sat på skinner - NNF

DE lEDigEs
travle hverdag
DAgPENgE. Det hænger Hanne
Kjeldahl fra Holstebro langt ud af
halsen at skulle søge fire steder
hver uge og konstant stå til rådig-
hed for at få dagpenge – og dét,
selv om hun har et vikarjob.
Af Flemming Hove | foto Søren Palmelund
Det er et fuldtidsjob at være arbejdsløs.
Det kan mange ledige NNFere skrive under
på. Blandt andre Hanne Kjeldahl fra Holstebro
ved, hvor meget det kræver at leve op til velfærdsreformens
opstrammede regler om, at ledige
skal være aktivt jobsøgende og kunne dokumentere
det for at få dagpenge. Samtidig skal
de konstant stå til rådighed. Hvis de siger nej til
16
et jobtilbud, får de karantæne. Hanne Kjeldahl,
40, er enlig mor og har været ledig, siden hun i
sommer var nødt til at sige sit job på Orlik Tobacco
Company op, fordi hun ikke kunne få aftenarbejde
og børnepasning til at passe sammen.
– Det er altså at tage fis på folk, at man skal
sende fire ansøgninger hver uge. Det betyder jo,
at man jævnligt bliver nødt til at søge job, som
man krydser fingre for, at man ikke får. Så er
spørgsmålet, hvem der snyder hvem. Men det
gælder om at have ryggen fri og opfylde reglerne.
Jeg har selv det princip, at jeg bruger mandagen
til at få ansøgningerne sendt ud, for så skal
jeg ikke spekulere på det resten af ugen, fortæller
Hanne Kjeldahl.
Tåbeligt
Da hun havde meldt sig ledig efter at have sagt
sit job på tobaksfabrikken op, ringede hun rundt
Det er en travl tilværelse at
være på dagpenge. Hanne Kjeldahl
bruger mange timer på både at søge
job og undersøge, om nogen har
brug for hendes arbejdskraft.
til forskellige børnehaver i håb om at få et job.
Og det lykkedes hende at få et vikarjob, men
hun skulle fortsat have suppleret sin indtægt op
via dagpengesystemet.
– Det betyder, at jeg fortsat skal sende ansøgninger
og stå til rådighed, hvis en arbejdsgiver
har et job. Det kan medføre, at jeg må sige
mit vikarjob op, fordi jeg ikke må sige nej til et
fuldtidsjob. Det er fuldstændigt tåbeligt, for det
må da være bedre at komme ud og arbejde end
at sidde og glo derhjemme. Jeg ved ikke, hvad
regeringen tænker, siger Hanne Kjeldahl.
Hun er i den lykkelige situation, at hun har
en computer og kan bruge den til at se jobopslagene
og sende e-mails. Desuden ringer hun
uopfordret til arbejdsgivere for at høre, om der
er et ledigt job. Men hun ved, at mange ledige
kolleger ikke er i samme situation og har problemer
med at betjene en computer.
Gør grin med os
– Problemet er bare, at mange job er urealistiske
for mig at søge, fordi jeg ikke har de nødvendige
kvalifikationer. Det kan for eksempel være et lagerjob,
hvor man kræver truckkort. Det har jeg
ikke, men jeg kunne godt finde på at tage nogle
kurser og dygtiggøre mig. Men generelt synes
jeg, at det er at gøre grin med folk at tilbyde job,
som de ikke kan søge, siger hun.
– Endelig er man forpligtet til at søge i et
geografisk stort område, men det giver sig selv,
at man søger de job, der er tættest på. Så når alt
bliver lagt sammen, går der mange timer med
både at søge job og undersøge, om nogen har
brug for ens arbejdskraft. Det hænger mig ud af
halsen, og jeg håber snart at få et fuldtidsjob, siger
Hanne Kjeldahl.
Læs også side 47, Fagligt Talt.
NNF | NUMMER 7 | 2008