Vejledning om strandrensning - Naturstyrelsen

4. Fordeling af udgifter
I medfør af havmiljølovens § 36, stk. 2, har miljøministeren efter forhandling med
de kommunale organisationer og havneorganisationer fastsat regler om fordeling af
udgifter til beredskab og til bekæmpelses- og saneringsforanstaltninger mellem de
berørte myndigheder.
Disse regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1630 af 13/12/2006 om refusion af
udgifter til beredskab, bekæmpelses- og saneringsforanstaltninger, samt
affaldsbortskaffelse vedrørende olie- og kemikalieforurening
(Strandrensningsbekendtgørelsen).
4.1. Udgifter til beredskab
Anskaffelse og vedligeholdelse af materiel som led i det kommunale beredskab
afholdes af kommunalbestyrelsen, jf. strandrensningsbekendtgørelsens § 1, stk. 1.
Kommunalbestyrelsen kan dog pålægge havnebestyrelsen selv at afholde udgifter
til anskaffelse og vedligeholdelse af materiel som beredskab til bekæmpelse af
forurening i den pågældende havn, jf. strandrensningsbekendtgørelsens § 1, stk. 2.
Udgifter til det statslige beredskab afholdes af staten, jf.
strandrensningsbekendtgørelsens § 1, stk. 1.
4.2. Udgifter til bekæmpelses- og saneringsforanstaltninger
Hvad udgifterne til bekæmpelses- og saneringsforanstaltninger angår, gælder det,
at det principielt påhviler den ansvarlige for forureningen at afholde disse. Hvor
der er tale om væsentlige forureninger, vil forureneren som oftest være kendt, og
det vil derfor være muligt at opnå erstatning hos denne, eventuelt hos
vedkommendes forsikringsselskab.
Det er derfor vigtigt, at der tages prøver af den forurenende olie med henblik på at
kunne godtgøre, at der er tale om olie, der stammer fra forureneren/den formodede
forurener. Det påhviler den instans, der har ledelsen af bekæmpelsen, at foranledige
olieprøver indsamlet.
I de tilfælde hvor forureningskilden er kendt, vil der i visse tilfælde være mulighed
for at indbringe sagen for den internationale fond for erstatning af skader ved
olieforureninger af 1992.Miljøstyrelsen vil i sådanne tilfælde være
kommunalbestyrelsen behjælpelig med at indbringe sagen for fonden.
I kapitel 10 er der givet retningslinier for prøvetagning, mærkning, forsendelse
m.v. af olieprøver.
Det bemærkes, at udgifterne til prøvetagning, forsendelse og analyse på
laboratorium afholdes af den der forestår forureningsbekæmpelsen. Udgifterne til
prøvetagning m.v. kan medtages i en eventuel erstatningsopgørelse mod et skibs
rederi/forsikringsselskab eller den internationale oliefond.