Vejledning om strandrensning - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

6. Olietyper og olies fysiske egenskaber I dette afsnit er der en beskrivelse af råolier og olieprodukter samt en beskrivelse af oliers fysiske egenskaber. Disse har betydning for spredning og omdannelse af et oliespild på havet, samt for, hvordan olien spreder sig i kystzonen. Sammensætningen af den spildte olie er i væsentlig grad bestemmende for, hvilke forureningsmæssige virkninger et spild kan få, og dermed også af betydning for, hvilke forebyggelses- og rensningsforanstaltninger der må træffes. Forskellige olietyper giver derfor ofte forskellige forureningssituationer. Den relativt hurtige omdannelse af olien, der sker, mens den stadig befinder sig på havet, kan betyde, at olien får helt andre egenskaber end den havde, da den blev spildt. Det betyder, at kendskab til oliers omdannelse på havet ligeledes er af betydning for tilrettelæggelse og gennemførelse af en oprensning. 6.1. Råolier og olieprodukter Der findes mange forskellige typer af råolier, ligesom der findes mange forskellige typer af raffinerede olieprodukter. Råolierne kan variere fra ganske tyndtflydende, næsten farveløse væsker til meget tyktflydende sorte væsker, der i koldt vejr vil være næsten faste. Samme variation findes inden for gruppen af raffinerede olieprodukter. Kendskab til hvilken olie, der er spildt, kan gøre det lettere at forudse, hvordan olien vil opføre sig både på havet, og når den når kysten. Spredning, fordampning, nedbrydning (forvitring) og sedimentering af olien afhænger både af olietypen og af forholdene på stedet, fx temperatur, vind og bølger. Det er dog ikke altid, at oliens oprindelse er kendt, og ofte opdages olien først, når den allerede ligger på kysten. 6.1.1. Lette, mellemtunge og tunge olier Råolier såvel som olieprodukter kan ud fra et oprensningssynspunkt inddeles i tre overordnede grupper – lette, mellemtunge og tunge olier. Olierne i de forskellige grupper vil karakteristisk have forskellig opførsel, når de når kysten afhængig af opholdstiden på havet, og vil derfor ofte kræve forskelligartede opsamlings- og rensningsmetoder
Tabel 1 Overordnet inddeling af olier med nogle eksempler Overordnede grupper Eksempler på olieprodukter Lette olier Lette råolier, benzin, dieselolie, flybenzin Mellemtunge olier Råolier, visse fyringsolier, lette smøreolier Tunge olier Tunge råolier, asfalt, tunge smørolier, tunge fyringsolier De overordnede grupper og nogle eksempler på, hvilke olieprodukter, der tilhører grupperne, fremgår af Tabel 1. Hver olietype indeholder mange kemiske komponenter, hvoraf stofgruppen kulbrinter normalt udgør størsteparten. Kulbrinter er forbindelser mellem kulstof og brint. Kulstof udgør mellem 81 og 88 procent af vægten af råolie, mens brint udgør mellem 10 og 14 procent. Resten udgøres hovedsageligt af ilt, kvælstof, svovl og metaller. Tilstandsformen, fast, flydende eller gasform er angivet ved 20 grader. Desuden er smeltepunkt og kogepunkt angivet. Der findes mange forskellige typer af kulbrinter med forskellige fysiske, kemiske og biologiske egenskaber. Kulstofatomerne i kulbrinterne er typisk sat sammen i kæder af forskellig længde. Desto længere kæderne er, desto mere tyktflydende er den pågældende kulbrinte, fordi de enkelte molekyler binder sig stærkere sammen. Kulbrinter med lange kæder fordamper langsommere end kulbrinter med korte kæder. Benzin indeholder kulbrinter med relativt korte kæder og fordamper således hurtigt, mens smøreolier med lange kæder fordamper langsomt. Råolier er udgangspunktet for fremstillingen af olieprodukter og indeholder de kulbrintetyper, der indgår i olieprodukterne, fx benzin og tung fyringsolie. En letflydende råolie, der spildes, vil derfor blive mere og mere tyktflydende efterhånden som de lette fraktioner, herunder benzinen, fordamper og de tilbageværende tunge fraktioner bliver derved mere bestemmende for oliens egenskaber. 6.1.2. Databaser over oliers egenskaber Der findes flere databaser over oliers egenskaber. Der kan fx henvises til en meget omfattende database, der er udarbejdet af Enviroment Canada. Nedenfor er der et uddrag af de oplysninger, der kan findes om råolien ”Statoil” i denne database.
Page 1 and 2: Vejledning om strandrensning Juli 2
Page 3 and 4: 6.1.2. Databaser over oliers egensk
Page 5 and 6: 12.2. OLIENS SPREDNING OG KYSTERNES
Page 7 and 8: Sammenfatning Vejledningen gennemg
Page 9 and 10: Summary The Danish Environmental Pr
Page 11 and 12: 1. Indledning Denne vejledning om s
Page 13 and 14: 2.2. Rapportering af observeret for
Page 15 and 16: 2.5. Indsatsens afslutning Det påh
Page 17 and 18: 3) Oversigt over kontaktmuligheder
Page 19 and 20: 7. Foranledige prøver af indsamlet
Page 21 and 22: Det skal bemærkes, at anvendelse a
Page 23 and 24: Udgifter til bekæmpelse af olie- o
Page 25 and 26: det åbne hav, og olien drev mod M
Page 27: truede amter og kommuner. Disse pla
Page 31 and 32: 6.2. Eksempler på råolier og olie
Page 33 and 34: 6.2.2.2. Væskeformige og faste kul
Page 35 and 36: 6.3. Nogle fysiske egenskaber Olien
Page 37 and 38: API-skalaen er baseret på vand, hv
Page 39 and 40: 7. Spredning og omdannelse af olie
Page 41 and 42: Efter den første fordampning af de
Page 43 and 44: 0,5 procent. Det kan betyde, at oli
Page 45 and 46: 8. Biologiske skadevirkninger Råol
Page 47 and 48: koncentrationer kan således for de
Page 49 and 50: 9. Materiel I den udstrækning komm
Page 51 and 52: Figur 3:, Spærring til at hindre o
Page 53 and 54: hensyn til udskiftningen af spærri
Page 55 and 56: Figur 9: Opbygning af spærring, de
Page 57 and 58: Figur 12: Princippet i en skiveskim
Page 59 and 60: Figur 16: Olietrawl, trawlposen med
Page 61 and 62: Dispergeringsmidlers effekt på en
Page 63 and 64: 9.6. Rensning af materiel Figur 18:
Page 65 and 66: 10. Prøvetagning Dette kapitel er
Page 67 and 68: en skovl, en øse, eller anden form
Page 69 and 70: 2. Dato og klokkeslæt for prøveta
Page 71 and 72: Foretag “skumningen” flere gang
Page 73 and 74: 10.14.2. Remote Sensing (fjernoverv
Page 75 and 76: man selv og andre er placeret såle
Page 77 and 78: Der findes to hovedtyper åndedræt
Page 79 and 80:
Det tilsmudsede tøj og udstyr læg
Page 81 and 82:
min). Der kan være behov for yderl
Page 83 and 84:
12. Rensning af olieforurenede kyst
Page 85 and 86:
) døde fugle og fisk. c) drivtømm
Page 87 and 88:
12.2. Oliens spredning og kysternes
Page 89 and 90:
Hvis der er kendskab til et olieuds
Page 91 and 92:
Følsomheds-indeks - ESI 1 2 Tabel
Page 93 and 94:
Tabel 9: Vurdering af faren for rem
Page 95 and 96:
Uanset prioriteringen, kan andre he
Page 97 and 98:
Tabel 11: Sårbarhedstabel for natu
Page 99 and 100:
ensningsarbejde forestår, når ise
Page 101 and 102:
Større olieklumper kan rives samme
Page 103 and 104:
Olie, der er koncentreret i vandkan
Page 105 and 106:
Strandengene oversvømmes hyppigst
Page 107 and 108:
suppleres med endnu er spærring, d
Page 109 and 110:
Spuling, optagning med slamsuger og
Page 111 and 112:
Det kan i nogle tilfælde være van
Page 113 and 114:
13. Fremme af den biologiske nedbry
Page 115 and 116:
egravet i bundmaterialet eller på
Page 117 and 118:
yderligere kvælstof. Undersøgelse
Page 119 and 120:
I Tabel 13 er der en sammenfatning
Page 121 and 122:
olien ved denne behandling føres l
Page 123 and 124:
14. Ilanddrevne tromler m.v. 14.1.
show all

Vejledning om strandrensning - Naturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?