135424 Pelsdyr nr 4 2012.indd - Kopenhagen Fur

DANSK 

PELSDYRAVL 

MEDLEMSBLAD FOR 

DANSK PELSDYRAVLERFORENING 

#4 APRIL 2012 

PROTEINOPTIMERING ER TÆT PÅ MÅLET / SKARPE BERETNINGER VED GENERALFORSAMLING / FOKUS PÅ TYVERI 

PÅ FARMENE / KOMMUNIKATIONSEKSPERT ROSER ÅBEN FARM KAMPAGNE / MOD ET HØJT AVLSRESULTAT I 2013 

SKINDUDSTILLING: 

KVALITETEN MOD NYE HØJDER

BESTYRELSE 

FORMAND 

Pelsdyravler Tage Pedersen 

Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted 

Tlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat) 

Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 0000 

tpe@kopenhagenfur.com 

NÆSTFORMAND 

Pelsdyravler John Papsø 

Duelundvej 7, 8620 Kjellerup 

Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 3213 

jpa@kopenhagenfur.com 

Pelsdyravler Jørgen Westergaard 

Nørredigevej 79, Gjøl 

9440 Aabybro 

Tlf.: 9827 7414 / Mobil 4057 7414 

jwe@kopenhagenfur.com 

Pelsdyravler Henning Christensen 

Ølufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N 

Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 7838 

hh@christensen.mail.dk 

Pelsdyravler Knud J. Vest 

Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge 

Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 8877 

kjv@kopenhagenfur.com 

Pelsdyravler Lars Eilertsen 

Petersmindevej 130, 8520 Lystrup 

Tlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 0471 

lei@kopenhagenfur.com 

Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen 

Mosbækvej 48, 9240 Nibe 

Tlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 0280 

kbj@kopenhagenfur.com 

LEDENDE MEDARBEJDERE 

ADM. DIREKTØR 

Torben Nielsen 

Tlf.: 4326 1041 

tn@kopenhagenfur.com 

ØKONOMIDIREKTØR 

Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 1410 

ka@kopenhagenfur.com 

KOMMUNIKATIONSCHEF 

Sander Jacobsen 

Tlf.: 4326 1063 / Mobil: 2268 0932 

sja@kopenhagenfur.com 

SEKRETARIATSCHEF 

Lars Skjoldegaard 

Tlf.: 4326 1021 / Mobil: 2268 0907 

lsk@kopenhagenfur.com 

KOPENHAGEN FUR AVLERSERVICE 

Direkte tlf. 4326 1255 

farmerservice@kopenhagenfur.com 

LANDSDELSFORENINGER 

NORDJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENING 

Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen 

Mosbækvej 48, 9240 Nibe 

Tlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 0280 

kbj@kopenhagenfur.com 

Sekretær: 

Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning 

MIDTJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENING 

Pelsdyravler John Papsø 

Duelundvej 7, 8620 Kjellerup 

Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 3213 

jpa@kopenhagenfur.com 

Sekretær: 

Vilhelm Weiss, Kopenhagen Rådgivning 

FYN OG SYDJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENING 

Pelsdyravler Henning Christensen 

Ølufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N 

Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 7838 

hh@christensen.mail.dk 

Sekretær: 


SJÆLLANDS PELSDYRAVLERFORENING 

Pelsdyravler Knud J. Vest 

Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge 

Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 8877 

kjv@kopenhagenfur.com 

Sekretær: 


FAGLIGE FUNKTIONER 

KOPENHAGEN RÅDGIVNING 

Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N 

Tlf.: 7213 2800 

Funktionschef: Leif Bruun 

Tlf.: 4326 1002, lfb@kopenhagenfur.com 

UDVALG FOR FORSKNING OG RÅDGIVNING 

John Papsø (formand), Tlf.: 8688 3213 

Kent Troldtoft Pedersen, Tlf.: 9738 6451 

Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226 

Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414 

Jens Arne Kristiansen, Tlf.: 6269 1785 

Henning Christensen, Tlf.: 7511 7838 

Knud Vest, Tlf.: 4678 8392 

Flemming Stjernegaard, Tlf.: 2041 2401 

Jørgen Pedersen, Tlf.: 7585 2222 

Niels Erik Halgaard, Tlf.: 9743 5410 

Kaj Kristensen, Tlf.: 7517 0183 

Rådgivningschef Hans Henrik Møller 

Tlf.: 7213 2803 / Mobil 2532 0154 

hhm@kopenhagenfur.com 

Sekretær Susanne Skottrup Andersen 

Tlf: 7213 2802 / mobil 4186 1302 

ssa@kopenhagenfur.com 

RÅDGIVNING TIL PELSDYRAVLERE 

Rådgiver Michael Sønderup 

Tlf.: 7213 2808 / Mobil: 2033 4263 

msn@kopenhagenfur.com 

Rådgiver Henrik Bækgaard 

Tlf.: 7213 2807 / Mobil: 4186 1307 

hbk@kopenhagenfur.com 

Rådgiver Vilhelm Weiss 

Tlf.: 7213 2812 / Mobil: 4073 4941 

vwe@kopenhagenfur.com 

Rådgiver Bente Krogh Hansen 

Tlf.: 7213 2809 / Mobil: 4186 1309 

bkh@kopenhagenfur.com 

Rådgiver Maria Sylvest Blæsbjerg 

Tlf.: 7213 2804 / Mobil: 4186 1304 

msb@kopenhagenfur.com 

Rådgiver Vibeke Hagelskær Lund 

Tlf.: 7213 2805 / Mobil: 4186 1305 

vlu@kopenhagenfur.com 

Rådgiver Elna Mortensen 

Tlf.: 7213 2806 / Mobil: 4186 1306 

emo@kopenhagenfur.com 

RÅDGIVNING TIL FODERCENTRALER 

Rådgiver Mikael Lassén 

Tlf.: 7213 2811 / Mobil: 4025 3059 

tml@kopenhagenfur.com 

Rådgiver Bente Lyngs Støvring 

Tlf: 7213 2810 / mobil: 4186 1321 

bls@kopenhagenfur.com 

KOPENHAGEN FORSKNING 

Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N 

Tlf.: 7213 2800 

forskning@kopenhagenfur.com 

Afdelingschef: Peter Foged Larsen 

KOPENHAGEN FARM 

Herningvej 112 C, 7500 Holstebro 

Tlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 5714 

farm@kopenhagenfur.com 

Dyrlæge: Tove Clausen 

Tlf.: 7213 2814 

Forsøgsleder: Mette Schulin-Zeuten 

Tlf.: 7213 2815 

KOPENHAGEN DIAGNOSTIK 

Langagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup 

Tlf.: 4326 1001, diagnostik@kopenhagenfur.com 

DRIFTFAGLIG AFDELING 

Afdelingschef Jørgen Østergaard 

Tlf: 4326 1003 / Fax: 4326 1010 / Mobil: 4070 0418 

ANDRE 

RÆVEAVLERFORENINGEN 

Formand: Georg Larsen 

Birkevej 46, Hornum, 9600 Års 

Tlf.: 9866 1545 

NORDJYLLANDS CHINCHILLAFORENING 

Formand: Henrik Larsen 

Langoddevej 6, 9750 Østervrå 

Tlf.: 9895 1033 

MIDTJYLLANDS CHINCHILLAFORENING 

Formand: Karen D. Hansen 

Vilhelm Skyttes Vej 7, Vium, 8620 Kjellerup 

Tlf.: 9772 3722 

DC2 SYD 

Formand: Johannes Edlefsen 

Vestervang 6, Jejsing, 6270 Tønder 

Tlf.: 7473 4480 

SJÆLLANDS CHINCHILLAFORENING 

Formand: Hans Erik Ploumann Johansen 

Bahhe Chinchilla 

Rekkendevej 14, Allerslev, 4720 Præstø 

Tlf.: 5599 6290 

DANSKE PELSDYRAVLERES VETERANKLUB 

Formand: Bent Fogtmann 

Jernkærvej 8, 6770 Ribe 

Tlf.: 7542 0838 

DTU VETERINÆRINSTITUTTET 

Bülowsvej 27, 1790 København V 

Tlf.: 3588 6180 / Fax: 3588 6340 

(Indsendelse af materiale skal ske gennem 

praktiserende dyrlæge) 

DET POLITISKE FODERUDVALG 

Bestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/S 

Formand: Niels Erik Halgaard 

Holstebro Minkfodercentral, Galgemosevej 21, 

7500 Holstebro 

Tlf.: 9743 5410 

DANSK PELSDYR FODER A.M.B.A. 

Udbyhøjvej 63, 8900 Randers 

Tlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466 

Direktør: Mogens Mørch Søndergaard 

Mobil: 4010 1559 / ms@dpf-as.dk 

ANALYSELABORATORIET 

Herningvej 112, Tvis, 7500 Holstebro 

Tlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277 

Laboratorieleder: Bent Munkøe 

Mobil: 4056 0436 / bm@dpf-as.dk

KOPENHAGEN FUR 

Langagervej 60 

2600 Glostrup 

Tlf.: 4326 1000 

kopenhagenfur@kopenhagenfur.com 

kopenhagenfur.com 

DANSK PELSDYRAVL 

72. årgang 

Langagervej 60 

2600 Glostrup 

Tlf.: 4326 1060 

info@kopenhagenfur.com 

REDAKTION 

Torben Nielsen Tlf.: 4326 1041 

(ansvarshavende) 

Sander Jacobsen Tlf.: 4326 1063 

(kommunikationschef) 

Søren Jespersen Tlf.: 4326 1289 

(media manager) 

Hans Løgstrup Poulsen Tlf.: 4326 1061 

(redaktør) 

Nina Brønden Jakobsen Tlf.: 4213 5045 

(journalist) 

Kristoffer Veggerby Tlf.: 4326 1419 

(journalist) 

Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl. Bladet 

udsendes til samtlige medlemmer af Dansk 

Pelsdyravlerforening, til opdrættere i udlandet 

samt til institutioner i ind- og udland. 

ANNONCERING 

Kathrine Engberg Tlf. 4326 1112 

ken@kopenhagenfur.com 

Artikler og annoncer til bladet skal være hos 

redaktionen senest den 25. i måneden forud for 

udgivelsen. Læserbreve må fylde max 1 side i 

bladet. Større faglige indlæg optages efter forudgående 

aftale. 

Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om året 

omkring den 20. i månederne januar, februar, 

marts, april, juni, september, oktober og november 

i et oplag på 4000 eksemplarer. 

LØSABONNEMENT PÅ DANSK PELSDYRAVL 

Eva Andersen: Tlf. 4326 1062 

DESIGN, PRODUKTION OG TRYK 

Datagraf 

FORSIDEFOTO 

Næsten 5000 besøgende lagde vejen forbi MCH 

Messecenter Herning til Kopenhagen Furs årlige 

Skindudstilling. Her kunne man notere sig, at 

kvaliteten af danske minkskind stadig er i rivende 

udvikling. 

Foto: Jesper Clausen 

ISSN 0011-6424 

INDHOLDSFORTEGNELSE 

LEDER: FOKUS PÅ REALITETERNE 5 

GENERALFORSAMLING: 

STYRKEN LIGGER I SAMMENHOLDET 6 

GENERALFORSAMLING: 

TORBEN NIELSEN RETTER SKARP KRITIK MOD 

FØDEVARESTYRELSEN 8 

JESUS OG HANS BROR PÅ SKINDUDSTILLING I HERNING 12 

KVALITET: DET BLIVER SVÆRERE OG SVÆRERE 

AT HOLDE SIG I TOPPEN 14 

SKINDUDSTILLING RESULTATER 16 

PELSDYRAVLERE PÅ RETTE SPOR 22 

DE FORSVUNDNE MINK 24 


– EN ÅBEN ORGANISATION 28 

VEDVARENDE FORSKNING GIVER NYE VÅBEN MOD 

PLASMACYTOSE 32 

MINKEVENTYR GAVNER BØRNECANCERFONDEN 34 

KONTROLDANMARK: 

DET GLADE ELLER SURE GULE ANSIGT 36 

KONTROLDANMARK: 

KONTROL KAN VÆRE TRÆLS, MEN GODT AT DEN ER DER 40 

LEJE AF FARM OG PENSIONSDYR 42 

PROETINFORSKNING ER TÆT PÅ MÅLET 44 

MOD ET HØJT AVLSRESULTAT I 2013 46 

KØB OG SALG AF SOMMERTÆVER I JUNI 48 

FLÆSKEKLANNEREN 49 

KOM SOMMERENS FLUEPLAGE I FORKØBET 50 

FODRING OG PASNING UNDER FØDSLERNE 

OG I DIEGIVNINGSTIDEN 54 

NAVNENYT 58 

3

INVESTERING I 

ITALIENSK SOLENERGI 

– HØJT AFKAST OG LAV RISIKO 

Ved at investere i et italiensk solcelleanlæg får du del i et attraktivt og stabilt 

afkast med lav risiko. 20 år lange aftaler med garanterede, høje afregningspriser 

på strøm fra solcelleanlæg sikrer, at investering i solenergi er en solid investering 

– uanset bevægelserne i økonomien og på de fi nansielle markeder. 

Vi udbyder netop nu projektet K/S Obton Solenergi Nardo, der er baseret på et 

1 MWp anlæg beliggende i hælen af Italien. Anlægget er allerede i drift, hvilket 

betyder, at du opnår indtjening fra dag ét. 

Projektet udbydes som et K/S, hvilket betyder, at du opnår et attraktivt 

skattefradrag allerede i 2012. Din skat er derfor reelt med til at fi nansiere din 

investering i solenergi. Projektet er især relevant for personer med høj indkomst 

eller opsparet overskud i virksomhedsskatteordningen. 

K/S Obton Solenergi Nardo 

Indskud for ejerandel på 10% DKK 770.000 

Fradrag for ejerandel på 10% DKK 529.000 

Opsparing efter tilbagebetaling af indskud på DKK 1,9 mio. 

Få mere information eller rekvirer materiale på vores hjemmeside www.obton.com 

Er du interesseret, er du ligeledes velkommen til at kontakte os på 86 26 12 00 eller obton@obton.dk 

Toldkammeret · Nordhavnsgade 1 · DK-8000 Aarhus C 

Tlf. 86 26 12 00 · Fax 86 26 12 70 · obton@obton.com 

www.obton.com 

Danmarks førende udbyder 

Obton A/S anser solcelleparker som en god og sikker investering med en meget lav grad af konjunkturfølsomhed, 

hvorfor vi er stolte af at kunne tilbyde denne mulighed til mindre og mellemstore investorer, 

der normalt ikke ville have adgang til denne type aktiver. Interessen for solenergiprojekterne er meget stor, 

og i foråret 2009 var det første solprojekt, Obton Solenergi A/S, en realitet. Det har siden udviklet sig til, 

at Obton A/S i dag er Danmarks mest seriøse og professionelle udbyder af solenergiprojekter. Sammen 

med fl ere end 300 investorer er der investeret i mere end 20 solcelleanlæg i Spanien, Italien og Tyskland.

FOKUS PÅ 

REALITETERNE 

LEDER 

AF TAGE PEDERSEN 

TPE@KOPENHAGENFUR.COM 

Vi er alle sammen del af et dansk erhvervseventyr. 

De seneste år har medført 

en fantastisk udvikling for dansk 

pelsdyravl. Minkskind oplever i øjeblikket 

en enorm efterspørgsel. Det skyldes 

først og fremmest Kina og Rusland, men 

andre markeder viser også spændende 

vækst og nye afsætningsmuligheder. 

Arbejdet med at få minkskind båret 

frem i modebilledet har båret frugt, og 

vi har været begunstiget af kolde vintre 

på vores hovedmarkeder. Men først og 

fremmest handler det om, at danske 

minkavlere producerer skind i den høje 

kvalitet og størrelse, som markedet efterspørger 

og derfor er villig til at betale 

højere priser for. Stadig flere avlere gør 

sig gældende i kvalitetstoppen, og ved 

Skindudstillingen i Herning var den udvikling 

tydelig. Højere avlsresultater og 

udviklingen af kvalitet og størrelse peger 

samlet set i en positiv retning. 

Den fortsatte kvalitetsudvikling er også 

nødvendig. Markedet vokser i øjeblikket 

så hurtigt, at en efterspørgsel, der langt 

overstiger udbuddet, kan give anledning 

til svingende priser. Skulle det ske, er det 

vigtigt, at vi fortsat leverer toppen af markedet. 

Det vil konsolidere dansk minkavl, 

da høj kvalitet klarer sig bedst i tider med 

prisudsving. Således vil en fortsat høj 

kvalitet være med til at fastholde dansk 

minkavl i en stærk position, mens udenlandske 

avlere vil blive hårdere ramt. I det 

hele taget kan jeg kun opfordre til, at hver 

enkelt avler sørger for at ruste sig øko- 

nomisk til den dag, hvor de seneste års 

fantastiske prisudvikling får en ende. 

Midt i glæden over historisk gode tider 

for vores erhverv kan der desværre stadig 

findes kilder til stor frustration. I en 

periode, hvor efterspørgslen på minkskind 

er rekordhøj, gør tung og langsommelig 

offentlig sagsbehandling det vanskeligt 

at reagere på den efterspørgsel, 

når vi ikke kan udvide produktionen. Det 

hæmmer vores evne til at styrke erhvervet 

yderligere. Det går i sidste ende ikke 

kun udover branchen, men også det danske 

samfund som helhed. For nylig har vi 

igen set et helt konkret eksempel på en 

avler, der har kastet håndklædet i ringen 

i kampen mod myndighedernes smølen 

og flytter sin produktion til Polen. I Polen 

og andre østeuropæiske lande kan man 

således gnide sig i hænderne og profitere 

af den manglende danske vilje til at støtte 

op om et succeserhverv. 

Vi oplever ellers stigende anerkendelse 

fra omverdenen. Man har fået øjnene op 

for den kilde af eksportkroner, skatteindtægter 

og beskæftigelse, som vi udgør 

for det danske samfund. De tilkendegivelser 

bekræfter, at vi gør det rigtige. 

Samtidig har vi startet en mediekampagne, 

hvor vi gør opmærksom på vores 

erhvervs store betydning for eksporten. 

Det er vigtigt, at danskerne ved, at vi er 

med til at bære samfundet. 

Det er også vigtigt at fortælle, hvad 

minkavl er og hvordan det foregår. I forvejen 

åbner vi alle sammen farmen adskillige 

gange om året for interesserede, 

og med forårets Åben Farm kampagne 

ønsker vi at nå endnu bredere ud i befolkningen. 

Vi er gode til at passe vores 

mink. Det skal vi fortsætte med at vise 

frem, så andre også ved det. 

Hver dag gør vi et kæmpe stykke arbejde 

for at passe ordentligt på vores 

dyr. Vi accepterer offentlighedens interesse 

for vores daglige drift af farmene. 

Vi samarbejder, når myndighederne 

foretager deres kontrolbesøg. Derfor 

er det ikke for meget at forlange, at vi 

bliver mødt af krav med udgangspunkt 

i virkelighedens verden. Det lader til, at 

der ligger en forventning om, at vi som 

branche kan avle 15 millioner mink årligt 

uden at opleve en eneste skramme. 

Den form for nultolerance viser en 

grundliggende mangel på forståelse 

for dyrehold. Det kan og vil vi ikke acceptere. 

Som i resten af samfundet 

skal der være plads til, at vi begår fejl. 

Ingen avler ønsker skadede dyr på sin 

farm, og vi gør så stor en indsats for at 

minimere antallet af fejlbehandlede dyr, 

at minkavl klarer sig langt bedre end de 

andre former for dyrehold, som vi har 

tradition for i Danmark. Derfor lægger 

vi nu op til en offentlig debat om nultolerance. 

Vores arbejde på farmene bør 

anerkendes ud fra de forudsætninger, 

som dyrehold i almindelighed og minkavl 

i særdeleshed foregår under. 

Dansk minkavl er ikke et valg mellem 

dyrevelfærd og eksportindtjening. Vi er i 

stand til at levere begge dele. Fremover 

vil vi insistere på åbent at diskutere virkeligheden 

på godt og ondt. Så længe 

det tager udgangspunkt i fakta og farmbesøg 

foretaget i dagslys. 

NR. 4. APRIL 2012 5

STYRKEN LIGGER 

I SAMMENHOLDET 

Til årets generalforsamling slog formand, Tage Pedersen, fast, at sammenholdet i 

foreningen og virksomheden er årsagen til den succes, man har oplevet i branchen. 

I beretningen blev der dog også plads til en snak om bureaukrati og nultolerance. 

GENERALFORSAMLING 

VÆRDIGRUNDLAGET I DANSK PELSDYRAVLERFORENING 

OG KOPENHAGEN FUR HAR ALTID VÆRET AT SØGE EFTER 

STYRKEN I FÆLLESSKABET. DE ENKELTE AVLERE, SOM 

I FÆLLESSKAB ER LIGE MEDEJERE AF ANDELSVIRK- 

SOMHEDEN, DELER DERES VIDEN OG ERFARINGER MED 

HINANDEN, BLANDT ANDET INDENFOR AVLSARBEJDET. 

TAGE PEDERSEN, FORMAND DANSK PELSDYRAVLERFORENING 

AF KRISTOFFER VEGGERBY 

KVE@KOPENHAGENFUR.COM 

FOTO: JESPER CLAUSEN 

Tage Pedersen benyttede årets generalforsamling 

til at fremhæve fælleskab og 

samarbejde som nogle af de vigtigste 

faktorer for produktionen af ”verdens 

bedste mink”. 

– Værdigrundlaget i Dansk Pelsdyravlerforening 

og Kopenhagen Fur har altid 

været at søge efter styrken i fællesskabet. 

De enkelte avlere, som i fællesskab 

er lige medejere af andelsvirksomheden, 

deler deres viden og erfaringer med hin- 

anden, blandt andet indenfor avlsarbejdet. 

Derfor er de værdier, som danske 

pelsdyravlere altid har dyrket i deres 

fælles virksomheder, nemlig samarbejde 

og transparens, de samme værdier som 

virksomheden navigerer efter i 2012. 

Netop fælleskabet er noget, som går 

igen i alt hvad Dansk Pelsdyravlerforening 

og Kopenhagen Fur gør, men formanden 

rundede også om de senere års 

mere åbne politik overfor både forskere 

og den almene dansker. 

– Hvert år tager vi imod tusindvis af gæster 

på farmene. Både forskere og studerende, 

som vi samarbejder med, og helt 

almindelige mennesker, som bare vil se 

en minkfarm, fortalte Tage Pedersen og 

fortsatte: 

– Åbenhed er en forudsætning for et succesfuldt 

fælleskab og fælleskabet er den 

grundlæggende årsag til Kopenhagen Fur 

og Dansk Pelsdyravlerforenings succes. 

DYREVELFÆRD OG NULTOLERANCE 

Tage Pedersen tog også fat i diskussionen 

om dyrevelfærd på de danske farme 

og ideen om nultolerance. 

– Danske pelsdyravlere gør dagligt en stor 

indsats for dyrevelfærd til trods for, at vi 

ofte bliver hængt ud i pressen med dårlige 

historier om netop dyrevelfærd. Men vi 

skal være stolte af det, vi gør. 

6 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

34 hk Kubota diesel 

Mixer 

4 WD 

1.000/1.250 l fodertank 

Alt i ekstraudstyr 

Ny fodermaskine fra HG 

Simpel, robust og let at servicere 

Så lidt teknik som muligt er, hvad der kendetegner den nye HG Feeder. 

Maskinen kommer i år i to modeller – Feeder 100 til 1.000 liter foder og Feeder 

125 til 1.250 liter foder. 

Basisudgaven kan tilpasses individuelt med forskellige tilvalg som f.eks. vanddosering, 

luftsæde, ekstra lys, fodercomputer / individuel fodring, skrabekitsæt 

til mixer – og meget mere. 

Feeder 100/125 er klar til levering fra juni 2012. 

Erik Bach 20 12 32 12 

Jens Jørgen Madsen 40 38 84 27 

Ole Andersen 20 12 32 13 

Jens Villadsen 22 69 58 10 

Tonny B. Rasmussen 30 88 13 31 

Heiko Andresen 20 29 32 44 

Johannes Nielsen 30 80 12 00 

Henrik Mortensen 20 20 56 11 

Jesper Ørskov Pedersen 30 80 08 68 

Døgnservice 20 21 30 44 

Hedensted Gruppen – til professionelle pelsdyravlere 

Front, sæde og tank er lige 

til at vippe op, så der er hurtig 

adgang til de vitale dele. 

Vejlevej 15, DK-8722 Hedensted 

Telefon (+45) 75 89 12 44 

Telefax (+45) 75 89 11 80 

www.hedensted-gruppen.dk 

NR. 4. APRIL 2012 7

Formanden slog fast, at de danske pelsdyravlere 

skal ranke ryggen og fortsætte 

det gode arbejde, men selvfølgelig altid 

skabe fremskridt, hvor man kan. Han 

pointerede, at rosen på ingen måde må 

få avlerne til at slappe af, men at alle 

skal gøre deres bedste, stramme op 

hvor man kan og frem for alt efterleve 

reglerne. 

– Der må ikke være noget, som samfundet 

med rimelighed kan pege fingre af. 

Ifølge Tage Pedersen er det vigtigt, 

at man i samfundet får rejst en debat 

omkring nultolerancepolitikken, som 

efterhånden er blevet fremherskende i 

samfundet. 

– Vi har i dag et samfund, som bliver styret 

af en fejlfinderkultur – godt båret frem 

af såkaldte kritiske medier. Derfor har vi 

startet en mediekampagne, hvor vi gør 

opmærksom på pelsdyrerhvervets kolossale 

betydning for eksporten, sagde Tage 

Pedersen og løftede samtidig sløret en 

smule for, at eksportkampagnen vil blive 

efterfulgt af flere kampagner, som alle 

skal være med til at sætte fokus på om 

der i Danmark er plads til et erhverv som 

pelsdyravl, eller om hele branchen kun 

lever på ”tålt ophold”, så længe det bidrager 

med eksportkroner, skatteindtægter 

og beskæftigelse. 

Erik Ugilt Hansen fik overtakt blomster for sit mangeårige arbejde i bestyrelsen for Dansk 

Pelsdyravlerforening og fik på Tage Pedersens opfordring ”et bifald, han aldrig glemmer.” 

BURDE VÆRE UMULIGT 

Tage Pedersen kom i sin beretning under 

generalforsamlingen også ind på de problemer, 

der blandt andet er forbundet 

med at udvide sin farm. 

– Overordnet må vi jo indrømme, at vores 

rammevilkår i Danmark er ok, men 

der er absolut plads til forbedringer. Det 

er alt for bureaukratisk tungt at få den 

nødvendige tilladelse til at udvide sin 

farm, og det tager alt for lang tid. 

Kritikken var blandt andet rettet mod 

Miljø- og Naturklagenævnet, som havde 

over 100 sager om udvidelse eller nyetableringer 

liggende, da Dansk Pelsdyravlerforening 

sidst henvendte sig. Men 

selvom visse ting besværliggør minkproduktion 

i Danmark, fastholdt formanden 

sin tiltro til at Danmark også i fremtiden 

vil være i førerposition, når det kommer 

til minkproduktion. 

– Med det høje omkostningsniveau vi har 

i Danmark, burde det være umuligt at 

producere mink, og vi burde være udkonkurreret 

af lavtlønsområder som Kina, Polen 

og det øvrige Østeuropa, men det er 

vi heldigvis ikke. Mink betaler så godt for 

god pasning, og vi høster nu frugten af 

vores satsning på at lave mink i Danmark, 

og vores mink er større, bedre i kvalitet 

og får flere hvalpe end konkurrenternes. 

Men Tage Pedersen lagde også vægt 

på, at man ikke skal hvile på laurbærrene. 

– Det er bidende nødvendigt, at vi ikke 

kun forsøger at fastholde forspringet. Vi 

skal derimod prøve at udbygge det, men 

det vil kræve, at vi forener alle kræfter i 

erhvervet og fortsætter med at samarbejde 

på alle områder, for ellers vil det 

ikke lykkes. Vores konkurrenter udvikler 

sig også, og de har langt bedre rammevilkår, 

end vi har. 

Selvom han i sin beretning kom omkring 

mange problemstillinger i produktion af 

mink, rundede formanden årets beretning 

af med at takke alle involverede for 

et godt og konstruktivt samarbejde i det 

forgangne år, og kom med et par beroligende 

ord til forsamlingen. 

– Vi arbejder alle i et meget spændende 

erhverv med store glæder, men 

også store udfordringer. Jeg vil sige til 

alle medlemmer, at I kan sove trygt og 

roligt. Vores fælles virksomhed Dansk 

Pelsdyravlerforening og Kopenhagen 

Fur er i gode hænder, fordi der i virksomheden 

arbejder rigtig mange engagerede, 

dygtige og innovative mennesker, 

som nok skal klare udfordringerne 

og give os noget at glæde os over i 

fremtiden. 


NR. 4. APRIL 2012 9 

4

TORBEN NIELSEN RETTER 

SKARP KRITIK MOD 

FØDEVARESTYRELSEN 

Adm. direktør for Kopenhagen Fur, Torben Nielsen, fokuserede i sin tale til årets 

generalforsamling på de problemstillinger, der kan opstå, når embedsapparatet er for 

rigidt i sin kontrol. I den forbindelse betegnede han pressens rolle som destruktiv fremfor 

konstruktiv. Til gengæld har Torben Nielsen tiltro til fødevareministeren. 

GENERALFORSAMLING 




– Det er sjældent, at magt gør mennesker 

større. 

Med de ord startede administrerende 

direktør, Torben Nielsen, sin beretning 

til årets generalforsamling i Dansk Pelsdyravlerforening. 

Grunden til den noget 

bombastiske udmelding skal findes i de 

senere års stadig mindre fleksible kontroller 

af de danske minkfarme, som har 

affødt begrebet nultolerance. Direktøren 

malede et billede af et samfund, hvor 

selv ikke den mest lovlydige og ret- 

skafne borger kan undgå at bryde loven 

mindst én gang om dagen. 

– Vi overtræder alle med garanti en eller 

anden bestemmelse i løbet af dagen. 

Hvem kontrollerer for eksempel lys og 

bremser, inden man sætter sig bag rattet 

i sin bil? Der kan altid findes et eller andet. 

Det er bare et spørgsmål om at være grundig 

nok, fortalte direktøren, og fortsatte: 

– Det er ministrenes ansvar at sikre, at 

administrationen ikke går over grænsen, 

men det sker desværre for sjældent, at 

ministrene griber ind. 

DEN FJERDE STATSMAGT 

Herefter kom turen til pressen, også kendt 

som den fjerde statsmagt. Torben Nielsen 

udtrykte med slet gemt skuffelse, at han 

ikke har meget til overs for de senere års 

”klapjagt” efter den gode historie. 

– Der er mere salg i at hænge for eksempel 

en restauratør, en hjemmehjælper 

eller en pelsdyravler ud frem for at undersøge, 

om vedkommende har fået en 

fair behandling. 

Han vendte dog hurtigt tilbage til Fødevarestyrelsen 

og kontrollen af danske 

farme, og hvordan man håndterer dette i 

foreningen. Navnlig den strikse og ufleksible 

kontrol er noget, der ifølge Torben 

Nielsen gør mange avlere utrygge. 

– Hvad ligner det, at tusindvis af virksomhedsejere 

(avlere red.) i dette land 


Adm. direktør Torben Nielsens beretning var kontant, og talens pointer 

har opnået megen opbakning og omtale. 

lever i en konstant frygt for at få besøg 

af en af fødevarestyrelsen få magtglade 

kontrollanter? 

Han fortalte desuden, at Kopenhagen 

Fur har bedt om aktindsigt i samtlige 

tilsynssager inden for foreningens område. 

Det omfattende materiale er pt. til 

vurdering hos Dansk Standard. 

– Fødevarestyrelsens kontrol er tilfældig, 

usammenhængende, fagligt inkompetent 

og stærkt personafhængig. 

Det kan næsten ikke blive værre. De 

fleste kontrollører er gode fornuftige 

folk, men de få indebrændte kontrollanter 

ødelægger desværre det tillidsfulde 

samarbejde, der traditionelt altid 

har været mellem fødevarestyrelsen 

og pelsdyrerhvervet, sagde Torben 

Nielsen. 

TILTRO TIL MINISTEREN 

Selvom Torben Nielsen i sin beretning 

ikke havde meget til overs for fødevarestyrelsens 

kontrol af de danske 

farme, havde han alligevel tiltro til 

fremtiden. 

– Jeg tror, at den nye fødevareminister 

har det personlige mod og indsigt til at 

ændre tingene i en mere vidensbaseret 

og velfærdsskabende retning. Lad tvivlen 

komme ministeren til gode. Vi kan 

gøre langt mere i et tæt og konstruktivt 

samarbejde med det offentlige. 

Vi kræver ikke støtte eller subsidier. 

Vi kræver ikke, at vi ikke bliver kikket 

HVAD LIGNER DET, AT TUSINDVIS 

AF VIRKSOMHEDSEJERE (AVLERE 

RED.) I DETTE LAND LEVER I EN 

KONSTANT FRYGT FOR AT FÅ BESØG 

AF EN AF FØDEVARESTYRELSEN FÅ 

MAGTGLADE KONTROLLANTER? 

TORBEN NIELSEN, ADM. DIREKTØR 

FOR KOPENHAGEN FUR 

over skuldrene, men vi kræver at blive 

behandlet som frie borgere i et i frit 

samfund. Vi kræver at blive behandlet 

med respekt. 

Med sin sædvanlige filosoferende stil 

afsluttede Torben Nielsen sin beretning 

til årets generalforsamling. 

– Historikeren Palle Lauring sagde engang, 

at Danmark er en brugsforening, 

altså et land præget af et tæt folkeligt 

samarbejde og stor tillid til fællesskabet. 

I de seneste 25 år har diverse 

regeringer forvandlet Danmark fra en 

brugsforening til en parkeringsplads 

administreret af Europark. De professionelle 

fejlfindere har taget over. 

NR. 4. APRIL 2012 11

JESUS OG 

HANS BROR PÅ 

SKINDUDSTILLING 

I HERNING 

I Spanien trodser minkavl den generelle krise i samfundet. Der bliver hentet 

inspiration i Danmark på alle fronter, også på Skindudstillingen i Herning. 

BESØG 

TEKST OG FOTO: 

HANS LØGSTRUP POULSEN 

HLP@KOPENHAGENFUR.COM 

Leopoldo Bermudez Barbas sorte notesbog 

bliver ofte taget frem fra hans 

taske på Skindudstillingen i Herning. Her 

noterer han navne på maskiner, forhandlere 

og avlere samt gode ideer, som kan 

bruges hjemme på minkfarmen i Santiago 

de Compostela i det nordvestligste 

Spanien. 

Sammen med broderen Jesus har Leopoldo 

taget turen til MCH Messecenter 

Herning, hvilket blandt andet krævede 

tre forskellige flyafgange, inden de 

kunne køre det sidste stykke fra Billund. 

Rejsens besværligheder rører dem dog 

ikke. Turen er en investering i deres 

minkfarms fremtid. En fremtid, der gerne 

må foregå efter dansk forbillede. 

– Danmark er stedet at tage hen, hvis 

man vil lære om minkavl fra de bedste. 

Her kan vi hente den viden, inspiration 

og de redskaber, der kan løfte vores 

kvalitet. Både når det kommer til skind 

og management af farmen, siger Jesus 

Bermudez Barba. 

FULDE AF BEUNDRING 

Med Skindudstillingens modeshow som 

lydtæppe fortæller de to brødre om livet 

som spansk minkavler. Deres farm har 

6000 tæver, og brødrene har overtaget 

farmen fra deres far José Bermudez Garcia, 

der startede med minkavl i 1987. Det 

går godt for spansk minkavl, langt bedre 

end for samfundets gennemsnit i Spanien, 

hvor hver femte spanier er arbejdsløs. 

Ifølge Jesus Bermudez Barba kan en 

stor del af fremgangen på spanske farme 

tilskrives forbindelsen til Danmark. 

– Vi indså for ti år siden, at vi skulle udvikle 

os for at forbedre kvaliteten. Her 

valgte vi at kigge mod Danmark, og det 

har så afgjort rykket vores resultater, siger 

Jesus Bermudez Barba. 

Hvert efterår får farmen besøg af en 

livsdyrssorterer fra Kopenhagen Fur, 

og der bliver købt danske avlsdyr ind 

for at tilføre nyt blod. I forbindelse med 

Skindudstillingen er brødrene i Danmark 

i seks dage, hvor der også skal besøges 

danske kollegaer. 

– Danske avlere deler gerne ud af deres 

viden om minkavl. Den åbenhed er meget 

beundringsværdig, siger Leopoldo 


ÅBNE FARME EFTER DANSK MODEL 

Det er ikke kun ideer til farmmanagement 

og selve avlen, som brødrene 

henter i Danmark. Tidligere har farmerne 

været meget lukkede og mistroiske over 

for omverdenen og internt mellem avlerne, 

men det er efter dansk forbillede 

ikke længere tilfældet. 

– Internt i branchen har vi opnået et 

bedre samarbejde eksempelvis omkring 

vidensdeling, og så har vi åbnet farmene 

op for besøg fra interesserede, først og 

fremmest andre landmænd, siger Jesus 


Inspirationen til at vise farmene frem 

kommer blandt andet fra Claus Andersen. 

De spanske brødre og den danske 

minkavler har gennem gensidige besøg 

udviklet et kollegialt venskab. I den forbindelse 

fortalte Claus Andersen brødrene 

om sine erfaringer i forbindelse 

med Åbent Landbrug i efteråret 2011, 

hvor han slog dørene op på farmene 

med stor succes. Antallet af gæster var 

i hvert fald så højt, at de rigelige mængder 

kage bagt til lejligheden måtte suppleres 

med den indkøbte slags. 

– De spanske avlere støder ligesom de 

danske på myter om pelsdyravl. Lige- 


De spanske brødre og minkavlere Leopoldo (tv) og Jesus Bermudez Barba er fulde af lovord om den viden og de redskaber, som de kan hente ved besøg i 

Danmark og på Skindudstillingen i Herning. 

som danske avlere viser og fortæller 

omverdenen, at vi passer godt på vores 

dyr, så ville de spanske have gavn at 

gøre det samme, siger Claus Andersen. 

Det er dog ikke kun myter og uvidenhed, 

som både danske og spanske avlere 

må døje med. Også i Spanien har 

man måttet slås med personer, der er 

brudt ind på farmene og lukket mink ud. 

Jesus Bermudez Barba kalder det selv 

naivt at tro på, at mere åbenhed kan 

fjerne de mest radikale modstandere af 

pelsdyravl, men han er overbevist om, 

at det er skridt i den rigtige retning. 

– Kendskabet til minkavl er meget begrænset 

i Spanien. Vi skal vise, at vi 

som landmænd selvfølgelig går op i, 

at vores dyr har det godt. Her er der 

virkelig meget erfaring at hente fra 

danske avlere, siger Jesus Bermudez 

Barba. 

FINANSIERING ER EN UDFORDING 

I Spanien har man brug for succeshistorier 

midt i den nationale krise med 

stor arbejdsløshed. Den nuværende 

efterspørgsel og deraf følgende høje 

priser på minkskind gør indtryk, og 

besøgene fra andre landmænd har 

afstedkommet interesse fra flere, der 

ønsker at starte deres egne farme. Her 

render de imidlertid panden mod en 

mur, selvom mængden af råmateriale 

til foder ifølge Jesus Bermudez Barba 

er stor, og miljøgodkendelser og byggetilladelser 

er lette af få. Det er en 

mur, som også har givet nogle danske 

avlere hovedpine. 

– Spanske banker tør ikke låne penge ud 

for tiden. Det skyldes ganske enkelt den 

generelle økonomiske situation, men 

også manglende kendskab til minkavl, 

for ellers ville de vide, at det var en profitabel 

branche. Det ærgrer alle minkavlere 

i Spanien, for det vil kun styrke 

spansk minkavl, hvis flere kom til, siger 

Jesus Bermudez Barba. 

MINKAVL I SPANIEN 

38 farme i hele Spanien 

Farmene har typisk 800-1000 

tæver. 

SKINDUDSTILLING: 

STABILT BESØGSTAL 

– FÆRRE UDLÆNDINGE 

Spanske avlere arbejder først og 

fremmest med typen Brown og 

dernæst Black og White. 

5494 besøgende lagde vejen forbi årets udgave af Kopenhagen Furs Skindudstilling i MCH 

Messecenter Herning. Det er en marginal stigning i forhold til 2011, hvor tallet var 5449. 

Til gengæld er der et markant fald, når man kigger på antallet af udenlandske besøgende. 

916 udenlandske besøgende i år er mere end en halvering i forhold til 2088 sidste år. 

Tallene dækker kun besøgende og inkluderer dermed ikke udstillere og inviterede gæster. 

NR. 4. APRIL 2012 13

KVALITET 

EFTER LANDSUDSTILLINGEN: 

DET BLIVER SVÆRERE 

OG SVÆRERE AT HOLDE 

SIG I TOPPEN 

Pyha, det er lige før de får sved panden, de kære avlere i Kopenhagen Furs Kvalitetsgruppe. 

Kvalitetsudviklingen går nu så stærkt, at der ingen nemme point er at hente. Tværtimod viste 

årets Skindudstilling, at der er benhård konkurrence i toppen, og forskellene mellem Classic, 

V1 og V2 stiller meget store krav til livdyrsorteringen. 

KVALITET 

AF SØREN JESPERSEN 

SJE@KOPENHAGENFUR.COM 


Kvalitetsgruppen var som vanligt i 

skindene på skindudstillingen. Der 

var masser af roser til skindene, som 

virkelig var i top, og så var det også 

tid til lidt selvransagelse. I Kvalitetsgruppens 

unge dage, det vil sige for 

fem år siden, blev V1 fremhævet som 

avlsmålet. V2 blev der advaret imod, 

fordi gruppen var bange for at hårene 

ville blive for korte og kvaliteten for 

ringe. I dag er et dansk standardskind 

i store træk V1 og nu kommer V2’erne. 

Og Kvalitetsgruppen er begejstret. Der 

er også lige 50 kroners argumentet: 

Det er den merpris, som V2 opnår på 

Kopenhagen Furs auktioner i forhold 

til V1-skind. Med et estimeret udbud af 

800.000 V2-skind i denne sæson, er det 

40 mio. kr. ekstra, der kommer i kassen 

alene på den konto. Næste sæson 

forventer kvalitetschef Bjarne Rasmussen, 

at V2-kollektionen vil nå en million 

skind og dermed ender mergevinsten 

på 50 mio. kr., hvis V2-skindene fortsat 

opnår en merpris. Der er penge 

at hente her og nu, og samtidig kan 

højværdiskind være den faktor, som 

får dansk pelsdyravl sikkert gennem 

næste krise. 

Kvalitetsgruppen ser en udfordring i 

at blive helt skarp på, hvor grænserne 

mellem Classic, V1 og V2 går. I udstillingsskindene 

oplevede gruppen, at det 

kørte lidt op ned mellem V1 og V2. Den 

del skal helt på plads og ind og sidde på 

rygraden. 

SILKETHED OG MASSER AF ULD 

I V2 var Kvalitetsgruppen særdeles tilfreds 

med, at den særligt danske silkede 

minkoverflade fortsat er bevaret. Enkelte 

skind var lige tæt nok på US-typen med 

en nistret overflade. Silketheden skal bevares 

også på de helt korte skind. 

Kvalitetsgruppen har været meget optaget 

af uld og dækhår i rigelige mængder. 

Uldsituationen på skindudstillingen var 

god, men som altid kan nærmest ikke 

komme uld nok. Derudover var gruppen 

særdeles tilfreds med at kunne konstatere, 

at der var kommet flere dækhår 

på mange af skindene. Der var også 

en meget attraktiv finhed, særligt i V2dækhårene. 

Udstillingsskindene var et tydeligt udtryk 

for at kvaliteten i den danske minkproduktion 

har taget nogle gevaldige spring 

i de senere år. Det stiller stadig større 

krav til avlsarbejdet. Som Kvalitetsgruppen 

konstaterer, har det aldrig været 

sværere at livdyrsortere – man skal være 

meget skarp, når de helt rigtige avlsdyr 

skal findes. 


Eskild D. Nielsen og resten af Kvalitetsgruppen var begejstrede for det høje niveau på året Skindudstilling. 

KVALITETSGRUPPEN: 

Steen Steiner Petersen 

Jens Arne Kristiansen 

Eskild D. Nielsen 

Jørgen Sandø Lund 

Poul Bent Kristensen 

Peter Christensen 

Kim Feldborg 

Derudover deltager: 

Lars Eilertsen, DP’s bestyrelse, 

Bjarne Rasmussen, Kopenhagen 

Fur, og Michael Sønderup, 

Kopenhagen Rådgivning. 

NR. 4. APRIL 2012 15

SKINDUDSTILLING RESULTATER 

ÆRESPRÆMIE LISTE GRUPPER 1, 2, 3 

GRUPPE MODTAGER SKINDTYPE 

PLACE- 

RING 

PRÆMIE-DISK GIVER 

GRUPPE 1 SVEND VORRE APS, SKALS SØLVRÆV 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 1 ATLE-ROGER EVEBØ, NORGE GULD RÆV 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 1 FINN NIELSEN APS, STORE MERLØSE BLACK VELVET 2 H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 1 JAN OBITSØ I/S, HOLSTEBRO BLACK VELVET H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 1 GRINDERSLEV MINK APS, ROSLEV BLACK VELVET T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 1 MINKFARMEN KÆRVANG APS, ÅBYBRO BROWN VELVET H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 1 MINKFARMEN KÆRVANG APS, ÅBYBRO BROWN VELVET T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 1 CHRISTIAN JENSEN, ÅBYBRO GLOW VELVET H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 1 GRINDERSLEV MINK APS, ROSLEV GLOW VELVET H 2 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 1 CHRISTIAN JENSEN, ÅBYBRO GLOW VELVET T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 1 CHRISTIAN JENSEN, ÅBYBRO MAHOGANY VELVET H BLÅ TYPE 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 1 MINKFARMEN KÆRVANG APS, ÅBYBRO MAHOGANY VELVET T BLÅ TYPE 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 1 TOMMY HANGAARD, HANSTHOLM HVIDE VELVET H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 1 MINKFARMEN KÆRVANG APS, ÅBYBRO HVIDE VELVET T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 



PLACE- 

RING 


GRUPPE 2 JAN LARSEN, ØSTER-ASSELS BLACK VELVET 2 H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 HENRIK JEPPESEN, THISTED BLACK VELVET 2 T 2 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 JOHN LYKKE JENSEN, JANDERUP VESTJ BLACK VELVET 2 T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 JAN OBITSØ I/S, HOLSTEBRO BROWN VELVET 2 T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 SKOVSHOLM MINK APS, NIBE MAHOGANY VELVET 2 T RØD TYPE 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 SØREN SODEMANN, GRENAA HVIDE VELVET 2 H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 FINN THOMSEN, BINDSLEV HVIDE VELVET 2 T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 SØREN JEPPESEN, THISTED BLACK VELVET H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 JAN LARSEN, ØSTER-ASSELS BLACK VELVET T 2 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 TOMMY HANGAARD, HANSTHOLM BLACK VELVET T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 SKOVSHOLM MINK APS, NIBE BROWN VELVET H 3 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 HANS ØSTERGAARD, SUNDS BROWN VELVET H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 JØRN RASMUSSEN, ÅBYBRO BROWN VELVET H 2 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 ERIK RISAGER CHRISTENSEN, SLAGELSE BROWN VELVET T 2 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

NR. 4. APRIL 2012 17


PLACE- 

RING 


GRUPPE 2 PETER HEDEGAARD, VARDE BROWN VELVET T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 KRISTIAN NIELSEN, ESBJERG V BROWN VELVET T 4 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 LØVLUND MINKFARM I/S, BILLUND BROWN VELVET T 3 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 HANS ØSTERGAARD, SUNDS GLOW VELVET H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 ERIK RISAGER CHRISTENSEN, SLAGELSE GLOW VELVET H 2 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 ERIK RISAGER CHRISTENSEN, SLAGELSE GLOW VELVET T 3 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 LØVLUND MINKFARM I/S, BILLUND GLOW VELVET T 2 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 PETER HEDEGAARD, VARDE GLOW VELVET T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 GRINDERSLEV MINK APS, ROSLEV MAHOGANY VELVET H BLÅ TYPE 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 SKOVSHOLM MINK APS, NIBE MAHOGANY VELVET H RØD TYPE 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 JAN LARSEN, ØSTER-ASSELS MAHOGANY VELVET T BLÅ TYPE 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 SKOVSHOLM MINK APS, NIBE MAHOGANY VELVET T RØD TYPE 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 MJT ØSTERGAARD I/S, SUNDS PALOMINO VELVET H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 MJT ØSTERGAARD I/S, SUNDS PALOMINO VELVET T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 SKOVSHOLM MINK APS, NIBE PEARL BEIGE VELVET T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 SKOVSHOLM MINK APS, NIBE SILVERBLUE VELVET T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 SØREN SODEMANN, GRENAA SAFIR VELVET H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 SØREN JEPPESEN, THISTED SAFIR VELVET H 2 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 SØREN JEPPESEN, THISTED SAFIR VELVET T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 HANS ØSTERGAARD, SUNDS HVIDE VELVET H 2 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 JAN SVENNINGSEN, ALLINGÅBRO HVIDE VELVET H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 FINN THOMSEN, BINDSLEV HVIDE VELVET T 2 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 PEDER L. KRISTIANSEN, THISTED HVIDE VELVET T 4 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 KIM JENSEN, BÆKMARKSBRO HVIDE VELVET T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 PETER HEDEGAARD, VARDE HVIDE VELVET T 5 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 HANS ØSTERGAARD, SUNDS HVIDE VELVET T 3 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 HANS ØSTERGAARD, SUNDS STARDUST T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 KENT TROLDTOFT PEDERSEN, ØRNHØJ JAGUAR T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 MARK JUUL ANDERSEN, BROVST PALOMINO JAGUAR T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 RENE JUUL ANDERSEN, BROVST BROWN CROSS H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 RENE JUUL ANDERSEN, BROVST BROWN CROSS T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 MARK JUUL ANDERSEN, BROVST BLACK CROSS H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 MARK JUUL ANDERSEN, BROVST BLACK CROSS T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 HANS ØSTERGAARD, SUNDS SAFIR CROSS H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 HANS ØSTERGAARD, SUNDS SAFIR CROSS T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 RENE JUUL ANDERSEN, BROVST PEARL CROSS H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 MARK JUUL ANDERSEN, BROVST PEARL CROSS T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 MARK JUUL ANDERSEN, BROVST PALOMINO CROSS H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 MARK JUUL ANDERSEN, BROVST PALOMINO CROSS T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 MORSØ MINKINDUSTRI APS, NYKØBING M VIOLET H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 MORSØ MINKINDUSTRI APS, NYKØBING M BLUE IRIS H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 FINN NIELSEN APS, STORE MERLØSE BLUE IRIS T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 RENE JUUL ANDERSEN, BROVST SILVERBLUE CROSS H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 MARK JUUL ANDERSEN, BROVST SILVERBLUE CROSS H 2 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 RENE JUUL ANDERSEN, BROVST SILVERBLUE CROSS T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 2 MARK JUUL ANDERSEN, BROVST SILVERBLUE CROSS T 2 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 

GRUPPE 3 HENRIK LARSEN, ØSTERVRÅ CHINCHILLA 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR 


ÆRESPRÆMIE LISTE SMÅ BUNDTER 

SKINDTYPE AVLER SPONSOR 

BLACK VELVET 2 H HANSEGAARDS MINKFARM I/S, ØSTER ASSELS DANSK MINK PAPIR A/S 

BLACK VELVET 2 H STEFFEN THERKELSEN, ULDUM SPECIAL-BUTIKKEN 

BLACK VELVET 2 H JAN SVENNINGSEN, ALLINGÅBRO DK MINK 

BLACK VELVET 2 H HENNING SANDAGER SØRENSEN, RINGKØBING ANKER BJERRE/LEMVIG MASKINFORRETNING LAUGE JENSEN 

BLACK VELVET 2 H JAN RASMUSSEN, GIVE ØSTERMARK ENTREPRENØRFORRETNING A/S 

MAHOG. V. 2 H BLÅ HENRIK LANDBO LARSEN, HANSTHOLM NORDVACC LÄKEMEDEL 

MAHOG. V. 2 H BLÅ JAN RASMUSSEN, GIVE MOGENS ALEX PETERSEN A/S 

MAHOG. V. 2 H BLÅ CARSTEN SCHMIDT, JANDERUP VESTJYLLAND AXEL RAVN TØMRERFIRMA 

MAHOG. V. 2 H BLÅ TOMMY VEMMELUND, GIVE A-CONSULT AGRO A/S 

MAHOG. V. 2 H BLÅ PETER HEDEGAARD, VARDE COLUMBUS AQUA A/S 

MAHOG. V.2 H RØD TOMMY VEMMELUND, GIVE HEDENSTED GRUPPEN 

MAHOG. V.2 H RØD JAN RASMUSSEN, GIVE TYRRESTRUP MINK/BEGAN TRÅD 

MAHOG. V.2 H RØD STEFFEN THERKELSEN, ULDUM BENT LAURITSEN MASKINFABRIK 

MAHOG. V.2 H RØD ULRIK JENSEN, FÅRVANG FUR SKILLS APS 

BROWN VELVET 2 H JESPER CHRISTOFFERSEN, KOLDING JASOPELS A/S 

BROWN VELVET 2 H TOMMY VEMMELUND, GIVE ESS-SECURITY.DK 

BROWN VELVET 2 H CARSTEN SCHMIDT, JANDERUP VESTJYLLAND OBTON 

BROWN VELVET 2 H HANS ØSTERGAARD, SUNDS TVED MASKINBYG 

BROWN VELVET 2 H JØRN & PIA HALD RASMUSSEN, ÅBYBRO DANCO - OIL 

BROWN VELVET 2 H STEFFEN THERKELSEN, ULDUM SMARTGUARD APS 

GLOW VELVET 2 H JAN RASMUSSEN, GIVE KOPENHAGEN FUR 

GLOW VELVET 2 H STEFFEN THERKELSEN, ULDUM VALLØ APS 

GLOW VELVET 2 H TOMMY VEMMELUND, GIVE KIRSTEN WINTER DESIGN 

GLOW VELVET 2 H PETER BRØNDUM, ENGESVANG BENDIX TRANSPORT 

HVIDE VELVET 2 H HANS ØSTERGAARD, SUNDS MAACH TECHNIC A/S 

HVIDE VELVET 2 H SØREN SODEMANN, GLESBORG MARK- DREW 

HVIDE VELVET 2 H JOHN LYKKE JENSEN, JANDERUP DANSK DYRESTIMULI A/S 

BLACK VELVET H ESKILD D. NIELSEN, HOLSTEBRO KOPENHAGEN FUR 

BLACK VELVET H TOMMY VEMMELUND, GIVE NORDEA BANK DANMARK 

BLACK VELVET H TOMMY HANGÅRD, HANSTHOLM NICOLL, ES KEMI TEKNIK 

BLACK VELVET H HANS ØSTERGAARD, SUNDS ØKONOMIRÅDGIVNING 

MAHOG.VELVET H BLÅ HANS ØSTERGAARD, SUNDS DANSK PELSDYR FODER 

MAHOG.VELVET H BLÅ JAN RASMUSSEN, GIVE ALLO 2009 APS 

MAHOG.VELVET H BLÅ JESPER CHRISTOFFERSEN, KOLDING FUR LIVING 

MAHOG.VELVET H RØD JENS ARNE KRISTIANSEN, BROBY 2M-GROUP 

MAHOG.VELVET H RØD CARSTEN AAS SØRENSEN, ESBJERG HELMS TMT-CENTRET 

MAHOG.VELVET H RØD ESKILD D. NIELSEN, HOLSTEBRO ANKER BJERRE/LEMVIG MASKINFORRETNING LAUGE JENSEN 

BROWN VELVET H JAN RASMUSSEN, GIVE KOPENHAGEN FUR 

BROWN VELVET H HANS ØSTERGAARD, SUNDS HOFFMANN FIRMATØJ A/S 

BROWN VELVET H JENS ARNE KRISTIANSEN, BROBY SCHIPPERS EXPORT B.V. 

BROWN VELVET H CARSTEN AAS SØRENSEN, ESBJERG TK STÅL & MONTAGE 

BROWN VELVET H TOMMY VEMMELUND, GIVE METZ 

GLOW VELVET H HANS ØSTERGAARD, SUNDS SPECIAL-BUTIKKEN 

GLOW VELVET H JAN RASMUSSEN, GIVE ØSTERMARK ENTREPRENØRFORRETNING A/S 

GLOW VELVET H ESKILD D. NIELSEN, HOLSTEBRO TWIN HEAT A/S 

GLOW VELVET H ERIK RISAGER CHRISTENSEN, SLAGELSE MULTIUNIT 

GLOW VELVET H JESPER CHRISTOFFERSEN, KOLDING CENO-TOP APS 

NR. 4. APRIL 2012 19

SKINDTYPE AVLER SPONSOR 

GLOW VELVET H CARSTEN AAS SØRENSEN, ESBJERG HERNING KOMMUNE 

GLOW VELVET H NIELS ARNE CHRISTENSEN, FJERRITSLEV METZ 

PASTEL VELVET H KENNETH F. SØRENSEN, HANSTHOLM GJØL VAKUUM ANLÆG A/S 

PASTEL VELVET H ERLING LAURITSEN, ULFBORG NORDIC STALD KEMI A/S 

PEARL VELVET H HANS ØSTERGAARD, SUNDS NORCAR-BSB AB 

PEARL VELVET H JAN RASMUSSEN, GIVE HELLE EJENDOMSKONTOR 

PEARL VELVET H TOMMY VEMMELUND, GIVE RV MASKINER 

PEARL VELVET H KENNETH F. SØRENSEN, HANSTHOLM KUBOTA MOTORER DANMARK A/S 

PALOMINO VELVET H MJT ØSTERGAARD, SUNDS NORDVACC LÄKEMEDEL 

PALOMINO VELVET H TOMMY VEMMELUND, GIVE R2 FARM PARTNER A/S 

PALOMINO VELVET H PETER HEDEGAARD, VARDE TWINCA A/S 

PALOMINO VELVET H JAN RASMUSSEN, GIVE INVEST IN ISLAND AGENCY 

REDGLOW H TOMMY VEMMELUND, GIVE SIKRING SYD A/S 

HVIDE VELVET H HANS ØSTERGAARD, SUNDS NORDVACC LÄKEMEDEL 

HVIDE VELVET H JAN SVENNINGSEN, ALLINGÅBRO LBJ ELECTRONIC 

HVIDE VELVET H ESKILD D. NIELSEN, HOLSTEBRO SORRING MASKINHANDEL 

HVIDE VELVET H HENRIK LANDBO LARSEN, HANSTHOLM BROGAARD MINK - REDSKABER 

HVIDE VELVET H TOMMY VEMMELUND, GIVE BUNTMAGER OLE B. CHRISTENSEN 

HVIDE VELVET H THOMAS K. SØRENSEN, HANSTHOLM AGROKORN A/S 

BLUE IRIS H MJT ØSTERGAARD, SUNDS ALMTOFT SMEDE & MASKINFABRIK A/S 

BLUE IRIS H TOMMY VEMMELUND, GIVE J. RETTENMAIER & SÖHNE GMBH 

SAFIR VELVET H HENRIK JEPPESEN, THISTED OY PETSMO PRODUCTS AB 

SAFIR VELVET H TOMMY HANGÅRD, HANSTHOLM MORSØ MINKINDUSTRI APS 

VIOLET H JESPER GRAVESEN, NYKØBING M. STALDREN/J.N. JORENKU 

SILVERBLUE VELVET H HANS ØSTERGAARD, SUNDS JASOP FODERCENTRAL SERVICE A/S 

BLACK CROSS H TOMMY VEMMELUND, GIVE WIREWEAVING CO. DINXPERLO 

SAFIR CROSS H JAN SVENNINGSEN, ALLINGÅBRO KOPENHAGEN FUR CHINCHILLA 

SAFIR CROSS H JESPER GRAVESEN, NYKØBING M. PAMUTEC A/S 

PEARL CROSS H JAN RASMUSSEN, GIVE BRDR. HOLST SØRENSEN A/S 

PALOMINO CROSS H JAN RASMUSSEN, GIVE STEMAS MASKINSALG A/S 

SILVERBLUE CROSS H JAN RASMUSSEN, GIVE GOOD LOOKS/SAPPHIRE CROSS 

JAGUAR H JAN RASMUSSEN, GIVE RV MASKINER 

STARDUST BLACK H HANS ØSTERGAARD, SUNDS J.M. FARMSALG APS 

SØLVRÆV SVEND VORRE, SKALS DANFOND A/S 

GULD RÆV SVEND VORRE, SKALS A. FLENSBORG HERNING MASKINFABRIK A/S 

CHINCHILLA SIGNE RØDKJÆR, FREDERIKSHAVN KOPENHAGEN FUR 

CHINCHILLA HENRIK LARSEN, ØSTERVRÅ DANSK CHINCHILLA 

CHINCHILLA SVEND ERIK LAURITSEN, FREDERIKSHAVN LVK MINKDYRLÆGERNE 

CHINCHILLA MICHAEL B. NIELSEN, STOVRING DANSK CHINCHILLA 

CHINCHILLA HANS-JØRGEN F. ANDERSEN, CHRISTIANSFELD BORG & BIGUM 

CHINCHILLA INGRID DISSING, VRÅ HOFFMANN FIRMATØJ A/S 

CHINCHILLA KIM HERMANSEN, LØSNING EURO-CHINCHILLA 

BLACK VELVET CHI. INGRID DISSING, VRÅ O.H. PELS CHINCHILLA APS 

BLACK VELVET CHI. POUL HANSEN, VADUM MCH MESSECENTER HERNING 

VIOLET CHINCHILLA NIELS SØRIG, VRÅ TELENOR 

DE SAMLEDE RESULTATER AF SKINDUDSTILLING 2012 KAN SES PÅ KOPENHAGEN FURS HJEMMESIDE: 

HTTP://WWW.KOPENHAGENFUR.COM/AVLER/NYHEDER/2012/MARTS-2012/RESULTATER-TIL-SKINDUDSTILLING-2012-ER-NU-KLAR/ 


Twinca Step gør det nemt... 

 

 

 

 

 

 

TWINCA 

 

Au 

TWDK-www 

TYVERISIKRING AF MINKFARME 

Vi sikrer dig mod uønsket indtrængning 

VIDEOOVERVÅGNING 

TYVERIALARM I PELSERI 

UDVENDIG TYVERISIKRING 

ELEKTRONISK LYSSTRÅLE INDHEGNING 

Diskret og driftsikker løsning 

Kan etableres på eksisterende hegn 

Dækker lange afstande og store arealer 

Tager højde for praktiske og klimatiske forhold 

Kan suppleres med videoovervågning og tyverialarm 

Alle vore løsninger imødekommer gældende forsikringskrav 

HB Connection A/S 

Højgade 7 

7490 Aulum 

97 47 22 21 | www.hbconnection.dk 

NR. 4. APRIL 2012 21

PELSDYRAVLERE PÅ RETTE SPOR 

De danske mink har det godt. Faktisk er eksperterne enige om, at velfærden på de danske 

minkfarme er temmelig god. De rådgivende samtaler med dyrlæger på området i kombination 

med en øget kontrol er med til at højne niveauet. Nu rettes der fokus på, hvorvidt kontrollernes 

kvalitet og rimelighed også kan forbedres. 

NULTOLERANCE 



Peder Elbek Pedersen er minkdyrlæge 

og teamleder hos Landbrugets Veterinære 

Konsulenttjeneste LVK, som rådgiver 

omkring 20 procent af de danske 

farme. Ifølge ham har dyrevelfærden 

på de danske minkfarme aldrig været 

bedre. 

– Velfærden på de danske farme har altid 

været god, men den har aldrig været 

så god, som den er nu. Den øgede opmærksomhed 

har været med til at sætte 

fokus på nogle ting, som ikke var de 

problemer, de blev blæst op til at være, 

men som alligevel kunne gøres bedre, 

siger han. 

Og det billede genkender minkkonsulenterne 

hos Kopenhagen Rådgivning. 

– I dag har de fleste avlere fået rigtig 

godt styr på deres bedrifter. Hver enkelt 

avlers tolerancetærskel overfor egne fejl 

er faldet markant, og fejl bliver hurtigt 

spottet og korrigeret i dag, forklarer rådgivningschef 

Hans Henrik Møller. 

LANGT UNDER 1 PROCENT 

I september 2011 publicerede seniorforsker 

Steen H. Møller, Institut for Husdyrvidenskab 

ved Aarhus Universitet, den 

videnskabelige artikel ”Forekomst af sår 

og skader i minkproduktionen”. Artiklen 

samler al tilgængelig viden om sår og 

skader i minkproduktionen. Opgørelsen 

viser, at der i vækstperioden dør 0,1 

procent af de parvist indhusede mink på 

grund af sår og skader, mens tallet for de 

forholdsvis få gruppeindhusede mink er 

højere. Samlet må langt under 1 procent 

af minkbestanden aflives på grund af sår 

og skader. 

Som konsekvens af de senere års fokus 

på velfærden på de danske farme, nedsatte 

Fødevarestyrelsen i slutningen af 

2009 en arbejdsgruppe, hvor forskellige 

offentlige instanser, samt repræsentanter 

fra Den Danske Dyrlægeforening, 

Kopenhagen Fur og Aarhus Universitet 

var med. Resultatet blev en rapport, 

som foreslog, at de danske avlere 

blandt andet skulle have obligatoriske 

rådgivningsaftaler med praktiserende 

dyrlæger på linje med andre animalske 

produktionsgrene. Og at det netop er 

rådgivningsaftaler og ikke kontrol, er noget, 

som dyrlæge Peder Elbek Pedersen, 

som også var med i arbejdsgruppen, 

lægger vægt på. 

– Jeg kan ikke understrege nok, at det, 

vi har med avlerne, er rådgivningsaftaler 

og ikke kontrolaftaler. I starten var 

avlerne en smule tilbageholdne og mistænksomme 

over, at vi sådan kom og 

kiggede, men i dag er de åbnet op, og vi 

er mere end velkomne, fortæller han. 

Hos Fødevarestyrelsen genkender man 

billedet af utryghed blandt avlerne. 

– Fødevarestyrelsen lægger vægt på, 

at kontrollen udføres professionelt, 

men styrelsen er også opmærksom på, 

at nogle avlere kan være utrygge ved 

kontrolsituationen, men deres faste 

dyrlæge er de mere trygge ved. Dyrlægerne 

fungerer derfor som et vigtigt 

bindeleddet mellem Fødevarestyrelsen 

og avlerne, og det er også med til at 

holde avlerne oppe på mærkerne, så 

de ikke bliver blinde overfor eventuelle 

problemer, forklarer Kristian Strøyer, 

sekretariatsleder og tidligere souschef i 

afdelingen for dyrevelfærd og veterinærmedicin 

hos Fødevarestyrelsen. 

Kontrollen har en effekt. Det oplever 

Peder Elbek Pedersen, som påpeger, at 

avlerne har en tendens til at blive mere 

grundige i deres egenkontrol, når de 

ved, at der vil komme kontroller. 

– Det er ligesom bilisten, der tager farten 

af, når han ved, at der måske holder en 

fotovogn rundt om hjørnet. Det er en 

situation, alle kender, og sådan er det for 

avlerne. Hvis de ikke gør deres arbejde 

ordentligt, kan de risikere at blive meldt, 

og derfor er de generelt meget grundige, 

siger han. 

Dog mener han, at kontrollen burde 

være mere lempelig og knap så forhippede 

på at registrere selv den mindste 

ting. 

– Overordnet set har kontrollen taget 

overhånd. De kontrollanter, som myndighederne 

sender ud, er så nidkære, at 

selv mindre og ubetydelige ting bliver 

noteret. Der vil desværre ske fejl, og det 

kan ikke undgås. Avlerne er ligesom alle 

andre ikke perfekte. Kontrollanterne skal 

have en bedre forståelse af, hvordan 

arbejdet fungerer ude på farmene. De 

skal forstå, at der vil findes syge dyr, og 

at avleren skal have mulighed for at behandle 

dem, siger Peder Elbek Pedersen. 

ET POLITISK SPØRGSMÅL 

Hos Fødevarestyrelsen mener man, at 

kravet om rådgivningsaftaler kan være 

med til at forebygge sår og skader på 

dyrene. 


Der er stor forskel på besøgene, og meget afhænger af personen, som udfører det enkelte besøg. Alligevel kører myndighedskontrollen nultolerance ude hos 

minkavlerne, og det er ikke rimeligt ifølge minkdyrlæge og teamleder hos Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste LVK Peder Elbek Pedersen. 

– Indførsel af obligatorisk sundhedsrådgivning 

på minkfarmene er også med til at 

øge fokus på området, så der bliver gjort 

en aktiv indsats for at imødegå de her problemer 

og skader. Det er Fødevarestyrelsens 

opfattelse, at der er taget godt imod 

ordningen, og at alle parter tager den seriøst., 

siger Kristian Strøyer og fortsætter: 

– Vi tror ikke, at man helt kan undgå 

skader. Det er dyr, vi har med at gøre, 

og det er uundgåeligt, at der vil opstå 

skader på dyrene, men det er meget vigtigt, 

at avlerne ved det daglige tilsyn får 

opdaget og behandlet skaderne. 

Fødevarestyrelsen bruger meget energi 

på at sikre, at der er enighed blandt kontrollanterne 

om, hvad man vil acceptere, 

og hvad man ikke vil acceptere. Kontrollerne 

udføres i det daglige af folk fra NaturErhvervstyrelsen, 

men i sidste ende 

er det Fødevarestyrelsens ansvar. 

– Vi gør meget ud af på forhånd at ”kalibrere” 

hinanden (dyrlægerne i fødevare- 

styrelsen red.), så vi er enige om, hvad der 

er for meget. For at vi anmelder noget, 

skal det være en klar overtrædelse, men 

som med alt andet er det jo et skøn fra 

dyrlæge til dyrlæge. Der er ingen facitliste, 

fortæller dyrlæge i Fødevarestyrelsens 

Veterinære Rejsehold Stig Jessen. 

Han pointerer, at der kan ligge mere bag 

en anmeldelse af forhold, som i sig selv 

ikke virker så slemme. 

– Opdager vi ved et kontrolbesøg mangelfuld 

behandling af syge dyr, kan forholdet 

godt blive anmeldt til politiet, selvom 

forholdet i sig selv ikke karakteriseres som 

groft uforsvarlig behandling af dyr, hvis 

besætningsejeren tidligere er sanktioneret 

for en lignende overtrædelse. Generelt 

skærpes sanktionen ved gentagelsestilfælde, 

og forhold der umiddelbart vurderes 

om grove, anmeldes altid. 

Dyrlæge Peder Elbek Pedersen oplever, 

at der er stor forskel på kontrollanternes 

måde at kontrollere på. 

– Der er stor forskel på besøgene, og 

meget afhænger af personen, som 

udfører det. De skal acceptere, at der 

er en petitessegrænse for, hvad de kan 

lave anmærkninger om. De laver et 

skøn, og et skøn kan man diskutere rigtigheden 

af. Ikke engang på de danske 

hospitaler har vi nultolerance overfor 

fejl, og dét accepterer vi. Alligevel 

kører myndighedskontrollen nultolerance 

ude hos minkavlerne. Det er ikke 

rimeligt, og det kan ikke lade sig gøre, 

siger han. 

Formanden for Dansk Pelsdyravlerforening 

Tage Pedersen er på linje med 

Peder Elbek Pedersen: 

– Vi er gået fra at have en god dyrevelfærd 

til at have en ufattelig god dyrevelfærd 

på vores farme. Det er min 

klare vurdering, at vi er så langt nede 

i antal fejl, som det er menneskeligt 

muligt. Det burde alle kontrollanter 

naturligvis anerkende, siger Tage Pedersen. 

NR. 4. APRIL 2012 23

DE FORSVUNDNE MINK 

De danske minkfarme er blevet yndede mål for tyve. I perioden fra november 

sidste år til slutningen af marts har de danske farme oplevet et regulært boom i 

antallet af indbrud. I alt er tyveknægte sluppet af sted med skind og avlsdyr for 

næsten 16,5 mio. kr. Men endnu er ingen blevet dømt. 

INDBRUD 



Hvor de stjålne skind hovedsageligt 

efterlader et tomt lagerrum, er det 

anderledes voldsomt med avlsdyrene. 

Mange avlere har oplevet at komme 

ud til tomme bure med tydelige spor 

efter aflivning på jorden omkring. For 

eksempel er der visse steder blevet 

brugt en sten til at knuse kraniet på de 

stjålne dyr. 

– Avlerne er temmelig chokerede over 

de her indbrud. Det er én ting, at tyve 

bryder ind på din ejendom og stjæler 

skind, men den barbariske måde deres 

avlsdyr bliver slået ihjel på er noget 

helt andet, fortæller Formanden for 

Dansk Pelsdyravlerforening, Tage Pedersen. 

SAMME FREMGANGSMÅDE 

Hos Topdanmark er man ikke i tvivl: Indbruddene 

er ikke tilfældige eller enkelte 

usammenhængende hændelser. Der 

ligger planlægning bag, og organiseret 

kriminalitet er ikke et ord, man er bange 

for at bruge. 

– Det er professionelt udført. Det er folk, 

som udfører rekognoscering, og ved, 

hvad de har med at gøre. Og de er organiserede. 

Det er ikke bare amatører, som 

tilfældigvis kom forbi, udtaler agronom 

ved Topdanmark Svend-Anker Worm. 

Hos Topdanmark mener man, at flere af 

indbruddene hænger sammen. 

– Metoderne og fremgangsmåden ligner 

hinanden så meget, at der næsten ikke 

kan være tale om et tilfælde. 

Samme tanker deler man i Dansk Pelsdyravlerforening, 

og man forstår ikke, 

DET ER PROFESSIONELT UDFØRT. DET ER 

FOLK, SOM UDFØRER REKOGNOSCERING, 

OG VED, HVAD DE HAR MED AT GØRE. OG 

DE ER ORGANISEREDE. DET ER IKKE BARE 

AMATØRER, SOM TILFÆLDIGVIS KOM FORBI 

SVEND-ANKER WORM, AGRONOM VED TOPDANMARK 

at der ikke er sket mere fra politiets 

side. 

– Man undrer sig over, at der ikke er 

sket fremskridt, når der nu er så mange 

sager, der minder sig om hinanden. Det 

er noget, der undrer de berørte avlere, 

siger Tage Pedersen. 

Samlet set blev der i perioden november 

2011 til marts 2012 begået 23 indbrud og 

tre forsøg på indbrud på minkfarme rundt 

om i landet. I alt slap gerningsmændene 

af sted med lige under 39.000 skind og 

omtrent 1.750 levende dyr, hvoraf mange 

blev aflivet på selve farmen. 

ORGANISERET KRIMINALITET 

Selvom ingen af sagerne er blevet opklaret, 

forsikrer politiet, at de ikke ligger på 

den lade side. Ifølge Kim Kliver, Chef for 

Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, 

er man klar over situationens 

alvor. 


2.000 SKIND 

300 AVLSHANNER 

60 AVLSHANNER 

2.800 AFLIVEDE MINK 



FORSØG PÅ INDBRUD 


2.100 SKIND 




– Vi er opmærksomme på problemet, og 

der arbejdes på tværs af politikredsene i 

landet for at efterforske sagerne. De her 

serier af indbrud virker jo meget påfaldende, 

så det er noget, vi tager meget 

alvorligt. 

Hvorvidt der er tale om organiseret kriminalitet, 

er ikke noget man umiddelbart 

vil forholde sig til hos Rigspolitiet, men 

Kim Kliver er enig i, at visse detaljer leder 

tankerne i den retning. 

50 AVLSHANNER 

2.000 SKIND 


957 SKIND 

15.000 SKIND 


850 SKIND 

2.500 SKIND 


60 SKIND 

– Vi kan ikke med sikkerhed sige, at 

der er tale om organiseret kriminalitet, 

men der er ting, der tyder på, at det 

kan være tilfældet. Gerningsmændene 

har tilsyneladende den fornødne 

viden om hvornår og hvor, de skal slå 

til. 

De manglende tyvekoster er endnu 

en ting, der ifølge Kim Kliver er med 

til at rette mistanken uden for landets 

grænser. 

2.000 SKIND 

2.500 SKIND 

3.000 SKIND 

3.000 SKIND 

– Da vi ikke har set, at tyvekosterne 

dukker op herhjemme, kan det være 

nærliggende at tro, at det bliver fragtet 

ud af landet. Derfor samarbejder vi 

også med udenlandske myndigheder, 

siger han uden at ville uddybe yderligere. 

AVLERNE HAR SELV ET ANSVAR 

Hos politiet mener man, at avlerne 

også selv bærer en del af skylden. 

Blandt andet mener Kim Kliver, 

NR. 4. APRIL 2012 25

I FØRSTE OMGANG ER DET JO AVLERNES 

OPGAVE OG I DERES INTERESSE AT HAVE DEN 

FORNØDNE SIKRING AF PRODUKTIONEN, 

SÅ INDBRUDSTYVENE HAR SVÆRE 

ARBEJDSVILKÅR. DEREFTER ER DET 

POLITIETS ANSVAR AT OPKLARE SAGERNE. 

at bedre sikring af farmene kunne have 

forhindret i hvert fald nogle af indbruddene. 

– I første omgang er det jo avlernes 

opgave og i deres interesse at have den 

fornødne sikring af produktionen, så 

indbrudstyvene har svære arbejdsvilkår. 

Derefter er det politiets ansvar at opklare 

sagerne. 

Den tankegang kan Tage Pedersen til 

dels følge, men han mener dog, at det 

også kan blive for meget. 

– Vi hører jo igen og igen, at avlerne 

skal opgradere deres sikring af farmene, 

og vi råder da også vores medlemmer 

til at gøre noget ved sikringsniveauet. 

Men det kan jo ikke passe, at man ikke 

kan leve i fred her i landet uden at skulle 

enorme mængder ressourcer på sikkerhed. 

Det kan simpelthen ikke være 

rimeligt. 

Dansk Pelsdyravlerforening presser på 

for at opnå en bedre koordinering på 

tværs af de forskellige politikredse. 

AVLERE TOG AFFÆRE: 

TRE LITAUERE VARETÆGTSFÆNGLSET FOR TYVERI 

Tre litauere blev lørdag d. 14. april varetægtsfængslet frem til d. 11. maj efter forsøg 

på tyveri af mink fra en minkfarm ved Esbjerg fredag d. 13. april. 

De tre litauere, der ikke er bosiddende i Danmark, blev pågrebet af en gruppe avlere efter et tip fra en landmand. Uden de store anstrengelser var de 

i stand til at tilbagegolde de tre mænd, indtil politiet nåede frem. 

Ejeren af den pågældende farm opdagede mændene ved ankomsten til farmen og valgte at tilkalde både politiet og andre avlere. Det viste sig, at 

mændenes bil med tilhørende trailer var kørt fast, og de tre mænd tog derfor flugten til fods hen over markerne. Her blev de set af en landmand, der 

havde hørt om tyveriforsøget tidligere på morgenen. Han ringede derfor til farmens ejer, som sammen med en gruppe avlere kørte ud til stedet og 

fandt de tre mænd til fods. 

Tyvene havde fået flyttet cirka 490 mink ud af deres bure og ind i henholdsvis trailer og bil. Af dem er cirka 230 døde. 

To af de tre litauere har tilstået forsøg på tyveri. 

Chef for Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter Kim Kliver er enig 

i, at de mange tyverier af skind og mink ligner organiseret kriminalitet. 

Alligevel mener han, at det først og fremmest er avlernes eget ansvar at 

have den fornødne sikring. Foto: Topdanmark 


Vi vil gerne takke alle, som besøgte os på vores stand 

i Herning. Vi glæder os til et gensyn til temadagen i 

August.


– EN ÅBEN ORGANISATION 

Den 13. maj slår 12 minkfarme dørene op, når Dansk Pelsdyravlerforening holder ”Åben 

Farm-kampagne”. Initiativet er en del af organisationens åbenhedskampagne, der har til 

formål at bygge bro mellem pelsbranchen og den almene dansker. 

FARMBESØG 

AF NINA BRØNDEN JAKOBSEN 

NBJ@KOPENHAGENFUR.COM 

Tiderne, hvor en privat virksomhed 

var privat og ikke til offentlig debat, er 

for længst forbi. Spørgsmålet er efterhånden 

ikke, om man kommer i krise i 

offentlighedens optik, men hvornår det 

sker. Afhængig af omfang og indhold 

kan en krisesituation dog have forskellige 

konsekvenser for de kriseramte. 

Hos nogle virksomheder kan krisen føre 

til, at produktionen går helt i stå, salget 

falder markant, og virksomheden giver 

økonomisk underskud. I Kopenhagen 

Furs tilfælde er det ikke kun organisationens 

troværdighed, der er truet under en 

krise. Hver enkelt avlers omdømme står 

på spil, når hele organisationen er udsat 

for angreb. 

Men hvad gør en virksomhed, når krisen 

er ovre, og tilliden til befolkningen 

skal genopbygges? Dansk Pelsdyravlerforening 

har valgt at slå dørene op i 

kampagnen Åben Farm. Proaktive tiltag 

som åbenhed og imødekommenhed er 

ofte den rette udvikling efter en krise, 

lyder det fra professor ved Institut for 

Erhvervskommunikation på Aarhus Universitet 

Winni Johansen. 

– Hvis virkeligheden ikke forskønnes, og 

det billede, der fremstilles, er ægte og 

sandfærdigt, så kan åbenhed skabe tillid. 

Det viser, at virksomheden gerne vil dialogen, 

siger hun. 

OMVERDENEN AFFØDER UDVIKLING 

Netop åbenhed er den strategi, som 

Dansk Pelsdyravlerforening har valgt. 

Organisationen har altid været åben, 

men der er sket meget siden, at arbejdet 

med at kommunikere kunne klares af én 

enkelt medarbejder, hvis primære funktion 

var at redigere medlemsbladet. Den 

generelle samfundsudvikling har skabt 

et nyhedsflow, der kræver en hurtigere 

og mere effektiv kommunikation fra danske 

virksomheder og organisationer. For 

mange virksomheder er det for eksempel 

nødvendigt med en internetstrategi, 

da flere og flere mennesker kommunikerer 

med hinanden på tværs af arbejdsområde 

og brancher på nye internetplatforme 

som Facebook og Twitter. Offentlighedens 

fokus på kriser er taget til i takt 

med at mediebilledet har ændret sig, og 

det fordrer, at en virksomhed formår at 

kommunikere de rigtige budskaber til de 

rigtige mennesker. 

Hos Kopenhagen Fur er kommunikationsafdelingen 

udvidet markant siden 

1990’erne. Medlemsbladet skal fortsat redigeres, 

men ekstern kommunikation står 

også på skemaet. Faktisk er der aldrig før 

i organisationens historie blevet gjort så 

meget for at skabe dialog med offentligheden. 

Denne udvikling skyldes dog ikke kun 

den generelle samfundstendens. Også 

visningen af Operation X programmet 

”Pels på vrangen” i efteråret 2009 har haft 

en indflydelse på kursændringen. 

I årene inden visningen af ”Pels på vrangen” 

havde Dansk Pelsdyravlerforening 

og Kopenhagen Fur ikke været ret synlige 

i mediebilledet. En overvægt af de danske 

seere troede derfor fejlagtigt, at de i Operation 

X havde set et retvisende billede af forholdene 

på Danmarks pelsfarme. Organisationen 

besluttede derfor, at man i fremtiden 

ville vægte en direkte kontakt til danskerne 

gennem fokus på ekstern kommunikation, 

for at oplyse danskerne om, at der findes 

en anden virkelighed end den portrætteret 

af TV2. Åben Farm-kampagnen er en del 

af denne indsats, som skal stadfæste, at 

Dansk Pelsdyravlerforening er en organisation, 

der ikke har noget at skjule. 

Udfordringen ligger ifølge Winni Johansen 

i, at fakta preller af, når det drejer sig 


Ifølge professor ved Institut for Erhvervskommunikation på Aarhus Universitet Winni Johansen 

preller fakta af, når det drejer sig om dyrevelfærd, for folk husker følelser. Hun mener, at åbenhed 

kan ændre på den situation. PR-foto. 

om dyrevelfærd. Folk husker følelser. Det 

gør det besværligt for Dansk Pelsdyravlerforening 

at komme igennem med faktuelle 

og rationelle budskaber, når det er 

billederne af dyr med sår og bylder, som 

organisationen er oppe imod. 

– Virksomheder, der arbejder med produktionsdyr, 

har ofte modstandere, der 

opererer med lidet skønne midler. Men 

det er en virkelighed, som ofte undgår 

den almene borgers opmærksomhed. 

De fleste hæfter sig ved billederne og 

tænker med følelserne. Og så skal der 

ikke meget til, før man som virksomhed 

har pressen hængende. Særligt 

når den negative historie én gang er 

kørt. Denne såkaldte ‹velcro-effekt› 

kommer man først til livs, hvis det lykkes 

at genoprette tilliden. Og en måde 

at gøre det på er, når virksomheden 

tager befolkningen og pressen i ed og 

lægger kortene på bordet, siger Winni 

Johansen. 

Netop derfor er Åben Farm-kampagnen 

vigtig. Her får danskerne nemlig adgang 

til minkfarmene, hvor de kan komme og 

se mink – og måske endda klappe en 

hvalp – og derved danne egne indtryk af 

mink og minkfarme. 

Åben Farm-kampagnen afholdes den 13. 

maj, men det skal ikke afholde interesserede 

danskere i at lægge vejen forbi 

en mink farm på andre tider af året. Det 

HVIS VIRKELIGHEDEN IKKE FORSKØNNES, 

OG DET BILLEDE, DER FREMSTILLES, 

ER ÆGTE OG SANDFÆRDIGT, SÅ KAN 

ÅBENHED SKABE TILLID. DET VISER, AT 

VIRKSOMHEDEN GERNE VIL DIALOGEN. 

WINNI JOHANSEN, PROFESSOR VED INSTITUT FOR 

ERHVERVSKOMMUNIKATION PÅ AARHUS UNIVERSITET 

er altid muligt at komme på besøg på en 

farm, hvis blot man banker på først. 

ÅBEN FARM SKABER COCA COLA EFFEKT 

Sidste år var der massiv interesse 

for at besøge en minkfarm, da Dansk 

Landbrug var vært for Åbent Landbrug. 

Spørger man værterne fra 2011, så 

er åbenheds-kampagnen en succes. 

6.000 danskere lagde nemlig vejen 

forbi de 12 pelsfarme, der havde valgt 

at deltage. Alle steder var der positive 

tilbagemeldinger fra de fremmødte. 

”Her er jo helt stille. Hvorfor piber dyrene 

ikke?” lød kommentarerne fra en 

besøgende, der var på en minkfarm for 

første gang. 

Dansk Pelsdyravlerforening vil fortsat 

deltage i Åbent Landbrug i september, 

men på grund af den store interesse vil 

Dansk Pelsdyravlerforening som noget 

nyt holde Åben Farm-kampagne i eget 

regi i foråret. På den måde vil endnu 

flere danskere have mulighed for at 

danne sig et billede af dagligdagen på en 

minkfarm. 

– Vi har fået 9 farme fordelt over hele 

landet til at medvirke i kampagnen, og 

vi er spændte på, hvor stort et fremmøde, 

der vil være i år. Jeg tror 

NR. 4. APRIL 2012 29

dog, at folk har lyst til at komme 

ud og se, hvordan det ser ud i virkeligheden, 

og farmene bliver helt bestemt 

velbesøgt igen i år, fortæller Pernille 

Munk Christensen, som er projektleder 

på Åben Farm-kampagnen. 

Flere og flere virksomheder ønsker at 

sende et signal om, at man står til rådighed 

for offentligheden. Målet er, at 

pressen kontakter virksomheden, når 

de vil bringe en historie – uanset om 

Hvornår? 

Søndag den 13. maj fra kl.10.00 til kl.16.00 

Hvad? 

Der vil være rundvisninger på farmene og 

konkurrencer med fakta om minkavl. 

MAN SKAL FØLGE ÅBENHEDEN TIL DØRS. HVIS VIRKSOMHEDEN KLAPPER I, NÅR KRISEN KRADSER, GIVER DET 

BAGSLAG OG KAN SKABE EN DOBBELTKRISE, DA VIRKSOMHEDEN SÅLEDES IKKE LEVER OP TIL EGNE UDSAGN. 

WINNI JOHANSEN, PROFESSOR VED INSTITUT FOR ERHVERVSKOMMUNIKATION PÅ AARHUS UNIVERSITET 

den er negativ eller positiv. Ifølge Winni 

Johansen benyttede Coca Cola den 

strategi, da de pludselig befandt sig i et 

inferno af dårlig omtale og rygter, der 

spredtes lynhurtigt på internettet. Det 

tog sin tid, men igennem en stor åbenhedsindsats, 

der særligt handlede om 

Coca Colas Internetstrategi, hvor både 

brugere og kritikere kom til orde, blev 

effekten, at pressen som hovedregel 

først går på Coca Colas hjemmeside, 

når de har brug for information om 

Hvor? 

NORDJYLLAND 

Kjeld V. Larsen 

Karsten Beltoft Jørgensen 

SJÆLLAND 

Finn Nielsen 

MIDTJYLLAND 

Tommy Krogh Jensen 

Anders Kvist Jensen 

Jens Friis 

virksomheden. På den måde fik Coca 

Cola bedre mulighed for at få fakta ud i 

medierne. Den åbne linje i kommunikationen 

skal dog være konsekvent, selv 

når bølgerne går højt. 

– Man skal følge åbenheden til dørs. Hvis 

virksomheden klapper i, når krisen kradser, 

giver det bagslag og kan skabe en 

dobbeltkrise, da virksomheden således 

ikke lever op til egne udsagn, siger Winni 

Johansen. 

FYN 

Jens Arne Kristiansen 

SYD- OG SØNDERJYLLAND 

Søren Kargo Jensen 

Tage Pedersen 


NR. 4. APRIL 2012 31

VEDVARENDE FORSKNING 

GIVER NYE VÅBEN MOD 

PLASMACYTOSE 

Kopenhagen Diagnostik er med til at skabe den viden, som skal give trumfer i 

smittespredningen. Sanering er stadig hjørnestenen i bekæmpelsen. 

SYGDOMME 

AF HANS LØGSTRUP POULSEN 

HLP@KOPENHAGENFUR.COM 

FOTO: AJS NIELSEN 

Der er travlhed i Kopenhagen Diagnostik. 

Medarbejderne arbejder intensivt 

på egne forskningsprojekter og på projekter 

i samarbejde med blandt andet 

Danmarks Tekniske Universitet DTU. 

Blandt projekterne er flere, der skal give 

ny viden om plasmacytose, der kan bruges 

på farmene. 

Kopenhagen Fur indsamler hele tiden 

mere viden om plasmacytose, og forskningen 

i Kopenhagen Diagnostik har vist, 

at plasmacytose er et meget overlevelsesdygtigt 

virus, der udskilles fra minken 

i gødning og spyt. Derfor udgør både 

gødning, gylle og spyt samt redskaber, 

der har været i berøring med de primære 

smittekilder, en stor smittefare. 

Desuden er det bevist, at plasmacytosevirus 

kan optræde i fedt i forbindelse 

med skindskrabning, hvilket betyder, at 

fedtet og savsmuld brugt i pelsningsprocessen 

udgør en smitterisiko. Det 

samme har vist sig at være tilfældet for 

både tørrede og frosne skind. Plasmacytosevirus 

er også påvist i jord og kan 

bæres gennem luften. 

I øjeblikket arbejder vi frem imod et 

projekt, der skal give os mere viden om 

spredning af plasmacytosevirus gennem 

luft. Det vil være endnu et fremskridt i 

kortlægningen af smitteveje, siger Trine 

Hammer Jensen, dyrlæge i Kopenhagen 

Diagnostik. 

SANERING SKAL KOORDINERES 

Grundighed er afgørende i forskning. 

Derfor tager forskning også tid. Fra et 

forsøg bliver igangsat til resultaterne 

kan sammenfattes til en konklusion, 

der kan bruge i bekæmpelsen på farmene, 

kan der gå år. Derfor forstår 

Triner Hammer Jensen godt de frustrationer, 

som avlere med plasmacytose 

har inde på livet og ofte giver udtryk 

for. Der gøres derfor alt for at få bragt 

viden om plasmacytose ud til hver enkelt 

avler. 

Vi skriver om alt, hvad vi ved, så snart vi 

ved det. Vores viden om plasmacytose 

er allerede omfattende, og vi lægger 

hele tiden mere på den viden, siger hun. 

Den øgede viden har ikke ændret på 

det mest effektive middel mod plasmacytose. 

Sanering med efterfølgende 

grundig rengøring og desinfektion 

er den eneste kendte mulighed for at 

komme plasmacytose til livs. For at 

skabe muligheden for at fjerne den helt 

fra danske minfarme kræver det en 

koordineret indsats, så hele områder 

sanerer, rengør og desinficerer. Det vil 

hindre, at plasmacytosen fortsat kan 

cirkulere. 

Saneringen skal sættes i system, så 

der bliver gjort på samme tid på alle 

farme. Det er den fremgangsmåde, 

der vil give effekt, slår Trine Hammer 

Jensen fast. 


Sanering med efterfølgende grundig rengøring og desinfektion er den eneste kendte mulighed for at 

komme plasmacytose til livs. 

HVERDAGENS 

SMITTE- 

SPREDERE 

SKAL I FOKUS 

Passiv smitteoverførsel via flytning 

af eksempelvis redskaber og 

maskiner er blandt de største risici 

for spredning af plasmacytose. 

Her er det mere vanskeligt at lave 

systematisk forskning. Det samme 

gælder for de såkaldte passive 

smittebærere af plasmacytose som 

lopper, katte, fugle og andre vilde 

dyr, der kan trænge ind på farmen. 

Alligevel er det meget vigtigt at 

holde alle former for dyr ude af 

farmen. For en del af dem er hegn 

og fælder effektivt, og generelt kan 

man gøre meget for at undgå smittespredning 

fra passive smittekilder. 

Derfor vil Dansk Pelsdyravl fra næste 

nummer sætte fokus på vigtige 

forhold på farmen, hvor omhu og 

omtanke kan hindre smittespredning 

af sygdomme. Konsulent i 

driftsfaglig afdeling Anne Mette 

Graumann fremhæver blandt andet 

SPF-systemet for svineavlere, der 

har dannet grundlag for et fast regelsæt 

for smittebeskyttelse, sundhedskontrol 

og transport af svin 

mellem besætningerne. Her ligger 

en opgave og venter på minkfarmene, 

men Anne Mette Graumann 

mener, at selv mindre rutineændringer 

og generel omtanke kan 

give mærkbare resultater. 

– Bliver man først ramt af sygdom, 

kan det ødelægge flere års avlsarbejde 

for både en selv og for andre 

avlere, og derfor er smittebeskyttelse 

en essentiel del af driften af 

en minkfarm. Dem, der tænker 

over management af dyrehold, 

holder sig bedre fri for sygdomme. 

Det ser man tydeligt i svine- og 

kvægbesætninger og på kyllingefarme, 

siger hun 

NR. 4. APRIL 2012 33

MINKEVENTYR GAVNER 

BØRNECANCERFONDEN 

På årets Skindudstilling i Herning blev der på Team Rynkebys vegne igen samlet penge 

ind til Børnecancerfondens arbejde. Samlet set rundede årets donation 377.000 kr., som 

går ubeskåret til fondens arbejde med kræftramte børn. 

VELGØRENHED 

TEKST OG FOTO: 

KRISTOFFER VEGGERBY 


Pengene til Børnecancerfonden kom i 

hus over flere etaper. Torsdag aften generede 

en festmiddag 230.000 kroner, 

mens en cykelevent lørdag formiddag 

kastede små 134.000 kr. af sig, og til det 

efterfølgende modeshow blev diverse 

produkter i pels bortauktioneret, hvilket 

indbragte yderligere 13.000 kr. Samlet 

set overgik man sidste års indsamling 

med knap 250.000 kr. 

Hos Team Rynkeby er man glad for den opbakning, 

som kommer fra pelserhvervet. 

– Vi ser en hel branche støtte op om det 

her, hvilket er virkelig rart. Ikke bare stiller 

folk fra Kopenhagen Fur deres tid og 

energi til rådighed på cyklerne, når turen 

går mod Paris, men opbakningen fra alle 

til skindudstillingen betyder virkelig meget. 

Det var jo ikke bare arrangørerne, 

som har bidraget til velgørenhed, men 

branchen som helhed – alle fra avler til 

udstiller. Vi ser en hel branche støtte om 

Børnecancerfondens arbejde, siger Kjeld 

Hansen, holdleder for Team Rynkebys 

hold i København. 

ET GODT FORMÅL 

En af de udstillere som donerede 

penge, var Hedenstedgruppen, som 

blev cykelarrangementets største bidragyder 

med 25.000 kr. Til gengæld 

Dansk Pelsdyravlerforenings bestyrelse og Kopenhagen Furs adm. direktør gav en tur på cyklerne 

under indsamlingen i Herning. Fra venstre er det næstformand og formand for Midtjyllands 

Pelsdyravlerforening John Papsø, formand Tage Pedersen, adm. direktør Torben Nielsen og formand 

for Nordjyllands Pelsdyravlerforening Karsten Beltoft. 

for den anseelige sum penge, krævede 

man dog også en stående spurt 

af Team Rynkebyrytterne, der straks 

kvitterede med en længere spurt, 

som, hvis den var foregået i de franske 

bjerge, ville have været Alberto Contador 

værdig. Dog resulterede spurten 

også i en udskiftning af rytterne et par 

minutter senere. 

– Vi vil godt støtte op om projektet, 

fordi pengene går til et rigtigt godt 

formål, og fordi det er vigtigt, at vi 

som branche står frem, og viser, at vi 

støtter op om det sammen, siger administrerende 

direktør for Hedensted 

Gruppen, Jens Jørgen Madsen. 

Messecenter Herning stillede også en 

rugbrødsmotor i form af administrerende 

direktør George Sørensen til 

rådighed for Børnecancerfonden og 

Team Rynkeby. 

– Jeg var glad for at få buddet. Det 

er en forfærdelig sygdom, og det går 

hårdt ud over børnene og også deres 

familier, så det betyder meget for mig 

at kunne hjælpe. For os er Kopenhagen 

Fur en god samarbejdspartner, så når 

de spørger, om vi vil støtte op om sådan 

noget her, siger vi selvfølgelig ja, 

siger han. 

FORMÆND I UDBRUD 

Udover George Sørensen var rytterne, 

som havde valgt at donere deres tid og 

kræfter på spinningcyklerne i Herning 

Messecenter, administrerende direktør 

for Kopenhagen Fur, Torben Nielsen, 

formand for Dansk Pelsdyravlerfor- 


ening, Tage Pedersen, næstformand 

og formand for Midtjyllands Pelsdyravlerforening 

John Papsø og 

formand for Nordjyllands Pelsdyravlerforening, 

Karsten Beltoft. Den passionerede 

cykelrytter John Papsø var 

efter en sveddryppende gang spinning 

på Skindudstillingens catwalk 

godt tilfreds. 

– For det første synes jeg, at det er 

vidunderligt at se en samlet branche 

bakke op om velgørenhed, og for 

det andet synes jeg, at det er rart, at 

vi alle sammen kan have det sjovt, 

mens vi samler ind. Vi samler ind til 

en god sag, og jeg er stolt over den 

opbakning, der har været fra hele 

branchen. Det er en kæmpe motivationsfaktor 

for os, når vi om et par 

måneder begiver os mod Paris. Der 

skal naturligvis lyde en stor tak til alle 

de udstillere, som har bidraget i år, 

siger han. 

D. 14. juli vender Team Rynkeby igen 

forhjulet mod Champ de Mars og de 

parisiske brosten, og her vil Kopenhagen 

Furs ryttere igen være klar til 

at samle penge ind til Børnecancerfonden. 

VERDENS BEDSTE 

SKINDSORTERER 

DONERER PRÆMIE TIL 

BØRNECANCERFONDEN 

Ved Skindudstillingen 2012 i Herning 

var der to heldige vindere af titlen som 

verdens bedste skindsorterer. De to 

dygtige avlere, hvis indsats og viden 

blev bedømt til lige mange point i sorteringskonkurrencen, 

var Hans Østergaard 

fra Sunds og Peter Steffensen 

fra Thisted 

Begge vindere blev belønnet med en 

rejse til Kastoria i Grækenland, og da 

Hans Østergaard tidligere har besøgt 

Kastoria, valgte han at donere sin præmie 

væk til Team Rynnkeby. 

I den forbindelse holdt Kopenhagen 

Fur en auktion over rejsen på hjemmesiden. 

Det højeste bud endte på 6800 

kroner som går til Team Rynkebys indsamling 

til Børnecancerfonden. 

NORDCAR 

E-PRINT MAACH TECHNIC 

Mogens Alex Petersen A/S 

SPECIALBUTIKKEN 

Almtoftm Smede & Maskinfabrik A/S 

Teglgårdsvej 1 

8620 Kjellerup 

Danfond 

BEGAN TRÅD 

DEN ISLANDSKE 

PELSDYRAVLERFORENING 

KIRSTEN WINTHER 

BRDR. HOLST 

NR. 4. APRIL 2012 35

Den kan være hamrende irriterende, den 

lille Smiley-figur. I hvert fald for butiksindehaveren, 

og naturligvis især, når 

den har mundvigene nedad. Men den er 

en kæmpesucces. Ikke kun hos forbrugerne, 

der med Smileyens signalgule 

budskaber får at vide, om fødevaresikkerheden 

i den butik eller restaurant, de 

er på vej ind i, er i orden. Også hos butikkernes 

indehavere er der respekt om 

den lille gule fyr. 

Siden daværende fødevareminister Ritt 

Bjerregaard i 2001 indførte Smiley-ordningen, 

har den udviklet sig til at være 

et af de mest kendte signaler om, at i 

dette samfund fører vi altså kontrol med 

tingene. Et signal, der med jævne mel- 

Kontroller skal give borgerne sikkerhed for alt fra fødevaresikkerhed til ansvarlig anbringelse af børn uden for hjemmet. I 

Danmark er myndighedernes kontrolindsats intensiveret de seneste 10 år, og der bliver både stillet spørgsmålstegn ved 

restsikkerheden for de personer og virksomheder, der kontrolleres, ligesom effektiviteten og objektiviteten i kontrollerne 

udsættes for kritik. Dansk Pelsdyravl sætter fokus på emnet i artikelserien ”Kontroldanmark”. 

DET GLADE 

ELLER SURE GULE 

ANSIGT 

Smiley-ordningen er blevet en kæmpesucces. Kontrolstrategien 

er lagt om, ”for der er ikke grund til at rende rundt 

og ‹genere› en masse virksomheder, som gerne vil overholde 

reglerne, og som har vist, at de har styr på det”, siger den 

ansvarlige i Fødevarestyrelsen, Bettine Aundrup. 

KONTROLDANMARK 

AF STIG ANDERSEN 

STIG@STIGANDERSEN.DK 

TEGNING: JENS SCHMIDT 

lemrum bakkes op af skandalehistorier 

om butikker, der blander billigt kød i dyrt 

kød, sælger for gamle varer eller har rotter 

på loftet eller lageret. 

Et væsentligt element i Smiley-ordningen 

er, at den ikke blot er en kontrolfunktion. 

Den er også en ”sladrehank”. 

Den er nemlig det, de hos Fødevarestyrelsen, 

som har ansvaret for Smileyordningen, 

kalder for en offentliggørelsesordning. 

– De resultater, der kommer ud af de 

kontrolbesøg, som ordningens i alt 

ca. 300 medarbejdere landet over 

foretager, skal offentliggøres. Det er 

et væsentligt element i hele konceptet, 

fortæller Bettine Aundrup, som er 

kontorchef i Fødevarestyrelsen og chef 

for det kontor, der fastsætter retningslinjerne 

for, hvordan myndighedernes 

Smiley-kontrol skal tilrettelægges og 

gennemføres. 

Smiley-ordningen er forbrugeroplysning, 

så forbrugerne kan tage stilling til, om de 

ønsker at handle i den fødevarebutik, de 

er på vej ind i, hvad enten det er en slagterforretning, 

et supermarked, en bager, 

en chokoladebutik, en restaurant, et pizzeria 

eller en pølsevogn på Torvet. 

Men sladre-funktionen er kun en del 

af formålet og meningen med Smileyordningen. 

Den har også et væsentligt 

element af ”opdragende” funktion i sig. 

FØDEVARESIKKERHEDEN DET CENTRALE 

Formålet er naturligvis grundlæggende 

at sikre højst mulig fødevaresikkerhed, 

hvilket opnås ved at få butikkerne, super- 


markederne og restauranterne til at overholde 

de regler, der gælder for hygiejne, 

mærkning, udløbsdato osv. Alt, hvad vi 

gør, har det mål, at fødevaresikkerheden 

i Danmark skal være bedst muligt. Og 

et virkemiddel til at opnå det er at give 

forbrugerne mulighed for at træffe deres 

eget valg på baggrund af den viden, vi 

indsamler, siger Bettine Aundrup. 

Smileyen er ikke nogen sikkerhed for 

selve varens kvalitet. Man kan altså 

ET VÆSENTLIGT ELEMENT I SMILEY-ORDNINGEN ER, AT DEN IKKE BLOT ER 

EN KONTROLFUNKTION. DEN ER OGSÅ EN ”SLADREHANK”. DEN ER NEMLIG 

DET, DE HOS FØDEVARESTYRELSEN, SOM HAR ANSVARET FOR SMILEY- 

ORDNINGEN, KALDER FOR EN OFFENTLIGGØRELSESORDNING. 

ikke ud af Smileyens 

mundvige eller de kommentarer, 

der er knyttet til den 

se, om kvaliteten af den spegepølse, 

man køber, er god eller dårlig. Den er 

sådan set heller ikke nogen sikkerhed 

for, at fødevaresikkerheden er i orden. 

Men den fortæller med sin smilende eller 

sure mund, hvordan fødevaresikkerheden 

stod til sidste gang, hvor Smileyordningens 

kontrollanter var på besøg. 

Men ordningen er kun en stikprøvekontrol, 

både når det gælder frekvensen i 

besøgene, og hvad der konkret undersøges. 

Fødevaresikkerheden har den 

enkelte butik ansvaret for. 

Man kan få den tanke, at standarden i 

danske fødevarebutikker er meget ringe, 

når der satses så kraftigt på kontrol og 

forbrugeroplysning, som tilfældet er 

med Smiley-ordningen. Men sådan er 

det ikke. 

På nettet på www.smiley.dk kan man 

finde cirka 175.000 rapporter om sikkerheden 

hos danske fødevarebutikker. Og 

de viser, at fødevaresikkerheden generelt 

er meget høj i Danmark. Og at langt 

de fleste forretninger får glade Smileyer, 

ligesom flere og flere opnår status som 

elite-virksomheder, hvilket de får, når 

forretningen fire gange i træk i løbet af 

mindst 12 måneder har fået ”nul fejl” og 

en glad, gul mand. 

En sådan status kan forretningerne 

bruge i deres markedsføring, og den 

betyder også, at der kommer færre kontrolbesøg 

i den pågældende forretning. 

– Det er den filosofi, vi har på kontrolområdet. 

Vi ønsker at fokusere dér, hvor der 

er problemer og bruge vores ressourcer, 

hvor der er noget at komme efter, siger 

Bettine Aundrup. 

– Der er ikke grund til at rende rundt og 

”genere” en masse virksomheder, som 

gerne vil overholde reglerne, og som har 

vist, at de har styr på det. 

DER ER BRUG FOR KONTROL 

Når fødevaresikkerheden er meget høj i 

Danmark, er der så overhovedet brug for 

en Smiley-ordning? 

– Ja, det er der, for der også virksomheder, 

som har svært ved at overholde 

reglerne. Desuden er der et ganske 

væsentligt forebyggende element 

NR. 4. APRIL 2012 37

i at lave disse kontroller. Hvis man går 

tilbage til Smiley-ordningens start i 2001, 

kan man af statistikken se en stigning 

i fødevaresikkerheden. Det er resultat 

af flere forskellige ting, men der er ikke 

tvivl om, at Smiley-ordningen har haft 

en virkning, for der er ingen virksomheder, 

som synes det er morsomt at have 

en kedelig Smiley hængende i butikken. 

Alene signalet i den gule Smiley har 

bestemt haft en effekt, men også den 

kendsgerning at vi hele tiden udvikler 

vore kontrolkoncepter og vores vejledningsmateriale 

har en virkning, siger 


Butikkernes ansvar er at overholde reglerne. 

Fødevarestyrelsen vejleder og 

kontrollerer kun, at det sker, og uddeler 

glade, mindre glade eller sure Smileyer, 

alt efter hvad kontrollanterne møder på 

deres normalt uanmeldte besøg. 

De i alt ca. 300 kontrollanter er en ”blandet 

skare” med vidt forskellig uddannelse 

og baggrund. Nogle er håndværksmæssigt 

uddannet indenfor fødevareområdet 

som for eksempel slagtere eller bagere, 

andre har en akademisk uddannelse 

som eksempelvis bromatolog, altså levnedsmiddelvidenskab, 

men der er også 

mejeriingeniører og dyrlæger i kontrollørkorpset. 

I det daglige tilrettelægger Fødevarestyrelsen 

kontrolarbejdet, så det er 

folk, der har faglige forudsætninger for at 

vurdere de ting, de møder, men det betyder 

ikke, at slagtermesteren kan forvente 

eller forlange, at det er en slagteruddannet, 

der udfører kontrollen. 

– Butiksindehaveren kan altid forvente, 

at det er en kompetent tilsynsførende, 

som kommer, og som har et indgående 

kendskab til de regler, der gælder for 

den enkelte type forretning, men det 

er ikke kun slagteruddannede, der er 

kompetente til at vurdere forholdene i en 

slagterforretning, siger Bettine Aundrup. 

En elite-smiley er attraktiv, da den sender et offentligt signal om en ordentlig butik. Det 

motiverer til at holde en høj standard af selvkontrol, siger kontorchef i Fødevarestyrelsen 

Bettine Aundrup. Foto: Nikolai Linares 

Hvorfor kommer kontrollen næsten altid 

uanmeldt? 

– Det er et normalt kontrolprincip, at 

kontrol som udgangspunkt skal være 

uanmeldt. Det er naturligt og logisk, for 

tanken med kontrollerne er selvfølgelig 

at få det sande billede. Ikke fordi der snydes, 

for det er der ikke mange, som forsøger, 

men det gælder om at komme under 

samme vilkår som dem, der gælder 

for de kunder, som kommer i butikken. 

NOGLE ER BANGE FOR OS 

Hvordan bliver Fødevarestyrelsens kontrolfolk 

modtaget ude i forretningerne? 

– Generelt bliver vi taget pænt imod, 

men der er naturligvis forskelle. Der 

er en anerkendelse og en forståelse 

for, at denne kontrolvirksomhed er 

vigtig, og butikkerne ved godt, at vores 

ærinde ikke er at genere dem. Det er 

heller ikke generelt vores oplevelse, at 

butiksindehaverne er bange for os. Det 

vil dog være forkert at sige, at der ikke 

er nogen, som er bange, men det er 

ikke nødvendigvis, fordi de har grund 

til at være bange for os fordi forholdene 

ikke er i orden. Der er simpelt 

hen nogle virksomhedsejere, som bare 

synes, det er ubehageligt, at vi bare 

kommer og åbner deres køleskabe. Og 

måske er der også en usikkerhed over, 

hvad vi kan finde på. Man kender det jo 

selv, når man kører pænt og ordentligt 

på landevejen, og pludselig ser en politibil 

i bakspejlet. Det gibber lidt i én, 


og sådan er det også for nogle forretningsindehavere. 

Hvad skal der til for at få en sur Smiley? 

– Det er umuligt at sige generelt. Der er jo 

mange områder, hvor reglerne skal overholdes, 

f.eks. rengøringen, indretningen, 

mærkningen og i øvrigt også hvor kontrolrapporten 

fra vores besøg skal hænge. 

Der er indenfor de forskellige områder 

forskel på, hvor ”kriminelt” vi vurderer det. 

Selvfølgelig er udgangspunktet, at vi reagerer, 

hvis der er regler, der er overtrådt, 

men noget kan karakteriseres som bagateller, 

hvor vi kan nøjes med at vejlede 

virksomhederne, og uden at Smileyens 

mundvige af den grund rykker nedad. 

Det kan være alvorligt for en forretning at 

få en bøde og en sur Smiley. Hvad giver 

det Fødevarestyrelsen af overvejelser? 

– Vi er meget bevidste om netop det. 

Derfor gør vi også meget ud af at uddanne 

vore folk og hele tiden justere vores 

indsats. Det er væsentligt, at vi er omhyggelige, 

og at vi er bevidste om, at det, vi laver, 

har en betydning for virksomhederne. 

GRÆNSER FOR NIDKÆRHEDEN 

Er der en grænse for, hvor nidkære i skal 

være i det kontrolarbejde, I foretager? 

– Ja, det er der, jeg bruger nu hellere 

udtrykket ”bagatelgrænse”. Og der er 

selvfølgelig overtrædelser, som er og skal 

vurderes som bagateller. Men igen, man 

kan ikke generelt udpege, hvad der er en 

bagatel, for det kommer helt an på situationen 

og de generelle omstændigheder. Er 

det en virksomhed, som i øvrigt normalt 

har fuldstændig styr på tingene, så kan 

vores vurdering være mildere – og blive 

til en bagatel – end hvis det er en virksomhed, 

som ikke har styr på noget som helst 

og i øvrigt ikke vil overholde reglerne. Der 

ligger en mulighed for fleksibilitet i vores 

kendskab til en butik. Af det følger også, 

at gentagelser straffes hårdere. 

Er der forretningstyper som er ”værre” 

end andre? 

– Der er brancher, som har sværere ved 

at overholde reglerne end andre, bl.a. ba- 

gerne. Men der er ikke tale om at bagere 

er ”nogle slemme drenge”. De har bare 

lidt sværere ved at overholde reglerne 

end andre. Forklaringen er måske, at bagere 

har en lidt anden opfattelse af, hvornår 

noget skal være rent. De har ofte en 

håndværksmæssig tilgang til det, som er 

lidt anderledes end Fødevarestyrelsens. 

Hvordan vurderer du Smiley-ordningen 

efter at den har fungeret i 11 år? 

– Den har haft en effekt på virksomhedernes 

efterlevelse af reglerne. I dag 

overholdes reglerne i langt højere grad, 

og med det resultat at fødevaresikkerheden 

er blevet højere. 

MERE MÅLRETTET KONTROLINDSATS 

Betyder det så mere eller mindre kontrol 

i fremtiden? 

– Der er blevet færre kontrolbesøg gennem 

de senere år, fordi kontrolstrategien 

er ændret. Tidligere gennemførte 

vi mange basiskontrolbesøg, altså den 

samme slags besøg igen og igen. Og i dag 

er virksomhederne rigtig gode til at overholde 

de basale ting omkring f.eks. hygiejnen. 

Derfor har vi skruet ned for disse kontroller, 

men de er stadigvæk grundpillen i 

vores arbejde. I stedet har vi skruet op for 

det, vi kalder kampagnekontroller. Det er 

kontroller, der fokuserer på konkrete problemvirksomheder 

eller problemområder. 

Vi forsøger at sætte vores ressourcer ind, 

hvor vi får mest mulig effekt. 

– Denne kontrolaktivitet kan være rettet 

mod enkeltvirksomheder, som vi har fokus 

på, men også mere generelt. Et af de områder, 

vi på det seneste har haft fokus på, 

er sammenblanding af kød og fedtprocenter 

i kød i supermarkedernes kølediske. 

Hvor meget bruger forbrugerne Smileyordningen 

i hverdagen? 

– Vi undersøgte det for få år siden. Den 

undersøgelse viste, at der blandt forbrugerne 

er 100 procent kendskab til 

ordningen. Og også, at der er meget stor 

tilfredshed med den, og at de bruger de 

oplysninger, som fremgår af kontrolrapporterne 

i forretningernes vinduer, slutter 


EN SUR 

SMILEY 

BETYDER EN 

BØDE ELLER 

POLITI- 

ANMELDELSE 

De sanktionsmuligheder, Fødevarestyrelsen 

har, kan omfatte indskærpelser, 

påbud eller forbud, og bøder og politianmeldelse 

i de groveste tilfælde. 

Det er altid den dårligste vurdering 

i det samlede kontrolresultat, der 

bestemmer, om Smileyen skal være 

glad, mindre glad, hverken glad eller 

sur – eller sur. 

1. Alt i orden. Den glade Smiley. 

2. En indskærpelse af noget, der skal 

rettes op. Den mindre glade Smiley. 

3. Påbud eller forbud. Den hverken 

glade eller sure Smiley. 

4. Bøde eller politianmeldelse. Den 

sure Smiley. 

De bøder der gives, kan svinge meget. 

Bøden kan være på 2.000 kr., hvis Smileyen 

og den tilhørende kontrolrapport 

ikke er hængt op i butikken. Hvis 

virksomheden ikke trækker fødevarer 

tilbage, der kan gøre mennesker syge, 

kan bøden komme op på 40.000 kr. 

En normal bødestørrelse ligger på 

10.000 kr. 

Findes der ved kontrolbesøgene direkte 

ulovligheder som f.eks. slagtninger 

i laden, kan det blive meget dyrt. I 

de grelle tilfælde sker der politianmeldelse 

med påstand om en stor bøde. 

Virksomhedens størrelse har dog indvirkning 

på bødens størrelse. 

NR. 4. APRIL 2012 39

KONTROL 

KAN VÆRE 

TRÆLS, MEN 

GODT AT DEN 

ER DER 

Den kendte Gentofte-slagter Leif Broe er kritisk overfor Smileyordningen. 

Men den har højnet hygiejnen i fødevarebutikkerne. 

KONTROLDANMARK 

AF STIG ANDERSEN 

STIG@STIGANDERSEN.DK 

FOTO: NIKOLAI LINARES 

Der er ikke kun lovord til overs blandt 

de handlende for det mest synlige udtryk 

for ”Kontrol-Danmark”, den lille 

gule Smiley, som skal være placeret i 

indgangen til enhver fødevareforretning 

i Danmark, om det er en bager, slagter, 

restaurant, et supermarked eller pizzeria. 

Men konklusionen er ikke til at tage fejl 

af, hvis man spørger en af landets mest 

kendte slagtermestre, Leif Broe, som har 

drevet den kendte slagterbutik ”Broe” i 

Gentofte gennem 42 år: Kontrollen kan 

være træls, men det er godt, at den er der. 

– Det er godt, at vi har Smiley-ordningen. 

Men jeg savner, at de personer, 

som laver kontrollerne, har den samme 

indfaldsvinkel til tingene. Det, jeg 

oplever, er, at det aldrig er de samme 

mennesker, som kommer. Det er i sig 

selv uproblematisk, men problemet 

opstår, når vi også oplever, at de ser 

vidt forskelligt på tingene og stiller vidt 

forskellige krav til den samme ting. Der 

mangler noget ensartethed i retningslinjerne, 

og sådan har jeg oplevet det 

i al den tid, vi har haft Smiley-ordningen, 

fastslår Leif Broe. 

KONTROLLEN IKKE ENSARTET 

– Et eksempel på det er, at én kontrollant 

pludselig kræver mærkater på en vare, 

men en anden gør ikke. Når jeg så gør 

opmærksom på, at der ikke skal være 

mærkater på varer, som kunden ikke selv 

kan vælge, men som de kun kan få udleveret 

af slagteren, får jeg blot beskeden, 

at sådan er det nu og at det er, hvad der 

forlanges, fortæller Leif Broe. 

Altså at noget, der var i orden ved et 

kontrolbesøg, ikke var i orden ved det 

næste? 

– Ja, kontrollanterne ser og oplever 

tingene forskelligt. Det er fuldstændig 

ligesom at være til køreprøve. Og kon- 


trollanterne er jo ikke nogen, man kan 

diskutere med. De vil altid have ret. 

Det er en kritik, som den ansvarlige i 

Fødevarestyrelsen for retningslinjerne 

for Smiley-ordningen, kontorchef Bettine 

Aundrup, anerkender. 

Slagtermester Leif Broe åbnede sin 

butik i Gentofte for 42 år siden. Han 

er tilfreds med smiley-ordningen, 

men han mangler en klar linje i 

kontrollantbesøgene, så de alle foregår 

på samme niveau. 

– Vi arbejder meget med at sikre en ensartet 

vurdering hos alle i kontrolkorpset. 

Vi er opmærksomme på problemet, for 

hvis to tilsynsførende vurderer den fuldstændig 

samme situation helt forskelligt, 

er det naturligvis ikke i orden. Men 

erfaringen er, at det ikke nødvendigvis 

er helt den samme situation, det handler 

om, siger Bettine Aundrup. 

Der er eksempler på, at butiksindehavere 

gør opmærksom på, at kontrollen sagde 

noget andet, sidst den var på besøg. Og 

får svaret, ”at sådan er det nu”? 

– Jeg kan ikke kommentere på konkrete 

sager, men generelt vil jeg sige, at det 

kan godt være, at der er en butiksindehaver, 

som har haft en sådan oplevelse. 

Men det kan også være, at vores tilsynsførende 

har en anden oplevelse af den 

samme situation. 

Der ligger vel i det, at det er Jer, der bestemmer? 

– Det er det selvfølgelig også. Det kan 

ikke være anderledes. Det er kontrolmyndigheden 

der afgør, hvad det er for 

et resultat, den kommer frem til. Det vil 

ikke give mening, hvis der skulle forhandles 

om det. Men i processen frem 

til resultatet er der en dialog og en drøftelse 

med virksomhedsejeren. 

To gange har Leif Broe oplevet, at kontrollanterne 

er mødt op den 22. december. 

En af slagterforretningens absolut 

travleste dage, hvor kunderne ofte står i 

kø i timevis. 

– Når jeg i disse situationer har gjort 

opmærksom på, at det er et meget 

ubelejligt tidspunkt, har jeg fået det 

svar, at så må de ringe til politiet og 

komme ind i butikken med deres hjælp. 

I det ene tilfælde fastholdt de deres 

krav, og vi måtte gelejde kontrollanterne 

ind gennem en bagindgang. Så 

jeg opfatter ikke altid smidigheden 

som imponerende. Vi vil jo helst samarbejde 

med kontrolfolkene, men de 

er meget forskellige i deres attitude, 

fortæller Leif Broe. 

EN SUR SMILEY ER IKKE TIL 

FORHANDLING 

Kan forretningsindehaverne forhandle 

med Fødevarestyrelsens kontrollanter? 

– Nej, ikke hvis det handler om at 

”glemme” en sur Smiley efter et kontrolbesøg. 

Hvis vi vurderer, at der skal gives 

en sanktion, så skal den gives. Men det er 

vigtigt at gøre sig klart, at vores ærinde 

ikke er at slå virksomhederne oven i 

hovedet med bøder eller sure Smileyer. 

Formålet er alene, at reglerne overholdes 

af hensyn til fødevaresikkerheden. Derfor 

har vi altid i en kontrolproces en dialog 

med virksomheden, netop for at få rettet 

op på ting, der ikke er i orden. Også for at 

få opklaret, om der er tale om en enkeltstående 

”smutter” eller om der er tale om 

et systematisk problem, siger hun. 

Trods kritikpunkterne er slagtermester 

Leif Broe positiv overfor Smiley-ordningen, 

som han oplever har været med til 

at højne hygiejnen i fødevarebutikkerne. 

– Det har den, fastslår han. 

– Vi har et regelsæt, som skal overholdes, 

og det ville vi ikke have haft uden Smileyordningen. 

Så jeg har kun ros til systemet, 

og det har afgjort også en præventiv 

virkning. Det er godt, at vi har disse krav, 

som vi skal leve op til, siger Leif Broe. 

At det trods de kritiske bemærkninger 

er lykkedes for Gentofte-slagteren, kan 

man se ved at søge på Fødevarestyrelsens 

hjemmeside www.findsmiley.dk, 

hvor man kan se, at slagterforretningen 

i Gentoftegade, der i dag drives at Leif 

Broes søn, Peter Broe, kan pynte op i butiksvinduet 

med en Elite-Smiley. 

NR. 4. APRIL 2012 41

LEJE AF FARM OG PENSIONSDYR 

Der kan opstå mange spørgsmål, når en farm skal overtages helt eller delvist. Kopenhagen 

Rådgivning hjælper med at finde den rette løsning på den specifikke overdragelse 

LØSNINGER 

RÅDGIVNINGSCHEF 

HANS HENRIK MØLLER 

HHM@KOPENHAGENFUR.COM 

I Kopenhagen Rådgivning har vi ofte 

henvendelser om både leje og udleje af 

minkfarme. Baggrunden for henvendelserne 

kan groft deles i to grupper. Den 

ene gruppe er der, hvor en avler ønsker 

at stoppe og gerne ser en fortsat produktion 

på minkfarmen, uden han skal sælge 

hele ejendommen. Den anden gruppe er 

der, hvor en medarbejder ønsker at starte 

en produktion på den farm, hvor han er 

ansat. I denne sidste gruppe med medarbejderne 

kan det være aktuelt i stedet at 

bruge en aftale om pensionsdyr. Skellet 

mellem om det skal være en lejeaftale 

eller pensionsdyr er ikke knivskarp, men 

som hovedregel gælder, at aftaler om 

pensionsdyr bruges, når ejeren af dyrene 

ikke har det daglige ansvar for pasningen. 

Er det farmens ansatte driftsleder, som 

har dyr gående, bruges lejeaftalen, idet 

han har det daglige ansvar. 

Gennem årene har der været en udvikling 

i typen af farme der blev lejet. I starten 

var de lejede farme ofte med ældre 

haller og bure, hvor målet var en nedslidning. 

Når lejemålet ophørte, blev farmen 

fjernet. En del af disse aftaler var i 

den periode, hvor kravene om gødnings- 

render blev implementeret på farme 

under 600 tæver. I dag er de lejede 

farme vedligeholdte og i fuld produktion, 

hvorfor det er nødvendigt med en mere 

deltaljeret aftale om vedligehold af bure 

og redekasser. Dog må udlejer forvente 

et vist slid på bure og redekasser, men 

ikke en misligholdelse. 

I forbindelse med generationsskifte er 

delleje af farmen brugt som løftestang 

for at komme i gang med en produktion. 

Kort fortalt lejer medarbejderen en mindre 

del af farmen og er ansat til at passe 

resten af farmen. I aftalen er indbygget, 

at man hvert år aftaler fordelingen af tæveantallet. 

Med denne model kan en ung 

avler komme i gang med et mindre antal 

dyr og så udvide produktionen i den takt 

som finansieringen tillader. Det endelige 

mål vil oftest være en overtagelse af 

hele ejendommen. 

Prisen for leje af farm eller pensionsdyr 

aftales i hver enkelt sag. Princippet er, at i 

en lejeaftale er det lejer, der afholder alle 

udgifter til produktionen, mens det ved 

pensionsdyrene er dyreejeren, der betaler 

passeren (ejeren af farmen) en samlet 

pris for pasningen af dyrene. Prisen for 

leje af en farm aftales enten som en fast 

årlig pris eller som en konjunkturbestemt 

pris. Udgangspunktet for en fast pris er 

en vurdering af hvilket produktionsom- 

INDHOLDET I EN LEJEKONTRAKT 

§ 1 Det lejede Matrikel, adresse 

§ 2 Yderligere brugsret Adgangsveje 

§ 3 Benyttelse Kun til minkproduktion 

§ 4 Start og slut Løbetid og opsigelsesvarsel 

§ 5 Betaling Aftales: måned, kvartal, auktion 

§ 6 Depositum Aftales – men ofte uden 

§ 7 Husdyrgødning Med/uden gylleaftale 

§ 8 Lejemålets stand Årlig gennemgang af farmen 

§ 9 Vedligehold Skal aftales hvem gør hvad 

§ 10 Forbrugsafgifter Lejer betaler el, vand, miljøtilsyn 

§ 11 Fremleje Nej 

fang, der er tilladelse til, og hvor mange 

skind, der kan produceres på farmen. Udlejeren 

er så sikret en fast årlig betaling 

uanset, hvordan lejeren bruger farmen. 

Ved en konjunkturbestemt leje anbefales 

det at bruge prisen på danske skind 

solgt på Kopenhagen Fur som grundlag. 

Ofte vil man aftale en fast minimumspris 

på lejen, og når skindprisen når over et 

aftalt niveau, stiger lejen. Anbefalingen 

er aldrig at bruge farmens skindpris som 

grundlag for lejen. 

For pensionsdyr aftales oftest et fast 

beløb pr. tæve eller skind, der dækker 

indhusningen og pasningen mv. Foderudgift 

og veterinære udgifter deles efter en 

aftalt fordeling. Det vigtige ved pensionsdyr 

er at få aftalt, hvem der har ansvaret 

for hvad. Nogle ejere af pensionsdyr vil 

f.eks. gerne selv sortere eller pelse dyrene, 

hvilket derfor skrives ind i aftalen. 

Hvis du går med tanker om at leje eller 

udleje en farm, er det en god ide 

at kontakte Kopenhagen Rådgivning 

allerede i den indledende fase. Vi har 

en skabelon til både leje af farm og til 

pensionsdyr, men der er næsten altid 

brug for rådgivning til at justere skabelonen 

og få netop den aftale, der dækker 

den aktuelle sag. 

§ 12 Forsikring Møde med begge e forsikringer 

§ 13 Orden Afstemme forventninger tninger 

§ 14 Miljø & myndigheder Tilladt produktionn 

§ 15 Krydsoverensstemmelse Erstatningsansvar 

§ 16 Misligholdelse Betalingsstandsning, konkurs, dødsfald 

§ 17 Anden lovgivning Landbrugs- og erhvervslejeloven 

§ 18 Tinglysning Sikringsakt for lejer 

§ 19 Omkostninger Rådgivere og tinglysning 

§ 20 Bilag Foto ved overtagelse og luftfoto med 

adgangsveje og bygninger 

§ 21 Underskrifter 


NR. 4. APRIL 2012 43

PROTEINFORSKNING 

ER TÆT PÅ MÅLET 

Et reduceret proteinindhold i minkfoder påvirker hverken minkens velfærd eller dens skindkvalitet. 

Det viser den nyeste forskning fra Kopenhagen Furs forsøgsfarm i Holstebro. 

PROTEINOPTIMERING 

AF NINA BRØNDEN JACOBSEN 

NBJ@KOPENHAGENFUR.COM 

Panderynkerne bliver dybere og dybere 

rundt omkring på de danske minkfarme. 

For to år siden blev det nemlig bestemt 

politisk, at minkavlere skal reducere 

udledningen af ammoniak inden 2015. 

Det skal gøres med et markant indhug i 

proteinindholdet i foderet, der ved udgangen 

af 2015 skal være reduceret med 

15 procent. 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Jan-Feb 

Marts 

Apr 

Maj 

Start juni 

Midt Juni 

Sen Juni 

Det får mange minkavlere til at frygte 

for deres dyrs sundhed og skindenes 

kvalitet. Men de nyeste forsøgsresultater 

fra Kopenhagen Farm har vist, at 

proteinet i visse perioder kan sænkes 

uden negative effekter for minkene. 

Det nye foder skal være sammensat 

med så gode proteinkilder som muligt, 

så minken kan optage en større 

del af proteinerne. Dermed er der ikke 

behov for at tilsætte protein i samme 

omfang som tidligere – i stedet for at 

tale om en proteinreduktion, kan man 

derfor tale om en proteinoptimering af 

foderet. 

Start Juli 

Midt Juli 

Midt sept 

Midt dec 

Den blå linje på grafen viser det anbefalede indhold af protein i minkfoder over året ud fra 

forsøg på Kopenhagen Farm (OEp), mens den grønne graf illustrerer de perioder hvor man 

ønsker at optimere proteinniveau og derfor kræver mere forskning (OEp). Som det fremgår, 

er der stadig behov for en finjustering af proteinindholdet inden man har de endelige 

anbefalinger, som skal implementeres i praksis, på plads. 

Aug 

Okt 

Nov 

KRITISKE PERIODER 

Det er ikke problemfrit at nå frem til 

den nye fodertype, da der særligt er ét 

forhold, der har besværliggjort processen: 

minkens cyklus. I nogle perioder 

kan man godt optimere proteinniveauet, 

mens det i andre er mere risikabelt. I det 

tidlige forår fra marts til april efter parringen, 

hvor tævens æg sætter sig fast, 

har minken for eksempel brug for en 

proteinrig kost. Det samme har hvalpene 

i vækstperioden, der går fra de begynder 

at æde foder indtil august, hvor hvalpene 

anlægger dækhår og underuld. Særligt 

i de to perioder er proteinniveauet afgørende 

for minkens og pelsens udvikling. 

Forskningschef Peter Foged Larsen forstår 

avlernes bekymring for at reducere 

proteinindholdet: 

– Vi er tæt på at have fundet de nedre 

grænser for proteinbehovet i de kritiske 

perioder, siger han men påpeger samtidig, 

at forsøgsfarmen også har udført 

forsøg med meget lave proteinniveauer 

og påvist negative effekter på både dyrenes 

trivsel og produktionsegenskaber. 

– Forsøgsfarmens personale vil gøre alt 

for at nå målet inden 2015, siger Peter 

Foged Larsen. 

HØJ FAGLIGHED PÅ KOPENHAGEN FARM 

Minkene på Kopenhagen Farm, og 

derved de resultater der opnås, er repræsentative 

for de mink, der findes på 

de danske minkfarme. Personalet på 

Kopenhagen Farm laver forsøgsfoderet 

af de samme tilgængelige råvarer, som 

også bruges på landets fodercentraler, 


I laboratoriet analyseres arbejdet med at optimere proteinindholdet i minkfoderet. Indtil videre har forskningen vist 

gode muligheder for at kunne producere kvalitetsskind med et lavere proteinindhold end det nuværende niveau. 

og råvarerne har derfor ikke indflydelse 

på foderets kvalitet. Forsøgene foretages 

desuden på store hold med omkring 

7.000 mink, der inddeles i 250 dyr per 

forsøgshold. Udvalgte forsøgshold får 

det gamle foder, hvor proteinindholdet 

er uændret, og andre hold får det nye 

proteinoptimerede foder i forskellige 

kombinationer. Selv om den ønskede 

proteinreduktion endnu ikke er færdigoptimeret 

i de kritiske perioder, så er 

resultaterne positive. De minkgrupper, 

der får foder med optimeret protein, får 

f.eks. ikke hyppigere fedtlever end minkene 

på det gamle foder. 

– Resultaterne fra Kopenhagen Farm er 

nogle af de bedste og mest gennemarbejdede 

data, jeg længe har set inden 

for forskning. Det nye foder (foderforsøg 

på 2015-niveau, red.) lever allerede nu 

op til vores høje produktionskrav og er i 

langt de fleste perioder lige så godt som 

det gamle, fortæller Peter Foged Larsen. 

Forsøgsskindene sælges på lige fod med 

andre danske skind på auktionen i Glostrup. 

På februar-aktionen solgte Kopenhagen 

Farm 1.000 Brown/Glow-hanner, 

og Kopenhagen Farms skind ligger på 

indeks 104 i størrelse og 105 i kvalitet og 

har en velvetprocent på 81. 

– I 2011 vandt vi sågar en pris for bedste 

skind ved at have skind med i toplottet 

til februar-auktionen. Og det var efter, vi 

havde iværksat forsøgene med det reducerede 

proteinindhold, siger Kopenhagen 

Farms driftsleder Ernst Nielsen med 

slet skjult stolthed i stemmen. 

MINKENE MÅ IKKE LIDE NOGEN LAST 

– Det vigtigste er, at vores mink ikke lider 

overlast på grund af mangel på protein. 

Samtidig er det essentielt, at det sænkede 

proteinindhold ikke påvirker pelsdannelsen 

og derved kvaliteten, så vi 

fortsat kan producere mink med verdens 

fineste pels. Vores opgave består i at 

finde de fodertyper, der sikrer minken en 

optimal udnyttelse af det protein, der er i 

foderet, siger dyrlæge Tove Clausen. 

Forsøgene på Kopenhagen Farm udføres 

efter tæt dialog mellem forskere 

og praktikere, bl.a. medlemmerne af 

Udvalget for Forskning og Rådgivning. 

Driftsleder Ernst Nielsen og flere farmmedarbejdere 

har en baggrund som 

minkavlere og dermed et stort kendskab 

til minkenes rytme og trivsel. Internt 

evalueres der løbende på de nye resultater. 

Forskere og praktikere diskuterer 

og afprøver alle muligheder, inden nye 

initiativer blåstemples og implementeres 

i praksis. 

En omlægning er dog altid vanskelig, og 

det nye foder vil også kræve en ekstra 

indsats, eller måske ændring af arbejds- 

KOPENHAGEN FARM 

Der arbejder 10 personer 

på forsøgsfarmen i Holstebro. 

Farmen har 2.390 tæver. 

Ca. halvdelen af de 

15.000 hvalpe ”er i forsøg”. 

Antallet af dyr, som 

indgår i et forsøg, kan 

variere. De sidste par år 

har der typisk været 250 

hanner på et forsøgshold, 

og hver forsøgsserie 

har 5-7 hold. 

rutiner, for såvel avlere som foderleverandører. 

For fodercentralerne gælder det, at 

de skal sikre, at de indkøbte råvarer er af 

bedst mulig kvalitet. Men også her er Kopenhagen 

Forskning et skridt foran: 

– For at sikre avlerne og fodercentralerne 

arbejder Kopenhagen Forskning 

og Kopenhagen Rådgivning tæt sammen 

med Dansk Pelsdyr Foder for at karakterisere 

variation i råvarefordøjelighed og 

proteinindhold fra forskellige producenter. 

Formålet er at minimere udsvingene 

fra foderberegning til det foder, som bliver 

leveret til avlerne og minkene, siger 

Peter Foged Larsen. 

– Det nye proteinoptimerede foder har 

et proteinindhold, som ligger tættere på 

minkens behov, end hvad det har været 

tidligere, men det indebærer, at der stilles 

betydeligt større krav til råvarernes 

proteinkvalitet og proteinfordøjeligheder. 

Det er en stor udfordring for os alle at reducere 

proteinindholdet i dansk minkfoder, 

men vi kan løse det i fælleskab, siger 

foderkonsulent Mikael Lassén. 

Målet er således ikke nået endnu, men 

der arbejdes fortsat på alle fronter inden 

for dansk pelsdyravl på at løse udfordringen. 

Ved udgangen af 2015 skulle 

minkavlerne gerne med sindsro kunne 

fodre dyrene med det nye proteinoptimerede 

foder. 

NR. 4. APRIL 2012 45

MOD ET HØJT 

AVLSRESULTAT I 2013 

Gode avlsresultater er en vigtig del af fundamentet i fortsat succes for dansk pelsdyravl. 

Derfor handler det om at få delt den viden, der er tilgængelig på området 

AVL 

AF MICHAEL SØNDERUP OG 

VILHELM WEISS, KOPENHAGEN RÅDGIVNING 

MSN@KOPENHAGENFUR.COM 

VWE@KOPENHAGENFUR.COM 

Avlsresultatet pr. farvetype har de seneste 

tre år været på samme rekordhøje 

niveau. Og vi skal snart til at foretage en 

række valg, der kan være med til at sikre et 

endnu bedre landsdækkende avlsresultat 

fremover. Skal vi have avlsresultatet til at 

blive endnu bedre, skal der nok fokuseres 

mere på hansiden, herunder huldstyringen 

af dem og deres goldprocent. Derfor har 

Bente Krogh Hansen og Kári Gautason, 

en islandsk studerende, i løbet af vinteren 

og foråret registreret huldudviklingen hos 

over 7000 avlshanner fordelt på 9 farme. 

Huldet er blevet vurderet i hver af månederne 

december, januar, februar og marts. 

Der er desuden blevet udtaget sædprøver 

fra udvalgte hanner. Nu venter vi på avlsresultatet, 

så der kan blive regnet på hvilket 

huld og hvilken huldudvikling, der giver 

den største parringsvillighed og laveste 

goldprocent hos hannerne. Resultatet vil 

blive præsenteret på IFASA’s verdenskongres 

i København i slutningen af august. 

Desuden vil det være et oplagt emne at 

tage op på efterårets lokalforeningsmøder. 

TABEL 1. KULDSTØRRELSE HOS SAMME TÆVE SOM 1. OG 2. ÅRS TÆVE. 

OPGØRELSE FRA FSP´S GAMLE AVLSDATABANK. 34 FARME INDGIK. 

KULDSTØRRELSE 

SOM 1. ÅRS TÆVE ANTAL TÆVER 

GENNEMSNITLIG 


SOM 2. ÅRS TÆVER 

5 1535 5,84 

6 2801 6,28 

7 3157 6,58 

8 2387 6,96 

9 1153 7,08 

10 423 7,26 

Hvalpe, der flyttes fra store kuld, bør samles hos kuld, der har mulighed for at fortsætte i avl for 

eksempel hos gode, ældre mødre, der har fået for få hvalpe, eller droppes her og der hos større kuld. 

Derved bevares frugtbarhed, der ellers ville være gået tabt. 

Hvad angår tæverne, skal de ikke glemmes, 

og vi vil sikkert vinde noget ved at 

fokusere mere på deres adfærd og kondition 

i løbet af april og her op til fødslen. 

Disse emner diskuteres andet sted i 

dette blad. 

5,6,7 ELLER ENDNU BEDRE 6,7,8 

Ønsker man at forbedre avlsresultatet 

eller fastholde et højt niveau, er første 

forudsætning at sætte mere frugtbare 

dyr i avl. Man kan ikke forvente at øge 

avlsresultatet, hvis de udvalgte dyr har 

en gennemsnitlig frugtbarhed, der kun er 

på eller en anelse over typens gennemsnit 

pr. fødende avlstæve. 

Lad os give et eksempel: Har de brune 

mink et avlsresultat på 5,7 hvalpe pr. 

parret tæve og en goldprocent på 8, vil 

de have 6,2 hvalpe i gennemsnit pr. fødende. 

Udvælges de kommende avlsdyr 

blandt kuld på mindst 6 hvalpe, og der 

samtidig satses på størrelse, vil avlsbestanden 

i 2012 komme fra kuld, der kun 

ligger lidt over 6 hvalpe i gennemsnit, 

eller det samme som de havde i år, og så 

kan man ikke forvente flere hvalpe. Årsagen 

hertil er, at de største mink i gennemsnit 

findes i de mindste kuld. 

I tabel 1 ses, hvad man kan forvente af 

en 2. års tæve, når man kender hendes 

avlsresultat som 1. års tæve. Det ses, at 

der er en god sammenhæng mellem tævens 

avlsresultat som 1. og 2 års tæve. 

Desuden bemærkes, at tæver med en 


lille kuldstørrelse i gennemsnit får flere 

hvalpe som 2. års tæve, mens tæver 

med store kuld får færre hvalpe. 

3. års tæver er gode mødre, men afkom 

herfra kan normalt ikke følge med i størrelse, 

kvalitet og velvetprocent. Det bør 

derfor overvejes, om der skal være 3. 

års tæver på farmen. Sælg i stedet disse 

tæver, hvis farmens skindniveau gør det 

muligt. Hos køberne kan de gøre god 

nytte. Og alle hvalpe, uanset kuldstørrelse, 

kan komme i betragtning som 

kommende avlsdyr under forudsætning 

af, at deres mødre har været udsat for 

udvalgskriterier lig ovennævnte. 

En del bestande ligger for lav til, at der 

kan stilles de nævnte minimumskrav. 

Derfor kan det være nødvendigt at sænke 

niveauet fra 6,7 8 til 5,6,7. Modsat har en 

mindre del af bestandene så høj en frugtbarhed, 

at kravene kan strammes til 7,8,9. 

LAVERE GOLDPROCENT 

Goldprocenten bør vi have respekt for. 

Er den for høj, er det et signal om, at der 

er noget i farmdriften eller hos farvetypen, 

der ikke helt kører. Goldprocenten 

skal ned, hvis vi skal have avlsresultatet 

til at stige. En måde at medvirke til det er 

at fjerne alt afkom efter avlshanner, hvor 

der er mere end 30 procent golde blandt 

de tæver, han har parret. I praksis vil det 

betyde, at 2 golde ud af 5 parringer ikke 

er acceptabel, mens 2 golde ud af 8 parringer 

godkendes. En han, der har parret 

8 tæver, har øget risiko for at have parret 

problemtæver, som andre hanner ikke 

havde succes med. Det vil derfor være 

forkert at straffe ham og afkommet for 

det. Begrundelsen for at fravælge kuld 

efter fædre med mere end 30 procent 

golde er, at store farmopgørelser tidli- 

gere har vist, at sønner efter fædre med 

mindst 2 golde tæver også selv i gennemsnit 

har højere goldprocent. 

Med Morsø eller FurFarm på farmen har 

man i øvrigt let ved at finde de kuld, der 

skal væk på grund af for høj goldprocent 

hos faren. Det er også muligt, at finde 

frem til hanfamilier med større goldprocent 

end gennemsnittet. Ellers må man 

ud på farmen og skaffe sig et overblik 

over hannernes goldprocent, så hvalpene 

kan findes og fjernes. 

CHECKLISTE 

Skrappe krav til udvalg af avlstæver til 

fortsat avl og hvalpe til videre udvælgelse 

virker som et bolværk mod problemer 

som følge af uønsket indavl. Desuden 

fungerer dette som modvægt til udvalg 

efter egenskaber, som har en negativ 

indflydelse på frugtbarheden. Her tænkes 

især på størrelse. Mange hvalpe giver 

bedre mulighed for fremgang på skindsiden, 

da flere hvalpe kan fjernes. Meget 

af tilvalget kan ske i løbet af maj, for i juni 

sløres for eksempel dårlige moderegenskaber, 

da hvalpene nu æder selv. 

Da tæverne har det med at gøre det, som 

de gjorde sidste år og døtrene som deres 

mødre, mens sønner kopierer faren, vil 

det være hensigtsmæssigt at stille følgende 

krav for at komme i farvetypens 

avlskerne, ud over de ovenfor nævnte: 

Højest en hvalp mistet i maj. Dødsfald de 

første dage efter fødslen tæller ikke med 

Fjerne nærtbeslægtede – fætter/kusine 

parringer accepteres 

Kuldindeks, der kun må være få point 

under gennemsnittet. Pas dog på indkøbte 

hanners afkom, der kan ligge 

FOR AT SIKRE EN TILSTRÆKKELIG HØJ GENNEMSNITLIG FRUGTBARHED HOS 

DE KOMMENDE AVLSDYR, VIL DET MED FORDEL KUNNE STILLES FØLGENDE 

MINIMUMSKRAV TIL KULDSTØRRELSE: 

FRUGTBARE TYPER MINDRE FRUGTBARE TYPER 

TÆVENS 

ANTAL HVALPE 

HVALPE I AVL 


TÆVENS 

ANTAL HVALPE 

HVALPE I AVL 


1 ÅRS TÆVE MINDST 7 MINDST 6 MINDST 6 MINDST 5 

2 ÅRS TÆVE MINDST 8 MINDST 7 MINDST 7 MINDST 6 

3 ÅRS TÆVE INTET MINIMUM INTET MINIMUM 

Avlere med et højt avlsresultat har ofte valgt at 

prioritere antal hvalpe højt og arbejder systematisk 

efter det, år efter år. 

kunstigt lav, da hannen sættes til typens 

eller liniens snit. 

Kun omparrede tæver samt eventuelt 

engangs parrede med mindst 8 hvalpe 

eller typer med lavere frugtbarhed, 

mindst 7 hvalpe. 

Gode moderegenskaber og trivelige kuld 

vurderes senest, når hvalpene er ca. 28 

dage gamle, dog helst lidt tidligere og 

igen før udsætning 2 og 2. Hvalpene skal 

være både lange og trivelige. 

Tæven har det med at gentage sin evne 

til redebygning, Gentagne suppleringer 

af redemateriale er en tidsrøver, og der 

er en risiko for at hvalpene kommer til at 

ligge for koldt. Hun bør derfor fjernes fra 

avlsgruppen. 

Dyr, der ikke kan opfylde kravene, bør 

pelses eller placeres i produktionsgruppen, 

hvorfra kun de allerbedste kan levere 

hvalpe til avlsgruppen næste år. 

REGISTRERING AF DØDELIGHED 

Den lovbefalende registrering (fra den 

dag man første gang går i redekassen) 

af dødelighed kan lige så godt udnyttes 

aktivt i avlsarbejdet og farmdriften. Ved 

at registrere ikke blot antallet af døde 

og hvornår, men også hvilken farvetype 

der dør og om det er hvalpe eller 

avlsdyr, kan der skaffes et overblik over 

dødeligheden indenfor farvetypen. Sammenlignes 

med kollegaers niveau og 

niveauet viser sig at være for højt, bør 

det medføre ændringer i farmdriften eller 

udvalgskriterierne. Desuden bør der 

suppleres op med nyindkøbte dyr. 

NR. 4. APRIL 2012 47

KØB OG SALG AF 

SOMMERTÆVER I JUNI 

PLANLÆGNING 

AF MICHAEL SØNDERUP OG VILHELM WEISS 

Med de krav til burstørrelser, der har været 

gældende siden 2011, kommer vi til 

at tænke anderledes end hidtil. Er avlsresultatet 

blevet bedre end planlagt, skal 

der skaffes plads til de overskydende 

dyr og det kan gøres på flere måder. 

Hvalpe kan forsøges solgt, udsættertæver 

kan forsøges solgt eller sættes i pleje 

hos en kollega, der har plads. Den sidste 

mulighed er at pelse tæver, der alligevel 

skal sættes ud af avlen. Vælges den 

sidste løsning, pelses først goldtæver, 

da de ikke har smidt underulden i forbindelse 

med forberedelserne til fødsel. Er 

det ikke nok, pelses der blandt de øvrige 

udsættertæver. Den gængse opfattelse 

er, at det er bedst at pelse tæver lige før 

buret skal bruges til et andet dyr, hvilket 

vil sige senest muligt i juni. 

Udskiftning af avlstæver om sommeren 

kan også foregå på en anden måde. Der 

kan opnås en avlsfremgang ved at pelse 

de dårligste af ens egne udsættertæver 

og erstatte dem af gode tæver fra en 

topfarm. Tæver, der bruges til fortsat 

avl. Her vil vi foreslå at købe tæver, der 

er blevet for gamle, da de har passeret 

avlskravene hos sælgerfarmen. Det 

kunne også være første års tæver, med 

ingen eller meget lille hvalpetab og en 

kuldstørrelse lige under sælgerfarmens 

niveau, hvis den er tilstrækkelig højt. 

Endelig kan goldtæver være attraktive. 

Goldtæver, fordi det kan for eksempel 

kan være hannens skyld at de er golde 

eller fejlregistreret, som parret. Indkøbes 

der goldtæver, kan der budgetteres med 

ca. en halv hvalp under farvetypens gennemsnit, 

så går det ikke helt galt. 

48 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL 

Foto: Janne Hansen

FLÆSKEKLANNEREN 

Flæskeklanner er en bille, som igennem sommeren ses hyppigt flyvende rundt på minkfarme. 

Den kan volde skade på træværket i hallerne. For nylig er spørgsmålet rejst, om denne bille 

kan spille en rolle i smittespredning, som man også kender fra biller i fjerkræproduktionen. 

SKADEDYR 

AF KIM SØHOLT LARSEN, KSL CONSULTING 

KIM@KSL.DK 

Flæskeklanner er ikke blevet tildelt 

sit navn uden grund. Navnet ”klanner” 

kommer af et gammelt nordisk 

ord, som betyder skade eller fortræd, 

og det gør denne bille ofte. Førhen 

var den et frygtet skadedyr i enhver 

husholdning, da den forgreb sig på 

tørfisken eller gik i de røgede skinker 

og pølser, som hang under loftet i spisekammeret. 

Nu til dags, hvor de fleste 

kødvarer opbevares på køl eller frys, 

spiller den ikke længere nogen større 

økonomisk rolle i private hjem. På virksomheder, 

der bearbejder tørret fisk, 

huder eller foderstoffer, der indeholder 

kød- og benmel, kan flæskeklanneren 

derimod volde problemer. I naturen 

hører flæskeklanneren til det man kalder 

”ådselsfaunaen”, fordi de først og 

fremmest lever af de tørre rester af 

dyr. De dukker op ved døde dyr, når 

spyfluelarverne og de andre har spist 

det meste, og når der kun er rester 

af brusk og tørt kød tilbage. På den 

baggrund er det ikke overraskende, at 

flæskeklanner også er en hyppig gæst 

på minkfarme. Rester af tørt minkfoder, 

som der er meget af på de fleste minkfarme, 

er nemlig en sand lækkerbisken 

for flæskeklanneren – eller rettere for 

flæskeklannerens larve. 

FOREKOMST PÅ FARMEN 

Flæskeklanneren overvintrer som 

voksne biller og er kun aktive på farmen 

i sommerhalvåret. Man ser typisk 

de voksne biller flyve rundt i maj måned, 

og de kan komme relativt langt 

omkring i jagten på steder, hvor de kan 

lægge deres æg. Man kan også støde 

på billerne tidligere på året, hvis man 

f.eks. kigger efter i halm og foderrester 

i bunden af redekassen. Når hunnerne 

eksempelvis finder en tør klat minkfoder, 

lægger de her flere hundrede 

æg. Fra æggene klækkes billens larver, 

der mest af alt ligner et lille stykke af 

en sort piberenser. Larverne er lyssky 

og ret bevægelige og måler som fuldt 

udvokset 1,5 cm. Disse store larver 

opsøger et sted, hvor de kan forpuppe 

sig. Hvis de ikke finder et passende, 

naturligt hulrum, så graver de sig ind i 

træværk, papkasser eller lignende. Det 

er disse gnavskader i forbindelse med 

larvernes forpupning, som man ofte 

observerer i form af runde huller eller 

hulninger i redekasser eller i hallernes 

træværk. 

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE 

Er flæskeklanneren et problem på farmen, 

vil en øget hygiejne, eller mere 

præcist fjernelse af tørre foderrester, 

kunne nedsætte mulighederne for flæskeklanneren 

for at finde ynglesteder og 

dermed formere sig i store mængder. Er 

det muligt at skifte redehalm med foderrester, 

vil man kunne nedsætte mængden 

af biller. Står der tomme haller med 

gamle foderrester i redematerialet, så 

må man påregne, at der måske også udvikles 

biller herfra. 

Sprøjtning med sprøjtemidler eller forstøvningsmidler 

har ofte en begrænset 

og kortvarig effekt. Det skyldes blandt 

andet, at hovedparten af flæskeklannerne 

lever ”gemt” nede i redematerialet. Se 

artiklen om fluer på næste side for at se 

hvilke midler man kan anvende. Hvis man 

anvender Sebacil mod lopper på farmen 

Fig.1 Flæskeklanneren (Dermestes lardarius) er 

knap 1 cm i længden og let genkendelig med 

sin brunsorte krop med et lyst tværbånd med 6 

mørke prikker. 

Figur 2. På den sort-brune flæskeklannerlarve 

ses tydeligt de lange børster, som stikker ud fra 

alle led og på bagerste led har den to tydelige 

store mørke kroge. 

og således behandler minkene i redekasssen, 

kan man opleve en positiv sidegevinst, 

da Sebacilbehandlingen også 

dræber mange af flæskeklannerne. 

Set i relation til hvor hyppigt flæskeklannere 

faktisk forekommer på minkfarne 

og hvor lidt man reeelt i praksis kan gøre 

som avler, er der tydeligvis her et behov 

for at udvikle nye bekæmpelsesmetoder 

mod dette skadedyr. At flæskeklanneren, 

som man har set med biller i fjerkræsproduktionen, 

muligvis også kan spille 

en rolle i spredningen af sygdomfremkaldende 

organismer, understreger kun 

dette behov. 

NR. 4. APRIL 2012 49

Figur 1. Lille stueflue (Fannia canicularis). Foto: Creative Commons 

KOM SOMMERENS 

FLUEPLAGE I FORKØBET 

Lige nu er fluerne på minkfarmene klar til at klække fra de overvintrende pupper. Årets 

første hold går på vingerne med forårssolens varme i april og maj. På steder med fugtig 

gødning og foderrester bliver de snart til mange. Det gælder om at begrænse deres 

ynglesteder og starte bekæmpelsen tidligt. 

SKADEDYR/SMITTESPREDNING 

AF METTE KNORR, BIOLOG 

SKADEDYR-ID 

MK@SKADEDYR-ID.DK 

LILLE STUEFLUE – ET PROBLEM FRA 

MINKFARMEN 

Der findes rigtig mange forskellige 

slags fluer, og mange ligner hinanden. 

Især to arter giver flueplager i forbindelse 

med husdyrhold: stueflue og lille 

stueflue. Mens den almindelige stueflue 

især masseopformeres i svine-, 

kalve- og heste-stalde, er det lille stueflue, 

som er minkfarmens problem – og 

det i så høj grad, at den bærer tilnavnet 

”minkfluen”. 

Sammenlignet med lopper og klannere, 

er fluerne ikke et alvorligt problem på 

selve farmen. De kan være generende 

og grise til med flueklatter, men de er 

ikke et problem i forhold til minkenes 

velfærd og sundhed. Det store problem 

er, at fluerne flyver væk fra hallerne og 

kan blive til alvorlig gene for naboer. 

Naboerne har ingen mulighed for selv 

at løse problemet – det er minkfarmen, 

som ”har bolden” og må tage affære. 

Selvom den lille stueflue ikke, som stuefluen, 

er tilbøjelig til at lande i maden eller 

på næsen, når man blunder, kan den 

være meget irriterende med sin evindelige 

sværmen, flueklatter og høje antal. 

Lille stueflue hører hjemme i vores klima 

og man kan finde den overalt. Larverne 

lever i alle mulige fugtige, rådnende 

organiske stoffer lige fra rådden tang, 

kompost og ensilage, over ekskrementer 

fra hunde, kaniner, høns og andre dyr til 

døde hvepseboer og ådsler. Hvis fluerne 

optræder i stort antal, vil de næsten altid 

komme fra en minkfarm. 


Figur 2. lle stueflues udvikling i løbet af et år., larver 

og pupper udgør langt den største del af fluebestanden 

på farmen, men lever skjult nede i gødning 

og sand. Forsommerens første fluer kommer 

fra overvintrende pupper og store larver. lægning 

og larveudvikling går straks i gang, og mængden 

af voksne fluer vokser. pisk går udviklingen hurtigst 

først og sidst på sommeren, når varmen er moderat. 

Midt på sommeren aftager flueplagen, fordi 

mange larver og pupper dør i den varmeste tid. 

mmervejret og lokale forhold kan ændre billedet. 

Med lidt kendskab til fluerne, har du 

bedre mulighed for at kunne målrette 

bekæmpelsen til forholdene i lige præcis 

dine haller. Du kan også lettere forholde 

dig aktivt og konstruktivt til flueproblemer 

i nabolaget, som, med rette eller 

urette, bliver tilskrevet dit minkhold. 

LIDT OM FLUENS UDSEENDE OG 

FORMERING 

Fluerne på farmen findes som æg, larver, 

pupper og som voksne fluer. Udviklingsstadierne 

(æg, larver og pupper) udgør 

langt den største del af fluebestanden på 

farmen. De lever helt ubemærket nede 

i gødningen og i sandlaget, og hernede 

finder hele deres udvikling til voksen flue 

sted (se figur 2). 

Når det går hurtigst i sommertiden, 

udvikler de sig fra æg til voksen flue på 

små fire uger: 

Æggene klækker efter 2-3 døgn, de tre 

larvestadier varer 1½ uge tilsammen, 

og puppestadiet ca. 1½ uge. De voksne 

fluer kan leve 2-3 uger ,og hver hun lægger 

flere hundrede æg. 

DE VOKSNE FLUER 

Når den voksne flue er kommet frem fra 

puppen, kan den ikke vokse sig større. 

Så de mange bittesmå fluer, som futter 

rundt i gødning, foderrester og halm 

under burene, er helt andre arter, blandt 

andet gødningsmyg, som kun lever her. 

Den voksne lille stueflue ligner den almindelige 

stueflue, men er med sine 4-7 

mm mindre og slankere. Hannerne har 

store gule, gennemskinnelige felter på 

siderne af den forreste del af bagkroppen. 

Øjnene er hvidt kantet mod midten 

af hovedet (Figur 1). 

Man kan også kende lille stueflue på 

dens meget karakteristiske adfærd: 

Hanfluerne sværmer i en langsom, 

vedvarende dans med hurtige ryk, henholdsvis 

udendørs under halvtage og 

trækroner og indendørs omkring lamper 

og andre nedhængende genstande. 

Hunfluerne er blandt andet aktive med 

at sutte sukker- og proteinholdig føde 

i sig og med at lægge æg. Om natten 

sidder fluerne stille, gerne på nedhængende 

genstande. 

FLUERNES ÆG, LARVER OG PUPPER 

Man ser ikke fluernes udviklingsstadier, 

med mindre man giver sig i kast med 

at rode og undersøge under burene og 

andre ynglesteder. I praksis kan det være 

en god hjælp til at målrette larvebekæmpelsen 

og få undersøgt, hvor der 

SÅDAN HOLDER DU 

MÆNGDEN AF FLUER NEDE 

Det gælder om: 

at begrænse mængden af gode 

ynglesteder 

at gå i gang med at bekæmpe, inden 

der er mange fluer 

at kombinere flere metoder mod 

fluerne i stedet for kun at bruge 

én metode. 

Det er gødningshåndteringen, som 

er hovednøglen til at holde fluerne i 

skak: Der kommer ikke mange fluer, 

hvis larverne har dårlige muligheder 

for at udvikle sig. 

Der kan komme mange fluer, selv fra 

små mængder gødning og foderrester. 

De kan komme pludseligt; fluerne 

lægger mange æg, og larverne 

bliver voksne på kun 3-4 uger. Tag 

det i opløbet ved at lave rutinemæssig 

bekæmpelse hele sommerhalvåret, 

lige fra de første voksne fluer 

kommer frem. 

Gå i gang med: 

ædegifte eller limsnore mod voksne 

fluer, så snart fluerne viser sig 

larvemidler på nødvendige steder 

fra maj/juni, hvor larverne vokser 

hurtigt 

NR. 4. APRIL 2012 51

er larver og pupper, og hvor der ikke er. 

Med øvelse kan man gøre det selv. 

Fluerne lægger de kun 1 mm lange, hvide 

æg på den fugtige gødning. Larverne, 

som kommer frem, ser specielle ud. De 

ligner ikke almindelige fluemaddiker, men 

er lysebrune, lidt flade maddiker med 

SÅDAN BEKÆMPER DU LARVERNE 

Den vigtigste larvebekæmpelse/forebyggelse 

er gødningshåndtering og renholdelse. Med 

brugen af gødningsrender fjerner man allerede 

en betydelig del af fluernes ynglesteder. Men 

gødning og foder, som falder ned og bliver liggende 

under burene utildækket omkring møddingen 

eller tilsvarende fugtige steder, kan stadig 

producere mange fluer. Brug af larvemidler 

kan derfor være et nødvendigt supplement. 

Larvemidlerne er beregnet til at sprøjte eller 

vande på overfladen af ynglestederne. Det 

er oplagt at bruge dem under burene i de 

områder, hvor det er vanskeligt at få fjernet al 

gødning. De kan også bruges ved møddingen. 

Larvemidlerne ødelægger og stopper larvernes 

udvikling, og de er effektive mod larver, 

som vokser. De virker ikke på udvoksede larver 

og pupper. 

Larvebekæmpelsesmidlerne har en veldokumenteret 

effekt. De virker ved at gribe forstyrrende 

ind i larvernes udvikling til voksne fluer. 

Selve aktivstofferne hedder cyromazin eller 

diflubenzuron, og eksemplerne på navne er 

Neporex eller Dimilin WP-25. Dosering og 

brugsanvisning fremgår af etiketterne. 

Andet mod larver: Der er tradition for at anvende 

desinfektionsmidlet hydratkalk mod 

SÅDAN BEKÆMPER DU DE VOKSNE FLUER 

Normalt må man supplere larvebekæmpelsen 

med midler mod de voksne fluer, da det i praksis 

kan være svært at undgå en vis klækning 

af voksne. Det vil være en god strategi at 

benytte: 

1. gennem hele sommerperioden: smøregift/ 

ædegift eller limsnore (langtidsvirkende 

midler) 

2. direkte på fluer ved ekstra behov: sprøjtning/forstøvning 

med korttidsvirkende 

midler 

1. Langtidsvirkende midler gennem 

hele sommerperioden 

Smøremidlerne er sukkerholdige ædegifte. De 

er langtidsvirkende på alle typer overflader 

og er særdeles velegnede til den løbende 

bekæmpelse af voksne fluer i hele sommerhalvåret. 

Midlerne hedder for eksempel Agita, 

Quick Bayt eller Spy 

Man smører dem på snore monteret over 

rækkerne og på andre overflader, som fluerne 

kan lide at søge hen på. De skal opfriskes 

mindst hver 4. uge, hvilket kan klares 

med en smøremaskine, som man kører hen 

ad snorene. 

rækker af pudsige, trådformede udvækster 

i hele kroppens længde. De æder løs 

af deres fugtige, næringsrige omgivelser 

og skifter hud gennem tre stadier, mens 

de vokser fra 1 til 7 mm (figur 2). 

De store larver opsøger mere tørre områder 

under burene og forpupper sig der. 

Man kan evt. øge det behandlede areal, ved at 

montere flere snore ved hver række. Fluerne 

kan nå at bevæge sig væk fra midlet inden de 

bliver lammede. Derfor ser man ikke altid så 

mange døde fluer under giften, selvom midlerne 

virker. 

Limsnore, som fanger fluerne, er et udmærket 

alternativ eller supplement til snore med ædegift. 

Limsnor bliver fyldt op med fluer, hår og 

støv og skal fornyes jævnligt. 

2. Direkte nedsprøjtning af fluer ved ekstra 

behov 

Midler til tågesprøjtning eller til nedsprøjtning 

af fluer på overflader kan være et strategisk 

godt eller nødvendigt supplement. De kan 

være egnede på steder/overflader, hvor mange 

voksne fluer er aktive, hvor smøremiddel er 

uegnet (ved mødding, under bure osv.), eller til 

at nedkæmpe et akut forhøjet antal fluer. 

Man bør holde sig til at bruge sprøjtemidler 

uden langtidsvirkning. Midler med pyrethrin 

er øjeblikkeligt virkende, henfalder hurtigt og 

gør ikke fluerne modstandsdygtige/resistente. 

Midlerne er dels en række aerosoler: Stald- 

Pupperne ligner ubevægelige, mørkebrune 

larver. De ligger gerne 5-8 cm nede 

i det halmblandede, tørre gødning og i 

sandlaget. Når det bliver køligt i efteråret 

holder pupperne op med at klække til 

voksne fluer og overvintrer i stedet til det 

følgende forår. Også de store larver går i 

dvale og overvintrer. 

fluelarver på minkfarme. Der er ingen tvivl 

om, at hydratkalk kan slå fluelarver ihjel. Man 

skal dog være klar over, at hydratkalk kun 

virker et par dage og skal anvendes i store 

mængder. 

Der mangler dokumenterede anvisninger for, 

hvordan man bruger og doserer hydratkalk 

rigtigt for at opnå en effektiv bekæmpelse 

af fluelarver på minkfarme. Resultater fra en 

videnskabelig, amerikansk undersøgelse af 

hydratkalk, til bekæmpelse af billelarver i fjerkræhuse, 

tyder på, at man måske skal bruge 

omkring 1 kg hydratkalk per m2 for at få en 

tilfredsstillende effekt. 

Chok, Turbo Jet Fluemiddel og andre, samt 

midlet AquaPy, som kan bruges både til rumforstøvning 

og til fladebehandling. 

Andre voksenmidler 

Man må ikke bruge et langtidsvirkende sprøjtemiddel 

til insekter mod fluer på farmen, hvis 

etiketten har forskriften: ”Må ikke anvendes i 

stalde, hønsehuse, væksthuse og lignende”. 

Det gælder eksempelvis Perma Forte. Grunden 

er, at fluerne bliver resistente ikke kun 

mod selve dette middel men samtidig også 

mod alle de øjeblikkeligt virkende pyrethrinmidler 

til direkte nedsprøjtning. 

Et langtidsvirkende sprøjtemiddel som Danadim 

Progress må man gerne bruge, da 

resistens udviklet mod dette ikke samtidig 

gør fluerne resistente mod pyrethrin. Det er 

primært egnet på udvalgte, hårde overflader, 

som fluerne ynder at sidde på. På sugende, 

porøse overflader er langtidsvirkningen nedsat 

eller helt væk. En smøregift vil normalt 

være et bedre valg end et langtidsvirkende 

sprøjtemiddel. Til en nedsprøjtning af fluer på 

sugende flader vil et hurtigt virkende middel 

som AquaPy være et bedre valg. 


FODRING OG PASNING 

UNDER FØDSLERNE OG I DIEGIVNINGSTIDEN 

Fodring op til fødslen og i diegivningsperioden lægger grundlaget for en god start på den 

nye produktion. Men før udfodringen diskuteres, skal hvalpene lige komme godt til verden. 

AVL 

AF MICHAEL SØNDERUP OG 

HENRIK BÆKGAARD 

MIS@KOPENHAGENFUR.COM 

HBK@KOPENHAGENFUR.COM 

Sandsynligheden for et tilfredsstillende 

avlsresultat øges blandt andet ved at 

udføre en hensigtsmæssig fødselskontrol, 

som kunne være: 

1) Observering af foderklatten hos tæver, 

der lige har født. 

2) Optælling af kuldstørrelsen hos de tidligt 

fødte kuld, indenfor første levedøgn. 

Velnærede tæver får mange hvalpe, 

men mister ofte også mange. Derfor 

Gram foder i gennemsnit pr tæve 

500 

450 

400 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

må det være god farmpraksis, at tæverne 

i drægtigheden bør være nysgerrige 

og komme ud af reden, få timer før 

fodring, når man går forbi og de kan 

høre en. Ligesom tæverne bør stå og 

vente på en under fodringen. Gør de 

ikke det, bør fodermængden reduceres 

straks, uden dog at bringe tæverne i 

underforsyning over længere tid. Sidste 

års varmebølge op til fødsel viste 

med al tydelighed, at egen og da slet 

ikke naboers fodermængde er nok at 

styre efter. Der blev set højdrægtige, 

slanke huld 3 tæver, der knap nok gad 

komme ud af reden under fodringen, 

hvilket var et dårligt tegn. Tævernes 

adfærd er også vigtig og de skal være 

nysgerrige og i god fødselskondition. 

EKSEMPEL PÅ FODRINGSKURVER, HVORIMELLEM MAN BØR TILSTRÆBE AT VÆRE. 

FORHOLD, SOM ET HØJT ELLER LAVT AVLSRESULTAT KAN RESULTERE I ET LIDT ANDERLEDES FORLØB 

3 % DAGLIG STIGNING 

4 % DAGLIG STIGNING 

01/maj 

02/maj 

03/maj 

04/maj 

05/maj 

06/maj 

07/maj 

08/maj 

09/maj 

10/maj 

11/maj 

12/maj 

13/maj 

14/maj 

15/maj 

16/maj 

17/maj 

18/maj 

19/maj 

20/maj 

21/maj 

22/maj 

23/maj 

24/maj 

25/maj 

26/maj 

27/maj 

28/maj 

29/maj 

Tidligt fødende tæver har i gennemsnit 

de største kuld. Er kuldstørrelsen for 

lille, dødeligheden for stor eller er hvalpene 

for svage, kan det være et tegn 

på, at der er noget galt. For eksempel 

leverer tidligt fødende brune mink ofte 

noget over 7 hvalpe og sorte mere end 

6,5. Er den lavere, bør der reageres ved 

for eksempel at halvere fodertildelingen 

i to dage. Tæverne taber sig ikke 

ret meget derved, men motionerer lidt, 

hvilket nogle gange medfører, at kuldstørrelsen 

efterfølgende stiger, i stedet 

for at falde. Er dagens udfodring sket, 

vil det være hensigtsmæssigt at udskyde 

fodertidspunktet dagen efter. 

Er foderklatten den dag tæven føder, 

stort set ikke rørt, bør der reageres på 

samme måde, altså med en foderreduktion 

i to dage. Mangel på ædelyst kunne 

tyde på langstrakt fødsel og dermed 

øget risiko for hvalpetab og dårligere 

start på diegivningen. 

FODRING TRADITIONELT OG INDIVIDUELT 

Vi får en del forespørgsler om foderrytme 

fra fødsel til hvalpene æder selv. 

Vores bud på en passende rutine er: 

1. Tæverne tildeles først mere foder, når 

hun har slikket tråden ren. Husk dog, 

at ¾ tomme tråd er sværere at slikke 

ren. 

2. Tæverne har mindst 5-7 timers tomgangstid 

inden næste fodring. 

3. Kun i specielle tilfælde bør farmens 

gennemsnitlige foderstigning afvige 

ret meget fra 3-4 procent pr. dag, f.eks. 

et meget højt eller lavt avlsresultat. 

En medvirkende årsag til at foreslå en 


daglig foderstigning på 3-4 procent er, at 

vi, via computerstyret individuel fodring, 

har set farme, hvor foderstigningen i 

maj hos kuld under 6 hvalpe var på ca. 3 

procent pr. dag, kuldstørrelse 6 til 8 på 

ca. 4 procent, mens de kuld med mindst 

9 hvalpe steg med ca. 5 procent pr. dag i 

løbet af maj. 

Ønsker man at følge farmens foderstigning, 

foreslås det, at man fortløbende 

kigger 5 dage tilbage for at se den gennemsnitlige 

stigning i denne periode. 

Med en 3 til 4 procents stigning pr. dag 

vil farmen være steget 15-20 procent 

efter fem dage. Afviger stigningen meget 

herfra, bør man vurdere, om det er 

hensigtsmæssigt f. eks. at overfodre i 

forhold til planen, eller om der er noget 

galt, hvis tæverne ikke æder nok. På en 

uge øges fodertildelingen med ca. 1/3, 

mens fodermængden er omtrent fordoblet 

den 19. maj i forhold til 1. maj. Se 

også figuren. 

En del avlere mener at have oplevet, at 

for kraftig stigning i fodertildelingen er 

blevet fulgt op af en øget andel af tæver 

med yverbetændelse eller fedtede 

hvalpe. Enkelte har samme oplevelse 

med en underforsyning. Begge dele er 

nok ikke hele sandheden, men for en 

sikkerhedsskyld vil vi anbefale, at man 

holder sig midt på vejen hvad angår foderstigningen. 

Her kunne, i gennemsnit, 

ca. tre til fire procents daglige øgning, 

som før nævnt, være et godt bud. 

Enkelte avlere, der i flere år har haft 

problemer med fedtede hvalpe og 

yverbetændelse, har praktiseret følgende 

foderrytme, tilsyneladende med 

en mere problemfrit maj som følge: Fra 

først i maj udfodres for eksempel 125 

gram sidst på dagen. Om morgenen 

suppleres med en minimumsklat hos 

tæver med absolut tom fodertråd. Midt 

på dagen suppleres igen med en minimumsklat 

hos tæver med en absolut 

tom fodertråd. De tre foderklatter øges 

i løbet af maj. Og hvad opnår man så 

ved det? Man opnår vel det, man kan 

opnå ved en computerstyret, indivi- 

duel fodring, nemlig at tæverne får 

tildelt det, de beder om. Ikke mere eller 

mindre. Ideen er hermed givet videre. 

FODERKLATTEN ER VORES 

SUNDHEDSOVERVÅGNING 

Præcist udlagt, som ved individuel 

fodring, vil en levnet foderklat være 

en sladrehank om, at noget er galt hos 

mor eller hvalpe. Er der problemer, bør 

kuldet flyttes og tæve samt afkom markeres 

som uønskede. Ved traditionel 

fodring om morgenen kan det nye foder 

lægges ved siden af det gamle. Der 

skrabes altså ikke af før udfodringen, 

da foderklatten skal bruges som et 

signal om, at det pågældende kuld skal 

tilses. Tager det for lang tid at tilse kuldene, 

kan der sættes en klemme eller 

lignende i forlågen, hvorefter foderet 

kan tildeles andre mink. 

Når hvalpene er 3½-4 uger gamle, orienterer 

de sig væk fra moren og over 

mod foderet. I gennemsnit er det i 

perioden 20.-25. maj. Det er her vi går 

fra store, trivelige hvalpe til fønbølgede 

hvalpe med alt for stort skind. Er vejret 

tilmed fugtigt og dårligt, kommer det 

hele til at se noget trist ud. Efter ca. 

1½ uge ser hvalpene atter godt ud og 

tager godt på. Det opfordres derfor til 

at undgå overfodring i perioden lige 

op til den 20. maj og umiddelbart efter, 

selvom de tidligt fødte hvalpe hænger 

ud af sluserne og beder om foder. Det 

er sjældent dem, der bliver fedtede 

og får andre problemer, så hvorfor så 

lade dem være skyld i en overfodring 

af alle de andre, med hvad deraf måske 

følger. Først når hvalpene tager godt 

fra, skal de fodres efter ædelyst. Nogle 

mener, at to daglige fodringer samt en 

fordeling er nødvendig for at opnå en 

tilstrækkelig tilvækst hos hvalpene. 

Andre mener, at en daglig fodring og 

en fordeling af restfoder er tilstrækkelig. 

Er man i tvivl, anbefales det at 

starte med en daglig fodring, hvorefter 

der efter få dage forsøges med to 

gange fodring i 3-4 dage, for derefter 

at vende tilbage til en gang fodring. 

Observeres forskel i foderoptagelsen, 

Er kuldstørrelsen for lille, dødeligheden for stor 

eller hvalpene for svage, kan det være et tegn 

på, at der er noget galt. 

fodres der fremover to gange. Der 

kan være lokale forhold, som gør det 

hensigtsmæssig at gå over fra en til 

to gange udfodring, f.eks. øget blæst 

og varmt vejr. I så fald vil en mindre 

formiddagsklat efterfulgt af en større 

foderklat sidst på dagen være at foretrække. 

Vi ser hvert år hvalpe, der får mavepine 

umiddelbart efter fodring på reden, især 

når det falder sammen med blæst og 

temperaturfald. Fodrer man sent nede, 

f.eks. når hvalpene er ca. 32 dage gamle, 

kan hvalpene med fordel få serveret lidt 

foder ude i buret, til højre for redekassehullet, 

for at hjælpe mødrene. Derved 

undgås også tilsvinede reder. 

En vigtig faktor i de første uger, hvor 

hvalpene æder minkfoder er deres væskeforsyning. 

Der går næsten 2 uger fra 

hvalpene begynder at spise minkfoder, 

til de begynder at drikke vand af drikkeniplen. 

Foderet skal derfor tilsættes 

mest muligt vand i denne periode. Også 

her skal man være opmærksom på, at 

der er forskel på hvor meget vand foderet 

kan bære alt afhængig af, om man 

har 1x1 tomme tråd eller 1x3/4 tomme 

tråd. Ved de kuld, hvor der er problemer 

med væskeforsyningen, kan der 

anvendes kaninvandere for at hjælpe 

hvalpene. 

NR. 4. APRIL 2012 55

NAVNENYT 

Omtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyravl. 

Send omtalen til info@kopenhagenfur.com og medsend gerne billede. 

KJELD LARSEN 

60 ÅR 

Det er ikke til at se det, hvis man ikke 

lige ved det. Kjeld fylder 60 år. 

Birthe og Kjeld overtog ejendommen i 

Lillevorde efter hans forældre. Der var 

etableret minkfarm på ejendommen, 

da Kjeld’s far havde mink i pension i en 

årrække. 

Kjeld forsatte med egne mink, og på 

daværende tidspunkt var der også en 

svineproduktion. 

I dag er der 1500 tæver på farmen, samt 

37 ha. med solbær og 50 ha. med korn. 

Kjeld har gennem mange år været 

med i en del bestyrelser, her skal blot 

nævnes solbæravlerne, Aalborg Pelsdyravlerforening 

hvor han i en årrække 

var formand, samt i NP’s bestyrelse. 

Kjeld går meget op i at etablere kontakt 

fra pelsdyrerhvervet til det øvrige samfund, 

han er da også formand for NP’s 

kontaktavlerudvalg. Han har igennem en 

del år været med til at arrangere pelsudstillinger 

i Skagen i uge 29. I øjeblikket er 

han samtidig tovholder for vores 75 års 

jubilæum samt et 75 års jubilæum-skrift, 

som udkommer i den forbindelse. 

Birthe og Kjeld tager gerne på rejser, 

og for et par år siden tog de til Australien 

og New Zealand i 3 måneder, og 

der er da også blevet vist billeder og 

holdt foredrag om rejsen i diverse lokalforeninger. 

Kjeld har mange meninger med hensyn 

til vores erhverv og forening, og 

han holder sig heller ikke tilbage fra at 

komme med sine meninger på møder 

og generalforsamlinger. 

Kære Kjeld. Jeg håber at vi kan gøre 

brug af din betydelige arbejdsindsats i 

vores forening mange år fremover. Du 

har en formidabel evne til at få etableret 

kontakt til det øvrige samfund, 

som i øjeblikket er meget værdifuld for 

vores erhverv. 

Du skal have de allerbedste lykønskninger 

på din fødselsdag den 25. april 

Karsten Beltoft Jørgensen 


NR. 4. APRIL 2012 57

AKTUELT 

AVLERSERVICE 

AF JESPER LAUGE CHRISTENSEN 

JLC@KOPENHAGENFUR.COM 

AF SØREN GERSLØV 

SG@KOPENHAGENFUR.COM 

TESTPLANLÆGNINGEN 

Kopenhagen Diagnostik gør opmærksom 

på, at testplanlægningen 

for sæsonen 2012/2013 er klar. 

Brevene vil være i alles postkasser 

senest pr. 1. maj 2012. Skulle du 

ikke have modtaget dit planbrev 

eller have ændringer til samme, 

kontaktes Diagnostisk sekretariat 

på tlf. 43 26 10 01. 

HVALPEFORSKUD 2012 

Alle aktive medlemmer af Dansk Pelsdyravlerforening med produktion af mink og 

ræve kan få forskud på salgsprovenuet (hvalpeforskud) forud for salgssæsonen, 

hvis de indgår bindende aftale (leveringskontrakt) om levering af skind. 

Hvalpeforskudssatserne for 2012/2013 kan ses på Kopenhagen Furs hjemmeside. 

Du finder forskudssatserne på avlersiden under menupunktet Økonomi. 

UDBETALING AF HVALPEFORSKUD 

Kopenhagen Fur tilbyder udbetaling af hvalpeforskud allerede fra begyndelsen 

af juni måned. Udbetalingerne kan finde sted med 

maks. 25% af hvalpeforskud onsdag den 6. juni 

maks. 50% af hvalpeforskud mandag den 2. juli 

maks. 75% af hvalpeforskud onsdag den 8. august 

100% af hvalpeforskud mandag den 3. september 

Alle medlemmer, som i enten 2009, 2010 eller 2011 indgik kontrakt med Kopenhagen 

Fur om hvalpeforskud, vil umiddelbart kunne fortsætte med samme 

kontrakt i 2012. 

Medio maj vil alle medlemmer modtage tilbudsbrev samt nærmere vejledning 

om hvalpeforskud. Brevet bliver lagt i e-Arkivet og fremsendt pr. brev til de avlere, 

som har bedt om post. 

20. APRIL TIL 22. JUNI 2012 

DAG DATO TEKST 

TIRSDAG 15. MAJ 

Prompt-dag og bankoverførsel af salgsprovenu 

fra april-auktionen 

TORSDAG 14. JUNI 

Sidste frist for tilmelding af avlerbesøg under 

juni-auktionen 

ONSDAG TIL MANDAG 13. JUNI-18. JUNI Eftersyn på Kopenhagen Fur 

TIRSDAG TIL MANDAG 19. JUNI-25. JUNI Auktion på Kopenhagen Fur 

FREDAG 22. JUNI Juni nummeret af Dansk Pelsdyravl udkommer 


AVLSDYRKONTINGENTER 2011/2012 

Kopenhagen Fur udsender i maj måned faktura på avlsdyrkontingent for regnskabsåret 2011/2012. Fakturaen modregnes i 

salgsprovenuet for april-auktionen. 

GRUNDLAGET FOR KONTINGENTERNE ER IFØLGE AVLSDYRTÆLLINGEN I MARTS 2012. 

FORENING KONTINGENT PR. AVLSDYR 

DANSK PELSDYRAVLERFORENING KR. 7,00 

SJÆLLANDS PELSDYRAVLERFORENING KR. 0,70 

NORDJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENING KR. 0,85 

MIDTJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENING KR. 0,75 

FYN OG SYDJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENING KR. 0,70 

Alle medlemmer betaler både avlsdyrkontingent til Dansk Pelsdyravlerforening og til landsdelsforeningen. 

Dette vil fremgå af fakturaen. 

Medlemmer, som udelukkende har Chinchilla eller Rex kaniner, betaler ikke avlsdyrkontingent til Dansk Pelsdyravlerforening. 

AVLERBESØG UNDER JUNI-AUKTIONEN 

Du er som avler og medlem af foreningen altid velkommen til at besøge Kopenhagen Fur på salgsdagene. 

TILMELDING 

Af hensyn til forplejning og pladsforhold er tilmelding nødvendig. Kontakt os derfor senest torsdag den 14. juni, hvis du 

kommer på besøg. 

TILMELDING KAN SKE VIA INTERNETTET WWW. KOPENHAGENFUR.COM ELLER PÅ TLF. 43 26 12 55. 

DU SKAL VED TILMELDING OPLYSE: 

Dit kontonummer 

Hvilket tidspunkt du kommer 

Hvor mange personer der kommer 

Ønske om avlerkatalog 

BEKRÆFTELSE PÅ TILMELDING 

Alle avlere, der har tilmeldt sig, vil et par dage før auktionen modtage et brev med bekræftelse på auktionsbesøget samt en 

vejledning om parkering, indgang etc. Der fremsendes et brev pr. kontonr. Dette brev skal medbringes til Kopenhagen Fur, 

hvor det afleveres ved ankomsten. 

Salgsprogrammet for juni-auktionen finder du på Kopenhagen Furs hjemmeside under menupunktet Auktion. 

NR. 4. APRIL 2012 59

AVLSDYR 

Goldtæver/udsættertæver 

købes. 

Evt. hvalpe. Aftale ønskes i god tid. 

Henv. Michael Secher Tlf. 20346308 

Mail. ms@futurefly.dk 

300-500 parrede 

saneringstæver købes 

Anders Larsen 28593220 

GOLDTÆVER købes 

Ring for aftale i god tid Mogens 

Ørnbøl Nielsen Tlf.23231025 

mail. mogenskok@mail.dk 

Evt hvalpe og udsættertæver kunne 

også have interesse. 

Køb af minkhvalpe ved 

fravænning juni 2012 

Carl Edvard Akselsen 

98925509-40625479. 

BUYING LIVE BAD 

FEMALES (køb af goldtæver) 

in spring-summer 

time 

Valdas Juozaitis 

aldonafarm@gmail.com 

mob. +37068791676 

Udsættertæver til salg i 

Wild, Mahogany, Black og 

Silver 

Tlf. 21688407 Jan Obitsø. 

Store gode avlshanner 

sælges efter parring: 

Typer: Palomino, hvid, pearl, silver, 

blue iris, safir, sort, mahogany, wild, 

jaguar (palomino jaguar) alle typer i 

cross. Mark Juul Andersen - mobil: 

25361988 

KØB OG SALG 

Mink-OVENLYSPLADER 

Kortbrædder – rygningsbrædder – 

spærtræ – høvlet minklægter – eternit 

m.m. haves på lager til billige priser. 

Levering/afhentning efter aftale. 

Minkkort m.v. 

Levering af alle former for minkkort, 

burnumre, farmjournaler m.v. 

BHM Tryk, Høgevej 5, 6705 Esbjerg Ø. 

Tlf. 75 14 28 11 

VASK AF HVALPENET 

Hvorfor ikke slippe for besværet 

i år? 

– du forvander og kører fra 

– vi vasker og stabler net på paller 

Prisen aftales på forhånd 

(kr. 3 pr. net) 

– du har 2x16A 400V + 20L vand/ 

min tilgængeligt på vaskeplads 

Kristian Hansen 2484 1483 

(indtal evt. besked på svarer) 

Minkfodersiloer i 

rustfrit stål 

beklædt med plastbelagte stålplader, 

med eller uden sprinkleranlæg. Stor 

aftapningsåbning. Størrelse fra 

2.500-14.000 liter. Trapper og 

gangbroer efter ønske. 

Bent Lauritsen Maskinfabrik 

Holstebro 97402100. Fax 96102106. 

Se mere på www.BentLauritsen.dk 

MC Fodermaskiner 

Salg af nye og brugte fodermaskiner. 

Reparation & service af alle mærker. 

Bent Lauritsen Maskinfabrik 

Holstebro 97402100 Fax 96102106 

Se mere på www.BentLauritsen.dk 

Ovenlysplader 

60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 25,- 

Minkklodser pr. stk. kr. 33,-. 

45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 5,95. 

Træ til minkhaller – til fantasipris. 

Levering/afhentning – efter aftale. 

Aulumgård A/S Aulum – 96 41 21 00. 

Minkinventar fremstilles 

i flere 

modeller, se mere på www.bk-kloak. 

dk eller ring til Bjarne. Vi har lavet 

minkinventar i 10 år og derfor til den 

rigtige pris tlf 40137691 

SÆLGES 

Fødeindsats/fødebund skærm og 

hvalpenet i sort plasstik sælges billigt 

TLF 24233329 

KØBES 

rørvogn og halmudlægger købes TLF 

24233329 

DIVERSE 

Rengøring af A-farme 

 

 

Fast pris gives. 

Arndal Rengøring ApS 

v/Michael Arndal 

Karen Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande 

Tlf. 97 31 26 64 – 40 18 26 64 

Call Just to fix it 

Reparation af tørreanlæg. 

Tlf. 40 72 70 42 

Køb/salg og vurdering 

af landbrugsejendomme og minkfarme. 

20 års erfaring i branchen. 

IKAST EJENDOMSCENTER 

Statsautoriseret ejendomsmægler 

Gunnar Jensen 

Tlf. 97 15 53 44 – Fax 97 25 21 44. 

GYLLE 

LØSNINGER 

www. .dk 

- eller ring 9734 1244... 

Blodprøver og 

Vaccinationer 

Udføres samt alt forfaldende arbejde 

med mink. Kører i hele landet. 

Mink Service kontakt: 

97 48 48 74/23 31 03 81, 

Gudumhusvej 1, 7600 Struer 

Bogføring 

Moms, skatteregnskab, nøgletal, 

budgetter og rådgivning tilbydes. 

Se vores hjemmeside 

www.revisorgade.dk 

eller ring på tlf. 75 11 69 88. 

Vestjydsk Bogføringsbureau ApS. 

PELSNING 

Kvalitetspelsning af mink 

Hel el. delvis pelsning i kontrolleret og 

moderne pelseri af høj kvalitet. Mange 

års erfaring. Udhede minkfarm v/ 

Vagn og Søren Vandborg, Paradisvej 

3, 6990 Ulfborg Tlf. 40 93 25 79. 

Seriøs kvalitetspelsning 

af mink fra kontrolleret pelseri. 

Hel- eller delvis. Mange års erfaring. 

Dalsgaard Pels v /Anders Jensen 

www.dalsgaarden.com 

Dalgsgaardvej 27, 9293 Kongerslev 

Tlf. 40 54 33 19. 

Pelsning af mink 

Mange års erfaring med pelsning 

af mink. Ring og hør nærmere. 

Solhjem Pelsdyrfarm, v/Kaj og Peter 

Sørensen, Raundrupvej 1, Tornby, 

9850 Hirtshals, Tlf. 20 82 72 35. 

Kvalitetssikret Pelseri 

Hel eller delvis pelsning tilbydes af 

forårshanner og goldtæver. 

Ellinge Minkfarm. V. Niels Danielsen 

Tlf. 2125 3271 

PRAKTIKANTER 

Vi får mange henvendelser fra købere til 

minkfarme over hele landet 

– i alle størrelser – med eller uden avlsdyr. 

Danish-Ukrainian Connections Formidler 

dygtige Engelsk/Tysk talende 

landbrugspraktikanter fra Ukraine med 

erfaring fra EU lande og USA. Formidling 

er GRATIS. Man kan vælge en på 

hjemmesiden www.d-uc.dk eller ring 

på 97129297 

Bliver dine skind 

behandlet bedst muligt? 

Hvordan sikrer du dig, at dine skind bliver mest værd ! 

- Brug Danpels.dk - Danmarks kvalitetsbevidste pelseri... 

v/Volbæk Mink AApS S · AAggersundvej d j 16 · DK-9600 Aars 

Tlf. +45 98 65 89 00 www.danpels.dk 

E-mail: 677@edc.dk www.edc.dk 

 


Gylleanlæg 

– der bare virker 

Komplet vacumsystem 

Vi laver også bagskyl og reparation 

af alle slags pumper. 

Tlf. 21 25 62 64 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Køb og salg af brugt udstyr 

Beton hegn til farm og industri 

Tagplader B5 grå 125 x 112 cm. 

Pris fra 75,- 

JM Farmsalg – 75 78 19 22 

www.jm-farmsalg.dk 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

- frostfri siden 1998 

Energibesparende drikkevandsanlæg 

Pumpestationer 

Vandvarmere 

ERO drikkeventiler 

Tilbehør 

Kontakt Lars Johnsen 

Tlf. +45 7531 0936 

Mobil +45 2033 0936 

Email lbj@lbj.dk 

 

 

Minkbure 

Vendbare bure. Bure med rf. Bund. 

Bure i 2 etager. Topcylinderbure. 

www.medana-as.dk 

tlf. 7565 0211 

Redekasser 

Avlskasser med og uden ruser. Delvis 

samlet eller helt samlet. 


tlf. 7565 0211 

Hvide Sande Tagrens 

er også Vestjysk Minkrens 

– Rengøring af minkhaller 

– Rengøring af hvalpenet 

– Desinfektion af minkhaller 

– Salg af desinfektionsvæske 

– Uforbindende tilbud gives 

– Vi kører over hele landet 

Palle Jensen 

Mamrelund 1 A 

6960 Hvide Sande 

9731 2142 – 4029 4456 

Billig reparationstråd 

Reparationstråd i mange kvaliteter. 

Kraftige ruser, usamlet eller samlet, 

forlåger, bundlåger, bundtråd, fodertråd 

samt rammer og beslag. Alt 

fremstilles efter mål uden merpris. 


tlf. 7565 0211 

www.thermofarm.dk 

www.lbj.dk 

DK-7100 Vejle 

STÅLTRAPEZPLADER 

Tag/væg til lavpris 

fra pr. lb. m. ........kr. 3990 Plastisol – Prelaq Nova 

Polyester & Galvaniseret 

NYHED!!! 

Pandeplader 

Teglstensprofil i stål, 

Stålplade med udseende som 

Eternit (alt i fix-mål). 

RING OG FÅ ET GODT TILBUD! 

H.P. STÅLTAG 

8662 3705 . 2072 6601 . Fax 8662 3805 

www.hp-staaltag.dk 

hp@hp-staaltag.dk ·klaus@hp-staaltag.dk 

KØB-SALG-VURDERING 

af alt til mink. 

Opstilling og flytning af minkhaller 

SØNDERLUND FARMSERVICE 

Tlf. 9747 3530 – 2094 3531 

Se vores hjemmeside: 

www.soender-lund.dk 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

TOTAL LØSNINGER TIL PELSDYRFARME 

 

 

 

 

 

GVA Gruppen 

 

NR. 4. APRIL 2012 61

DANSK 

PELSDYRAVL NÆSTE NUMMER AF BLADET UDKOMMER 

FREDAG DEN 22. JUNI 2012 

 

Vestvej 18, DK 9600 Aars Tlf.: +45 22 42 30 50 

www.tmink.dk 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi har et stort parti 

355 MM MINKRENDER I PVC 

Indvendig mål 305-310 mm 

Ring og få en rigtig god pris 

”Først til mølle” princippet 

MIDTJYSK AQUA ApS 

Tlf. 70231218 – fax 76595020 

www.midtjysk-aqau.dk 

post@midtjysk-aqua.dk 

Birkesøvej 19 

DK-7850 Stoholm 

Tlf. 97 54 17 33 

agro@agrotop.dk 

www.agrotop.dk 

Tankoverdækning 

– et godt tag på alle gylletanke 

Markedets mest monterede type 

PVC-dug 


FODERMASKINER - I VERDENSKLASSE 

Serviceaftale med 

3 års 

garanti 

Dansk udviklet og produceret 

Stor driftssikkerhed 

Rærupvej 40a · 9340 Vodskov · tlf. 96 39 10 66 

www.maachtechnic.dk · kro@maachtechnic.dk 

God driftsøkonomi 

Stor komfort 

NR. 4. APRIL 2012 63

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 42383: 

ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061 

Overvejer du at skifte 

ud i vognparken? 

– så var det måske en god ide, at overveje en Soffie! 

 

 

 

 

 

Søren Klindt 

Mobil 30172866 

sk@jasopels.dk 

Sydjylland 

– gør en god fodermaskine bedre… 

 

- 

- 

 

 

Jens R. Andersen 

Mobil 30172836 

jra@jasopels.dk 

Byggerier 

Kjeld Christensen 

Mobil 30172877 

kc@jasopels.dk 

Midt- & Vestjylland 

 

 

 

 

Ove Bæk 

Mobil 30172811 

ob@jasopels.dk 

Nordjylland 

Vores kvalitet – Dit valg 

 

 

 

Jens Åge Nielsen 

Mobil 30172844 

jaan@jasopels.dk 

Øst-, Midt- & Vestjylland 

 

Mogens Kristensen 

Mobil 30172833 

mk@jasopels.dk 

Hele landet 

Palle Hansen 

Mobil 30172822 

ph@jasopels.dk 

Fyn/Sjælland/Bornholm

135424 Pelsdyr nr 4 2012.indd - Kopenhagen Fur

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?