1 Menneskets genom

18209 01.fm7 Page 37 Friday, March 3, 2006 12:37 PM
Tabel 1.5 Tandemrepeteret DNA.
Gruppe Størrelse på
repeat enhed
Megasatellit-DNA (blokke er på op mod Mange kb
hundrede kb)
RS447
Ikke navngivet
Ikke navngivet
Satellit-DNA (blokke er på 100 kb til mange
Mb i længden)
α-satellit-DNA (alphoid DNA)
β-satellit-DNA (Sau3A-familie)
Satellit 1 (AT-rigt)
Satellit 2 og 3
Minisatellit-DNA (blokke er på 0,1-20 kb)
Telomer familie
Hypervariabel familie og
Telomer-associerede repeats
Mikrosatellit-DNA (blokke er ofte mindre
end 150 bp)
4,7 kb
2,5 kb
3,0 kb
5-171 bp
171 bp
68 bp
25-48 bp
5 bp
6-64 bp
6 bp
9-64 bp
1-4 bp
Satellit-DNA-gruppen består af blokke som
samlet kan blive op imod 1-5 Mb i længden.
Den enkelte repeat-enhed er typisk 5-171 bp
lang og repeteret flere tusinde gange. Alphoid
DNA, som findes i centromererne, er et typisk
eksempel herpå.
Minisatellit-DNA består af mindre blokke,
hvor størrelsen af repeat-enheden er på 6-64 bp.
Dette resulterer i samlede repeat-blokke på typisk
mellem 100 bp og 20 kb. De første højvariable
DNA-markører man anvendte i retsgenetiske
undersøgelser (DNA-profilanalyser) var
minisatellitter (se afsnittet Genetiske markører
og markøranalyse, side 69).
Mikrosatellit-DNA udgøres hovedsageligt
af repeterede enheder som sjældent er mere end
4 bp i længden. De betegnes derfor også short
tandem repeats (STR) og udgør ca. 3% af genomet.
Det er karakteristisk for mikrosatellitterne
at antallet af repeterede enheder kan ændres,
Kromosomal lokalisation
Genomets struktur
Forskellige lokaliseringer på visse kromosomer
50-70 kopier i 4p15 og flere kopier distalt på 8p
~400 kopier på 4q13 og 19q13
~50 kopier på X-kromosomet
Især ved centromererne
Centromert heterokromatin på alle kromosomer
Centromert heterokromatin på 1,9,13,14,15,21,22 og Y
Centromert heterokromatin på de fleste kromosomer
De fleste, måske alle, kromosomer
Ved eller tæt på telomerer af alle kromosomer
Alle telomerer
Alle kromosomer, ofte tæt på telomerer
Spredt rundt på alle kromosomer
hvilket sandsynligvis skyldes fejl i forbindelse
med DNA-replikationen eller er en følge af
skæv overkrydsning (se Kap. 3). Trinukleotidsygdommene
er eksempler herpå (se side
221ff). En gruppe af disse kaldes polyglutaminsygdomme.
De skyldes en ekspansion i antallet
af trinukleotidet 5'-CAG-3'. Denne enhed er
normalt repeteret et varierende antal gange i
flere gener (fx huntingtin-genet og spinocerebellar
aktasi-generne). Enheden bliver ved disse
gener translateret og koder for aminosyren glutamin.
Når der sker en ekspansion i antallet af
CAG-repeats, forøges antallet af glutamin-enheder
i de ramte proteiner, hvorved disse proteiners
funktion ændres. Man kender til dato 8
forskellige polyglutamin-sygdomme (mere herom
i Kap. 14). Dinukleotid-enheden 5'-CA-3'
er meget almindelig i det humane genom og
udgør omkring 0,5% af hele genomet. Mononukleotid-enheden
5'-A-3' udgør ca. 0,3%.
37