Året går på hæld - Aarby Kirke

Havnemark
Nr. 3 December 2010 Årgang 17
SIG TIDEN NÆRMER
...................... Side 1
JULEMINDER
...................... Side 3
FESTPLADSEN I FORSKOVEN
...................... Side 7
ET STJERNEFUND FRA MELBY
...................... Side 8
TIL SODAVAND OG
DISKRET SNAPS
...................... Side 10
NYT FRA AARBY SKOLE
...................... Side 11
AARBY SOGNS FILMKLUB,
KIRKELIGE ARRANGEMENTER
...................... Side 12
KIRKELIGE HANDLINGER,
MEDDELSER
...................... Side 14
GUDSTJENESTER
...................... Side 20
Lerchenborg
Østrup
Kalundborg
Melby
Barn Jesus i en krybbe lå,
skønt Himlen var hans eje;
hans pude her blev hø og strå,
mørkt var det om hans leje.
Men stjernen over huset stod,
og oksen kyssed barnets fod.
Halleluja, halleluja, barn Jesus!
H.C. Andersen 1832.
Lyngparken
Engvejskvarteret
Bastrup
Året går på hæld
I går var hveden moden,
i dag står skoven hvid;
om lidt vil lærker kvidre
om sol og forårstid.
Der råbes mellem grave
om nu’ets evighed,
mens vinden lægger støvet
til ro et ukendt sted.
Lisbeth Smedegaard Andersen 1994 og 2000.

2
Sig tiden nærmer!
Så er julen og snart også vinteren over os igen…
Julen er tiden, som deler befolkningen i to.
Der er børnene. De glæder sig udelt til julen.
Så er der de voksne. Hvis vi skal indrømme
det, så er mange af os lidt mere ambivalente
i forhold til julen og alt hvad den
bærer med sig, af tårnhøje forventninger og
ditto omkostninger.
Vi skal klippe, klistre og hygge. Vi skal
bage, lave konfekt og pynte op. Vi skal pynte
os selv til julefrokosten og op næste dag og
købe gaverne. Vi skal hele familien rundt i
december, alle skal enes og være i stue sammen,
ellers krakelerer rammerne. December
er maratonet op til målstregen juleaften,
hvor alt skal være hyggeligt og perfekt.
Huset skal dufte af and, flæskesteg, sovs og
brune kartofler ud af højtalerne lyder julemusikken
og øjnene møder nisser, gran og
snelandskaber på deres vej rundt.
Ja forventningerne er skyhøje og derfor også
år efter år umulige at leve op til i vores voks-
ne verden. Så vi kigger misundeligt på børnenes
juleglade ansigter og drømmer os tilbage
til: Der var engang.
Men julen er hjerternes fest. Guds søn og
englenes glade sang vil finde sin vej til vores
hjerter også i år, for lige her, midt i alt
julestressen, i det råkolde og i vintermørket,
holder vi en tradition i live, fordi den holder
os i live. Vi fejrer fødselsdagen, hvor lyset
blev født i mørket. Hvor Troen, Håbet og
Kærligheden kom til verden.
Vi bruger julen til at varme os ved, så vi kan
klare kulden og de korte dage. Her kommer
vi hinanden ved, her er det tanken der tæller
også når den var tre størrelser for stor eller
lille.
Husk at nyde sneen, hvis den kommer!
Glædelig jul og godt nytår! De bedste hilsner
Helga Jensen,
sognepræst i Årby kirke.

Juleminder fra det gamle fiskerhus
Af Fru Britta Giese, Solrød Strand. Fortalt af Linda Eriksen
Jeg vil nu fortælle om julen 1923, hvor jeg
var 8 år, og begyndt i skolen 1. maj samme
år. Mine forældre Anna Elise og Olof Peterson
havde 13, senere 14 børen, hvoraf
jeg var nr. 8.
Mor har meget juletravlt, sætter gåsen og
flæskestegen i ovnen, har overstået julebagningen
og slagtning af grisen nogle dag inden.
Mor er svedig og træt, da hun hører lille
Alice på 3 mdr. klynke. Mor tager hende
op af vuggen, lægger hende til sit bryst. Broderen
Folke på kun halvandet år er også tør-
Far og mor med lillebror i stuen i det gamle fiskerhus ved Sortestenshuset.
3
stig og græder, og Mor tager ham op på skødet,
lægger ham i den anden arm. Vi andre
børn, undtagen de største, som er med far på
arbejde på Hedviglyst, leger på loftet, i lyset
fra en flagermuslygte. Så er vi ikke i vejen
for Mor så længe.
Min bror Trigo Ove, som er tre år ældre end
jeg, pynter juletræet, som vi aftenen forinden
hentede i skoven. Han lukker døren godt
ind til den pæne stue, og løber efter os med
en kæp, dersom vi kigger begejstret ind af
sprækken efter juletræet, med den gyldne

4
stjerne i toppen, de smukke engle, glaskugler,
kræmmerhuse, fehår, dannebrogsflag og
farvede stearinlys.
Der dufter af gran, den gamle kakkelovn
stråler varmt, synger og fortæller om to forældres
kamp for sine mange børn, for at
skaffe os en glædelig juleaften. Klokken er
7-8 stykker, da Far kommer træt hjem efter
en lang arbejdsdag. Han klapper Mor,
kysser hendes kind, og spørger om maden
er færdig. Der er dækket op i det store køkken,
hvor der er nylagt trægulv med sand
fra stranden. De største sidder ved det store
bord, de mindre sidder på en lang slagbænk
ved et mindre bord, og de mindste på deres
små træstole ved et lille bord. På væggen lyser
en grøn petroleumslampe. Alle får risengrød
med smørhul, sukker og kanel og hvidtøl
fra tønden. Bagefter er der gåsesteg med
rødkål, men børnene kan knapt spise op af
bare spænding.
Nu går døren op ind til stuen med juletræet,
der stråler med sine tændte lys nu. Vi klapper
i hænderne, og kigger som så vi ind i selve
himlen. ”Mor, Mor, må vi danse om juletræet
og synge”, råber vi, ”Ja, kære børn,
men væk ikke lillesøster, som sover og måske
drømmer om smukke engle.” svarer
Mor. Mor tager Folke på armen, han er for
lille til at gå om juletræet. Flere af de smukke
julesalmer, vi har lært i skolen, bliver sunget.
Glade jul, dejlige jul, Her kommer Jesu
dine små, Julen har bragt velsignet bud o.s.v.
Lille Oliver på tre falder over en grangren,
der var i vejen, men er hurtigt på benene igen.
Under træet ligger der en lille pakke til hver.
En lille nisse til de små, en lille dukke til Else
på 5 og mig, Trigo og Gunnar får bløde pakker,
men ville hellere have haft legetøj. Mor
tager hul på en appelsin, rækker en lille skive
til hver, mens jeg knuger min dukke ind
til mig, og Tajlo og Oliver står med hver et
par tinsoldater i hænderne. Far sætter den
gamle grammofon i gang med svenske valse
og julesange. Så kommer der julekaffe
og klejner på bordet, men kun til forældrene.
De mindste er faldet omkuld og båret i
seng, snart falder Far også i søvn i sofaen,
han har været oppe siden klokken 3 morgen.
Nu kommer der et nyt, smukt spil frem, og
de heldige, som først får sit kort fyldt, får
en appelsin, en tiøre eller pebernødder. ”Nu
skal du i seng, lille Britta-Stinemor”, siger
Mor. ”Nej, nej, skriger jeg, og for lov at
være oppe lidt endnu. Mor tager nogle fine
julehæfter frem og viser mig de skønne billeder.
Der er pigen med svovlstikkerne, og
Karen, Maren og Mette, sloges om en gammel
hætte. Vi ser ”Ved julelampens skær”,
Den gamle almanak, og Moders blad ”Hus
og Hjem”. Imens arbejdede jeg mig kærligt
ind til Mors barm, forkælelse kendte vi alt
for lidt til.
Nu skal vi i seng, klokken er over 12 og Far
skal have ro. Om et par timer starter en ny
dag for ham, med staldarbejde, mælkekørsel
til Lerchenborg Mejeri o.s.v.
Min storesøster Olga hjalp mig i seng, juleaften
fik jeg lov til at sove i Mors seng. Mor
kom ind med en lampe, og jeg lå lidt alene
og tænkte på den dejlige juleaften, vi havde
haft. På mine dejlige forældre og elskelige
søskende. Udenfor lyste Betlehemsstjernen
på nattehimlen, jorden var dækket af sne, så
alt lignede hvide slotte. Trods små kår ville
jeg ikke for en tønde guld have byttet med
nogen i verden.
Mor varmede mig kærligt i sin favn mens
hun spurgte: ”Er Far ikke god, så godt han
har skaffet os det her i julen?”, ”Jo” svarede
jeg glad, og sov lykkeligt ind, men nat-

Vinterparti fra Asnæs.
tens fred sænkede sig over det gamle hjem
og Fiskerhus.
Jeg vågnede lykkelig julemorgen, hvor alt
strålede igen, mange små barneansigter om
mig og moders røst: ”Skynd jer piger, at
gøre jeres morgentjeneste”. Vi glædede os,
mig og min fem år ældre søster Bibiane, vi
løb langs et gærde til Lerchenborg og videre
til Aarby, til 1. juledags gudstjeneste hos
pastor Erck i Aarby kirke. Far og mor var
for trætte til kirkegang, far og de ældste søskende
havde jo været oppe siden kl. 3:00
for at passe staldarbejdet på herregården.
Også vore egne dyr, får, grise, gæs, ænder,
og høns skulle passes.
Iført varmt vintertøj sprang vi af sted. Hue,
vanter og sokker, alt havde Mor selv strikket,
af ulden fra vore får, på fødderne havde
vi lange knapstøvler. Vi nød turen og hilste
glædeligt på folk, vi mødte, mange kendte
vi fra skolen.
Hjemme igen i den fredfyldte stue hyggede
vi os med Mors lækre finker, sylte, rul-
5
lepølse, store krukker hvid svinefedt med
røde æbler, dejlige fedtegrever og blodpølse
med masser af rosiner. Alt sammen lavet af
den 400 pund store gris, der var blevet slagtet
før jul. Så legede vi med vore julegaver,
dansede og sang os trætte, tl mor lagde os i
seng. Mor syede, hæklede og strikkede i timevis,
Bibiane tog hele opvasken efter middags-
og aftensmaden.
Næste morgen skulle vi til juletræsfest på
Lerchenborg Slot. Alle, småkårsbørn, godt
eller mindre godt stillede børn, til juletræ,
dans og chokoladebord. Der stod grevinden
hvert år og modtog os kærligt med et klap
så blødt over håret, og inden længe var alle
de søde barnestemmer i gang ”Glade jul,
dejlige jul, engle dale ned i skjul”. Vi kiggede
efter englene mellem grantræets grene
langt inde, og stjernen lyste på det kæmpestore
træ. Efter at have sunget ”Det barn,
som sig glæder fromt og kønt, skal aldrig den
glæde miste”, gik grevinden rundt med lodsedler,
hvide og lyseblå. Jeg vandt en dukke
på en lyseblå seddel, men Bibiane snupped’
den for næsen af mig og gav den til lillesøster
Else. Jeg græd af hjertet mine modige
tårer, var så stolt over, at jeg havde vundet
den. Vi fik noget pænt lærred med hjem
til Mor at sy lagner, kjoler og forklæder af.
Det var en hel herregård for os små, fattige
børn, glæden at give Mor det.
Jeg legede med slotsgartnerens Minna, som
senere blev grevinde. Et år skulle vi være
meget stille, da den unge grevinde lå meget
syg, hun døde i julen.
Næste dag skulle vi så have juletræsfest i
Asnæs Skole hos lærer Christensen og fru
Ragnhild. Fra morgenstunden tog vi det pæneste
tøj på, vi havde, fyldt med glæde og
forventning, selv om juletræsfesten først var
til aften. ”Se at få det tøj af og pas jert dagsværk”
sagde Mor ”I skal ikke gå før kl. 3-4”
Aldrig i mit liv syntes jeg, dagen fik ende.
Endelig oprandt eftermiddagen, og vi løb

6
Asnæs Nordstrand.
derud gennem de store skove, somme tider i
høj hvid sne, og kom alt for tidligt. Der stod
alle vi børn, pakket som sild i en tønde. Åh,
skolelæreren kom, det var et himmerige at
se ind i hans kærlige øjne og høre hans høje
godmodige latter. Aldrig i mit liv mødte jeg
en mand med så hjerteligt en latter, der går
lige ind i børns hjerter. Endelig gik døren op
ind til juletræet og dets høje krone og julestjerne,
skinnende lys, røde og hvide papirsroser,
fehår, kræmmerhuse, nisser og hjerter
på grenene. Og vi tog hinanden i hænderne
og sang igen alle de elskede julesange. Jeg
skævede hen til min bror Tajlo, om de sang
om ham ”sig lod” se ved midnatstid, det lød
for mig som Tajlo.
Somme tider var skolelæreren julenisse,
som trak rundt med en stor vogn med alle
julegodterne, et stort kræmmerhus med konfekt,
nødder, bolcher og chokoladefrøer til
hver. Senere fik vi en appelsin. Engang blev
appelsinerne kastet op i luften, så vi skulle
gribe dem, med det resultat, at de største og
stærkeste af drengene reddede sig 2-3 stykker.
De mindste børn hylede og skreg, når
julenissen med det lange hvide skæg ville
snakke med dem. Vi legede de gamle sanglege:
Så væved vi vadmel, tyv, ja tyv, ja tyv
det skal du være. Munken går i enge. Bro,
bro brille, og Tornerose var et vakkert barn.
En jul havde skolelæreren en særlig glæde-
lig meddelelse til os, nemlig at fru Ragnhild
1. juledag havde født deres første barn,
den lille Ruth.
Alle skolekammerater var spændende børn,
så forskellige af karakter, sind og hjerte, men
venner alle sammen. De fleste døbt og konfirmeret
i Aarby kirke. Jeg er døbt 2. juledag
1915 af pastor Ivertsen, men konfirmeret
af pastor Erck. Jo, det var et himmerige
på jord dengang, som er prentet så tydeligt
og dejligt i mit gamle sind nu. Fred på jord
og i Guds velbehag.
Og så slog klokken 12 nat, og vi løb varme
igennem skoven hjemad, der var højt, koldt
frostvejr med klare stjerner på himlen. Men
varme i blodet af dansen, mærkede vi børn
slet ikke kulden, skyndte os hæsblæsende
hjem for at fortælle Mor om så pragtfuld
en julefest i vor hele verden, skolen og vort
hjem. Den skønneste plet på jord hos gode
Far og Mor og vor elskede skolelærer, som
lærte os fadervor.
Efter den dejlige juletid var det igen hverdag,
som for mange betød alt for tunge byrder
på deres skuldre. Dagen uden nåde, natten
uden hvile, og nu er det snart jul igen, alt
ondt er glemt, og hjertet må smile.
Glædelig Jul.

AARBY SOGN LOKALHISTORISK FORENING
Festpladsen i Forskoven
Sofie Larsen og Jens Peter Larsen startede
på festpladsen som ganske unge før århundredskiftet.
Det blev efterhånden et familieforetagende
for børn, svigerbørn og børnebørn. Alle
hjalp til med opvask, rengøring, vask og
bagning. Sofie var meget berømt for sine
lagkager og andre kager. Man kunne også
købe en kande kogende vand og så selv have
bønner med. Der blev ikke serveret mad,
men Sofie satte gerne tallerkner på bordet,
og så kunne man selv have maden med.
Der blev heller ikke serveret spiritus. Gæsterne
kom langvejs fra, og der var mulighed
for at opstalde hestene ovre i nabohuset, der
var et grønt område hvor hestene blev tøjret.
Der kom også mange skoler på udflugt til
Festpladsen. Der er vist ikke mange ældre
her på egnen, som ikke har været på udflugt
ud til Sofie og så travet en tur til stranden.
Om søndagen sejlede der 2 både fra Kalund-
7
borg og til Brændebroen på Asnæs. De kunne
tage hver 60–70 personer. I en pinse med
godt vejr kunne der blive serveret helt op til
6000 kopper kaffe.
For at kunne servere så meget, så skulle der
jo være nogle siddepladser. Der var et stort
overdækket spisehus hvor der kunne sidde
ca. 200 ved nogle lange borde. I den ene ende
af det var der en bod hvor der bl.a. blev solgt
is og balloner. Og så var der en masse borde
rundt omkring. Der var også en stor dansehal,
ingen vinduer, kun trådnet. Her var der
pinsebal og ellers bal hver lørdag. Til Pinse
var der stillet gøgl op, både gynger, karruseller,
skydetelt og tombola. Musikken sad
på en balkon i den nederste ende og spillede.
Salen var bygget på nogle pæle lidt over
jorden, der var nogle få trin op. Man kom
op på en lille terrasse, her sad de og solgte
billetter. Der var gerne et par betjente tilstede
når der var bal. De skulle sørge for ro
og orden, og så skulle de kontrollere billetsalget,
der var en hvis afgift pr. billet, så de
var med til at gøre regnskabet op.
Der var altid pænt og rent i køkkenet. Alt
hvad der blev serveret var hjemmebagt. På
de store dage var der 2 til at skære kage ud,
2 lavede bakker til og Sofie stod selv for kaffen,
og så var der flere til at samle brugt service
sammen og vaske op.
Det var sket, at der var lagt for mange lagkager
sammen, fordi det blev regnvejr. Det
levede koen højt på.
Sofie overlod forretningen til en datter og
svigersøn i 1941.

8
Et Stjernefund Fra Melby
Af Jens Nielsen
Overskriften kunne antyde, at der er tale
om et prangende fund, men det er nu ikke
tilfældet.
I forbindelse med de omfattende prøvegravninger
på raffinaderiet Statoils arealer blev
der gravet søgegrøfter tæt op til haverne,
der udgør den nordlige afgrænsning af vor
tids Melby. I et bredt bælte blev der truffet
på mange anlægsspor i form af stolpehuller,
gruber og andet. Meget tydede på, at
det var spor efter den nordlige udkant af den
sene vikingetids og middelalderens Melby.
En brandtomt fra middelalderen med delvis
bevarede syldsten og sammenstyrtede vægge
fra en lerklinet bygning i bindingsværk
så rigtig spændende ud. Sådanne brandtomter
kan give arkæologerne en masse informationer,
når væggene er styrtet ind i bygningen
og derved har dækket over, hvad der
har befundet sig i bygningen umiddelbart før
branden. Blandt andet fandtes i hustomtens
østende et meget velbevaret stensat ildsted,
og 2 meter fra dette fandt detektorføreren en
jernkniv liggende på gulvet under vægmaterialet.
Selve gulvet kunne udskilles som et
lag ubrændt gul ler under den sammenstyrtede
rødbrændte væg. Huset har med andre
ord haft et lerstampet gulv.
Uheldigvis for arkæologien, var størstedelen
af dette område projekteret til en læhegnsbeplantning,
og som følge af dette blev
kun et lille område længst mod øst genstand
for en egentlig arkæologisk udgravning. Resultaterne
af denne skal der på ingen måde
kimses ad, for de var i sig selv ganske gode.
Men de udgør desværre kun en meget lille
del af området med de mange spændende
anlægsspor.
Undertegnede havde fornøjelsen af at foretage
prøvegravningen af dette område. I den
forbindelse foretog nu afdøde Poul ”Lillebit”
Lindahl detektorrekognosceringer efter
metalgenstande i søgegrøfterne og det afgravede
pløjelag. Det bragte en hel del fund
for dagen, som ganske givet ellers var gået
tabt. Det drejer sig om 4 borgerkrigsmønter
og andre smågenstande i form af bogbeslag
og andet var fra middelalder og senere tider.
De to af mønterne er foreløbig bestemt
til Erik Menveds regeringstid (1287 – 1319),
og en mønt dateres til Christoffer d. 2. (konge
1320 – 1326 og 1329 – 1332).
Et af fundene var lidt problematisk. Det drejer
sig om et lille smykke støbt i bronze i
form af en 8-takket stjerne med en centralt
indfattet lille sølvkugle. Diameteren på stykket
er ikke meget over 2 centimeter og på
bagsiden er der spor efter nål og nåleholder
af jern, som klart viser, at genstanden i sin
tid havde været båret som smykke.
Smykket blev forevist til flere kompetente
personer, men ingen af dem erindrede at

have set tilsvarende. Der var forskellige forslag
til en datering inden for middelalder og
nyere tid.
Løsningen på dateringen dukkede imidlertid
hurtigt op. Få måneder efter, fundet var
gjort, udkom Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed
og Historie 2005, der blev udgivet
i 2009. Heri er der en artikel med titlen
”Småfibler af karolingiske og ottonske
typer i Danmark” forfattet af Maria Panum
Baastrup. I artiklen er der fremlagt 139 af
sådanne småfibler, der kan opdeles i 8 hovedtyper,
der igen kan underopdeles. En af
grupperne kaldes for fibler med central indfatning,
og blandt disse er der udskilt fund af
de 8 kendte stjerneformede fibler med central
indfatning, der er fundet i Danmark, således
at den fra Melby nu er nummer 9 af
denne slags. Stjernefiblen fra Melby er i øvrigt
den første af denne type, der kendes fra
Sjælland. De andre otte er fundet i Jylland i
Ribe og ved Limfjorden, hvor der generelt
er koncentrationer af småfibler med central
indfatning.
Småfiblerne som sådan er fundet i stort antal
på det europæiske kontinent og i Sydøstengland.
Hovedudbredelsesområdet er Rheinland-Pfalz,
Saarland, Nordrhein-Westfalen,
Hessen, Niedersachsen, Slesvig-Holsten,
det centrale Tyskland, Nordfrankrig, Storbritannien
og Sydskandinavien. Dateringen
synes at være temmelig bred fra slutningen
af 700-årene til begyndelsen af 1100-årene.
Fiblerne med central indfatning, som stjernefiblen
fra Melby, dukker formentlig op
efter 900.
Selv om undersøgelserne fik et betydeligt
mindre omfang, end arkæologerne kunne
ønske, er de dog med til at tegne et billede
af Melbys oprindelse. Ifølge stednavneforskerne
hænger endelsen by sammen med
9
Stjernefiblen fra
Melby er i øvrigt
den første af denne
type, der kendes
fra Sjælland.
verbet bo, og har altid betegnet bebyggelse.
Som stednavneled er ordet kendt fra vikingetiden
til vore dage. Det har været diskuteret,
om by altid betegner landsbyer, eller om
eller om det også kan forekomme i betydningen
enkeltgård. Navnet Melby kendes tilbage
i 1356 som Methelby og Mæthelby, hvilket
betyder den mellemste by. Hvorom alting
er, har arkæologiske undersøgelser påvist
bebyggelsesspor fra vikingetiden ved
Melby. Således er der påvist flere hustomter,
hegnsforløb, brønde, brydegrave og andre
anlægstyper umiddelbart øst for Melbygårdens
have (Nyt fra Aarby Sogn, december
2008). Det der undersøgte areal udgør
efter alt at dømme den sydlige periferi af en
bebyggelse på Krydsbjerg, der uden forudgående
arkæologisk undersøgelser i sin tid
blev gravet bort for at give plads til tankanlæg.
Da Asnæs Skovvej blev omlagt for nogle
år siden, blev der i traceets østligste del
konstateret enkelte bebyggelsesspor dateret
til vikingetid. Ud fra terrænet kan det vurderes,
at yderligere bebyggelsesspor skal søges
mod øst. I vejtraceet blev der også påvist et
længere forløb af en skelgrøft, der kan dateres
til 12- 1300-tallet, hvilket vil sige højmiddelalder
(Nyt fra Aarby Sogn, september
2007).
Bebyggelsespor fra vikingetid og middelalder
er således påvist tæt op til nord- og vestkanten
af den nuværende bebyggelse. Der er
al mulig grund til at tro, at yderligere bebyggelsesspor
fra samme tid er til stede under
dele af den nuværende landsby.

10
AARBY SOGN LOKALHISTORISK FORENING
Til sodavand og diskret snaps på Asnæs
Byens borgere har været privilegerede ved
at have nogle meget attraktive udflugtsmål
tæt på byen. Gisseløre og Møllebakken var
de nærmeste, men havde man tid, og var vejret
i godt lune kunne turen gå helt til Asnæs
eller Røsnæs. I ældre tid var Asnæs det mest
populære. Her konkurrerede to traktørsteder
i mange år om gæsternes midler.
Nærmest på Lerchenborg Nordstrand lå
”Sodavandshuset”, tidligere kaldet Skibbrohuset.
Det var først fæste, senere en lejebolig
under Lerchenborg for en af grevens ansatte
og dennes familie. Den, der var så heldig
at få huset i leje, kunne supplere lønarbejdet
på godset med indtægter ved at drive et
traktørsted i tilknytning til huset, bådebroen
og badehusene. Vi ved med sikkerhed, at der
har været traktørsted på stedet fra år 1900,
men det kan godt have været i brug lang tid
før. Lejeren blev fritaget for årlige afgifter,
så længe han arbejdede for greven. Ophørte
hans ansættelse var det ud af huset. En gan-
ske effektiv måde at fastholde god arbejdskraft
til godset.
Lejeren skulle sørge for tilsyn med badehusene,
opretholde god orden, gribe ind ved
usømmelighed og melde overtrædelser på
godskontoret. Det sidste værtspar var havemand
på godset Jørgen Christiansen og
hans kone Jensigne. De drev traktørstedet
fra 1922. Jørgen døde i 1945, hvorefter Jensigne
drev det videre sammen med sin svigerdatter
indtil 1954.
Navnet ”Sodavandshuset”s oprindelse er
usikker. Måske stammer det fra Skibbroens
nedlæggelse, og man derfor måtte have et
nyt navn. Skibbroen blev opført på initiativ
af turistforeningen i 1926 for at give både
mere bekvem adgang til stedet. Men navnet
kan også være folkets røst, der understregede
det alkoholdfrie. Det var strengt forbudt
at sælge alkoholiske drikke. Dog blev der
set igennem fingrene med, at fok diskret listede
en medbragt papirindpakket lille snapseflaske
ind til afkøling mellem ispindene.

NYT FRA AARBY SKOLE
Lige inden efterårsferien havde vi fint besøg
på Årby Skole. Det politiske udvalg: ”Børn
og Unge” har den flotte ambition at de vil
rundt og besøge alle de institutioner, der hører
til i deres politiske område.
Politik er et spørgsmål om holdninger, og
holdninger kan nemt bringe uenighederne og
det høje blodtryk frem – men her vil jeg gerne
give min uforbeholdne ros til de engagerede
lokalpolitikere, der gerne vil besøge den
virkelighed, som de varetager styringen af.
Naturligvis er det ikke lange besøg – det varede
en time på Årby Skole – men vi nåede
båre rundt på skolen, udvalget var med
til morgensang, og vi fik beset den fine nye
afdeling, hvor vores sprogklasser hører til.
Hele tiden med interesseret dialog og gode
spørgsmål. Dejligt.
Stadig i det politiske, men dog endnu tættere
på skolen – den nye skolebestyrelse trådte
til her i august. Vi har lige afviklet et kursus
for de nye bestyrelsesmedlemmer, for at
trække ”skal” og ”kan” opgaverne op. Der er
en del rammer at forholde sig til – men hvis
man tager en tur op i helikopteren, og ser
det hele fra oven – så er det jo også engagerede
mennesker med en holdning, der gerne
vil bruge tid og kræfter på at hjælpe til med
skolens opgave.
Vi havde besøg fra et andet engageret menneske,
her i efteråret. Han kom med et bundt
børster, nogle små el-motorer og diverse
småting. Med dette lykkedes det at få børnene
til at bygge små rengøringsrobotter, der
summede rundt og fejede. Børnene var begejstrede,
og det seneste input var, at nogle
af eleverne ville opfinde en robot til at rense
11
tavlen. Når det lykkes vil de sætte produktionen
i gang – det var jo lige den holdning
og indstilling, som hele den naturfaglige indsats
her i kommunen gerne skulle fremme.
Det bliver spændende at se udviklingen i den
kommende tid.
Vores nybyggeri til sprogklasserne mangler
lige et par detaljer. Vi skal have et te-køkken
sat op og et såkaldt ”smartboard”, hvilket
er en slags mellemting mellem en tavle
og en computerskærm. Det er dejligt og
spændende, og den slags detaljer giver endnu
flere muligheder i undervisningen. Forhåbentligt
er det hele klar inden udgangen af
2010. Så er der igen grund til at komme med
den åbne invitation – kom gerne forbi og se
hvordan det ser ud nu.
Undertiden møder jeg gæster, der har boet
nær skolen i mange år, uden nogensinde at
komme ind på besøg. Det ER jo skolen i nærområdet,
hvor både skolegang, fritidstilbud
og aftenundervisning afløser hinanden – og
det er da spændende at følge med i.
Venlig hilsen
Søren Kæstel
skoleleder

12
AARBY FORSAMLINGSHUS
Så kom vi til november og vi har stillet vores
ure tilbage til vintertid. Alting bliver mørkt
igen og vi er godt på vej imod i mine øjne,
årets hyggeligste tid, nemlig julen.
Vi (bestyrelsen og jeg) er i gang med at planlægge
årets sidste fællesspisning som finder
sted den 17. november. Vores gæster kommer
heldigvis stadig og hygger sammen med
os og selvom vi har travlt med at sørge for at
fylde fadene op, er det altid med sådan en god
fornemmelse i maven når I alle er gået igen,
for vi kan jo mærke, at I sætter pris på det vi
gør og så gør vi det gerne om og om igen.
Husk at den næste fællesspisning finder sted
onsdag den 26. januar 2011. Husk at sætte
kryds i kalenderen.
Den 17. november hænger vi igen listerne
op hvor man kan skrive sig på til næste
gang. Vores erfaring er, at det er den nemmeste
måde at tilmelde sig. Men husk det er
bindende tilmelding!
På lørdag skal vi igen have arbejdslørdag.
Denne gang er det min mand og jeg som
står for arrangementet og vi er glade, for der
kommer 20 ”arbejdsheste” og hjælper både
ude og inde ,så vi lige får givet forsamlingshuset
”en ordentlig omgang knofedt”, så det
fremstår pænt og rent, for det kan vi nemlig
bedst li’ når I kommer og besøger os.
Den 4. december skal vi have julefrokost og
jeg er stolt, når jeg kan fortælle, at alle billetter
bare er revet væk. Allerede i efterårsferien
var samtlige 130 billetter solgt. Vi nåede
ikke engang at sætte en annonce i avisen og
det eneste som jeg er lidt ked af er, at nogle
af dem, der kommer hos os hvert år ikke
engang nåede at få en indbydelse fra os, før
alle billetter bare var væk. Men hvor er det
dog sjovt at have med at gøre det her. Vi glæder
os til at se jer lørdag den 4. december i
det julepyntede forsamlingshus. Glade gæster
kan vi jo aldrig få nok af.
Som jeg tror mange af jer er klar over, spiller
vi jo banko hver torsdag klokken 18.45.
I øjeblikket kommer der ca. 130-140 gæster
hver gang og det er en stor fornøjelse at se.
Vi nyder og sætter stor pris på, at I kommer
og spiller banko og så tjener vi nogle gode
penge tillige med. Pengene har vi brug for
til at foretage forbedringer i forsamlingshuset.
Og forbedringer er der lidt af hele tiden.
I skrivende stund kan jeg fortælle, at der er
bestilt 6 nye vinduer til den store sal, maleren
er bestilt til at komme og male og vi har
også bestilt nye gardiner til den store sal. Så
om ikke så længe bliver det bare en flot stor
sal vi får. Vi håber jo, at udover den kommer
til at fremstå rigtigt flot, at der er nogle som
siger ”vi skal holde vores næste fest i Årby
forsamlingshus, for der er godt nok blevet
flot”. Så har vi opnået det vi ville.
Fortsættes side 17

BØRNE- OG UNGDOMSKORET
Netop nu i skrivende stund går vi spændte
rundt og venter. Børne- og Ungdomskoret
er inviteret til Folkekirkens Ungdomskors
korstævne i Nørrevangs kirken i Slagelse
lørdag d. 30 oktober. Vi har brugt hele september
og oktober måned til at øve os. Til
gruppen fra 5. klasse og opefter, som vi tilhører,
er valgt satser fra Benjamin Brittens:
A Ceremoni of Carols samt Agnus Dei satsen
fra Benjamin Brittens: Missa Brevis in
D. Det er nogle meget spændende kompositioner
med nye og uvante klange, og dermed
også en kæmpe udfordring for koret. Vi
syntes, det er rigtig svært, i hvert fald sværere
end noget vi tidligere har beskæftiget
os med, og vi har slet ikke haft tid nok til at
gennem gå det store materiale. Men det er
noget, der rykker. Der er ingen tvivl om, at
det vil udvikle koret og udfordre stemmerne
til det yderste. Det bliver rigtig spændende
at høre satserne sunget sammen med mange
andre kor og fornemme suset af den store
korklang fra de mange stemmer. 150 deltagere
fra hele stiftet har meldt sig til stævnet.
Det vil helt sikkert blive meget nemmere
at synge satserne sammen med mange andre
sangere, og det vil blive meget lærerigt.
A Ceremoni of Carols skrev Benjamin Britten
I 1942, og sangcyklusen blev opført første
gang I 1943. Der er tale om lovsange, der
for en stor del meget apropos handler om julen
og det lille Jesusbarn. Stævneledelsen er
lagt i de allerbedste hænder hos Ole Faurschou,
som er uddannet dirigent fra Det Kgl.
Danske Musikkonservatorium hos professor
Dan-Olof Stenlund, og derudover har
han i en årrække været dirigent for FUKs
13
Nyt fra Aarby Kirkes Korskole og Børne- og
Ungdomskor
landskor. Hele stævnet afsluttes med koncert
i Nørrevangskirken, og alle interesserede
er meget velkomne til at komme og
høre med.
Nu nærmer julen sig stærkt, og vi skal i gang
med forberedelserne hertil. Første søndag
i advent tænder vi adventskransen, og her
medvirker både Korskolen og Børne- og
Ungdomskoret. Næste opgave bliver Lucia
gudtjenesten, hvor Korskolen kommer
stærkt ind i billedet. Her skal vi øve Lucia
sangen, som vi skal kunne udenad, og vi skal
igang med at synge nogle af de mange dejlige
julesalmer og sange, som vi skal bruge
i juletiden.
I det nye år venter nye opgaver. Koret deltager
især ved de kirkelige højtider, og forude
venter Hellig tre Konger, Kyndelmisse,
Fastelavn, Maria bebudelse, og Palmesøndag,
inden vi når frem til den store påskefest.
Allerførst koncentrerer vi os om Lucia festen,
og vi kan altid bruge nogle flere søde
og sangglade Luciabrude. Hvis du kan lide
at synge, så kom og vær med. Korskolen og
Luciakoret øver hver onsdag i Sognegåden
fra kl. 15-16 og Børne- og Ungdomskoret
fra kl. 16-18. Hvis du vil vide mere, er du
velkommen til at henvende dig til korleder
Edith Køhl Hansen på tlf. 59513351 eller
mobil 40112587.
Mange venlige hilsener
Edith Køhl Hansen

14
KIRKELIGE ARRANGEMENTER
Filmklub
Vi har hen over efteråret haft det rigtig hyggeligt
i filmklubben. Sammen har vi set to store
dramaer og et eventyr. Alle filmene har på hver
sin måde haft stærke og farverige kvinder som
centralt omdrejningspunkt. Vi har nydt hinandens
selskab og sammen oplevet det, som gode
film kan gøre ved en, nemlig røre en helt inde i
hjertekulen og trække en ud på kanten af sædet.
Vi fortsætter den populære model, med i fællesskab
at vælge filmene og forslag er altid velkomne
enten til Karsten, vores kirkesanger, eller
Helga, vores præst, som er to af hovedkræfterne
bag projektet.
Vi håber her i det nye år på at endnu flere vil
finde vej forbi vores filmklub som er åben for
alle, kom og vær med til hyggelige vinteraftner
i godt selskab. Der vil som altid være kaffe, te
og kage til den søde tand.
I denne omgang håber vi at se alle som har
lyst:
Torsdag den 27. januar kl. 19.00
Torsdag den 24. februar kl. 19.00
Torsdag den 24. marts kl. 19.00
På forhånd ”vel mødt!”, og vi glæder os til at
se jer til en hyggelig aften.
De bedste hilsner
Karsten Jørgensen &
Helga Jensen
Lucia og de 9 læsninger:
Søndag den 12. december
kl. 15.00,
3. søndag i advent,
står i Sancta Lucias
og de ni læsningers
tegn.
Kirkens børne- og
ungdomskor går, og
synger Lucia og vi skal
høre de ni læsninger,
fra bibelen, fra skabelsen,
henover syndefaldet,
profetierne om Jesus,
over Jesu fødsel, liv,
død og opstandelse, og
her ind i mellem salmesang og
korindslag.
Bagefter gudstjenesten vil menighedsrådet og
kirken gerne invitere på hygge, glögg og æbleskiver
i sognegården. Her kan vi få en sludder
over kopperne og rose pigerne for deres
skønsang.

KIRKELIGE ARRANGEMENTER
Gudstjenester juleaftensdag:
Familiegudstjeneste kl. 13.00 og
julegudstjeneste kl. 15.30:
Kl. 13.00 den 24. december holder vi julegudstjeneste
for alle aldre. Her ønsker vi hinanden
glædelig jul og jeg vil gøre mig ekstra umage
for at få det glædelige budskab fortalt
netop i børnehøjde. Så alle kan være med
og forhåbentlig ingen keder sig. Gudstjenesten
er for alle, men har børn og barnlige
sjæle som sin primære målgruppe.
Kom og vær med til en julegudstjeneste med
barnets øre i centrum.
Kl. 15.30 holder vi en klassisk julegudstjeneste
med fantastiske salmer og det
glade budskab i centrum, gudstjenesten
er igen for alle og målgruppen er
helt åben.
Stor fællesgudstjeneste 2. juledag
– i Raklev kirke d. 26. december kl. 10.30
Årby kirke er igen med i samarbejdet mellem Raklev-, Nyvang-,
Vor Frue- og Årby kirke om en stor festlig fællesgudstjeneste,
der i år foregår i Raklev kirke. Her skal vi åbne de glemte
låger i julekalenderen og høre hvad julen har at byde på efter
det lille jesusbarn kom til verden julenat.
Det bliver spændende historier og dejlig musik i gode omgivelser.
Så kom og vær med til en spændende og lidt anderledes
gudstjeneste 2. juledag i Raklev.
15
Vi glæder os til at slå dørene op, og byde alle
som kommer forbi hjertelig velkommen og glædelig
jul.

16
Cd’en kan købes
til koncerten
TROMPET OG ORGELKONCERT
Aarby Kirke indbyder den 23. januar 2011 KL. 15.00 til nytårskoncert med trompetist
Dorthe Zielke og organist Søren Johannsen.
”Repertoiret er rent guf...” www.dr.dk
“...smaddermusikalsk og sjovt” Jyllandsposten
”Erfaringen siger tydeligt, at en koncert med
Dorthe Zielke og Søren Johannsen trækker
det største antal tilhører i rækken af sommer-
Musik af Bach, Bellini, Mascagni, Grieg og
Fabricius-Bjerre
I kirkemusikken er besætningen trompet og orgel
velkendt. Det samme gælder repertoiret på
denne nytårskoncert. Med de to kunstnere bliver
det en oplevelsesrig koncert, der kommer til
at indeholde kendte toner fra operaens verden
og med andre overraskende momenter.
Berejst musiker
Trompetist Dorthe Zielke har siden sin afslutning
på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
i 2000 spillet i diverse orkestre, herunder
bl.a. Det Kgl. Kapel, DR Symfoniorkestret,
landsdelsorkestrene, Radiosymfoniorkestret i
Berlin og Frankfurt. Dorthe Zielke er solotrompetist
i Europa Philharmonie, som er et turnerende
symfoniorkester. Hun rejser ligeledes
med det berømte Mahler Chamber Orchestra.
Guiness Record
Søren Johannsen startede sin musikalske lø-
Foto: Thomas Rønn og Huset Mydtskov
koncerter. Blidhed og styrke går hånd i hånd
i trompetistens udtryksmiddel. Her bliver det
også bevist, hvilken udmærket akkompagnatør
Søren Johannsen er. Duoen finder hinanden i
et præcist, boblende nærvær, og at de har det
godt med hinanden, er indlysende hørligt.”
Bornholms Tidende.

KIRKELIGE ARRANGEMENTER
Helligtrekongersaften
onsdag d. 5. januar kl. 19.00.
- Stemningsfuld aftengudstjeneste
Helligtrekongersaften markerede engang julens
afslutning. Aftenen handler naturligvis om
de tre vise mænd, der engang drog ud fra Øst
på kamelryg med de fineste gaver til den nyfødte
konge i Betlehem.
Vi skal med på en mental stjernevandring og
nyde musikken fra kirkens børne- og ungdomskor.
Dejlige toner og den gode historie
vil fylde rummet og jeg håber alle som kommer,
vil tage hjem med en rar oplevelse til at
lune de kolde vinteraftner med.
Varme hilsner
Helga Jensen, sognepræst i Årby.
Fortsat fra side 12
En stor glæde for bestyrelsen og jeg er også,
at Kalundborg Pensionistforening næste år
den 1. april skal til at bruge forsamlingshuset
flere gange hver uge i dagtimerne. Så
skal der danses og hygges og spilles kort i
lange baner.
Hidtil har pensionistforeningen haft til huse
på Svanevej men fra 1. april er det Årby forsamlingshus
som skal bruges. Vi har haft en
god dialog med bestyrelsen fra pensionistforeningen
og det er en stor glæde både for
dem men også for os, at vi sammen fandt en
god løsning. Vi byder i hvert fald Kalundborg
Pensionistforening hjertelig velkommen
hos os.
17
Jeg vil med de ord benytte mig af at takke
min bestyrelse for stort engagement, men
også alle jer som hjælper os med frivillig arbejdskraft.
Nogle kommer med maskiner og
materialer til os uden at få en krone for det.
Jeg synes altså det er flot og stort af jer!
Et meget velment og stort TAK til jer alle.
Glædelig jul og et lykkebringende nytår ønsker
jeg til alle i Årby sogn, og på gensyn i
forsamlingshuset.

18
KIRKELIGE ARRANGEMENTER
Kyndelmisse
Kyndelmisse onsdag d. 2. februar kl. 19.00:
Lysets messe - en gammel tradition.
Kyndelmisse markerer to ting:
Simeons lovsang af det lille Jesusbarn
i templet:
For mine øjne har set din frelse,
som du har beredt for alle folk:
Et lys til åbenbaring for hedninger
og en herlighed for dit folk Israel.
Og at halvdelen af vinteren ifølge traditionen
er gået, og sollyset mere og mere
vinder indpas i landskabet.
Vi skal fejre lyset og varmen midt i kulden
og vintermørket.
Konfirmanderne vil medvirke aktivt i planlægning,
udvikling og tage del i selve gudstjenesten.
Så velkommen til en smuk aften i lysets
tegn.
Julehilsen fra jeres
Sognepræst
I ønskes alle en rigtig glædelig jul
og et lykkebringende nytår.
Husk at nyde denne magiske tid og
alle de dejlige arrangementer vi lægger
op til i den næste periode.
På gensyn i kirken.
De varmeste julehilsner fra
Helga Jensen, jeres sognepræst.
Varme hilsner
Helga Jensen, sognepræst i Årby.

KIRKELIGE HANDLINGER siden sidst
Døbte:
12. september Nikolaj Koed Martinsen
26. september Freja Annika Hansen
17. oktober Thue Frøkiær Eriksen
31. oktober Trine Kolind Lund Andersen
31. oktober Lucas Kolind Lund Andersen
6. november Lina da Silva Nedersee
14. november Laura Tinghøj Larsen
28. november Sinus August Snedker Johansen
Vielser:
13. november Heidi Solveig Møller og
Steen Greve Engsvang
MEDDELELSER
KOMMENDE
MENIGHEDSRÅDSMØDER
I dette blads gyldighedsperiode (1. september
til 30. november) holder menighedsrådet
møde på følgende datoer: den 14. september,
den 12. oktober og den 16. november.
Møderne er åbne for sognets beboere, de afholdes
i sognegården, og starter kl. 19.00.
KIRKEN ER ÅBEN
Husk at kirken står åben for besøgende i
dagtimerne, på alle hverdage fra kl. 9.00 til
17.00. Brug gerne kirken som et fristed fra
hverdagens jag. Her kan man lade sindet op,
af rummets ophøjede ro.
KIRKEBIL
Vi er i Årby kirke indgået i et samarbejde
med Flextrafik, så alle der har lyst til at komme
i kirke, men er forhindrede på grund af
dårlige ben eller andet får muligheden.
Derfor hvis du har lyst til at komme i kirke,
19
men ikke ved hvordan du skal komme frem,
så ring til Flextrafik på telefon 70262727.
LØRDaGSDÅB
Det er muligt for fremtiden at vælge dåb om
lørdagen på bestemte datoer. Det drejer sig i
perioden december-marts om
lørdag d. 5. marts.
Vi har i kirken valgt datoen, så dåbsforældre
har mulighed for at vælge en lørdagsdåb.
Datoerne vil være at finde i kirkebladet og på
hjemmesiden www.aarbykirke.dk

GUDSTJENESTER
DECEMBER:
5. december kl. 10.00 ved HTJ
12. december kl. 15.00
med Lucia og 9 læsninger ved HTJ
19. december kl. 9.00 ved EWA
24. december kl. 13.00
Familiejulegudstjeneste ved HTJ
24. december kl. 15.30
Julegudstjeneste ved HTJ
25. december kl. 10.00
1. juledag ved HTJ
26. december kl. 10.30
2. juledag fejres i Raklev Kirke ved
en stor fællesgudstjeneste
JANUAR:
1. januar kl. 16.00 Nytårsgudstjeneste
5. januar kl. 19.00 Helligtrekongersaften
ADRESSELISTE:
Sognepræst: Helga Tidemann Jensen.
Tlf. 59 50 41 05.
Træffes bedst mellem kl. 11.30-13.00.
Mandag: fridag.
Graver: Lis Hansen.
Træffes på tlf. 59 50 42 83.
Mandag: fridag.
Kirkeværge: Klaus Falk-Sørensen,
Asnæs Skovvej 15, Tlf. 59 50 04 93
16. januar kl. 10.30 ved HTJ
23. januar kl. 10.00 ved HTJ
30. januar kl. 9.00 ved EWA
FEBRUAR:
2. februar kl. 19.00 ved HTJ Kyndelmisse
13. februar kl. 10.00 ved HTJ
20. februar kl. 9.00 ved EWA
27. februar kl. 10.00 ved HTJ
MARTS:
6. marts kl. 10.00 ved HTJ
13. marts kl. 10.30 ved HTJ
20. marts kl. 10.00 ved HTJ
27. marts kl. 9.00 ved EWA
Signaturforklaring for sognepræsterne:
HTJ ≈ Helga Tidemann Jensen, EWA ≈ Ernest Walter Andersen, LALCJ ≈ Leif Aage la cour Jensen
Formand for menighedsrådet:
Kirsten Thurø Johansen
Bastrupvej 36. Tlf. 59 50 43 03
REDAKTION OG
ILLUSTRATIONER:
Benthe Olesen, sekretær i menighedsrådet,
tlf: 59504708 og Helga Tidemann Jensen,
sognepræst, tlf: 59504105
Husk Aarby Sogns hjemmeside www.aarbykirke.dk