Vejledning om strandrensning - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Tabel 2 Uddrag af data fra A Catalogue of crude oil and product properties, Environment Canada, November 2000. Statfjord Origin: North Sea, Norway API Gravity 37,8 Flash Point Evaporation (weight %) (°C) 0 -12 13 32 28 64 38 111 Density) Temperature (°C)/ Evaporation (weight %) (g/mL 0/0 0.8478 0/37 0.9074 Pour Point) Evaporation (weight %) (°C 0 -3 17 21 38 27 Kinematic Viscosity Temperature (°C) (mm²/s or cSt) 20 6 Chemical Dispersibility (volume %) Corexit 9500 40 Corexit 9527 35 Dasic LTS 15 Enersperse 700 15 Foruden de anførte data i tabellen, indeholder databasen også en del andre oplysninger om ”Statoil”-olien, fx oplysninger om oliens sammensætning. Af tabellen ses det, at olien umiddelbart efter et spild er særdeles brandfarlig med et flammepunkt (flash point) på minus 12 grader celcius, hvilket betyder, at en gnist kan antænde gasserne over olien ved temperaturer helt ned til minus 12 grader. Når 13 procent af olien er fordampet, er flammepunktet steget til 32 grader. Det ses også, at fordampningen har betydning for, om olien er flydende eller stivner. Den pågældende olie har umiddelbart efter spildet et pour point på minus 3 grader celcius, hvilket betyder, at olien er flydende ved temperaturer over minus 3 grader. Når 17 procent af olien er fordampet, er olien imidlertid fast ved temperaturer under 21 grader. Der er forskellige data for de forskellige olietyper i databasen. Således er der fx for nogle oliers vedkommende angivelse af giftigheden overfor en række marine organismer, ligesom mulighederne for at dispergere olien er angivet i nogle tilfælde, som det fx gælder for den omtalte ”Statoil”-olie i ovenstående tabel, hvor der er angivet, hvor stor en del af olien, der dispergeres ved anvendelse af navngivne dispergeringsmidler. For alle oplysninger i databasen er der henvisninger til datakilderne og en nærmere beskrivelse af baggrunden for data kan derfor findes. Databasen indeholder beskrivelser af over 400 råoliers og olieprodukters egenskaber af betydning for bedømmelsen af, hvordan olien vil opføre sig ved et spild, og hvordan olien bedst kan fjernes. Databasen ligger på Internettet på adressen: www.ec.gc.ca/envhome.html,( Environment Canada). Anvendelse af databaser over specifikke råolier og olietyper forudsætter, at der er kendskab til, hvilken olie, der er spildt.
6.2. Eksempler på råolier og olieprodukter Ved oprensningsaktioner efter spild er det en betydelig fordel at have kendskab til olietypen, og det er især vigtigt at have kendskab til de egenskaber olien udviser under de gældende temperaturforhold og vejrforhold samt kendskab til, hvilke forandringer det kan forventes, at olien vil undergå. I afsnit 6.3. er der en gennemgang af en række af de fysiske egenskaber, der har betydning for en oprensningsaktion. Nedenfor er nogle grupper af råolier og olieprodukter beskrevet for at give et indtryk af oliernes egenskaber og de store forskelle, der er mellem de forskellige råolier og olieprodukter. Den engelske betegnelse er angivet i parentes efter det danske navn på produktet. 6.2.1. Råolier Råolie (crude oil, petroleum) er naturligt forekommende blandinger af organiske forbindelser. Råolier kan bestå af gasformige, væskeformige og faste stoffer. Den råolie, der anvendes nu, er mellem 30 og 350 millioner år gammel. Generelt er de yngre råolier såkaldte lette olier, mens de ældre råolier er tunge olier. Råolie kan hovedinddeles i naturgas, kondensat samt selve den flydende oliefase. Ved olieudvinding fraskilles på produktionsstedet gassen og kondensatet, hvorefter oliefasen på et raffinaderi ved destillation adskilles i forskellige fraktioner. En råolie kan fx adskilles i fraktioner som angivet i Tabel 3 Tabel 3, Eksempel på en råolies fraktioner. Fraktion og kogepunktinterval Indhold i råolien i pct. Benzin og lette fraktioner (C5-177) 15 Petroleum (177-274) 14 Let gasolie (274-344) 9 Tung gasolie (344-538) 24 Residue (>538) 37 Tallene i parentes henviser til fraktionens kogepunktintervaller. C5 under Benzin og lette fraktioner henviser til molekyler med 5 eller flere kulstofatomer i kæden. Gasindholdet er således ikke medregnet. Lette råolier indeholder forholdsmæssigt store mængder af de såkaldte lette fraktioner, hvilket vil sige fraktioner med kogepunkt op til omkring 300° C, mens tunge råolier fortrinsvis består af de tunge fraktioner, der har kogepunkt over 300° C. Betegnelserne let og tung refererer til oliernes massefylde. Af den i afsnit 6.1.2. nævnte database er der for de fleste olier data for oliernes sammensætning. Råoliers kemiske sammensætning og fysiske egenskaber varierer stærkt fra den ene råolie til den anden. Inden for samme oliefelt kan der være betydelige variationer i sammensætningen og egenskaberne af råolien, og selv olie fra den samme brønd kan have forskellige egenskaber afhængig af produktionsåret. Råolier fra det samme område eller felt gives ofte det samme navn, men det behøver, som det fremgår af det ovenstående, ikke at betyde, at to forskellige ladninger olie med samme navn også har helt de samme egenskaber.
Page 1 and 2: Vejledning om strandrensning Juli 2
Page 3 and 4: 6.1.2. Databaser over oliers egensk
Page 5 and 6: 12.2. OLIENS SPREDNING OG KYSTERNES
Page 7 and 8: Sammenfatning Vejledningen gennemg
Page 9 and 10: Summary The Danish Environmental Pr
Page 11 and 12: 1. Indledning Denne vejledning om s
Page 13 and 14: 2.2. Rapportering af observeret for
Page 15 and 16: 2.5. Indsatsens afslutning Det påh
Page 17 and 18: 3) Oversigt over kontaktmuligheder
Page 19 and 20: 7. Foranledige prøver af indsamlet
Page 21 and 22: Det skal bemærkes, at anvendelse a
Page 23 and 24: Udgifter til bekæmpelse af olie- o
Page 25 and 26: det åbne hav, og olien drev mod M
Page 27 and 28: truede amter og kommuner. Disse pla
Page 29: Tabel 1 Overordnet inddeling af oli
Page 33 and 34: 6.2.2.2. Væskeformige og faste kul
Page 35 and 36: 6.3. Nogle fysiske egenskaber Olien
Page 37 and 38: API-skalaen er baseret på vand, hv
Page 39 and 40: 7. Spredning og omdannelse af olie
Page 41 and 42: Efter den første fordampning af de
Page 43 and 44: 0,5 procent. Det kan betyde, at oli
Page 45 and 46: 8. Biologiske skadevirkninger Råol
Page 47 and 48: koncentrationer kan således for de
Page 49 and 50: 9. Materiel I den udstrækning komm
Page 51 and 52: Figur 3:, Spærring til at hindre o
Page 53 and 54: hensyn til udskiftningen af spærri
Page 55 and 56: Figur 9: Opbygning af spærring, de
Page 57 and 58: Figur 12: Princippet i en skiveskim
Page 59 and 60: Figur 16: Olietrawl, trawlposen med
Page 61 and 62: Dispergeringsmidlers effekt på en
Page 63 and 64: 9.6. Rensning af materiel Figur 18:
Page 65 and 66: 10. Prøvetagning Dette kapitel er
Page 67 and 68: en skovl, en øse, eller anden form
Page 69 and 70: 2. Dato og klokkeslæt for prøveta
Page 71 and 72: Foretag “skumningen” flere gang
Page 73 and 74: 10.14.2. Remote Sensing (fjernoverv
Page 75 and 76: man selv og andre er placeret såle
Page 77 and 78: Der findes to hovedtyper åndedræt
Page 79 and 80: Det tilsmudsede tøj og udstyr læg
Page 81 and 82:
min). Der kan være behov for yderl
Page 83 and 84:
12. Rensning af olieforurenede kyst
Page 85 and 86:
) døde fugle og fisk. c) drivtømm
Page 87 and 88:
12.2. Oliens spredning og kysternes
Page 89 and 90:
Hvis der er kendskab til et olieuds
Page 91 and 92:
Følsomheds-indeks - ESI 1 2 Tabel
Page 93 and 94:
Tabel 9: Vurdering af faren for rem
Page 95 and 96:
Uanset prioriteringen, kan andre he
Page 97 and 98:
Tabel 11: Sårbarhedstabel for natu
Page 99 and 100:
ensningsarbejde forestår, når ise
Page 101 and 102:
Større olieklumper kan rives samme
Page 103 and 104:
Olie, der er koncentreret i vandkan
Page 105 and 106:
Strandengene oversvømmes hyppigst
Page 107 and 108:
suppleres med endnu er spærring, d
Page 109 and 110:
Spuling, optagning med slamsuger og
Page 111 and 112:
Det kan i nogle tilfælde være van
Page 113 and 114:
13. Fremme af den biologiske nedbry
Page 115 and 116:
egravet i bundmaterialet eller på
Page 117 and 118:
yderligere kvælstof. Undersøgelse
Page 119 and 120:
I Tabel 13 er der en sammenfatning
Page 121 and 122:
olien ved denne behandling føres l
Page 123 and 124:
14. Ilanddrevne tromler m.v. 14.1.
show all

Vejledning om strandrensning - Naturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?