1 Menneskets genom

18209 01.fm7 Page 46 Friday, March 3, 2006 12:37 PM
1 Menneskets genom
A
B
C
mens den kvaternære form er den sluttelige konformation
af et multimert protein. Fx hæmoglobin,
som består af 2 α-globin-monomerer, 2 βglobin
monomerer og 4 hæmmolekyler hver
med ét jernatom.
Genomisk regulation af
gen-ekspressionen
Med afslutningen af det humane genomprojekt
har vi en næsten komplet liste over de gener
som er nødvendige for at danne et individ og
vedligeholde dets celler og organsystemer. Forståelsen
af hvordan den biologiske information
anvendes, kræver dog langt mere end et simpelt
katalog over gener selvom det er en væsentlig
information.
Man har påvist, at andelen af mRNA udgør
omkring 2-3% af det samlede RNA i en menneskecelle.
Et lille antal mRNA’er findes i flere
tusinde kopier, andre findes i flere hundrede
kopier, mens hovedparten findes i mindre end
10 kopier pr. celle. Man regner med, at der i alt
findes omkring 500.000 mRNA-molekyler i
en enkelt menneskecelle. Af de omkring
27.000 gener man har fundet i menneskets genom,
er det kun omkring en tredjedel, der udtrykkes
i de enkelte væv og celletyper. Da der
er hundredevis af forskellige celletyper dannende
forskellige organer, der desuden har forskellige
fysiologiske, udviklingsmæssige og patofy-
46
CAGUCUAUGGCAAAUAAGGUAGACCAU
Met Ala Asn Lys Val Asp His
Tyr Gly Lys
Leu Trp Glu
STOP
Ile Arg STOP
Figur 1.30 Læserammen for translationen. Se teksten
for detaljer.
Tabel 1.7
mtDNA.
Den genetiske kode for menneskets
Forskelle fra kernekoden
codon kernekode mtDNA-kode
AUU Ile Ile (startcodon i ND2)
AUA Ile Met
UGA Stop Trp
AGA Arg Stop
AGG Arg Stop
siologiske tilstande, eksisterer der således tusinder
af forskellige transkriptomer.
Beskrivelse og forståelse af de biologiske systemer
som bestemmer hvilke af disse mange
gener der skal være aktive i hvilke celler og på
hvilket tidspunkt, samt hvilke regioner af de
enkelte gener som skal udtrykkes i de enkelte
celler, er mindst lige så vigtig som selve det humane
genoms sekvensinformation. Man har allerede
påvist vigtige faktorer i disse systemer,
såkaldte epigenetiske markører, der har betydning
for den differentierede anvendelse af den
biologiske information som de enkelte celler
har. De epigenetiske markører varierer fra celletype
til celletype og har yderligere den vigtige
egenskab at de kan videregives ved celledelingen.
Faktorer i dette system ændrer ikke DNAbaserækkefølgen,
men modificerer i stedet nogle
af baserne, modificerer mængden og typen af
transkript posttranskriptionelt eller modificerer
proteiner omkring DNA-molekylet (Tabel
1.8).
Alternativ transkription og processering
Ud over de kontrolmekanisker som har betydning
for styringen af transkripters initiering og
elongering, eksisterer der mekanismer som regulerer
hvilke specifikke alternative transkripter
der udtrykkes fra et gen. Ved genekspression
kan en celle anvende flere forskellige pro-