Vildokser og konik-heste ved Knarmou Strandenge - Aalborg ...

Konsulentrapport
VILDOKSER OG KONIK-HESTE
VED KNARMOU STRANDENGE
Uffe Gjøl Sørensen
UG Sørensen Consult
Overgaden Oven Vandet 68, 2
1415 København K

Rapport:
Vildokser og Konik-heste ved Knarmou Strandenge.
For Aalborg Kommune
Af
Uffe Gjøl Sørensen
Miljørådgiver, biolog
København, oktober 2007
© UG Sørensen Consult
Overgaden Oven Vandet 68, 2
DK-1415 København K
Telefon (45) 32 57 42 10
Mobil (45) 24 21 42 21
E-mail: ugs@post7.tele.dk
Fotos uden angivelse af fotograf er taget af forfatteren – på nær hovedparten af billederne i
appendiks 3, der er taget af Jens Vinge (Aalborg Kommune)
Indholdsfortegnelse
Indledning………………………………………………………………………….. 5
Tak…………………………………………………………………………………. 5
Resume…………………………………………………………………………….. 6
Projektets start……………………………………………………………………… 7
Konklusioner……………………………………………………………………….. 8
Bestandsudvikling for Vildokser………………………………............................... 12
Bestandsudvikling for Konik-heste ……………………………………………….. 16
Noter om Vildokserne og Konik-hestene ved Knarmou…………………………... 17
Administrative forhold ved Knarmou Strandenge………………………………… 19
Luftfoto af indhegningen………………………………………………………….. 20
Langsigtede mål for naturplejen af Knarmou Strandenge………………………… 21
Evaluering af Knarmou Strandenge som græsningsareal…………………………. 23
Landskabsudvikling igennem 125 år……………………………………………… 31
Litteratur………………………………………………………............................... 34
Oversigt over appendikser………………………………………………………… 35
Appendiks 1-16……………………………………………………………………. 36-59
Summary…………………………………………………………………………... 60
2

Vildokser og konik-heste ved Knarmou Strandenge
3

Indledning
Nordjyllands Amt tog initiativ til projektet i 2003 med henblik på dels at afprøve vildkvæg og
vildheste til naturpleje i Danmark og dels at starte dansk avl af vildkvæg. I forbindelse med den
politiske omlægning efter kommunalreformen med nedlæggelse af amterne og oprettelse af større
kommuner er ansvaret for projektet overgået til Aalborg Kommune.
Græsningsprojektet er enestående i Danmark ved, at der arbejdes med store græssende dyr, der
alene er tiltænkt en rolle i naturforvaltningen.
I denne rapport sammenstilles faktuelle oplysninger om projektet siden starten med henblik på at
danne grundlag for fastlæggelse projektets fremtidige forvaltning. Rapporten omfatter følgende:
1. Projektets start
2. Konklusioner
3. Bestandsudvikling for Vildokser
4. Bestandsudvikling for Konik-heste
5. Noter om Vildokserne og Konik-hestene ved Knarmou
6. Administrative forhold ved Knarmou Strandenge
7. Langsigtede mål for naturplejen af Knarmou Strandenge
8. Evaluering af Knarmou Strandenge som græsningsareal
9. Landskabsudvikling igennem 125 år
Desuden fremlægges grundmaterialet og supplerende oplysninger i appendikserne 1-16
Et første udkast til rapporten har været benyttet som oplæg til en workshop for at udarbejde en
række anbefalinger til Aalborg Kommunes fremtidige drift af projektet. Workshoppen blev afholdt
8 oktober 2007 (15-18) på Lille Vildmose Centret med deltagelse af Kim Friis Egefjord (Skov- og
Naturstyrelsen), Hans Peter Hansen (Vildmosetilsynet), Willy Jørgensen (Danmarks
Naturfredningsforening), Jan Kunstmann (Nepenthes), Bent Nielsen (Lille Vildmose Centret), Lars
Møller Nielsen (Aage V Jensens Fond), Anne Marie Steffensen (Jammerbugt Kommune), Uffe Gjøl
Sørensen (konsulent), Karsten Thomsen (Nepenthes) samt for Aalborg Kommune: Anne Marie
Overgård Jensen, Lone Godske og Jens Vinge.
Tak
Bent Nielsen (Lille Vildmose Centret) og Hans Peter Hansen (Vildmosetilsynet) har stået for det
daglige tilsyn med vildokserne og vildhestene - deres detaljerede indsigt og engagement omkring
projektet har været en uvurderlig kilde til informationer ● Kort- og Matrikelstyrelsen gav adgang til
at studere luftfotos ● Beskrivelsen af området er baseret på oplysninger fra Birgit & Peter Knudsen,
Bjarke Huus Jensen, Hans Peter Hansen, Bent Nielsen, Thorkild Lund, Peter Larsen samt egne
feltbesøg og analyser af kort og luftfotos ● Peter Friis Møller hjalp med kopi af den relevante del af
1924-driftsplanen for Tofte Skov (Lindenborg Gods) ● Margret Bunzel-Drücke har leveret
anbefalinger omkring et fortsat avlsprojekt for vildokserne ● Karsten Thomsen har kommenteret
udkastet til rapporten ● Jens Vinge og Lone Godske, begge Aalborg kommune, har været
overordnet ansvarlige for projektet og takkes for løbende bistand, diskussioner og vejledning. Jens
Vinge har taget hovedparten af billederne af Vildokserne i appendiks 3.
5

Resume:
Rapporten beskriver de første fire sæsoner med vildokser og Konik-heste på lokaliteten Knarmou
Strandenge. Projektet startes af Nordjyllands Amt med henblik på at afprøve disse stor græsædere i
naturplejen. Aalborg kommune har overtaget ansvaret for projektet efter amtets nedlæggelse.
Projektet har overordnet været en succes. Konklusionerne fra rapporten er samlet på side 7-10. I
december 2003 importeres 9 vildokser og tre Konik-heste fra Tyskland. Dyrene har klaret sig godt i
området med jævnt stigende bestande. Der er i perioden født 27 levedygtige kalve og 3 levedygtige føl.
Der er samtidigt udgået 12 vildokser men ingen Konik-heste, hvorfor bestanden i oktober 2007
udgjordes af 24 vildokser og 6 Konik-heste. Af disse går 15 vildokser og de 6 Konik-heste i
indhegningen på Knarmou Strandenge, mens hhv. 7 og 2 vildokser er flyttet til nærliggende
græsningsområder i Lille Vildmose.
Knarmou strandenge evalueres som et græsningsareal, der er meget velegnet til at demonstrere en
række af de perspektiver indenfor naturplejen, der begrunder en reintroduktion af store græsædere, dvs.
dynamik og de store græsæderes påvirkning af vegetationen. Dette skyldes, at indhegningen omfatter tre
delområder i hvert sit stadie af tilgroning efter ophørt landbrugsmæssig udnyttelse. Engene (28 ha)
langs kysten mod nordøst har været i benyttet til sommergræsning eller høslet indtil 2001, vest herfor
ligger et i dag delvist krat og skovbevokset areal (16 ha), der var marker i omdrift frem til 1954-55 og
længst om syd fremstår området som en tæt skov (3½ ha) som følge af en fri tilgroning gennem mere
end 70 år.
Det vil være en styrkelse af projektet, hvis der kan inddrages andre arealer – enten i tilknytning til
græsningsparcellen eller indenfor kort afstand. Sådanne arealer kunne med fordel indeholde andre
skovtyper og andre jordbundsforhold (højde, fugtighed, bonitet).
Vildokserne og Konik-hestene har i løbet af de første fire sæsoner demonstreret den forventede
markante påvirkning af vegetationen indenfor indhegningen. Strandengene er blevet kortgræssede og
dyrenes tilstedeværelse er med til at fastholde området som en værdifuld ynglelokalitet for vadefugle.
Fortrinsvis i vinterhalvåret indgår bark, grene og kviste i dyrenes kost, og det giver meget synlige
effekter på træer og buske. Rønnebærtræer og delvist vild-æble bliver afbarket og langt hovedparten af
disse arter må forventes at gå ud. For andre hyppige træarter (eg, birk, pil og bævreasp) er dyrenes
udnyttelse begrænset til unge træer, hvor både bark, grene, kviste og blade ædes.
Udviklingen af landskabet i nærområdet af græsningsparcellen har gennem de sidste 125 år ændret sig
fra en åbent, næsten træløst landbrugsland til et i dag overvejende træbevokset areal enten gennem
nåletræsplantager elle i en fri tilgroning af fortrinsvis løvtræer.
Avlsprojektet af vildokserne er kun delvist blevet udviklet. I løbet af det første 1½ år udgår begge
ungtyre, der tiltænkt at afløse den første føretyr. Projektet har følgelig en afgørende opgave i at få fat i
en ny tyr. Desuden skal der fastlægges principper for tilvælgelse og fravælgelse af dyr. Der fremlægges
anbefalinger ud fra tyske erfaringer med et tilsvarende avlsprojekt.
Rapporten dokumenterer større praktiske aktiviteter ved etablering og drift af græsningsprojektet
(appendiks 1) og giver status for hver enkel vildokse inklusiv fotodokumentation for alle dyr, der endnu
er del af projektet (appendiks 3).
6

1. Projektets start
Projektet blev igangsat af Naturkontoret under Nordjyllands Amt i 2003. Projektet havde
’dels til formål at afprøve vildkvæg og vildheste til naturpleje i Danmark og dels at opstarte
dansk avl af Vildkvæg’.
Den ekstensive helårsgræsning ved vildkvæg og vildheste ’ventes at føre til en mere varieret
vegetation på grund af det lave græsningstryk, hvor flere urter får mulighed for at vokse op
og blomstre til glæde for insekter og andre dyr. De visnende planter vil være en væsentlig
del af fødegrundlaget for dyrene om vinteren, så tilskudsfordring begrænses. Samlet set
forventes ekstensiv helårsgræsning at bidrage til en større biologisk mangfoldighed i
projektområdet’. Det hedder endvidere, projektet skal ’efterligne naturlige forhold med
samgræsning af vildkvæg og –heste, som den oprindeligt foregik før dyrene blev udryddet
fra den europæiske natur’.
Om det planlagte avlsprojekt hedder det, at ’Uroksen, som ikke længere findes i sin
oprindelige form, er stamfaderen til europæisk kvæg og levede vildt indtil for knap 400 år
siden. Teoretisk set vil urokselignende kvæg derfor være ideelt til naturpleje, da uroksen
tidligere var en del af den europæiske natur. Det formodes, at langt de fleste af uroksens
oprindelige gener og tilhørende egenskaber fortsat findes i nutiden kvæg, for eksempel i de
gamle robuste racer som Skotsk Højlandskvæg, Galloway m.fl., og at det er muligt at samle
urokse-egenskaberne i én kvægrace igen’.
Avlsprojektet blev planlagt i samarbejde med to tyske naturplejeorganisationer, ABU
(Arbeitsgeneinschaft Biologisher Umweltschutz) og SALIX og var således en fortsættelse af
et allerede igangsat tysk avlsprojekt. Der blev forventet mulighed for at udveksle og
videresælge avlsdyr til andre ’urokseavlere’ i Europa. Der blev endelig forventet en
mulighed for at producere kvalitetskød, idet dyr som ikke opfylder de opstillede avlskriterier
kan sælges.
Oversigt over praktiske aktiviteter i forbindelse med projektets etablering og hidtidige
gennemførelse fremgår af appendiks 1.
Vildkvæg og Konikheste har en synlig påvirkning af trævegetationen efter vinterens afbidning af rønnebærtræernes
bark
7

2. Konklusioner
Knarmou Strandenge som levested for vildokser og vildheste:
Vildokserne:
Vildokserne har klaret sig godt på Knarmou Strandenge. Bestanden har været jævnt stigende
fra de indførte 9 dyr til pt. 24 dyr.
Vildokserne har haft en meget fin produktion, idet i alt 27 kalve er blevet født,
gennemsnitligt en kalv per ko om året. Det indikerer, at der er rigeligt med føde (inkl.
vinterfodring), hvilket giver dyrene god kondition til at gennemføre den hårde belastning at
få en kalv hvert år. Vinterfodringen er mere omfattende end oprindeligt planlagt.
12 dyr er taget ud af bestanden siden starten; den væsentligste årsag skyldes fjernelser af dyr
(8) efter forvaltningsmæssige beslutninger (heraf 6 solgt til konsum). Der har været to
dødfødte kalve (efterfølgende transporten fra Tyskland) og to kalve, der er omkommet af
naturlige årsager.
Der er i henhold til lovregel herom opført de forskriftmæssige læskure, men de bliver ikke
benyttet.
Vildokserne har delvist fungeret som en halvvild dyrebestand, hvor der alene har været en
minimal kontakt til mennesker gennem det professionelle tilsyn. Den manglende adgang til
området, dyrenes egen adfærd og givetvis understøttet af dyrenes udseende (imponerende
horn m.v.) har ikke givet anledning til tilvænning til publikum – men dog med det daglige
tilsyn som en undtagelse.
Øremærkningen for en fritlevende bestand af vildokser har vist sig at være særdeles
arbejdskrævende. Under de givne betingelser med en lille bestand indenfor et velafgrænset
område og med karakter af et pionerprojekt er der dog næppe grundlag for at søge om
undtagelse for mærkningsreglerne.
Forvaltningen af det halvvilde kvæg kræver fra tid til anden en ekstraordinær indsats, f.eks. i
forbindelse med indfangning, anvendelse af bedøvelse m.v. Det vil være en styrkelse af
projektet, hvis der kunne inddrages andre arealer til projektet – enten i tilknytning til
parcellen eller indenfor kort afstand – og som desuden kunne indeholde andre landskabelige
forhold f.eks. andre skovtyper eller andre jordbundsforhold (højde, fugtighed, bonitet).
Vild-hestene:
De tre indførte Konik-heste har umiddelbart klaret sig godt i området efter en vis tilvænning.
En af hopperne har dog én gang været i alvorlige problemer og var formodentlig
omkommet, hvis ikke der var blevet grebet ind.
Hestene har haft stærkt varierende yngelsucces. Det er kun i et år (2006) er lykkedes begge
hopper at få levedygtige føl. Et nyt føl er født i september 2007.
8

Hestene har i begrænset omfang benyttet de opsatte læskure.
Det er nævnt fra flere sider, at området er for fugtigt til hestene bl.a. at de ikke slider deres
hove tilstrækkeligt på den generelt bløde jord. Udover den ene hoppe, der blev midlertidigt
udtaget af bestanden, er der dog ikke sket pleje af hestene hove. Hestene ser dog
umiddelbart velfungerende ud.
Hestene har især i starten haft en tilværelse som halvvildt levende dyr på friland, men fra tid
til anden har der været kontakt mellem besøgende og hestene, der f.eks. også er blevet set
håndfodret hen over hegnet – selvom der ikke er adgang til området og fodring udtrykkeligt
ikke er tilladt. Hestene har derfor en tydeligere tilvænning til mennesker herunder det
daglige tilsyn.
Naturpleje gennem helårsgræsning:
Vildokserne og vildhestene har allerede i løbet af de første fire sæsoner demonstreret en
markant påvirkning af træerne i bevoksningen, især som et resultat af deres fødesøgning
under den kolde tid af året. Dette ses både ved afbarkning af træer og afbidning af grene og
kviste på unge træer.
Påvirkningen varierer fra træart til træ-art. Mest udpræget påvirkning er der af rønnebær og
abild (vild æble). Dyrene æder barken af såvel store som små træer og de to arter vil blive
reduceret i antal og kan evt. helt forsvinde som følge af græsningen i løbet af selv et kort
åremål. Begge arter er dog gode til a nykolonisere et område, og de vil ikke have svært ved
at komme tilbage igen ved f.eks. i en periode at have et mindre græsningstryk. Ligeledes har
dyrene også en markant påvirkning af unge egetræer; generelt er alle unge træer påvirket af
dyrenes græsning, mens der kun er lidt eller ingen påvirkning af gamle pilebuske,
birketræer, elle- og egetræer.
Naturen omfattet af indhegningen på Knarmou Strandenge har en forhistorie, som det har
været mulig at skitsere for de seneste ca. 125 år. Området er et godt eksempel på en
landskabsudvikling med ensidig tilgroning, som præger en stor del af den danske natur.
Disse forhold giver området meget store kvaliteter for et projekt om at introducere store
græsædere med henblik på at skabe fornyet landskabelig dynamik med mere lysåbne
naturtyper.
Knarmou Strandenge er gennem den beskrevne periode blevet ændret fra at være del af et
træløst og udpræget landbrugsland til nu at ligge i et overvejende træbevokset landskab med
ophørt landbrugsmæssig udnyttelse – både indenfor den nuværende indhegning og i dennes
nærområde. Ekstensiveringen af landbrugsdriften er indenfor indhegningen sket i tre
omgange, og det afspejler i de tre delområder, der har været under tilgroning i hhv. 6-7 år,
50-55 år og mindst 70-75 år.
De tre forskellige tilgronings-scenarier bidrager på hver sin vis til at belyse effekten af
dyrenes tilstedeværelse og er derfor værdifulde for projektet. Der er en sæson betinget
sammenhæng mellem trævæksten og hvor dyrene befinder sig. De er mest på de åbne enge i
9

sommerhalvåret og mest i de træbevoksede områder i vinterhalvåret. Denne variation har en
nær sammenhæng med fødeudbuddet, men den er givetvis også relateret til fugtigheden i
jordbunden. Det kystnære Knarmou Strandenge er generelt lavtliggende land (under 5 m
over havet) og indenfor denne begrænsede variation opholder dyrenes sig i vinterhalvåret
mest på de højeste beliggende arealer.
Det havde været interessant, hvis indhegningen både havde været større, havde udvist endnu
større variation i højdeforhold og evt. mulighed for dyrene til at søge andre skovtyper. Hvis
der kan findes mulighed for en udvidelse af græsningsprojektet bør overvejelser om sådanne
forhold indgå.
Det var oprindeligt planlagt at hele delområdet II (skovbevokset efter den ældste tilgroning)
skulle have været inddraget i indhegningen. Kun den nordlige del (ca. 30 %) blev inkluderet,
Denne begrænsning skete ud fra en anerkendelse af, at en løvskov i en fri tilgroning helt
uden påvirkning af store græsædere (kronhjorte indenfor hegnet, kvæg udenfor) generelt er
manglende i hele Tofte Skov området. Det vurderes derfor rigtigt at fastholde den sydlige
del af delområde II som et slags referenceområde uden afgræsning, men samtidigt at
fastholde den nordlige del indenfor indhegningen.
Der vil efter løvfald blive startet en standardiseret registrering af vegetationens tæthed. Dette
vil ske v.hj.a. en relativ metode, der ved fremtidige gentagelser vil give en indeks-værdi for
vegetations tæthed.
En beskrivelse af de tunge dyrs øvrige påvirkning af området indgår ikke i det planlagte
feltarbejde (slitage, optræden af grønsvær m.v.). Det anbefales også, at der gennemføres
feltundersøgelser af effekter på flora og fauna i øvrigt.
Avlsprojektet
Vildokserne:
Projektet har for taget sit udgangspunkt i et tysk forsøg på at fremavle en mere urokse-
lignende kvægtype ud fra Heck-kvæg. Da Heck-kvæget har vist sig at trives på lokaliteten er
der et godt grundlag for at tage beslutning om den fremtidige forvaltning af avlsprojektet.
Det bør også bemærkes, at kalveproduktionen har været i top under hele projektet.
Avlsprojektet er ikke blevet fuldt udviklet i de første år. Der er to forhold at bemærke:
1. Den samme tyr har været fastholdt i alle fire sæsoner. Denne tyr er en blanding af Heck
og den gamle italienske avlslinie Chianina med henblik på fra starten at tilføre bestanden
gener med karakterer, der er vurderet vigtige i avlsprojektet. I startflokken var der
inkluderet to unge tyre, der var tiltænkt rollen som kommende avlstyre. Den ene af disse
tyre var en krydsning mellem Heck og Lydia avlslinien (Spansk kamptyr), hvilket ville
have bragt endnu andre gener ind i bestanden. Den yngste tyrekalv var en Heck. Begge
disse tyre udgik desværre i løbet af de første 16 måneder, hvorfor det ikke har været
muligt at foretage den planlagte udskiftning af flokkens styrende tyr. For at undgå indavl
har det i indeværende sæson været nødvendigt at flytte de i yngledygtige kvier født efter
10

2005 til midlertidige udstationeringer i to nærtliggende græsningsområder (hhv 7 og 2
dyr).
For et fortsat avlsarbejde er det følgelig altafgørende at få fat i en ny tyr, og det bør være
en topprioritet og blive en konkret aktivitet i vinteren 2007/08 omfattende følgende:
a. Udtagning af den gamle tyr
b. Anskaffelse af en ny tyr – ideelt 4-5 år gammel.
c. I samme ombæring anskaffelse af 2-3 genetisk distinkte tyrekalve med en alder på 2-
3-4 år, hvilket så at sige vil sikre arvefølgen de næste 8-10 år.
d. Ungtyren af egen avl bør kunne tilbydes i netværket af vildokse-avlere og evt.
benyttes i en udveksling.
Det kan vise sig problematisk i øjeblikket at få fat på en ny tyr fra f.eks. Tyskland, idet
der her er kraftigt eskalerende problemer med en virus, Blue Tongue, der ikke tidligere
har været kendt i Nordeuropa. Virusset angriber kvæg og får, og har i 2006 og 2007
været epidemi-agtig i sin udbredelse i Holland, Belgien, Luxemburg, det vestlige
Tyskland og nordlige Frankrig. Virusset kan dødeligt for op til 25 % af de ramte dyr.
Virusset spredes via en lille flue, men en af måder på at forsøge en inddæmning af
problemerne er strenge restriktioner med transport af dyr. Bluetonge virus er netop
påvist i Danmark (oktober 2007).
2. Der skal fastlægges principper for det egentlige avlsarbejde, dvs. kriterier for både
tilvælgelse og fravælgelsen af dyr. Da der i de første fire sæsoner alene er gennemført en
kontrolleret forvaltning af dyrene er alle potentielle avlsdyr stadig i behold. I appendiks
14 er der anbefalinger fra det tyske moderprojekt til dette projekt.
Vildhestene:
Projektet har valgt at benytte Konik-heste og der er ikke knyttet særlige krav til avlen af
disse. I de første fire sæsoner er der ikke foretaget hverken bevidst regulering af bestanden
eller tilførsel af nye dyr.
Man skal dog være opmærksom på, at området kun kan rumme et meget begrænset antal
heste, hvorfor der ved en fastholdelse af hestene i området skal praktiseres en nøje
forvaltning efter fastlagte kriterier. For at undgå indavl anbefales en regelmæssig udveksling
af dyr med andre bestande.
Da der måske er indicier på, at Konik-hestene måske ikke fungerer optimalt på lokaliteten,
synes vigtigt at tage beslutning om vilkår for en fortsættelse af deres deltagelse i projektet.
Særlige forvaltningsforhold
Der har været en række problemer i forbindelse med øremærkningen og kravet om denne er
stadig grundlag for en årlig, omkostningstung aktivitet. Forhold vedr. øremærkningen har
dog ikke været en del af dette projekt.
11

3. Bestandsudvikling for vildokserne
Startbestanden af vildokserne på 9 dyr ankom i december 2003. De blev alle udsat i
indhegningen ved Knarmou. Flokken var alsidigt sammensat af dyr fra 5 tyske besætninger
(en besætning leverede 3 dyr (tyr, ungtyr, ko), en besætning leverede to dyr (alle køer) og 4
besætninger hver et dyr (3 køer, en tyrekalv).
Bestanden har siden haft en konstant tilvækst og var i sommeren 2007 således på 24 dyr (se
appendiks 2). I alt 36 dyr har været del af bestanden, idet der i løbet af de fire sæsoner er
født 27 kalve (se appendiks 3). 12 dyr er taget ud af bestanden siden starten (se appendiks
4). Den nuværende bestand er delt mellem tre græsningsparceller: 15 dyr i indhegningen ved
Knarmou, 2 dyr ved Lille Vildmose Centret og syv dyr på græsmark i Fennerne (Lille
Vildmose). Bestandsudvikling (tilgang, fragang) fremgår af nedenstående diagrammer:
Antal/Number
30
25
20
15
10
5
0
Vildokser/Wild cattle Bestand/Population
2003 2004 2005
År/Year
2006 2007
Center
Fenner
Knarmou
12
Antal/Num ber
30
25
20
15
10
5
0
Afgang af dyr/Animals taken out
2003 2004 2005
År/Year
2006 2007
Kalv
Ungdyr
Voksen
Denne oprindelige sending på 9 dyr bestod af en yngledygtig tyr, 5 yngledygtige køer, en
ung tyr, en kvie (der var blevet løbet) samt en tyrekalv fra samme år. Fire køer og en kvie
var drægtige ved ankomsten. En ko (nr. 9) var ikke blevet løbet.
Bestanden fik i de første to år (2004-05) lov at udvikle sig indenfor indhegningen ved
Knarmou. Tre af de oprindelige dyr udgik af bestanden i denne startperiode, en tyrekalv dør
(2004) og to voksen dyr tages ud (2005). Der blev i samme periode født 11 kalve – de 5 i
2004 (to dødfødte) og 6 i 2005. Begge dødfødte kalve i den første sæson havde unge køer
som moderdyr (den ene med sikkerhed førstegangsfødende). Det er nærliggende at tilskrive
de dødfundne kalve til den stress-situation, som moderkørerne havde været udsat for i
forbindelse med karantæne og transport fra Tyskland samt tilvænning til et nyt levested.
Efter de to første år var bestanden steget fra 9 til 15 dyr.
I 2006 fortsatte den gunstige udvikling, idet der blev født ikke mindre end 9 kalve. For
første gang gennemførtes om efteråret en mindre regulering i antallet af dyr, idet to
tyrekalve fra året før tages ud til slagtning. Bestanden er ved årets afslutning på 22 dyr.
I foråret 2007 blev der født 7 kalve i løbet af foråret. I samme periode var der afgang af en
kalv fra året før, der i det tidlige forår blev fundet druknet. Ved midsommertiden blev den
første mere omfattende regulering gennemført af i alt 9 dyr: En ko og sin kalv blev flyttet til
Vildmosecentret, og 7 dyr (2 køer, 4 kvier og en årskalv) blev flyttet til en parcel på

Fennerne (Lille Vildmose). Desuden udtages fire tyrekalv helt og sælges til levebrug (to 3års
og to 2-års).
Produktionsforhold
Køerne bliver kønsmodne senest efter 18 måneder og er således alle voksne i deres tredje
leveår. Afhængigt at fødetidspunktet vil enkelte kviekalve kunne nå at blive kønsmodne i
deres andet leveår. Antallet af køer, der har været aktive i avlsprojektet, har derfor været 5
(en (nr. 9) var ikke blevet løbet), 5, 8 og 9 i de fire ynglesæsoner, dvs. i alt 27 mulige
yngleforsøg. I løbet af de fire sæsoner er der blevet født i alt 27 kalve, hvoraf to har været
dødfødte (7 %, begge i det første år 2004). Som hovedregel føder en ko en kalv, men der har
dog allerede været to hold tvillinger (samme ko i både 2005 og 2006). Se tabel 1.
Tabel 1.
Fødselsresultat Antal køer %
Ikke befrugtet 2 7
Befrugtet Dødfødt 2 7
En kalv 21 78
Tvillinger 2 7
I alt 27 99
Set over hele perioden blev der født en kalv/ko/år. I det første år er der p.gr.a. de to dødfødte
kalve kun et gennemsnit på 0,5 levende kalv/ko. Men siden har der været en endog særdeles
god produktion med 0,8-1,2 kalv/ko/år, gennemsnittet er præcist 1 kalv/ko/år. Se tabel 2.
Tabel 2.
2004 2005 2006 2007 I alt
Løbne køer 5 5 8 9 27
Kalve Dødfødte 2 2
Levende 3 6 9 7 25
Levedygtig kalv/ko 0,5 1,2 1,1 0,8 1,0
De unge køer (3-5-års) har med 0,71 kalv/ko en dårlige produktion end de ældre køer (6 år
eller ældre) med 1,08 kalv/ko. Det er helt som forventet.
Tre kviekalve født i Danmark har været førstegangsfødende i deres tredje leveår. De har
kælvet i en alder af 714-778 dage (dvs. gns. 24½ måned gamle). Med en drægtighedsperiode
sat til gennemsnitligt 284 dage er de blevet løbet i alder af 430-494 dage, dvs. i gennemsnit
15,1 måned efter deres egen fødsel.
For køer med flere fødsler er der gennemsnitligt 364 dage mellem fødslerne, men med stor
variation (306-428 dage). Langt hovedparten af køerne føder efter 308-369 dage, men der er
tre undtagelser over 400 dage: Efter ankomståret føder to køer i 2005 efter hhv 428 dage og
416 dage, og dette afspejler sikkert stress-situationen efter transporten fra Tyskland. Den
sidste undtagelse er ko nr. 4 der i 2007 føder efter 417 dage, men hun har de to foregående
år haft tvillinger, hvilket givetvis har tæret på kræfterne.
13

Ser man på tidspunkter for hvor hurtigt efter en fødsel en ko bliver løbet igen, så sker det
gennemsnitligt efter 80 dage – men med stor variation (24-144 dage). En ko har en cyklus
på ca. 3 uger, så i et tilfælde er en ko blevet løbet ved førstkommende lejlighed efter en
fødsel.
Køerne har fortrinsvis kælvet i marts-april men med yderdatoerne 28/2 og 5/6. Se
nedenstående diagram. Der er dog stor spredning imellem årene og der er måske en tendens
mod et lidt tidligere kælvningstidspunkt igennem de fire år. I 2004 er kælvningerne
naturligvis bestemt af tidspunktet for befrugtningen i Tyskland. De tre levendefødte kalve
fødes indenfor en meget kort periode (15/3-15/4). I 2005 fødes 5 kalve igen indenfor en kort
periode (19/3-4/4) og en enkelt sen fødsel derefter (5/6). I 2006 er der lidt større spredning
for 8 kalve (14/3-8/4) og en enkelt senere fødsel (13/5). I 2007 er der for de første 6 kalve en
meget stor spredning (28/2-21/4) og derefter igen en enkelt sen fødsel 25/5.
10
9
8
Antal
7
6
5
4
3
2
1
0
Kælvingstidspunkter
Januar Februar Marts April Maj Juni
Af de 27 kalve er kønnet kendt fra de 26 (en dødfødt kalv kunne ikke kønsbestemmes), og
de fordeler sig med 10 tyrekalve og 16 kviekalve, se tabel 3.
Der har som nævnt været to dødfødte kalve det første år, men alle levendefødte kalve har
klaret sig fint igennem den første tid. Vejrmæssigt har de fire kælvesæsoner ikke budt på de
helt kolde perioder om end den tidligst fødte kalv i 2007 kom til verden efter en snestorm
(28/2). Der er således umiddelbart intet der tyder på, at kvæget ikke er tilpasset de øjeblikket
fremherskende vintre.
De 27 kalve udviser som ventet stor variation i deres udseende. Kalvene er ved fødslen
ensfarvet gullige, men skifter derefter gradvis til deres blivende farver. Heck-køer er typisk
mørke brune eller sorte og med lys rygstribe og hvidt omkring mulen. En heck-tyr er større
end koen og er typisk sort i pelsen med en lys rygstribe. Da Heck-racen er en blandings-race
vil der kunne være latente gener for andre farvetyper end de typiske. Da dette projekt
ydermere et startet som et forsøg på at medvirke til en videreudvikling af heck-kvæg er der
bevidst startet med en tyr, der nok har en heck-tyr som far men som mor en ko af en
oprindelig italiensk trækdyr-race. Denne race, Chianina, er karakteriseret ved at være
højbenet, hvilket er tillagt som en ønskelig karakter. Men Chianina er samtidig ensfarvet
hvidlig i pelsen, så der kan forventes mange lyse kalve.
14
Måned
2004 2004 - dødfødte 2005 2006 2007

For 25 af de 27 kalve er deres farvetype registreret, se tabel. Farvetyperne er klassificeret
efter følgende arbitrære inddeling:
A. Mørk, overvejende sort kalv med
en mere eller mindre tydelige lys
stribe på ryggen
B. Mørk sortbrun kalv med lyse
indslag
C. Overvejende lyst ensfarvet kalv
med lidt tendens mod mørke
partier
D. Lyst ensfarvet kalv (enten gullig
eller hvidlig).
E. Ukendt farvetype
Hovedparten (17 dyr, 68 %) falder indenfor en normal variation af heck-kvæg, hvor de
fordeler sig på to undertyper: 7 meget sorte og 10 mørke med lyse indslag. De resterende
dyr (8 dyr, 32 %) fordeler sig på 3 lyse med mørke indslag og fem helt ensfarvede (3
gullige, 2 hvidlige). Ud fra de fire ynglesæsoner bør der opstilles kriterier for fremtidig
udvælgelse af dyr, jfr. appendiks 14.
Tabel 3.
Farvetyper
Tyre (10) Køer(16) Usp I alt Reg.
typer
2004 2005 2006 2007 2004 2005 2006 2007
%
A Mørk – sort
Mørk – lidt
3 2 2 7 28
B lyst
Ensfarvet lys
2 2 1 2 3 10 40
C – lidt mørkt
Ensfarvet –
1 1 1 3 12
D(gul) gul
Ensfarvet –
1 1 1 3 12
D(hvid) hvid
Ukendt
1 1 2 8
E farvetype 1 1 2 -
I alt 0 5 3 2 4 1 6 5 1 27 100
15

4. Bestandsudvikling for konik-hestene
Bestanden af konik-heste startes i ligesom vildokserne i december 2003 med modtagelsen af
3 dyr – en hingst og to hopper. Dyrene kommer fra en tysk besætning. Hestene er ikke
mærket med synlige øremærker eller andre tydelige kendetegn (men er mærket med
microchips). De to hopper kendes fra hinanden på en lille størrelsesforskel. De kaldes i det
efterfølgende for hhv. hoppe 1 (den større) og hoppe 2 (den mindre).
Der var tale om unge dyr på anskaffelsestidspunktet, som ikke var modne til at yngle den
første sæson i 2004. I 2005 aborterer begge hopper omkring den 1. april. Rester af begge føl
findes i forbindelse med arbejdet med at finde og øremærke kalvene, der fødes i samme
periode. I 2006 føder hoppe 1 et føl (en hingst) 8/4 og hoppe 2 følger efter 13/4, hvor hun
føder sit føl (en hoppe). Begge føl har klaret sig fint.
Under normale forhold vil en hoppe blive
bedækket igen i den første brunstperiode ca. en
måned efter fødslen. Men i november 2006 ses
hoppe 2 blive bedækket af hingsten, og det tyder
på en abort kort tid forinden. I 2007 har hoppe 1
en abort omkring 1. april, hvor der findes et føl,
der er født ca. en måned for tidligt. Hoppe 2 blev
befrugtet i den foregående november og fødte et
levedygtigt føl 29/9. Flokken består i dag af 6
heste.
16
Ant al/Number
7
6
5
4
3
2
1
0
Konik-heste/Konik-horses
2003 2004 2005
År/Year
2006 2007
Voksen Unghest Føl
Fødslerne er fortrinsvis sket omkring 1. april, men med den sidste fødsel (29/9) som en
væsentlig undtagelse. Selv sent fødte føl vil kunne forventes at klare sig igennem vinteren
uden problemer. Erfaringer fra et tilsvarende projekt i Letland er resumeret i appendiks 16.
Konik-hestene ved Knarmou går
som en typisk vildhesteflok - med
en dominerende hingst og en klar
rangorden i flokken. På billedet
nærmer hingsten sig under et besøg
i indhegning for at få overblik over
situationen, mens hver hoppe med
sit føl følger med under stor
opmærksomhed. Det er den største
hoppe (nr. 1) til venstre.

5. Noter om Vildokserne og Konik-hestene ved Knarmou
Tilsynet med vildokserne og Konik-hestene
Tilsynet med Vildokserne og Konik-hestene er siden starten blevet omhyggeligt varetaget af
Hans Peter Hansen (Vildmosetilsynet) og Bent Nielsen (Lille Vildmose Centret). Alle
oplysninger i dette kapitel 7 er helt og holdent baseret på deres oplysninger.
Der er dagligt tilsyn med flokken i vinterhalvåret fra starten af november til hen i april – i de
tidlige forårsmåneder er der ekstra opmærksomhed, idet der skal ses særligt efter nyfødte
kalve og føl. I den resterende del af året er der tilsyn hver anden dag.
Ved et tilsyn findes flokkene og det kontrolleres, at alle dyr ser ud til at trives. Størst indsat
er påkrævet i tiden, hvor køerne kælver og hopperne foler. Særlige indsatser som følge af
tilsynet med dyrene er gennemgået i appendiks 1.
Øremærkning
Der er lovkrav om at alt kvæg i Danmark skal forsynes med unikke øremærker, hvilket
muliggør at alt slagtekvæg nøjagtigt kan henføres til oprindelsesbesætning. Øremærkningen
af de nyfødte kalve skal være foretaget indenfor 20 dage.
Den langt mest effektive måde at øremærke en kalv på har vist sig at ske i de første
levedage, hvor kalven ikke følger moderen men ligger og trykker i vegetationen. En
mærkning kræver dog stadig, at moderkoen forlader kalven, og i den forbindelse er
vinterfodringen en vigtig brik. Når kalven bogstaveligt er gemt i vegetationen er det ikke
nogen enkel opgave at finde den. Det drejer sig stadig om at være hurtig for den mindste lyd
fra kalven får straks moderen og eventuelle andre køer i nærheden til at angribe.
Øremærkningen har i flere gange i sådanne situationer måttet opgives af sikkerhedshensyn.
Der er i løbet af projektet opnået god rutine i denne aktivitet, men det er stadig en meget
tidskrævende indsats, der er nødvendig for at gennemføre øremærkningen.
Fodring
Der bliver fodret hver dag fra slutningen af november. Fodringen har fuldt samme mønster i
alle tre vinter. Der fodres med hø og gives 1-1½ foderenhed om dagen. Foderet gives i
tilslutning til fangstfolden, der er opstillet i på engen sydligst i delområde Ib. Herved gøres
det muligt at benytte fangstfolden effektivt. Fodring i forbindelse med fangstfolden har også
betydning for forholdsvis enkelt at kunne indfange dyr
Iagttagelser af dyrene ved Knarmou:
Vildokserne og Konik-hestene holder altid sammen i hver sin flok, der dog kan være løst
associeret. Konik-hestene gik i starten meget for sig selv.
17

Vildokserne kan i dag ses overalt indenfor indhegningen, men førend der blev lavet en
overgang befæstet med flis over grøften i syd ville de kun meget nødigt besøge den
skovbevoksede del mod vest. I den første vinter benyttede sig mere af den sydlige del.
Vildokserne lærte først i efteråret 2004 at gå over skelgrøften, men siden har de krydset efter
behov og flokken kan i dag træffes over hele indhegningen.
Ved udlægning af foder udviser hingsten tydelig aggression overfor kvæg-flokken og har
derved fastlagt et tydeligt hierarki. Aggressionerne sker gennem bid og er voldsomt overfor
især mindre kalve, der kan blive forfulgt, hvis de ikke når at komme af vejen.
Men i dag er der en tydelig årstidsvariation: I vinterhalvåret opholder dyrene sig fortrinsvist
i den skovbevoksede del, mens de i sommerhalvåret især er ude på strandengen. Året rundt
er græs den foretrukne føde, men de æder også hele tiden af træer og buske men dog med
naturlige sæsonmæssige variationer. Friske knopper er naturligvis et forårsfænomen og det
er meget attraktivt. Okserne kan bevidst gå hen over mindre træer for at tvinge dem til
jorden og gøre knopperne tilgængelige. En anden teknik er at bruge hornene til at tvinge
grene eller mindre træer ned i en højde, hvor de kan ædes. Træernes bark tager de mest fat
på ved midvinter tide, hvor de især opsøger rønnebær og yngre, glatbarkede egetræer. Kviste
af pil vil de også gerne have, mens kviste af birk ikke ser ud til at være voldsomt populære. I
den første sæson tog de en del pilekviste, men det var i hvert fald delvist før den etablerede
overgang gav sikker adgang til den træbevoksede del. Fra græsset begynder at spire om
foråret opholder de sig meste på engen; i den milde vinter 2006/07 betød dette, at de meget
tidligt rykkede på engen. Når græsset spirer mister de straks interessen for høet. I
sommerhalvåret opholder de sig ofte længst mod nordøst ud mod kysten – dette kan evt.
hænge sammen med at de her er mindre plaget af fluer m.v. De undgår generelt
vanddækkede arealer, men kan især i sommertiden vove sig ud i selv meget fugtige områder.
Når en ko skal kælve går ud for sig selv i den tætte bevoksning – og indenfor indhegningen
søger hun ofte til den tætte vegetation i det lille område mod nord, der ligger over 5 m og
derfor naturligt er den tørreste del af indhegningen. De første 1½ dag efter fødslen bliver
kalven i den tætte vegetation, hvor den ligger og trykke når moderkoen f.eks. går efter foder.
På enten tredjedagen eller så senest på fjerdedagen tager koen kalven med ud til flokken.
18

6. Administrative forhold ved Knarmou Strandenge
Det indhegnede område med vildokser og vildheste ligger ud til kysten mellem Dokkedal og
Øster Hurup i Aalborg og Mariager Fjord Kommuner. Den nordlige del af området har
tilhørt Knarmou gårdene, der blev nedlagt i 1955. I den forbindelse bærer dette område
navnet Knarmou strandenge, og da hovedparten af indhegning udgøres heraf foreslås dette
lokalnavn hermed benyttet for hele indhegningen.
Ejendomsforhold: Området består af tre matrikler (matr.nr.e. 1e og 1f Knarmougård, Mou,
Aalborg Kommune & 1b Tofte Skov, Als, Mariagerfjord Kommune), der er privatejede af
Aage V Jensens Fonde.
Beskyttelsesforhold: Området indgår i en fredning af kysten mellem Dokkedal og Toft
Camping (Kendelse afgjort af Overfredningsnævnet den 25. juli 1991, journal nr. 8-70-52-2-
0004-03). Fredningen omfatter landskab samt naturvidenskabelige og rekreative værdier og
er tilknyttet bestemmelser om naturpleje. En plejeplan for den del af områder, der udgør
indhegningen med vildokser, er udarbejdet af Nordjyllands Amt i december 2003.
Området er beliggende i internationalt naturbeskyttelsesområde udpeget som hhv EFfuglebeskyttelsesområde
nr. 2 og EF-habitatområde nr. 15. I henhold til sidstnævnte
vurderes følgende naturtyper forekommer i plejeområdet: Strandenge (1330), Tørre
dværgbusk samfund (heder) (4030). Forekomst af særligt beskyttelseskrævende arter i
henhold til habitatdirektivet (bilag IV) er endnu ikke undersøgt.
Planlægningsmæssig status: Indhegningen omfatter i alt ca. 47,68 ha, der i henhold til
plejeplanen inddeles i tre delområder:
Delområde Ia: Vestlige 1/3-del af den nordlige parcel, der er en mosaik under
fremskreden tilgroning med buske og træer. Området blev
afgræsset/dyrket frem til ca. 1955, hvorefter det overgår til fri tilgroning
i forbindelse med nedlæggelsen af Knarmou gårdene. Arealet er på 16 ha
og den væsentligste del er i dag skovdækket.
Delområde Ib: Østlige 2/3-del af den nordlige parcel, der er et engareal ud mod kysten -
under begyndende tilgroning. Området har senest været benyttet til
græsning fra start 1990erne til 2001 og i årene forinden til høslet.
Arealet er på 28.3 ha.
Delområde II: Den sydlige parcel er skovdækket på nær en smal zone med græs langs
kysten. I henhold til plejeplanen skulle hele dette område have været del
af indhegning, men det vælges ved den fysiske etablering af hegnet alene
at inkludere de nordligste 30 % af parcellen, i alt 3,45 ha. Dvs. 8,13 ha
ikke inddraget i projektet.
De angivne areal-angivelser er fremkommet ved opmålinger fra satellit-kort via hjemmesiden Google Earth.
Relevant national lovgivning: Størstedelen af området er omfattet af naturbeskyttelseslovens
§ 3 om beskyttelse af hede, mose og strandeng. Grøften mellem delområder Ia og Ib samt
skelgrøften lige nord for delområde II er registreret som § 3 vandløb. Delområde II er
omfattet af fredskovsbestemmelser efter skovloven.
19

Kort over projektområdet (luftfoto fra Aalborg kommune)
20

7. Langsigtede mål for naturplejen af Knarmou Strandenge
Plejeplanen for Knarmou Strandenge (Nordjyllands Amt 2003) fastlægger vilkår for plejen.
Fælles for hele området gives der følgende beskrivelse:
Området indhegnes og afgræsses med helårsgræsning, hvorfor de også opføres et læskur og
sikres drikkevand til dyrene. Afgræsningen sker så vidt muligt med en kombination af kvæg
og heste.
De dyr der vil blive anvendt ved plejens start er vildokser og vildheste. Vildhestene er
Konik-heste. Konik heste er meget tæt på den oprindelige vildhest. Vildokserne indgår i et
Europæisk avlsprogram for at avle på oprindelige egenskaber fra uroksen, der uddøde for
400 år siden, men er stamforment til al kvæg. Helårsafgræsning med vildokser og vildhesten
giver en god komplementaritet og vil afstedkomme en mere naturlig afgræsning, der er i
bedre overensstemmelse med naturbevarelse og formodentlig også giver bedre betingelser
for hjemmehørende og sjældne plante og dyrearter.
Tilskudsfodring vil kun finde sted i forbindelse med udbinding og hvis der opstår ekstreme
situationer som tykt snedække eller hidtil usete oversvømmelser eller hvis det af
dyrevelfærdsårsager er påkrævet. Mineraltilskud vurderes ikke nødvendigt da mange af
strandengens planter opkoncentrerer mineraler og salt.
Hegnet er et kraftigt kreaturhegn på 140 cm over terræn og med tre strømførende tråde.
Der anvendes miljøvenligt træ til pælene.
Hegnet placeres i en sådan afstand fra landevejen, at der er plads til en etablering af en
dobbeltrettet cykelsti og evt. udsigtspunkt i delområde Ib (NB: Dette er en skrivefejl, idet
udsigtspunktet ligger i delområde Ia).
Hegnet placeres i en sådan afstand fra kysten, at det kun sjældent påvirkes af opskyllet tang
og ålegræs samt isskruninger.
Læskuret placeres i en lund i delområde Ia.
I overensstemmelse med fredningsbestemmelserne etableres der ikke adgang for publikum i
indhegningen. I stedet arbejdes der på etablering af publikumsfaciliteter uden for hegnet så
dyrene kan iagttages af interesserede. Nogle af disse faciliteter vil kræve dispensation fra
fredningsbestemmelserne og naturbeskyttelsesloven.
Publikumsfaciliteterne anses ikke for en del af plejen eller plejeplanen, men nævnes blot for
fuldstændighed ens skyld.
Der beskrives specifikke formål for alle tre delområder.
Delområde Ia: At genskabe udsigtsforhold mod Kattegat (og at skabe dynamik i opvæksten
af træer – nævnt under formål for delområde II).
Delområde Ib: At fremme den biologiske diversitet ved gennem afgræsning at fremme de
21

konkurrence svage arter i vegetationen og skabe en struktur på engen, der tilgodeser
ynglende og rastende vadefugle. Det var endvidere givet mulighed for at etablere et vandhul
i dette område (der var tiltænkt placeret ud for udsigtspunktet for publikum).
Delområde II: At skabe dynamik i skoven (formålet gælder også de oprindelige lunde i
delområde Ia)
Der kan knyttes følgende bemærkninger til græsningsprojektet foreløbige resultater i lyset af
disse bestemmelser:
Delområde Ia: En begyndende lysåbning af arealet er under hastig udvikling. Afgræsningen
har så markant påvirkning af rønnebærtræer, som findes udbredt i tætte bevoksninger, at
disse må forventes at gå ud. Men også i områder, der ikke er dækket af opvoksende træer, er
der synlig fastholdelse af de lysåbne forhold p.gr.a. afgræsningen.
I forhold til formålet med at genskabe udsigtsforholdene fra vejen mod Kattegat, må det
noteres, at hegnet langs vejen tager hensyn til en mulig etablering af en dobbeltrettet
cykelsti. Afgræsningen vil forståeligt ikke have nogen effekt på den tætte træbevoksning på
det friholdte areal.
Delområde Ib: Der er ikke i sammenhæng med denne rapport gennemført nogen egentlig
monitering af områdets flora og fauna, men under et feltbesøg i forberedelsen af denne
rapport blev det konstateret, at engen i høj grad fungerer som et ekstraordinært fint
yngleområde for vadefugle (se s. 26).
Det påtænkte vandhul er ikke blevet etableret. Der er rigelig og nem adgang til ferskvand
gennem områdets grøfter, hvorfor der ikke ud fra hensyn til dyrene er nødvendigt med et
ekstra vandhul.
Delområde II: Der er begyndende tegn på dynamik i skoven.
På sigt kan det synes oplagt at opstille et formål for plejeindsatsen, der integrerer formålene
for den eksisterende plejeplan og afgræsningsprojektet til en fælles, langsigtet
formålsbeskrivelse. Et bud på et sådant langsigtet mål for plejeområdet er følgende:
At sikre gunstig bevaringsstatus for Knarmou Strandenge ved at genskabe og fastholde et
lysåbent og artsrigt kystnært landskab med en mosaik af strandeng, eng, løvskov, krat og
overdrev i en fri dynamik skabt af en fler-arts afgræsning – både introducerede store
græsædere (Vildokse, Konik-hest) og naturligt forekommende arter (rådyr, hare, evt.
vildsvin og kronhjort). Det lysåbne landskab vil sikre fri udsigt fra vejen mod Kattegat.
I forvaltningssammenhæng kunne der desuden formuleres følgende delmål:
a. At demonstrere potentialet for bedre sikring af biodiversitet ved
introduktion af helårsgræsning af kvæg og heste.
b. At udvikle erfaringer med forvaltningsvilkår for anvendelse af
helårsgræsning og dermed bidrage til at udvikle mere naturnær
naturpleje (i Aalborg Kommune og andre kommuner)
c. At deltage i et internationalt avlsprojekt for vildokser.
22

8. Evaluering af Knarmou strandenge som græsningsareal
Anvendelse af vildokser og konik-heste i naturplejen har til formål at genskabe nogle af de
dynamiske elementer, der har været fremherskende i den oprindelige natur. Forhold som
afgræsning i vinterhalvåret, dvs. udenfor sommerens vækstsæson med overskud af
tilgængelig føde, hvor dyrene vil få noget af deres føde fra grene, knopper og bark, ligesom
tilstedeværelsen af store og tunge dyr igennem hele året giver en anden naturlig slitage af
området – græstørven kan trædes op o. lign. variation i landskabet. Frisk gødning året rundt
er også medvirkende til at skabe nye små levesteder, der er vigtige for svampe, insekter mv.
Alt sammen er det medvirkende til at (gen)skabe levesteder for mange arter af planter og
mindre dyr.
Indhegningen ved Knarmou Strandenge illustrerer meget fint en række af de perspektiver,
der arbejdes med i denne type græsningsprojekter, idet de tre delområder udviser hvert sit
stadie i en tilgroningsproces efter ophørt landbrugsdrift: Fuldstændig skovdækket i syd
(delområde II), skov under opvækst mod nordvest (delområde Ia) og enge/strandenge under
begyndende tilgroning mod nordøst (delområde Ib). De tre elementer fremgår tydeligt af
nedenstående luftfoto fra 2000 (og se nærmere i gennemgangen af landskabsudviklingen i
næsten afsnit).
Foto: Nordjyllands Amt. 2000.
23

Fuldstændig skovdækket (mindst 70 års tilgroning, delområde II i syd):
Dette område har været i hvert fald været delvist opdyrket, men dette ophører eller aftager
fra nedlæggelsen af Kragelundsgårdene omkring 1935 (Birgit og Peter Knudsen, mundtligt).
I ’Taksationsprotokol og Beskrivelse af Lindeborg Skovdistrikt 1924’ beskrives området i al
sin enkelhed med ordet ’slette’ (Peter Friis Møller, pers. medd.). Så sent som i 1940’erne
blev der endnu dyrket kartofler i området, som i øvrigt fremstod som åben hede med
begyndende opvækst af træer – men stadig med frit udsyn til havet overalt fra vejen (Åse &
Niels Peter Jensen (Øster Hurup), mundtligt til Thorkild Lund). Hvad der ikke var opdyrket
har signatur som hede på det tidligste kort (appendiks 6). Der er nogle få partier med lyng
tilbage ligesom der endnu kan findes enkelte meget gamle og store enebærbuske, der er på
nippet til at blive skygget helt bort. Hvornår opdyrkningen helt præcist ophører, er uvist.
Men træerne har fået lov at vokse op for mindst 70 år siden. Grøfter mellem de små
opdyrkede jordlodder kan stadig ses i området. Tilgroningen synes at være startet langs disse
grøfter, hvilket sikkert kan tilskrives at den veldrænede jord langs grøfterne har budt på de
bedste spiringsbetingelser. Om der har været plantet træer i området er uvist, men
opvæksten skyldes fortrinsvis naturlig indvandring tværs over vejen og afspejles af en meget
varieret arts sammensætning, der er domineret af løvtræer men som længst mod syd har
enkelte nåletræer. Den lavere liggende strandeng langs kysten var endnu i drift frem til ca.
1970 (Birgit & Peter Knudsen, mundtligt) og dens tilgroning med f.eks. pilebuske må derfor
først være startet på dette tidspunkt og er måske endnu ikke afsluttet. Delområde II fremstår
i dag som en tæt skov med en tilgroet, langgræsset strandeng ud mod kysten.
Den andel af skoven, der er inkluderet i græsningen fremstår ret ensartet med en tydelig
zonering; på de tørre og højest beliggende område (op mod vejen) er der overvejende
egeskov med indslag af birk og røn. Skoven er her tæt og mørk – bortset fra skovbrynet står
de enkelte træer med en lille krone og slanke stammer uden sidegrene. En stikrøve-opmåling
af de tre dominerende træarter (se appendiks 15) viser en markant skæv aldersfordeling af
ege- og birketræer, idet træer under 10 cm i diameter helt mangler. Rønnebærtræerne har i
modsætning hertil en dominans af unge træer. Disse står typisk i meget tætte bevoksninger,
hvilket må afspejle denne træarts hurtige kolonisering og opvækst, når der er opstået
lysåbninger i den tætte skov (formodentlig som følge af lejlighedsvis plukhugst eller
naturlig henfald af træer, der er døde).
Antal
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Delområde II - fordeling af diameter af tre
løvtræer
10 20 30 40 50 60 70 80
Maksimumsværdi (cm) i størrelseskategorier
Eg Birk Røn
24

Så snart fugtigheden i jordbunden stiger ud mod kysten tager birken over som det
dominerende træ – i de vådeste partier sammen med pil ligesom pilebuskene tager over i det
yderste skovbryn. Saltpåvirkning fra oversvømmelser under/efter vinterstorme har givetvis
også en indflydelse på hvor tæt på kysten de enkelte træarter vokser – med pil som den mest
salttolerante.
Skelgrøften mellem delområde Ia/Ib og II har store elletræer på begge sider. Længst mod
vest op ad vejen er elletræerne markant ældst (kan ses allerede på luftfoto fra 1945). På
sydsiden af grøften er der også egetræer næsten helt ud til strandengen.
Der er i dag en naturlig afgræsning fra rådyr, men hvornår rådyret er indvandret er ikke
kendt. Rådyrets eventuelle påvirkning vurderes dog at have været minimal i løbet af
tilgroningsperioden. Strandengen var seneste afgræsset af får.
Delområdet II fremstår i dag som et område, der har gennemgået en ensidig tilgroning uden
medvirken af store græsædere. Skoven er derfor tæt og mørk og alle arter, der er afhængig af
mere lysåbne forhold må enten være forsvundet eller er kraftigt på retur. Det er interessant at
bemærke, at skovbrynet er meget tæt på kysten og dermed at den naturlige strandeng er
yderst smal.
Som udgangspunkt for genintroduktionen af store græsædere er der tale om en etableret
skov, hvor langt hovedparten af træerne er vokset langt over græsædernes bidehøjde og hvor
skovens selvforyngelse bogstaveligt er skygget bort p.gr.a. træernes tæthed. På den tørre del
(egeskoven) har græsædernes påvirkning allerede været markant. Underskoven er næsten
helt fjernet og alle rønnebærtræer og delvist enkelte gamle vildæbler er afbarket og må
forventes at gå ud. Der sker således en markant lysåbning i denne del af skoven. Der kan
findes enkelte helt små, nyspirede egetræer i kanten bevoksningen, hvilket måske er et
resultat af græsningen. Med sin ret ensartede aldersstruktur vil skoven dog fortsat være
generelt mørk, da især egetræerne står tæt og har små, tætte kroner.
Skov i opvækst (50 års tilgroning, delområde Ia):
Opdyrkningen af dette område ophører meget præcist omkring 1954-55, hvor Knarmougårdene
nedlægges og ejeren (Lindenborg Gods) beslutter at lade området overgå til en
tilgroning (Birgit og Peter Knudsen mundtligt). På det tidspunkt (jfr. luftfoto fra 1954)
består delområdet af en mosaik af græsmarker, dyrkede marker og et mindre område under
begyndende tilgroning. Sidstnævnte sker på en lille parcel, der omfattende den højest
beliggende del af hele indhegningen; præcist det område er på det ældste kort er angivet som
hede. Tilgroningen sker tydeligvis i rækker og afspejler formodentligt en opdyrkning, som
er blevet indstillet. Ligesom det kunne konstateres i delområde II er der spor af grøfter,
hvilket kan forklare at rækkestrukturen, idet drænforholdene langs grøfterne har begunstiget
opvæksten af træer. Der er indenfor dette område enkelte store egetræer (diameter 41-73 cm,
N = 4). Men de først 20 år efter ekstensiveringen er opvæksten tilsyneladende alene
koncentreret omkring denne parcel med nærmeste, tilliggende arealer.
På luftfotoet fra 1974 ser der for første gang ud til at være markant opvækst af birketræer i
gang på de arealer, der var marker i 1954. Enkelte træer af birk og bævreasp har dog
givetvis været etableret på dette tidspunkt. Herefter forløber tilgroningen fortløbende frem
25

mod den nuværende situation, hvor dyrket land er blevet omdannet til et nu overvejende
skovdækket areal med spredte mindre lysninger. Skoven er endnu ikke så sammenhængende
som skoven på delområde II.
Den sydligste del var i 1954 et græsningsareal og dette område fremstår i dag som en
lysåbent egeoverdrev med lave brombærkrat. En stikprøve alene på egetræerne i dette
område viser en meget dynamisk situation med store aldersspredning. Se figuren, hvor
egetræernes størrelsesfordeling er vist sammen med stikprøven af egetræer fra delområde II.
%
60
50
40
30
20
10
0
Diameterfordeling af eg (i %)
10 20 30 40 50 60 70 80
Maksimumsværdi (cm) i størrelseskategorier
Eg (Delområde Ia) Eg (Delområde II)
Det kan bemærkes, at der i dette lysåbne overdrev er en markant selvforyngelse i gang, idet
egetræer under 10 cm i diameter er den hyppigste størrelse. Ligeledes ses det – som
forventet – at egetræerne er markant mindre (=yngre) end de tilsvarende egetræer i
delområde II.
En smal bræmme længst mod nordvest er en lille indlandsklit – denne er holdt ude af
indhegning og rummer en udsigtsplads med informationstavle om græsningsprojektet. I
tilknytning til dette areal er der et mindre område med opvækst af nåletræer – givetvis en
naturlig spredning fra plantagen på den anden side af vejen.
Størsteparten af området er mere end 2 m over havniveau og er derfor forholdsvis tørt og
træarternes nyetablering er ikke påvirket af lejlighedsvise oversvømmelser. Egetræerne står
fortrinsvis mod syd (hvor der er tæt egebevoksning umiddelbart vest for vejen) og omkring
den tidligste opvækst. Der er tilsyneladende ingen eller kun meget få egetræer på de
områder, der var i omdrift frem til opdyrkningens ophør. Der kan med fordel laves en mere
detaljeret analyse af sammenhængen mellem arealudnyttelsen på tidspunkt for nedlæggelsen
af Knarmou-gårdene og den nuværende fordeling af træerne (arter, alder), og en sådan vil
være nødvendig førend en standardiseret overvågning af træerne vil kunne startes.
Sammenlignet med delområde II virker det umiddelbart som om tilgroningen er sket noget
forsinket på arealet. Dette kan måske hænge sammen med at landskabet generelt er blevet
mere skovdækket og muligheden for nyetablering udefra er måske blevet reduceret (?).
Ligesom indenfor delområde II er der i dag en naturlig afgræsning fra rådyr, men hvornår
rådyret er indvandret er ikke kendt. Rådyrets eventuelle påvirkning vurderes dog at have
været minimal i løbet af tilgroningsperioden.
26

Delområde Ia fremstår derfor i dag som et område, der har gennemgået en ensidig tilgroning
uden medvirken af store græsædere. Tilgroningen er stedvist meget tæt og mørk, men
afvekslende med mindre, endnu lysåbne arealer.
Som udgangspunkt for genintroduktionen af store græsædere vil disse formodes at have en
tydelig effekt, idet der stadigt er tale om en skov i opvækst med lysåbne arealer. Der er
mange unge træer, som stadig er i bidehøjde for de store græsædere. De store græsædere vil
samtidig kunne påvirke de etablerede, gamle træer ved afbarkning, ligesom græs og urter vil
indgå i dyrenes fødegrundlag. Disse forhold er dokumenteret ved den stikprøve, der blev
foretaget af egetræerne i den sydlige del af delområde Ia, se tabel 4.
Tabel 4.
Størrelses-kategori
(cm) 1-10 11-20 21-30 31-40 41-50
Antal 48 28 15 6 3
Procent-fordeling
indenfor hver
størrelses-kategori
Døde 21 0 0 0 0
Afbarket – stamme 67 39 7 0 0
Afbarket – nedre grene 0 32 60 83 0
Ædt grene/kviste 71 79 87 100 0
Upåvirket 10 14 13 0 100
De væsentligste tal er fremhævet med fede typer:
a. Det ses at 21 % af de træer under 10 cm i diameter var døde som følge af
græsningen (primært afbarket stamme). Inden træer med en diameter over 10 cm var
døde.
b. Afbarkningen af stammerne aftager tydeligt med træernes alder, men det er en
meget væsentlig faktor for træerne under 20 cm.
c. Afbarkningen af (især undersiden af) nedre grene er et udbredt fænomen, men det
har næppe stor betydning for væksten af de pågældende træer
d. Selvom der kan påvises ædespor af grene og kviste hos de fleste træer på de største
er det kun for de små træer, at dette skønnes at have en afgørende effekt. For de
andre størrelseskategorier er træerne generelt over bidehøjde, hvorfor de fleste
grene/kviste vil være helt upåvirkede.
e. Støre træer er generelt helt upåvirkede af græsningen, og når ikke mindre end 10 %
af den mindste størrelseskategori også var helt upåvirket skyldtes dette, at disse
træer stod i tæt brombærkrat. Dvs. tæt krat af tornede vækster, som de store
græsædere undgår, kan have en beskyttende effekt for opvæksten af andre arter.
Det er for tidligt at lave detaljerede konklusioner på græsningseffekten på vegetationen.
27

Enge/strandenge i begyndende tilgroning (ophørt græsning/høslæt i 2001, del af
græsningsprojektet fra 2004, delområde Ib):
Engene i delområde Ib er blevet drænet engang før 1879-80 (jfr. målebordsblad), hvor den
sydlige del desuden synes at have været i omdrift. Men området har dog fortrinsvist - og i
hvert fald de seneste 60 år - været udnyttet i sommerhalvåret til enten afgræsning eller
høslet. Et mindre areal i tilknytning til den nord-sydgående grøft er tilgroet med pilekrat –
tilsyneladende som følge af ophørt udnyttelse af en separat indhegning af dette areal i
1950erne. Spredt opvækst af et fåtal pilebuske i den sydlige del sker umiddelbart i
tilknytning til drængrøfter og viser noget om at jordens grad af vandindhold har betydning
for udviklingen af vegetationen af selv vandtolerante arter som pil.
Den konstante afgræsning/høslet frem til 2001 har effektivt holdt området frit for
sammenhængende opvækst af træer. Den brede eng/strandeng er således et direkte resultat
af den fortsatte landbrugsmæssige udnyttelse. I den kort periode efter græsningens ophør og
starten af dette projekt sker der en vis tilgroning af engene, der nåede at blive dækket af højt
græs. Men græsningstrykket fra vildokserne og Konik-hestene har hurtigt formået at
genskabe en kortgræsset strandeng langs kysten (se fotos på næste side). De indre mere
fugtige del af engen består af en langt mere tuet opvækst, bl.a. af Lyse-Siv og er muligvis i
begyndende mose/fattigkær udvikling. Dette hænger sandsynligvis også sammen med en
stigende vandpåvirkning som følge af tilgroning af drængrøfterne.
Foto: Bjarke Huus Jensen. 9. oktober 2003 Samme udsigt 23. august 2007
Den sydlige del af delområde Ib fra 2003 og 2007. Det bemærkes, hvordan strandengen var under stærkt
fremskreden tilgroning men med afgræsningen er blevet markant mere kortgræsset. En sådan påvirkning vil
begunstige f.eks. ynglende vadefugl som foreskrevet i Plejeplanen.
Som udgangspunkt for genintroduktionen af store græsædere vil disse formodentlig
vedblive at kunne holde området som et åbent engareal – men måske med en spredt opvækst
af pilebuske. En stigende vandpåvirkning som følge af reduceret afvanding vil yderligere
kunne medvirke til at skabe en mere naturlig og kystnær eng-lokalitet med karakter af mose.
28

Nyere noter om eksisterende naturforhold:
Der foreligger kun et meget sporadisk nyt materiale om naturforholdene indenfor det
område, som plejeplanen omhandler. Der er i høj grad brug for en kvantitativ og kvalitativ
beskrivelse af området. I forbindelse med plejeplanen udarbejdelse blev der udarbejdet en
foreløbig liste over planter (64 arter).
Delområde Ia:
Bevoksning: Området fremstår som området præget af kraftig nyopvækst af træer som følge
af den ophørte landbrugsmæssige drift for ca. 50 år siden. Birk er den dominerende træart
men især på de fugtigste områder langs den nord-sydgående grøft er der tætte pilekrat og
bevoksninger med tagrør. Stedvist er der bevoksninger med rønnebær ligesom der er
egetræer (især mod syd overfor ege-bevoksningen vest for vejen) og en enkelt gruppe
bævreasp. Der er mod syd et par områder med brombær-krat. Længst mod syd er der langs
den nord-sydgående grøft er der en lille bevoksning med elletræer. Der er endnu ikke
gennemført en kvalitativ registrering af andre vedplanter, men bl.a. glansbladet hæg er
registreret. I denne tætte træbevoksning på den oprindelige hedeparcel står der enkelte døde
ruiner af gamle enebærbuske, der vidner om dette områdets tidligere langt mere lysåbne
karakter.
Fugle: Der foreligger enkelte notater fra april-maj 2005 (Nordjyllands Amt), der dog ikke er
specificeret for delområder. En række småfugle må dog formodes at være fra delområde Ia
og dokumenterer en alsidig og rig småfuglebestand (maks-tal nævnt): Musvit (2), Blåmejse
(1), Sumpmejse 2, Rødhals (3 sa), Løvsanger (4 sa), Gransanger (7 sa), Munk (6 sy),
Tornsanger (4 sa), Gærdesmutte 3, Bogfinke 4, Gulspurv (3). Under besigtigelse i 2007
(18/6) blev der yderligere konstateret yderligere nogle arter: Gøg 1, Ringdue 1, Gråkrage 5,
Halemejse 1 familie, Spætmejse (10+), Rørsanger (1 sa).
Pattedyr: Der er ræv på arealet (både gamle og års-unger set under besigtigelse i forbindelse
med arbejdet med denne rapport) ligesom der er set spor af rådyr. I en kort periode før 2007
har der været vildsvin (men disse forsvundet igen p.g.r.a. bekæmpelse).
Sommerfugle: Stregbredpande 5, Stor Bredpande 5, Admiral 1, Tidselsommerfugl 1,
Sortåret Hvidvinge 1, Okkergul Randøje 2, Skovrandøje 3, Græsrandøje 1 (alle noteret 18/6
2007 under en besigtigelse).
Delområder Ib:
Bevoksning: Området er strandeng/ferske eng under begyndende tilgroning. Den lave
strandvold langs kysten gør her området en smule højere og dermed tørrere end de centrale
del, der er temmelig fugtige med partier med afvekslende tuer og vanddække partier. De
mest tørre partier er åben strandeng, der er tydeligt præget af afgræsningen. De mest fugtige
områder er ofte præget af tuer med Lysesiv og har ind imellem næsten karakter af mose.
Der er et enkelt område dækket af pil op af den nord-sydgående grøft (skyldes at området
har været separat indhegnet og i en periode uden græsning). Der er endvidere lidt opvækst
af pil langs et par af sidegrøfterne mod syd. Langs kysten – og udenfor hegningen – er der
en smal bræmme af strandkogleaks og visse steder malurt.
Fugle: Engen blev gennemgået en enkelt gang (18/6) i forbindelse med en besigtigelse
under dette projekt og demonstrerede en betydelig tæthed af yngleaktive vadefugle: Vibe 5
(skønnet mindst 3 ynglepar), Rødben 4 ynglepar, Dobbeltbekkasin mindst 3 ynglepar (3
spillende hanner på én gang). Desuden yngleaktive Engpiber og Rørspurv. Ved pilebuskene
mod syd var der kortvarigt sang fra en Græshoppesanger.
29

Pattedyr: Ingen oplysninger
Sommerfugle: Under gennemgangen (18/6) blev der påvist både Moserandøje og Isblåfugl.
Begge arter er interessante – Moserandøjen kan dog være en strejfer fra den nærliggende
Lille Vildmose, hvor arten må formodes at have landets største bestand, men den kan også
indikere begyndende næringsfattig mosekarakter på dele af engens fugtige del. Isblåfuglen
er indikation af en ikke for kulturpåvirket eng.
Delområde II:
Bevoksning:
Planter: Det angives at en forekomst af Kambregne er forsvundet efter igangsætningen af
græsningsprojektet (Birgit og Peter Knudsen). I øvrigt ingen oplysninger.
Fugle: Det angives at en yngleforekomst af Skovsneppe er forsvundet efter igangsætningen
af græsningsprojektet (Birgit og Peter Knudsen). I øvrigt ingen oplysninger.
Pattedyr: Der er en bestand af rådyr i området med op til 3 dyr set i oktober 2007. I oktober
2007 er der set friske ædespor af vildsvin.
Sommerfugle: Ingen oplysninger
30
Ungt egetræ udsat for kraftig græsning –
formodentlig af vildokse. Et dyr har
simpelthen gået hen over det unge, tynde træ,
så det er knækket. Dermed er der skaffet let
adgang til kviste og knopper.
Vildokserne går i vinterhalvåret fortrinsvist i
den tætte opvækst af træer og buske.

Knarmou strandenge – landskabsudvikling i 125 år
Landskabsformer: Hele det indhegnede områder ligger lavt langs kysten af Kattegat. Fra
kysten hæver det sig gradvist op til vejen, der afgrænser området mod vest. Vejen forløber
meget tæt på 5 m-kurven over havets overflade. Undtagelsen er et mindre område op til
vejen i den nordlige del af indhegningen, der ligger over 5 m-kurven. Dette betinger
givetvis dette områdes markant anderledes udvikling end den øvrige del af indhegningen;
det har f.eks. hedesignatur på det tidligste målebordsblad (1879-80).
Landskabsudformningen i området er dannet ud af hævet havbund fra stenalderhavet og er
præget af kystaflejringer, dvs. det består generelt af sandet jord med lav bonitet. Mens
landskabsprofilen i selve indhegningen er en svagt skrånende flade mod havet ligger der et
system af gamle strandvolde umiddelbart vest for indhegningen. Fra vejen fornemmes
disse som en lav skrænt, der stedvist yderligere fremhæves ved at være skovbevokset.
Landskabsudviklingen i nærområdet: Området har gennemgået en meget dynamisk
udvikling som en følge af en gradvis overgang fra at have indgået i en intensiv
landbrugsmæssig udnyttelse til enten en mere ekstensiv udnyttelse (græsning) eller helt
ophørt landbrugsudnyttelse og dermed underlagt en stigende tilgroning med buske og
træer. Denne udvikling fremgår meget tydeligt ved at sammenholde det tidligste
foreliggende målebordsblad for 1879-80 med et nutidigt luftfoto (se appendiks 6 og 7).
Stort set hele området har været i landbrugsmæssig drift indenfor de seneste 100 år. Denne
direkte drift ophører tidligst syd for skelbækken, hvorfor tilgroningen er længst
fremskreden her. Udviklingen kan i grove træk skitseres ud fra kort og flyfotos (siden
1945, hvorefter der foreligger optagelser fra hvert årti):
Generelt kan det siges, at der i 1879-80 var der tale om et åbent kulturlandskab beliggende
mellem Kattegat og den store og endnu uregulerede højmose mod vest (udenfor kortet).
Tofte Skov var (fortrinsvis) en løvskov, der lå mod sydvest i forhold til det aktuelle
område. Den nord-syd gående vej langs kysten forløber næsten som nu langs den nordlige
del af græsningsparcellen, men slår lige nord for den store grøft et sving og har et
vestligere forløb over ca. 1 km indtil den igen løber sammen med den nuværende
vejføring. Vest for vejen domineres landskabet af marker fra de (nu nedlagte) gårde ved
Knarmou og Kragelund samt partier med signatur som hede/mose og enge. Et grøftesystem
fra disse marker er etableret og den store grøft ud til Kattegat gennemskærer området øst
for vejen. Nord for grøften afvandes de lavtliggende enge og marker. Syd for grøften ligger
der smålodder, hede og strandeng.
´ Kragelund gårdene nedlægges omkring 1935. Knarmou gårdene nedlæges 1954-55 og
bygningerne nedrives 1955-56.
I 2007 er det samme landskab - nu godt 125 år senere - et overvejende skovdækket
landskab. Vest for vejen dominerer nåletræsplantager men i en mosaik med
løvtræsbevoksninger og åbne lysninger på nogle af de tidligere marker. Kystvejen er rettet
ud og fraset et par bløde kurver går den direkte nord-syd. Øst for vejen er området syd for
den tværgående grøft næsten helt dækket af tæt løvskov – fraset en smal strandeng langs
kysten. Nord for den tværgående grøft kan grøftesystemet stadigt erkendes. Åbne enge
31

dominerer de østlige 2/3 ud mod kysten mens det resterende langs vejen overvejende er
dækket af nyopvokset skov.
Det er lidt svært med nutidens øjne at forestille sig området uden skov – ja faktisk har der
knap nok været et træ indenfor den nuværende græsningsparcel for 100 år siden.
Udviklingen af udnyttelse og træbevoksningerne indenfor selve græsningsområdet:
1879-80: Oplysninger fra målebordsblad (se appendiks 6):
Delområde Ia og Ib: Det stadigt eksisterende grøftesystem er etableret med en
nord-sydgående hovedgrøft og en række tværgående mindre grøfter - især ud
mod kysten. Længst mod nord er der signatur af strandenge mellem
hovedgrøften og kysten, men ellers er signatur for marker i omdrift på nær en
lille parcel nordøst for Knarmou gårdene, der har signatur som hede.
Delområde II: Umiddelbart syd for ligger der et tæt grøftesystem, der må have
været del i en opdyrkning, der er foregået på en række mindre lodder. Men
hovedparten af de højest beliggende arealer har signatur som hede og langs
kysten er der strandenge.
1945: Oplysninger fra luftfoto (ukendt dato) (se appendiks 8)
Delområde Ia og Ib: Et helt åbnet marklandskab. Den lille hedeparcel ser ud til
at være under begyndende tilgroning, men dette sker tydeligvis i rækker og
synes at afspejle en (måske ophørt?) opdyrkning i små jordlodder. Måske der
var kartoffeldyrkning på dette højeste beliggende areal øst for vejen?
Delområde II: Der ser ud til at være enkelte elletræer langs grøften lige øst for
vejen. Mod nordvest ses en række små jordlodder tilsyneladende med levende
skelhegn imellem. Jordlodderne afspejler grøftesystemet angivet på
målebordsbladet fra 1879-80. Længere mod syd ligger et område med opvækst
af træer i tilsyneladende fri dynamik (træerne står ikke på rækker). Hele området
er overvejende lysåbent og har formodentligt karakter af hede på de højest
beliggende arealer, og med strandeng ud mod kysten.
1954: Oplysning fra luftfoto (optaget 11/5) (se appendiks 9)
Delområde Ia og Ib: Øst for den nord-sydgående grøft ligger alt som enge på
nær en lille parcel der ser ud til at have en separat indhegning. Vest for vejen er
der overvejende dyrkede marker, men også en par græsmarker og den tidligere
hedeparcel er under fortsat tilgroning – rækkestruktur kan stadig erkendes.
Delområde II: En indhegning af strandengen kan erkendes og området bliver
tydeligvis benyttet til afgræsning. Strømrender ind i engen (loer) ligger åbne
uden vegetation. Vest for hegnet er der tiltagende tilgroning. Nordligst kan
rækkestrukturer i opvæksten stadig erkendes. Mod syd er der sammenhængende
opvækst.
1967: Oplysning fra luftfoto (optaget 27/4) (se appendiks 10)
Delområde Ia og Ib: Der kan ikke ses dyrkede marker indenfor området. Den
lille separate indhegning øst for den nord-sydgående grøft er under
sammenhængende opvækst. Opvæksten ligger op til en sammenhængende
opvækst vest for grøften, der igen ligger lige syd for den oprindelige hedeparcel,
32

hvor en tilgroning ud fra rækker stadig kan erkendes. Længst mod nord er der
buske i skelgrøften mod vest. Enkelte steder – fortrinsvis mod syd og tæt på
vejen kan der anes spredt opvækst.
Delområde II: Der er nu sammenhængende skov, hvor der ikke kan erkendes
rækkestrukturer. Strandengen er dog stadig bredere end id dag, dvs. den yderste
bræmme af pilebuske er endnu ikke startet.
1974: Oplysning fra luftfoto (optaget 29/3) (se appendiks 11)
Delområde Ia og Ib: Øst for den nord-sydgående grøft er der åbne enge på nær
den lille tilgroede parcel lidt nord for midten og lidt spredt opvækst af buske
mod syd, bl.a. langs en af sidegrøfterne. Vest for den nord-sydgående grøft er
der nu for første gang markant sammenhængende opvækst af (formodentlig
birke-) træer. De er især fremtrædende på de områder, der 20 år tidligere (i
1954) endnu var dyrkede marker. På de steder, der har været græs i den sammen
periode er det svært at erkende særlig megen opvækst. Omkring den oprindelige
hedeparcel er bevoksningsstrukturen meget lig de foregående beskrivelser med
lidt sammenhængende skov og stedvist stadig en rækkestruktur i tilgroningen.
Delområde II: Der er elletræer langs hele den tværgående grøft og syd herfor er
der sammenhængende skov.
1986: Oplysningen fra luftfoto (optaget 2/5) (se appendiks 12)
Delområde Ia og Ib: Øst for den nord-sydgående grøft er der en uændret
situation. Omkring dette årstal bliver strandengene fortrinsvist benyttet til høslet
(eller græsning?).
En strandengsregistrering under Nordjyllands Amt har i 1988 set på et felt af delområde Ib
(registrering foretaget 2/8). Et område på 0,3 ha er undersøgt og det kaldes generelt for
kultureng på strandoverdrev. Langs kysten – og udenfor kulturengen – angives en smal bræmme
af saltpåvirket eng (harrild græs-rød svingel) og kogleakssump, hvor der foretages høslet.
Udenfor kulturengen findes også et mindre parti med tagrør og et med agertidsel og svinemælk.
Det undersøgte område karakteriseres som ’helkultur’ og det formodes, at der finder gødskning
sted.
Vest for grøften er der nu store områder med sammenhængende, tæt
træopvækst. Omkring den oprindelige hedeparcel kan tilgroningsmønstret stadig
erkendes med svage rækkestrukturer nordligst og tæt skov sydligst. Mod syd og
nord er der kun spredt træopvækst. Det vurderes, at pilebuske for alvor begynder
at udvikle sig i de mest fugtige partier.
Delområde II: Der er elletræer langs hele den tværgående grøft og syd herfor er
der sammenhængende skov.
1993: Oplysning fra luftfoto (optagelsesdato ikke kendt) (ikke resumeret i et
appendiks)
Delområde Ia og Ib: Øst for den nord-sydgående grøft er der ikke væsentlige
ændringer noteret. Området bliver fra starten af 90’erne og frem til omkring
2001 benyttet til afgræsning af kvier. Ophørt vedligeholdelse af grøfterne har
gradvist gjort området vådere, hvorfor høslet er opgivet.
Vest for grøften er tilgroningen endnu mere fremskreden og kun sydligst og
nordligst er der delvist sammenhængende lysåbne partier. I nord synes der nu ar
være sammenhængende pilebevoksninger.
33

Delområde II: Der er elletræer langs hele den tværgående grøft og syd herfor er
der sammenhængende skov.
2003: Oplysning fra luftfoto (optaget 20/3) (ikke resumeret i et appendiks)
Delområde Ia og Ib: Øst for grøften har der ikke været græsset siden 2001 og det
kan svagt erkendes. Opvæksten af skov er nu sammenhængende på nær længst
mod nord og syd af parcel Ia.
Delområde II: Der er elletræer langs hele den tværgående grøft og syd herfor er
der sammenhængende skov.
2007 Oplysning fra luftfoto (optagelsesdato ukendt) (se appendiks 13)
En beskrivelse af området er givet i foregående afsnit 8.
9. Litteratur
Andersen, M. & N.Schou. 2004. Pilotprojekt Lille vildmose nationalpark.
Landskabsbeskrivelse. Rapport udarbejdet af Nordjyllands Amt for Pilotprojekt Lille
Vildmose Nationalpark.
Nordjyllands Amt, 2003: Plejeplan for Del af kyststrækningen syd for Dokkedal.
Naturkontoret, Nordjyllands Amt.
Isblåfugl. Knarmou 18/6 2007 Moserandøje. Knarmou 18/6 2007
Den varierede natur som følge af græsningen er med til at skabe livsbetingelser for en lang række af
dyr og planter. Sommerfuglene ved Knarmou Strandenge er blot et eksempel.
34

Oversigt over appendikser
Appendiks 1: Oversigt over større praktiske aktiviteter ved etablering og drift af
græsningsprojektet ved Knarmou Strandenge
Appendiks 2: Bestandsudvikling for vildokserne – tilvækst – udtagning – alder -
græsningsparcel
Appendiks 3: Samlet oversigt over alle vildokser, der har indgået i projektet – danske og tyske
numre, køn, fødselsdata, kælvning, smat tilgængelige fotos
Appendiks 4: Oversigt over de 12 vildokser, der er udgået af bestanden
Appendiks 5: Digitalt kort over Knarmou Strandenge
Appendiks 6: Målebordsblad over Knarmou Strandenge fra 1879-80
Appendiks 7: Luftfoto over Knarmou Strandenge fra 2007
Appendiks 8: Kortskitse med noter fra luftfoto fra 1945
Appendiks 9: Kortskitse med noter fra luftfoto fra 1954
Appendiks 10: Kortskitse med noter fra luftfoto fra 1967
Appendiks 11: Kortskitse med noter fra luftfoto fra 1974
Appendiks 12: Kortskitse med noter fra luftfoto fra 1986
Appendiks 13: Kortskitse med noter fra luftfoto fra 2007
Appendiks 14: Anbefalinger om kriterier for udvælgelse af kvæg i den danske flok af ’Taurus’kvæg.
Af Dr. Magret Bunzel-Drücke (Arbeitsgeminschaft Biologischer
Umweltschultz)
Appendiks 15: Metodebeskrivelse for målinger af træer
Appendiks 16: Sene yngletidspunkter for Konik-hestene
35

Appendiks 1. Oversigt over større praktiske aktiviteter ved etablering og drift af
græsningsprojektet ved Knarmou Strandenge
Årstal Tidspunkt Aktivitet Bemærkning
2003 November –
December
Hegning Dobbelt el-hegn
2003 November Opsætning af to læskure
2003 20/12 Dyrene ankommer og udsættes Dyrene har tyske øremærker ved ankomsten,
men bliver ikke givet nye danske øremærker
inden udsætningen.
2004 Januar Hegnspæle til et ekstrahegn opsættes midt Det ekstra hegn er en forberedelse til evt.
gennem den yderste græsningsparcel isvintre eller ekstreme oversvømmelser.
2004 14/4 Ungkalv findes død Da kalven var blevet bedøvet i Tyskland med
et middel, der i Danmark udelukker
anvendelse som menneskeføde, blev den sendt
til destruktion
2004 24/4 Tyr og ungtyr bedøves og øremærkes Dyrlæge står for bedøvelsen med gevær
2004 Forår Etablering af overgang over den nord- Overgangen over grøften gør det muligt for
sydgående grøft i den sydlige ende ved dyrene at udnytte den nordvestlige del af
spredning af flis. Desuden spredning af flis indhegningen, der ellers havde vist sig svært
ved læskure.
tilgængelig.
2004 Efterår Fangstfold etableres Fangstfolden har vist sig nødvendig for at
kunne få fat på dyrene v.hj.a. fodring.
2004 23/11 Hele flokken bedøves og de sidste dyr
øremærkes
Dyrlæge står for bedøvelsen med gevær
2005 Januar/ En meget kraftig vinterstorm ødelægger et Skuret blæser bogstaveligt ud i Kattegat
Februar læskur
2005 6/4 Udtagning af ungtyr og ko Dyrene skydes. Da dyrene i Tyskland var
blevet bedøvet med en middel, der i Danmark
udelukker anvendelse som menneskeføde,
blev de sendt til destruktion.
2005 24/6 Tyrekalv født 7/6 bliver øremærket To mands indsats fra 10-15.45 ved hjælp af
fangstfold og traktor
2006 Slut marts En hoppe går gennem is på den nord- Hoppen bliver efterfølgende bragt til
sydgående grøft og sidder længe fast. Vildmosecentret, hvor den går i 10 dage og
Bliver til sidst trukket op ved hjælp af får penicillin. Føder et velskabt føl ca. 10 dage
Falck.
senere
2006 Efterår To nye læskure opsættes og der lægges flis
omkring disse og suppleres med flis ved
fangstfold, eksisterende læskur og
overgang i nord.
2006 4/9 To tyrekalve (17, 20) afgør til slagtning Kødet anvendes til markering af amtets
nedlæggelse
2007 16/2 Ung tyrekalv findes død Kalven sendes til destruktion
2007 16-17/3 Usædvanlig stor oversvømmelse når helt Den ekstreme oversvømmelse fjerner helt
op til den nord-sydgående grøft. Ekstra hegnet mod havet, og for det forberedte ekstra
hegn opsættes for første gang.
hegn til sådanne situationer kommer i
anvendelse for første gang.
2007 Marts - April Hegn langs kysten genetableres
2007 20/6 Fire tyrekalve (18, 19, 22 og 24) afgår til De fire tyrekalve videresælges med henblik på
levebrug
opfedning og anvendelse af kødet
2007 20/6 En ko (11) og 6 kviekalve (14, 21, 23, 25, De syv dyr udstationeres i en græsningsfenne
26, 29) flyttes fra Knarmou
N for Tofte Sø
2007 20/6 En ko (13) med kalv (33) flyttes fra De to dyr udstationeres ved Lille Vildmose
Knarmou
Centret
36

Appendiks 2: Bestandsudvikling for vildokserne – tilvækst – udtagning – alder –
græsningsparcel
TOTAL 2003 2004 2005 2006 2007
3K+ ♂ 1 2 1 1 2
♀ 5 6 5 8 9
2K ♂ 1 0 0 3 0
♀ 1 0 3 1 6
1K ♂ 1 0 5 3 2
♀ 0 3 1 6 5
I alt 9 11 15 22 24
Produktion Kalv/3K+♀ 0,5 1,2 1,1 0,8
Knarmou Strandenge 2003 2004 2005 2006 2007
3K+ ♂ 1 2 1 1 2
♀ 5 6 5 8 6
2K ♂ 1 3
♀ 1 3 1 1
1K ♂ 1 5 3 1
♀ 3 1 6 5
9 11 15 22 15
Lille Vildmose Center 2003 2004 2005 2006 2007
3K+ ♂
♀ 1
2K ♂
♀ 1
1K ♂
♀
0 0 0 0 2
Fennerne 2003 2004 2005 2006 2007
3K+ ♂
♀ 2
2K ♂
♀ 4
1K ♂ 1
♀
0 0 0 0 7
Afgang fra projektet 2003 2004 2005 2006 2007
3K+ ♂ -1 -2
♀ -1
2K ♂
♀
-1 -2 -3
1K ♂
♀
-2
0 -3 -2 -2 -5
Køn: ♂= han, ♀= hun. Alder: 1K = første kalenderår, 2K = andet kalender år,
3K+ = tredje kalenderår eller ældre
37

Appendiks 3: Samlet oversigt over alle vildokser, der har indgået i projektet – danske og tyske
numre, køn, fødselsdata, kælvninger samt tilgængelige fotos
Nr Tysk
nr
1 05 795
31 816
2 05 780
00 170
3 05 796
30 809
4 16 011
46 489
5 09 803
87 715
Data 2006 2007
Tyrekalv
Født 15/07 2003
Fundet død
14/04 2004
Tyr
Født 12/01 1998
Parcel: Knarmou
Tyr
Født 10/07 2002
Død 06/04 2005
(slagtet, var
aggressiv)
Foto fra 2004 (Hans
Peter Hansen)
Ko
Født 23/03 2000
Kalve:
2004: 1 (abort)
2005: 2 (nr 18 &
19)
2006: 2 (nr 25 &
26)
2007: 1 (nr 36)
Parcel: Knarmou
Ko
Født 23/03 2000
Kalve:
2004: 1 (nr 11)
2005: 1 (nr 14)
2006: 1 (nr 21)
2007: 1 (nr 30)
Parcel: Knarmou
Intet billede tilgængeligt
En brunlig type
Intet billede tilgængeligt
38

6 05 796
30 801
7 16 014
15 361
8 16 011
37 486
9 NL
323
050
924
Ko
Født 13/01 2002
Kalve:
2004: 1 (nr 13)
2005: 1 (nr 20)
2006: 1 (nr 28)
2007: 1 (nr 34)
Parcel: Knarmou
Ko
Født 01/10 2001
Kalve:
2004: 1
(dødfødt)
2005: 1 (nr 17)
2006: 1 (nr 27)
2007: 1 (nr 31)
Parcel: Knarmou
Ko
Født 25/12 2000
Kalve:
2004: 1 (nr 12)
2005: 1 (nr 16)
2006: 1 (nr 22)
2007: 1 (nr 32)
Parcel: Knarmou
Ko
Født 01/07 2000
Død 06/04 2005
(slagtet, gold)
Kalve:
2004: 0 (not run)
2005: 0
Foto fra 2004 (Hans
Peter Hansen)
10 Kalv (køn
ukendt)
Moderko 004
Far: Tysk tyr
Abort omkring
01/02 2004
Intet billede tilgængeligt
Intet billede tilgængeligt
Intet billede tilgængeligt
39

11 Ko
Moderko 005
Far: Tysk tyr
Født 15/03 2004
Kalve:
2006: 1 (nr 23)
2007: 0
Parcel: Fennerne
12 Ko
Moderko 008
Far: Tysk tyr
Født 25/03 2004
Kalve:
2006: 1 (nr 29)
2007: 1 (nr 35)
Parcel: Knarmou
13 Ko
Moderko 006
Far: Tysk tyr
Født 15/4 2004
Kalve:
2006: 1 (nr 24)
2007: 1 (nr 33)
Parcel:
Vildmosecentret
15 Kvie kalv
Moderko 007
Far: Tysk tyr
Født 16/04 2004
(dødfødt)
14 Ko
Moderko 005
Født 19/03 2005
Parcel: Fennerne
Intet billede tilgængeligt
40

16 Tyrekalv
Moderko 008
Født 03/04 2005
Parcel: Knarmou
17 Tyrekalv
Moderko 007
Født 04/04 2005
Død 04/09 2006
(slagtet)
18 Tyrekalv
Moderko 004
Født 04/04 2005
Solgt 20/06 2007
19 Tyrekalv
Moderko 004
Født 04/04 2005
Solgt 20/06 2007
20 Tyrekalv
Moderko 006
Født 05/06 2005
Død 04/09 2006
(slagtet)
21 Kvie
Moderko 005
Født 14/03 2006
Parcel: Fennerne
22 Tyrekalv
Moderko 008
Født 24/03 2006
Taget ud 20/6
2007 (solgt)
Intet billede tilgængeligt
En mørk type som moderkoen
Intet billede tilgængeligt
En mørk type som moderkoen
Intet billede tilgængeligt
En gullig type (a la 23)
41

23 Kvie
Moderko 011
Født 29/03 2006
Parcel: Fennerne
24 Tyrekalv
Moderko 013
Født 30/03 2006
Taget ud 20/6
2007 (solgt)
25 Kvie
Moderko 004
Født 03/04 2006
Parcel: Fennerne
26 Kvie
Moderko 004
Født 03/04 2006
Parcel: Fennerne
27 Tyrekalv
Moderko 007
Født 08/04 2006
Død 16/02 2007
(havde sat sig
fast i mudderhul)
42

28 Kvie
Moderko 006
Født 09/04 2006
Parcel: Knarmou
29 Kvie
Moderko 012
Født 13/05 2006
Parcel: Fennerne
30 Kvie kalv
Moderko 005
Født 28/02 2007
Parcel: Knarmou
31 Kvie kalv
Moderko 007
Født 05/03 2007
Parcel: Knarmou
32 Kvie kalv
Moderko 008
Født 08/03 2007
Parcel: Knarmou
43

33 Tyrekalv
Moderko 013
Født 19/03 2007
Parcel:
Vildmosecentret
34 Kvie kalv
Moderko 006
Født 26/03 2007
Parcel: Knarmou
35 Tyrekalv
Moderko 012
Født 21/04 2007
Parcel: Knarmou
36 Kvie kalv
Moderko 004
Født 25/05 2007
Parcel: Knarmou
44

Appendiks 4: Kronologisk oversigt over dyr, der er udgået af vildoksebestanden (december 2003august
2007). Fed skrift angiver de fire tilfælde, hvor der ikke er tale om en besluttet
regulering.
Nr År Dato Bemærkning
1 2004 Omkring
1. feb.
Dødfødt kalv (ikke givet dansk nummer)
(født af ko nr. 4)
45
En abort – rester af en ikke fuldt
udvokset kalv fundet omkring 1.
februar. Sandsynligvis en reaktion på
transporten fra Tyskland.
2 2004 14/4 Tyrekalv fra 2003 (DK1) findes død Kalven var en enspænder, der aldrig
rigtigt tilsluttede sig gruppen.
3 2004 16/4 Dødfødt kalv (ikke givet dansk nummer) En dødfødt kalv født af næstyngste ko
(født af ko nr. 7)
– måske førstegangsfødende. Har
sandsynligvis en sammenhæng med
transporten fra Tyskland.
4 2005 6/4 Ungtyr fra 2002 (DK3) aflives og sendes til Ungtyren var aggressiv og blev derfor
destruktion.
taget ud.
5 2005 6/4 Ko fra 2000 (DK9) aflives og sendes til
destruktion
Koen var gold og utilpasset.
6 2006 4/9 Tyrekalv fra 2005 (DK17) indfanges til
slagtning
Regulering af bestanden
7 2006 4/9 Tyrekalv fra 2005 (DK20) indfanges til
slagtning
Regulering af bestanden
8 2007 16/2 Tyrekalv fra 2006 (DK27) findes død Kalven blev fundet død i et
mudderhul, hvor den sad fast. Havde
tilsyneladende fulgt moderkoen ud i
mudderhullet. Kalven havde ikke vist
nogen svaghedstegn forinden.
9 2007 20/6 Tyrekalv fra 2005 (DK18) afgår til levebrug Regulering af bestanden
10 2007 20/6 Tyrekalv fra 2005 (DK19) afgår til levebrug Regulering af bestanden
11 2007 20/6 Tyrekalv fra 2006 (DK22) afgår til levebrug Regulering af bestanden
12 2007 20/6 Tyrekalv fra 2006 (DK23) afgår til levebrug Regulering af bestanden

Appendiks 5:
Udsnit fra digitalt kort optaget af Lille
Vildmose. Fra Pilotprojektet for Lille
Vildmose Nationalpark.
Udsnittet viser hele indhegningen samt lidt af
området syd for. Sammenlign f.eks. med
skitsekortene med oplysninger ud fra luftfotos
(appendix 8-13)
Signaturforklaring:
Meget mørkt blåt = hav (Kattegat)
Gråblåt = 0-2½ m over
havet
Lyseblåt = 2½-5 m over
havet
Lysegult = over 5 m over
havet
Orange = over 7½ m over
havet
46

Appendix 6:
Udsnit af målebordsblad efter opmåling
1879-80.
Udsnittet viser den Knarmou gårdene
med tilliggende marker vest for vejen i
et overvejende træløst landskab. Den
nuværende indhegning (øst for vejen)
bestod dengang af strandenge, større og
mindre jordlodder samt hede.
47

Appendix 7: Luftfoto fra 2007 over indhegningen med omgivende landskab
48

Appendix 8: Kortskitse med noter fra luftfoto fra 1945
49

Appendix 9: Kortskitse med noter fra luftfoto fra 1954
50

Appendix 10: Kortskitse med noter fra luftfoto fra 1967
51

Appendix 11: Kortskitse med noter fra luftfoto fra 1974
52

Appendix 12: Kortskitse med noter fra luftfoto fra 1986
53

Appendix 13: Kortskitse med noter fra luftfoto fra 2007
54

Appendiks 14: Anbefalinger om kriterier for udvælgelse af kvæg i den danske flok af ’Taurus’kvæg
af
Dr. Margret Bunzel-Drücke, ABU
Heck-kvæg – ligesom det ‘Taurus’-kvæg der er kommet op fra de tyske projekt – er ikke en stabil
avlslinie som f.eks. Holstein Friesland avlslinien. Projektet med at fremavle kvæg, der ser ud som
urokser, er stadig under udvikling og man vil nogle gange få ganske farverige dyr. Ved at benytte
Chianina-avlslinien vil man få større og mere langbenede dyr i sammenligningen med Heck-kvæg,
men samtidigt kommer der gener med hvid pels og små horn. Nu hvor der noget Chinanina blod i
den danske bestand via ”Leonardo”-tyren (Dansk nr. 2, 50 % Chianina, 50 % Heck-kvæg) vil det
være tidspunktet at bruge en tyr med en højere andel af Sayaguesa blod. Sayageusa-kvæg er lidt
mindre end Chianina men temmelig mørkt og deres afkom er for det meste mørke, selv fra meget
lyse køer. Så jeg ville beholde de gullige (crem-farvede) og – hvis der plads nok – de næsten hvide
køer, mens det er fornuftigt at udtage tyre, der er for lyse (danske nr. 20 og 33, hvis de ikke skifter
til sort/mørke til vinter).
Som nævnt i telefonen er det vanskeligt at fastlægge et hierarki af udvælgelseskriterier, da der
endnu er for lidt data til at bygge på. Vi starter som regel med at kigge på størrelse/struktur og
dernæst på hornene form. Pelsfarve finder vi ikke så betydningsfuldt (men udtagelse: benytte ikke
lyse tyre eller dyr med store, markerede hvide felter – mens gradvis lysere pels på undersiden og
ben ikke er noget problem).
En ny tyr fra en Sayaguesa avlslinie ( f.eks. 50 % Sayaguesa, 50 % Heck) bør være stor, sort og
med så tykke horn som muligt i den form, der er typiske for det spanske kampkvæg. Måske den
bedste strategi vil være at købe 2-4 unge tyre (9-24 måneder). En ulempe kan dog være, at med
unge tyre har man ikke sikkerhed for hvordan de vil se ud som ældre. Men ungtyre er ikke så dyre;
transporten vil i den sidste ende koste mere end dyrene. Ved at få flere tyre er man så at sige
forsikret mod, hvad der kan ske under transporten. En tyr kan benyttes straks som fører-tyr og de
andre kan vokse op og den bedste tyre kan udvælges eller de kan benyttes i en fastlagt rækkefølge.
Problemet er ikke at finde gode tyre, men at få den til Danmark. Sidste gang var karantæne-reglerne
meget besværlige for os (og for dyrene). Siden har vi fået Blue Tongue virussen i Tyskland, og det
vil formodentlig ikke være muligt i øjeblikket at få kvæg fra Tyskland til Danmark. Hvad siger de
danske veterinær-regler herom?
Et bytte af tyre mellem Danmark og Tyskland er teoretisk muligt, men kunne vise sig besværligt i
henhold til alle veterinær-regler. Måske vil der være krav om at sætte dyrene i karantæne i Danmark
ligesom vi skulle i Tyskland, og jeg finder ikke det vil være besværet værd.
Grunden til at den danske tyr nr. 1 blev inkluderet I sendingen med dyr var, at han var tiltænkt at
følge sin mor; men hun blev i sidste ende ikke taget med, da det under karantænen viste sig, at hun
som kalv ved en fejl var blevet vaccineret mod BHV1 og det er ulovligt I Danmark. I sidste øjeblik
blev hun derfor ikke sendt afsted men hendes kalv blev (og det synes i bakspejlet ikke at have været
nogen god løsning).
55

Den danske tyr nr. 3 havde 50 % blod fra Spansk Tyrefægter kvæg (Lidia avlslinien). Vi valgte
ham, da han altid var omgængelig og ikke sky; men jeg vurderer at transporten har haft en uheldig
indflydelse på hans temperament. Ideen bag hans udvælgelse var at give muligheden for at
indblande alle de avlslinier af kvæg, som vi (her i Tyskland) benytter til at skabe urokse-lignende
kvæg. Siden har vi diskuteret meget, hvorvidt dette er en god ide overhovedet at bruge Lidia-kvæg.
De er absolut mere elegante end Heck-kvæg og de har den typiske kønsforskel, der var kendt fra
urokser, men de er temmelig små og det meste af deres afkom bliver heller ikke store. Indtil videre
fastholde vi de gener, som vi har, men efterhånden vil den nye avlslinie sandsynligvis mest bestå af
Sayaguesa og Heck med noget Chianina og en smule Lidia.
Hvilke råd kan jeg give omkring forvaltningen af den danske flok?
• Hvis muligt, få fat I en eller endnu bedre flere unge tyre med Sayaguesa gener. ABU kan
tilbyde sådanne dyr, Edgar har nogle ligesom NABU i Niedersachsen har nogle.
• Hvis muligt, fasthold alle køerne og lad dem parre sig med den nye tyr. Fasthold de bedste
kalve fra disse parringer og sælg køerne med for lys pels, små horn eller lignende.
• Hvis der skal sælges en ko nu er den danske nr. 14 et emne (små horn, meget hvid pels)
• Hvis det ikke er muligt i øjeblikket at få nye tyre fra Tyskland, lad os tage en snak igen. Der
er en ko i den danske flok (”Lorena”, no. 6) der er halv Sayaguesa, men der er ingen
tyrekalv efter hende. Under alle omstændigheder vil en ny tyr være bedre. Selvom lidt
indavl ikke er noget problem, så finder jeg at der nu er rigeligt at “Leonardo” i den danske
flok.
Oversat af Uffe Gjøl Sørensen efter mail af 20/9 2007
56

Appendiks 15. Metodebeskrivelse for undersøgelser af træer
Der er gennemført to stikprøver på størrelsesfordelinger og græsningspåvirkning af løvtræer, hvv. på parcel Ia og II.
På parcel Ia undersøges alene egetræer. Metodisk blev der startet fra skelgrøften, således at der ikke blev inkluderet
træer, der umiddelbart var i tilknytning selve grøften. Parcellen blev systematisk gennemtravet til der opmålt 100 træer.
Alle fundne træer blev opmålt i den rækkefølge, som de blev lokaliseret. Det skønnes at over 50 % af alle egetræerne på
det sydlige ege-overdrev indgår i opgørelsen. For hvert træ blev omkredsen i 130 cm højde opmålt. Dette tal er siden
blev omregnet til diameter. højden vurderet. Dernæst blev synlig påvirkning af kvæget/hestene noteret
(Upåvirket/afbarket på stamme/afbarket på nedre grene/ædt af grene/ædt af kviste). Afbarkning på stamme blev skønnet
i forhold til andel af træets fuld diameter på det hårdest ramte område (

Appendiks 16: Sene yngletidspunkter for Konik-hestene
Der pågår et projekt med græsning af vildokser og Konik-heste ved Pape-søen i Letland (se f.eks. rapport fra
Pilotprojektet Lille Vildmose Nationalpark: Erfaringer med store græsædere ved Pape-søen, Letland (2004)).
I forbindelse med fødslen af føllet i slutningen af september 2007 er der spurgt om deres erfaringer med
Konik-hestene. Spørgsmålene stillet var: På hvilken årstid yngler jeres Konik-heste, og hvordan klarer de
vinteren, hvis det er fødsler sent på året?
Lederen af projektet, Ints Mednis, har svaret følgende:
Dansk oversættelse: Vedr. hestene, tja, det er ikke noget enkelt svar. F.eks. ved Pape-søen i 1999, hvor
hesten var ankommet til Letland i juli, blev et føl født 18. november. Føllet overlevede uden nogen
problemer. Det næste år blev der også født føl sent på sommeren og de overlevede alle. Året efter blev alle
føl født om foråret, dvs. fra slutningen af april og i maj. Som hovedregel var de sent fødende hopper alle
unge. Hovedkonklusionen er at hesten har brug for nogen tid til at tilpasse sig til de lokale forhold og
fødeudbud – det tager nogen tid af akklimatisere sig. For føllene er det vigtigt at de bliver i flokken idet de i
de første 4-5 måneder er afhængig af mælk og kun meget begrænset tager anden føde. Vores erfaring er, at
der ikke er behov for fodring og pleje, idet hopperne normalt er forberedte på vinteren (fedtlag og pels) –
ligesom også føllene. De hårdeste måneder er i foråret, hvor hopperne har tæret på deres fedtreserver.
Normalt kommer hopperne i brunst indenfor to uger fra fødslen (hvis denne sker i forbindelse med koldt vejr
eller fødeknaphed vil hoppen ikke komme i brunst – det skete ved Pape-søen det andet år), hvorfor det er en
vanskelig periode, idet hingsten vil være særlig opmærksom overfor hoppen, hvorfor føllet kan være udsat
især hvis det viser sig nødvendigt med ekstra parringer og opmærksomhed fra hingsten – det især hvis der er
flere hingste. Så jeg vil foreslå at være særlig opmærksom overfor føllets og hoppens velbefindende. Lad
være med at give ekstra foder, idet de vil vænne sig til dette ligesom rigeligt med foder vil kunne stimulere
hoppen til at parre sig med resultatet at perioden med sene fødsler vil blive forlænget. Brug også god
information til publikum, der fortæller at dette er naturligt og vil ske ind i mellem, men da det er dyr, der
lever i sociale grupper, vil de tilpasse deres adfærd til de lokale vilkår.
Engelsk tekst: Regarding the horses, well, it is not so easy to answer, for example, in Pape in 1999 when the
first horses were brought to Latvia in July, one foal was born on 18 November, it survived without any
problems. The next year foals also born late summer, all survived. Next years all foals were born in spring
i.e. late April and May. As rule all mares which gave birth to late foals were young. The main point here is
the horses need sometime to adjust to local conditions and diet, there is some period for acclimatization,
what is important for foals that they stay in the herd because the first 4-6 months they feed on milk and
actually very little use other food. Our experience is such that no additional feeding and nursery is needed,
because mares normally are prepared for the winter (fat and fur), the same happens with foals. The hardest
months are first spring months, when fat reserves of mares are consumed. Normally mares are in heat within
two weeks of giving birth (if it happens of course, because of could weather condition, shortage of food, the
mare will not be ready to mate, this happened in Pape on the second year), so this is very tricky period
because stallion will pay special attention to the mare and in this time foal can be injured because of need for
additional running and attention from stallions, of course if you have many of them. So my suggestion to you
is just pay special attention to foal and also mare of their health, do not start additional feeding of horses, so
they will get used to it and will adjust to it, also abundance of the food could stimulate the mare for mating as
well so you will prolong the years of the late foals. Use also the correct communication to public, saying that
this is natural and sometimes it happens, but since animals live in social group they will adjust their
behaviour to local conditions.
58

Summary:
This report describes the first four years with Taurus-cattle and Konik-horses on a Danish site, the
Knarmou Strandenge (56û51’ N, 10û16’ E). The project was initiated by the county for Northern Jutland
with intentions to test the use of these large herbivores in nature management. The municipality of
Aalborg has per January 1 st , 2007, assumed full responsibility for the project following a political
reform of the Danish administration with closure of the counties.
Conclusions are presented p. 7-10. Overall, the project has been a success. Nine Taurus-cattle and
three Konik-horses were imported from Germany in December 2003. The animals have adapted well to
the area and there has been a constant increase in numbers. Since the start, 27 viable calves and 3
viable foals have been born. As 12 Taurus-cattle but no Konik-horses have been removed from the
project the population by October 2007 were 24 Taurus-cattle and 6 Konik-horses in the project. Of
these 15 Taurus-cattle and all six Konik-horses are kept in the original enclosure, while 7 and 2 Tauruscattle
have been moved to nearby areas.
The Knarmou Strandenge is evaluated as a grazing-area very suitable for demonstrating a number of
the aspects in nature management which forms the rationale behind reintroduction of large herbivores,
i.e. dynamics in nature and interaction between large herbivores and the vegetation. The area consists
of three subunits each demonstrating a different succession of abandoned farmland: (1) 28 ha of
meadows (partly salt marsh) along the coast which was used for summer grazing or hay harvest up to
2001. (2) 16 ha of regrowth of trees and bushes on fields abandoned in 1954-55. (3) 3.5 ha of dense
broad-leave forest as the result of more than 70 years of undisturbed regrowth of former fields.
The project can be strengthened if other areas could be included – either next to the existing enclosure
or nearby. Such areas should preferably hold other types of forest and other landscape elements (soil,
soil-humidity, elevations).
During the past four years the Taurus cattle and the Konik horses have demonstrated great impact on
the vegetation. The salt marsh is again short-grassed and the habitat for breeding waders has been
restored. During winter the animals are mainly feeding on the trees and bushes. Rowanberry and wildapple
are debarked and most trees will probably die. Concerning other frequent tree-species (Oak,
Birch, Aspen and Willow) the animals are mainly feeding on the young age-classes.
The landscape around the area has undergone significant changes during the latest 125 years – from
open, traditional farmland almost without trees to a predominant forest landscape made up of conifer
plantations and natural upgrowth of broad-leaf forest (without any large herbivores present except Roe
Deer in recent decades).
The breeding project of Taurus-cattle has been only partly developed. Unfortunately, during the first 1½
years both young bulls included in the start flock had to be taken out. The project has only used one bull
and there is an urgent need for a replacement. Moreover a strategy for the breeding-project has to be
developed. Recommendations based on German experiences are presented (appendix 14).
This report documents the timing of all major practical activities during establishment and development
of the project (appendix 1) and gives a status for each Taurus-cattle (including photo-documentation of
all animals at present in the population; appendix 3).
59