Vejledning om strandrensning - Naturstyrelsen

Vand og olie kan sammen danne emulsioner. Emulsioner har i almindelighed en
betydelig højere viskositet, end den olie, der indgår i emulsionen. Se nærmere
herom i kapitel 7.
6.3.2. Pour point
Pour point eller ”stivnepunkt” angiver den laveste temperatur, ved hvilken en olie
stadig er flydende. Under pour point stivner olien på grund af dannelsen af
krystaller i visse af oliens bestanddele, og olien bliver plastisk. En olie kan også
stivne på grund af meget høj viskositet, uden at der dannes krystaller i olien.
Lette råolier har i almindelighed et lavt pour point, mens tunge olier har et højt
pour point. Et repræsentativt udsnit af råolier har pour points fra omkring -35° C til
+7° C, men området kan være fra omkring – 40° C til + 40° C.
Let fyringsolie og dieselolie har pour points på omkring – 27° C, mens fuelolie nr.
6 har pour point på omkring – 12° C.
Hvis havtemperaturen er under en spildt olies pour point, vil olien stivne og flyde
rundt som klumper, når den spildes. Ilanddrevne klumper af stivnet olie vil ligge
som faste klumper på kysten i køligt vejr. Højere temperaturer og solstråling kan få
oliens temperatur til at stige over pour point, så olien atter bliver flydende og
trænger ned i stranden, hvor den stivner igen og besværliggør rensningen.
Pour point er ikke en konstant værdi, der kendetegner en olietype efter et spild.
Efterhånden vil de lette fraktioner af en olie fordampe, og pour point temperaturen
vil stige. Således kan en råolie fx have et pour point på - 15° C umiddelbart ved
spildet, mens pour point’et vil stige til omkring 9° C, når omkring halvdelen af
olien er fordampet. På grund af denne ændring af pour point, efterhånden som
fordampningen sker, er det derfor ikke sikkert, at det er det samme udstyr, der skal
anvendes til oprensningen ved aktionens påbegyndelse som senere i forløbet.
Pour point bestemmes ved en standardmetode. Under andre betingelser end
standardbetingelserne er det ikke givet, at olien vil være stivnet i samme grad. Pour
point værdien skal derfor opfattes som en indikation for, ved hvilken temperatur
olien vil ophøre med at være flydende, og ikke som en eksakt værdi.
6.3.3. Massefylde (vægtfylde), specifik massefylde, “grader API”
Massefylden af et stof er forholdet mellem stoffets masse (vægt) og dets volumen
(rumfang). Ofte bruges betegnelsen densitet. Specifik massefylde - eller densitet -
er forholdet mellem massen af et stof og massen af et tilsvarende rumfang vand.
Råolies specifikke massefylde ligger normalt i området 0,85 - 1,0. Kun få råolier
har en specifik massefylde, der overstiger havvands massefylde, der er lidt over 1,
og disse vil derfor synke ved udslip.
Ved fordampning af de lette fraktioner fra en spildt olie, vil den tilbageblevne olie
efterhånden få en højere specifik massefylde og eventuelt synke. Svær fuelolie og
residuum, der er destillationsresten efter destillation af råolie, har specifikke
massefylder lige ved 1,0.
Teknisk anvendes en af American Petroleum Institute, API, fastsat skala til
angivelse af en olies massefylde. Massefylden måles i “grader API”.