<br />
museer: 1. Frederiksborg Slot (kgl. slot<br />
og senere nationalhistorisk museum).<br />
2. Rosenborg Slot (oprindelig Christian<br />
IV’s villa, nu kgl. kronologisk samling).<br />
3. Ældre dansk og udenlandsk kunst på<br />
Statens Museum for Kunst (bl.a. inspireret<br />
af Napoleon III’s Louvre). 4. Fransk<br />
salonskulptur, impressionisme og<br />
symbolisme på Ny Carlsberg Glyptotek<br />
(brygger Jacobsens gave til <strong>København</strong>,<br />
tegnet af Wilhelm Dahlerup og senere<br />
viderebygget). 5. Statens Museum for<br />
Kunst. Dansk impressionisme, kubisme<br />
og surrealisme, fransk fauvisme omkring<br />
Matisse. Mødested første gang<br />
ved billetsalget på Frederiksborg Slot.<br />
Da vi ofte kommer gratis ind, venligst<br />
undlad at købe billet til Erik Brodersen<br />
kommer.<br />
Museumsbesøg<br />
440 kr.<br />
KUNSTHISTORIE – En Cobra i<br />
Hareskoven: Det vitale menneske og<br />
det ekspressive maleri<br />
Hold 5128: manfredag 10.1514.45<br />
(3/67/6)<br />
Ved mag .art ., ph .d . Niels Marup<br />
I omkring 100 år er det ekspressive maleri<br />
blevet en tilbagevendende udtryksmåde,<br />
der forener kritiske og positive<br />
visioner om verden. Det ekspressive,<br />
der eksperimenterer med udtryksformen,<br />
inddrager altid et opgør med<br />
traditionens dogmer og er banebrydende<br />
nyskabende. Det gælder maleriet<br />
i begyndelsen af det 20. århundrede,<br />
og ikke mindst gælder det for<br />
Cobra bevægelsens vitale sprudlende<br />
udfoldelse i perioden lige efter 2. verdenskrig.<br />
Den amerikanske abstrakte<br />
ekspressionisme og Cobra genskabte<br />
kunsten med inspiration i alt det, der<br />
havde været fortrængt i totalitarismens<br />
Tyskland.<br />
Kurset, der undersøger det ekspressive<br />
maleri, foregår i Skovhuset mens<br />
den islandske Cobrakunstner, Svavar<br />
Gudnason, udstiller. Han blev uddannet<br />
ved Kunstakademiet i <strong>København</strong>,<br />
og ligesom Asger Jorn studerede han<br />
hos Fernand Leger i Paris og blev en del<br />
af dette livsbekræftende maleri. Med<br />
fokus på Cobra er det hensigten at<br />
analysere de erkendelsesmuligheder<br />
ekspressionismen har for publikum.<br />
Skovhuset ved Søndersø,<br />
Ballerupvej 60, 3500 Værløse<br />
1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.)<br />
KUNSTHISTORIE – Se på guldalderen i<br />
<strong>København</strong><br />
Hold 5129: manfredag 10.1514.45<br />
(10/614/6)<br />
Ved mag .art ., ph .d . Niels Marup<br />
Guldalder er en kvalitetsbetegnelse for<br />
et kulturelt højdepunkt, og det er blevet<br />
navnet på dansk billedkunst i første<br />
halvdel af 1800tallet, hvor borgerskabets<br />
smag udvikler sig og bliver den<br />
mest betydningsfulde. Kongehuset er<br />
ikke længere den dominerende aftager<br />
af kunst, og der er en række nye bestillere<br />
samtidig med, at uddannelsesniveauet<br />
for de danske billedkunstnere<br />
forbedres.<br />
Kurset undersøger, hvad der karakteriserer<br />
danske billeder og skulpturer i<br />
denne periode og hvordan den sociale<br />
betydning kan forstås. Det betragtes<br />
som en glansperiode indenfor dansk<br />
billedkunst, men hvad er det, billederne<br />
fortæller? Billedernes temaer er<br />
primært portrættet, familien og det<br />
danske landskab, men der er også genrebilleder<br />
og rejseskildringer fra det<br />
fremmede.<br />
Der skiftes mellem kunsthistoriske<br />
udredninger samt billedanalytiske<br />
undersøgelser og museumsbesøg på<br />
Statens Museum for Kunst, Glyptoteket,<br />
Hirschsprungs Samling og Thorvaldsens<br />
museum. Transport og entréudgifterne<br />
afholdes af deltagerne.<br />
Søndre Campus<br />
1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.)<br />
KUNSTHISTORIE – Fra Giacometti til<br />
Elmgreen & Dragset<br />
Hold 5181: 1 lørsøndag 11.1517<br />
(1/62/6)<br />
Ved cand .mag . Trine Holm<br />
Skulpturer skal opleves live. For mødet<br />
med skulpturen er en kropslig erfaring<br />
i en gensidig ”dialog” beskuer og værk<br />
47<br />
Linjestudier
48<br />
Linjestudier<br />
i mellem. På kunstmuseet Louisiana er<br />
hver skulptur placeret under nøje hensyntagen<br />
til ”genius loci” – stedets ånd,<br />
så natur/arkitektur/kunstværk bliver<br />
hinandens medspillere og forstærker<br />
oplevelsen for beskueren.<br />
Vi skal se på nogle af de vigtigste udviklinger<br />
i skulpturen i det 20. og 21. århundrede<br />
som Giacomettis surrealistiske<br />
og siden ekspressive bronzer efter<br />
2. verdenskrig, Henry Moores organiske<br />
kvindelandskaber, Henry Heerups eventyrverden,<br />
Alexander Calders mobiler/<br />
stabiler og ikke mindst stedsspecifikke<br />
værker i samtidskunsten som Richard<br />
Serra, George Trakas og Elmgreen &<br />
Dragset. Til perspektivering og sammenligning<br />
bliver der inddraget eksempler<br />
fra andre skulpturscener i<br />
Europa samt fra Louisianas permanente<br />
malerisamling. Mødested 1. gang:<br />
Inden for Louisianas hovedindgang. 2.<br />
juni: Per Kirkebys skulptur ved Humlebæk<br />
Station. Husk fornuftigt (fod)tøj da<br />
vi skal være både inde og ude. Kurset<br />
egner sig ikke til gangbesværede. Kursisten<br />
afholder selv udgifter til entré.<br />
Louisiana Kunstmuseum<br />
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)<br />
KUNSTHISTORIE – Før guldalderen<br />
Hold 5182: manfredag 10.1514.45<br />
(10/614/6)<br />
Ved mag .art . Birgitte Zacho<br />
C.W. Eckersberg er næsten lige siden<br />
sin død blevet kaldt dansk malerkunsts<br />
fader, men også han havde et ophav.<br />
Dette kursus beskæftiger sig med den<br />
periode, der gik forud for guldalderen.<br />
Perioden blev tegnet af kunstnere som<br />
N.A. Abildgaard, der gennem sine historiemalerier<br />
illustrerede kongernes<br />
historie, men samtidig havde et kritisk<br />
blik på monarkiets berettigelse, Jens<br />
Juel, der med sine talrige portrætter<br />
satte ansigter på tiden og Johannes<br />
Wiedewelt, der med sine skulpturer<br />
hylder patriotismen.<br />
Alle kunstnere, der fortolkede deres<br />
samtid i en periode, hvor en blomstrende<br />
handel sørgede for gode økonomiske<br />
kår, og hvor de reformatoriske<br />
og revolutionære strømninger fra<br />
Europa også prægede den hjemlige<br />
scene, ikke mindst i de år hvor Struen<br />
see regerede i den sindssyge konge,<br />
Christian IIV’s sted. Der vil indgå museumsbesøg,<br />
evt. entréudgifter afholdes<br />
af kursisterne.<br />
Søndre Campus<br />
1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.)<br />
MUSIKVIDENSKAB<br />
Studieleder: Organist, cand .mag ., ph .d .<br />
Eva Maria Jensen<br />
MUSIKVIDENSKAB – Musikhistorie:<br />
Musikinstrumenternes historie<br />
(grundmodul)<br />
Hold 4051: 10 onsdage 17.1519<br />
(6/217/4)<br />
Ved cand .mag . Agneta Mei Hytten<br />
Kurset henvender sig til alle med interesse<br />
for musikinstrumenternes historie,<br />
rigt illustreret med billeder og<br />
lydeksempler. Vi hører desuden om<br />
instrumentgruppernes forskellige notationsformer<br />
og ser på opbygningen<br />
af orkestertyper gennem tiderne. En<br />
weekend i kursusperioden arrangeres<br />
en ekskursion til Nationalmuseets samlinger<br />
af tidlig brug af instrumenter i<br />
menneskets udviklingshistorie.<br />
Vi skal også høre om det spændende<br />
byggeprojekt, der foregår i samarbejde<br />
mellem Nationalmuseet og Det kgl.<br />
Danske Musikkonservatorium, her åbner<br />
det nye Musikmuseum i Danmark<br />
ultimo 2013. Litteratur: Musikinstrumenternes<br />
historie af Mogens Andersen,<br />
MAmusik, 1999.<br />
Musica Art, Strandvejen 163, 3 . th .<br />
2900 Hellerup<br />
880 kr.<br />
MUSIKVIDENSKAB – Musikkens former<br />
(grundmodul)<br />
Hold 4052: 10 onsdage 17.1519<br />
(13/224/4)<br />
Ved cand .mus . Kasper Rofelt<br />
Formlære er en af de vigtigste discipliner<br />
indenfor klassisk musikteori. Kurset<br />
er en introduktion til de mest elementære<br />
og mest brugte former i den<br />
klassiske musik. Vi vil beskæftige os<br />
med musik fra mange forskellige epoker<br />
i musikhistorien for at belyse, hvad<br />
begrebet ”form” egentlig dækker over,<br />
og hvordan forskellige komponister<br />
har forholdt sig til dette absolut basale<br />
fænomen.<br />
Kurset vil indeholde eksempler på<br />
former i fx helt enkle sange, kortere<br />
klaverstykker, men også større værker.<br />
Vi vil desuden forsøge at besvare<br />
spørgsmål som: Hvad betyder form for<br />
vores oplevelse af musikken? Hvordan<br />
opstår form? Findes der formløs musik?<br />
Er form nødvendig?<br />
Søndre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
MUSIKVIDENSKAB – Musikteori<br />
(grundmodul)<br />
Hold 4053: 10 mandage 17.1519<br />
(18/26/5)<br />
Ved cand .mag . Lone Bang Hemmeth<br />
Musiklytning og praktisk musikudøvelse<br />
bliver sjovere jo mere man ved<br />
om den bagvedliggende teori. På dette<br />
kursus vil vi arbejde indgående med<br />
dur/molsystemet, kvintcirklen, akkorder<br />
og rytmik. Vi arbejder både teoretisk<br />
og praktisk med musikken: vi analyserer<br />
sange fra vores store sangskat<br />
og lytter til og analyserer de kendte<br />
klassikere.<br />
Musikkens parametre: melodi, rytme<br />
og harmonik (både akkorder og<br />
becifring) vil blive gennemgået nøje<br />
og det interessante samspil mellem<br />
disse tre parametre vil herefter både<br />
berige musikoplevelsen og musikudøvelsen.<br />
Det er en fordel at man kender den<br />
allermest basale musikteori, og som<br />
grundbog kan det anbefales at låne<br />
eller købe Johannes Grønager: Nøgle
til musikken fra forlaget Systime. Tekstmateriale<br />
udleveres.<br />
Søndre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
MUSIKVIDENSKAB – Fyraftensopera<br />
Hold 5087: 5 torsdage 17.1519<br />
(14/214/3)<br />
Ved cand .mag . Susanne Keiding;<br />
organist, cand .mag ., ph .d . Eva Marie<br />
Jensen; cand .mag . Christian Andersen<br />
Brendholdt<br />
Fyraftensopera introducerer operaforestillinger<br />
på Operaen/Det Kgl. Teater. Vi<br />
sætter fokus på operaernes handling,<br />
komponisterne, iscenesættelsen, sangere<br />
og instruktører. Det er operaintroduktion<br />
i den korte form, der giver<br />
en kvalificeret baggrund for at opleve<br />
forårets operaforestillinger: Pendereckis<br />
Djævlene fra Loudun; Puccinis Il Trittico;<br />
Kappen, Søster Angelica og Gianni<br />
Schicchi; Wagners Tannhäuser og Puccinis<br />
Tosca.<br />
Søndre Campus<br />
440 kr.<br />
MUSIKVIDENSKAB –<br />
Torsdagskoncerterne i DR Byens<br />
koncertsal<br />
Hold 5088: 10 tirsdage 14.1516<br />
(5/216/4)<br />
Ved cand .mag . Susanne Keiding og<br />
musikhistoriker Preben Albrechtsen<br />
Torsdagskoncerterne i Koncertsalen i<br />
DR Byen er fyldt med prægtig musik.<br />
Der kommer berømte dirigenter og<br />
solister for, sammen med DR Symfoniorkestret,<br />
at opføre musik af et bredt<br />
udsnit af musikhistoriens komponister,<br />
kendte og mere ukendte, ældre og<br />
nyere.<br />
På dette kursus vil vi gennemgå udvalgte<br />
værker fra hver uges torsdagskoncert<br />
om tirsdagen i samme uge,<br />
så man er godt rustet til et besøg i<br />
Koncertsalen eller en koncert hjemme<br />
i stuen ved radioen. Vi vil fortælle<br />
om komponisterne og deres placering<br />
i musikhistorien, men værkerne,<br />
selve musikken, vil naturligvis være i<br />
fokus.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
MUSIKVIDENSKAB – Concerto<br />
Copenhagen<br />
Hold 5089: 5 lørdage 12.1516<br />
(9/2, 2/3, 23/3, 13/4, 27/4)<br />
Ved cand .mag . Knud Ketting<br />
Kan man høre, hvor en barokkomponist<br />
er født? Hvorfor genbrugte mange<br />
af tidens komponister deres musik<br />
og måske endda i radikalt forskellige<br />
sammenhænge? Er der fordele ved at<br />
spille datidens musik på tidstro instrumenter,<br />
eller er det ligegyldigt? Det er<br />
blot nogle af de spørgsmål, vi sammen<br />
skal finde svarene på, når vi prøver at<br />
trænge ind bag den ofte blændende<br />
facade i barokkens og den tidlige klassiks<br />
musik.<br />
Kurset tjener som forberedelse til og<br />
efterbehandling af orkestret Concerto<br />
Copenhagens optræden i Garnisons<br />
Kirke og andetsteds. Mange af musikeksemplerne<br />
vil derfor være hentede<br />
fra orkestrets aktuelle repertoire. Men<br />
undervisningen er bevidst tilrettelagt<br />
således, at også deltagere, der ikke<br />
overværer disse koncerter eller kun enkelte<br />
af dem, vil kunne have udbytte af<br />
at deltage.<br />
Søndre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
MUSIKVIDENSKAB – Musik i<br />
hagekorsets skygge<br />
Hold 5183: 10 onsdage 12.1514<br />
(6/217/4)<br />
Ved cand .mag . Knud Ketting<br />
Med nazisternes magtovertagelse<br />
opstod der pludselig nogle lakuner i<br />
det tyske musikliv. En komponist som<br />
Mendelssohn havde været elsket gen<br />
nem generationer. Men pludselig var<br />
hans musik blevet tabu, ikke fordi den<br />
var dårlig, men fordi den var skrevet af<br />
en jøde, og dermed var den per definition<br />
uspillelig.<br />
Hvad gjorde nazismens kulturideologer<br />
for at fylde musik i lakunerne?<br />
Og hvilke muligheder gav de jødiske<br />
komponister, der ikke nåede væk fra<br />
Tyskland i tide?<br />
Nutidens tyske musikforskere har<br />
efterhånden selvransaget perioden<br />
så grundigt, at der findes masser af<br />
spændende dokumentation tilgængelig,<br />
så vi i lyd og billeder kan komme<br />
ind på livet af denne kontroversielle<br />
periode i tysk musikhistorie.<br />
Med til billedet hører også, at ikketyske<br />
komponister som franske Olivier<br />
Messiaen skrev nogle af deres bedste<br />
værker i tysk krigsfangenskab. Så der er<br />
spændende stof at tage fat på.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
MUSIKVIDENSKAB – Ti nye klassikere<br />
du bør kende<br />
Hold 5090: 1 lørsøndag 10.1516<br />
(16/217/2)<br />
Ved cand .mus . Kasper Rofelt<br />
Dette kursus indeholder 10 klassikere,<br />
som er mesterværker inden for musiklitteraturen<br />
og som har vist sig særdeles<br />
slidstærke og populære blandt<br />
publikum.<br />
Vi koncentrerer os om disse værker<br />
for at finde ud af deres placering i forhold<br />
til samtiden og blandt de genrer,<br />
de repræsenterer, deres betydning for<br />
musikhistorien og ikke mindst årsagen<br />
til deres popularitet.<br />
Biografisk materiale om komponister<br />
bliver inddraget i relevant omfang.<br />
Forslag til videre lytning hører desuden<br />
med, så egne studier er mulige<br />
efter studiets afslutning.<br />
– Mozart: Serenade nr. 10 i Bdur, KV<br />
361 Gran Partita<br />
– Beethoven: Klaversonate nr. 32 i cmol,<br />
opus 111<br />
– Vivaldi: Violinkoncerter op. 8, nr. 1 4,<br />
De fire årstider<br />
– Paul Dukas: Troldmandens Lærling,<br />
symfonisk digt<br />
– Mahler: Symfoni nr. 9 i Ddur<br />
49<br />
Linjestudier
50<br />
Linjestudier<br />
– Bartok: Musik for strengeinstrumenter,<br />
slagtøj og celeste<br />
– Schostakovich: Symfoni nr. 10 i emol,<br />
opus 93<br />
– J.S. Bach: Cembalokoncert i dmol,<br />
BWV 1052<br />
– R. Strauss: Don Juan, symfonisk digt<br />
– Brahms: Klaverstykker opus 117, 118<br />
og 119<br />
Søndre Campus<br />
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)<br />
MUSIKVIDENSKAB – De symfoniske<br />
genrer<br />
Hold 5091: 1 lørsøndag 10.1516<br />
(23/324/3)<br />
Ved cand .mus . Kasper Rofelt<br />
Symfonier, solokoncerter, symfoniske<br />
variationer og ouverturer. Dette er blot<br />
få eksempler på genrer, der involverer<br />
symfoniorkesteret. Vi beskæftiger os<br />
med musik fra mange forskellige perioder<br />
i musikhistorien for at finde ud af,<br />
hvordan disse genrer har udviklet sig<br />
til i dag, og hvordan de hver især har<br />
spejlet sig i deres samtid.<br />
Det bliver en omfangsrig og afvekslende<br />
rejse, som inkluderer betydelige<br />
værker af fx J.S. Bach, Mozart, Brahms<br />
og Mahler.<br />
Studiet er velegnet for både de helt<br />
nye, samt de mere rutinerede lyttere af<br />
klassisk musik.<br />
Søndre Campus<br />
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)<br />
MUSIKVIDENSKAB – Udviklingen i<br />
Mozarts operatyper<br />
Hold 5092: 1 lørsøndag 10.1516<br />
(2/33/3)<br />
Ved cand .mag . Bjørn Steding-Jessen<br />
Næsten guddommelig i sit talent<br />
kunne Mozart det hele, men satsede<br />
primært på en karriere som operakomponist.<br />
Hans i alt 20 operaer (inkl.<br />
to fragmenter) er lavet nogenlunde<br />
ligeligt indenfor tre typer, som er meget<br />
forskellige mht. stil, traditioner,<br />
konventioner, muligheder og begrænsninger.<br />
Der er fx stor forskel på, hvor<br />
hurtigt handlingerne udspiller sig og<br />
dermed forståelsen og oplevelsen af<br />
dramaet og Mozarts musikalske dis<br />
positioner, som bliver illustreret med<br />
relevante musikeksempler.<br />
Det er bl.a. kursets formål at kategorisere<br />
hans operaer indenfor disse tre<br />
typer og at se på de forskellige ambitioner,<br />
han havde mht. den klassiske<br />
italiensksprogede alvorsfulde opera,<br />
den dengang moderne komiske opera<br />
og det tysksprogede syngespil. Det giver<br />
et klart billede af, hvad det var, han<br />
overordnet set ville med operagenren;<br />
hans operafilosofi, og vi skal ikke<br />
mindst se på, hvordan han udviklede<br />
de tre typer, så de hver især kom til at<br />
udgøre et klimaks i operahistorien.<br />
Søndre Campus<br />
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)<br />
MUSIKVIDENSKAB – Britten: 100 år<br />
Hold 5094: 10 onsdage 14.1516<br />
(6/217/4)<br />
Ved musikhistoriker Preben Albrechtsen<br />
og cand .mag . Michael Garnæs<br />
I 2013 er det 100 år siden, den store<br />
engelske komponist Benjamin Britten<br />
blev født. Det fejrer vi med et kursus,<br />
hvor han kommer i centrum med de<br />
mange skelsættende værker, der har<br />
gjort ham berømt. Både som stor national<br />
komponist og som den, der om<br />
nogen fik placeret den engelske musik<br />
på verdenskortet.<br />
Undervejs vil der blive givet talrige<br />
eksempler på spændvidden i hans produktion<br />
– lige fra sange og kammermusik<br />
til de store vokalværker (War<br />
Requiem etc.) og de mange operaer<br />
(Peter Grimes, Billy Budd, Døden i Venedig<br />
etc.). Også hans betydning som<br />
udøvende kunstner, dirigent og pianist<br />
vil blive belyst, ligeledes med hans musikpædagogiske<br />
engagement og hans<br />
indflydelse på udviklingen af det engelske<br />
tonesprog.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
SOMMeRKURSeR<br />
MUSIKVIDENSKAB – Musikhistorie på<br />
en uge<br />
Hold 5096: manfredag 10.1514.45<br />
(10/614/6)<br />
Ved cand .mag . Agneta Mei Hytten<br />
Kurset er for alle, der ønsker at få et<br />
overblik over den europæiske musikhistorie<br />
via komponisterne og deres hovedværker,<br />
og vi lytter til musik fra den<br />
tidlige middelalder til vore dages jazz og<br />
ny musik. Vi gennemgår træk af de vestlige<br />
klassiske musikalske genrer: middelalder,<br />
renæssance, barok, wienerklassik,<br />
romantik, impressionisme, ekspressionisme,<br />
tolvtonemusik og avantgardestilarter<br />
i det 20. og 21. århundrede.<br />
I perioden 17001900 holdes fokus på<br />
musikdramatik og symfoni med navne<br />
som bl.a. Haydn, Mozart, Beethoven,<br />
Schumann, Puccini, Wagner, Mahler,<br />
Debussy, Berg og for perioden efter 1945<br />
på dansk musik med enkelte eksempler<br />
på internationale påvirkninger heraf. For<br />
jazzens vedkommende gennemgår vi<br />
jazzharmonikken og lytter til den tidlige<br />
blues, New Orleans, Bebop, kendte solister<br />
og Big Bands. Som appetitvækker og<br />
inspiration til at høre mere af den nyere<br />
nordiske musik, får vi mulighed for at<br />
møde en kendt dansk komponist en af<br />
kursusdagene.<br />
Musica Art, Strandvejen 163, 3 . th .<br />
2900 Hellerup<br />
1.056 kr.<br />
MUSIKVIDENSKAB – Strauss og Puccini:<br />
Forskelle og ligheder<br />
Hold 5097: manfredag 10.1514.45<br />
(5/89/8)<br />
Ved cand .mag . Bjørn Steding-Jessen<br />
Stiller man Verdi overfor Wagner er der<br />
tale om en ret klar italiensk hhv. tysk<br />
operakultur. I tilfældet med deres to væsentligste<br />
arvtagere Puccini (18581924)<br />
og Strauss (18641949) tegner der sig et<br />
på samme tid mere nuanceret og bredere<br />
stilistisk billede. En sammenstilling<br />
og sammenligning af de to komponister<br />
er derfor ikke kun historisk og stilistisk<br />
meget interessant, men også musikdramatisk<br />
relevant: Af de to samtidige kom
MUSIKVIDENSKAB<br />
– 7 steps to Jazz<br />
Hold 5095: 1 lørdag 12.1518 (23/3)<br />
Ved cand .mag . Kjeld Højlund Roesgård<br />
Jazz er både en revolutionerende, livsbekræftende og<br />
uforudseelig kunstart. The Sound Of Surprise er under<br />
stadig udvikling, og på kurset fordyber vi os i jazzens<br />
elementer med improvisation som den samlende fællesnævner.<br />
Fra Louis Armstrong til Miles Davis og til den<br />
nyeste jazzmusik har improvisation en helt central placering.<br />
Hvorfor har den det, og hvad betyder det for musikkens<br />
æstetik?<br />
Med afsæt i en grundig analyse af syv eksemplariske<br />
indspilninger fra perioden 19281985, der dækker bredt i<br />
forhold til jazzhistorie, stilarter og repertoire, får deltagerne<br />
et godt overblik over jazzens udvikling og stilarter.<br />
Supplerende lydmateriale samt biografiske og samfundsmæssige<br />
forhold, som perspektiverer og belyser de<br />
enkelte musikværkers betydning, vil blive inddraget.<br />
Som illustration af, hvordan jazztraditionen fortsat<br />
inspirerer og påvirker nutidige jazzmusikere, spiller Jesper<br />
Løvdals Kvartet nyfortolkninger af de syv behandlede<br />
numre samme aften i Copenhagen Jazzhouse, hvor deltagerne<br />
har gratis adgang ved forevisning af tilmeldingsbevis.<br />
Copenhagen Jazzhouse,<br />
Niels Hemmingsens Gade 10, 1153 <strong>København</strong> K<br />
552 kr.
52<br />
Linjestudier<br />
ponister står Strauss som den mest<br />
alsidige, produktive og orkestervirtuose<br />
overfor den langt hyppigere opførte<br />
Puccini med hans operaers mange intrikate<br />
balancepunkter.<br />
På kurset bliver der lejlighed til at<br />
høre om Puccinis og Strauss’ individuelle<br />
udvikling og deres usædvanlige<br />
personligheder, helt unikke karrierer<br />
og deres placeringer i deres egen store<br />
komponistgeneration. Gennem en omtale<br />
af deres operaer bliver der fokus<br />
på forskelle og ligheder i deres stil, opbygning,<br />
emnevalg og virkemidler bl.a.<br />
de forskellige syngemåder og brugen<br />
af operaorkestret.<br />
Søndre Campus<br />
1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.)<br />
MUSIKVIDENSKAB – Berømte<br />
operakomponister og deres samtid<br />
Hold 5098: manfredag 10.1514.45<br />
(22/726/7)<br />
Ved cand .mag . Bjørn Steding-Jessen<br />
Meget specielle blandinger af arv og<br />
miljø har skabt disse usædvanligt store<br />
og kreative talenter. For at forstå, hvordan<br />
de har kunnet skabe de væsentligste<br />
bidrag til den over 400 år gamle<br />
operagenre, er det nødvendigt at se<br />
ikke bare på deres personligheder, musikalske<br />
forudsætninger og karrierer,<br />
men også på samtiden. De har været<br />
centralt placeret i kulturlivet dels i<br />
kraft af persondyrkelsen og dels i kraft<br />
af den store prestige, der har været<br />
forbundet med opera, og derfor har de<br />
ikke blot stået med kunstneriske, men<br />
også etiske dilemmaer. Hvad har de villet<br />
hhv. kunnet sige med deres værker,<br />
i hvilke retninger udviklede de sig og<br />
hvad siger de os i dag?<br />
Monteverdi (15671643): kunsten<br />
at holde sig på toppen i 400 år; Lully<br />
(16321687): Solkongens stjernekomponist;<br />
Rameau (16831764): Royal avantgardist<br />
i tonesprog og teori; Händel<br />
(16851759): ‘primus inter pares’ på<br />
tysk, italiensk og engelsk; Gluck (1714<br />
1787): Operareformator og hofkomponist<br />
i Wien; Rossini (17921868): Europas<br />
trøst efter Napoleon; Donizetti<br />
(17971848): Fra kejserlig hofkapelmester<br />
og operaernes tinder.<br />
Søndre Campus<br />
1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.)<br />
FILMVIDENSKAB<br />
Studieleder: Cand .mag . Susanne<br />
Fabricius<br />
FILMVIDENSKAB – Filmhistorie<br />
(grundmodul)<br />
Hold 4008: 10 onsdage 17.1519<br />
(6/217/4)<br />
Ved cand .mag . Jan Mouritzen og<br />
cand .phil . Annette Wernblad<br />
Til trods for filmkunstens kompleksitet<br />
udviklede den sig ganske hurtigt. Den<br />
har haft stor indflydelse på de traditionelle<br />
kunstarter og alle former for<br />
kommunikation, som er opstået siden.<br />
Kurset giver et fyldigt indblik i filmens<br />
historie fra dens gennembrud i 1895<br />
til nutidens computergenerede filmvisioner.<br />
De vigtigste perioder i filmhistorien,<br />
tysk ekspressionisme, russisk<br />
formalisme, fransk poetisk realisme,<br />
italiensk neorealisme, Hollywoods<br />
stjerne og studiesystem, fransk nybølge,<br />
den moderne art film, vil blive gennemgået<br />
med et blik på udviklingen<br />
i samfundet og i de andre kunstarter.<br />
Europæisk og amerikansk film vil være<br />
i centrum, men også film fra andre<br />
dele af verden vil blive inddraget. Der<br />
vil blive vist klip af centrale værker af<br />
instruktører som Griffith, Eisenstein,<br />
Bunuel, Truffaut, Polanski, Kurosawa,<br />
Cassavetes, Tarantino, Coenbrødrene.<br />
Deltagerne bedes købe eller låne Mark<br />
Cousins: Filmens historie, 2005.<br />
Søndre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
FILMVIDENSKAB – Filmens æstetik og<br />
virkemidler (grundmodul)<br />
Hold 4009: 10 torsdage 14.1516<br />
(7/218/4)<br />
Ved cand .mag . Susanne Fabricius<br />
Filmen og dens afledninger er den<br />
nyeste kunstart og den, som er mest<br />
afhængig af teknik. Den er baseret på<br />
et kollektivt arbejde af mange forskellige<br />
fagfolk og et væld af detaljer, som<br />
gerne skal smelte sammen til en gnidningsfri<br />
helhed eller bevidst bryde med<br />
den dominerende æstetik og bringe<br />
den videre. På kurset vil vi se på de<br />
filmiske udtryksmidler i deres kronologiske<br />
udvikling, men også på tværs<br />
af filmhistorien. Væsentlige elementer<br />
som kameraets position og bevægelser,<br />
kontinuitetssystemet og montagen,<br />
dybdefokus og belysning, locations,<br />
dekorationer og farver, tale, lyd,<br />
musik, dramaturgi, genre og skuespil<br />
vil blive gennemgået ud fra en række<br />
eksempler fra film af instruktører<br />
som Griffith, Eisenstein, Ford, Welles,<br />
Cocteau, Kurosawa, Kubrick, Scorsese,<br />
Coppola, Fassbinder, Terrence Malick,<br />
Ridley Scott, Greenaway, Jarmusch, Almodóvar<br />
og Zhang Yimou. Deltagerne<br />
vil blive udrustet med en værktøjskasse<br />
og et ordforråd til at beskrive de<br />
oplevelser, de har i mørket.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
FILMVIDENSKAB – Filmteori og<br />
-analyse (grundmodul)<br />
Hold 4010: 10 mandage 17.1519<br />
(4/222/4)<br />
Ved cand .mag . Jørgen Blom og<br />
cand .mag . Jan Mouritzen<br />
Filmen sammensmelter en række<br />
kunstarter, billedkunst, fotografi, musik,<br />
teater, litteratur, samtidig med at<br />
den er en helt original kunstnerisk<br />
udtryksform med mange forgreninger.<br />
De tidlige filmteoretikere, som havde<br />
yderst forskellige baggrunde, tumlede<br />
med modsætninger i selve filmens væsen,<br />
forholdet mellem tid og rum, mellem<br />
fantasi og realisme, temaer, som<br />
også giver genlyd i senere filmteori.<br />
Mange aktive filmfolk som Eisenstein,<br />
Godard, Truffaut og Tarkovskij har selv
idraget til filmteorierne. Kurset giver<br />
teoretisk og praktisk basisviden om de<br />
væsentligste faglige tilgange til filmstudiet:<br />
auteurteori, filmatiseringsteori,<br />
filmsociologi og semiotik, feministisk<br />
og psykoanalytisk filmteori. En<br />
bred vifte af analysemodeller gennemgås,<br />
således at deltagerne selv bliver i<br />
stand til at arbejde med filmanalyse i<br />
praksis. Vi vil dybdeanalysere en eller<br />
flere film i fællesskab. En tekstsamling<br />
sælges på holdet.<br />
Søndre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
FILMVIDENSKAB – Filmen som en<br />
oplevelse i ”den virkelige verden”: Den<br />
kognitive filmteori<br />
Hold 5025: 10 onsdage 17.1519<br />
(13/224/4)<br />
Ved cand .mag . Mark Mansfeld<br />
Hvorfor forstår du ikke, at Bruce Willis<br />
er død? Hvorfor kan du godt lide Don<br />
Draper? Hvorfor er Nikolaj Arcels film<br />
kedelige?<br />
I kursusforløbet skal vi gennemgå<br />
de mest centrale skikkelser indenfor<br />
den nyere kognitive filmteori, og besvare<br />
ovenstående spørgsmål. Fælles<br />
for teorierne er, at de forsøger at<br />
beskrive filmoplevelsen vha. teorier<br />
om, hvordan vi oplever ”den virkelige<br />
verden”. Vi skal gennem klip fra nyere<br />
amerikanske og nordiske film diskutere<br />
teorierne og vurdere deres evner<br />
som forklaringsmodeller på filmoplevelsen,<br />
samt diskutere om denne viden<br />
kan bidrage med noget til fremtidige<br />
filmskabere.<br />
Emner der vil blive gennemgået<br />
er: Hvordan forstår vi film? Hvordan<br />
spiller film på vores forventninger og<br />
hypoteser? Hvordan identificerer vi os<br />
med karaktererne? Hvordan oplever vi<br />
film følelsesmæssigt? Hvordan påvirker<br />
stilen i film os? Hvilke elementer<br />
af filmen er vi opmærksomme og ikke<br />
opmærksomme på? Kom og få svarene.<br />
Søndre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
FILMVIDENSKAB – Carl Th. Dreyer<br />
Hold 5026: 1 lørsøndag 10.1516<br />
(2/33/3)<br />
Ved cand .mag . Peter Skovfoged Laursen<br />
Filmmagasinet Sight & Sound spurgte<br />
i det forgangne år 846 af verdens førende<br />
filmkritikere om deres bud på<br />
verdens bedste film. Tre af de film, som<br />
endte på den samlede top 50, var lavet<br />
af danske Carl Theodor Dreyer. Dreyer<br />
var ligesom vor tids Lars von Trier en<br />
ener, som skabte filmkunst, der lignede<br />
intet andet, der kom fra den danske<br />
filmindustri.<br />
Få instruktører i filmhistorien har<br />
skabt film af så stor renhed, åndelig<br />
dybde og følelsesmæssig intensitet.<br />
Fra stumfilmsmesterværket Jeanne<br />
d’Arcs lidelse og død, hvor det menneskelige<br />
ansigt er et landskab af følelser,<br />
til de sene værkers fortættede skyggespil<br />
i Vredens dag, Ordet og Gertrud.<br />
Dreyer kredsede gennem hele sin karriere<br />
om tro og skyld – temaer som han<br />
iscenesatte gennem en billedmæssig<br />
skønhed som hentet ud af Vilhelm<br />
Hammershøis malerier. Vi vil i kurset<br />
analysere Dreyers filmiske hovedværker<br />
og diskutere, hvordan han udviklede<br />
sin helt personlige filmstil.<br />
Søndre Campus<br />
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)<br />
FILMVIDENSKAB – Jean Pierre Melville<br />
Hold 5027: 10 tirsdage 17.1519<br />
(5/223/4, ikke 5/3)<br />
Ved cand .mag . Jan Mouritzen<br />
Med sine stilfulde og minutiøst udformede<br />
”policiers” Døden giver ikke<br />
kredit (1962), Ekspert i drab (1967) og<br />
Den røde cirkel (1970) udødeliggjorde<br />
Melville (191773) sig selv i filmhistorien.<br />
Han producerede selv sine værker<br />
uden om den etablerede franske filmbranche<br />
og indrettede sit eget studie i<br />
gaden, hvor han boede. Melvilles stil er<br />
let genkendelig; en meditativ, langsom<br />
rytme, elegante billedudsnit, en perfektionistisk<br />
miseenscène.<br />
Filmene udspiller sig i det mudrede<br />
grænseland mellem politi og gangsterverdenen<br />
og handler om loyalitet,<br />
ære mellem tyve, om svig og ensom<br />
hed. Med sin stadige udforskning af<br />
filmsprogets muligheder blev Melville<br />
en forløber og inspirator for den ny<br />
franske bølge.<br />
Melvilles fatalistiske mesterværker<br />
tæller også Storgangsterens sidste kup,<br />
Telefon til chefen (1972) og modstandsdramaet<br />
En hær af skygger.<br />
På kurset skal vi analysere et udvalg<br />
af Melvilles film i dybden og diskutere<br />
hans betydning for yngre filmskabere.<br />
Søndre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
FILMVIDENSKAB – Luftkasteller og<br />
eksisterende bygninger: Arkitektur på<br />
film<br />
Hold 5028: 10 tirsdage 17.1519<br />
(5/216/4)<br />
Ved cand .mag . Susanne Fabricius<br />
Hvad enten omgivelserne er fundne<br />
steder, locations, eller opdigtede, scenografi,<br />
om de er fantastiske eller realistiske,<br />
har de stor betydning for miljøskildring<br />
og atmosfære på film. Ofte<br />
er de direkte meddigtende. Bygninger<br />
er en vigtig del af de verdner, filmene<br />
fremstiller.<br />
Megen eksisterende arkitektur er<br />
blevet benyttet, fx skyskrabere som<br />
Empire State Building (1931, William<br />
F. Lamb) i Cooper og Schoedsack: King<br />
Kong (1933) og Leo McCarey: An Affair<br />
to Remember (1957). Også de rene illusoriske<br />
højhuse i Fritz Lang: Metropolis<br />
(1926) og Ridley Scott: Blade Runner<br />
(1982) har haft afgørende indflydelse.<br />
Store arkitekter har været trendsættende<br />
i og uden for film, som Cedric<br />
Gibbons, MGMs chefdesigner 192454,<br />
og Ken Adam, som var production designer<br />
på de tidlige James Bondfilm<br />
og har præget look’et i mange af de<br />
senere.<br />
Arkitektur har også en stor andel i<br />
Jacques Tatis og Alfred Hitchcocks film,<br />
og så kommer vi ikke uden om Arkitektens<br />
mave (1987) af Peter Greenaway.<br />
Søndre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
53<br />
Linjestudier
54<br />
Linjestudier<br />
FILMVIDENSKAB – Besættelsesfilm: Fra<br />
De røde Enge til Hvidstengruppen<br />
Hold 5029: 10 onsdage 17.1519<br />
(13/224/4)<br />
Ved mag .art . Ulla Hjorth Nielsen<br />
Den tyske besættelse af Danmark<br />
194045 er en af de mest omdiskuterede<br />
perioder i danmarkshistorien.<br />
En epoke, der har inspireret til mange<br />
store filmfortællinger og massive tilskuerantal<br />
i biografen.<br />
Besættelsesfilmene er skabt i en<br />
tid, hvor ordet igen var frit, og kurset<br />
vil først og fremmest koncentrere sig<br />
om efterkrigstidens politiske retsopgør<br />
over spillefilmenes mytologiske<br />
frihedskæmper og stikkerportrætter<br />
og frem til nutidens mere nuancerede<br />
analyse af helte og skurke, flammer og<br />
citroner. Romanfilmatiseringer som<br />
Forræderne (1983) af Ole Roos, baseret<br />
på Erik AalbækJensens Kridtstregen eller<br />
Tage SkouHansens De nøgne Træer<br />
instrueret af Morten Henriksen i 1991,<br />
analyseres med afsæt i de litterære forlæg.<br />
Til sidst vil vi vurdere om danskernes<br />
fornyede interesse for perioden, inden<br />
for de sidste ti år, mon har en sammenhæng<br />
med Danmark som krigsførende<br />
nation? Masser af filmklip vil<br />
krydre diskussionen undervejs.<br />
Søndre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
FILMVIDENSKAB – Storbyen i Woody<br />
Allens film<br />
Hold 5030: 10 torsdage 14.1516<br />
(14/225/4)<br />
Hold 5031: 10 torsdage 17.1519<br />
(14/225/4)<br />
Ved cand .phil . Annette Wernblad<br />
Woody Allen er blevet kaldt den bedste<br />
turistguide i verden. Han har altid<br />
været kendt som storbyinstruktør, og<br />
fra og med Manhattan (1979), har byen<br />
antaget en metaforisk, næsten fabelagtigt<br />
romantisk karakter i hans film.<br />
Han har mytologiseret såvel New York<br />
som diverse europæiske storbyer: London,<br />
Venedig, Barcelona, Paris og Rom.<br />
På kurset vil vi gennemgå en række<br />
film, hvori vi ser hans idiosynkratiske<br />
billede af byen. Vi vil diskutere hans<br />
persongalleri af neurotiske storbymennesker,<br />
den jødiske tradition, som hans<br />
humor og filosofi udspringer af, hans<br />
fortolkning af byerne samt hans særlige<br />
filmsprog. Blandt meget andet vil<br />
vi analysere hans brug af arkitektur og<br />
vartegn i de forskellige byer samt den<br />
særprægede måde, hvorpå han bruger<br />
musik til at akkompagnere sin vision.<br />
Blandt de film, vi vil se på kan nævnes<br />
Annie Hall, Manhattan, Hannah<br />
and her Sisters, Manhattan Murder<br />
Mystery, Match Point, Scoop, Vicky Christina<br />
Barcelona, Midnight in Paris og To<br />
Rome with Love.<br />
(5030) Det Informationsvidenskabelige<br />
Akademi<br />
(5031) Søndre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
FILMVIDENSKAB – Italienske<br />
filmperler<br />
Hold 5032: 10 torsdage 17.1519<br />
(7/225/4, ikke 7/3)<br />
Ved cand .mag . Jan Mouritzen<br />
Kurset vil forme sig som en rejse i efterkrigstidens<br />
italienske filmkunst,<br />
dens æstetik og mentalitet. Vi vil analysere<br />
sekvenser fra udvalgte filmværker<br />
af Vittorio De Sica, neorealismens<br />
store humanist, som i Cykeltyven<br />
(1948), Miraklet i Milano og Umberto<br />
D gav den sociale indignation et almenmenneskeligt<br />
ansigt; Roberto<br />
Rossellini, den katolske maestro, hvis<br />
Rom, åben by (1945) indvarslede epokens<br />
manifest sandhedssøgende film<br />
og som siden iscenesatte sin hustru,<br />
Ingrid Bergman, i Stromboli; Pier Paolo<br />
Pasolini, den kætterske provokatør,<br />
som blotlage den evige stads snuskede<br />
prostitutionsunderverden i Mamma<br />
Roma (1962); og Luchino Visconti, den<br />
marxistiske aristokrat, som i et mægtigt,<br />
melodramatisk epos, Rocco og<br />
hans brødre (1960) skildrer en familieemigration<br />
fra Sicilien til Milano og<br />
æstetisk raffineret illuminerer familiemedlemmernes<br />
pervertering og destruktion<br />
i mødet med storbyen.<br />
Søndre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
FILMVIDENSKAB – Dette er ikke porno<br />
Hold 5033: 1 lørsøndag 10.1516<br />
(16/317/3)<br />
Ved cand .mag . Jørgen Blom<br />
Lars von Triers nyeste værk Nymphomania<br />
udsendes i både en hardcore<br />
og softcore version. Førstnævnte med<br />
eksplicitte seksuelle scener. Det har<br />
skabt medieopmærksomhed. Men det<br />
gør ikke værket til en pornofilm. Og<br />
Triers projekt står ikke alene; det er en<br />
del af en bredere filmisk afsøgning, der<br />
i mere end et årti har præget filmkunsten<br />
fra flere kontinenter. Når menneskets<br />
seksualitet portrætteres som<br />
en del af et bredere billede mister det<br />
pornografiske sin position både som<br />
entydig seksuel stimulans og som provokation<br />
og chokeffekt. Noget andet<br />
sætter i stedet ind.<br />
Præcis hvad det er, der træder i stedet<br />
for det pornografiske, vil kurset<br />
gøre til udgangspunkt for diskussion.<br />
Filmhistorien drages ind via bl.a. Bertoluccis<br />
Sidste Tango i Paris (1972) og<br />
Bergmans Persona (1966), men kurset<br />
har især fokus på samtidsværker<br />
som John Cameron Mitchells Shortbus<br />
(2006), Catherine Breillats Romance<br />
(1999) og Carlos Reygadas Battle in Heaven<br />
(2005).<br />
Søndre Campus<br />
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)<br />
FILMVIDENSKAB – Gene Hackman<br />
Hold 5034: 1 lørsøndag 10.1516<br />
(6/47/4)<br />
Ved cand .mag . Jan Mouritzen<br />
Med et bemærkelsesværdigt gennembrud<br />
i Bonnie og Clyde (1967) etablerede<br />
Gene Hackman sig som en af
moderne amerikansk films mest alsidige<br />
og arbejdsomme skuespillere.<br />
Hans speciale er at fremstille udadtil<br />
ordinære amerikanere med store indre<br />
spændinger, som i French Connection<br />
(1971) og Mississippi Burning (1988) eller<br />
renlivet psykopati som i De nådesløse<br />
(1992).<br />
Med samme troværdighed har han<br />
lagt krop til komiske roller, som forbrydergeniet<br />
i Supermanfilmene og den<br />
fremmedgjorde pater familias i The<br />
Royal Tenenbaums (2001). Han gjorde<br />
også indtryk som det almindelige hverdagsmenneske<br />
i skilsmissehistorien<br />
Alle gode gange to (1985). Gene Hackman<br />
har i sin karriere medvirket i 80<br />
film af alle typer og genrer og har vundet<br />
to Oscars. Hackman er i dag pensioneret<br />
fra filmen og nyder sit otium<br />
med at skrive historiske westernromaner.<br />
Søndre Campus<br />
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)<br />
TEATERVIDENSKAB<br />
Studieleder: Dramaturg, cand .phil .<br />
Birgitte Hesselaa<br />
TEATERVIDENSKAB – Skuespilleren på<br />
arbejde<br />
Hold 5085: 10 fredage 10.1512<br />
(8/219/4)<br />
Ved mag .art . Elizabeth Frey Harne .<br />
Gæst: skuespiller Jens Jørgen Spottag<br />
Hvad laver skuespillere egentlig, når de<br />
går på arbejde i prøvesalen? Hvordan<br />
er det anderledes at gå til prøve på en<br />
ordfyldt dagligstueforestilling og en<br />
udendørs performance i et reelt byrum?<br />
På hvilken måde udfordres den<br />
klassisk trænede karakterskuespiller,<br />
når instruktøren beder ham om at give<br />
slip på rollebegrebet og i stedet betragte<br />
sig selv som en levende skulptur<br />
i et rum?<br />
Skuespillerens arbejdsopgaver ændrer<br />
sig i takt med, at teaterkunsten<br />
udvikler sig. Kurset her tager på en<br />
rejse gennem de største perioder i det<br />
moderne teaters udvikling og stiller<br />
skarpt på, hvilke type arbejdsopgaver<br />
forskellige kunstsyn og forskelligt tænkende<br />
instruktører efterlader skuespilleren<br />
med. På kursets sjette gang gæster<br />
skuespiller Jens Jørn Spottag og<br />
beretter om den radikalt anderledes<br />
opgave det var, da han i Woyzeck blev<br />
instrueret af mesterinstruktøren Robert<br />
Wilson. Litteratur: Skuespilleren på<br />
arbejde af Lene Kobbernagel.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
968 kr. (rabatpris: 868 kr.)<br />
TEATERVIDENSKAB<br />
– Moderne teater live<br />
Hold 5086: 10 tirsdage 14.1516<br />
(5/216/4)<br />
Ved cand .mag . Birgitte Dam<br />
Tag en tur med ud på store som små<br />
scener og oplev det moderne teater.<br />
Som tilskuer er udfordringen måske<br />
først og fremmest at turde slippe og<br />
åbne for sanserne. Men udbyttet stiger<br />
ikke desto mindre med fortroligheden<br />
med det moderne teaters form og<br />
virkemidler. Første gang giver en introduktion,<br />
og herefter er kurset bygget<br />
op omkring fire konkrete forestillinger,<br />
som hver især er tema for to undervisningsgange.<br />
Vi vil fokusere på analysen af typiske<br />
tendenser i samtidens teater med<br />
hensyn til dramaturgi, scene og spil.<br />
Ligesom vi trækker perspektiver til<br />
nyere teaterhistorie og andre medier.<br />
Forestillingerne, som deltagerne selv<br />
ser, er:<br />
1. Odysseen. Bådteatret<br />
2. Det virkelige liv. AvenyT<br />
3. Processen. Republique<br />
4. Skakten. Café Teatret<br />
En materialesamling kan købes på holdet.<br />
Se også Birgitte Dam: TEATER live,<br />
nye tendenser 1990-2011, Drama 2012.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
Historie<br />
ANTIKKEN<br />
Studieleder: Ekstern lektor, cand .mag .<br />
Henrik Fich, <strong>København</strong>s Universitet<br />
ANTIKKEN – Det antikke Grækenland<br />
(grundmodul)<br />
Hold 4001: 10 tirsdage 12.1514<br />
(12/223/4)<br />
Ved ekstern lektor, cand .mag . Henrik<br />
Fich, <strong>København</strong>s Universitet og<br />
mag .art . Ulla Rald<br />
Formålet med kurset er at give deltagerne<br />
indsigt i nogle af de grundlæggende<br />
metoder og synsvinkler, man<br />
anvender, når man beskæftiger sig<br />
med den antikke græske kultur, fra<br />
Kreta og Mykene i forhistorisk tid over<br />
arkaisk tid og klassisk tid til Alexander<br />
den Store og hellenismen. Vi har arvet<br />
meget fra det klassiske Grækenland, og<br />
meget forekommer os bekendt og ligetil,<br />
men samtidig er kulturen på flere<br />
områder fremmedartet for os.<br />
Kurset er lagt bredt an og omfatter<br />
emner inden for såvel historie, litteratur,<br />
sprog, religion, filosofi som kunst,<br />
arkitektur og håndværk. Deltagerne har<br />
således mulighed for at få et overblik<br />
over fagets mange skriftlige og arkæologiske<br />
kilder og for at stifte bekendtskab<br />
med nogle af de vigtigste monumenter<br />
samt de centrale litterære<br />
genrer. Museumsbesøg indgår i kurset.<br />
Entréudgifterne afholdes af deltagerne.<br />
55<br />
Linjestudier
56<br />
Linjestudier<br />
En tekstsamling, Det antikke Grækenland,<br />
sælges på holdet (70 kr.).<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
ANTIKKEN – Det antikke Rom<br />
(grundmodul)<br />
Hold 4002: 10 onsdage 10.1512<br />
(13/224/4)<br />
Ved ekstern lektor, cand .mag . Henrik<br />
Fich, <strong>København</strong>s Universitet;<br />
mag .art . Ulla Rald; cand .mag . Hanni<br />
Hartmann Hansen og BA Bettina<br />
Amden<br />
Byen Rom, det naturlige midtpunkt i<br />
det vidtstrakte romerske imperium,<br />
var oprindelig blot en samling hytter<br />
på en høj ved Tiberen. Roms udvikling<br />
fra landsby til stormagt er i sig selv en<br />
fængslende fortælling, som også romerne<br />
selv holdt af.<br />
Kurset vil ud over Roms historie fokusere<br />
på romersk kunst, arkitektur og<br />
teknik samt på den litterære, filosofiske<br />
og politiske indsats. Deltagerne<br />
vil således få et overblik over fagets<br />
skriftlige og arkæologiske kilder og de<br />
metoder, der er nyttige at kende til, når<br />
man beskæftiger sig med de vigtigste<br />
perioder i Roms historie: kongetiden,<br />
republikken og kejsertiden. Romerne<br />
lader sig i vidt omfang inspirere af<br />
græsk kultur, navnlig efter erobringen<br />
af Grækenland i det 2. årh. f.Kr.,<br />
og Roms rolle i Europas historie, som<br />
formidler af den samlede antikke kultur<br />
vil blive inddraget. Museumsbesøg<br />
indgår i kurset. Entréudgifterne afholdes<br />
af deltagerne. En tekstsamling, Det<br />
antikke Rom, sælges på holdet (70 kr.).<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
ANTIKKEN – Arven fra antikken<br />
(grundmodul)<br />
Hold 4069: 10 torsdage 10.1512<br />
(14/225/4)<br />
Ved ekstern lektor, cand .mag . Henrik<br />
Fich, <strong>København</strong>s Universitet;<br />
mag .art . Ulla Rald og ekstern lektor,<br />
mag .art . Thyge C . Bro<br />
Udtrykket ”arven fra antikken” henviser<br />
til, at den græskromerske kultur fra ca.<br />
700 f.Kr. til ca. 500 e.Kr. danner grundlaget<br />
for kulturudviklingen i den vestlige<br />
verden. Mange af vores kulturelle<br />
kendetegn opstod i antikken, og de<br />
mange brydninger i europæisk kultur<br />
fra renæssancen og frem er forbundet<br />
med skiftende holdninger til antikken.<br />
Også i dag er vi omgivet af ord, begreber,<br />
holdninger i moralske og politiske<br />
spørgsmål samt kunstneriske udtryk,<br />
der stammer fra antikken.<br />
Kurset gennemgår nogle af hovedelementerne<br />
i antik kultur og belyser<br />
deres indflydelse på europæisk kultur<br />
fra renæssancen til i dag: fx forholdet<br />
mellem græsk/latin og moderne<br />
sprog, forholdet mellem antikken og<br />
den kristne kirke, antik filosofi og moderne<br />
tankebaner, litterære udtryksformer<br />
og kunst gennem 2.500 år, antik<br />
arkitektur og nyklassicisme samt arkæologiens<br />
udvikling. Man får således et<br />
godt indblik i antikkens betydning for<br />
os i dag.<br />
I kurset indgår en byvandring i <strong>København</strong>.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
ANTIKKEN – Dyder og laster – græsk<br />
og romersk biografi<br />
Hold 5004: 5 tirsdage 16.1518<br />
(12/212/3)<br />
Ved ekstern lektor, cand .mag . Henrik<br />
Fich, <strong>København</strong>s Universitet og ekstern<br />
lektor, mag .art . Thyge C . Bro<br />
Biografien er sammen med romanen<br />
en af de nye antikke genrer, der opstår<br />
i forbindelse med, at menneskesynet<br />
bliver mere individualistisk i 300tallet<br />
f.Kr. Den nye genre forlanger, at forfatteren<br />
belyser den person, han skildrer,<br />
realistisk, og det vil sige både gen<br />
nem hans gode og mindre gode sider, i<br />
modsætning til tidligere tiders glorificeringer<br />
af helte.<br />
På kurset vil vi inddrage grækeren<br />
Plutark, der sammenstiller biografier i<br />
par, fx en græsk politiker som Demosthenes<br />
sammen med romeren Cicero,<br />
og vurderer dem over for hinanden,<br />
en form Holberg senere benytter. Desuden<br />
vil vi inddrage nogle af Suetons<br />
kejserbiografier, der ikke som Plutarks<br />
biografier er beregnet på at inspirere<br />
til et moralsk bedre liv, men i høj<br />
grad på, at man skal tage afstand fra<br />
et umoralsk og grænseoverskridende<br />
liv. I hellenistisk og romersk skulptur<br />
er tendensen den samme. Det enkelte<br />
menneske skildres med en større grad<br />
af realisme end tidligere.<br />
City Campus<br />
440 kr.<br />
ANTIKKEN – Romerriget fra Septimius<br />
Severus til Konstantin den Store<br />
Hold 5002: 5 onsdage 14.1516<br />
(13/213/3)<br />
Ved ekstern lektor, mag .art . Thyge C .<br />
Bro; mag .art . Ulla Rald og cand .mag .<br />
Christina Videbech<br />
Romerriget faldt ikke efter kejser Marcus<br />
Aurelius. I begyndelsen af det 3.<br />
århundrede gav Septimus Severus og<br />
hans sønner både ro og uro, men de<br />
hurtigt skiftende soldaterkejsere gav<br />
anledning til megen tumult, og rigets<br />
grænser var truet. I vest dannedes et<br />
gallisk særrige, og i øst gør Palmyra oprør.<br />
Aurelian får bragt samling på riget<br />
igen. Først med Diokletian og Tetrakiet,<br />
de fire kejsere, blev der bragt orden<br />
og ro i Romerriget. Administrationen<br />
blev effektiviseret, og økonomien med<br />
galopperende inflation blev tøjlet.<br />
Romerriget holdt sammen, fordi det<br />
var solidt forankret i en effektiv statsstyring.<br />
Kejserne byggede stort og flot i deres<br />
hjembyer fx Leptis Magna, Athen, Split<br />
og Trier. De store omvæltninger kom da<br />
Konstantin den Store tilkæmpede sig<br />
magten som enekejser og senere flyttede<br />
hovedstaden fra Rom til Byzans,<br />
det nuværende Istanbul. Dermed var<br />
Romerriget delt i to dele.<br />
Først på det tidspunkt efter 330 e.Kr.
kom begyndelsen på enden for det<br />
vestlige Romerrige.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
440 kr.<br />
ANTIKKEN – Det romerske Britannien<br />
Hold 5003: 10 mandage 14.1516<br />
(4/222/4)<br />
Ved mag .art . Ulla Rald og<br />
cand .mag . Jan Carlsen<br />
England var en romersk provins i ca.<br />
400 år, og romernes besættelse medførte<br />
mange ændringer i den keltiske<br />
befolknings liv. Men hvorfor ville romerne<br />
overhovedet til England? Landet<br />
var hverken let at erobre eller holde<br />
i ro.<br />
Det mislykkedes for Cæsar, men kejser<br />
Claudius foretog en egentlig invasion<br />
og etablerede provinsen. De antikke<br />
forfattere giver os levende skildringer.<br />
Den nordlige del, Skotland, var så<br />
uregerlig, at Hadrian byggede en kæmpemæssig<br />
mur for at holde de vilde<br />
horder ude. Fra forterne får vi indblik i<br />
dagligdagen for den romerske soldat.<br />
Nye stærkt befæstede byer voksede<br />
frem. London er faktisk en gammel<br />
romersk by med mange ruiner fra romertiden.<br />
Handel og håndværk blomstrede.<br />
I York, St. Albans m.fl. ser vi i dag<br />
mange levn fra romertiden. Fine villaer<br />
blev bygget, samt et helt palads med<br />
flotte mosaikgulve til statholderen i<br />
Fishbourne.<br />
Teatre og badeanlæg kunne romerne<br />
heller ikke undvære. Vi ser tillige de<br />
nye religioner dukke frem, mysteriekulter<br />
og kristendommen.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
ANTIKKEN – Lær af historien – græske<br />
og romerske historikere<br />
Hold 5005: 5 tirsdage 16.1518<br />
(19/323/4)<br />
Ved ekstern lektor, cand .mag . Bent<br />
Christensen og ekstern lektor,<br />
cand .mag . Henrik Fich, <strong>København</strong>s<br />
Universitet<br />
Den glorværdige fortid blev i antikken<br />
først formidlet af de græske episke digte.<br />
Herodot, historiens fader, udvider og<br />
skærper kravet til fastholdelse af fortidens<br />
og samtidens begivenheder og<br />
introducerer begrebet selvsyn (autopsi)<br />
samt en kritisk og skeptisk holdning<br />
til kilderne, uden at give køb på fortælleglæden<br />
fra de episke digte. Desuden<br />
har Herodot et klart tema: Den foranderlige<br />
menneskelige lykke.<br />
Hermed er grundlaget for en ny<br />
prosagenre skabt, som tiltrækker forfattere<br />
af forskellig slags. Thukydid<br />
følger efter Herodot og formidler sit<br />
tema i en tør og objektiv stil: Magtbegær<br />
som historiens vigtigste drivkraft.<br />
Fælles for dem begge er en forvisning<br />
om, at man kan og skal lære af historien.<br />
Disse første historikere indleder<br />
kurset, hvor vi desuden vil behandle de<br />
moraliserende romerske historikere,<br />
Sallust og Livius samt Tacitus, og diskutere<br />
Cæsars Gallerkrig som et historisk<br />
værk.<br />
City Campus<br />
440 kr.<br />
FORHISTORISK<br />
ARKÆOLOGI<br />
FORHISTORISK ARKÆOLOGI – Danskvendiske<br />
forbindelser: Venner og<br />
fjender<br />
Hold 5044: 9 mandage 16.1518<br />
(11/222/4)<br />
Ved museumsinspektør, mag .art . Lars<br />
Ewald Jensen, Museum Lolland Falster;<br />
museumsinspektør, mag .art . Stine<br />
Jæger Hoff, Museum Lolland Falster;<br />
tidl . museumsinspektør,<br />
mag .art . Ole Grøn, Langelandsmuseum;<br />
tidl . museumsinspektør<br />
Jørgen Skaarup, Langelandsmuseum;<br />
seniorforsker, dr .phil Lutz Klassen,<br />
Moesgård Museum; museumsinspektør,<br />
mag .art . Dorthe Wille-<br />
Jørgensen, Danmarks Borgcenter; ph .d .<br />
Thomas Bertelsen, Nationalmuseet;<br />
museumsinspektør, mag .art . Poul<br />
Grinder-Hansen, Nationalmuseet;<br />
museumsinspektør, mag .art . Anna-<br />
Elisabeth Jensen, Museum Lolland-<br />
Falster . Tilrettelægger: cand .polit . Hans<br />
Kristian Nielsen<br />
I kurset vil væsentlige dele af arkæologien<br />
på LollandFalster og ved det<br />
sydfynske øhav blive gennemgået.<br />
Stenalder, bronzealderen med de mange<br />
gravhøje og sporene af romerske<br />
forbindelser, samt de nyeste udgravningsresultater,<br />
som indledning til<br />
gennemgangen af de mange forbindelser<br />
med slaverne henover Østersøen<br />
i vikingetiden og den tidlige middelalder.<br />
Vi ser nærmere på borge og voldsteder<br />
på de sydfynske øer, Vordingborg,<br />
skibsværftet ved Fribrødre Å på Nordfalster<br />
med tydelige vendiske spor,<br />
ligesom bygningsarkitektoniske spor<br />
i kirkerne på begge sider af Østersøen<br />
og vendiske stednavne, der peger på<br />
fredelige forbindelser, gennemgås.<br />
De skriftlige kilder og de arkæologiske<br />
levn sammenholdes.<br />
Tilrettelægges i samarbejde med<br />
Vestegnens amatørarkæologiske forening<br />
”Tværpilen”. En tur til Rûgen arrangeres<br />
ifm kurset. For nærmere info,<br />
se ”Tværpilens” hjemmeside.<br />
Taastrup Medborgerhus, Taastrup<br />
Hovedgade 71, 2630 Taastrup<br />
792 kr. (rabatpris: 892 kr.)<br />
FORHISTORISK ARKÆOLOGI – 200 års<br />
arkæologi i Danmark<br />
Hold 5045: 5 mandage 17.1519<br />
(11/211/3)<br />
Ved arkæolog, mag .art .<br />
Andreas Bonde Hansen<br />
Alle dage har mennesket været fascineret<br />
af deres forfædres materielle<br />
levn. Men hvordan blev denne fascination<br />
systematiseret i perioder og<br />
velundersøgte kulturer, og hvilke fund<br />
har været de udslagsgivende i vores<br />
moderne syn på fortiden? Moderne<br />
arkæologi er i høj grad en dansk opfin<br />
57<br />
Linjestudier
58<br />
Linjestudier<br />
delse – og dermed en uhyre vigtig del<br />
af dansk forskningshistorie.<br />
Vi kigger nærmere på Danmarks arkæologiske<br />
pionerer og ikke mindst de<br />
udgravninger, som vakte deres tanker.<br />
Kurset vil have særlig fokus på danske<br />
arkæologiske milepæle som udgravningerne<br />
i Jelling, de ekseptionelle fund fra<br />
den sene jægerstenalder og fra bronzealder,<br />
ligesom den nyere forskning ved<br />
de forhistoriske magtcentre i Tissø og<br />
Lejre også vil blive berørt.<br />
Nørre Campus<br />
440 kr.<br />
FORHISTORISK ARKÆOLOGI – Vognen<br />
og kedlen: Oldtidens prægtige<br />
ekvipager<br />
Hold 5046: 5 onsdage 17.1519<br />
(13/213/3)<br />
Ved arkæolog, mag .art .<br />
Andreas Bonde Hansen<br />
Allerede fra oldtiden var en flot vogn<br />
og en ‘lille én’ noget man værdsatte.<br />
Den ‘lille éns’ beholdere – kedler – og<br />
vogne er blandt dansk oldtids mest<br />
spektakulære fund. Oldtidens vogne og<br />
kedler besidder visse fællestræk i deres<br />
udsmykning og som hovedgenstande<br />
for religiøse praksis. De afspejler derfor<br />
også de mest farverige sider af oldtidsmennesket<br />
og dets tanker. Vi ser<br />
nærmere – med udgangspunkt i det<br />
danske arkæologiske materiale – på<br />
brugen af og ånden omkring disse to<br />
helt særlige grupper genstande.<br />
Det drejer sig mere bestemt om bronzealderens<br />
mytiske fascination af hjulet,<br />
stridsvognen, kelternes mægtige<br />
paradevogne, ‘ånden og kedlen’ – den<br />
særlige omgang med vinservice, og<br />
om Gundestrupkarret som symbol på<br />
et multietnisk Europa.<br />
Nørre Campus<br />
440 kr.<br />
hIStorIe<br />
Studieleder: Lektor, ph .d . Peter Fibiger<br />
Bang, <strong>København</strong>s Universitet<br />
HISTORIE – Fagets metode, teori og<br />
kildekritik (grundmodul)<br />
Hold 4015: 10 fredage 12.1514<br />
(8/23/5, ikke 12/4)<br />
Ved lektor, cand .mag . Karsten Fledelius,<br />
<strong>København</strong>s Universitet og BA Ingela<br />
Kyrre .<br />
Kurset giver en forståelse af, hvordan<br />
historisk bevidsthed dannes og formidles,<br />
hvordan den farver vor nutidsforståelse,<br />
og hvordan historien i praksis<br />
benyttes som led i politisk og kulturel<br />
argumentation. Fagets hjælpemidler<br />
vil blive præsenteret.<br />
Mens forskningen tidligere ofte<br />
fokuserede på den politiske historie<br />
forstået som institutionernes forhold,<br />
har den almindelige samfundsudvikling<br />
medført, at historikere nu stiller<br />
andre og mere vidtrækkende spørgsmål<br />
til kilderne. Fx er begrebet kultur<br />
blevet et centralt begreb i en stor del<br />
af forskningen.<br />
Kursets første del behandler historieforskningens<br />
udvikling fra slutningen<br />
af 1800tallet, da den klassiske<br />
kildekritik blev introduceret. Vi gennemgår<br />
eksempler på anvendelse af<br />
kildekritikken og dens samspil med historieopfattelsen,<br />
og hvordan man ud<br />
fra kilderne drager slutninger til virkelighedens<br />
historiske problemstillinger.<br />
Kursets anden del ser på udnyttelsen<br />
af nye medier og behandler spørgsmålet<br />
om, hvilken indflydelse moderne<br />
massekommunikation har på nutidens<br />
opfattelse af fortiden samt hvilke<br />
bidrag, de yder til den historiske forskning.<br />
Deltagerne bedes købe eller låne:<br />
Sebastian OldenJørgensen: Introduktion<br />
til historisk kildekritik, Gad, 2001.<br />
En tekstsamling sælges på holdet.<br />
City Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
HISTORIE – Enevældens Danmark<br />
1660-1848 (grundmodul)<br />
Hold 4016: 10 mandage 12.1514<br />
(4/222/4)<br />
Ved ekstern lektor, ph .d . Michael A .<br />
Langkjær, <strong>København</strong>s Universitet<br />
I 1660 faldt det gamle rigsrådsstyre, og<br />
enevælden indførtes. Kongeloven blev<br />
givet i 1665, og den var frem til 1848 det<br />
statsretlige grundlag for styreformen.<br />
Kongen havde nu al magt og var kun<br />
ansvarlig over for Kongeloven.<br />
Hvordan udviklede enevælden<br />
sig fra begyndelsen og op gennem<br />
1700tallet, hvor ”den oplyste enevælde”<br />
fejrede sine triumfer med reformerne<br />
sidst i 1700tallet? Hvem<br />
var det, der styrede i den enevældige<br />
konges navn, og hvordan styrede de?<br />
Hvordan havde kirken, hæren, skolerne,<br />
handlen og kongernes undersåtter,<br />
specielt bønderne det? Hvilke tanker<br />
gjorde man om samfundet og dets<br />
indretning?<br />
Kurset følger udviklingen af stat<br />
og samfund i Danmark, centralt og<br />
lokalt, frem til forandringerne med<br />
landboreformerne, stænderforsamlingerne<br />
i 1831 og kritikken af enevælden<br />
i 1840’erne. Til slut ses der på enevældens<br />
fald i 1848 og dens arv i eftertiden.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
HISTORIE – Danmark fra 1920 til i dag<br />
(grundmodul)<br />
Hold 4017: 10 mandage 14.1516<br />
(4/222/4)<br />
Ved ekstern lektor, ph .d . Michael A .<br />
Langkjær, <strong>København</strong>s Universitet<br />
Vi indleder med Påskekrisen 1920, hvor<br />
landet var tæt på at blive republik. I<br />
jazztiden ser vi på arbejderkultur og<br />
på de kulturradikale anført af Poul<br />
Henningsen og på 1930’ernes kriseår i<br />
Hitlertysklands skygge. Hvad skete der<br />
den 9. april? Hvorfor gik nogle til modstand,<br />
mens andre hjalp Nazityskland?<br />
Hvad kendetegnede retsopgøret efter<br />
befrielsen? Hvilken betydning fik Marshallhjælpen,<br />
og hvad gik der forud for<br />
Danmarks optagelse i NATO og Fællesmarkedet?<br />
Hvad ved vi om atomvåbnene<br />
på Grønland? 68oprøret, kvindesagen<br />
og ”Gør gode tider bedre” glider<br />
over i 1970’ernes skatteoprør, højredrejning<br />
og arbejdsløshed.<br />
Efter et kig i 1980’ernes og 90’ernes<br />
indvandring og flygtningedebat, EF/<br />
EU og fodnoter, tegner kurset omridset<br />
af dagens Danmark præget af spindoktorer<br />
og en ny international rolle i<br />
Baltikum, Balkan, Irak og Afghanistan.<br />
Deltagerne bedes købe/låne: Benito<br />
Scocozza og Grethe Jensen: Politikens<br />
etbinds Danmarkshistorie. Supplerende<br />
tekstmateriale udleveres på holdet.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
HISTORIE – En nation finder sig selv:<br />
USA’s historie 1800-1900<br />
Hold 5051: 10 tirsdage 14.1516<br />
(5/216/4)<br />
Ved ekstern lektor, ph .d . Michael A .<br />
Langkjær, <strong>København</strong>s Universitet<br />
I 1800tallet formgiver USA sig selv<br />
som nation. Thomas Jeffersons administration,<br />
Lewis og Clarkekspeditionen,<br />
krigen i 1812, det folkelige demokrati<br />
under Andrew Jackson, slaget ved<br />
Alamo og krigen mod Mexico tegner<br />
første halvdel af 1800tallet.<br />
Antebellumtidens ”CottonKingdom”,<br />
gryende industrialisering, slaveriet<br />
i syd og slavemodstanden i nord<br />
danner optakt til borgerkrigen 186165.<br />
Abraham Lincoln myrdes, og rekonstruktionen,<br />
indianerkrige med Custor’s<br />
Last Stand og Buffalo Bill glider<br />
over i en ”forgyldt tidsalder”, hvor Vanderbilt<br />
og Rockefeller opbygger deres<br />
kæmpeformuer, mens Jacob Riis foreviger<br />
immigranternes kummerlige leveforhold.<br />
Efter krigen 1898 mod Spanien<br />
er USA blevet en ny verdensmagt.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
HISTORIE – En nation som<br />
verdensmagt: USA’s historie fra 1945<br />
til i dag<br />
Hold 5052: 10 tirsdage 12.1514<br />
(5/216/4)<br />
Ved ekstern lektor, ph .d . Michael A .<br />
Langkjær, <strong>København</strong>s Universitet<br />
Med afslutningen af 2. verdenskrig er<br />
USA politisk, økonomisk og kulturelt<br />
verdens ubetinget stærkeste nation.<br />
Trumans præsidentperiode indvarsler<br />
den kolde krig med bl.a. Koreakrigen<br />
og McCarthyismen. Under Eisenhower<br />
er der tilsyneladende stilstand, men<br />
1950’ernes forstæder, borgerrettighedskamp<br />
og nye strømninger inden<br />
for kulturlivet, herunder beatkulturen<br />
og rock’n’roll, tyder på noget andet.<br />
”New Frontier”, Cubakrisen, Camelot,<br />
rumkapløbet og ”Green Berets” præger<br />
Kennedytiden, mens Johnsons ”Great<br />
Society” afsporedes af Vietnamkrigen.<br />
Oven i kommer Watergate og Irangidslerne.<br />
Genopbyggelse af amerikansk<br />
selvtillid sker under Reagan og<br />
fuldbyrdes under Golfkrigen. Under<br />
Clinton er USA verdens eneste supermagt;<br />
”9/11”, efterfulgt af krigene i Irak<br />
og Afghanistan samt finanskrise og<br />
senest ‘den arabiske forår’ stiller USA<br />
overfor nye udfordringer.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
HISTORIE – Den romerske revolution<br />
og opfindelsen af Italien: Republikken i<br />
Ciceros spejl<br />
Hold 5053: 10 fredage 14.1516<br />
(15/23/5, ikke 26/4)<br />
Ved cand .mag . Jesper Johansen<br />
Meisner<br />
I år 100 f.v.t. havde Rom etableret sig<br />
som Middelhavets nye store imperiemagt,<br />
men på hjemmefronten voksede<br />
problemerne. En voldsom borgerkrig<br />
førte til politisk og økonomisk ruin for<br />
store dele af halvøen, som blev efterladt<br />
stort set uden politiske rettigheder.<br />
60 år og flere borgerkrige senere<br />
påstod den senere kejser Augustus at<br />
lede et forenet Italien i kampen imod<br />
Antonius og hans egyptiske dronning.<br />
Republikkens sidste tid er derfor også<br />
historien om hvordan Italien i flere<br />
omgange opfindes og omdefineres<br />
som kulturel og politisk enhed. Kurset<br />
vil belyse denne proces igennem uddrag<br />
af Ciceros mange værker, skrevet i<br />
perioden imellem de to krige. I usikkerheden<br />
omkring Ciceros egen position,<br />
som på den ene side senator og konsul<br />
i Rom og på den anden side indvandrer<br />
fra den latinske by Arpinum, afspejles<br />
mange af de store politiske konflikter<br />
imellem romere og italikere – aristokrater<br />
og nye mænd – som gjorde perioden<br />
til den mest betydningsfulde og<br />
spændende i Roms historie.<br />
City Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
HISTORIE – Treårs-krigen 1848-50:<br />
Danmarks glemte borgerkrig?<br />
Hold 5054: 1 lørsøndag 10.1516<br />
(27/428/4)<br />
Ved cand .scient .soc . Allan S . Nielsen<br />
Treårskrigen er på nær historien<br />
om ”Den Tapre Landsoldat” næsten<br />
ukendt. Dette skyldes sandsynligvis de<br />
samtidige store omvæltninger under<br />
demokratiprocessen i Danmark, og det<br />
europæiske revolutionsår 1848. Krigen<br />
står samtidigt i skyggen for det traumatiske<br />
nederlag, Danmark led i 1864,<br />
selvom de to konkliter er direkte forbundet.<br />
”Borgerkrigen” 184850 var et velor<br />
59<br />
Linjestudier
60<br />
Linjestudier<br />
ganiseret oprør af ”tysksindede” i SlesvigHolsten,<br />
hvilket førte til en blodig<br />
overlevelseskrig for den nye danske<br />
demokratiske stat og dets konge. Kampene<br />
foregik i Koldings gader, på Fredericias<br />
vold, og ved Isted Hede, Nordens<br />
største slag. Krigen er dermed en<br />
dramatisk beretning om en ny dansk<br />
folkehær, som ikke bare skulle kæmpe<br />
mod tidligere soldaterkammerater,<br />
men også elitetropper fra Preussen<br />
og Det Tyske Forbund. Konflikten står<br />
dermed som en del af kampen mellem<br />
tysk og dansk, men indeholdte også<br />
mange andre aspekter, der splittede<br />
hæren og helstaten og mange familier,<br />
herunder kongefamilien.<br />
Søndre Campus<br />
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)<br />
HISTORIe – 1864: Det traumatiske<br />
nederlag<br />
Hold 5055: 1 lørsøndag 10.1516<br />
(4/55/5)<br />
Ved cand .scient .soc . Allan S . Nielsen<br />
Danmarks nederlag ved Dybbøl er nok<br />
Danmarks mest kendte og traumatiske<br />
nederlag, som fik langtrækkende konsekvenser<br />
for Danmark, dets selvopfattelse,<br />
og ikke mindst de dansksindede<br />
i Sønderjylland, der frem til 1920 kom<br />
til at hører under Preussen, og senere<br />
Tyskland.<br />
Krigen var samtidigt den anden på<br />
bare 14 år om ”Det Slesvigske Spørgsmål”,<br />
og motiverne for konflikten i den<br />
første slesvigske krig 184850 bliver i høj<br />
grad gentaget, idet de grundlæggende<br />
problemer ikke blev løst. Men hvordan<br />
gik det til, at Danmark igen mødte<br />
overmagten, nu i form af både Preussen<br />
og Østrig? Hvorfor havde man ikke<br />
lært lektien, og hvorfor var man ikke<br />
militært forberedt? En række nøglepersoner<br />
var ellers rutinerede, fx var både<br />
general de Meza, og kong Christian<br />
IX med i begge krige, ligesom general<br />
Wrangel var det på tysk side. Danmarks<br />
nederlag og tabet af Slesvig satte også<br />
for alvor gang i Bismarck samt Tysklands<br />
samling, hvorfor konflikten i høj<br />
grad også skal ses i dette lys.<br />
Søndre Campus<br />
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)<br />
HISTORIe – Samuraiens kultur historie<br />
ca. 900-1900<br />
Hold 5056: 10 fredage 10.1512<br />
(8/219/4)<br />
Ved cand .mag ., ph .d . Morten Oxenbøll<br />
I den hjemlige debat støder man til<br />
tider på begreber som ‘voldskultur’ og<br />
‘krigerkultur’, men der har næppe været<br />
et større ikon for en krigerkultur<br />
end den japanske samurai.<br />
Samuraierne var som klasse politisk<br />
og militært dominerende uafbrudt i<br />
mere end syv århundreder fra midten<br />
af det 12. og indtil slutningen af det<br />
19. århundrede, og de har følgelig haft<br />
enorm indflydelse på japansk kultur.<br />
Det er således ofte blevet hævdet, at<br />
man i det japanske samfund den dag i<br />
dag kan finde en særlig form for skam<br />
og æresfølelse, og at dette kan føres<br />
helt tilbage til samuraiens særlige politiske<br />
og kulturelle rolle i historien.<br />
Vi gennemgår de generelle hovedlinjer<br />
i periodens kunst, religion, litteratur<br />
og filosofi, men hovedfokus vil ligge på<br />
samuraiens rolle i udviklingen af kulturelle<br />
institutioner samt på sidstnævntes<br />
betydning for samuraiens identitet<br />
og selviscenesættelse som kriger. Vi diskuterer<br />
centrale emner som ære, loyalitet<br />
og vold, og hvordan disse begreber<br />
optrådte i samuraiens kulturelle univers.<br />
I diskussionen vil indgå læsning af<br />
centrale tekster forfattet af samuraier i<br />
forskellige epoker (fortrinsvis i engelsk<br />
oversættelse). Endelig vil vi gennemgå<br />
nogle af de markante politiske og sociale<br />
ændringer, der skete for samuraiklassen<br />
i overgangene mellem førmoderne,<br />
tidligmoderne og moderne tid,<br />
og hvordan de influerede samuraiens<br />
kulturelle identitet.<br />
City Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
HISTORIe – Romerriget og dets<br />
modstandere. Antikkens historie set<br />
med ”tabernes” briller.<br />
Hold 5057: 1 lørsøndag 10.1516<br />
(9/210/2)<br />
Ved mag .art . Wolfgang Johann Karl<br />
Romerriget voksede langsomt i løbet af<br />
cirka 300 år, men det etablerede impe<br />
rium gav den antikke verden stabilitet<br />
i næsten et halvt årtusinde. Vi belyser<br />
denne altid fascinerende historie på<br />
et usædvanligt sæt: med modstandernes<br />
øjne. Ikke kontrafaktisk, men<br />
næsten – historien om romerriget og<br />
dem, der ville noget helt andet. Vi fortæller<br />
dramatiske episoder som ligner<br />
Shakespeares kongedramaer (om kong<br />
Pyrrhos af Epiros eller den geniale karthager<br />
Hannibal); om modstandsfolk,<br />
som vækker vor sympati (ørkensønnen<br />
Jugurtha, gladiatoren Spartacus, jødernes<br />
leder Bar Kokhba); ind i mellem<br />
ligner historien en Verdiopera, når farverige<br />
damer optræder, som Kleopatra<br />
eller Zenobia af Palmyra.<br />
Det afsluttende kapitel kunne være<br />
skrevet af Tolkien: Rigets mere og mere<br />
desperate kamp mod barbarerne (Alarik<br />
og goterne eller Attila og hunnerne),<br />
med en paradoksal og tragisk epilog<br />
om Roms virkelige undergang: Når<br />
østgoterne forsvarer Rom mod østromerne,<br />
en kamp over hundrede år, som<br />
afslutter den antikke kulturs historie.<br />
Søndre Campus<br />
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)<br />
HISTORIE – Den moderne tids historie<br />
1500-2000 e.Kr.<br />
Hold 5058: 10 onsdage 17.1519<br />
(13/224/4)<br />
Ved mag .art . Wolfgang Johann Karl<br />
Kurset er en slags eksperiment: Vi<br />
beskriver den vestlige civilisations<br />
forvandling fra senmiddelalderen til<br />
renæssancen og bruger det som udgangspunkt<br />
for et overblik over den<br />
rivende udvikling, som førte til den<br />
verden, vi oplever i dag. Den moderne<br />
civilisation har holdt pauser, men der<br />
har ingen stilstand været i udviklingen.<br />
Der er kriser, reformationer, revolutioner,<br />
opdagelser og store konflikter,<br />
som alle har deres udgangspunkt<br />
i Europas fælles historie. Vi ser på de<br />
kulturelle forandringer (Luthers reformation,<br />
renæssancens projekt, religionens<br />
tilbagetog), medierevolutioner<br />
(bogtrykkeri, afskaffelse af censur,<br />
tænkefrihed), videnskabsrevolutioner<br />
(Kopernikus, Galilei, Newton), politiske<br />
forandringer i teori og praksis (fx<br />
Rousseau og den franske revolution).
Vi fortæller om skabelsen af den moderne<br />
økonomi, om imperialisme og<br />
verdenskrigene, og til sidst skitserer vi<br />
den europæiske selvrefleksion med filosoffer<br />
som Giambattista Vico, Hegel,<br />
Toynbee, Spengler. Er den moderne tid<br />
afsluttet – og hvor er vi nu?<br />
Søndre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
HISTORIE – Pest over Europa, Hartvig<br />
Frisch’ berømte bog fra 1933<br />
Hold 5173: 10 torsdage 17.1519<br />
(14/225/4)<br />
Ved cand .mag . Kristian Bruhn<br />
Pest over Europa var titlen på Hartvig<br />
Frisch’ berømte bog fra 1933, som stadig<br />
er værd at læse. Frisch var professor<br />
på <strong>København</strong>s Universitet og underviste<br />
i græsk og latin, var medlem af Folketinget<br />
og fungerede fra 193350 som<br />
Socialdemokratiets ledende teoretiker.<br />
Bogen er intet mindre end en fremstilling<br />
af kommunismens, fascismens<br />
og nazismens samlede historie i Europa.<br />
Ved udgivelsen skrev Hans Hedtoft,<br />
at bogen ”vil give Genlyd overalt i<br />
Skandinavien, hvor Viljen til at bevare<br />
Friheden og Demokratiet er til Stede”.<br />
Ifølge Bo Lidegaard blev analysen i Pest<br />
over Europa ”rygraden i regeringens<br />
politik” i de efterfølgende ti år.<br />
Undervisningen vil redegøre for<br />
bogens indhold, hvorfor den skilte sig<br />
ud og vakte så stor opsigt samt ikke<br />
mindst for bogens virkningshistorie<br />
som rygrad i StauningMunchregeringens<br />
førte politik. På holdet sælges<br />
et kompendium med uddrag af og<br />
om bogen. Afslutningsvis præsenteres<br />
holdet for nyere forskningsresultater<br />
og en diskussion af, hvad man vidste i<br />
samtiden, og hvad vi ved i dag.<br />
City Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
HISTORIE – Israel og omverdenen<br />
Hold 5059: 10 onsdage 17.1519<br />
(6/217/4)<br />
Ved cand .mag . David Jano<br />
Israel er et land der altid har søgt efter<br />
allierede. Landet blev skabt i FN, så<br />
forholdet til omverdenen har altid haft<br />
enorm betydning for ledende israelske<br />
politikere. I dette kursus fokuseres der<br />
på Israels udenrigspolitiske historie,<br />
hvor forholdet mellem Israel og både<br />
dets allierede og mange fjender bliver<br />
præsenteret. I første halvdel af kurset<br />
vil der blive lagt vægt på forholdet til<br />
Israels tætte allierede, USA, som altid<br />
har haft en særlig plads i israelsk politik.<br />
Senere vil også forholdet til Europa<br />
blive beskrevet, hvorefter der afsluttes<br />
med Israels geografiske placering i<br />
Mellemøsten, hvor man både har fjender<br />
og allierede i den arabiske verden.<br />
Emner som den israelske lobby i USA,<br />
atompolitik og Iran samt Israels stigende<br />
dårlige ry i Europa vil blive særlig<br />
diskuteret.<br />
Søndre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
HISTORIE – Christian II: Borgerven eller<br />
tyran<br />
Hold 5060: 10 tirsdage 10.1512<br />
(5/216/4)<br />
Ved historiker, ph .d . Torben Svendrup<br />
2013 er 500året for Christian II’s tronbestigelse.<br />
I februar 1513 døde kong<br />
Hans i Ålborg, og processen gik i gang<br />
for at få valgt den nye konge. Christian<br />
II blev tvunget til at indgå en stram<br />
håndfæstning, hvor der var indsat en<br />
oprørsparagraf. Holdt kongen ikke<br />
sin håndfæstning, havde man ret til<br />
at opsige ham huldskab og troskab.<br />
Dette sket 10 år efter, og i januar modtog<br />
kongen derfor opsigelsesbrevet, og<br />
april 1523 forlod han Danmark.<br />
De 10 år, hvor Christian II styrede<br />
Danmark er måske den mest begivenhedsrige<br />
dekade i dansk historie. Årene<br />
var præget af et opgør med Sverige,<br />
der endte med en erobring og blodbadet<br />
i Stockholm. I Danmark søgte<br />
kongen at modernisere det danske<br />
rige, hvilket betød et opgør med kirke<br />
og adel om deres rettigheder. Kongen<br />
søgte i stedet at støtte borgerskabet,<br />
ikke mindst i <strong>København</strong> og Malmø.<br />
Forandringerne blev bl.a. udmøntet i to<br />
store love: byloven og landloven.<br />
Kongens regeringstid er også præget<br />
af kærlighedshistorien med Dyveke<br />
og hendes død, og af kongens forhold<br />
til Dyvekes mor, Sigbrit, der blev den ledende<br />
skikkelse i kongens administration,<br />
sammen med borgmester Hans<br />
Mikkelsen fra Malmø. Undervisningen<br />
er baseret på kildestudier.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
HISTORIE – Landbrug, by og handel i<br />
det romerske rige<br />
Hold 5061: 10 torsdage 10.1512<br />
(7/218/4)<br />
Ved historiker, ph .d . Torben Svendrup<br />
Vi undersøger de økonomiske forhold<br />
i Romerriget, og målet er at studere<br />
forholdet mellem by og land, og forholdet<br />
mellem landbrug og handel. Med<br />
udgangspunkt i de arkæologiske udgravninger<br />
i Ostia og Pompeji og Campanien<br />
undersøger vi det romerske<br />
landbrug og dets betydning for handlen<br />
i det lokale område. I denne undersøgelse<br />
er et vigtigt element landbrugets<br />
behov for de serviceydelser som<br />
de omliggende byer kunne yde. Dette<br />
sammenholdes med den store import<br />
til Rom fra provinserne.<br />
Vi ser med andre ord på landbruget<br />
og handlen ud fra et makro og et<br />
mikroperspektiv. Gennem en undersøgelse<br />
af handlen får vi et indtryk af<br />
ridderstandens politiske og økonomiske<br />
betydning i Rom, samtidig med at<br />
vi undersøger vilkårene for en familie i<br />
en romersk by.<br />
Vi forsøger også at afdække handlens<br />
omfang, type og betydning for<br />
den politiske historie, for der igennem<br />
at få et indblik i handel og handelsvejes<br />
betydning for den enkelte mand og<br />
kvinde i Romerriget. Dette vil give en<br />
viden om pengeøkonomiens udbredelse,<br />
en fornemmelse af, hvilke varer<br />
61<br />
Linjestudier
62<br />
Linjestudier<br />
der kunne købes i en mellemstor by i<br />
Italien, og dermed en brik til viden om<br />
levevilkår i Romerriget. Undervisningen<br />
handler derfor både om social,<br />
religions, økonomisk, politisk og numismatisk<br />
historie.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
HISTORIE – De fattige, de syge, de<br />
gamle på by og land<br />
Hold 5062: 5 lørdage 10.1514<br />
(9/2,23/2,9/3,23/3,6/4)<br />
Ved historiker, ph .d . Torben Svendrup<br />
Kurset kaster lys over de forhold som<br />
samfundets laveste grupper levede<br />
under i senmiddelalderen og omhandler<br />
således Danmarks historie i årene<br />
13501536. I Christoffer II’s håndfæstning<br />
fra 1320 ser vi en opremsning af<br />
de fire stænder i det danske samfund,<br />
hvor den politiske kamp drejede sig<br />
om at skaffe de bedste mulige privilegier<br />
til sin stand. Men dem, kurset vil<br />
se nærmere på, var mennesker uden<br />
privilegier. Dem, som befandt sig på<br />
bunden af samfundet.<br />
Et meget vigtigt element i den middelalderlige<br />
sociale forsorg var kirke<br />
og klostre. Her ser vi både på den teologiske<br />
holdning til de fattige og på<br />
de rent praktiske tiltag, man tog for<br />
hjælpe folk. Vi vil se på de store landklostre<br />
og deres socialarrangementer<br />
og i byerne på en orden som Helligåndsordnens<br />
hospitals arbejde. Et særligt<br />
kapitel i denne del af den danske<br />
socialhistorie er historien om enker,<br />
mødre og fattige, arbejdende kvinder.<br />
Senmiddelalderen var en periode,<br />
hvor det danske samfund var inde i en<br />
rivende udvikling, og det gjaldt ikke<br />
mindst byerne, der blev stadig større.<br />
Det gav nye sociale udfordringer, som<br />
man prøvede at løse på forskellig vis.<br />
Her vil Helligåndshusene blive inddraget.<br />
I byerne blev man i de sidste år<br />
af middelalderen opmærksom på de<br />
sociale forhold, og flere tiltag blev sat i<br />
gang. Undervisningen hviler på kildestudier.<br />
Søndre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
HISTORIE – Vikingernes viden om<br />
planter<br />
Hold 5162: 1 lørsøndag 10.1516<br />
(13/414/4)<br />
Ved ekstern lektor, dr .rer .nat ., mag .art .<br />
Sabine Karg, <strong>København</strong>s Universitet<br />
Vikingerne levede i landskaber præget<br />
af kystområder, mørke skove og åbne<br />
marker. Hvad blev der dyrket på markerne,<br />
og hvilke haveplanter kendte<br />
vikingerne? Hvor græssede deres dyr,<br />
hvilke husdyr var typiske for vikingetiden,<br />
og hvilke madvarer kom der på<br />
bordet?<br />
Kurset vil belyse de moderne videnskabelige<br />
metoder, der benyttes i dag<br />
til at undersøge disse emner, og de<br />
nyeste resultater fra arkæologisk og<br />
naturvidenskabelig forskning i Nordeuropa<br />
vil blive præsenteret.<br />
På grundlag af forskningsresultaterne<br />
blev der i 2012 udgivet en populær<br />
kogebog En kulinarisk rejse gennem tiderne<br />
med madopskrifter fra stenalderen<br />
til middelalderen. I bogen fortælles<br />
blandt andet om, hvilke fødevarer, der<br />
var til rådighed i de enkelte tidsperioder,<br />
og hvordan de blev tilberedt. Bo<br />
gen bygger på solid arkæologisk, historisk<br />
og gastronomisk viden. Desuden<br />
indeholder bogen opskrifter fra vikingetiden,<br />
som vi også skal se nærmere<br />
på.<br />
Søndre Campus<br />
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)<br />
SOMMeRKURSeR<br />
HISTORIE – Reformationen i Danmark:<br />
Hans Tausen, Danmarks Luther<br />
Hold 5063: manfredag 10.1514.45<br />
(3/67/6)<br />
Ved historiker, ph .d . Torben Svendrup<br />
Med reformationen i første halvdel af<br />
1500tallet ændrede Europa sig for altid.<br />
Reformationen skabte en forskel i<br />
nordeuropæisk og sydeuropæisk tankegang,<br />
der har betydning den dag i<br />
dag.<br />
Kurset præsenterer kirken i år 1500,<br />
hvorefter vi introducerer til Wittenbergteologernes<br />
tanker. Vi følger reformationen<br />
i Tyskland, hvorefter vi ser<br />
på de danske forhold. Reformationen
var den begivenhed, der skabte det<br />
Danmark, vi kender i dag. Begivenheden<br />
afsluttede den danske middelalder<br />
og indledte den danske renæssance.<br />
Ved herredagen i august 1536 indførte<br />
kong Christian III reformationen.<br />
Dette var afslutningen på en lang proces,<br />
der var indledt i begyndelsen af<br />
1520’erne. En af de væsentlige drivkræfter<br />
i reformationen var Hans Tausen,<br />
som man på sin vis kan kalde Danmarks<br />
Luther.<br />
Hvordan tænkte man før og efter<br />
reformationen? Hvad fik rækken af<br />
reformatorer til at sætte livet på spil<br />
for denne religiøse sag? Spørgsmålet<br />
om mand/kvinde i forbindelse med<br />
mentalitetskiftet med reformationen<br />
vil forsøges belyst. Vi bliver præsenteret<br />
for både samfundets elite; kongen,<br />
adel og kirke, og for borgere og bønder.<br />
Undervisningen bygger dels på underviserens<br />
afhandling om Christian<br />
II’s kirkepolitik, og hans bøger: Hans<br />
Tausen – den danske Luther (1994) og<br />
Reformationen – en værdikamp (2009),<br />
og vil være funderet på kildestudier.<br />
Søndre Campus<br />
1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.)<br />
KULTURHISTORIE<br />
KULTURHISTORIE – Afrika, formoder jeg<br />
Hold 5163: 5 torsdage 19.1521<br />
(28/24/4)<br />
Ved cand .scient . Anders Bastholm,<br />
<strong>København</strong>s Universitet og professor<br />
emeritus Holger Bernt Hansen,<br />
<strong>København</strong>s Universitet<br />
Afrika har en tendens til at klumpe<br />
sig sammen i den vestlige bevidsthed.<br />
Kontinentet Afrika bliver fx til ”landet”<br />
Afrika. Hvorfor? Det hænger nøje sammen<br />
med den måde, Afrika er blevet<br />
formidlet på i den vestlige verden<br />
gennem tiden. Fortællingen om Afrika<br />
bygger ofte på en række forventelige<br />
elementer – fra opdagelsesrejsernes<br />
mytologi om det mørke kontinent til<br />
samtidens fokus på konflikt, fattigdom,<br />
sygdom, svage stater og ikke mindst<br />
spørgsmålet om udvikling i et uafhængigt<br />
Afrika.<br />
Kurset ser nærmere på fortællingerne<br />
og stiller samtidig skarpt på det<br />
uafhængige Afrika, på præmisserne<br />
herfor, og på de politiske idealer, der<br />
knytter sig til idéen herom. Fra afrikansk<br />
nationalisme til drømmen om<br />
panafrikansk samarbejde. Uganda og<br />
Rwanda tjener som konkrete landeeksempler,<br />
når der gives indblik i højde<br />
og vendepunkterne i de to landes<br />
nyere – og til tider blodige – politiske<br />
historie.<br />
Kurset følges op med en rejse til<br />
Uganda og Rwanda i juli 2013. Nærmere<br />
info hos Horisont Rejser.<br />
Søndre Campus<br />
440 kr.<br />
KULTURHISTORIE – Kulturhovedstad<br />
Wien: Drømmeby eller<br />
undergangsstad?<br />
Hold 5164: 1 lørsøndag 10.1516<br />
(16/317/3)<br />
Ved cand .mag . René Juul<br />
Wien er en by, der ikke altid har svinget<br />
i takt med sine omgivelser. Engang<br />
hovedstad i det habsburgske rige og<br />
i dag en uforholdsmæssig stor regeringsby<br />
i et af Europas mindste lande.<br />
Wien er også mere end nogen anden<br />
gået over i historien, hvor de helt store<br />
komponister har haft deres virke. Tænk<br />
bare på navne som Mozart, Beethoven<br />
og Schubert og på den senere tolvtonemusik,<br />
der igen vendte op og ned på<br />
kunstens udtryk.<br />
På kurset følger vi byen gennem opog<br />
nedgangsperioder i det østrigske<br />
imperium, og vi skal se på den politi<br />
ske kurs, der af personligheder som<br />
Maria Theresia og Josef II var med til<br />
at gøre Wien til et af Europas kulturelle<br />
kraftcentre. Ovenpå 1800tallets<br />
verdensfjerne dekadence følger vi<br />
kejserrigets sidste krampetrækninger,<br />
hvor pomp og pragt omkring år 1900<br />
fremstår mere og mere farceagtigt, og<br />
hvor fokus flyttes mod byens mange<br />
intellektuelle, der sætter nye standarder<br />
indenfor kunst, litteratur og filosofi.<br />
Søndre Campus<br />
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)<br />
KULTURHISTORIE – Berlin: En<br />
kulturhistorisk rejse gennem byens<br />
omskiftelige historie<br />
Hold 5165: 1 lørsøndag 10.1516<br />
(2/33/3)<br />
Ved cand .mag . Åse Lerche<br />
Siden genforeningen har udbygningen<br />
til hovedstad og regeringssæde<br />
raset gennem Berlin, og den hektiske<br />
proces har været præget af en vældig<br />
kreativitet og vitalitet. På kurset ser vi,<br />
hvorledes de sidste to årtiers spændingsladede<br />
udvikling har sat sit præg<br />
på byens kunst og kultur, arkitektur og<br />
gadebillede. Den aktuelle forandringsproces<br />
sættes ind i en større historisk<br />
sammenhæng, idet vi inddrager Berlins<br />
kulturhistoriske udvikling i tiden<br />
op til 1918, i mellemkrigstiden og i<br />
efterkrigstidens delte by. Vi vil dermed<br />
se, hvordan Berlins ekstremt omskiftelige<br />
historie gang på gang har virket<br />
som adrenalin på kreativiteten i byen.<br />
På den baggrund kunne Berlin allerede<br />
i begyndelsen af det 20. århundrede<br />
udvikle sig til en af Europas vigtigste<br />
63<br />
Linjestudier
64<br />
Linjestudier<br />
kunst og kulturmetropoler. En rolle,<br />
Berlin i dag er ved at aktualisere igen.<br />
Søndre Campus<br />
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)<br />
NÆRORIENTEN<br />
Studieleder: Lektor, mag .art . Jørgen<br />
Podemann Sørensen, <strong>København</strong>s<br />
Universitet .<br />
NÆRORIENTEN – Ægypten i oldtiden<br />
(grundmodul)<br />
Hold 4054: 10 onsdage 17.1519<br />
(6/217/4)<br />
Ved ph .d ., mag .art . Lise Manniche;<br />
cand .phil . Mette Gregersen og mag .art .<br />
Torben Holm Rasmussen<br />
Det gamle Ægypten er kendt for sine<br />
mange velbevarede grave og templer,<br />
hvor monumental arkitektur, relieffer<br />
og malerier giver et levende indtryk af<br />
en kultur, der fra ca. 3000 f.v.t. til 30 f.v.t.<br />
i høj grad fik lov at leve sit eget liv i den<br />
trygge Nildal.<br />
Kurset giver deltagerne et overblik<br />
over det gamle Ægyptens historie og<br />
præsenterer vigtige dele af det kæmpemæssige<br />
materiale, som arkæologiske<br />
fund og udgravninger har bragt<br />
for dagen: pyramiderne, gravene i Kongernes<br />
Dal, de store templer og meget<br />
mere.<br />
Samtidig udgør det en introduktion<br />
til ægyptologien, der også giver en orientering<br />
i hieroglyfskriften, i ægyptisk<br />
mytologi, religion, litteratur og kunst<br />
og i det ægyptiske samfunds opbygning<br />
omkring et kongedømme, der til<br />
tider omgav sig med næsten ufattelig<br />
pragt.<br />
Særlig velbelyste eller interessante<br />
historiske perioder, fx Amarnatiden<br />
med kong Akhnatons religiøse reformer,<br />
gennemgås mere indgående.<br />
Tekstmateriale udleveres på holdet.<br />
City Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
NÆRORIENTEN – Kileskriftkulturerne<br />
(grundmodul)<br />
Hold 4055: 10 tirsdage 17.1519<br />
(5/216/4)<br />
Ved cand .mag . Bjarne Lodahl<br />
Kileskrift blev opfundet af sumererne i<br />
landet Sumer, som man senere kaldte<br />
Babylonien. Det lå i sydenden af nutidens<br />
Irak, og herfra blev kileskrift udbredt<br />
ikke blot til Babylon, som blev<br />
områdets mægtigste by, men også til<br />
Assyrien længere nordpå og videre til<br />
Anatolien i det nuværende Tyrkiet og<br />
til Perserriget længere østpå.<br />
Gennem kileskriften, hvis tydning først<br />
tog fart midt i 1800tallet, kender vi<br />
verdens ældste skriftkulturer, og talrige<br />
kileskriftdokumenter sætter os i stand<br />
til at følge den historiske udvikling fra<br />
de sumeriske bystater over den første<br />
storby Babylon og historiens første imperier<br />
til Alexander den Stores erobringer.<br />
I denne udvikling ligger også mange<br />
af den europæiske kulturs rødder,<br />
og i kileskrifttekster kan vi finde kimen<br />
til mange bibelske motiver: Syndfloden<br />
og Noahs ark, Jobs lidelser, salmer om<br />
synd og tilgivelse.<br />
Søndre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
NÆRORIENTEN – Ægypten i Nubien<br />
Hold 5099: 10 tirsdage 17.1519<br />
(5/216/4)<br />
Ved ph .d ., mag .art . Lise Manniche;<br />
cand .phil ., ph .d . Tine Bagh og cand .phil .<br />
Mette Gregersen<br />
Ægypternes naboland mod syd var Nubien.<br />
Der var der guld, der var handelsveje<br />
til Afrika, og det var derfra, Nilens<br />
livsvigtige vand kom. I det meste af<br />
den ægyptiske historie havde de ægyptiske<br />
herskere ved hjælp af vicekonger<br />
kontrol med større eller mindre dele af<br />
dette vældige område.<br />
De markerede sig med fæstninger<br />
og templer og promoverede deres egen<br />
kultur over for en befolkning, der skiftevis<br />
blev behandlet som fjender og<br />
allierede. Vi vil i kurset både se på de<br />
tidligste, indfødte nubiere (Agruppe<br />
og Cgruppe) og ægypternes aktiviteter<br />
i regionen. Det gælder de interessante<br />
tempelbyggerier fra det 18. dynasti i<br />
det nuværende Sudan og de storslåede<br />
monumenter – bl.a. templerne i Abu<br />
Simbel – anlagt af Ramses II langs det,<br />
der nu er Nassersøen. Endelig vil vi gå i<br />
detaljer med det 25. dynasti, hvor nubiske<br />
herskere indtog Ægypten og satte<br />
deres præg på Theben.<br />
City Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
NÆRORIENTEN – Arabiske og persiske<br />
eventyr og historier<br />
Hold 5100: 1 lørsøndag 10.1516<br />
(9/310/3)<br />
Ved ekstern lektor, ph .d . Søren Christian<br />
Lassen, <strong>København</strong>s Universitet<br />
Den arabiske eventyrsamling Tusind<br />
og én nat er kendt af mange. Gennem<br />
den berømte rammehistorie om den<br />
kloge pige, Sheherazade, der må fortælle<br />
kongen et eventyr hver nat for<br />
at redde livet, bliver læseren ført igennem<br />
en imponerende række af fantasifulde<br />
og ofte frivole historier. Tusind<br />
og én nat samler sagn og historier fra<br />
flere kulturer og en lang tidsperiode,<br />
og den er det kendteste eksempel på<br />
den rige eventyrtradition, der findes<br />
i den arabiske og persiske islamiske<br />
kultur.
Gennem middelalderen blomstrede<br />
fortællekunsten i Nærorienten,<br />
og mange af historierne er indgået<br />
i europæisk litteratur, såsom Aladdin,<br />
der fik nyt liv hos Adam Oehlenschläger.<br />
Den persiske litteratur har<br />
især bestået af poesi, men også her<br />
gemmer sig en rig skat af fortællinger,<br />
ikke mindst i sufilitteraturen, fx<br />
hos Rumi (d. 1273), der videregiver en<br />
mængde fortællinger med en religiøs<br />
morale. Kurset vil give en indføring i<br />
denne spændende litteratur gennem<br />
en række nedslag i danske oversættelser.<br />
Søndre Campus<br />
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)<br />
NÆRORIENTEN – Middelægyptisk<br />
Hold 5102: 10 mandage 17.1519<br />
(4/222/4)<br />
Ved ekstern lektor, cand .mag . Maria<br />
Sass, <strong>København</strong>s Universitet<br />
At kunne læse hieroglyffer giver en<br />
indsigt i det oldægyptiske samfund,<br />
man ikke kan opnå på anden vis, og<br />
sammen med de arkæologiske levn<br />
danner de et tydeligt billede af det<br />
gamle Ægypten<br />
Indenfor det oldægyptiske tekstkorpus<br />
findes mange forskellige genrer, og<br />
har man først tilegnet sig det ægyptiske<br />
sprog, vil man kunne læse tekster,<br />
der omhandler alt fra religiøse overbevisninger<br />
til medicinske råd og familiefejder.<br />
Kurset giver en introduktion til det<br />
grammatiske system, primært verbalsystemet,<br />
i det oldægyptiske sprog, der<br />
gør det muligt at læse og forstå sammenhængende<br />
sætninger skrevet med<br />
hieroglyffer.<br />
Kurset kræver forberedelse til hver<br />
gang i form af oversættelser fra ægyptisk<br />
til dansk, samt læsning.<br />
Søndre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780<br />
NÆRORIENTEN – Ægyptiske oaser:<br />
Dakhla, Kharga og Fayum<br />
Hold 5203: 1 lørsøndag 10.1516<br />
(2/33/3)<br />
Ved ph .d ., mag .art . Lise Manniche og<br />
cand .phil ., ph .d . Tine Bagh<br />
Oaserne i ørkenen vest for Nildalen har<br />
deres helt egen historie og identitet. De<br />
to sydligste oaser, Dakhla og Kharga,<br />
rummer velbevarede templer, der vidner<br />
om både persernes, grækernes og<br />
romernes interesser i de frugtbare og<br />
mineralrige områder.<br />
Deres faraoniske historie går tilbage<br />
til Gamle Rige. I Nye Rige var oaserne<br />
især berømte for deres vin, og i Sentiden,<br />
især det 26. dynasti, markerer oaseguvernørerne<br />
sig med tempelbyggeri<br />
og egne gravanlæg. Alene i Dakhla er<br />
der registreret over 100 gravpladser, og<br />
i Kharga blev der i 1989 fundet en krukke<br />
med tre kg. guldsmykker. Tekster på<br />
demotisk og græsk fortæller ikke blot<br />
om dagligdagens pligter, men røber<br />
også, at oaserne har været hjemsted<br />
for folk, der af religiøse grunde var uønskede<br />
i Nildalen.<br />
Det tætbefolkede landbrugsområde<br />
Fayum med den store sø vest for Nilen<br />
er også en slags oase. Her byggede<br />
kongerne i det Mellemste Rige pyramider<br />
i Lahun og Hawara og hele byer<br />
og templer nord for søen og i Medinet<br />
Madi mod syd. I Ny Rige lå her et<br />
haremspalads i Gurob, og flere senere<br />
byer vidner om ptolemæer og romertid.<br />
Søndre Campus<br />
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)<br />
Litteratur,<br />
sprog, retorik<br />
og kommunikation<br />
LITTERATURVIDENSKAB<br />
Studieleder: Dramaturg, cand .phil .<br />
Birgitte Hesselaa<br />
LITTERATURVIDENSKAB – Litterær<br />
analyse: Novellen (grundmodul)<br />
Hold 4048: 10 mandage 12.1514<br />
(4/229/4, ikke 18/3)<br />
Ved dramaturg, cand .phil . Birgitte<br />
Hesselaa .<br />
Målet med dette kursus er at give deltagerne<br />
mulighed for at fordybe sig i<br />
”kunsten at læse” og give redskaber til<br />
en øget forståelse af litterære teksters<br />
form og indhold. Ved at koncentrere os<br />
om én genre, novellen, kan vi få et indtryk<br />
af genrens historiske spændvidde<br />
og spørge til, hvorfor og hvordan den<br />
har forandret sig. Gennem nærlæsning<br />
undersøger vi, hvordan form og<br />
indhold spiller sammen, og hvordan<br />
analysen af fortælleteknik kan åbne<br />
for en dybere forståelse af tekstens<br />
udsagn.<br />
Vi skal bl.a. beskæftige os med plot,<br />
stilistiske og sproglige karakteristika,<br />
synsvinkelbrug, fortællertyper, motiver<br />
og tematik, ligesom der gives en<br />
introduktion til novelleteori.<br />
I Danmark har vi haft en enestående<br />
række af store novelleforfattere<br />
fra St. St. Blicher over Herman Bang,<br />
Henrik Pontoppidan, H.C. Branner og<br />
Martin A. Hansen frem til Helle Helle<br />
og Naja Marie Aidt. Hovedvægten ligger<br />
på den danske novelle, men store<br />
udenlandske novelleforfattere er<br />
også repræsenteret. En tekstsamling<br />
kan købes på holdet.<br />
City Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
65<br />
Linjestudier
66<br />
Linjestudier<br />
LITTERATURVIDENSKAB – Litterær<br />
periode 2 (1835-1870): Fra H.C.<br />
Andersen til Georg Brandes<br />
(grundmodul)<br />
Hold 4049: 10 torsdage 12.1514<br />
(7/225/4, ikke 14/3)<br />
Ved ekstern lektor, mag .art . Kim Byvald,<br />
<strong>København</strong>s Universitet<br />
Den romantiske skole, som i dansk litteratur<br />
fik sit gennembrud i 1803, udvikler<br />
sig i perioden fra 18351870, da<br />
modsætningsforholdet mellem de idealistiske<br />
og materialistiske strømninger<br />
i bevægelsen bliver skærpet. Således<br />
bliver forholdet mellem idé og virkelighed<br />
hyppigt tematiseret i forbindelse<br />
med en stigende interesse for dannelsen<br />
af det enkelte individ. Tilspidsningen<br />
foregår dels på baggrund af<br />
nye litterære eksperimenter, som især<br />
bliver udfoldet i prosaen, hvor en helt<br />
ny romanform ser dages lys, og dels på<br />
baggrund af en frembrydende politisk<br />
offentlighed, der formelt institutionaliseres<br />
med junigrundloven i 1849.<br />
Vi skal i dette kursus forfølge udviklingen<br />
fra H.C. Andersens debut som<br />
eventyrdigter i 1835 til det moderne<br />
gennembrud i 1870. I kurset skal vi bl.a.<br />
se nærmere på dannelsesromanen,<br />
som den bliver præsenteret af Thomasine<br />
Gyllembourg, Goldschmidt og H.<br />
E. Schack. Vi skal også læse tekster af<br />
Grundtvig, Kierkegaard, Aarestrup og<br />
Mathilde Fibiger.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
LITTERATURVIDENSKAB – Litterær<br />
periode 4 (1900-1940): Fra Johs.<br />
V. Jensen til Martin A. Hansen<br />
(grundmodul)<br />
Hold 4050: 10 onsdage 12.1514<br />
(6/217/4)<br />
Ved cand .mag . Rikke Dahl<br />
Perioden fra århundredeskiftet til udbruddet<br />
af 2. verdenskrig er præget af<br />
kampen mellem store politiske ideologier<br />
(nazisme, kommunisme), en kamp<br />
som også er mærkbar i den danske litteratur,<br />
ikke mindst i 30’erne, hvor bl.a.<br />
Kjeld Abell og Poul Henningsen kæmper<br />
for nye demokratiske tiltag, mens<br />
Kaj Munk har et mere ambivalent forhold<br />
til demokratiet.<br />
Kunstneriske retninger som vitalisme,<br />
futurisme og ekspressionisme forsøger<br />
ad helt forskellige veje at bringe<br />
ny kraft ind i kunsten. Johs. V. Jensen hylder<br />
fremskridtet, mens andre, som fx<br />
Jacob Paludan, er mere påpasselige.<br />
Samtidig bliver psykoanalysen og eksistentialismen<br />
en væsentlig inspiration,<br />
ikke mindst for H.C. Branner og Martin<br />
A. Hansen.<br />
Vi vil gennemgå tekster af bl.a. Johs. V.<br />
Jensen, Tom Kristensen, Jacob Paludan,<br />
Aksel Sandemose, Thit Jensen og H.C.<br />
Branner, og se på de tidligste værker af<br />
Karen Blixen og Martin A. Hansen. Der<br />
vil blive perspektiveret til kunst og politik<br />
fra den omkringliggende verden.<br />
Nørre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
LITTERATURVIDENSKAB – Moderne<br />
udenlandsk novellekunst<br />
Hold 5071: 10 tirsdage 12.1514<br />
(5/223/4, ikke 19/3)<br />
Ved dramaturg, cand .phil . Birgitte<br />
Hesselaa<br />
Kurset fokuserer på ni af de mest betydelige<br />
moderne novelleforfattere<br />
fra England, Tyskland, Frankrig, USA og<br />
Canada: fra England Antonia Byatt, fra<br />
Tyskland Daniel Kehlmann og Judith<br />
Hermann, fra Frankrig Annie Saumont,<br />
fra Canada Margaret Atwood og Alice<br />
Munro og fra USA Joyce Carol Oates,<br />
Don DeLillo og Raymond Carver.<br />
Hovedvægten vil ligge på analyse og<br />
nærlæsning af den enkelte tekst, men<br />
kurset vil også give en præsentation af<br />
de enkelte forfatterskaber og en indføring<br />
i basal novelleteori, herunder de to<br />
traditioner, som løber sammen i moderne<br />
europæisk og amerikansk novellekunst:<br />
Den amerikanske short story<br />
kendt ikke mindst fra Hemingways<br />
knappe gengivelse af en enkelt situation<br />
ladet med uudtalt betydning. Og<br />
den europæiske novelle med vægt på<br />
det pludselige nedslag af en begivenhed<br />
som udfordrer den kendte orden.<br />
En tekstsamling sælges på holdet.<br />
City Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
LITTERATURVIDENSKAB – Renselse?<br />
Sondringer i den post-sovjetiske<br />
litteratur<br />
Hold 5072: 10 fredage 10.1512<br />
(8/219/4)<br />
Ved dramaturg, cand .phil . Birgitte<br />
Hesselaa<br />
Nye og ældre forfattere er i fuld gang<br />
med at beskrive tilværelsen i det postsovjetiske<br />
Østeuropa. Finskestiske<br />
Sofi Oksanens Renselse fører læseren<br />
fra en barsk estisk nutid dybt ind i<br />
en hel nations traumatiske historie.<br />
Andrej Kurkovs Døden og en pingvin<br />
benytter en naiv hovedperson – og en<br />
pingvin – i sin både morsomme og<br />
gruopvækkende skildring af det moderne<br />
Ukraine, mens Aleksej Slapovskij<br />
i De er overalt tegner et bredt, kafkask<br />
billede af det moderne Rusland med<br />
centrum i Moskva.<br />
Ljudmila Ulitskaja, russisk litteraturs<br />
grand old lady, giver i novellerne<br />
Kvinders løgne underfundige og perspektivrige<br />
billeder af moderne kvindeliv<br />
før og nu. Vi slutter af med Eugen<br />
Ruges prisbelønnede roman I tider<br />
med aftagende lys om en russisktysk<br />
familie i flere generationer, betegnet<br />
som den nye DDRlitteraturs fremragende<br />
modstykke til Thomas Mann<br />
Buddenbrooks. Deltagerne bedes<br />
låne eller købe de nævnte værker af<br />
Oksanen, Kurkov, Slapvskij og Ruge.<br />
Kurkovs Døden og en pingvin bedes<br />
læst til første gang. En tekstsamling<br />
sælges på holdet.<br />
Nørre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
LITTERATURVIDENSKAB – Dansk<br />
novellekunst 2000-2010<br />
Hold 5073: 10 torsdage 17.1519<br />
(7/225/4, ikke 21/3)<br />
Ved dramaturg, cand .phil . Birgitte<br />
Hesselaa<br />
På kurset nærlæser vi tekster af en<br />
række forfattere, som alle har udgivet<br />
novellesamlinger i perioden 2000<br />
2010. Det gælder skribenter, der allerede<br />
ved årtiets begyndelse var brudt<br />
igennem, fx Jan Sonnergaard, Helle<br />
Helle, Pia Juul og Naja Marie Aidt, men<br />
også 00’ernes nye forfattere fx Adda<br />
Djørup og Dorthe Nors. Ældre forfattere,<br />
som udkom i perioden, fx Sven<br />
Holm og Hanne Marie Svendsen, inddrages<br />
også. Udover nærlæsningen<br />
gives der præsentationer af de enkelte<br />
forfatterskaber og indføring i basal<br />
novelleteori.<br />
Idéen er at undersøge, hvad der karakteriserer<br />
periodens novellekunst,<br />
dens stofvalg, dens karakterer, dens<br />
konflikter, dens skildring af orden og<br />
kaos og dens livstolkning. Fx vil vi spørge<br />
til novellens karakteristiske ”begivenhed”.<br />
Er det sandt, at ”begivenhedsmodellen”<br />
smuldrer, eller møder vi<br />
tværtimod voldsomme begivenheder<br />
– død, tab, skilsmisse, brud – som ikke<br />
forandrer det store? Kan novellegenren<br />
benyttes som en genvej til en tidsdiagnostik?<br />
En tekstsamling kan købes på<br />
holdet.<br />
City Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
LITTERATURVIDENSKAB – Pagter i<br />
Karen Blixens liv og forfatterskab<br />
Hold 5074: 10 mandage 19.1521<br />
(11/26/5, ikke 11/3)<br />
Ved cand .mag . Jørgen Salling<br />
Stormgaard<br />
Karen Blixens forfatterskab byder på<br />
en række venskaber/pagter, der har et<br />
større formål for øje, men som oftest<br />
udvikler sig katastrofalt. Det gælder<br />
fx Digteren og Den udødelige Historie.<br />
Også i hendes eget liv var der en pagt,<br />
der byggede på ønsket om fællesskab<br />
og gensidig inspiration, men som<br />
endte på et sidespor med skuffelse,<br />
fortvivlelse og beskyldninger om manipulation<br />
til følge.<br />
Pagten med den meget yngre digter<br />
Thorkild Bjørnvig er blevet udødeliggjort<br />
i hans bog Pagten (1974) og i de<br />
fire fortællinger, Karen Blixen skrev på<br />
baggrund af deres venskab. Senest er<br />
historien blevet behandlet i teaterstykkerne<br />
Om Baronessen og Pagten.<br />
På kurset skal vi se på baggrunden<br />
for og resultatet af pagtindgåelserne,<br />
dels ved at nærlæse de to digteres<br />
tekster om deres venskab, dels ved at<br />
perspektivere til andre pagter i Karen<br />
Blixens liv og forfatterskab. Litteratur:<br />
Blixen og Bjørnvig – Pagten der<br />
blev brudt, Jørgen Salling Stormgaard<br />
(2005).<br />
Søndre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
LITTERATURVIDENSKAB – Den nye og<br />
den allernyeste litteratur<br />
Hold 5075: 10 tirsdage 14.1516<br />
(19/230/4)<br />
Ved lektor, cand .mag . Johan Rosdahl<br />
Minimalisme, erindringsromaner og<br />
genrehybrider. Vi gennemgår typiske<br />
tekster af nyere danske forfattere og<br />
supplerer med tekster, der udkommer<br />
i løbet af kurset. Deltagerne er med<br />
i jagten på den nyeste litteratur, og<br />
sammen prøver vi at skabe et overblik<br />
over, hvor litteraturen er på vej hen. Vi<br />
inddrager den aktuelle litterære debat,<br />
og undervejs vil vi perspektivere til udlandet,<br />
især til Norden, for at se hvad<br />
der foregår dér.<br />
Er dansk litteratur speciel, eller er<br />
den en del af en mere omfattende<br />
tendens? Vi vil læse tekster af forfattere<br />
som Helle Helle, Katrine Marie<br />
Guldager, Kirsten Hamann, Pia Juul og<br />
Christina Hesselholdt. Men også Claus<br />
BeckNielsen, Hans Otto Jørgensen og<br />
Morten Søndergaard har spændende<br />
ting at byde på. Og blandt de allernyeste<br />
forfattere vil vi læse tekster af Lone<br />
Aburas, Harald Voetmann og Gerd Laugesen.<br />
Skrivemåder som minimalisme, genrer<br />
som erindringsroman, de sidste års<br />
interesse for ”virkeligheden” vil være<br />
nogle af perspektiverne i arbejdet med<br />
teksterne. Men også de allernyeste for<br />
søg med litteratur i de nye medier vil<br />
blive belyst: Hvad er fx en smsroman?<br />
City Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
LITTERATURVIDENSKAB – Jens<br />
Smærup Sørensens forfatterskab<br />
Hold 5076: 10 tirsdage 12.1514<br />
(19/230/4)<br />
Ved lektor, cand .mag . Johan Rosdahl<br />
Jens Smærup Sørensen store forfatterskab<br />
er på én gang legende og gedigent.<br />
Han er vores store prosaist, som<br />
viderefører den realistiske tradition fra<br />
fx Pontoppidan, men forfatterskabet<br />
indeholder også elementer af eksperimenterende<br />
modernisme, og bestræbelsen<br />
har overalt været at finde den<br />
udtryksform, der bedst opfylder temaets<br />
krav.<br />
I romanen Katastrofe fra 1989 beskrives<br />
vendepunktet (katastrofe betyder<br />
vendepunkt) ud fra personernes<br />
individuelle historie. Vi følger dem alle<br />
på én bestemt dag, og deres måde at<br />
forholde sig til nutid, fortid og fremtid<br />
på, giver et bredt billede af Danmark i<br />
1980’erne. For bogen modtog Smærup<br />
Sørensen Akademiets store pris.<br />
På kurset vil vi se nøjere på et par<br />
kapitler fra Katastrofe. Smærup Sørensen<br />
er en fremtrædende samtidsfortolker<br />
og kritiker, og tre udgivelser viser<br />
spændvidden i forfatterskabet: slægtsog<br />
hjemstavnsromanen Mærkedage,<br />
den kulturkritiske Phase og essayet om<br />
Grundtvigs salme De levendes land.<br />
Vi vil bruge Mærkedage som en slags<br />
grundbog, og så i kursets løb belyse<br />
temaer, skrivemåder og udvikling i<br />
forfatterskabet. Vi runder af med læsninger<br />
i hans seneste, anmelderroste<br />
roman fra 2012 Hjertet slår og slår.<br />
City Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
67<br />
Linjestudier
68<br />
Linjestudier<br />
LITTERATURVIDENSKAB – Johannes V.<br />
Jensens tidlige myter<br />
Hold 5077: 10 tirsdage 12.1514<br />
(12/223/4)<br />
Ved mag .art . Kim Byvald<br />
Johannes V. Jensen indledte sit forfatterskab<br />
med de to symbolistisk inspirerede<br />
romaner Danskere 1896 og Ejnar<br />
Elkær 1898. Disse romaner afskrev han<br />
senere, idet han med en række Himmerlandshistorier<br />
knyttede an til det<br />
folkelige gennembrud. Hertil kommer<br />
romanen Kongens fald 1901 samt en<br />
anden række tekster, der var hans helt<br />
egen opfindelse. I mangel af en bedre<br />
genrebetegnelse valgte Jensen at kalde<br />
disse tekster for myter. I Aarbog 1916<br />
reflekterer Johannes V. Jensen selv over<br />
myten som kunstform, og han skriver<br />
blandt andet, at myten er ”et spring<br />
ind i et billede”.<br />
Vi skal i dette kursus læse udvalgte<br />
tekster fra Myter og Jagter, 1907 og Nye<br />
Myter, 1908. Hensigten hermed er at<br />
undersøge, hvad det særegne er ved<br />
teksttypen, som ud fra en umiddelbar<br />
betragtning ligner en slags essay. Således<br />
forsøger Jensen netop at forene<br />
det konkrete og det abstrakte ved brug<br />
af tankeprocesser og billeder i sproget.<br />
Til første gang bedes deltagerne læse<br />
Knokkelmanden fra 1907.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
LITTERATURVIDENSKAB – Det<br />
erotiske blik: Erotiske tekster fra<br />
Oehlenschäger til Brøgger og videre<br />
Hold 5078: 10 mandage 17.1519<br />
(4/222/4)<br />
Ved ekstern lektor, cand .phil . Jan Aage<br />
Rasmussen, <strong>København</strong>s Universitet<br />
Når vi læser skønlitteratur, reagerer<br />
vi ikke blot psykisk, men i allerhøjeste<br />
grad fysisk. Dette er måske allermest<br />
åbenbart ved læsningen af erotisk og<br />
pornografisk litteratur.<br />
Ved inddragelse af strukturel psykoanalyse<br />
og nyere kognitionsteori og<br />
forskning blotlægges og beskrives,<br />
hvad der er på færde, når kroppen altid<br />
allerede er med i læsningen. Med udsigelsesanalyse<br />
og synsvinkelfastlæg<br />
gelse bestemmes den enkelte teksts<br />
tilbud om genkendelse.<br />
Hvordan vi som bærere af et køn<br />
sætter det modsatte køn og dets kønskarakterer<br />
i ord, er naturligvis grundlæggende:<br />
Hvorfor metaforiseres kvinden<br />
næsten altid som et landskab af<br />
mandlige forfattere og digtere? Den<br />
kognitive semantiks metaforbegreb<br />
kan måske ikke svare på ”Hvorfor”, men<br />
den kan vise ”Hvordan”. Men udover<br />
den hårde teori skal man naturligvis<br />
lystfyldt lade sig underholde af den<br />
herlige opfindsomhed, fantasifuldhed<br />
og forestillingsevne, der er kendetegnet<br />
ved den erotiske litteratur.<br />
Søndre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
LITTERATURVIDENSKAB – Kafka<br />
i Japan: Om Haruki Murakamis<br />
forfatterskab<br />
Hold 5079: 10 onsdage 12.1514<br />
(6/217/4)<br />
Ved cand .mag . Connie Bork<br />
Siden 1996 har den japanske forfatter<br />
Murakami udsendt en støt strøm af<br />
bøger på dansk, bl.a. Kafka på stranden<br />
(2007). Murakamis dragende historier<br />
blander det virkelige med det uvirkelige,<br />
det gådefulde med det hverdagsagtige.<br />
Det globale med det japanske.<br />
Murakamis hovedtemaer om kærlighed,<br />
længsel og venskab fører til andre<br />
lag af fortvivlelse, undren og uforudsigeligt<br />
overskud. Vigtige vestlige fortællinger<br />
fletter sig ind og ud af hans<br />
fiktion: Ødipusmyten skifter geografi<br />
og havner i Tokyo. Klassisk græsk drama<br />
blander sig med mobiltelefoni og moderne<br />
skærmvirkelighed. En kafkask<br />
fortvivlelse findes side om side med<br />
hårdkogt thrillerdialog og åbenhjertig<br />
samtale.<br />
Murakamis enkle sprogtone fører<br />
ind i en flerdimensionel virkelighed.<br />
Ud over Kafka på stranden, vil vi også<br />
læse Efter midnat; Efter skælvet; Norwegian<br />
Wood og 1Q84 (i uddrag). Kafka<br />
på stranden bedes læst til første gang.<br />
Paul Austers roman Tilfældets musik<br />
inddrages som perspektiv.<br />
Nørre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
LITTERATURVIDENSKAB – William<br />
Heinesens mytiske Atlanterhavsøer<br />
Hold 5080: 1 lørsøndag 10.1516<br />
(9/310/3)<br />
Ved cand .mag . Rasmus Wiin Larsen<br />
Gennem det meste af det 20. århundrede<br />
skrev William Heinesen (1900<br />
1991) om sit hjemland, Færøerne, og<br />
særligt livet i Tórshavn. Her levede han<br />
sit liv, og her samlede han de indtryk<br />
og livserfaringer, som han i sine bøger<br />
stykkede sammen til livfulde, livskloge<br />
og humoristiske fortællinger og romaner<br />
om bohemerne, fundamentalisterne<br />
og de bedrevidende rationalister på<br />
Færøerne. Et Færøerne som rigtig nok<br />
havde mange ligheder med den ramsaltede<br />
og modsætningsfyldte virkelighed,<br />
men som samtidig blev forlenet<br />
med et mytisk skær, der gjorde det til<br />
et evigtgyldigt billede på livet.<br />
På den ene side udfordrede Heinesen<br />
med sin satire den livsknægtende<br />
kristendom, som spillede en vigtig rolle<br />
i det lille samfund. På den anden side<br />
skrev han poetisk og med en særegen<br />
kosmisk følelse om fødsler og alderdom,<br />
havsnød og drikkelag.<br />
Heinesens prosa er ofte blevet betegnet<br />
mytisk realisme, og det er netop<br />
denne tilsyneladende selvmodsigelse,<br />
vi skal beskæftige os med. Hvordan<br />
ophøjer Heinesen livets trivialiteter til<br />
myter, og hvilket livssyn gives derved
mæle? Deltagerne bedes have læst<br />
De fortabte spillemænd og Tårnet ved<br />
verdens ende samt novellesamlingen<br />
Laterna magica.<br />
Søndre Campus<br />
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)<br />
LITTERATURVIDENSKAB – Ny norsk<br />
litteratur<br />
Hold 5081: 10 tirsdage 19.1521<br />
(5/216/4)<br />
Ved cand .mag . Rikke Dahl Jensen og<br />
cand .mag . Maj Brit Lillelund Have<br />
I det seneste årti har den norske litteratur<br />
fået stor plads hos de danske<br />
læsere. Navne som Erlend Loe, Karl Ove<br />
Knausgård, Jan Kjærstad og Anne B.<br />
Ragde læses med voksende interesse<br />
og fylder mere og mere i debatten herhjemme.<br />
For sikkert er det, at de norske<br />
forfattere tager fat i emner som optager<br />
mange. Ofte belyses den enkelte<br />
persons udvikling og relation til fortid<br />
og familie gennem både dramatiske<br />
og hverdagslignende fortællinger. Nogle<br />
af de mest kendte er Saabye Christensen<br />
og Knausgård, som på hver<br />
deres måde gransker kernefamiliens<br />
grænser og opløsning, mens den lidt<br />
yngre Pedro CarmonaAlvarez i sin roman<br />
Rust placerer samme temaer i en<br />
større verdenspolitisk sammenhæng.<br />
På dette kursus skal vi se nærmere<br />
på en række forfattere som fx Hanne<br />
Ørstavik, Per Petterson, Trude Marstein<br />
o.m.f. Formålet er at give kursisterne<br />
et indblik i den nyere norske litteratur,<br />
samtidig med at vi løbende vil diskutere<br />
bl.a. hvori den ligner eller adskiller<br />
sig fra den danske.<br />
Søndre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
LITTERATURVIDENSKAB –<br />
Undtagelsesmennesker i Dostojevskijs<br />
Forbrydelse og straf og Onde ånder<br />
Hold 5082: 10 onsdage 14.1516<br />
(13/21/5, ikke 6/3)<br />
Ved cand .mag . Andreas Graae<br />
Fjodor Dostojevskijs forfatterskab<br />
vrimler med undtagelsesmennesker,<br />
der falder uden for det almindelige<br />
samfunds orden. Disse socialt iso<br />
lerede kældermennesker – med deres<br />
magtfantasier og foragt for det<br />
omgivne samfund – befolker ikke<br />
blot Dostojevskijs forfatterskab, men<br />
trækker på en lang tradition i russisk<br />
litteratur for at skildre ‘det overflødige<br />
menneske’.<br />
Som litterær skikkelse rummer disse<br />
mennesker et stort potentiale, men føler<br />
sig ubrugelige i samfundet. De lukker<br />
sig inde med deres dystre tanker<br />
og uhyggelige planer om at tage hævn<br />
over verden – og kan på den måde<br />
minde om nutidens selvtægtsmænd<br />
som eksempelvis Anders Breivik.<br />
Dostojevskijs blændende talent for<br />
at fremstille ondskaben, overflødigheden<br />
og foragten i sin samtid får i disse<br />
år fornyet opmærksomhed, hvor hans<br />
romaner bliver genoversat og opført<br />
ved teatrene som aldrig før. Vi skal på<br />
kurset læse Forbrydelse og straf og<br />
Onde ånder samt et udvalg af undtagelsesmennesker<br />
fra den russiske litteratur.<br />
Nørre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
LITTERATURVIDENSKAB – Den<br />
moderne kriminallitteratur<br />
Hold 5083: 10 onsdage 12.1514<br />
(13/224/4)<br />
Ved cand .mag ., mag .art . Bo Tao<br />
Michaelis, <strong>København</strong>s Universitet<br />
Krimi noir, femikrimi, politikrimi,<br />
whodunit og thrillers – den moderne<br />
krimi, den som begyndte her i Norden<br />
med Sjöwall Wahlöö, har mange<br />
navne og dækker over mange genrer.<br />
Men typisk for den moderne krimi i<br />
verden i almindelighed, og i Norden i<br />
særdeleshed, er, at den er blevet vort<br />
tids foretrukne underholdningsgenre,<br />
der samtidig giver et sensationelt og<br />
spændende signalement af vor samtid<br />
og dens problemer.<br />
Nogle siger, at tidens krimi er vor<br />
tids realistiske debatlitteratur, andre<br />
kalder den for moderne eventyr for<br />
voksne. Alt dette skal vi beskæftige os<br />
med i både små og store tekster. Vi skal<br />
læse og diskutere så forskellige krimiforfattere<br />
som James Ellroy, Stieg Larsson,<br />
Fred Vargas, Karin Fossum, Jussi<br />
Adler Olsen og mange flere. Anbefalet<br />
litteratur: Verdens bedste krimier (2012),<br />
Bo Tao Michaelis.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
LITTERATURVIDENSKAB – Upstairs<br />
downstairs: Et elsket tema i engelsk<br />
litteratur<br />
Hold 5084: 10 onsdage 14.1516<br />
(13/224/4)<br />
Ved cand .mag . Lise Lotte Frederiksen<br />
Herskab og tjenestefolk i litteraturen<br />
og på film. Sammen vil vi studere romaner,<br />
noveller, film og tvserier, der<br />
tematiserer herskab og tjenestefolk.<br />
Værker af Herman Bang vil indgå<br />
samt Blichers En Landsbydegns Dagbog.<br />
Vi ser også på guvernanteromanen<br />
Jane Eyre, den moderne roman The<br />
Remains of the Day (og filmatiseringen<br />
af den), den gamle og nye Upstairs and<br />
Downstairsserie og sidst, men ikke<br />
mindst serien Downton Abbey fra 2010<br />
og frem til i dag. Vi vil studere emnet<br />
litterært, historisk og undersøge baggrunden<br />
for emnets store popularitet<br />
i dag. Fokus vil være den litterære og<br />
filmiske behandling af emnet og sammenhængene<br />
mellem de personlige<br />
fortællinger og de store historiske. Et<br />
kompendium udleveres til deltagerne<br />
Nørre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
LITTERATURVIDENSKAB – Thomas<br />
Manns tidlige fortællinger<br />
Hold 5166: 10 fredage 12.1514<br />
(8/23/5, ikke 19/4)<br />
Ved ekstern lektor, cand .mag . Morten<br />
Dyssel Mortensen, <strong>København</strong>s<br />
Universitet og cand .mag . Niels Bille<br />
Hansen<br />
Det er rigtignok som ophavsmand til<br />
monumentale moderne romaner, at<br />
den tyske forfatter Thomas Mann er<br />
gået over som et af de største navne i<br />
det tyvende århundredes europæiske<br />
litteraturhistorie, men ser man bort fra<br />
slægtsromanen Buddenbrooks, består<br />
hans tidlige forfatterskab hovedsagelig<br />
af en længere række fortællinger, hvoraf<br />
flere er fremragende og for længst<br />
har opnået klassikerstatus. I dette kur<br />
69<br />
Linjestudier
70<br />
Linjestudier<br />
sus vil vi fokusere på centrale temaer,<br />
motiver og stilistiske særtræk i novellistiske<br />
perler som Tonio Kröger, Tristan<br />
og Døden i Venedig, idet der tillige perspektiveres<br />
til både den tyske og europæiske<br />
(herunder skandinaviske) litteratur<br />
og kulturhistoriske kontekst, som<br />
værkerne hører hjemme i. Til den første<br />
undervisningsgang bedes deltagerne<br />
have læst Den lille hr. Friedemann.<br />
Litteratur: Thomas Mann: Tidlige fortællinger<br />
1893-1912, Gyldendal 2012.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
LITTERATURVIDENSKAB – Herman<br />
Bang: Kunstneren, outsideren og det<br />
selvbiografiske<br />
Hold 5167: 5 onsdage 17.1519<br />
(3/41/5)<br />
Ved dr .phil . Lotte Thrane<br />
På kurset vil nogle af Herman Bangs<br />
mindre kendte værker blive gennemgået<br />
– og nogle af de kendte vil blive<br />
inddraget og set på med nye øjne. Vi<br />
skal bl.a. beskæftige os med den sene<br />
kunstnerroman Mikaël (1904) og se<br />
Carl Th. Dreyers filmatisering fra 1924,<br />
høre om Bangs nyfundne skuespil med<br />
samme titel samt læse nogle af hans<br />
Excentriske Noveller (1885).<br />
Vi vil derefter koncentrere os om<br />
romanen De uden Fædreland (1906)<br />
og se den i lyset af samtidens diskussion<br />
om det danske forsvar. Vi slutter<br />
med erindringsværkerne Det hvide Hus<br />
(1898) og Det graa Hus(1901), som læses<br />
i lyset af nyere teori om det selvbiografiske.<br />
City Campus<br />
440 kr.<br />
LITTERATURVIDENSKAB – Den<br />
fantastiske litteraturs historie i<br />
Danmark<br />
Hold 5168: 5 onsdage 19.1521<br />
(3/41/5)<br />
Ved cand .mag . Peter Raagaard<br />
Fantastisk litteratur plejer normalt at<br />
blive forbundet med enten den sydamerikanske<br />
magiske realisme eller<br />
fantasy, som den fremkommer hos fx<br />
Tolkien. Imidlertid har den fantastiske<br />
litteratur også en lang tradition i<br />
Danmark, som rækker tilbage helt til<br />
romantikken, fra B.S. Ingemann og H.C.<br />
Andersen til forfattere som Charlotte<br />
Weitze, Jens Blendstrup og Jan Sonnergaard<br />
den dag i dag. Via den teoribygning,<br />
som den franskbulgarske litteraturteoretiker<br />
Tvetan Todorov opstiller<br />
i sin bog Den fantastiske litteratur,<br />
giver kurset en pejling og fortolkning<br />
af denne tradition. Litteratur: Tvetan<br />
Todotov: Den fantastiske litteratur. Vi<br />
læser også værker af bl.a. J.P. Jacobsen,<br />
Johannes V. Jensen og Naja Marie Aidt.<br />
Et kompendium sælges på holdet.<br />
Søndre Campus<br />
440 kr.<br />
LITTERATURVIDENSKAB – Fransk<br />
tekstlæsning: Un portrait d’André<br />
Gide: Lauréat du prix Nobel en 1947<br />
Hold 5169: 10 onsdage 17.1519<br />
(13/21/5, ikke 17/4)<br />
Ved ekstern lektor, cand .mag . Jeannet<br />
Ulrikkeholm, <strong>København</strong>s Universitet<br />
Si le grain ne meurt, 1924 (autobiographie)<br />
et la Symphonie pastorale, 1919<br />
(roman).<br />
Lauréat du prix Nobel en 1947, André<br />
Gide est considéré comme un écrivain<br />
majeur du XXe siècle.<br />
Dans son autobiographie, l’écrivain<br />
décrit son enfance, sa famille, ses amis,<br />
ses premières tentatives d’écriture, la<br />
découverte du désir et son penchant<br />
homosexuel. L’enfant paralysé par<br />
son éducation puritaine et sévère de<br />
sa mère se transforme et devient un<br />
jeune homme épanoui, créatif et libre<br />
d’esprit.<br />
Dans La Symphonie pastorale, Gide<br />
fait le portrait d’une jeune fille qui est<br />
élevée par un pasteur et sa famille. Le<br />
fils du pasteur tombe amoureux de la<br />
jeune fille son père aussi.<br />
Le cours est en français. Les étudiants<br />
participent dans le dialogue selon<br />
leur désir et capacité. Les étudiants<br />
doivent acheter ‘Si le grain ne meurt’<br />
(folio) et ‘la Symphonie pastorale’ (folio).<br />
Un recueil sera vendu la première<br />
fois.<br />
City Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
LITTERATURVIDENSKAB – Engelsk<br />
tekstlæsning: Three Novels by Siri<br />
Hustvedt<br />
Hold 5170: 10 onsdage 17.1519<br />
(13/224/4)<br />
Ved lektor, mag .art . Dorrit Einersen<br />
Readings and discussions of Siri Hustvedt’s<br />
two novels What I Loved (2001)<br />
and The Sorrows of an American (2008)<br />
both with a male narrator and covering<br />
about 30 years with a number of<br />
flashbacks.<br />
The two novels show Hustvedt’s remarkable<br />
ability to create complex and<br />
vivid characters whose lives involve the<br />
reader and stay with him/her.<br />
Her main themes are existential;<br />
love, loss, grief, illness, death, and her<br />
psychological insight and empathy<br />
are exceptional. Her style of writing is<br />
nuanced and lucid and her use of symbols<br />
challenging.<br />
The third novel we are going to discuss<br />
is The Summer Without Men<br />
(2011), which is a new departure in<br />
Hustvedt’s writings, balancing tragedy<br />
and comedy. Here we find a female<br />
narrator who finds ways of coping<br />
with her husband leaving her for a<br />
younger woman. There is a lightness of<br />
tone as well as humor and selfirony in<br />
this text.<br />
All three texts are open to different<br />
readings and may form the basis of<br />
fruitful discussions.<br />
City Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
LITTERATURVIDENSKAB – Italiensk<br />
tekstlæsning: Il privilegiato doppio<br />
sguardo dell’immigrante sull’Italia<br />
contemporanea<br />
Hold 5171: 5 torsdage 19.1521<br />
(7/214/3, ikke 14/2)<br />
Ved lektor, cand .mag . Anette Holm<br />
In questo corso leggiamo il bel romanzo<br />
Scontro di civiltà per un ascensore<br />
a piazza Vittorio dell’autore algerinoitaliano<br />
Amara Lakhous.<br />
Apparentemente un romanzo giallo<br />
tradizionale di omicidi e misteri. Presto,<br />
però, i delitti passano in secondo<br />
piano e vengono svelati i veri temi del<br />
romanzo: La questione dell`identità<br />
nella società multiculturale, pregiudizi<br />
razziali, l’importanza della lingua e la<br />
relatività della verità.<br />
A partire dall’omicidio di un losco<br />
personaggio soprannominato Il Gladiatore,<br />
si snoda un’indagine che ci<br />
consente di penetrare nell’universo del<br />
più multietnico dei quartieri di Roma:<br />
piazza Vittorio.<br />
Il romanzo è stato tradotto in inglese,<br />
francese, olandese e tedesco. Nel<br />
2006 Amara Lakhous ha vinto il prestigioso<br />
premio Flaiano ed è considerato<br />
uno degli autori più innovativi della<br />
scena letteraria italiana. Del romanzo è<br />
stato tratto un film nel 2010.<br />
Amara Lakhous: Scontro di civiltà per<br />
un ascensore a piazza Vittorio, Edizioni<br />
e/o, 2006.<br />
Søndre Campus<br />
440 kr.<br />
LITTERATURVIDENSKAB – Tysk<br />
Tekstlæsning: Goethes Faust I<br />
Hold 5172: 10 tirsdage 17.1519<br />
(5/223/4, ikke 16/4)<br />
Ved ekstern lektor, cand .mag . Morten<br />
Dyssel Mortensen, <strong>København</strong>s<br />
Universitet<br />
Im Mittelpunkt dieses deutschsprachigen<br />
Lektüreseminars steht die textnahe<br />
Auseinandersetzung mit einem<br />
Hauptwerk der (nicht nur) deutschen<br />
Literatur, nämlich Goethes Faust I<br />
(1808). Ausgangspunkt der dramatischen<br />
Handlung dieser klassischen<br />
Tragödie ist die schwere Existenzkrise<br />
des lebensmüden Gelehrten. Der am<br />
Rande der Verzweiflung stehende<br />
Faust versucht vergeblich zu erfahren,<br />
was die Welt im Innersten zusammenhält.<br />
Letztendlich schließt er einen Pakt<br />
(in Form einer Wette) mit dem teuflischen<br />
Mephistopheles, der seinerseits<br />
sich verpflichtet, Faust zu dienen und<br />
ihm alle Wünsche zu erfüllen. Falls<br />
aber Faust auch nur für einen Augenblick<br />
mit der Welt versöhnt ist, fällt<br />
seine Seele im Gegenzug Mephisto<br />
zu. Im Seminar wollen wir die metaphysischen,<br />
anthropologischen und<br />
ethischen Perspektiven der Tragödie<br />
näher untersuchen. Dabei werden wir<br />
aber auch die stilistischen Merkmale<br />
berücksichtigen und die Forschungsliteratur<br />
in die Diskussion einbeziehen.<br />
Die Teilnehmer/Innen werden gebeten,<br />
die folgende Ausgabe anzuschaffen:<br />
Goethe: Faust . Der Tragödie Erster Teil,<br />
SuhrkampBasisbibliothek (107), 2009.<br />
City Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
SPROGVIDENSKAB<br />
Studieleder: Seniorredaktør, ph .d . Sanni<br />
Nimb<br />
SPROGVIDENSKAB – Sproget i brug<br />
(Grundmodul)<br />
Hold 4007: 10 mandage 17.1519<br />
(4/229/4, ikke 11/2)<br />
Ved cand .mag . Aase Malver<br />
Hvis man bliver spurgt, om man ved,<br />
hvad klokken er, er det ikke tilstrækkeligt<br />
at svare: ”Ja, da!” Men hvordan kan<br />
det være, at man umiddelbart er klar<br />
over, at der forventes et mere fyldestgørende<br />
svar? Det er blandt andet den<br />
slags spørgsmål, vi vil arbejde med på<br />
kurset, der fokuserer på sproget som<br />
en social faktor: Hvordan afkoder vi<br />
egentlig hensigten bag andres meddelelser?<br />
Hvad er det derudover, der<br />
– uden at vi nødvendigvis tænker over<br />
det – styrer vores eget valg af udtryksmåde?<br />
Og hvordan kan vi både mundtligt<br />
og skriftligt lære at formulere os<br />
mere hensigtsmæssigt for at få budskabet<br />
frem?<br />
På kurset vil vi beskæftige os med<br />
mange former for tale og skriftsprog,<br />
fra hverdagslivets mere uhøjtidelige<br />
smalltalk til den formfuldendte festtale<br />
og fra det helt ureglementerede<br />
chatsprog til de juridiske teksters klassiske<br />
udtryksformer. Vi skal se på, hvilke<br />
stiltræk der karakteriserer de forskellige<br />
genrer, og vil desuden komme ind<br />
på udviklinger i ordforrådets betydning.<br />
Tekstmateriale udleveres på holdet.<br />
Søndre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
SPROGVIDENSKAB – Sproglige<br />
humørpiller: Humorens sproglige kneb<br />
og virkemidler<br />
Hold 5023: 5 torsdage 12.1514<br />
(7/27/3)<br />
Ved cand .mag . Tine B . Jensen<br />
Mange piller er svære at sluge. Men<br />
ikke sproglige humørpiller, sådan som<br />
vi møder dem i vittigheder, gåder og<br />
humoristisk litteratur. De glider ube<br />
71<br />
Linjestudier
72<br />
Linjestudier<br />
sværet ned – og får os oven i købet til<br />
at trække på smilebåndet, bryde ud i et<br />
højt vrinsk eller ligefrem overanstrenge<br />
lattermusklerne. Det skyldes ganske<br />
enkelt, at humørpiller er overtrukket<br />
med humorens sproglige kneb og virkemidler<br />
– og at humorister er eksperter<br />
i velplacerede punktummer, sære<br />
sammenligninger og andre sproglige<br />
finurligheder, der får hverdagens hændelser<br />
til at fremstå på en ny og underholdende<br />
måde.<br />
På kurset skal vi synke en række<br />
humørpiller og se på, hvilke sproglige<br />
kneb og virkemidler udvalgte humorister<br />
benytter sig af. Kurset kræver<br />
ingen særlige forkundskaber – kun<br />
humoristisk sans og interesse for det<br />
danske sprog. Et kompendium sælges<br />
på holdet.<br />
Nørre Campus<br />
440 kr.<br />
SPROGVIDENSKAB – Sprogets frække<br />
fætter: Slang, når det er værst<br />
Hold 5024: 5 torsdage 12.1514<br />
(21/325/4)<br />
Ved cand .mag . Tine B . Jensen<br />
Det er plat. Det er forargeligt, fordomsfuldt<br />
og fækalt. Men det er også befriende,<br />
bomsjovt og meget opfindsomt.<br />
Og så er det heldigvis ikke til at komme<br />
udenom, hvis man er interesseret i det<br />
danske sprog. Slang er sprogets frække<br />
fætter, der kan alle de uartige ord, men<br />
det er også kulturhistorie, der på sin<br />
egen bramfri måde fortæller, hvordan<br />
Danmark har set ud gennem tiderne.<br />
Slang afslører nemlig meget om danskerne<br />
som folkefærd, fx hvad vi inte<br />
resserer os for, og hvad vores hverdage<br />
er fyldt med. Hvilke hverdagsfænomener<br />
gemmer der sig fx bag slangudtrykkene<br />
spagatvejr, karruselolie og<br />
ynglebær?<br />
På kurset skal vi bl.a. se på: Hvad er<br />
slang? Hvorfor bruger vi slang? Hvad<br />
laver der slang om og af? Hvordan<br />
laves der slang? Hvilke holdninger<br />
findes der i og til slang? Og hvad kan<br />
slang fortælle om forskellige årtier i<br />
Danmark? Undervejs vil deltagerne på<br />
ublufærdig vis få testet deres kendskab<br />
til gamle og nye slangudtryk. Et<br />
kompendium sælges på holdet.<br />
Nørre Campus<br />
440 kr.<br />
RETORIK OG<br />
KOMMUNIKATION<br />
Studieleder: Ph .d .-stipendiat Mette<br />
Bengtsson, <strong>København</strong>s Universitet<br />
RETORIK OG KOMMUNIKATION –<br />
Mundtlig retorik (grundmodul)<br />
Hold 4062: 10 tirsdage 17.1519<br />
(12/223/4)<br />
Ved cand .mag . Kenneth Stormoen<br />
Mundtlig retorik handler om mere end<br />
bare at holde et godt foredrag. Mundtlig<br />
retorik er en overbevisningslære,<br />
der tager udgangspunkt i troværdig<br />
situationstilpasset argumentation.<br />
På kurset kommer vi til at arbejde<br />
med den retoriske teori bag at vinde<br />
tilhørernes tillid og den hensigtsmæssige<br />
formidling, der indarbejder godt<br />
greb om de mundtlige virkemidler.<br />
Kurset er funderet i den retoriske teori<br />
og argumentationslære, som formidles<br />
på en moderne måde med eksempler<br />
fra politik, medierne og kulturlivet. Vi<br />
kommer til at studere nogle af vores<br />
tids fremmeste talere og indøve øre<br />
for, hvad der virker i talersituationen<br />
og hvorfor. Tekster udleveres på holdet.<br />
Søndre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
RETORIK OG KOMMUNIKATION –<br />
Skriftlig retorik (grundmodul)<br />
Hold 4063: 10 torsdage 17.1519<br />
(7/218/4)<br />
Ved BA Marianne Eilenberger<br />
Hvad er en god tekst og hvordan skaber<br />
man den? Hvilke kvaliteter skal den<br />
have? Og hvorfor? Retorikken betragter<br />
skrivning som et håndværk med metoder<br />
og redskaber, alle kan lære. Vi vil<br />
bruge retoriske begreber til at skabe<br />
den bedst mulige tekst.<br />
Vi vil se på, hvordan afsender, modtager,<br />
budskab og genre påvirker teksten,<br />
og hvordan vi bedst får vores budskab<br />
ud til vores modtagere. Vi vil beskæftige<br />
os med argumentation, tekstens<br />
mundtlighed og sproglige og stilistiske<br />
virkemidler. Hvordan producerer man<br />
en overbevisende tekst med et levende<br />
sprog? Vi undersøger også, hvordan<br />
man kan forbedre en tekst ved hjælp af<br />
den respons, man får, og hvordan man<br />
overvinder skriveblokeringer.<br />
Søndre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
RETORIK OG KOMMUNIKATION –<br />
Retorisk argumentationslære<br />
Hold 5117: 1 lørsøndag 10.1516<br />
(13/414/4)<br />
Ved cand .mag . Kenneth Stormoen<br />
Hvad er god retorisk argumentation,<br />
og hvordan vinder man en debat? De<br />
spørgsmål vil vi arbejde med på kurset,<br />
der henvender sig til alle, der vil have<br />
bedre styr på sine argumenter i kommunikationen<br />
fx i politiske sammenhænge,<br />
et debatforum på nettet eller<br />
på arbejdspladsen. Forløbet er også til<br />
dem, der savner redskaber til systematisk<br />
at vurdere, om en argumentation<br />
eller debat fungerer i praksis.<br />
Følelser og troværdighed spiller en<br />
stor rolle i retorisk argumentation, og<br />
derfor vil vi have særligt fokus på appelformerne<br />
ethos og pathos og diskutere<br />
manipulation. Vi vil arbejde ud fra<br />
den retoriske overbevisningslære og<br />
anvende moderne argumentationsteori<br />
på kurset. Der kan forventes hjemmearbejde<br />
mellem lørdag og søndag.<br />
Søndre Campus<br />
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)
RETORIK OG KOMMUNIKATION –<br />
Retorisk skrivning i teori og praksis<br />
Hold 5118: 1 lørsøndag 10.1516<br />
(6/47/4)<br />
Ved BA Marianne Eilenberger<br />
Kurset gennemgår retorisk skrivning i<br />
teori og praksis og giver et kendskab til<br />
de retoriske værktøjer og tankegange,<br />
der kan gøre én til en bedre skribent.<br />
En retorisk tekst er altid målrettet, det<br />
vil sige den har et bestemt formål, et<br />
budskab og er rettet til en defineret<br />
målgruppe. Ud fra den forudsætning<br />
arbejder vi på kurset med skrivning<br />
som en proces med blik for hele kommunikationssituationen:<br />
relationen<br />
mellem afsender, modtager, budskab<br />
og genre. Vi arbejder med tekstens<br />
argumentation, stilistik, det levende<br />
sprog og feedback.<br />
Søndre Campus<br />
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)<br />
ARKITEKTUR OG<br />
deSIgn<br />
Studieleder: Lektor, mag .art ., ph .d . Nan<br />
Dahlkild<br />
ARKITEKTUR OG DESIGN – Europæisk<br />
arkitekturhistorie: 1400-1900<br />
(grundmodul)<br />
Hold 4004: 10 torsdage 15.1517<br />
(14/225/4)<br />
Ved ekstern lektor, mag .art . Thyge C .<br />
Bro og cand .mag . Christina Videbech<br />
Udviklingen i arkitekturen fra renæssancen<br />
til Art Nouveau begynder med<br />
den italienske renæssance, der også<br />
markerer begyndelsen på det moderne<br />
Europa. Brunelleschis kuppel på<br />
domkirken i Firenze, loggiaen og det<br />
”moderne” palazzo fra begyndelsen af<br />
1400tallet blev bestemmende for den<br />
florentinske arkitektur; senere kom<br />
den moderne byplanlægning.<br />
Rom blev rammen om barokken<br />
med Bernini og Borromini som de<br />
førende arkitekter, hvor europæiske<br />
arkitekter i stor stil hentede deres inspiration,<br />
der også gav sig udtryk i barokhaver<br />
med aksefaste systemer. Pe<br />
rioden kulminerede med palladio, hvor<br />
det var inspirationen fra den antikke<br />
arkitektur, der var det centrale, hvilket<br />
blev til palladianismen i England.<br />
Nyklassicismen forstærkede yderligere<br />
interessen for antikken, hvor danske<br />
arkitekter som C.F. Hansen med domkirken<br />
i <strong>København</strong> leverede centrale<br />
bidrag. 1800tallet blev desuden præget<br />
af nye byggematerialer og historicismen<br />
med de nye industrielle storbyers<br />
banegårde og boulevarder.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
ARKITEKTUR OG DESIGN –<br />
Arkitekturen omkring årtusindskiftet<br />
(grundmodul)<br />
Hold 4068: 10 tirsdage 17.1519<br />
(5/216/4)<br />
Ved MAA Flemming Skude<br />
I kølvandet på den såkaldte postmodernisme<br />
i midten af 1980’erne opstod<br />
en ny mangfoldighed i arkitektoniske<br />
udtryksformer og idealer.<br />
Kurset vil belyse den omsiggribende<br />
fragmentation i forskellige formverdener<br />
og ideologier som små sandheder,<br />
der peger i mange forskellige retninger.<br />
Trods denne komplekse virkelighed<br />
vil en forståelse af den nyeste arkitek<br />
tur (19872012) stadig bero på en række<br />
grundlæggende elementer, som sikrer<br />
det realiserede byggeri relevans i en<br />
samfundsmæssig optik.<br />
Blandt de delemner kurset behandler<br />
vil være spørgsmålet om ressourcebevidsthed,<br />
materialer og holdbarhed,<br />
brugsværdi og økonomi, rumoplevelse<br />
og skønhed, dagslys og farvesætning,<br />
regionalisme og kontekst, solorientering<br />
og vindoptimering, den renderede<br />
virkelighed kontra den analoge fysiske<br />
realitet (‘hands on’), minimalisme og<br />
konceptarkitektur og endelig pragmatisme<br />
versus originalitet.<br />
Søndre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
ARKITEKTUR OG DESIGN – Design:<br />
Grundbegreber, materialer og former<br />
(grundmodul)<br />
Hold 4005: 10 onsdage 17.1519<br />
(6/217/4)<br />
Ved arkitekt/industriel designer MAA<br />
Henrik Lund-Larsen og cand .mag . Tina<br />
Bech Nørregaard<br />
Kurset omhandler design og dets begreber<br />
og om, hvorledes design skabes<br />
ikke kun af designere, men af os<br />
alle sammen. En rundtur i metoder og<br />
aflæsninger af design i 2D (grafik) 3 D<br />
(produkter) og 4 D (rumforløb). Det er<br />
en gennemgang af markedsmekanismerne<br />
og innovationsmetoderne i design,<br />
hvorledes man kommer fra idé til<br />
faktura og gerne videre til succes. Det<br />
er ligeledes en beskrivelse af de materialer,<br />
der har gjort design til en specifik<br />
disciplin.<br />
Søndre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
ARKITEKTUR OG DESIGN – Danske<br />
kunstnerhjem<br />
Hold 5010: 5 onsdage 14.1516<br />
(3/41/5)<br />
Ved cand .mag . Tina Bech Nørregaard<br />
Kurset sætter fokus på kunstnerhjem,<br />
som et væsentligt element i stedsforskningen.<br />
Stedsforskning handler<br />
om stemning, smag, poesi og filosofi,<br />
og kurset kobler teori fra arkitektur,<br />
interiørhistorie, fotografiteori, litte<br />
73<br />
Linjestudier
74<br />
Linjestudier<br />
raturanalyse mv. i en kulturhistorisk<br />
analyse af forskellige kunstnerhjem og<br />
hjemlighed.<br />
Vi besøger en række eksisterende<br />
hjem, men gør også brug af kilder som<br />
fotografier og litterære erindringer.<br />
1. Introduktion til begreberne hjem og<br />
hjemlighed. Grundplaner, fotografi<br />
og litterære erindringer.<br />
2. Kunstnerkvarteret, Rosenvænget i<br />
<strong>København</strong>. Introduktion til historien<br />
og arkitekturen. Om malerfamilien<br />
Skovgaards hjem.<br />
3. Byvandring i Rosenvænget – en arkitekturhistorisk<br />
vandring. Vi ser på<br />
de mange berømte villaer bygget af<br />
1860’ernes kendte arkitekter.<br />
4. De museale kunstnerhjem og kurators<br />
iscenesættelse af hjemmet.<br />
Hvad fortæller interiøret om kunstneren?<br />
Teoretisk fokus på karakterologi<br />
og myter i forhold til hjemmet.<br />
5. Besøg på Karen Blixens Rungstedlund<br />
– den museale opbygning af<br />
en karakter og myter.<br />
Et kompendium sælges på holdet.<br />
Entréudgifter til Rungstedlund betales<br />
af deltagerne.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
440 kr.<br />
ARKITEKTUR OG DESIGN – Roms<br />
bebyggelseshistorie: Fra Romulus til<br />
Konstantin den Store<br />
Hold 5011: 10 mandage 17.1519<br />
(11/229/4)<br />
Ved ekstern lektor, mag .art . Thyge C .<br />
Bro og cand .mag . Christina Videbech<br />
Rom blev grundlagt i 753 f.Kr. som en<br />
landsby på syv høje, og den kulminerede<br />
som hovedstad i et verdensrige med<br />
Konstantin den Store i 306337 e.Kr.<br />
Hovedlinjerne i såvel bebyggelseshistorien<br />
som den generelle arkitektur<br />
i Rom kan aflæses ud fra de bevarede<br />
bygninger og ruiner. Og det var andet<br />
og mere end brød og cirkus.<br />
Der findes en lang række forskellige<br />
bygninger, både templer, offentlige og<br />
private bygninger fra alle perioder. De<br />
typisk forekommende kategorier har<br />
alle deres specielle brug og udvikling.<br />
Tilsvarende har forskellige byggemetoder<br />
haft en betydning for udviklingen<br />
af byen fra strå og ler til beton og<br />
mursten; men beklædt med marmor.<br />
Pantheon og Colosseum står kun i dag<br />
på grund af kvaliteten i byggeriet. Meget<br />
af det, vi ser i dag, er ofte den senest<br />
byggede version af en ofte meget<br />
gammel bygning.<br />
Roms arkitektur med de bevarede<br />
bygninger har haft en meget stor betydning<br />
for senere tiders arkitekter,<br />
herunder udviklingen i europæisk arkitektur<br />
til i dag.<br />
Søndre Campus<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
ARKITEKTUR OG DESIGN – Venedig i<br />
fokus<br />
Hold 5012: 10 onsdage 12.1514<br />
(6/217/4)<br />
Ved mag .art ., ph .d . Niels Marup<br />
Venedig, der opstår ved romerrigets<br />
undergang, bliver i mere end tusind<br />
år en succesrig republik, ledet af en<br />
valgt doge. Op gennem middelalderen<br />
udvikler byen sig til en dominerende<br />
magtfaktor i Middelhavet og de umådelige<br />
rigdomme, som krigsmagten<br />
ophober i byen, er baseret på handel<br />
og søfart. Placeret i lagunen er byen<br />
godt beskyttet mod fjender, og private<br />
palæer bliver allerede i 1200tallet<br />
faste trygge boliger. Der udvikler sig<br />
en unik kultur blandt aristokratiet, og<br />
byen fremstiller luksusvarer som glas,<br />
spejle og møbler. I 1500tallet udvikler<br />
Venedig en original kunst. Bellini og<br />
Tizian maler en serie billeder baseret<br />
på antikke kærlighedsfortællinger til<br />
Alfonso d’Estes herreværelse, og sanselighed<br />
bliver et centralt tema i den<br />
venetianske kunst.<br />
I 1700tallet er Venedig blandt de<br />
førende indenfor mode, indtil Napoleon<br />
gør en ende på republikken. Det<br />
er hensigten at skabe et overblik over<br />
Venedigs indflydelse på udviklingen i<br />
Europa i forhold til arkitektur, design<br />
og kunst.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
ARKITEKTUR OG DESIGN – Barcelona<br />
i fokus<br />
Hold 5013: 10 fredage 12.1514<br />
(8/219/4)<br />
Ved mag .art ., ph .d . Niels Marup<br />
Barcelona bliver fra slutningen af det<br />
19. til begyndelsen af det 20. århundrede<br />
centrum for Cataloniens industrialisering<br />
og et dynamisk center for<br />
fantasifuld moderne kunst og arkitektur.<br />
Den art nouveauinspirerede arkitekt<br />
Antonio Gaudi skabte en række<br />
fantastiske værker: La Sagrada Familia,<br />
flere beboelsesejendomme og den vi
sionære Park Güel. Til disse bygninger<br />
udformede han originale møbler og<br />
indretninger.<br />
Også modernismen kom, med Mies<br />
van der Rohes banebrydende Barcelonapavillon<br />
og stol, tegnet til Verdensudstillingen<br />
i 1929, til at markere<br />
byens moderne puls. De tre originale<br />
billedkunstnere Picasso, Miró og Dali<br />
er knyttet til byen. Picassos blå periode<br />
med symbolistiske motiver og hans<br />
mesterværk Guernica er skabt i tilknytning<br />
til Spanien. Dali og Miró er begge<br />
forbundet med surrealismen, og deres<br />
billeder giver nye fortolkninger på det<br />
moderne menneskes liv. Deres fantasifulde<br />
kunst er forbundet med den<br />
catalonske tradition.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
ARKITEKTUR OG DESIGN – Store<br />
bygmestre og arkitekter i Danmark fra<br />
renæssance til historicisme<br />
Hold 5014: 5 torsdage 17.1519<br />
(4/42/5)<br />
Ved cand .mag . Tina Høegh Nielsen<br />
Kurset giver et blik på nogle af de<br />
kunstnere, som satte sig aftryk i det<br />
danske arkitekturlandskab. Fra Christian<br />
IV’s bygmester Steenwinckel til historicismens<br />
travle arkitekter. Det bliver<br />
samtidig en vandring i den danske<br />
arkitekturhistorie gennem 400 år og<br />
en vandring gennem de arkitektoniske<br />
stilarter, som de fremstår i Danmark.<br />
En del af arkitekterne var slet ikke<br />
danske, de kom fra andre europæiske<br />
lande som Holland og Frankrig, men<br />
fik alligevel stor indflydelse her. Det<br />
gælder fx Lambert van Haven. Og nogle<br />
danske arkitekter, som Nicolai Eigtved,<br />
tog til udlandet for at uddanne sig<br />
og kom hjem med nye impulser, som<br />
de omsatte i toneangivende bygninger.<br />
I historicismen opstår der ligefrem<br />
to konkurrerende grupper blandt arkitekterne.<br />
De såkaldte ‘europæere’ med<br />
Ferdinand Meldahl som frontfigur, og<br />
de ‘nationale’ med J.D. Herholdt som<br />
bannerfører.<br />
Søndre Campus<br />
440 kr.<br />
ARKITEKTUR OG DESIGN –<br />
Streamlining: Det 20. århundredes<br />
dynamiske form<br />
Hold 5015: 5 torsdage 17.1519<br />
(14/214/3)<br />
Ved arkitekt/industriel designer MAA<br />
Henrik Lund-Larsen<br />
Det tyvende århundrede er den organiske<br />
forms århundrede. Groet og<br />
vindblæst. Spirende som en naiv arkitekturstil<br />
i starten af århundredet med<br />
art noveau, for lynhurtigt at ændre<br />
mening med maskinens overtagelse i<br />
den visuelle front.<br />
Og denne retning med den tekniske<br />
betegnelse streamlining har hersket<br />
århundredet ud. Ikke kun for biler, fly,<br />
skibe og tog, men også for måden at<br />
bygge byer og bygninger på. Anvendt<br />
litteratur: Designsproget – ide og udtryk,<br />
Henrik LundLarsen, Leksis, 2011.<br />
Søndre Campus<br />
440 kr.<br />
75<br />
Linjestudier
76<br />
FORELæSNINGSRækkER<br />
FORELÆSNINGSRÆKKER<br />
Forelæsningsrækker giver en alment tilgængelig, afrundet fremstilling af et videnskabeligt<br />
emne. Der kræves ingen særlige forkundskaber. Forelæsningsrækker<br />
omfatter normalt fem dobbelttimer. Deltagerne får lejlighed til at stille spørgsmål,<br />
og der henvises til egnet litteratur for videre orientering i emnet. Der udstedes<br />
ikke kursusbevis for deltagelse i forelæsningsrækker.<br />
Teologi og religion<br />
TEOLOGI – Bibelen og sex<br />
Hold 1072: 5 onsdage 17.1519<br />
(3/41/5)<br />
Ved adjunkt, ph .d . Anne Katrine<br />
de Hemmer Gudme, <strong>København</strong>s<br />
Universitet; mag .art . Christian Bak<br />
Halvgaard; cand .theol . ph .d . Tilde Bak<br />
Halvgaard, <strong>København</strong>s Universitet;<br />
cand .theol . Kristian Mejrup,<br />
<strong>København</strong>s Universitet; lektor Geert<br />
Hallbäck, <strong>København</strong>s Universitet .<br />
Tilrettelægger: Anne Katrine de<br />
Hemmer Gudme<br />
Sex og religion går hånd i hånd. Den<br />
første tanke, der melder sig, er formodentlig<br />
religionens restriktive holdning<br />
til seksuel adfærd, men sex spiller også<br />
en vigtig rolle i religiøse fortællinger<br />
og myter, i religiøse ritualer og i beskrivelser<br />
af gudsforholdet. Seksuel forening<br />
kan være et billede på forholdet<br />
mellem gud og menneske – det ser vi<br />
eksempler på i Det Gamle Testamente,<br />
hvor forholdet mellem Gud og Israel<br />
er som et parforhold, der martres af<br />
utroskab og jalousi – men sex kan også<br />
være et middel til at opnå det guddommelige.<br />
Denne forelæsningsrække, der er<br />
inspireret af Tidsskriftet Bibliana 2013:1,<br />
”Bibel og sex”, undersøger køn og seksualitet<br />
i Bibelen og i religion i det hele<br />
taget. Hvorfor er der eksempelvis så<br />
godt som ingen sex i Det Nye Testamente?<br />
Hvilket køn har engle? Var sex<br />
en integreret del af det rituelle system<br />
i Nærorienten i oldtiden? Og hvorfor er<br />
der så mange historier om voldtægt i<br />
Det Gamle Testamente?<br />
1. Med vold skal land bygges: Sex, vold<br />
og statsdannelse i Det Gamle Testamente<br />
(AKG)<br />
2. Sex med en gud: Rituel sex i oldtidens<br />
Sumer (CBH)<br />
3. Sex i Det Nye Testamente – helst<br />
ikke! (GH)<br />
4. Farlig sex med engle: Engles køn og<br />
seksualitet i bibelsk litteratur (KM)<br />
5. Gnostiske myter om sex og voldtægt<br />
(TBH)<br />
Søndre Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
TEOLOGI – Den tidlige kristne verden<br />
Hold 1073: 5 tirsdage 17.1519<br />
(12/212/3)<br />
Ved cand .theol . Henning Nørhøj<br />
Den tidlige kristendoms udvikling er<br />
bestemt af både et forsøg på at tilpasse<br />
sig den græskromerske verden<br />
og af stadige opgør med Romerrigets<br />
statsreligion og tidens frelsessystemer.<br />
I de første par århundreder praktiserede<br />
de kristne deres gudstjenester uden<br />
kultsteder. Kirken som system og institution<br />
voksede langsomt frem. At samle<br />
de kristne under en central ledelse<br />
og med en autoritativ lære blev først<br />
muligt, da den romerske kejsermagt så<br />
fordelen i at gøre kristendommen til<br />
imperiets religion.<br />
Forelæsningerne vil omfatte en<br />
gennemgang af kristendommens<br />
udvikling i den før og den efterkonstantinske<br />
periode. Fra de to første<br />
århundreders kristendom vil vi især<br />
koncentrere os om den tidligste kristne<br />
liturgi, kunst, teologi og livsstil, de kristnes<br />
sociale baggrund og udbredelse,<br />
konfrontationer med den romerske<br />
statsmagt, udfordringer fra græsk filosofi<br />
og gnosis. Hertil kommer profiler<br />
af en række af kristendommens tidlige<br />
tænkere. Den imperiale kirke efter kejser<br />
Konstantin: den teologiske debat<br />
om Kristi naturer, den imperiale kirkes<br />
arkitektur, kunst og struktur. Kristendommen<br />
og det vestlige Roms undergang.<br />
1. Kristendommens første hundrede<br />
år, organisation og gudstjenesteliv.<br />
Justin Martyr<br />
2. Kristendommen og gnosis. Markions<br />
gnosticisme. Spændinger i<br />
menigheden<br />
3. Profiler af den tidlige kristendoms<br />
tænkere. Græsk og latinsk kristendom<br />
4. Den tidlige kristne kunst. Kristen<br />
livsstil og forfølgelserne<br />
5. Kristendommen som imperiets religion.<br />
Pavemagt og den senantikke<br />
kirke<br />
City Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
TEOLOGI – Zionisme: Religiøs længsel<br />
og politisk mål<br />
Hold 1074: 5 mandage 17.1519<br />
(11/211/3)<br />
Ved cand .theol . et exam .art .<br />
Karin Weinholt<br />
Zionisme er den politiske bevægelse,<br />
hvis mål er jødernes tilbagevenden til<br />
landet Israel. Da zionismen tog form
fra slutningen af 1800tallet, var den<br />
noget nyt. Men den kan ikke tænkes<br />
uden de religiøse forestillinger, som er<br />
forankret i Torah: At landet og Zion forstået<br />
som Jerusalem med tempelhøjen<br />
er lovet det jødiske folk.<br />
Zionforestillingens rolle hænger<br />
sammen med den jødiske eksilskæbne.<br />
Eksilet tolkedes teologisk, tilbagevenden<br />
til Zion blev ét med guddommelig<br />
forløsning og messianske tider og skulle<br />
derfor ikke fremprovokeres. Messianske<br />
skikkelser og menigheder forsøgte<br />
dog at virkeliggøre drømmen, ofte med<br />
katastrofale følger.<br />
Med oplysning og emancipation<br />
blev landet Israel et politisk mål. Først<br />
med Theodor Herzl og zionistkongresserne<br />
fra 1897 fik zionismen gennemslagskraft.<br />
Efter staten Israels<br />
oprettelse udfordres zionismen af besættelserne<br />
siden 1967, ligesom kritikken<br />
af staten udfolder sig som en antizionisme,<br />
som det kan være vanskeligt<br />
at skelne fra antisemitisme. En tekstsamling<br />
sælges på holdet<br />
1. Forankring i bibel, bønnebog og ritualer<br />
2. Længslen efter Zion og messianisme.<br />
Den lurianske kabbalah og Sabbatai<br />
Zvi<br />
3. Bosættelse i landet: De fire hellige<br />
byer. Jødiske rigmænds filantropi.<br />
Socialisme og kolonisation<br />
4. Theodor Herzl og zionismens ideologi<br />
5. Postzionisme og revideret historieskrivning<br />
City Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
TEOLOGI – Kierkegaard og angsten<br />
Hold 1079: 6 tirsdage 17.1519<br />
(12/219/3)<br />
Ved lektor, dr .phil . Judy Gammelgaard,<br />
<strong>København</strong>s Universitet; professor,<br />
dr .theol . Arne Grøn, <strong>København</strong>s<br />
Universitet; lektor, overlæge Ida<br />
Hageman, <strong>København</strong>s Universitet;<br />
lic .med ., overlæge Peter W . Jepsen,<br />
<strong>København</strong>s Universitet; lektor,<br />
lic .theol . Joakim Garff, <strong>København</strong>s<br />
Universitet . Tilrettelægger: Joakim<br />
Garff<br />
Endnu inden den moderne psykologi<br />
var kommet i puberteten, udfoldede<br />
Kierkegaard en avanceret psykologi og<br />
tænkte på flere måder freudiansk, længe<br />
før Freud for alvor blev opfundet.<br />
”Psychologie er det vi behøve og frem<br />
for Alt dygtigt Kjendskab til Menneskelivet<br />
og Sympathie for dets Interesser”,<br />
noterede han da også i 1844. Samme år<br />
han udgav sit skelsættende, psykologiske<br />
hovedværk Begrebet Angest, hvori<br />
han analyserer angstens forhold til fænomener<br />
som frihed, seksualitet og historie,<br />
men også forbinder angsten til<br />
et begreb om ånd med dybe, teologiske<br />
forudsætninger. Angsten er ikke blot et<br />
negativt fænomen, men en afgørende<br />
faktor i den enkelte menneskes mulighed<br />
for at blive og være sig selv. I seks<br />
forelæsninger belyses angsten psykologisk,<br />
filosofisk, teologisk, psykiatrisk,<br />
medicinsk og biografisk med visse udog<br />
sideblik til Kierkegaard, som undertiden<br />
får lov til at føre ordet, men ikke<br />
nødvendigvis får det sidste.<br />
1. Psykoanalytiske teorier om angst<br />
med et sideblik til Kierkegaard (JG)<br />
2. Frihedens angst angstens frihed?<br />
(AG)<br />
3. At lære at ængstes eller angstens<br />
dannelse (JG)<br />
4. Når angst bliver til sygdom (IH)<br />
5. Angst i psykiatrien (PWJ)<br />
6. Angsten i Kierkegaard og angsten i<br />
hans værk (JG)<br />
City Campus<br />
600 kr. (rabatpris: 550 kr.)<br />
TEOLOGI – At læse Kierkegaard – igen!<br />
Hold 1080: 5 onsdage 17.1519<br />
(3/41/5)<br />
Ved cand .scient . Karsten Kynde,<br />
<strong>København</strong>s Universitet;<br />
forskningsassistent, ph .d . Tonny<br />
Aagaard Olesen, <strong>København</strong>s<br />
Universitet; ph .d ., forskningslektor Iben<br />
Damgaard, <strong>København</strong>s Universitet;<br />
ph .d .-stud . Christian Hjortkjær,<br />
<strong>København</strong>s Universitet; lektor, lic .theol .<br />
Joakim Garff, <strong>København</strong>s Universitet .<br />
Tilrettelægger: Joakim Garff<br />
Kierkegaards produktion er med rette<br />
blevet kaldt en ’litteratur i litteraturen’<br />
og har alle dage holdt forskere<br />
ivrigt beskæftiget med at finde den<br />
røde tråd i labyrinten. Det kategoriske<br />
enteneller, Kierkegaard blev verdensberømt<br />
for, burde måske snarere have<br />
været et dialektisk bådeog, der kunne<br />
omslutte de ekstremer, han rummede<br />
ved at være både tungsindets teolog<br />
og ironiens magister, både opbyggelig<br />
forfatter og skånselsløs profet, både<br />
retorisk artist og kritiker af det æstetiske,<br />
både paradoksets tænker og det<br />
enfoldiges fortaler, både københavnsk<br />
dandymillionær og modernitetsmartyr,<br />
både angerfuldt selvudslettende<br />
og monumentalt selvbevidst, både<br />
forfinet aristokrat og rundhåndet gadepræst,<br />
både pietistisk klosterbroder<br />
og fandenivoldsk livsnyder. I seks forelæsninger<br />
præsenteres seks indbyrdes<br />
meget forskellige tilgange til Kierkegaards<br />
vidtstrakte værk, som det derved<br />
bliver lidt lettere at komme ind i – og<br />
ud af igen med sig selv i behold.<br />
1. Digitale smuler. At læse Kierkegaard<br />
elektronisk. En indføring i sks.dk (KK)<br />
2. Samtidighedens Situation. At læse<br />
Kierkegaard hermeneutisk (TAO)<br />
3. Kierkegaard og de bibelske figurer<br />
og fortællinger . At læse Kierkegaard<br />
narrativt (ID)<br />
4. At gå glip af sig selv. At læse Kierkegaard<br />
mellem teologi og socialpsykologi<br />
(CH)<br />
5. Forfatterskabet er min egen Udvikling.<br />
At læse Kierkegaard biografisk<br />
(JG)<br />
City Campus<br />
600 kr. (rabatpris: 550 kr.)<br />
77<br />
FORELæSNINGSRækkER
teoLogI<br />
Søren Kierkegaards<br />
forfatterskab, del 2<br />
Hold 1075: 6 torsdage 19.1521<br />
(7/318/4)<br />
Ved lektor, lic .theol . Joakim Garff, <strong>København</strong>s Universitet; ph .d .-stip .<br />
Trine Amalie Fog Christiansen, <strong>København</strong>s Universitet; forskningsassistent,<br />
ph .d . Tonny Aagaard Olesen, <strong>København</strong>s Universitet; ph .d .stip<br />
. Stine Zink Kaasgaard, <strong>København</strong>s Universitet; ph .d .-stip . Christian<br />
Hjortkjær, <strong>København</strong>s Universitet . Tilrettelægger: Joakim Garff<br />
Interessen for Søren Kierkegaard og hans værker har været i voldsom<br />
vækst de seneste årtier - også uden for landets grænser. Forklaringen<br />
skal bl.a. søges i hans dybtgående eksistensanalyser og<br />
profetiske fornemmelse for menneskets situation i en moderne,<br />
foranderlig verden, der stiller nye krav til såvel det enkelte<br />
individ som til fællesskabet.<br />
Kierkegaards tekster spænder<br />
fra det muntert løsslupne over<br />
dæmonisk patos til inderlighedens<br />
tyste tale og åbner med største<br />
selvfølgelighed faggrænserne mellem<br />
teologi, filosofi, æstetik og psykologi.<br />
Den 5. maj 2013 er det 200 år siden Kierkegaard<br />
kom til verden. Og det skal naturligvis fejres.<br />
Over tre semestre vil forelæsere fra forskellige<br />
fagområder gennemgå Kierkegaards værker fra<br />
det allerførste til det allersidste og give deres<br />
bud på, hvordan man kan komme ind i<br />
forfatterskabet og beriget ud igen. Lige let er<br />
han ikke altid, denne magiske magister, men han<br />
er umagen værd, aktuel som han er – og det mere<br />
end nogensinde.<br />
1. Philosophiske Smuler (TAO)<br />
2. Begrebet Angest (JG)<br />
3. Opbyggelige Taler (TAFC)<br />
4. Stadier paa Livets Vei (TAO)<br />
5. Afsluttende uvidenskabelig efterskrift (SZK)<br />
6. en literair Anmeldelse (CH)<br />
City Campus<br />
600 kr. (rabatpris: 550 kr.)
Sundheds-<br />
videnskab<br />
SUNDHEDSVIDENSKAB – Når tarmen<br />
bliver en zoologisk have<br />
Hold 1076: 5 torsdage 19.1521<br />
(4/42/5)<br />
Ved overlæge, ph .d . Bente Olesen,<br />
Herlev Hospital; overlæge Søren<br />
Thorsen, Hillerød Hospital; overlæge,<br />
ph .d . Jørgen Kurtzhals, Rigshospitalet;<br />
overlæge, dr .med . Jørgen Engberg,<br />
Slagelse Sygehus; ph .d .-stud .<br />
Kristina Træholt Franck, Syddansk<br />
Universitet . Tilrettelægger: Bente<br />
Olesen<br />
Denne forelæsningsrække omhandler<br />
infektion med bakterier, virus og parasitter<br />
i mavetarmkanalen. Infektion<br />
kan vise sig ved bl.a. mavesmerter, feber,<br />
diarré og opkastninger. De allerfleste<br />
mennesker har ubehagelige erfaringer<br />
med maveinfektioner hjemme,<br />
på udlandsrejser, i børneinstitutioner,<br />
på arbejdspladsen, eller måske i forbindelse<br />
med et hospitalsophold. Forelæsningsrækken<br />
afholdes af læger med<br />
særlig viden på området. De forskellige<br />
mikroorganismer, symptomer, smittekilder<br />
og smitteveje vil blive gennemgået.<br />
Hvad kan man gøre for selv<br />
at undgå at blive smittet, og hvordan<br />
undgår man at smitte andre? Derudover<br />
vil forelæsningerne åbne op for<br />
en forståelse af, hvordan mikroorganismer<br />
fremkalder sygdom.<br />
1. Clostridium difficile, den mest almindelige<br />
årsag til hospitalserhvervet<br />
diarré. Diarréfremkaldende colibakterier<br />
(BO)<br />
2. Rejsediarré. Årsager til diarré ved<br />
udlandsrejser (ST)<br />
3. Levnedsmiddelbårne bakterielle infektioner<br />
(JE)<br />
4. Når tarmen bliver en zoologisk have<br />
og hvad deraf følger; om parasitære<br />
tarminfektioner (JK)<br />
5. Roskildesyge og anden virusbetinget<br />
diarré (KTF)<br />
Nørre Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
Naturvidenskab<br />
ASTRONOMI<br />
ASTRONOMI – Vinger i kredsløb<br />
Hold 1077: 3 torsdage 17.1519<br />
(31/114/2)<br />
Ved emeritus NASA Mariann Albjerg<br />
Rumfærgen – Space Shuttle America –<br />
var en fundamental udfordring, langt<br />
forud for sin tid, der krævede nytænkning<br />
og udvikling inden for mange<br />
teknologier. Den blev sendt i kredsløb<br />
om Jorden som en raket, for så at lande<br />
på en landingsbane som et fly. I mere<br />
end 30 år har NASA’s Space Shuttle været<br />
centrum for Amerikas bemandede<br />
rumprogram. Den gav mulighed for<br />
rumforskning uden for Jordens atmosfære<br />
og tyngdekraft. Herfra kunne der<br />
foretages observationer af universet,<br />
vores solsystem, planeterne og ikke<br />
mindst jorden, til gavn for menneskeheden.<br />
Det var muligt at udføre eksperimenter<br />
i ”micro gravity” samt studere<br />
effekten på mennesker, der er udsat for<br />
disse omgivelser.<br />
Space Shuttleprogrammet var essentiel<br />
for konstruktionen af International<br />
Space Station (ISS), hvor den<br />
bragte modulerne fra jorden op til<br />
sammenkobling i lavt kredsløb omkring<br />
jorden.<br />
Nørre Campus<br />
300 kr.<br />
ASTRONOMI – Nobelprismodtagerne<br />
2012<br />
Hold 1007: 5 torsdage 17.1519<br />
(14/318/4)<br />
Ved lektor Morten Petersen,<br />
<strong>København</strong>s Universitet; professor<br />
Morten Meldal, <strong>København</strong>s<br />
Universitet; professor Per Hedegaard,<br />
<strong>København</strong>s Universitet; professor<br />
Jens Leth Hougaard, <strong>København</strong>s<br />
Universitet; journalist Mette Holm .<br />
Tilrettelægger: Lektor, ph .d . Anja C .<br />
Andersen, <strong>København</strong>s Universitet<br />
Nobelprisen er en hæderspris, der uddeles<br />
årligt på Alfred Nobels dødsdag,<br />
den 10. december, og i henhold til dennes<br />
testamentariske bestemmelse.<br />
Prisen blev indstiftet i 1895 og uddelt<br />
første gang i 1901. Nobelprismodtagerne<br />
bliver udvalgt af Kungliga Vetenskapsakademiens<br />
nobelkommitté inden<br />
for disciplinerne: fysik, kemi, økonomi,<br />
fysiologi og medicin, og litteratur.<br />
I denne forelæsningsrække vil baggrunden<br />
og begrundelsen for årets<br />
nobelpriser blive forelagt.<br />
1. Årets Nobelpris i fysiologi og<br />
medicin (MP)<br />
2. Årets Nobelpris i kemi (MM)<br />
3. Årets Nobelpris i fysik (PH)<br />
4. Årets Nobelpris i økonomi (JLH)<br />
5. Årets Nobelpris i litteratur (MH)<br />
Nørre Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
79<br />
FORELæSNINGSRækkER
80<br />
FORELæSNINGSRækkER<br />
ASTRONOMI – Universets bestanddele<br />
Hold 1008: 5 mandage 19.1521<br />
(28/1, 25/2, 18/3, 15/4, 6/5)<br />
Ved lektor Martin Snoager Sloth,<br />
Syddansk Universitet; lektor Jes Kristian<br />
Jørgensen, <strong>København</strong>s Universitet;<br />
ph .d . Hans Otto Uldall Fynbo, Aarhus<br />
Universitet; lektor Stefania Xella,<br />
<strong>København</strong>s Universitet; professor<br />
Ole Eggers Bjælde, Aarhus Universitet .<br />
Tilrettelægger: Michael Quaade,<br />
Astronomisk Selskab<br />
Hvad består Universet af? Det er et<br />
af de mest fundamentale spørgsmål,<br />
man kan stille om Universet – samtidig<br />
har det dog også vist sig at være et<br />
af de sværeste at svare fyldestgørende<br />
på.<br />
I denne forelæsningsrække sætter<br />
vi fokus på de forskellige bestanddele,<br />
som findes i Universet. Nogle af bestanddelene<br />
kan observeres direkte,<br />
hvorimod andre bestanddele kun kan<br />
ses indirekte. Fælles for dem alle er, at<br />
de er afgørende for Universets udseende<br />
og udvikling i fortiden, nutiden og<br />
fremtiden.<br />
1. Begyndelsen (MS)<br />
2. Molekyler i Rummet (JKJ)<br />
3. Stjerner, kerner og hjerner (HOUF)<br />
4. Elementarpartiklernes verden (SX)<br />
5. Mørkt stof og mørk energi (OEB)<br />
Nørre Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
BIOLOGI<br />
BIOLOGI – Bitter, giftig eller sund?<br />
Planternes forunderlige biokemiske<br />
kommunikation<br />
Hold 1010: 5 tirsdage 17.1519<br />
(12/212/3)<br />
Ved professor, dr .scient . Barbara Ann<br />
Halkier, <strong>København</strong>s Universitet; lektor,<br />
Dr .rer .nat . Meike Burow, <strong>København</strong>s<br />
Universitet; lektor, ph .d . Hussam<br />
Hassan Nour-Eldin, <strong>København</strong>s<br />
Universitet; postdoc, ph .d . Morten Emil<br />
Møldrup, <strong>København</strong>s Universitet;<br />
postdoc, ph .d . Tonni Grube Andersen,<br />
<strong>København</strong>s Universitet . Tilrettelægger:<br />
cand .mag . Bente Faurby, <strong>København</strong>s<br />
Universitet<br />
Planter er fantastiske kemikere. Ikke<br />
nok med at de producerer organisk<br />
materiale af luft og sollys, de producerer<br />
også en lang række avancerede<br />
bioaktive stoffer, hvoraf der nu kendes<br />
over 200.000.<br />
Stofferne giver planter duft, smag<br />
og farver, beskytter mod skadedyr og<br />
gør dem i stand til at tilpasse sig forandringer.<br />
Viden om planters bioaktive<br />
stoffer er stadig begrænset. Man ved<br />
kun ganske lidt om, hvordan planter<br />
laver stofferne, og om hvordan stofferne<br />
transporteres derhen, hvor de skal<br />
bruges, netop når de skal bruges.<br />
I disse år sker der en rivende udvikling<br />
inden for forskningsfeltet. Man er<br />
begyndt at se på samspillet mellem<br />
cellernes dele i stedet for at undersøge<br />
dem hver for sig, og der er udviklet en<br />
række nye teknologier, ikke mindst inden<br />
for avanceret bioimaging.<br />
I forelæsningsrækken vil forskere fra<br />
det nye grundforskningscenter Dyna<br />
Mo fortælle om den seneste forskning<br />
inden for plantebiologi og give konkrete<br />
eksempler på, hvordan viden om<br />
planters bioaktive stoffer kan udnyttes<br />
til gavn for miljø, samfund og menneskers<br />
sundhed.<br />
1. Planter som biokemiske fabrikker og<br />
mikroalger som biobrændsel (HHN)<br />
2. Genteknologi og planteavl uden<br />
sprøjtemidler (MEM)<br />
3. Bioaktive stoffer og kræftforebyggelse:<br />
Eksemplet broccoli (BAH)<br />
4. Nye teknologier: På opdagelse inde<br />
i levende planteceller og hvordan<br />
man snart kan fjerne giftstofferne i<br />
rapsfrø (TGA)<br />
5. Orkestrering af biokemisk kommunikation<br />
(MB)<br />
Nørre Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
FySIK<br />
FySIK – Atomenergi i det 21.<br />
århundrede<br />
Hold 1011: 4 onsdage 19.1521<br />
(27/220/3)<br />
Ved lektor emeritus, lic .scient . Bertel<br />
Lohmann Andersen; professor Jens<br />
Juul Rasmussen, Danmarks Tekniske<br />
Universitet<br />
En række opdagelser omkring år 1900<br />
medførte et gennembrud i fysikken,<br />
som er uden sidestykke. Naturvidenskaben<br />
fik et helt nyt verdensbillede,<br />
som har udviklet sig siden. Samfundet<br />
fik talrige tekniske anvendelser, som<br />
kom til at præge udviklingen i det 20.<br />
århundrede over en bred front. I århundredets<br />
første halvdel var atom og<br />
kernefysik i centrum, hvorefter frugterne<br />
af faststoffysikken tog føringen i<br />
form af elektronikkens udvikling. Hvor<br />
der i midten af århundredet var store<br />
forventninger til atomenergien, så var<br />
billedet ved århundredets slutning<br />
noget uklart. Vi ser på atomenergiens<br />
fysik og teknik, på den historiske udvikling<br />
af teknologien og på mulige fremtidige<br />
teknologier.<br />
1. Atomkernens opdagelse 1911. Kernefysikkens<br />
fødsel 1932. Kerners stabilitet.<br />
Kerners henfald. Kernespaltning.<br />
Den første reaktor (BLA)<br />
2. De første kernereaktorer. Letvandsreaktoren,<br />
tungtvandsreaktoren,<br />
gaskølede reaktorer. Hurtige reaktorer<br />
(BLA)
3. Fremtidens reaktorer. Brugt brændsel:<br />
affald eller ressource. Thorium<br />
kredsløbet (BLA)<br />
4. Fusionsenergi – fremtidens uudtømmelige<br />
energiressource. Princippet<br />
bag fusionsenergi og perspektiverne<br />
for udnyttelsen (JJR)<br />
Nørre Campus<br />
400 kr.<br />
FySIK – Niels Bohr: Ved hundredeåret<br />
for hans videnskabelige gennembrud<br />
Hold 1012: 5 tirsdage 17.1519<br />
(2/430/4)<br />
Ved professor, dr .scient . Tomas<br />
Bohr, <strong>København</strong>s Universitet;<br />
lektor emeritus Jakob Peter Bondorf,<br />
<strong>København</strong>s Universitet; ph .d . Finn<br />
Aaserud, <strong>København</strong>s Universitet;<br />
lektor Jan Faye, <strong>København</strong>s<br />
Universitet . Tilrettelæggelse: Tomas<br />
Bohr<br />
Niels Bohr spillede en stor rolle for den<br />
revolutionære udvikling af naturvidenskaben<br />
i den første halvdel af det 20.<br />
århundrede. Dels igennem sine egne<br />
bidrag, dels som mentor for en hel generation<br />
af fysikere kom han i usædvanlig<br />
grad til at præge udviklingen. I<br />
forelæsningerne vil Niels Bohrs liv og<br />
virke i forskellige perioder og på forskellige<br />
områder blive belyst. Dette inkluderer<br />
hans arbejde inden for atomfysik,<br />
atomkernefysik og fortolkning<br />
af kvantemekanikken, hans politiske<br />
arbejde for at sikre, at atomvåbnene<br />
ikke ville føre til Ragnarok, og hans filosofiske<br />
arbejde, bl.a. i forbindelse med<br />
begrebet komplementaritet.<br />
1. Ungdomsår, rejsen til England og<br />
gennembruddet i 1913 (TB)<br />
2. Niels Bohr i 1920’erne: Det periodiske<br />
system, Nobelprisen, kvantemekanikken<br />
og diskussioner med Einstein<br />
(TB)<br />
3. Niels Bohr i 1930’erne: Atomkernen<br />
i fokus. Opdagelsen af fission og vejen<br />
til atombomben (JPB)<br />
4. Niels Bohr i 1940’erne: Verdenskrig<br />
og politik (FA)<br />
5. Niels Bohr som filosof. Komplementaritet<br />
og livssyn (JF)<br />
Nørre Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
FySIK – En rejse med H.C. Ørsted<br />
Hold 1013: 5 torsdage 19.1521<br />
(4/42/5)<br />
Ved ph .d . Karen Jelved og professor<br />
Andrew D . Jackson, <strong>København</strong>s<br />
Universitet<br />
H.C. Ørsted foretog otte udenlandsrejser<br />
i løbet af sit liv. Disse rejser spillede<br />
en vigtig rolle i hans udvikling som<br />
videnskabsmand, samfundsborger og<br />
menneske. Vi vil bruge disse rejser som<br />
udgangspunkt for forelæsningerne om<br />
H.C. Ørsteds liv og virke.<br />
H .C . Ørsteds rejsebreve, udgivet af<br />
Karen Jelved og Andrew D. Jackson,<br />
Scientia Danica, Series H, Humanistica<br />
(2011) 8 vol. 2, Det Kongelige Danske Videnskaberne<br />
Selskab.<br />
1. Uddannelse og forberedelser<br />
(ADJ, KJ)<br />
2. Dannelsesrejse til Tyskland og<br />
Frankrig (180104) (ADJ, KJ)<br />
3. Videnskabens år (180422) (ADJ, KJ)<br />
4. Triumftoget (182223) (ADJ, KJ)<br />
5. Ørsted som samfundsborger<br />
(182446) (ADJ, KJ)<br />
Søndre Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
TEKNOLOGI<br />
TEKNOLOGI – Nanoteknologi i<br />
hverdagen<br />
Hold 1014: 6 torsdage 1920.45<br />
(7/318/4)<br />
Ved lektor Kristian Mølhave, DTU;<br />
professor Anja Boisen, DTU; professor<br />
Erik Vilain Thomsen, DTU; lektor<br />
Winnie Svendsen, DTU; lektor Peter<br />
Bøggild, DTU; lektor Thomas Andresen,<br />
DTU; professor Ulla Birgitte Vogel, DTU .<br />
Tilrettelægger: Peter Bøggild<br />
I medierne kan nanoteknologi nemt<br />
fremstå som noget futuristisk, fjernt<br />
og fantastisk. Der er ganske rigtigt<br />
mange spændende ideer, men teknologien<br />
er meget tættere på hverdagen,<br />
end de fleste tror. Historisk set har<br />
vore forfædre farvet keramik og glas<br />
med nanopartikler og udnyttet grafits<br />
superglatte nanoegenskab til at<br />
lave smøremidler uden at ane noget<br />
om nanovidenskab. Det store gennembrud<br />
skete i slutningen af sidste århundrede,<br />
da man for alvor udviklede<br />
mikroskoper, der gjorde det muligt at<br />
tage billeder af enkelte molekyler og<br />
atomer, og dette har gjort en kæmpe<br />
forskel – nu kan forskerne pludselig se,<br />
hvad de foretager sig.<br />
Det er dog ikke så mærkeligt, hvis<br />
man som borger bliver forvirret over<br />
de modstridende signaler: Nanoteknologi<br />
er det ene øjeblik en trussel mod<br />
sundheden, og det næste øjeblik skal<br />
den forbedre vores livskvalitet. Et lidt<br />
dybere kik på nanopartikler – både af<br />
den farlige og den helbredende slags –<br />
kan give et mere nuanceret billede.<br />
1. ”Nanoscience show”: Handson<br />
oplevelse af nanoteknologi og fænomener<br />
(KM)<br />
2. Nanosensorer til bakterier og<br />
bomber (AB)<br />
3. Elektroniske plastre har styr på<br />
pulsen (EVT)<br />
4. Nano/biosensorer: Et laboratorium<br />
på en mikrochip (WS)<br />
5. Fantastiske overflader: I naturen og i<br />
laboratoriet (PB)<br />
6. Nanopartikler i kroppen – på godt<br />
og ondt (TA, UV)<br />
Danmark Tekniske Universitet,<br />
2800 Lyngby<br />
600 kr. (rabatpris: 550 kr.)<br />
81<br />
FORELæSNINGSRækkER
82<br />
FORELæSNINGSRækkER<br />
TEKNOLOGI – Bæredygtig energi og<br />
fremtidens klima<br />
Hold 1015: 10 tirsdage 1920.45<br />
(5/216/4)<br />
Ved cand .scient . Leif Sønderberg<br />
Petersen, DTU; vicedekan, ph .d . Hans<br />
Larsen, DTU; lektor Peter Arendt<br />
Jensen, DTU; chefkonsulent Jørgen<br />
Lemming, DTU; programleder Peter<br />
Sommer-Larsen, DTU; seniorforsker<br />
Henrik Hauggaard-Nielsen, DTU;<br />
professor Jens Juul Rasmussen, DTU;<br />
programleder Bent Lauritzen, DTU;<br />
institutdirektør, professor Søren<br />
Linderoth, DTU; lektor Jan Rossmeisl,<br />
DTU; lektor Jesper Schramm, DTU;<br />
programleder Anders Troi, DTU .<br />
Tilrettelægger: Leif Sønderberg Petersen<br />
En bæredygtig udvikling på energiområdet<br />
betyder, at vi skal opfylde vores<br />
nuværende behov for energi uden at<br />
forstærke klimaændringerne og uden<br />
at bringe fremtidige generationers<br />
muligheder for at opfylde deres behov<br />
for energi i fare. Fossile brændsler spiller<br />
en afgørende rolle for klimaændringerne.<br />
Hvordan kan vi bedst planlægge<br />
fremtidens energiforsyning med<br />
mindst mulig skadevirkning på klimaet<br />
og overgang til et samfund baseret<br />
på bæredygtig energi? Hvilke energiteknologier<br />
råder vi over nu, og hvad<br />
vil der dukke op i fremtiden? Langt de<br />
fleste af vores transportmidler drives<br />
af fossile brændsler, som udleder CO2<br />
til atmosfæren. Hvad kan der gøres<br />
ved det? Fremtidens intelligente energisystem<br />
skal være opbygget radikalt<br />
anderledes for at kunne rumme store<br />
mængder vedvarende energi. For energisystemet<br />
skal også virke, når solen<br />
ikke skinner, og vinden har lagt sig.<br />
1. Energiforbrug og klimaændringer:<br />
Energibesparelser og omstilling af<br />
verdens energisystemer (HL)<br />
2. Vindenergiens rolle i fremtidens<br />
bæredygtige energisystem (JL)<br />
3. Anvendelse af biomasse til produktion<br />
af el, varme og transportbrændsler<br />
(PAJ)<br />
4. Solenergi kan levere både strøm og<br />
varme til energisystemet (PSL)<br />
5. Produktion af bioenergi og fødevarer<br />
kan blive hinandens forudsætninger<br />
(HHN)<br />
6. Hvilken rolle vil kernekraft og fusionsenergi<br />
få i fremtidens energisystem?<br />
(JJR, BL)<br />
7. Brændselsceller: Fremtidens effektive<br />
og klimavenlige kraftværker (SL)<br />
8. Et bæredygtigt energisystem kræver,<br />
at vi kan lagre energien (JR)<br />
9. Transport med mindre CO2 (JS)<br />
10. Bæredygtige energisystemer skal<br />
være intelligente (AT)<br />
Danmark Tekniske Universitet,<br />
2800 Lyngby<br />
1.000 kr. (rabatpris: 900 kr.)<br />
JURA<br />
JURA – Retsfilosofi: En indføring<br />
Hold 1016: 5 tirsdage 18.1520<br />
(16/414/5)<br />
Ved adjunkt, ph .d . Amnon Lev,<br />
<strong>København</strong>s Universitet<br />
Retten har en særlig betydning for det<br />
moderne samfund. Siden det 17. århundrede<br />
er det med udgangspunkt<br />
i retten, at vi har fastlagt betingelserne<br />
for, hvordan vi skal leve sammen. Dette<br />
har haft vidtrækkende konsekvenser<br />
for, hvordan vi forstår det moderne<br />
demokrati og samspillet mellem moral<br />
og politik, hvilket er retsfilosofiens<br />
grundlæggende spørgsmål.<br />
Kurset giver en oversigt over retsfilosofien<br />
i en gennemgang af dens fem<br />
mest prominente forfatterskaber.<br />
1. Thomas Hobbes: Grundlæggelsen af<br />
samfundet på retten<br />
2. Immanuel Kant: Moral som det<br />
universelle i retten<br />
3. G.F.W. Hegel: Ret, historie og nation<br />
4. Hans Kelsen: Ret uden historie,<br />
retsfilosofiens krise<br />
5. Carl Schmitt: Retten og fascinationen<br />
af magten<br />
City Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
PSyKOLOGI<br />
PSyKOLOGI – Kommunikation og<br />
bevidsthed<br />
Hold 1017: 5 torsdage 17.1519<br />
(14/214/3)<br />
Ved mag .art . Lisa von Schmalensee<br />
Magnússon<br />
At kommunikere drejer sig ikke blot<br />
om at overbringe informationer; det<br />
drejer sig også om at overbringe værdier.<br />
Selve den tanke, at de værdier,<br />
man har, skulle kunne afhænge af ens<br />
bevidsthed, og at nogle bevidsthedsniveauer<br />
er ønskeligere at fremme end<br />
andre, er i vort samfunds offentlige<br />
debat tilsyneladende blevet noget nær<br />
tabu.<br />
Tager man den nyeste forskning<br />
indenfor kognitionsneurologien alvorligt,<br />
kommer det imidlertid til at<br />
stå påtrængende klart, at måden, vi<br />
bruger hjernen på, kan medvirke til at<br />
skabe både sundheds og sygdomstilstande.<br />
Hvilke, der afstedkommer hvad,<br />
kigger vi nøje på indenfor forskellige<br />
livsområder.<br />
1. Menneskets to meget forskellige<br />
stresshormonsystemer og deres<br />
sammenhæng med vor bevidsthed<br />
2. Hvad er egentlig ikkevoldelig kommunikation?<br />
Et spørgsmål om metode<br />
eller bevidsthed?<br />
3. Kan man tale om særtræk ved muslimsk,<br />
kristen og jødisk kommunikation?<br />
4. Hvor finder vi henholdsvis voldelige<br />
og ikkevoldelige kommunikationsformer<br />
i vore medier?<br />
5. Kan etik formuleres som udtryk for<br />
noget absolut eller alene som udtryk<br />
for en given bevidsthedsform?<br />
City Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
SoCIoLogI<br />
SOCIOLOGI – Globaliseringens<br />
tidsalder?<br />
Hold 1018: 6 tirsdage 20.1522<br />
(5/219/3, ikke 19/3)<br />
Ved professor Lars Bo Kaspersen,<br />
<strong>København</strong>s Universitet<br />
OBS: Denne forelæsningsrække bliver<br />
optaget og efterfølgende vist på DK4.<br />
Forelæsningerne præsenterer globaliseringsfænomenet<br />
historisk og aktuelt<br />
og i forhold til politik, økonomi og<br />
kultur. Vi forsøger at fremstille et sammenhængende<br />
billede af globaliseringsproblemet<br />
og sigter på at give en<br />
større forståelse for fænomenet globalisering.<br />
Afslutningsvis vil vi diskutere<br />
globaliseringens fremtid.<br />
1. Introduktion til globaliseringsteori<br />
– Fra de klassiske græske tænkere til<br />
vor tids globaliseringsteori<br />
2. Globalisering i historisk perspektiv.<br />
– I dag er mennesker den eneste<br />
art, der eksisterer overalt, og relationerne<br />
mellem mennesker får global<br />
karakter.<br />
3. Politisk globalisering<br />
– Hvad er politisk globalisering?<br />
– Mister staten magt?<br />
4. Økonomisk globalisering<br />
– Hvad er økonomisk globalisering?<br />
– Bidrager den ny teknologi til fremvæksten<br />
af den såkaldte ‘ny økonomi’?<br />
– De multinationale virksomheders<br />
vækst<br />
5. Kulturel globalisering<br />
– Hvad er kulturel globalisering?<br />
Afgrænsning, teorier og metodeovervejelser.<br />
– Kulturspredning: bliver verden<br />
mere ensliggjort? Eller opretholdes/<br />
forstærkes forskelligheden?<br />
6. Globalisering og fremtidsperspektiverne<br />
– Er globaliseringen en proces der<br />
aldrig stopper?<br />
– Er kriser som finanskrisen blot<br />
mindre forstyrrelser af en udvikling<br />
mod mere globalisering?<br />
City Campus<br />
600 kr. (rabatpris: 550 kr.)<br />
ØKONOMI<br />
ØKONOMI – Globaliseringens<br />
konsekvenser: Kan Danmark overleve?<br />
Hold 1019: 5 tirsdage 17.1519<br />
(19/219/3)<br />
Ved professor Søren Kjeldsen-Kragh,<br />
<strong>København</strong>s Universitet<br />
Hvad ligger der i det, man kalder globalisering,<br />
og hvilke konsekvenser har<br />
den nye udvikling for det danske samfund?<br />
Ændrede verdensforhold kræver<br />
tilpasning, magtstrukturer ændres, og<br />
det har indflydelse på de internationale<br />
økonomiske og politiske forhold,<br />
som det danske samfund er stærkt<br />
afhængig af.<br />
Danmark er både økonomisk og politisk<br />
særlig afhængig af det, der foregår<br />
i Europa (EU). Hvordan udvikler EU<br />
sig? Er EU på rette vej, og vil Danmark<br />
kunne overleve som samfund? Siden<br />
2008 har Danmark og resten af den<br />
vestlige verden været ramt af forskellige<br />
kriser. Hvad er årsagerne hertil, og<br />
hvilken rolle spiller globaliseringen?<br />
Hvilke løsningsmuligheder findes der?<br />
I samfundsvidenskaberne kan man<br />
ikke afgøre, hvilke tiltag der er fornuftige,<br />
før man har lagt sig fast på,<br />
hvordan man ønsker sig, at samfundet<br />
udvikler sig. Derfor er det naturligt<br />
at se på, hvad de fleste af os vil kalde<br />
’det gode samfund’. Alle går mere eller<br />
mindre ind for velfærdsstaten. Den er<br />
dog under pres også som følge af globaliseringen.<br />
Reformer er nødvendige,<br />
men hvilke reformer drejer det sig om?<br />
Hvad er globalisering og hvilken betydning<br />
har den?<br />
1. Hvad er EU i dag, og hvor bevæger<br />
EU sig hen?<br />
2. Hvad er årsagerne til de nuværende<br />
kriser?<br />
3. Hvad er det gode samfund?<br />
4. Kan velfærdsstaten overleve i dens<br />
nuværende form?<br />
City Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
ØKONOMI – Bag om kriserne i<br />
samfundet: Økonomiske og andre<br />
kriser i fortid, nutid og fremtid<br />
Hold 1020: 7 tirsdage 17.1519<br />
(12/330/4)<br />
Ved professor, dr .phil . Anker Brink<br />
Lund, CBS; professor, dr .scient .<br />
adm . Jesper Jespersen, Roskilde<br />
Universitet; professor, dr .polit . Niels<br />
Kærgård, <strong>København</strong>s Universitet;<br />
cand .polit . Jesper Berg; cand .scient .,<br />
mpp Lars Josephsen; professor Tim<br />
Knudsen, <strong>København</strong>s Universitet .<br />
Tilrettelæggere: Jesper Jespersen og<br />
Lars Josephsen<br />
Kriser skaber rådvildhed, håbløshed,<br />
forringelse af levevilkår og nedbrud<br />
af den kendte samfundsorden. Men<br />
kriser kan også betyde nytænkning<br />
og uventet udvikling. I syv forelæsninger<br />
ønsker vi at afdække begge sider<br />
af krisens natur og at skabe et bedre<br />
grundlag for at se fremtidens muligheder.<br />
Vi tilstræber at komme bag om<br />
bl.a. mediers, økonomers og politikeres<br />
’kriseoverskrifter’ og illustrere dette<br />
ved nogle væsentlige kriseforløb.<br />
Først ser vi på, hvordan kriser præsenteres<br />
i medier og i den offentlige<br />
debat. Dernæst følger nogle af det 20.<br />
århundredes økonomiske krisers historie<br />
med nedslag i 1930’erne, 1970’erne<br />
og 1980’erne. De næste temaer er det<br />
skrøbelige finansielle system, ØMU’ens<br />
krise med stor arbejdsløshed og vok<br />
83<br />
FORELæSNINGSRækkER
84<br />
FORELæSNINGSRækkER<br />
sende statsgæld, og endelig den truende<br />
globale økologiske krise. Afslutningsvis<br />
rejses spørgsmålet, om kriser<br />
truer demokratiet, og hvordan de eventuelt<br />
gør det.<br />
1. Kriser i medierne offentligheden i<br />
krise (ABL)<br />
2. Krise i 1930’erne (JJ)<br />
3. Krise i 1970’erne og 1980’erne (NK)<br />
4. Finansielle kriser i fortid og nutid<br />
(JB)<br />
5. EU og ØMU i krise (JJ)<br />
6. Global økologisk krise (LJ)<br />
7. Demokratier i krise (TK)<br />
Frederiksberg Campus<br />
700 kr. (rabatpris: 650 kr.)<br />
IdÉhIStorIe<br />
IDÉHISTORIE – Opdragelse og<br />
menneskesyn: Pædagogikkens<br />
idéhistorie fra Platon til Luther og<br />
Comenius<br />
Hold 1021: 5 mandage 17.1519<br />
(18/218/3).<br />
Ved professor, dr .philos . Thyge<br />
Winther-Jensen, ekstern lektor,<br />
cand .phil . Lise Oxenbøll Huggler,<br />
valgmenighedspræst, dr .theol . Niels<br />
Grønkjær og lektor, ph .d . Anna Vind .<br />
Tilrettelægger: lektor, dr .phil . Jørgen<br />
Huggler<br />
Denne forelæsningsrække handler<br />
om den pædagogiske tænkning fra<br />
antikkens Grækenland frem til trediveårskrigens<br />
ødelæggelse af Centraleuropa.<br />
Disse to tusind års tænkning,<br />
med markante skift i menneskeopfattelse<br />
og levevilkår, bevæger sig fra<br />
sofisternes tematisering af samfund<br />
og opdragelse – og Platons svar herpå<br />
– via Aristoteles’ etablering af en karakteropdragelse<br />
og af et vidensorienteret<br />
verdensbillede, hvor alt stræber mod<br />
et mål, til kristendommens tanker om<br />
mennesket som skabt i Guds billede.<br />
Kristendommen bragte nye tilgange<br />
til menneskelivet, hvor fokus, som det<br />
bemærkedes af Augustin, rettedes<br />
mod de små, de nedbøjede og de fattige<br />
i ånden – en værdiskala ukendt for<br />
antikken. Men tanken om menneskets<br />
syndighed indebar også en skepsis<br />
over for værdien af den menneskelige<br />
viden. Hos Luther blev dette udtrykt i<br />
en radikal problematisering af en fast<br />
menneskeopfattelse. I bestræbelsen på<br />
at fastholde et religiøst verdensbillede<br />
midt i trediveårskrigens død og ødelæggelse<br />
fremkom hos Comenius den<br />
første didaktiske tænkning, centreret<br />
om – livet igennem – ”at lære alt til alle<br />
på en alsidig måde”.<br />
1. Platon (TWJ)<br />
2. Aristoteles (LOH)<br />
3. Augustin (NG)<br />
4. Luther (AV)<br />
5. Comenius (TWJ)<br />
City Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
IDÉHISTORIE – Opdragelse og<br />
menneskesyn: Pædagogikkens<br />
idéhistorie fra Rousseau til Durkheim<br />
og Dewey<br />
Hold 1022: 5 mandage 17.1519<br />
(8/46/5).<br />
Ved professor, dr .philos . Thyge<br />
Winther-Jensen, lektor, dr .phil . Jørgen<br />
Huggler og dr .pæd . Alexander von<br />
Oettingen . Tilrettelægger: Jørgen<br />
Huggler<br />
Forelæsningsrækken handler om den<br />
moderne pædagogiks fødsel – belyst<br />
gennem markante tænkere. Fra<br />
Rousseaus opdagelse af den individuelle,<br />
åbne dannelsesnatur og dens<br />
risiko for misdannelse i det moderne<br />
samfund, via Pestalozzis forsøg på at<br />
forene fattigdomsbekæmpelse med<br />
et menneskekærligt liv, til Kants og<br />
Humboldts forsøg på at finde en model,<br />
hvor gradvise samfundsændringer<br />
og en eksperimenterende videnskabeliggørelse<br />
af pædagogikken kunne<br />
føre til mere oplyste og frie tilstande.<br />
Rousseaus konflikt mellem opdragelsen<br />
til undersåt og opdragelsen til<br />
menneske afgøres her til fordel for<br />
mennesket: Det handler ikke om, hvilken<br />
dannelse staten har brug for, men<br />
om, hvilken stat dannelsen behøver.<br />
Samtidig fortolkede Hegel det moderne<br />
liv og menneskets fremmedgørelse<br />
i det – ikke mere som uacceptabelt,<br />
men som et fascinerende, paradoksalt<br />
vilkår. Herbart fastholder karakteropdragelse,<br />
men ikke ud fra en forudsat<br />
model: Udviklingen af den mangesidige<br />
interesse og af selvstændig dømmekraft<br />
bliver opdragelsens mål. Hos<br />
Dewey kommer den moderne pragmatisme<br />
og reformpædagogik til udtryk:<br />
Righoldig interaktion udvikler den<br />
menneskelige verden, der ikke kender<br />
absolutte standarder, og som bedst<br />
fremmes i en demokratisk livsform.<br />
1. Rousseau (TWJ)<br />
2. Kant, Humboldt, Hegel (JH)<br />
3. Pestalozzi, Fröbel, Montessori (JH)<br />
4. Herbart og Schleiermacher (AvO)<br />
5. Dewey (TWJ)<br />
City Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
IDÉHISTORIE – Machiavellis Fyrsten<br />
500 år<br />
Hold 1023: 5 tirsdage 17.1519<br />
(2/430/4).<br />
Ved cand .mag . Ulrik Crone<br />
Niccolò Machiavellis Fyrsten (nedskrevet<br />
1513) er den politiske tænknings<br />
mest berygtede værk: en håndbog i<br />
amoralsk realpolitik og politisk spin<br />
– siges det ofte. Men under denne<br />
overflade gemmer sig dybere politiskfilosofiske<br />
betragtninger om mennesket,<br />
det politiske samfund, moral og<br />
religion. Machiavellis eget spin angår<br />
frembringelsen af det moderne samfund,<br />
og Fyrsten fremstår mere aktuel<br />
end nogensinde. I dag, hvor politiske
spinanalyser er blevet hvermandseje,<br />
og den politiske substans fortaber sig i<br />
magtpolitisk realisme, er det nok værd<br />
at kigge på mesteren selv. Hvad handler<br />
Fyrsten egentlig om, hvad ville Machiavelli<br />
i grunden, og hvordan er hans<br />
tanker blevet forvaltet af eftertiden?<br />
1. Den historiske baggrund og Fyrsten<br />
som genre<br />
2. Fyrsten som realpolitisk håndbog<br />
3. Fyrsten og den politiske filosofi<br />
4. Machiavelli om politik, religion og<br />
moral<br />
5. Machiavellis fyrste: fra dengang til<br />
i dag<br />
City Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
IDÉHISTORIE – Nietzsche og arven fra<br />
oplysningen<br />
Hold 1024: 5 onsdage 12.1514<br />
(20/220/3)<br />
Ved cand .mag . Lars Christiansen,<br />
Aarhus Universitet<br />
Den tyske tænker Friedrich Nietzsche<br />
(18441900) afprøvede mange positioner:<br />
Da han som ung filologiprofessor<br />
beundrede den oldgræske kultur,<br />
var han en svoren fjende af oplysning,<br />
videnskab og fornuftstro. I de sene værker<br />
handler det om fremtiden: omvurderingen<br />
af alle værdier og nihilismens<br />
overvindelse.<br />
Men der er også en mere ukendt<br />
Nietzsche, som ville føre ”oplysningens<br />
fane” videre og tilegnede ’Menneskeligt,<br />
alt for menneskeligt’ (1878) den<br />
franske oplysningsfilosof Voltaire. Som<br />
oplysningstænker ville Nietzsche bruge<br />
videnskaben til at udrydde enhver<br />
rest af religion og metafysik, så mennesket<br />
frit kan forme sit liv ud fra rationelle<br />
principper; hans ambition var<br />
at skabe en livsbekræftende filosofi for<br />
”frie ånder”. Men sammen med det optimistiske<br />
budskab om befrielse fra alt<br />
det gamle løber ’Menneskeligt, alt for<br />
menneskeligt’ over med tragiske, pessimistiske<br />
vurderinger, der hele tiden synes<br />
at undergrave oplysningsprojektet<br />
og så tvivl om det velsignede i at være<br />
en ”fri ånd”.<br />
’Menneskeligt, alt for menneskeligt’<br />
er fascinerende derved, at den viser en<br />
stor tænker i splid med sig selv. Samti<br />
dig rummer den kimen til alle de centrale<br />
temaer, der blev fuldt udfoldet i<br />
hans senere værker.<br />
1. Introduktion: Hvad er oplysningsprojektet?<br />
2. Nietzsches kritik af metafysik og<br />
moral<br />
3. Religion og kunst i en affortryllet<br />
verden<br />
4. Voltaire eller Rousseau? Oplysningens<br />
to linjer<br />
5. Nietzsche og oplysningens dialektik<br />
Nørre Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
IDÉHISTORIE – Kerstin Ekmans Grand<br />
Final i gøglerbranchen og Mordets<br />
praksis’<br />
Hold 1025: 5 onsdage 14.1516<br />
(20/220/3)<br />
Ved cand .mag . Birgitte Nygaard<br />
I Kerstin Ekmans roman Grand final i<br />
gøglerbranchen (2012) udvælger den<br />
grimme og klodsede Barbro Andersson<br />
et andet menneske til at virkeliggøre<br />
sin drøm om at blive forfatter.<br />
Som en snylter infiltrerer hun Lillemor<br />
Trojs person og liv. Lillemor, en smuk<br />
og veltalende litteraturstuderende,<br />
bliver Barbros ansigt udadtil og trækkes<br />
langsomt ind i et risikabelt spil om<br />
dobbelte identiteter.<br />
I romanen Mordets praksis (2009)<br />
har en stockholmsk læge udført det<br />
perfekte mord og er overbevist om, at<br />
forfatteren Hjalmar Söderberg har plagieret<br />
hans handling i sin fortælling<br />
Doktor Glas.<br />
Begge romaner tematiserer det forhold,<br />
at det moderne menneske lever<br />
i en udpræget snylterkultur, hvor individet<br />
suger næring af omgivelserne og<br />
på deres bekostning realiserer sig selv<br />
som noget enestående.<br />
Forelæsningsrækken vil undersøge<br />
dette identiteternes magtspil, hvor<br />
menneskets frihed tilsyneladende<br />
næres ved at begrænse andres frihed.<br />
Findes der entydigt vindere og tabere?<br />
Og hvordan bliver vi autentiske mennesker<br />
i disse indbyrdes afhængige<br />
relationer?<br />
1. Forfatteren som snylter på virkeligheden<br />
– den dobbelte forfatteridentitet<br />
(Grand final)<br />
2. Plagiat eller nyskabelse – et forsvar<br />
for snylteren (Grand final)<br />
3. Frihed og autenticitet – moderne<br />
begreber reformuleret (Grand final)<br />
4. Det nødvendige offer – patienten,<br />
læseren og sandheden (Mordets<br />
praksis)<br />
5. Fortællingen som snylter – i kritisk<br />
dialog med det bestående (Mordets<br />
praksis)<br />
Nørre Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
Filosofi<br />
FILOSOFI – Det moderne samfund:<br />
Fremskridt og tragedie<br />
Hold 1026: 5 mandage 19.1521<br />
(11/211/3)<br />
Ved cand .scient .soc . Morten Ditlevsen,<br />
<strong>København</strong>s Universitet<br />
Det 20. århundrede var nok det mest<br />
turbulente, transformerende og tragiske<br />
århundrede i menneskehedens<br />
historie, aldrig før har samfund forandret<br />
sig så hurtigt som den vestlige<br />
verden i det 20. århundrede. Det 18. århundredes<br />
optimistiske tro på, at menneskeheden<br />
var i færd med at skabe en<br />
bedre verden, hvor mennesker kunne<br />
85<br />
FORELæSNINGSRækkER
86<br />
FORELæSNINGSRækkER<br />
blive frie og lykkelige, blev i det 20. århundrede<br />
afløst af først fascismens og<br />
verdenskrigenes tragedie og dernæst<br />
af forbrugssamfundets tomhed og<br />
meningsløshed.<br />
Forelæsningerne tager udgangspunkt<br />
i Adorno, Elias, Foucault, Habermas<br />
og Zizek, som er nogle af de vigtigste<br />
filosoffer, der har forsøgt at forstå<br />
den moderne verdens tragedie.<br />
Nørre Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
FILOSOFI – Nedtur! Finanskrisen<br />
forstået filosofisk<br />
Hold 1027: 5 mandage 17.1519<br />
(25/28/4)<br />
Ved professor, dr .phil ., ph .d . Vincent<br />
F . Hendricks, <strong>København</strong>s Universitet<br />
og cand .polit ., cand .mag . Jan Lundorff<br />
Rasmussen<br />
Finanskrisen lagde Danmark ned. Vi<br />
troede på evig optur, men fik en langvarig<br />
nedtur. Vi blev vildledt af vejledning;<br />
friværdier, boligbobler og luftige<br />
lån blev til konkurser og krak. Hvordan<br />
kunne det gå så galt?<br />
Grådige finansfolk satte småsparernes<br />
penge over styr. Det samme gjorde<br />
naivitet og dumdristighed. Men nedturen<br />
skyldes også den måde, vi overvejer<br />
og handler på, både hver for sig og i<br />
flok. Det er ikke kun politikerne og pengemarkeder,<br />
der skabte krisen. Vi har<br />
som mennesker et fælles ansvar. Og<br />
derfor må vi forstå os selv for at forstå<br />
nedturen – ikke mindst for at undgå, at<br />
den gentager sig.<br />
Nedtur! er historien om, hvordan<br />
finanserne faldt, mens vi faldt for manipulation<br />
og vores egen psykologi,<br />
og idéen om det fornuftige menneske<br />
blev sat på prøve.<br />
1. Hvordan kunne det gå så galt? Finanskrisens<br />
entré<br />
2. Kollektiv katastrofe med usikker information<br />
3. Så kører ejendoms og pantebrevskarrusellerne<br />
4. Overaggressive aktier og ofrene<br />
5. Er lektien lært? Råd mod finanskriser<br />
og andre kriser<br />
Søndre Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
Kunsthistorie<br />
KUNSTHISTORIE – Carl-Henning<br />
Pedersen 100 år<br />
Hold 1028: 4 onsdage 16.1518<br />
(6/227/2)<br />
Ved museumsinspektør, mag .art .<br />
Andrea Rygg Karberg, ARKEN; dr .phil .<br />
Mikael Wivel; ph .d .-stip . Jens Tang<br />
Kristensen, <strong>København</strong>s Universitet;<br />
mag .art . Lotte Nishanthi Winther .<br />
Tilrettelægger: Lotte Nishanthi Winther<br />
I 2013 ville den danske maler CarlHenning<br />
Pedersen være fyldt 100 år. Kunstneren<br />
har efterladt en omfattende<br />
produktion, der udover de velkendte<br />
farverige, spontane malerier med fantasifugle<br />
og solmotiver tæller keramik<br />
og digte foruden store offentlige<br />
udsmykningsopgaver. Som kunstner<br />
lod han sig inspirere frit af børnetegninger<br />
og kulturgenstande fra både<br />
den nordiske og asiatiske kulturarv. I et<br />
fabulerende billedsprog, og ofte med<br />
farven som ledsager, sammenflyder<br />
vidt forskellige billedudtryk på tværs af<br />
tid og sted. CarlHenning Pedersen tilhørte<br />
den kortvarige men betydningsfulde<br />
og internationale sammenslutning<br />
CoBrA i 194851. Ifølge ham selv<br />
fandt han sit eget udtryk i tiåret optil,<br />
og han fandt udfordringer i materialet<br />
indtil de sidste akvareller han skabte i<br />
en alder af 93 år.<br />
Forelæsningerne belyser CarlHenning<br />
Pedersens billedkunst og inspirationskilder<br />
fra både velkendte og<br />
overraskende vinkler. Den sidste undervisningsgang<br />
afholdes på ARKEN,<br />
hvor der også er adgang til jubilæumsudstillingen.<br />
1. CarlHenning Pedersen og Primitivismen<br />
(MW)<br />
2. CarlHenning Pedersen og udsmykningen<br />
som utopi (JTK)<br />
3. CarlHenning Pedersens fotografi og<br />
maleri (LNW)<br />
4. CarlHenning Pedersen på ARKEN<br />
(ARK)<br />
Søndre Campus<br />
535 kr. (rabatpris: 485 kr.)<br />
KUNSTHISTORIE – Kunstvandring i<br />
<strong>København</strong>s Universitets bygninger på<br />
Nørre Fælled<br />
Hold 1029: 3 onsdage 1718.30<br />
(6/320/3)<br />
Hold 1078: 3 onsdage 1718.30<br />
(3/417/4)<br />
Ved mag .art . Jan Friis<br />
Da <strong>København</strong>s Universitet ad flere<br />
omgange fik vokseværk, flyttede det<br />
blandt andet en række medicinske og<br />
naturvidenskabelige aktiviteter uden<br />
for voldene til Nørre Fælled. Bygningerne<br />
og den kunst, de indeholder, står<br />
i dag som monumenter for den tid, de<br />
blev anlagt i.<br />
Blandt de mest interessante byggerier<br />
stod Det Natur og Sundhedsvidenskabelige<br />
Fakultetsbibliotek færdig<br />
i 1938, Panumbygningen i 1986 og<br />
senest det bæredygtige byggeri Green<br />
Lighthouse i 2008. På de tre kunstvandringer<br />
præsenteres både kunst og<br />
arkitektur i området, herunder gennemgås<br />
universitetets nyere videnskabs<br />
og udviklingshistorie.<br />
1. Kunstvandring i Det Natur og SundhedsvidenskabeligeFakultetsbibliotek<br />
2. kunstvandring i Panumbygningen<br />
3. kunstvandring i Green Lighthouse<br />
Mødested 1 . gang: Aulaen i Det Naturog<br />
Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek,<br />
Nørre Allé 49, 2200 Kbh . N<br />
300 kr.
KUNSTHISTORIE – Kvindelige<br />
fotografer i det 20. århundrede<br />
Hold 1030: 5 fredage 13.1515<br />
(5/410/5, ikke 26/4)<br />
Ved mag .art . Kristine Kern, Fotografisk<br />
Center<br />
Fotografiets historie præsenteres ofte<br />
som en fortælling om store mænds<br />
bedrifter. Men faktisk er også mange<br />
banebrydende kvindelige fotografer en<br />
del af fortællingen om fotografiet. Og<br />
har været det lige siden begyndelsen<br />
i slutningen af 1800tallet. Nogle af<br />
dem har arbejdet med reportage eller<br />
fotojournalistik på samme vilkår som<br />
mændene, mens andre er eller har været<br />
en del af kunstverdenen. Fælles for<br />
en stor del af dem er dog, at deres værk<br />
er gledet lidt i baggrunden i forhold til<br />
deres mandlige kolleger.<br />
Forelæsningerne fortæller historien<br />
om fotografiet fra et kvindeligt perspektiv.<br />
Vi begynder med et blik bagud<br />
på fotografiet i slutningen af 1800tallet<br />
og fortsætter helt frem til det digitale<br />
fotografi i det 21. århundrede.<br />
Der bliver dog ikke tale om en egentlig<br />
’kvindernes fotohistorie’. Fokus vil være<br />
på centrale fotografers værk og deres<br />
bidrag til fotografiet.<br />
1. De første fotografer: Fotografiet i<br />
slutningen af 1800tallet og de første,<br />
kvindelige fotografer og fotojournalister<br />
2. Kvindelige fotografer i første halvdel<br />
af det 20. århundrede: Lee Miller og<br />
Dorothea Lange<br />
3. Konceptuelt fotografi i billedkunsten:<br />
Mary Kelly, Martha Rosler m.fl.<br />
4. 1980’erne og 90’erne: Cindy Shermann,<br />
Sally Mann og Nan Goldin<br />
5. Den unge generation: Samtidsfotografi<br />
og digitale manipulationer i<br />
det 21. årh.<br />
KVINFO, Christians Brygge 3, 1219 Kbh . K<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
KUNSTHISTORIE – Kroppens<br />
forvandlinger i maleri og skulptur i det<br />
19. århundrede<br />
Hold 1031: 5 torsdage 17.1519<br />
(14/214/3)<br />
Ved mag .art . Tea Baark Mairey<br />
Det menneskelige legeme har siden tidernes<br />
morgen været et populært motiv<br />
i kunsten. I maleri og skulptur har<br />
kroppen været udformet på utallige<br />
måder, og forskellige idealer har hersket,<br />
alt efter tidens normer og værdier,<br />
mens kroppens fascinationskraft har<br />
været lige uændret. Vi koncentrerer<br />
os her om kroppens forvandling i maleri<br />
og skulptur i det 19. århundrede,<br />
hvor kroppen var genstand for de store<br />
ændringer, der fandt sted i den tidlige<br />
modernisme.<br />
I begyndelsen af 1800tallet blev den<br />
ideale krop skildret i kunsten med antikkens<br />
kunst som forbillede. Dette ændredes<br />
fra midten af århundredet, hvor<br />
det idealiserede mere og mere afløstes<br />
af realismen. Vi vil se på, hvordan skildringerne<br />
af kroppen i det 19. århundrede<br />
gennemgik store forandringer<br />
både i maleriet og i skulpturen. Forelæsningerne<br />
vil især omhandle fransk<br />
og dansk kunst og således værker af<br />
bl.a. Ingres, Eckersberg, Degas, Manet,<br />
Thorvaldsen og Rodin.<br />
Søndre Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
KUNSTHISTORIE – Spejle i kunsten fra<br />
antikken til i dag<br />
Hold 1032: 5 mandage 17.1519<br />
(4/24/3)<br />
Ved mag .art . Anne-Sophie Rasmussen<br />
Spejlet har til alle tider fascineret<br />
kunstnere, både som symbolladet motiv<br />
og som effektivt optisk virkemiddel.<br />
Med sine mange facetter, fra kvindelig<br />
forfængelighed og tabt uskyld til<br />
psykoanalyse og elegant, illusionistisk<br />
kunstgreb, er spejlet blevet et gennemgående<br />
motiv i kunsthistorien, som<br />
fortsat tryllebinder os.<br />
Tilstedeværelsen af et spejl kan udfordre<br />
dybdevirkningen i et kunstværk<br />
ved at projicere et rum uden for ram<br />
men ind på billedfladen, det kan tilføje<br />
et ekstra betydningslag, og muligvis<br />
kan det endda fortælle os noget om<br />
kunstens væsen, på grænsen mellem<br />
virkelighed og fiktion. Måske derfor<br />
rummer nogle af verdens kendteste<br />
og oftest diskuterede kunstværker, af<br />
blandt andre Jan van Eyck, Diego Velazquez<br />
og Edouard Manet, spejle.<br />
Hver undervisningsgang tager udgangspunkt<br />
i en forskellig tematik<br />
relateret til spejlet i kunsten, og på<br />
denne baggrund diskuteres værker, der<br />
reflekterer disse tematikker, fra antikken<br />
til i dag.<br />
1. Gådefulde spejle<br />
2. Narcissisme og selvrefleksion<br />
3. Impressionismen og hverdagslivets<br />
spejling<br />
4. Spejlingen af det underbevidste<br />
5. Kunsten som spejl<br />
Søndre Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
87<br />
FORELæSNINGSRækkER
88<br />
FORELæSNINGSRækkER<br />
Historie<br />
ANTIKKEN<br />
ANTIKKEN – Ostia: Roms havneby<br />
Hold 1034: 5 tirsdage 15.1517<br />
(2/47/5, ikke 16/4)<br />
Ved ekstern lektor, mag .art . Thyge C<br />
Bro og mag .art . Ulla Rald<br />
Ostia var Roms havneby og livline ud<br />
i Romerriget. Oprindelig et befæstet<br />
castrum. Alt, uanset om det var mad,<br />
byggematerialer, levende dyr, slaver,<br />
vin mv., skulle forbi Ostia, kejsertidshavnen<br />
Portus. Samtidig er Ostia den<br />
bedste kilde til at forstå alt det, der ikke<br />
er umiddelbart synligt i dag i Rom.<br />
Det var en logistisk opgave af dimensioner,<br />
når vilde dyr til Colosseum,<br />
kæmpeblokke af marmor, tusindvis af<br />
tons korn, litervis af vin og olivenolie<br />
plus meget mere skulle omlades fra de<br />
store handelsskibe fra Middelhavet til<br />
de mindre flodbåde og sejles på Tiberen<br />
op til Rom. Handelspladsen midt i<br />
byen viser os i mosaikker de byer, der<br />
havde kontorer i byen.<br />
I Ostia kan vi komme tæt på såvel<br />
den almindelige borgers som rigmandens<br />
villa. Vi får et godt indblik i romersk<br />
byggeteknik og ingeniørkunst,<br />
hvor selv de mindste detaljer kan studeres.<br />
Som i enhver havneby var livet<br />
broget med forskellige kulturer og religioner,<br />
der tilsyneladende levede i en<br />
fredelig dagligdag.<br />
1. Grundlæggelse, tidlig historie og udgravningen<br />
2. Havn, fyrtårn, handelshuse og religion<br />
3. Byplanen med forums bygninger<br />
4. Privatboliger og dagligliv<br />
5. Havnen og forsyningen af Rom<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
ANTIKKEN – Platons Samlede Værker,<br />
bind IV: Staten<br />
Hold 1036: 5 tirsdage 17.1519<br />
(12/212/3)<br />
Ved cand .mag . Christian Gorm Tortzen,<br />
<strong>København</strong>s Universitet;<br />
cand .mag . Rasmus Sevelsted;<br />
cand .mag . Steffen Lund Jørgensen,<br />
<strong>København</strong>s Universitet<br />
I november 2009 udkom første bind af<br />
Platons Samlede Værker i ny oversættelse.<br />
Som opfølgning på de tre sidste<br />
års introduktion til den nye oversættelse<br />
er dette års forelæsningsrække<br />
koncentreret om hovedværket i det nye<br />
bind IV, som udkom i december 2012:<br />
Staten, hvori Sokrates udvikler sin vision<br />
om et nyt og retfærdigt samfund,<br />
hvor det er muligt for de tre samfundsklasser<br />
at leve et retfærdigt og lykkeligt<br />
liv.<br />
Forelæserne har sammen oversat<br />
Platons tekst og forsynet den med indledninger<br />
og noter.<br />
1. Et middagsselskab i Piræus (CGT)<br />
2. Et tankeeksperiment: Kan man opbygge<br />
en retfærdig by? (RS)<br />
3. Filosofferne og byen (SLJ)<br />
4. Den retfærdige og den uretfærdige<br />
by (CGT)<br />
5. Sokrates og digterne (RS)<br />
Nørre Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
hIStorIe<br />
HISTORIE – Rundvisninger på<br />
<strong>København</strong>s Universitet<br />
Hold 1037: 1 torsdag 17.1519<br />
(28/2)<br />
Hold 1038: 1 tirsdag 17.1519<br />
(5/3)<br />
Ved universitetshistoriker, mag .art .<br />
Ejvind Slottved<br />
I hjertet af <strong>København</strong> ligger Latinerkvarteret,<br />
der i mere end 800 år har<br />
været centrum for højere lærdom i<br />
Danmark.<br />
Her ligger Universitetsfirkanten, der<br />
rummer en række af byens mest interessante<br />
bygninger, heriblandt <strong>København</strong>s<br />
ældste hus. På rundvisningen<br />
ser vi blandt andet universitetets hovedbygning<br />
fra 1836, Konsistoriebygningen<br />
fra ca. 1420 med den historiske<br />
fangekælder, Munkekælderen og Universitetsbiblioteket<br />
fra 1861 m.v.<br />
Mødested: Hovedtrappen ved <strong>København</strong>s<br />
Universitet, Frue Plads<br />
100 kr.<br />
HISTORIE – Hitler . En introduktion<br />
Hold 1039: 5 onsdage 17.1519<br />
(13/213/3)<br />
Ved lektor, dr .phil .habil . Søren Gosvig<br />
Olesen, <strong>København</strong>s Universitet<br />
Hvordan kunne nazismen slå an? Det<br />
er spørgsmålet, der søges besvaret<br />
gennem disse forelæsninger. Hvad var<br />
nazismens overtalelseskraft? For den<br />
kom til magten ved at overtale masserne<br />
indenfor et demokrati og ikke<br />
ved et kup som fascismen i Italien eller<br />
bolsjevismen i Rusland. Nazismens<br />
overtalelseskraft bliver sat i perspektiv<br />
med udgangspunkt i Hitlers egen<br />
fremstilling af ”bevægelsen” og dens<br />
gennembrud, sådan som man kan<br />
læse om det i Hitlers værk Mein Kampf:<br />
Rummer bogen en ideologi, et politisk<br />
program eller er den måske nærmere<br />
en manual i overtalelse? Kan den afsløre,<br />
hvorfor nazismen kunne slå an?<br />
Hovedstationer i forelæsningsrækken<br />
vil være følgende: Først gennemgås<br />
den almindelige viden om nazismen<br />
og dens historie med henblik på sammenligning<br />
med politiske ideologier.
Dernæst, og som det centrale, forsøges<br />
en beskrivelse af Hitler som fænomen<br />
med hans særlige evne til at manipulere<br />
og mobilisere store menneskemængder.<br />
Endelig ses der på vores<br />
forhold til nazismen og dens tid i dag<br />
med udgangspunkt i den erindringskultur,<br />
man møder i Tyskland. Til grund<br />
for forelæsningsrækken ligger Søren<br />
Gosvig Olesens udgivelse Hitler . En introduktion,<br />
Gyldendal, 2010.<br />
1. Hvad vi ved om nazismen<br />
2. Ideologi? Program? Verdensanskuelse?<br />
3. Talens betydning<br />
4. Skyldspørgsmålet<br />
5. Mindet om Hitler<br />
City Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
HISTORIE – Wienerbørn og tyske<br />
flygtningebørn i Danmark<br />
Hold 1040: 5 torsdage 17.1519<br />
(4/42/5)<br />
Ved overlæge, ph .d . Kirsten Lylloff og<br />
cand .mag . Susanne H . Knudsen<br />
Efter 1. og 2. verdenskrig inviterede<br />
danske hjælpeorganisationer østrigske<br />
børn, helt ned til 6års alderen, på<br />
månedlange ophold i Danmark, for<br />
at de kunne komme væk fra nød og<br />
elendighed i Østrig. De menneskelige<br />
omkostninger ved at bringe børn 1000<br />
km. væk fra deres familie og vante omgivelser<br />
til et land, hvor de ikke forstod<br />
sproget, blev man først opmærksom<br />
på langt senere. Men de østrigske børn<br />
var velkomne.<br />
Helt anderledes var det med de tyske<br />
børn, der som flygtninge efter en<br />
streng flugt kom til Danmark i de sidste<br />
måneder af 2. verdenskrig. De var<br />
ikke velkomne. 100.000 børn under<br />
18 år endte i Danmark, heraf var ca.<br />
10.000 uledsagede. Det blev betragtet<br />
som unationalt og tyskvenligt (et<br />
skældsord på det tidspunkt) at hjælpe<br />
såvel voksne som børn. I 1945 døde i<br />
Danmark 7.000 tyske flygtningebørn<br />
under 5 år, 1/3 af alle børn i denne aldersgruppe.<br />
I denne forelæsningsrække sammenlignes<br />
forholdene for to grupper<br />
uledsagede børn, der nogenlunde<br />
samtidig endte i Danmark.<br />
1. De tyske flygtningebørn i Danmark<br />
19451949. Børnenes traumatiske<br />
forhistorie med flugt og ankomst til<br />
Danmark (KL)<br />
2. De store børnelejre på Kastrupfortet,<br />
Berritsgaard og Hohenwarte (KL)<br />
3. Berlinerbørnene. De berlinske skolebørn<br />
som kom fra Kinderlandsverschickungslejre<br />
i Tyskland til flygtningelejre<br />
i Danmark (KL)<br />
4. Børn som klarede sig alene i almindelige<br />
flygtningelejre og børn som<br />
blev ”gemt” af danske familier (KL).<br />
5. Wienerbørn – Barndom i krigens<br />
skygge (SHK)<br />
City Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
HISTORIE – I flugtens fodspor<br />
Hold 1041: 1 mandag 8.4517<br />
(27/5)<br />
Ved museumsinspektør, cand .mag .<br />
Bjarke Følner, Dansk Jødisk Museum<br />
og ph .d . Sofie Lene Bak, <strong>København</strong>s<br />
Universitet<br />
I oktober 1943 måtte tusindvis af mennesker<br />
flygte, fordi de var jøder. Øresund<br />
og dens kyster blev i de følgende<br />
uger skueplads for både heltemod og<br />
tragedier, da de jødiske familier søgte<br />
mod sikkerheden i Sverige. Tag med på<br />
en heldagsudflugt til de steder, hvor<br />
flygtningene skjulte sig, inden de blev<br />
sejlet til Sverige, og hør historierne om<br />
redningsmænd og tyskernes danske<br />
håndlangere. Turen går bl.a. også til<br />
Horserødlejren, hvor de ulykkelige, som<br />
blev arresteret af Gestapo, blev interneret,<br />
inden de blev deporteret til en<br />
koncentrationslejr.<br />
Turen slutter i Gilleleje og besøger<br />
loftet på Gilleleje kirke, hvor en stor<br />
gruppe jøder blev arresteret, da Gestapo<br />
omringede kirken. Turen giver enestående<br />
adgang til en række seværdigheder<br />
og indblik i den nyeste forskning<br />
i den største flugt i nyere danmarkshistorie.<br />
Program:<br />
Kl. 8.45: Mødetid ved Dansk Jødisk<br />
Museum, <strong>København</strong><br />
Kl. 9: Afgang fra Dansk Jødisk Museum<br />
(Galejhuset)<br />
Kl. 910: Kørsel langs kysten til Nivå<br />
Kl. 1011: Ringovnen i Nivå<br />
Kl. 11.2011.45: Snekkersten<br />
Kl. 11.4513: Frokost på Skotterup Spiseri<br />
og Enotek v. Snekkersten<br />
Kl. 13.3014.30: Besøg på Horserødlejrens<br />
Museum<br />
Kl. 1515.30: Gilleleje kirke og kirkeloft<br />
Kl. 15.3016: Gilleleje Havn<br />
Kl. 17: Hjemkomst<br />
Prisen inkluderer frokost og drikkevarer.<br />
Dansk Jødisk Museum<br />
800 kr.<br />
HISTORIE – Krims historie fra antikken<br />
til det moderne<br />
Hold 1042: 5 onsdage 17.1519<br />
(3/41/5)<br />
Ved cand .scient .pol . Thomas Køllner<br />
og generalmajor Karsten Jakob Møller,<br />
DIIS<br />
Forelæsningerne afspejler Krims enestående<br />
og spændende historie. Området<br />
har gennem tiderne været en del<br />
af verdenshistoriens største riger (Det<br />
græske rige, Det romerske rige, Det<br />
byzantinske rige, Det mongolske rige,<br />
Det imperiale Rusland, og Sovjetunionen)<br />
og er nu en del af det uafhængige<br />
Ukraine.<br />
Krim har strategisk altid været eftertragtet<br />
af skiftende regimer og magt<br />
89<br />
FORELæSNINGSRækkER
90<br />
FORELæSNINGSRækkER<br />
havere. Krim blev en del af Ukraine<br />
efter uafhængigheden i 1991, men<br />
befolkningen er knyttet til Rusland.<br />
Det skyldes sortehavsflådens historiske<br />
tilstedeværelse på Krim, og at zarfamilien,<br />
det russiske aristokrati og den efterfølgende<br />
sovjetelite opfattede Krim<br />
som deres sommerparadis.<br />
Ukraine kæmper i disse år med at<br />
udvikle sin egen nationale identitet,<br />
men det er vanskeliggjort af store interne<br />
politiske, sociale og økonomiske<br />
konflikter. Krim er på mange måder et<br />
symbol på denne kamp og en vigtig<br />
lakmusprøve for, om denne udvikling<br />
vil lykkes.<br />
1. Krim i den klassiske periode og frem<br />
til den mongolske erobring (422 f.kr.<br />
1240) (TK)<br />
2. Mongolernes erobring og etablering<br />
af Krim Khanatet (12401783) (TK)<br />
3. Det russiske imperiums vækst,<br />
Krimkrigen og den russiske revolution<br />
(TK)<br />
4. Ukraine og Krim i Sovjet: Tvangskollektivisering<br />
og deportationer<br />
i 30’erne, 2. verdenskrig og kampen<br />
om Krim (19211989) (TK)<br />
5. Det nye ”uafhængige” Ukraine, og<br />
hvad med Krim? (KJM)<br />
City Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
HISTORIE – <strong>København</strong> under stadig<br />
belejring: Hovedstaden som fæstning<br />
og garnisonsby 1660-1849<br />
Hold 1043: 5 tirsdage 15.1517<br />
(9/414/5, ikke 23/4)<br />
Ved museumsinspektør, seniorforsker,<br />
ph .d ., cand .mag . Karsten Skjold<br />
Petersen, Statens Forsvarshistoriske<br />
Museum<br />
Med indførelsen af en stående hær i<br />
1660 forandredes livet i <strong>København</strong>.<br />
Svenskekrigene havde indesluttet byen<br />
bag høje volde og dybe grave, og i tillæg<br />
fik man nu en stor, fast garnison.<br />
Hæren bestod af hvervede soldater,<br />
hvoraf størstedelen kom fra Tyskland.<br />
Det var først i løbet af Englandskrigene,<br />
at de blev erstattet af unge, udskrevne<br />
bønderkarle. Militæret var et<br />
meget dominerende element i byen,<br />
og man kan stadig se mange spor efter<br />
det.<br />
Forelæsningerne beretter om et helt<br />
anderledes <strong>København</strong>, som gjaldede<br />
af piber, trommer og kommandoråb.<br />
De tre sidste mødegange vil foregå<br />
som byvandringer.<br />
City Campus<br />
500 kr.<br />
HISTORIE – Matroser, konger og<br />
admiraler: <strong>København</strong>s historie som<br />
flådeby<br />
Hold 1044: 5 mandage 17.1519<br />
(8/46/5)<br />
Ved museumsinspektør, ph .d . Jakob<br />
Seerup, Orlogsmuseet<br />
<strong>København</strong> er en havneby med stærke<br />
bånd til flåden. Selvom Søværnets hovedbaser<br />
i dag ligger i Frederikshavn<br />
og Korsør, bærer hovedstaden stadig<br />
stærkt præg af at have været flådeby<br />
gennem århundreder. Søheltekongen<br />
Christian IV lod opføre Holmens Kirke,<br />
Tøjhuset med tilhørende havn og Nyboder,<br />
som den dag i dag er bolig for<br />
en del af Søværnets personel.<br />
På Holmen er mange af de gamle<br />
værksteder i dag solgt og omdannet<br />
til andre formål, men bygningerne<br />
ligger der endnu som imponerende<br />
vidnesbyrd om dengang, flåden var<br />
hovedstadens og kongerigets største<br />
arbejdsplads. Marinehistorikeren Jakob<br />
Seerup viser rundt i <strong>København</strong> og<br />
beretter om Slaget på Reden, fulde matroser<br />
i slåskamp, byggeriet af de store<br />
orlogsskibe, pompøse begravelser af<br />
søhelte og admiraler og meget mere.<br />
1. Introduktion til flåden og <strong>København</strong><br />
på Orlogsmuseet. Mødested:<br />
Orlogsmuseet<br />
2. Christian d. 4.s flådekirke. Ekskursion<br />
til Holmens Kirke. Mødested:<br />
Holmens Kirke<br />
3. Den hemmelige havn og Tøjhuset.<br />
Ekskursion til Tøjhusmuseet og<br />
Bibliotekshaven. Mødested: Tøjhusmuseet<br />
4. Konger og matroser. Ekskursion fra<br />
Amalienborg til Nyboder. Mødested:<br />
Amalienborg, v. rytterstatuen<br />
5. Holmen. Ekskursion til Nyholm med<br />
batteriet Sixtus og opstigning i Mastekranen.<br />
Mødested: Nyholm, ved<br />
batteriet Sixtus<br />
500 kr.<br />
HISTORIE – Rusland og Danmark:<br />
Forbindelser i mere end 500 år<br />
Hold 1045: 1 mandag 19.1521<br />
(28/1) + 4 tirsdage 19.1521<br />
(5/226/2)<br />
Ved cand .mag . Martin Cleemann<br />
Rasmussen og kommandør Poul<br />
Grooss, Center for Militærhistorie<br />
Danmark og Rusland har en både kompliceret<br />
og dramatisk fælles historie. I<br />
1493 oprettedes diplomatiske forbindelser,<br />
men inden da havde både vikinger<br />
og valdemarer været aktive ”i Øst”.<br />
Handel, fyrsteslægter og ikke mindst<br />
en fælles frygt overfor arvefjenden<br />
Sverige prægede det danskrussiske<br />
forhold. Igennem de følgende århundreder<br />
udvikledes disse forbindelser<br />
yderligere, hvor danske opdagelsesrejsende,<br />
handelsfolk og diplomater drog<br />
mod Øst.<br />
En særlig del af de danskrussiske<br />
forbindelser fandt sted i løbet af det<br />
20. århundrede. Danmarks Kommunistiske<br />
Parti havde tætte forbindelser til<br />
Sovjetunionen, men det forhindrede<br />
ikke, at danske kommunister myrdedes<br />
eller forsvandt i Stalins udrensninger<br />
i 30’rne. Et nyt kapitel føjedes til ved<br />
spillet omkring Bornholms befrielse<br />
i slutningen af 2. verdenskrig og ikke<br />
mindst under Den Kolde Krig, hvor<br />
Danmarks strategiske placering helt
naturligt bragte landet i centrum i sovjetisk<br />
politisk og militær optik.<br />
Efter Sovjetunionens opløsning har<br />
forholdet taget endnu en drejning.<br />
Fra Sakajevkrise og Dagmargenbegravelse<br />
til lukrative handelsaftaler og<br />
gensidig turisme. For nærmere info<br />
om studierejse henvises Cultours, tel.:<br />
86108605.<br />
1. Dansk russiske forbindelser igennem<br />
tiderne (PG)<br />
2. Vitus Bering: En verdensberømt<br />
dansker (PG)<br />
3. Enkekejserinde Mariya Feodorovna/<br />
Dagmar (PG)<br />
4. Danmark og Sovjetunionen: DKP,<br />
Bornholms befrielse og linedans<br />
på tværs af Østersøen i koldkrigens<br />
skær (MCR)<br />
5. Danmark og Rusland – fra Sovjetunionens<br />
sammenbrud til Putins<br />
Rusland (MCR)<br />
Søndre Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
HISTORIE – Danmark, Færøerne og<br />
Island<br />
Hold 1046: 5 onsdage 17.1519<br />
(3/41/5)<br />
Ved cand .mag . Tina Adele Hoff og<br />
ekstern lektor, ph .d . Christina Folke Ax,<br />
<strong>København</strong>s Universitet<br />
Med udgangspunkt i bogen Danmark<br />
og Færøerne vil kurset præsentere den<br />
historiske udvikling i Færøernes tilhørsforhold<br />
til Danmark. Gennem tre<br />
nedslag i de seneste 150 år vil det vise<br />
sig, at relationen mellem de to lande<br />
er blevet løsere, men at den fælles<br />
historie stadig har stor betydning på<br />
politisk niveau. Det er dog ikke muligt<br />
at spore samme interesse for den fælles<br />
historie og de kulturelle bånd i et<br />
udsnit af den danske befolkning. Bogens<br />
undersøgelse viser derimod en<br />
markant mangel på viden om færøske<br />
forhold blandt den yngre generation<br />
i Danmark. Det viser sig også, at den<br />
færøske befolkning fortsat er splittet i<br />
spørgsmålet om selvstændighed eller<br />
ej.<br />
Der vil samtidig blive draget paralleller<br />
til udviklingen i relationen mellem<br />
Danmark og Island. Færøerne og<br />
Island havde indtil begyndelsen af<br />
1800tallet samme stilling i det danske<br />
rige, men Island fik gradvist flere beføjelser,<br />
og valgte i 1944 fuld selvstændighed.<br />
Den islandske statskonstruktion<br />
og selvstændighedsbevægelse har<br />
i mange tilfælde dannet inspiration<br />
for de færøske politikere. Litteratur:<br />
Danmark og Færøerne, Tina Adele Hoff,<br />
Museum Tusculanum 2012<br />
Søndre Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
HISTORIE – 2. verdenskrig: Fra<br />
magtovertagelsen til Berlins fald<br />
Hold 1047: 5 torsdage 19.1521<br />
(24/121/2)<br />
Ved cand .mag . Martin Cleemann<br />
Rasmussen; cand .mag . Torsten Granov;<br />
kommandør Poul Grooss, Center for<br />
Militærhistorie . Tilrettelægger: Martin<br />
Cleemann Rasmussen<br />
Forelæsningerne sætter fokus på 2.<br />
verdenskrigs politiske og militære historie.<br />
Hvad er baggrunden for Hitlers<br />
magtovertagelse, og hvad er det for et<br />
Tyskland, som kaster sig ud i krigen?<br />
Hvad er det for et Europa, der med<br />
baggrund i 1. verdenskrig desperat forsøger<br />
at undgå krigen?<br />
Herefter ser vi på den mest brutale<br />
krigsskueplads: Østfronten. Vi hører<br />
om de store skæbnesvangre slag, om<br />
forbrydelserne imod civilbefolkningen<br />
og om krigsfangernes skæbne.<br />
Vi ser også på baggrunden for Japans<br />
engagement i krigen samt USA´s,<br />
Storbritanniens og Hollands situation<br />
omkring krigsudbruddet. Der redegøres<br />
for baggrunden for japanernes<br />
voldsomme modstand på Guadalcanal,<br />
Tarawa, Iwo Jima og Okinawa og<br />
for den amerikanske beslutning om at<br />
anvende atomvåben.<br />
Vi ser nærmere på dilemmaerne for<br />
de tyskbesatte lande. Skulle man gøre<br />
modstand? Skulle man samarbejde? Til<br />
sidst behandler vi krigens sidste tid fra<br />
1944, over de blodige kampe ved Arnhem<br />
og i Ardennerne frem til Berlins<br />
fald, samt det politiske spil ved Europas<br />
opdeling i Øst og Vest, spillet om<br />
Polens skæbne, folkeforflytningerne og<br />
årsagerne til vores opfattelse af 2. verdenskrig<br />
i dag.<br />
For nærmere info om studierejse<br />
henvises til Cultours, tel.: 86108605.<br />
1. Det Tredje Rige (TG)<br />
2. Østfronten: Den totale krig (MCR)<br />
3. Krigen i Stillehavet (PG)<br />
4. Samarbejde og modstand i det besatte<br />
Europa (MCR)<br />
5. Fra DDag til Berlin (MCR)<br />
Søndre Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
HISTORIE – Kongehuset og<br />
Sønderjylland<br />
Hold 1049: 3 onsdage 16.1518<br />
(6/320/3)<br />
Ved museumsinspektør, ph .d . Inge<br />
Adriansen; kgl . ordenshistoriograf,<br />
professor, dr .phil . Knud J .V . Jespersen;<br />
lektor, dr .phil . Carsten Porskrog<br />
Rasmussen . Tilrettelæggelse:<br />
Håndbibliotekar, dr .theol . Christian<br />
Gottlieb og museumsinspektør, mag .<br />
art . Birgit Jenvold, Amalienborgmuseet<br />
Historien om Kongehuset og Sønderjylland<br />
er både fængende og kompliceret.<br />
Sønderjyllands historie er noget<br />
helt andet end resten af Danmarks.<br />
Det skyldes, at Sønderjylland gennem<br />
800 år var udskilt fra Kongeriget som<br />
et særskilt territorium, hvor de danske<br />
konger kun regerede som hertuger og<br />
en del af tiden sammen med andre<br />
hertuger. De danske konger ønskede at<br />
genvinde magten over hele Sønderjylland,<br />
og derfor er dette område kommet<br />
til at spille en stor rolle – ikke blot i<br />
Danmarkshistorien, men også i Kongehusets<br />
historie. Arrangerede ægteskaber<br />
indgik også i denne kamp.<br />
Forelæsningsrækken giver et historisk<br />
overblik fra den første oldenborger<br />
bestiger tronen i 1448 og frem til i dag.<br />
Dertil dykkes ned i relationerne mellem<br />
udvalgte konger og hertuger. Et sær<br />
91<br />
FORELæSNINGSRækkER
92<br />
FORELæSNINGSRækkER<br />
ligt emne relateret til Genforeningen<br />
i 1920, hvor den nordlige del af Sønderjylland<br />
blev indlemmet i Danmark,<br />
handler om de mænd, der i den forbindelse<br />
blev dekoreret af Christian X.<br />
1. Konge af Danmark – Hertug af Slesvig.<br />
Danske konger og dronningers<br />
forhold til Sønderjylland fra Christian<br />
I til Frederik VI, 14601814 (CPR)<br />
2. Fra helstatsmonark til dansk forpost.<br />
Danske konger og dronningers<br />
forhold til Sønderjylland Fra Frederik<br />
VI til Margrethe II, 18152013 (IA)<br />
3. Dannebrogsmænd ved Genforeningen<br />
(KJVJ)<br />
Deltagerbevis medbringes til hver<br />
forelæsning.<br />
Amalienborgmuseet<br />
607 kr. (rabatpris: 557 kr.)<br />
Sommeruniversitet i Vestjylland<br />
Herregården Nørre Vosborg i tid og rum – Mandag, 17. - torsdag, 20. juni 2013<br />
med afholdelse på Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle<br />
Nørre Vosborg i Vestjylland er en herregård, indspundet i myter og historie. Et tværfagligt forskerteam<br />
har i et næsten detektivisk arbejde gennemanalyseret borgen og myterne om dens<br />
tilblivelse og flytning samt den nyere historiske udvikling.<br />
Ud over beretninger om de spændende forskningsresultater og –metoder bliver der lejlighed<br />
til såvel besøg på herregården som ekskursion i det vestjyske landskab med bl.a. dets<br />
mange storslåede granitkirker.<br />
Sommeruniversitet starter kl. 13 den 17/6 og slutter kl. 13 den 20/6.<br />
Overnatning og forplejning pris: 2.300 kr.<br />
Tillæg for eneværelse: 200 kr.<br />
Bindende tilmelding senest den 1/5 2013<br />
på telefon: 97 48 13 22 eller på mail:<br />
kontor@folkeuniversitetscenteret.dk<br />
Skærum Møllevej 4, 7570 Vemb<br />
www.skaerum.dk
HISTORIE<br />
Symposium til fejring af Islands<br />
Nationalmuseums 150-års jubilæum<br />
Hold 1081: 1 fredag kl. 12.3016, 1 lørdag kl. 10.1516.50 og 1 søndag kl. 10.1516<br />
(1/33/3)<br />
Velkomst ved Per Kristian Madsen,<br />
museumsdirektør . Hilsen ved Vigdís<br />
Finnbogadóttir, tidligere præsident .<br />
Fra Islands Nationalmuseum:<br />
Margét Hallgrímsdóttir, Lilja Árnadóttir,<br />
Bryndís Sverrisdóttir og Thór Magnússon .<br />
Fra Uppsala Universitet: Lise Gjedssø Bertelsen .<br />
Islands Nationalmuseum blev stiftet 24. februar 1863 i en<br />
tid, hvor Island stadig hørte til Danmark, men hvor islændingene<br />
ønskede at manifestere deres kulturelle arv og<br />
målrettet arbejdede frem imod at blive en selvstændig<br />
nation. Initiativtager til oprettelsen var kunstmaleren Sigurdur<br />
Gudmundsson.<br />
Museet rummer store kulturhistoriske samlinger, der<br />
giver indsigt i landets historie fra de tidligste bosættelser<br />
i vikingetiden og frem til i dag. Samlingerne fik hen ad vejen<br />
til huse forskellige steder i Reykjavik, men da republikken<br />
Island blev udråbt 17. juni 1944, besluttede Altinget,<br />
at der skulle opføres en permanent museumsbygning.<br />
Denne stod færdig i 1950 og er med nogle ændringer<br />
den, vi kender i dag. I 2004 genåbnede museet efter<br />
nogle års lukning med en moderne nyopsætning.<br />
Før 1863 var islandske oldsager blevet sendt til Danmark,<br />
hvor de indgik i Det Kongelige Kunstkammer,<br />
og i 1807 var Oldsagskommissionen blevet oprettet i<br />
<strong>København</strong>. 1930 var 1000års jubilæet for Altingets<br />
oprettelse, og i den anledning sendte Danmarks<br />
Nationalmuseum mange af de islandske genstande,<br />
som var indgået før 1863, tilbage til Island.<br />
Blandt de genstande, som ikke blev sendt tilbage,<br />
er mange fine eksemplarer stadigvæk i udstillingen<br />
i <strong>København</strong>. Vi skal på symposiet høre om<br />
Islands Nationalmuseums historie og islandske<br />
genstande dér og i Nationalmuseet i <strong>København</strong>.<br />
Nationalmuseet<br />
800 kr. (rabatpris: 750 kr.)<br />
Ved Danmarks Nationalmuseum: Bente<br />
Gundestrup, Anne Pedersen, Sissel F . Plathe,<br />
Poul Grinder-Hansen, Vivian Etting, Jens<br />
Christian Moesgaard og Michael Märcher .<br />
Frank Skaarup-Hansen, falkoner . Tilrettelægger:<br />
Lise Gjedssø Bertelsen, gæsteforsker Uppsala<br />
Universitet og Bryndís Sverrisdóttir, chef for<br />
formidlingsafdelingen Islands Nationalmuseum<br />
93<br />
FORELæSNINGSRækkER
94<br />
FORELæSNINGSRækkER<br />
KULTURHISTORIE<br />
KULTURHISTORIE – Sicilien: Historie,<br />
kunst og kultur fra antik til nutid<br />
Hold 1051: 4 torsdage 17.1519<br />
(28/24/4, ikke 21/3)<br />
Ved ekstern lektor, mag .art . Thyge<br />
C . Bro; cand .scient . Carsten Cramon;<br />
lektor, mag .art . Hans Jørgen<br />
Frederiksen, Aarhus Universitet;<br />
cand .mag . Thomas Harder .<br />
Tilrettelægger: Carsten Cramon<br />
Få steder i verden kan se tilbage på en<br />
så spændende og omtumlet historie<br />
som Italiens sydligste region, Sicilien.<br />
Gennem de sidste ca. 2.700 år har øen<br />
stort set uden afbrydelse været under<br />
fremmed herredømme, hvilket ofte har<br />
givet anledning til rigdom og kulturel<br />
vækst, men til andre tider forårsaget<br />
udbytning og fattigdom.<br />
Forelæsningerne omhandler den<br />
græsk/romerske oldtid, den normanniske<br />
middelalder og der sluttes af med<br />
et kik på nutidens Sicilien, bl.a. de nutidige<br />
mafiosiske tyranner.<br />
Der følges op med en studierejse til<br />
Sicilien. Udførlig rejsebeskrivelse kan<br />
ses på www.cc5.dk<br />
Søndre Campus<br />
400 kr.<br />
KULTURHISTORIE – Brødremenigheden<br />
i Grønland 1733 til 1900: Kulturmøder,<br />
historie og arkæologi<br />
Hold 1052: 5 mandage 17.1519<br />
(18/218/3)<br />
Ved seniorforsker, museumsinspektør,<br />
dr .phil . Hans Christian Gulløv,<br />
Nationalmuseet; cand .mag . Einar<br />
Lund Jensen, Nationalmuseet; ph .d .<br />
Peter Andreas Toft, Nationalmuseet .<br />
Tilrettelægger: Hans Christian Gulløv<br />
Forelæsningsrækken sætter fokus på<br />
historien, de arkæologiske vidnesbyrd,<br />
den grønlandske befolkning på landets<br />
vest og østkyst, på missionsstationerne<br />
og på eftertiden.<br />
Året 1733 blev de første brødremissionærer<br />
udsendt til Grønland med<br />
støtte fra den pietistisk påvirkede Christian<br />
VI. Opgaven var at støtte Hans<br />
Egedes dansknorske mission, som var<br />
etableret i 1721. Brødremenigheden<br />
satte sig synlige spor, inden den forlod<br />
landet i 1900.<br />
1. Den vanskelige begyndelse: Håbets<br />
Koloni 172128 og Neu Herrnhut 1733<br />
(HCG)<br />
2. Til Kap Farvel og mødet med østgrønlænderne:<br />
Friedrichsthal 1824<br />
(ELJ)<br />
3. Annex missionerne og de glemte<br />
folk: Uummannaq 1861 (PAT)<br />
4. Kultur og levevis på vestkysten og<br />
østkysten (HCG)<br />
5. Hvad blev der af dem? Kap Farvel efter<br />
1900 (ELJ)<br />
Søndre Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
KULTURHISTORIE – Richard Wagner i<br />
tysk åndsliv<br />
Hold 1053: 5 torsdage 17.1519<br />
(7/27/3)<br />
Ved ekstern lektor, cand .mag . Morten<br />
Dyssel Mortensen, <strong>København</strong>s<br />
Universitet<br />
I anledning af 200året for den tyske<br />
komponist, dirigent og skribent Richard<br />
Wagners fødsel vil denne forelæsningsrække<br />
i form af fem eksemplariske<br />
punktnedslag kaste lys over<br />
nogle centrale aspekter af den overordentlig<br />
omfattende og indflydelsesrige<br />
Wagnerreception i tysk åndshistorie<br />
gennem mere end hundrede år. Forelæsningernes<br />
fokus er først som sidst<br />
Richard Wagner forstået som tysk myte<br />
og omskifteligt omdrejningspunkt for<br />
den nationale identitetsdannelse fra<br />
slutningen af det 19. til slutningen af<br />
det 20. århundrede. I den forbindelse<br />
skal vi stille skarpt på bl.a. Friedrich Nietzsches,<br />
Thomas Manns, Adolf Hitlers<br />
og Theodor W. Adornos forhold til den<br />
kontroversielle kunstner og ideolog Richard<br />
Wagner.<br />
1. Fra pro til antiwagnerianer: Friedrich<br />
Nietzsche<br />
2. Gralens vogtere: Cosima Wagner og<br />
Bayreuthkredsen<br />
3. En forbeholden fan: Thomas Mann i<br />
Richard Wagners fodspor og skygge<br />
4. Ideologisk instrumentalisering:<br />
Richard Wagnerkulten i Det Tredje<br />
Rige<br />
5. En tung arv: Richard Wagnerreceptionen<br />
i Tyskland efter 1945<br />
Frederiksberg Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
KULTURHISTORIE – Bhutan: Det sidste<br />
kongerige i Himalaya<br />
Hold 1054: 5 tirsdage 17.1519<br />
(12/212/3)<br />
Ved cand .mag . Anne Burchardi<br />
Er Bhutan det lykkeligste land i verden?<br />
Det er under alle omstændigheder det<br />
sidste af de gamle buddhistiske kongeriger<br />
tilbage i Himalaya. Selvom landet<br />
er på vej ind i den moderne tidsalder<br />
med stormskridt, har det fødderne solidt<br />
plantet i sin ærværdige fortid og<br />
udviser dyb respekt for de traditionelle<br />
værdier. Det er disse værdier, vi skal<br />
se nærmere på i denne forelæsningsrække.<br />
Vi betragter landets forhold til nabolandene<br />
gennem tiderne: Tibet på<br />
den ene side og Indien på den anden<br />
side. Det danske bidrag til bevarelsen<br />
af Bhutans litterære kulturarv vil blive<br />
præsenteret. Problematikken omkring<br />
de ”glemte” bhutanesere vil blive diskuteret<br />
og livet på et nonnekloster i<br />
det moderne Bhutan vil blive skildret.<br />
Forelæsningsrækken søger at give en<br />
afrundet kulturhistorisk præsentation<br />
af landet, ledsaget af omfattende billedmateriale.
Forelæsningerne følges op med en<br />
rejse til Bhutan i efteråret 2013. Nærmere<br />
info hos Horisont Rejser.<br />
1. Den litterære kulturarv og forholdet<br />
til Tibet<br />
2. Bhutan og forholdet til det britiske<br />
kolonistyre i Indien<br />
3. Fra teokrati og monarki til demokrati<br />
4. De ”glemte” bhutanesere<br />
5. Buddhisme i det moderne Bhutan<br />
City Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
KULTURHISTORIE – Østens svundne<br />
civilisationer<br />
Hold 1055: 5 onsdage 17.1519<br />
(3/41/5)<br />
Ved journalist Flemming Ytzen<br />
For mere end tusind år siden udvikledes<br />
der i Sydøstasien to civilisationer,<br />
der på alle måder overtrumfede det, vi<br />
var i stand til i det nordlige Europa.<br />
Khmerfolkets imperium fik center i<br />
det, der i dag er Cambodja, og erobrede<br />
store områder i det, der siden blev til<br />
Thailand, Vietnam, Laos og Burma. Hinduisme<br />
og buddhisme var imperiets<br />
religioner og satte deres præg på hele<br />
verdensdelen. På kort tid faldt khmerenes<br />
rige sammen, og i dag står verdens<br />
største tempelkompleks, Angkor<br />
Wat, tilbage som et monument over<br />
en svunden storhedstid. Hvad er forklaringerne<br />
på, at dette imperium gik fra<br />
storhed til fald?<br />
I samme periode udviklede der sig<br />
et rivaliserende rige med center i byen<br />
Bagan i det, der i dag er Myanmar/<br />
Burma. Kongerne i Bagan blev i en periode<br />
den største og vigtigste rival for<br />
khmerimperiet. Begge rigers storhedstid<br />
varede nogle få hundreder år, indtil<br />
de blev fortrængt af især vietnamesere<br />
og thaier. Denne nye rivalisering lagde<br />
grunden til det moderne Sydøstasien,<br />
som vi kender det i dag.<br />
Forelæsningerne følges op af rejse til<br />
Cambodja. Nærmere info hos Horisont<br />
Rejser.<br />
1. Sydøstasien: Historien om afkoloniseringen.<br />
2. Burma: Kongedømmer, imperier og<br />
buddhisme<br />
3. Burma: Etnisk kludetæppe mellem<br />
diktatur og demokrati<br />
4. Cambodja: Angkorimperiet<br />
5. Cambodja: Offer for stormagterne i<br />
det 20. århundredes magtspil<br />
City Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
KULTURHISTORIE – Gader og<br />
mennesker i <strong>København</strong>: Historiske<br />
byvandringer<br />
Hold 1056: 5 tirsdage 10.1512<br />
(12/316/4)<br />
Hold 1057: 5 onsdage 17.1519<br />
(13/317/4)<br />
Hold 1058: 5 torsdage 14.1516<br />
(14/318/4)<br />
Ved cand .phil . Hanne Fabricius<br />
To gange i 1700tallet brændte <strong>København</strong>.<br />
Ved genopbygningen efter den<br />
første brand i 1728 regulerede man<br />
det middelalderlige gadenet, hvorved<br />
mange gyder og stræder forsvandt,<br />
mens nye og større gader kom til. Men<br />
kombinerer man de skriftlige og arkæologiske<br />
kilder, er det muligt at konstruere<br />
et billede af det københavnske<br />
gadenet i middelalderen og frem til<br />
renæssancens slutning. Forelæsningsrækken<br />
afvikles som fem byvandringer.<br />
Vi starter i middelalderbyen og hører<br />
om havnen, befæstningen, Kong Hans’<br />
Vingård, kirkerne, skibsværftet på Bremerholm,<br />
kronens tjenesteboliger og<br />
det muntre liv. Hvem boede i disse<br />
gader? Og hvordan så her ud? Herefter<br />
vandrer vi ud af middelalderbyen til<br />
Vesterbro og til Christian IVs nye bydel<br />
Christianshavn. Allerede i middelalderen<br />
opstod en spredt bebyggelse uden<br />
for voldene, for her lå borgernes kålhaver,<br />
og herud flyttede mange af møllerne,<br />
rebslagerne, slagterne og værtshusholderne.<br />
Bilag kan downloades på<br />
www.tyra.dk<br />
1. Søfolk, handel og byens havn. Mødested:<br />
Kongens Nytorv foran Magasins<br />
hovedindgang.<br />
2. Orlogsværftet på Bremerholm. Mødested:<br />
Nikolaj Plads ved tårnet.<br />
3. Fra Skipperboderne til middelalderens<br />
Østervold. Mødested: Nikolaj<br />
Plads ved tårnet.<br />
4. Fra Børsen til Christianshavns kanal.<br />
Mødested: Børsens indgang.<br />
5. Vesterbro: Fra Halmtorv til Halmtorvet.<br />
Mødested: Rådhuspladsen foran<br />
Rådhuset.<br />
Mødested første gang: Kgs . Nytorv<br />
foran Magasins hovedindgang<br />
500 kr.<br />
KULTURHISTORIE – <strong>København</strong>: Folk,<br />
forlystelser og erhverv<br />
Hold 1059: 5 tirsdage 14.1516<br />
(12/212/3)<br />
Hold 1060: 5 onsdage 10.1512<br />
(13/213/3)<br />
Ved cand .phil . Hanne Fabricius<br />
Glimt af dagliglivet i <strong>København</strong> fra<br />
middelalderen til 1900tallet belyst ud<br />
fra historiske, arkæologiske og ”levende<br />
kilder”. Vi hører om klosteret, der<br />
endte som kanonstøberi og Mønt og<br />
dermed gav navn til Gammelmønt og<br />
Møntergade. Vi møder ”de fremmede”,<br />
som medbragte birkesfranskbrødet og<br />
jødekagen og gav navn til Tyskemannegade.<br />
Vi hører om de skumle gyder<br />
som Didrik Badskjærs Gang, Holmensgade,<br />
Mayonaisekvarteret og Brøndstrædekvarteret,<br />
hvor de lette damer,<br />
alfonserne og værtshuse florerede til<br />
helt op i nyere tid. Vi følger i de ”døde<br />
dyrs” fodspor gennem middelaldergaderne<br />
Skoboderne, Skindergade,<br />
Læderstræde, Købmagergade og ud<br />
på Vesterbro, hvor vi hører om forlystelseslivet<br />
og værtshusholderne, som<br />
altid følger i kølvandet på slagterne.<br />
Vi slutter i Istedgade med historier fra<br />
Hanne Fabricius´ bog om Istedgade,<br />
der snart udkommer. Bilag kan downloades<br />
på www.tyra.dk<br />
1. Byvandring: Liv, handel og håndværk<br />
omkring Tyskemannegade. Mødested:<br />
Højbro Plads ved Absalonstatuen<br />
95<br />
FORELæSNINGSRækkER
96<br />
FORELæSNINGSRækkER<br />
HISTORIE<br />
Christian II (1513-1523)<br />
Hold 1050: 1 lørdag 11.1515.00<br />
(23/2)<br />
Ved historiker, ph .d . Torben Svendrup; dr .phil . Mikael<br />
Venge; professor emeritus Martin Schwarz Lausten<br />
I anledning af 500året for Christian II’s tronbestigelse<br />
afholdes et seminar om den omstridte danske<br />
konge. Den 20/2 1513 døde kong Hans, og efter<br />
lange forhandlinger blev hans søn, Christian II, kronet<br />
til dansk konge.<br />
Christian II kaldes ’borgerkongen’ og opfattes<br />
som en fremsynet konge, men han kaldes også for<br />
Christian ’tyran’, ikke mindst pga. ’Det Stockholmske<br />
Blodbad’ i 1520.<br />
De 10 år, hvor Christian II styrede Danmark, er<br />
måske det mest begivenhedsrige tiår i dansk historie;<br />
præget af opgør med Sverige, der endte med<br />
en erobring og blodbadet i Stockholm. I Danmark<br />
søgte kongen at modernisere det danske rige, det<br />
betød opgør med kirke og adel om deres rettigheder.<br />
Kongen søgte i stedet at støtte borgerskabet, ikke<br />
mindst i <strong>København</strong> og Malmø. Forandringerne blev<br />
bl.a. udmøntet i to store love – Byloven og Landloven.<br />
Seminaret tegner et billede af denne fascinerende<br />
konge. En vigtig del af Christian II’s politik var kirkepolitikken.<br />
Et af de vigtigste forskningsspørgsmål<br />
her er Christian II’s forhold til Luther og de nye tanker<br />
fra Wittenberg Universitet. I første indlæg gives<br />
en kort introduktion om Christian II og perioden<br />
samt en oversigt over kongens kirkepolitik.<br />
I andet oplæg tegnes et billede af oprøret mod<br />
Christian II. Hvad var det der førte til oprøret, og<br />
hvem deltog?<br />
Tredje oplæg omhandler tiden i landflygtighed.<br />
I denne periode boede Christian II et stykke tid hos<br />
Luther i Wittenberg. Hvordan var forholdet mellem<br />
disse to personligheder?<br />
Program:<br />
Kl. 11.15 Velkomst<br />
Kl. 11.25: Christian II’s kirkepolitik (TS)<br />
Kl. 12.30: Frokost<br />
Kl. 13.15: Oprøret mod Christian II (MV)<br />
Kl. 14.15: Christian II og Luther i landflygtighed<br />
(MSL)<br />
Søndre Campus<br />
150 kr.
FORELæSNINGSRækkER<br />
2. Forelæsning: Erhverv og integration<br />
i middelalderens og renæssancens<br />
<strong>København</strong><br />
3. Forelæsning: Kanoner, værtshuse og<br />
barske damer i <strong>København</strong>.<br />
4. Forelæsning: Slagtere, gøglere og<br />
værtshuse på Vesterbro<br />
5. Forelæsning: Livet i Istedgade i<br />
181900tallet<br />
Nørre Campus<br />
500 kr.<br />
KULTURHISTORIE – Guld, guder og<br />
indianere i Andesområdet<br />
Hold 1061: 5 torsdage 17.1519<br />
(14/214/3)<br />
Ved dr .phil . Inge Schjellerup,<br />
Nationalmuseet<br />
Arkæologiske udgravninger inden for<br />
de sidste år har givet ny viden om de<br />
forhistoriske indianske kulturer, der<br />
gik forud for inkaerne. Rige fyrstegrave<br />
med menneskeofringer fra Mochekulturen<br />
ved Stillehavets kyst vidner om<br />
et højt udviklet samfund med grusomme<br />
ritualer. Klimatiske forhold og<br />
ændringer bidrog til forskellige kulturers<br />
fald.<br />
Eksempler fra Caral, Sechin,<br />
Chavin, Moche, Chimu, Chachapoyas<br />
og Inkakulturerne. Til sidst uddybes<br />
den spanske kolonitid, der med en<br />
anden kulturopfattelse og verdensorden<br />
ændrede Andesområdet for altid.<br />
Forelæsningerne bliver fulgt op med<br />
en rejse til Peru i oktober 2013. Nærmere<br />
info hos Horisont Rejser.<br />
1. Indvandringen til Sydamerika og de<br />
første kulturer<br />
2. Højkulturerne langs kysten<br />
3. Chachapoyaskulturen i junglens<br />
øjenbryn<br />
4. Inkariget<br />
5. Den spanske kolonitid<br />
Søndre Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
KULTURHISTORIE – Regional heraldik<br />
Hold 1062: 5 tirsdage 19.1521<br />
(12/323/4, ikke 3/4)<br />
Ved statsheraldiker, fil .dr .<br />
Henrik Klackenberg, Riksarkivet;<br />
prokurist, ph .d . Niels Arne Dam;<br />
kgl . våbenmaler, cand .mag . Ronny<br />
Andersen; seniorforsker, cand .phil .<br />
Nils G . Bartholdy, Rigsarkivet;<br />
hovrättsassessor, jur .lic . Martin<br />
Sunnqvist, Lunds Universitet; professor<br />
Peter Kurrild-Klitgaard, <strong>København</strong>s<br />
Universitet . Tilrettelæggere: Niels Arne<br />
Dam og Ronny Andersen<br />
Denne forelæsningsrække sætter fokus<br />
på den regionale heraldik og den<br />
måde, hvorpå man fra middelalderen<br />
på heraldisk vis dels har givet udtryk<br />
for en regional identitet, dels for fyrstens<br />
mange landområder. De svenske<br />
landskabsvåbener opstår i 1500tallet<br />
og lever stadig på bedste vis. På to glaspokaler<br />
fra midten af 1700tallet ses<br />
våbener for den danske konges lande,<br />
heriblandt flere, der ikke kendes andre<br />
steder fra. Felter fra det kongelige<br />
våben blev i lang tid fejlagtigt opfattet<br />
som våbener for Nørrejylland, Fyn og<br />
Sjælland, og Skåne, Halland og Blekinges<br />
heraldiske skæbne efter 1660 gennemgås<br />
ligeledes. Endelig gives der et<br />
bud på den gamle kongetitel 'de Venders'<br />
med tilhørende våben.<br />
1. De svenske landskabsvåbener (HK)<br />
2. Danske provinsvåbener på to glaspokaler<br />
fra Frederik V’s og Christian<br />
VI’s tid (RA+NAD)<br />
3. Våbener for Sjælland, Fyn og Nørrejylland<br />
(NGB)<br />
4. Skåne, Halland og Blekinge efter<br />
1658 (MS)<br />
5. Den vendiske lindorm (PKK)<br />
Øster Voldgade 4B – over gården . Indgang<br />
via porten Øster Voldgade 4B<br />
Præcis fremmøde, porten låses kl . 19:20<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
KULTURHISTORIE – Maurere og kristne<br />
i Spanien<br />
Hold 1063: 5 tirsdage 16.1518<br />
(2/430/4)<br />
Ved lektor, cand .mag . Mogens Fenger<br />
Maurernes tid i Spanien ses ofte i et<br />
gyldent lys med kulturel blomstring,<br />
religiøs tolerance og harmonisk sameksistens<br />
mellem muslimer, jøder og<br />
kristne, frugtbart klima for avanceret<br />
videnskabelig og filosofiske tænkning.<br />
Cordobakalifatets sammenbrud<br />
efter år 1000 og de kristnes efterfølgende<br />
erobring af Den Iberiske Halvø<br />
ses derimod i mere dystre farver med<br />
kulturel forsnævring, kirkelig undertrykkelse,<br />
tvangsomvendelser og etnisk<br />
udrensning. Forelæsningerne sætter<br />
fokus på forskellene mellem maurernes<br />
og de kristne kongers herredømme<br />
og diskuterer dem i lyset af opfattelser<br />
fra nyere kulturvidenskab.<br />
1. Muslimerne erobring af Spanien og<br />
kalifatet i Cordoba<br />
2. alAndalus og religionernes sameksistens<br />
3. Kalifatets opløsning og den kristne<br />
”reconquista”<br />
4. De spanske kongeriger i senmiddelalderen<br />
indtil Granadas fald 1492<br />
5. Politik, religion og kultur i senmiddelalderens<br />
Spanien<br />
Søndre Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
SOMMeRKURSeR<br />
KULTURHISTORIE – Fra middelalderen<br />
over Nyhavn til Istedgade: Historiske<br />
byvandringer<br />
Hold 1064: manfredag 10.1512<br />
(3/67/6)<br />
Hold 1065: manfredag 10.1512<br />
(10/614/6)<br />
Hold 1066: manfredag 10.1512<br />
(17/621/6)<br />
Ved cand .phil . Hanne Fabricius<br />
Op til cirka 1600 lå den senmiddelalderlige<br />
kystlinje langs med Snaregade<br />
og Magstræde og henover Vandkunsten.<br />
Den sydlige side af Magstræde,<br />
der blev opkaldt efter byens vestligste<br />
97<br />
FORELæSNINGSRækkER
98<br />
FORELæSNINGSRækkER<br />
mag (lokum) i 1500årene, blev først<br />
bebygget herefter. Forelæsningsrækken,<br />
der afvikles som fem byvandringer,<br />
starter ved Magstræde, hvor man stadig<br />
kan finde enkelte 1600tals huse,<br />
der undgik de store bybrande i 1728<br />
og 1795. Vi bevæger os ned gennem i<br />
de bugtede gader, omkring Nyhavn og<br />
ud i Sankt Annæ By, som Christian 4.<br />
kaldte sine nye bydel, der senere blev<br />
til Ny<strong>København</strong>. På turene skal vi<br />
blandt andet se og høre om en række<br />
gamle, men også nyere bygninger, og<br />
besøge nogle baggårde som en fin<br />
1600tals gård med et trappetårn af<br />
bindingsværk. Fra voldenes <strong>København</strong><br />
går turen til Vesterbro, hvor vi følger et<br />
stykke af den gamle Roskilde landevej<br />
og markvejene fra Bakkehuset til Kineserbyen<br />
bag Enghavevej. Den sidste<br />
byvandring går gennem Istedgade og<br />
frem til de kongelige skydebrødres gotiske<br />
kulisse af en borgmur fra 1887. På<br />
turen fortæller Hanne Fabricius historier<br />
om Istedgade fra sin nye bog. Bilag<br />
kan downloades på www.tyra.dk<br />
1. Fra byens mag til Teglgården. Mødested:<br />
Vandkunsten ved springvandet.<br />
2. Omkring Nyhavn. Mødested: Mindeankeret<br />
foran Nyhavn<br />
3. Nyboder og Christian 4s Ny<strong>København</strong>.<br />
Mødested: Sankt Pauls Kirke i<br />
Nyboder<br />
4. Fra Bakkehuset til Kineserbyen (Vesterbro).<br />
Mødested: Rahbeks Allé 22<br />
ved Bakkehuset<br />
5. Istedgade overgi'r sig aldrig (Vesterbro).<br />
Mødested: Reventlowsgade<br />
foran Istedgade<br />
500 kr.<br />
Litteratur<br />
LITTERATURVIDENSKAB<br />
LITTERATURVIDENSKAB – Fiktionens<br />
ukuelige kraft: Om Karen Blixens<br />
kunstsyn<br />
Hold 1067: 5 mandage 14.1516<br />
(8/46/5)<br />
Ved mag .art . Frantz Leander Hansen<br />
Hos Karen Blixen var der aldrig tvivl<br />
om kunstens fundamentale betydning<br />
for det enkelte individ og for samfundet.<br />
Hun anså et stort digterværk for<br />
så magtfuldt, at det kunne ”føles langt<br />
dybere ned i Samfundet end til dem,<br />
der læser det”, som hun siger i et brev.<br />
Blixen var tilbøjelig til at anse fiktionen<br />
for at være mere virkelig end<br />
virkeligheden. Hun mente ligefrem,<br />
at virkeligheden først bliver til, idet<br />
kunstneren fortolker den, og kunsten<br />
forandrer virkeligheden, idet den ændrer<br />
menneskets begreber om den.<br />
Dog mente Blixen ikke, at al kunst<br />
havde denne kraft, tværtimod opstiller<br />
hun strenge krav til den sande kunst.<br />
Blixens historier er ofte fortællinger<br />
om at fortælle og om det stof, den<br />
store kunst gøres af. De handler samtidig<br />
om kampen for at blive kunstner<br />
og om de forskellige betingelser, hvorunder<br />
kunstnere skaber.<br />
Undervejs kommer vi ind på, hvad<br />
forfatterrollen betød for Blixen selv, og<br />
der fortælles om malerkunstens betydning<br />
for hendes forfatterskab.<br />
1. ”Dykkeren” (Skæbne-Anekdoter)<br />
2. Sandhedens Hævn (selvstændig bog)<br />
3. ”Den udødelige Historie” (Skæbne-<br />
Anekdoter)<br />
4. Spøgelseshestene (selvstændig bog<br />
eller i Karneval - og andre fortællinger)<br />
5. ”Det ubeskrevne Blad” og ”Kardinalens<br />
første Historie” (Sidste Fortælinger)<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
LITTERATURVIDENSKAB – Mere end<br />
et nationalt symbol: Nye vinkler på<br />
Grundtvig<br />
Hold 1068: 5 torsdage 17.1519<br />
(4/42/5)<br />
Ved dr .phil . Sune Auken, <strong>København</strong>s<br />
Universitet; cand .mag . Christel<br />
Sunesen; cand .mag ., ph .d .-stud . Lea<br />
Maria Wierød, <strong>København</strong>s Universitet;<br />
cand .mag . Johan Damsgaard,<br />
<strong>København</strong>s Universitet; mag .art .,<br />
ph .d .-stud . Susanne Kemp, <strong>København</strong>s<br />
Universitet . Tilrettelægger: Sune Auken<br />
Fordi Grundtvig er blevet et nationalt<br />
ikon, glemmer man ofte at se, hvor<br />
mangfoldigt og overraskende hans forfatterskab<br />
egentlig er. Grundtvig skrev<br />
i næsten alle sin samtids genrer – samt<br />
nogle stykker han selv opfandt og han<br />
behandlede altid de forskellige tekstyper<br />
helt efter sit eget hoved. Forelæsningsrækken<br />
tilbyder en række nye<br />
vinkler på forfatterskabet både ved at<br />
fortælle om tekster og genrer, mange<br />
ikke ved er i forfatterskabet, og ved at<br />
give nye vinkler, hvorfra de kendte genrer<br />
i forfatterskabet kan betragtes. Tilsammen<br />
tegner de fem forelæsninger<br />
skitsen af et forfatterskab, der er fuld<br />
af overraskelser og hemmeligheder,<br />
hvis blot man tager de vante briller af<br />
og kigger rigtig efter.<br />
1. Introduktion (SA)<br />
2. Grundtvigs rimbreve (CS)<br />
3. Grundtvigs salmer i kirkerummet.<br />
(LMW)<br />
4. Grundtvig og fædrelandssangen<br />
(JD)<br />
5. Grundtvigs poetik (SK)<br />
Søndre Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
LITTERATURVIDENSKAB – Kunsten at<br />
glemme: Vitalismen i dansk litteratur<br />
Hold 1069: 5 onsdage 17.1519<br />
(3/41/5)<br />
Ved ph .d . Anders Ehlers Dam,<br />
<strong>København</strong>s Universitet<br />
Med den livsberusede, vitalistiske<br />
strømning i litteraturen omkring år<br />
1900 skete der et brud med 1890’ernes<br />
pessimistiske og drømmende digtning.<br />
En central problemstilling i denne ud<br />
FORELæSNINGSRækkER
FORELæSNINGSRækkER<br />
vikling fra dekadencens og symbolismens<br />
litteratur til vitalismen var forholdet<br />
mellem erindring og glemsel.<br />
Hvor man tidligere havde dyrket erindringen,<br />
blev det nu under indflydelse<br />
af den tyske filosof Friedrich Nietzsche<br />
udbredt at hylde glemsel. Dét at glemme<br />
sås nu som en forudsætning for<br />
at kunne leve og handle, både for den<br />
enkelte og for hele kulturen.<br />
I forelæsningsrækken introduceres<br />
der gennem spørgsmålet om erindring<br />
og glemsel til periodens litterære<br />
strømninger, idet der også inddrages<br />
eksempler fra andre kunstarter. Anbefalet<br />
litteratur: Anders Ehlers Dam, Den<br />
vitalistiske strømning i dansk litteratur<br />
omkring år 1900 (Aarhus Universitetsforlag,<br />
2010).<br />
1. Nietzsche, Johannes Jørgensen, Sophus<br />
Claussen<br />
2. Harald Kidde: Aage og Else<br />
3. Johannes V. Jensen: Kongens Fald<br />
4. Johannes V. Jensen: Den gotiske<br />
Renaissance og Martin Andersen<br />
Nexø: Soldage<br />
5. Thøger Larsens digte<br />
City Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
LITTERATURVIDENSKAB – En bog<br />
er ikke bare en bog: Tekstkritik og<br />
boghistorie<br />
Hold 1070: 5 onsdage 19.1521<br />
(3/41/5)<br />
Ved professor, dr .phil . Johnny Kondrup,<br />
<strong>København</strong>s Universitet; ekstern<br />
lektor, ph .d . Klaus Nielsen, <strong>København</strong>s<br />
Universitet; postdoc, ph .d . Jens<br />
Bjerring-Hansen, DDSL; adjunkt, ph .d .<br />
Torben Jelsbak, Roskilde Universitet;<br />
cand .mag ., ph .d .-stip . Krista Stinne<br />
Greve Rasmussen, <strong>København</strong>s<br />
Universitet . Tilrettelægger: Johnny<br />
Kondrup<br />
Alle kender bøger, og alle har et forhold<br />
til dem. Vi interesserer os normalt for<br />
bøger på grund af deres indhold, men<br />
i boghistorien og tekstkritikken (også<br />
kaldet editionsfilologien) studeres<br />
bogen og dens tekst som genstande i<br />
sig selv. Bogen kan nemlig indeholde<br />
fejlbehæftede tekster eller tekster, der<br />
varierer, selv om de bærer den samme<br />
titel. Hvordan rettes fejlene, hvordan<br />
præsenteres varianterne, og hvad betyder<br />
de for forståelsen af indholdet?<br />
I de 500 år, den trykte bog har eksisteret,<br />
er der blevet dannet forskellige<br />
kulturer omkring den, samtidig med at<br />
den har måttet konkurrere med andre,<br />
skiftende medier: håndskrift, tidsskrift,<br />
avis, radio, tv, internet. I vore dages såkaldt<br />
’tredje medietekniske revolution’<br />
kan tekster også løsrives fra den fysiske<br />
bog og antage digital skikkelse. Er ebøger<br />
bøger?<br />
Denne forelæsningsrække præsenterer<br />
fem forskeres bud på, hvorfor en<br />
bog ikke bare er en bog – og en tekst<br />
ikke bare en tekst.<br />
1. Grundteksten og dens fejl (JK)<br />
2. Tekstens varianter og deres betydning<br />
(KN)<br />
3. Bogkulturer før 1800 (JBH)<br />
4. Bogen i en moderne mediekultur<br />
(TJ)<br />
5. Trykte og digitale tekster (KSGR)<br />
Søndre Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
Arkitektur<br />
og design<br />
ARKITEKTUR OG DESIGN – Fire vægge<br />
og et tag: Dansk boligarkitektur i det<br />
20. og 21. århundrede<br />
Hold 1071: 5 tirsdage 17.1519<br />
(2/430/4)<br />
Ved ph .d ., cand .mag . Jannie Rosenberg<br />
Bendsen, Dansk Arkitektur Center<br />
Boligbyggeri er en væsentlig del af<br />
dansk arkitektur og kulturhistorie.<br />
Vores boliger afspejler tidsperioden, de<br />
blev bygget i, og de fortæller om samtidens<br />
værdier og forestillinger om det<br />
gode liv. Vores måder at bo på, og må<br />
den vi bruger vores boliger på har gennem<br />
historien ændret sig. Vores drømme,<br />
krav og forventninger til boligen er<br />
i konstant udvikling i takt med, at det<br />
omgivende samfund ændrer sig.<br />
For de fleste mennesker har det stor<br />
betydning, hvor og hvordan de bor, fordi<br />
boligen er med til at skabe de nødvendige<br />
og grundlæggende bygningsmæssige<br />
rammer for vores liv. Men de<br />
færreste af os ved, hvorfor vores boliger<br />
ser ud som de gør, hvilke intentioner<br />
arkitekten havde med udformningen<br />
og indretningen af boligen samt hvilke<br />
(arkitektur)historiske og samfundsmæssige<br />
betingelser arkitekten har<br />
arbejdet under.<br />
Set i et internationalt lys har vi i<br />
Danmark en usædvanlig høj arkitektonisk<br />
kvalitet i boligbyggeriet og bebyggelserne<br />
og er samtidig en central del<br />
af vores kulturarv.<br />
Søndre Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
99<br />
FORELæSNINGSRækkER
100<br />
SOmmERkuRSER<br />
Sommerkurser<br />
GEOLOGI – Danskekalken omkring<br />
Limfjorden<br />
Hold 5050: manfredag 10.1514.45<br />
(17/622/6)<br />
Ved seniorforsker, museumsinspektør<br />
Palle Gravesen<br />
Læs mere på side 20<br />
IDÉHISTORIE – Hvad er fornuft?<br />
Fornuftens idéhistorie<br />
Hold 5197: manfredag 10.1514.45<br />
(15/719/7)<br />
Ved mag .art . Casper Løwenstein<br />
Læs mere på side 32<br />
IDÉHISTORIE – Platons Staten: Alvor<br />
eller politisk satire?<br />
Hold 5198: manfredag 10.1514.45<br />
(8/712/7)<br />
Ved BA Claus Christoffersen<br />
Læs mere på side 33<br />
IDÉHISTORIE – Thomas Manns Døden<br />
i Venedig<br />
Hold 5199: manfredag 10.1514.45<br />
(1/75/7)<br />
Ved mag .art . Per Clausen<br />
Læs mere på side 33<br />
IDÉHISTORIE – Eksistentialismen:<br />
Frihed og autenticitet<br />
Hold 5200: manfredag 10.1514.45<br />
(17/621/6)<br />
Ved cand .mag . Mads Vestergaard<br />
Læs mere på side 33<br />
IDÉHISTORIE – Fra disciplin til ledelse:<br />
Foucault om moderne hyrdemagt<br />
Hold 5201: manfredag 10.1514.45<br />
(22/726/7)<br />
Ved BA Claus Christoffersen<br />
Læs mere på side 33<br />
KUNSTHISTORIE – Mesterværker på<br />
<strong>København</strong>s museer<br />
Hold 5179: manfredag 1112.30<br />
(3/67/6)<br />
Ved mag .art ., ph .d . Erik Brodersen<br />
Læs mere på side 47<br />
KUNSTHISTORIE – En Cobra i<br />
Hareskoven: Det vitale menneske og<br />
det ekspressive maleri<br />
Hold 5128: manfredag 10.1514.45<br />
(3/67/6)<br />
Ved mag .art ., ph .d . Niels Marup<br />
Læs mere på side 47<br />
KUNSTHISTORIE – Se på guldalderen i<br />
<strong>København</strong><br />
Hold 5129: manfredag 10.1514.45<br />
(10/614/6)<br />
Ved mag .art ., ph .d . Niels Marup<br />
Læs mere på side 47<br />
KUNSTHISTORIE – Fra Giacometti til<br />
Elmgreen & Dragset<br />
Hold 5181: 1 lørsøndag 11.1517<br />
(1/62/6)<br />
Ved cand .mag . Trine Holm<br />
Læs mere på side 47<br />
KUNSTHISTORIE – Før guldalderen<br />
Hold 5182: manfredag 10.1514.45<br />
(10/614/6)<br />
Ved mag .art . Birgitte Zacho<br />
Læs mere på side 48<br />
MUSIKVIDENSKAB – Musikhistorie på<br />
en uge<br />
Hold 5096: manfredag 10.1514.45<br />
(10/614/6)<br />
Ved cand .mag . Agneta Mei Hytten<br />
Læs mere på side 50<br />
MUSIKVIDENSKAB – Strauss og<br />
Puccini: Forskelle og ligheder<br />
Hold 5097: manfredag 10.1514.45<br />
(5/89/8)<br />
Ved cand .mag . Bjørn Steding-Jessen<br />
Læs mere på side 50<br />
MUSIKVIDENSKAB – Berømte<br />
operakomponister og deres samtid<br />
Hold 5098: manfredag 10.1514.45<br />
(22/726/7)<br />
Ved cand .mag . Bjørn Steding-Jessen<br />
Læs mere på side 52<br />
HISTORIE – Reformationen i Danmark:<br />
Hans Tausen, Danmarks Luther<br />
Hold 5063: manfredag 10.1514.45<br />
(3/67/6)<br />
Ved historiker, ph .d . Torben Svendrup<br />
Læs mere på side 62<br />
KULTURHISTORIE – Fra middelalderen<br />
over Nyhavn til Istedgade: Historiske<br />
byvandringer<br />
Hold 1064: manfredag 10.1512<br />
(3/67/6)<br />
Hold 1065: manfredag 10.1512<br />
(10/614/6)<br />
Hold 1066: manfredag 10.1512<br />
(17/621/6)<br />
Ved cand .phil . Hanne Fabricius<br />
Læs mere på side 96
Kurser på fremmedsprog<br />
BOTANIK – The Plant Hunters:<br />
Explorers, Botanists & Forgotten<br />
Heroes<br />
Hold 5022: 5 torsdage 17.1519<br />
(14/214/3)<br />
Ved ph .d . Toby Musgrave<br />
Læs mere på side xx<br />
ORGANISATION OG LEDELSE –<br />
Understanding human behaviour in<br />
organizations<br />
Hold 5105: 5 lørdage 10.1514<br />
(2/3, 9/3, 16/3, 6/4, 13/4)<br />
Ved ekstern lektor, ph .d . Syed Salman<br />
Ahmad, Copenhagen Business School<br />
Læs mere på side xx<br />
ORGANISASION OG LEDELSE –<br />
Leadership across cultures<br />
Hold 5106: 1 lørsøndag 10.1516<br />
(20/421/4)<br />
Ved ekstern lektor, ph .d . Syed Salman<br />
Ahmad, Copenhagen Business School<br />
Læs mere på side xx<br />
KUNSTHISTORIE – L’art au féminin<br />
Hold 5189: 5 tirsdage 14.1516<br />
(2/430/4)<br />
Ved ph .d .-stud . Caroline Levisse,<br />
Université de Paris VIII<br />
Læs mere på side xx<br />
KUNSTHISTORIE – Transgressions et<br />
scandales dans l’art des 19e et 20e<br />
siècles<br />
Hold 5190: 10 tirsdage 19.1521<br />
(5/223/4, ikke 26/2)<br />
Ved ph .d .-stud . Caroline Levisse,<br />
Université de Paris VIII<br />
Læs mere på side xx<br />
LITTERATURVIDENSKAB – Fransk<br />
tekstlæsning: Un portrait d’André<br />
Gide: Lauréat du prix Nobel en 1947<br />
Hold 5169: 10 onsdage 17.1519<br />
(13/21/5, ikke 17/4)<br />
Ved ekstern lektor, cand .mag . Jeannet<br />
Ulrikkeholm, <strong>København</strong>s Universitet<br />
Læs mere på side xx<br />
LITTERATURVIDENSKAB – Engelsk<br />
tekstlæsning: Three Novels by Siri<br />
Hustvedt<br />
Hold 5170: 10 onsdage 17.1519<br />
(13/224/4)<br />
Ved lektor, mag .art . Dorrit Einersen<br />
Læs mere på side xx<br />
LITTERATURVIDENSKAB – Italiensk<br />
tekstlæsning: Il privilegiato doppio<br />
sguardo dell’immigrante sull’Italia<br />
contemporanea<br />
Hold 5171: 5 torsdage 19.1521<br />
(7/214/3, ikke 14/2)<br />
Ved lektor, cand .mag . Anette Holm<br />
Læs mere på side xx<br />
LITTERATURVIDENSKAB – Tysk<br />
Tekstlæsning: Goethes Faust I<br />
Hold 5172: 10 tirsdage 17.1519<br />
(5/223/4, ikke 16/4)<br />
Ved ekstern lektor, cand .mag . Morten<br />
Dyssel Mortensen, <strong>København</strong>s<br />
Universitet<br />
Læs mere på side xx<br />
101<br />
kuRSER på FREmmEDSpROG
102<br />
FOLkEuNIVERSITETSkOmITEER på SJæLLAND<br />
FOLKEUNIVERSITETSKOMITÉER PÅ SJÆLLAND<br />
<strong>Folkeuniversitetet</strong> i egedal<br />
Undervisningen foregår i Stenløse og<br />
Ølstykke.<br />
Formand: Elsa Wandahl<br />
Skovkrogen 12<br />
3660 Stenløse<br />
Tlf.: 47 17 05 17<br />
Mail: perelsa@mail.tele.dk<br />
<strong>Folkeuniversitetet</strong> i Frederikssund<br />
Formand: Knud Andersen,<br />
Kongensgade 21 A<br />
3550 Slangerup<br />
Tlf.: 47 31 04 33 / 29 87 04 33<br />
Mail: fufsund@gmail.com<br />
www.fufsund.dk<br />
<strong>Folkeuniversitetet</strong> i Hillerød<br />
Undervisningen foregår i<br />
Hillerød og Allerød.<br />
Formand: Ulla Rald,<br />
Nellikevej 12, 3450 Allerød<br />
Tlf.: 48 14 10 60<br />
Email: ulla.rald@fuhill.dk<br />
www.fuhill.dk<br />
9/1 Hold 8801 Spændende objekter på forårets<br />
stjernehimmel<br />
450 kr. Ved cand . scient . Michael Quaade<br />
5 onsdage 9/1; 13/2; 13/3; 10/4 og 8/5 kl.<br />
19.3021.15<br />
Tisvilde Skole, Tisvilde Bygade 37,<br />
Tisvildeleje og WiethKnudsen<br />
Observatoriet<br />
10/1 Hold 8802 Den fiffige lille Ræv<br />
Ved cand .phil . Lise Warburg<br />
65 kr. 1 torsdag kl. 19.30<br />
Egedal Gymnasium & HF,<br />
Gymnasievej 1, 3660 Stenløse<br />
10/1 Hold 8803 Journalisten og forfatteren Herman<br />
Bang<br />
160 kr. Ved lektor, cand .mag . Sten Rasmussen<br />
2 torsdage 10/1 og 17/1 kl. 19.30<br />
Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6,<br />
3600 Frederikssund<br />
22/1 Hold 8805 Hvaler og hvalforskning med<br />
omvisning i Hvalkælderen<br />
210 kr. Ved cand .scient ., ph .d .<br />
Peter Gravlund Nielsen<br />
1 tirsdag kl. 19.30<br />
Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6,<br />
3600 Frederikssund.<br />
1 lørdag 26/1 kl. 10.0011.00<br />
Statens Naturhistoriske Museum,<br />
Universitetsparken 15, 2100 Kbh. Ø<br />
<strong>Folkeuniversitetet</strong> i Sorø<br />
Undervisningen foregår i Sorø og Liselund<br />
Formand: Helge Torm<br />
Munkevænget 2, 2. th.<br />
4180 Sorø<br />
Tlf.: 29 93 18 91<br />
Mail: helge.torm@mail.tele.dk<br />
Vestegnens <strong>Folkeuniversitetet</strong><br />
Undervisningen foregår I Vestegnens<br />
kommuner.<br />
Formand: Lone Albrechtsen<br />
Egegårdsstien 8, 2.<br />
2610 Rødovre<br />
Tlf.: 30 32 54 00<br />
Mail: lone.albrechtsen@gmail.com<br />
28/1 Hold 8804 Franske filosoffer i 1900-tallet, især<br />
Ricoeur<br />
80 kr. Ved professor emeritus, dr . theol . og<br />
dr .phil . Peter Kemp<br />
1 mandag kl. 19.30<br />
Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6,<br />
3600 Frederikssund<br />
29/1 Hold 8831 Indiansk spiritualitet<br />
Ved cand .mag . Lone Albrechtsen<br />
65 kr. 1 tirsdag kl. 19.30<br />
Egedal Gymnasium og HF,<br />
Gymnasievej 1, 3660 Stenløse<br />
3/2 Hold 8806 Himmelske kager<br />
Ved cand .theol . Lise Lotz<br />
80 kr. 1 søndag kl. 14.0016.00<br />
Esrum Kloster & Møllegård, Esrum,<br />
3230 Græsted<br />
4/2 Hold 8807 Kunstneren Wagner og hans operaer:<br />
en proces i foreløbig 200 år<br />
400 kr. Ved cand .mag . Bjørn Steding-Jessen<br />
5 mandage 4/2; 18/2; 4/3; 18/3 og 8/4<br />
kl. 12.3014.30<br />
Café Slotsbio, Frederiksværksgade 11,<br />
3400 Hillerød
5/2 Hold 8808 Ikonet Verdi 200 år: er hans operaer<br />
tidsbundne eller universelle?<br />
90 kr. Ved cand .mag . Bjørn Steding-Jessen<br />
1 tirsdag kl. 19.00<br />
Frederiksborg Gymnasium,<br />
Carlsbergvej 15, 3400 Hillerød<br />
19/2 Hold 8809 Puccinis operaer: Stor, eller bare<br />
populær, kunst?<br />
90 kr. Ved cand .mag . Bjørn Steding-Jessen<br />
1 tirsdag kl. 19.00<br />
Frederiksborg Gymnasium,<br />
Carlsbergvej 15, 3400 Hillerød<br />
19/2 Hold 8810 Skagensmalerne<br />
Ved museumsdirektør, cand .phil .<br />
Annette Johansen<br />
80 kr. 1 tirsdag kl. 19.30<br />
Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6,<br />
3600 Frederikssund<br />
22/2 Hold 8811 Berømte operakomponister og deres<br />
samtid: Rossini, Donizetti og Puccini<br />
270 kr. Ved cand .mag . Bjørn Steding-Jessen<br />
3 fredage, 22/2, 1/3 og 8/3 kl. 13.00<br />
Rødovre Hovedbibliotek, Rødovre<br />
Parkvej 140, 2610 Rødovre<br />
24/2 Hold 8812 et kig ind i Paradisets Have<br />
Ved mag .art . Iben Skibsted Klæsøe<br />
80 kr. 1 søndag kl. 14.0016.00<br />
Esrum Kloster & Møllegård, Esrum,<br />
3230 Græsted<br />
25/2 Hold 8813 Fynbomalerne<br />
Ved museumsdirektør, mag .art .<br />
80 kr. Susanne Thestrup Truelsen<br />
1 mandag kl. 19.30<br />
Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6,<br />
3600 Frederikssund<br />
26/2 Hold 8830 Det politiske liv og medierne<br />
Ved journalist og forfatter<br />
65 kr. Kaare R . Skou<br />
1 tirsdag kl. 19.30<br />
Egedal Gymnasium og HF,<br />
Gymnasievej 1, 3660 Stenløse<br />
3/3 Hold 8814 Fantasy og Religion<br />
Ved cand .mag . Laura Feldt<br />
80 kr. 1 søndag kl. 14.0016.00<br />
Esrum Kloster & Møllegård, Esrum,<br />
3230 Græsted<br />
5/3 Hold 8815 Bornholmermalerne<br />
Ved museumsdirektør, mag .art .<br />
80 kr. Lars Kærulf Møller<br />
1 tirsdag kl. 19.30<br />
Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6,<br />
3600 Frederikssund<br />
12/3 Hold 8816 Odsherredsmalerne<br />
Ved museumsleder, mag .art .<br />
Jesper Sejdner Knudsen<br />
1 tirsdag kl. 19.30<br />
Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6,<br />
3600 Frederikssund<br />
12/3 Hold 8817 Richard Strauss' dramatiske musik og<br />
samtid (1864-1949)<br />
90 kr. Ved cand .mag . Bjørn Steding-Jessen<br />
1 tirsdag kl. 19.00<br />
Frederiksborg Gymnasium,<br />
Carlsbergvej 15, 3400 Hillerød<br />
17/3 Hold 8818 De hvide munkes klostre<br />
Ved cand .mag . Niels Sterum<br />
80 kr. 1 søndag kl. 14.0016.00<br />
Esrum Kloster & Møllegård, Esrum,<br />
3230 Græsted<br />
19/3 Hold 8819 Vikingeudstillingen 2013: Det store<br />
skib – vikingeskibet, transportmiddel,<br />
80 kr. symbol og grav<br />
Ved museumsinspektør,<br />
fil .dr . Peter Pentz<br />
1 tirsdag kl. 19.30<br />
Frederikssund Gymnasium, Odinsvej 6,<br />
3600 Frederikssund<br />
103<br />
FOLkEuNIVERSITETSkOmITEER på SJæLLAND
104<br />
FOLkEuNIVERSITETSkOmITEER på SJæLLAND<br />
4/4 Hold 8820 Big bang set med danske øjne<br />
Ved astrofysiker, ph .d .<br />
80 kr. Michael Linden-Vørnle<br />
1 torsdag kl. 19.30<br />
Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6,<br />
3600 Frederikssund<br />
8/4 Hold 8821 Christian IV’s Ny-<strong>København</strong><br />
Ved arkæolog, cand .phil .<br />
80 kr. Hanne Fabricius<br />
1 mandag kl. 19.30<br />
Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6,<br />
3600 Frederikssund<br />
8/4 Hold 8822 Chr. IV-pakken: Forelæsning og<br />
byvandring<br />
190 kr. Ved arkæolog,<br />
cand .phil . Hanne Fabricius<br />
1 mandag 8/4 kl. 19.3021.15<br />
Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6,<br />
3600 Frederikssund.<br />
1 lørdag 13/4 kl. 11.0012.30<br />
Byvandring fra Nyboder til Nyhavn,<br />
med mødested Sankt Pauls Plads ved<br />
Sankt Pauls Kirke, <strong>København</strong> K<br />
11/4 Hold 8823 Søren Kierkegaard og hans samtidige i<br />
<strong>København</strong><br />
65 kr. Ved centerleder, antropolog<br />
Gitte Lunding<br />
1 torsdag kl. 19.30<br />
Egedal Gymnasium & HF,<br />
Gymnasievej 1, 3660 Stenløse<br />
13/4 Hold 8824 Kierkegaard og kirkegården<br />
Ved centerleder, antropolog<br />
65 kr. Gitte Lunding<br />
1 lørdag kl. 15.00<br />
Assistens Kirkegård, 2200 <strong>København</strong> N<br />
6/4 Hold 8825 Vikingeudstillingen 2013: Ny viden og<br />
nye indfaldsvinkler<br />
80 kr. Ved museumsinspektør/seniorforsker,<br />
ph .d . Anne Pedersen<br />
1 tirsdag kl. 19.30<br />
Frederikssund Gymnasium,<br />
Odinsvej 6, 3600 Frederikssund<br />
22/4 Hold 8826 Tag 3 – betal for 1: Puccinis Il Trittico<br />
Ved cand .phil . Lise Warburg<br />
65 kr. 1 mandag kl. 19.30<br />
Egedal Gymnasium & HF,<br />
Gymnasievej 1, 3660 Stenløse<br />
22/4 Hold 8827 Om komponisten Richard Wagner og<br />
hans opera Tannhäuser<br />
80 kr. Ved cand .pæd ., forfatter<br />
Mogens Wenzel Andreasen<br />
1 mandag kl. 19.30<br />
Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6,<br />
3600 Frederikssund<br />
22/4 Hold 8828 Tannhäuser-pakken (forelæsning plus<br />
operabillet)<br />
735 kr. Ved cand .pæd ., forfatter<br />
Mogens Wenzel Andreasen<br />
1 mandag 22/4 kl. 19.30<br />
Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6,<br />
3600 Frederikssund.<br />
1 tirsdag 14/5 kl. 18.30<br />
OPERAEN, Holmen<br />
29/4 Hold 8829 Malmø-pakken: Foredrag om og<br />
ekskursion til Malmø; søsterby til<br />
750 kr. <strong>København</strong><br />
Ved kulturhistoriker Flemming Jerk<br />
1 mandag 29/4 kl. 19.30 og 1 søndag 5/5<br />
kl. 8.0019.00<br />
Frederikssund Gymnasium, Odinsvej<br />
6, 3600 Frederikssund og bustur 5/5
TILMELDING TIL FORELÆSNINGER OG KURSER<br />
Du kan tilmelde dig på flere forskellige måder. Uanset fremgangsmåde<br />
er din tilmelding på plads, når kursusafgiften er<br />
trukket på din konto. Der kan ikke betales på holdene ved kursusstart:<br />
1. Via hjemmesiden www.fukbh.dk, hvor du kan betale med<br />
Dankort eller Forbrugsforeningens betalingskort. Indtast<br />
holdnummer i søgefeltet og tilmeld dig på holdsiden. Du<br />
modtager en betalingskvittering via email kort tid efter,<br />
at du har gennemført tilmeldingen.<br />
2. Via vores servicecenter på telefon 33 98 60 60 (fra 17. december<br />
2012 til 31. januar 2013, hverdage fra kl. 817). Oplys<br />
holdnummer, betalingskortnummer, udløbsdato og kontrolcifre,<br />
så tilmelder de dig via hjemmesiden.<br />
3. Personlig henvendelse på Sekretariatet, der har åbent<br />
mandag-fredag kl. 10-16. Her kan du betale kontant , med<br />
Dankort eller Forbrugsforeningens betalingskort.<br />
4. Indsend check med tydelig angivelse af holdnummer og<br />
oplysninger om den eller de personer, der skal tilmeldes det<br />
eller de pågældende hold.<br />
Vi sender et tilmeldingsbevis, så snart vi har modtaget din<br />
betaling.<br />
Fortrydelse af tilmelding<br />
1. Ifølge Forbrugeraftaleloven er der fortrydelsesret, og du<br />
kan derfor afmelde dig og få din betaling refunderet indenfor<br />
en frist på 14 dage efter tilmeldingen.<br />
2. Afmelding eller overflytning til et andet hold kan ske helt<br />
frem til 14 dage før kursusstart. Når der er kortere tid end<br />
14 dage til kursusstart, kan holdflytning eller afmelding<br />
ikke ske uanset årsag (det gælder også ved sygdom).<br />
3. Tilmelding til studieture og ekskursioner er altid bindende<br />
og kan ikke afmeldes.<br />
4. Efter kursusstart tilbagebetales kursusgebyret ikke.<br />
Forbehold for ændringer<br />
Vi forbeholder os retten til ændringer af underviser, undervisningssted<br />
samt lokale. Eventuelle ændringer udløser derfor<br />
ikke refundering af betaling. Hvis en lærer aflyser, forsøger<br />
vi at finde en vikar eller giver en erstatningstime i forlængelse<br />
af forløbet. Vi refunderer ikke betalingen, hverken helt eller<br />
delvist. Er det ikke muligt at tilbyde erstatningsundervisning<br />
for udgåede lektioner, kan lektioner helt bortfalde. I så<br />
fald vil deltagerne modtage godtgørelse for bortfaldne lektioner<br />
ud over én dobbelttime.<br />
Alle holdoplysninger bliver løbende opdateret på vores<br />
hjemmeside. Tjek derfor altid dit hold på hjemmesiden, inden<br />
du melder dig til. Ændringer i forhold til det trykte katalog<br />
kan forekomme.<br />
Priser<br />
Prisen på de enkelte kurser og forelæsningsrækker tager udgangspunkt<br />
i en enhedspris per kursusdobbelttime på 88 kr.<br />
og per forelæsningsdobbelttime på 100 kr. Enhedspriserne er<br />
beregnet ud fra de centralt fastsatte lærerlønninger, statstilskuddet<br />
og et gennemsnitligt deltagerantal.<br />
Nogle kurser er dyrere, fordi der udover lærerlønningerne<br />
også skal betales for eksempelvis vagter, når kurserne afholdes<br />
på museer.<br />
Bonus og rabat<br />
<strong>Folkeuniversitetet</strong> samarbejder med Forbrugsforeningen,<br />
hvis medlemmer får 7 % i bonus, hvis de betaler med Forbrugsforeningens<br />
betalingskort. Medlemmerne betaler fuld<br />
pris for kurserne, og bonus udbetales efterfølgende af Forbrugsforeningen<br />
efter foreningens almindelige regler herom.<br />
Alle kurser er omfattet af denne ordning.<br />
På visse kurser giver vi aldersrabat i forbindelse med tilmeldingen.<br />
Rabatten gives til deltagere, der er født i 1943 eller<br />
tidligere. Hvis der er mulighed for rabat, står det anført i parentes<br />
efter den ordinære pris. Hvis der ikke står et beløb i parentes<br />
efter kursusprisen, kan der ikke opnås rabat på kurset.<br />
Aldersrabatten skal anføres ved tilmelding og kan ikke opnås<br />
efterfølgende. Første gang du deltager, skal du dokumentere<br />
din alder ved tilmeldingen, f.eks. ved kopi af dit sygesikringsbevis.<br />
Ved elektronisk tilmelding eller telefontilmelding<br />
skal dokumentationen indsendes særskilt og være os i hænde<br />
senest to hverdage efter betalingen har fundet sted.<br />
Har du været tilmeldt <strong>Folkeuniversitetet</strong> tidligere og modtaget<br />
rabat, er du allerede registreret i systemet.<br />
Deltagere, der betaler med Forbrugsforeningskort, kan ikke<br />
samtidig opnå aldersrabat.<br />
Program for efteråret 2013<br />
Vi starter tilmeldingen mandag d. 24. juni 2013 kl. 10. Programmet<br />
offentliggøres på hjemmesiden www.fukbh.dk et<br />
par dage før.<br />
I december, januar udsendes det trykte katalog til alle, der<br />
har deltaget i undervisning inden for de seneste seks semestre.<br />
Det trykte katalog kan også hentes på alle biblioteker på<br />
Sjælland, Lolland og Falster. Kataloget kan også bestilles på<br />
fukbh@hum.ku.dk.<br />
105<br />
TILmELDING TIL FORELæSNINGER OG kuRSER
106<br />
kONTAkTOpLySNINGER<br />
KONTAKTOPLySNINGER<br />
<strong>Folkeuniversitetet</strong>s adresse:<br />
<strong>København</strong>s Universitet<br />
Njalsgade 136, bygning 27, 3. sal<br />
DK2300 <strong>København</strong> S<br />
Åbningstider<br />
Kontoret har åbent mandagfredag kl. 1016.<br />
Telefon 3532 8710<br />
Telefax 3532 8709<br />
Email: fukbh@hum.ku.dk<br />
Hjemmeside: www.fukbh.dk
KORT OVER CAMPUS-PLACERINGER<br />
City Campus<br />
Det Juridiske Fakultet<br />
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet<br />
Det Teologiske Fakultet<br />
Frederiksberg Campus<br />
Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet<br />
Copenhagen Business School<br />
Nørre Campus<br />
Det Farmaceutiske Fakultet<br />
Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet<br />
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet<br />
Søndre Campus<br />
Det Humanistiske Fakultet<br />
Det Informationsvidernskabelige Akademi<br />
107<br />
kORT OVER cAmpuS
108<br />
DET INFORmATIONSVIDENSkAbELIGE AkADEmI<br />
DET INFORMATIONSVIDENSKABELIGE AKADEMI<br />
Kantinen på IVA er åbent for morgenkaffe fra 8-10<br />
og for frokost fra 11.30-13.<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA)<br />
Birketinget 6<br />
2300 <strong>København</strong> S
© <strong>Folkeuniversitetet</strong> i <strong>København</strong> 2013<br />
Omslag: Synergi<br />
DTP: Pamperin & Bech, Ryesgade 1, 2200 <strong>København</strong> N<br />
Trykt hos C.S. Grafisk A/S, Ovre Hadstenvej 8486, 8370 Hadsten<br />
Fotos til omslag:<br />
Alle fotos fra www.canstockphoto.com bortset fra:<br />
Sherin Khankan, fotograf Peter Petersen<br />
Fotos i kataloget:<br />
Alle fotos fra www.canstockphoto.com bortset fra:<br />
Arken Museum for Moderne Kunst<br />
Side 86 – CarlHenning Pedersen, Smilende menneske og rødt skib<br />
1950 . Foto: Knud Sejersen<br />
Cultours .dk<br />
Side 90 – Dagmar<br />
Side 91 – Krigskirkegård i Normandiet<br />
Foleuniversitetets billedarkiv<br />
Side 39 – A. GraudpierreDeverzy, Pujoes Atelier, ca. 1822<br />
Side 40 – Thorvaldsen, Ida Brun, 1810<br />
Side 43 – Kandinsky, Malerens vindue, 1925<br />
Side 44 – Jens Juel, Gertrud Hage portræt, ca. 1800<br />
Side 46 – Jan van Eyck, Gudfader, Maria, Johannes Døberen, 1425<br />
Side 101 – Anna Ancher, En ung pige, 1880<br />
Gads Forlag<br />
Side 89 – Forside fra Wienerbørn – Barndom i krigens skygge, ved<br />
Susanne H. Knudsen, 2012<br />
Hagelund, Bente<br />
Side 18 – Blomster<br />
Side 80, 92 – Anemoner<br />
Side 98 – Tietgen og KUA 1<br />
Hoopen, Pieter ten<br />
Side 85 – Kerstin Ekman, 2010<br />
Horisont Rejser<br />
Side 96 – Maya, Mexico<br />
Islands Nationalmuseum<br />
Side 93 – Motiv: Islands Nationalmuseum<br />
Kabré, Lizelotte<br />
Side 109 – Forskningens Døgn på Solbjerg Plads<br />
Kristensen, Martin Dam<br />
Side 108 – Citroner på Aarhus Universitet ’08<br />
Nationalmuseet<br />
Side 58 – Gundestrupkedlen<br />
Side 96 – Christian II<br />
Nørre Vosborg<br />
Side 92 – Nørre Vosborg<br />
Petersen, Peter<br />
Side 1 – Bente Hagelund<br />
Peuckert, Claus<br />
Side 109 – Forskningens Døgn på Bispebjerg Hospital<br />
109
110<br />
bESTIL EN FORSkER 2013<br />
BESTIL EN FORSKER 2013<br />
Få besøg af en forsker under Forskningens Døgn<br />
den 2., 3. og 4. maj 2013<br />
D. 2., 3. og 4. maj 2013 er der<br />
Forskningens Døgn i hele Danmark.<br />
Bestil en Forsker giver alle mulighed<br />
for at få besøg af en forsker i løbet af<br />
de tre dage, Forskningens Døgn varer,<br />
og dermed få et indblik i forskningen<br />
og dens betydning for vores hverdag.<br />
Foredragene er gratis. Det eneste, du<br />
skal gøre, er at samle et publikum på<br />
mindst 15 personer samt dække forskerens<br />
transportomkostninger.<br />
Lige meget om du kommer fra Nordjylland<br />
eller Storkøbenhavn, om du interesserer<br />
dig for kunst eller teknologi,<br />
så er der helt sikkert et foredrag, der<br />
passer til dig og dit publikum.
Bestil en Forsker er et initiativ under Forskningens Døgn, som<br />
<strong>Folkeuniversitetet</strong> i <strong>København</strong> tidligere har været med til. I år<br />
har vi fået æren af at administrere Bestil en Forsker. På www.<br />
forsk.dk kan du fra den 18. februar se, hvilke foredrag forskerne<br />
udbyder. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte<br />
os på:<br />
bestilenforsker@bestilenforsker.dk eller<br />
tlf.: 61 33 36 03.<br />
De seneste år er antallet af foredrag steget – og vi regner med,<br />
at 2013 slår alle rekorder.<br />
Gå på opdagelse i de mange foredrag på<br />
www.forsk.dk i slutningen af februar.<br />
Bestilling af foredrag starter<br />
den 22. februar 2013<br />
111
<strong>Folkeuniversitetet</strong>s styrelse<br />
Professor, dr.polit. Chr. HjorthAndersen, formand<br />
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet<br />
Professor, dr.jur. Henning Koch, næstformand<br />
Det Juridiske Fakultet<br />
Lektor, ph.d. Benedikte Brincker<br />
Copenhagen Business School<br />
<strong>Folkeuniversitetet</strong>s programråd<br />
Professor, dr.phil. Per Øhrgaard, formand<br />
Copenhagen Business School<br />
International Center for Business and Politics<br />
Antikken<br />
Ekstern lektor, cand.mag. Christian Gorm Tortzen<br />
<strong>København</strong>s Universitet<br />
Det Humanistiske Fakultet<br />
Saxoinstituttet<br />
Arkitektur og design<br />
Arkitekt MAA Flemming Skude<br />
Astronomi<br />
Civilastronom, lektor, ph.d. Anja C. Andersen<br />
<strong>København</strong>s Universitet<br />
Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet<br />
Niels Bohr Instituttet<br />
Filosofi<br />
mag.art. Jan Riis Flor<br />
Fysik<br />
Professor Poul Henrik Damgaard<br />
<strong>København</strong>s Universitet<br />
Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet<br />
Niels Bohr Instituttet<br />
Geologi<br />
Professor, dr.scient. Henrik BreuningMadsen<br />
<strong>København</strong>s Universitet<br />
Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet<br />
Institut for Geografi og Geologi<br />
Historie, forhistorisk arkæologi<br />
Lektor, cand.mag. Carsten DueNielsen<br />
<strong>København</strong>s Universitet<br />
Det Humanistiske Fakultet<br />
Saxoinstituttet<br />
Historie, Fjernøsten<br />
Professor, ph.d. Jørgen Delman<br />
<strong>København</strong>s Universitet<br />
Det Humanistiske Fakultet<br />
Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier<br />
Lektor, ph.d. Gerd Christensen<br />
Det Humanistiske Fakultet<br />
Lektor, cand.theol. Geert Hallbäck<br />
Det Teologiske Fakultet<br />
Docent, ph.d. Jørn Bindslev Hansen<br />
Danmarks Tekniske Universitet<br />
Direktør, dr.phil. Morten Meldgaard<br />
Statens Naturhistoriske Museum<br />
Idéhistorie<br />
Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag.<br />
Peter BuschLarsen<br />
<strong>København</strong>s Universitet<br />
Det Teologiske Fakultet<br />
Afdeling for Systematisk Teologi<br />
Jura<br />
Professor, dr.phil. Henrik Stevnsborg<br />
<strong>København</strong>s Universitet<br />
Det Juridiske Fakultet<br />
Center for Retskulturelle Studier<br />
Kunsthistorie<br />
Lektor, mag.art. Søren Kaspersen<br />
<strong>København</strong>s Universitet<br />
Det Humanistiske Fakultet<br />
Institut for Kunst og Kulturvidenskab<br />
Litteraturvidenskab<br />
Professor, mag.art. Martin Zerlang<br />
<strong>København</strong>s Universitet<br />
Det Humanistiske Fakultet<br />
Institut for Kunst og Kulturvidenskab<br />
Musikvidenskab<br />
Lektor, ph.d. Søren Møller Sørensen<br />
<strong>København</strong>s Universitet<br />
Det Humanistiske Fakultet<br />
Institut for Kunst og Kulturvidenskab<br />
Psykologi<br />
Professor, dr.phil. Mariane Hedegaard<br />
<strong>København</strong>s Universitet<br />
Institut for Psykologi<br />
Retorik og kommunikation<br />
Professor, mag.art. Christian Kock<br />
<strong>København</strong>s Universitet<br />
Det Humanistiske Fakultet<br />
Institut for Medier, Erkendelse og Formidling<br />
Afdeling for Retorik<br />
Sociologi<br />
Professor Lars Bo Kaspersen<br />
<strong>København</strong>s Universitet<br />
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet<br />
Institut for Statskundskab<br />
Chefkonsulent, dr.med. Jørgen Hedemark Poulsen<br />
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet<br />
Prodekan, ph.d. Henrik Busch<br />
Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet<br />
Professor, dr.phil. Per Øhrgaard<br />
Copenhagen Business School, formand for programrådet<br />
Sprog; dansk / nordisk<br />
Professor, dr.phil. Jan Rosiek<br />
<strong>København</strong>s Universitet<br />
Det Humanistiske Fakultet<br />
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab<br />
Sprog; engelsk, germansk og romansk<br />
Lektor, ph.d. Lene ØstermarkJohansen<br />
<strong>København</strong>s Universitet<br />
Det Humanistiske Fakultet<br />
Institut for Engelsk, Germansk og Romansk<br />
Lektor, ph.d. Lisbeth Verstraete Hansen<br />
Copenhagen Business School<br />
Institut for Internationale Kultur og Kommunikationsstudier<br />
Sundhedsvidenskab<br />
Chefkonsulent, dr.med. Jørgen Hedemark Poulsen<br />
<strong>København</strong>s Universitet<br />
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet<br />
Teatervidenskab<br />
Lektor, dr.phil. Bent Holm<br />
<strong>København</strong>s Universitet<br />
Det Humanistiske Fakultet<br />
Institut for Kunst og Kulturvidenskab<br />
Teknologi<br />
Docent, ph.d. Jørn Bindslev Hansen<br />
Danmarks Tekniske Universitet<br />
Institut for Fysik<br />
Teologi og religion<br />
Lektor, lic.theol. Joakim Garff<br />
<strong>København</strong>s Universitet<br />
Det Teologiske Fakultet<br />
Søren Kierkegaard Forskningscentret<br />
Økonomi<br />
Professor, dr.polit. Niels Kærgård<br />
<strong>København</strong>s Universitet<br />
Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet<br />
Fødevareøkonomisk Institut