sat på skinner - NNF

Foto: Hanne loop
Kontrol eller sikring og service?
Vi har Europarekord i fuld beskæftigelse. Men bureaukratiet,
kontrol og mistænkeliggørelse af de resterende
ledige har taget overhånd. Grundtanken med arbejdsløshedssikringen,
nemlig sikring af og service over for
de ledige, er efterhånden blevet til kontrol og mistænkeliggørelse.
Jeg medgiver, at politikernes og arbejdsgiverorganisationers
ønske om at få de sidste i job giver god mening.
Det yder vi her i NNFs a-kasse selv en stor indsats
for.
Men det, der ikke giver god mening, er at rette
ensidig fokus på et problem, der i sit omfang ikke står
mål med bevågenheden.
Det, der overhovedet ikke giver god mening, er at
melde ud, at de resterende ledige skal tvinges i job her
og nu, simpelthen.
Dét, uanset om det drejer sig om kortvarigt ledige,
der står mellem et gammelt og et kommende nyt job,
eller det drejer sig om langtidsledige, som eksempelvis
af forskellige sociale eller kvalifikationsmæssige årsager
ikke kan matche arbejdsmarkedets behov her og nu.
Dagens politiske logik lyder nemlig sådan her: Når
der er fuld beskæftigelse i gode konjunkturer, så er det
indlysende, at arbejdsgiverne skriger på arbejdskraft og
peger på et nærmest uendeligt antal ubesatte job.
Ergo må de ledige være dovne. Eller også får de
for fed en understøttelse.
Det er en fejlslutning af værste skuffe. Dels fordi
kritikerne skærer alle ledige over en kam, dels fordi jobkrav
og kommende medarbejderes kvalifikationer skal
matche hinanden.
At skyde på de ledige ændrer ikke ved noget som
helst. Det stresser og tager motivationen til at holde sig
selv fit for både et nyt job og nye udfordringer.
Det danske flexicurity-system bygger på en sund
balance mellem pligt og rettigheder for ledige lønmodtagere.
Det, der aldrig har været meningen, er, at ledige
Af NiEls søRENsEN, hOvEDkAssERER, NNf
har pligt til at komme i aktiveringstilbud, der rammer
langt ved siden af den enkeltes kvalifikation og joberfaring.
NNFere med et langt jobliv bag sig har måttet
gennemføre kurser, der blandt andet skulle lære dem at
komme op om morgenen, komme til tiden på jobbet
og at fastholde jobbet.
Prøv at motivere en ledig slagter med 35 års joberfaring
fra både dag- og nathold på et slagteri ved at
sende ham på den slags kurser.
Og forpligtelsen til at søge mindst fire job om ugen
er så uigennemtænkt, at selv arbejdsgivere skriger om
hjælp til at få makuleret de tonsvis ofte ukvalificerede
og uopfordrede ansøgninger.
Denne forpligtelse gælder i øvrigt også ledige, der
allerede er i gang med en fuldtidsuddannelse. Eller der
som fuldtidsforsikrede har skaffet sig et midlertidigt
deltidsjob.
Og så skal de ledige have adgang til computere,
helst besidde udvidede edb-kundskaber for at kunne
vedligeholde et elektronisk CV og udfylde elektroniske
dagpengekort. Samtidig er der ikke plads i systemet til
at tage hensyn til den enkelte lediges mål og behov på
arbejdsmarkedet.
Det er mange ledige NNFeres univers.
Skal vi diskutere arbejdsløshedssikringssystemet,
skal vi sigte på at lette bureaukratiet, kontrollen og
droppe mistænkeliggørelsen. Vi skal øge indsatsen for
opkvalificering, uddannelse eller omskoling, der hvor
det er nødvendigt.
Og vi skal i hvert fald se på dagpengenes størrelse.
For den har længe haltet efter den almene indkomstudvikling.
Det kan mange NNFere, der har måttet nyde godt
af denne rettighed, synge en sang om. For nu dækker
dagpengene gennemsnitligt ca. 55-60 procent af deres
sidste indkomst – det gælder især i slagterbranchen.
Alt dette må kunne gøres bedre.
IllustratIon lars ole nejstgaard
47