FHM 4724 - Moesgård Museum

FHM 4724 Bondehaven - Skødstrup.
Matr. nr. 7a, Skødstrup by, Skødstrup
KUAS jour. nr. 2122-1400
Bygherrerrapport
Prøvegravning af et 10,5 ha stort areal i forbindelse med Århus Kommunes Lp751.
Fig. 1 Lokalitetens beliggenhed i Skødstrup.
Resumé: Prøvegravning forud for byggemodning. Der
blev fundet 21 kogegruber fra yngre bronzealder (900-
500 f. Kr) på østlige kant af bakken. En formodet gravhøj
fra bronzealderen kunne ikke verificeres. Prøvegravningen
giver ikke anledning til yderligere undersøgelser
på arealet.
Moesgård Museum

FHM 4724 Bondehaven - Skødstrup
Indhold
Bygherrerrapport
Indledning. ......................................................................................................2
Landskab og fortidsminder. ............................................................................2
Undersøgelsens metode og forløb...................................................................3
Kulturhistorisk redegørelse for udgravningens resultater...............................4
Undersøgelsens perspektiver og konklusion...................................................5
Bilag 1
Oversigtsplan 1:1500
Arkivalske oplysninger: FHM jour.nr. 4724. Stednavn: Bondehaven - Skødstrup
Skødstrup Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt.
(nu Århus Amt)
Stednr. 15.04.06.

FHM4724 Bondehaven - Skødstrup
Indledning.
På anmodning fra Århus Kommune har Moesgård Museum
gennemført en prøvegravning på matrikel 7a, Skødstrup By, Skødstrup
(ca. 10,5 ha) (se fig.1 på forsiden). Matriklen er omfattet af Århus
Kommunes lokalplan nr. 751. Prøvegravningen blev foretaget i
perioden d. 21/12 2005 til 16/1 2006 af undertegnede.
Der er ikke registreret fund på det aktuelle areal i museets arkiver men
ved en usystematisk vandring på området på arealet blev der iagttaget
flere arkæologiske fund. Studierne af kort fra området, bl.a. det
oprindelige Originale 1 kort fra omkring 1800 viser at der har været et
vådområde i den nordlige del af området. Dette har erfaringsmæssigt
trukket forhistorisk bebyggelse til sig. De relative høje bonitetstal i
området er med til at underbygge denne formodning. Centralt på den
nordlige del af området har der ligget en fattiggård. I baghaven har der
været en vandtank der synes at have været gravet ind i en gravhøj fra
bronzealderen, dvs. ca. 1300 f. Kr. At der formodentlig var tale om en
gravhøj underbyggedes af at der på det Originale 1 kort kunne ses en
høj der kaldes Kierlinghøj på det pågældende sted (se bilag 1).
Formålet med prøvegravningen var således at afklarer hvorvidt der var
forhistoriske bosættelsesspor i det pågældende område, sådan som
både fund og de topografiske forhold antydede, samt at få afklaret om
den omtalte høj i fattiggårdens baghave var resterne af en gravhøj.
Udgifterne til undersøgelsen påhviler ifølge Museumsloven § 26 stk. 2
bygherre, i dette tilfælde Århus Kommune, da arealet overstiger 5000
m 2 . Undersøgelsen havde pga. tidspres ikke egentlig budget men
kommunen havde accepteret et rammebeløb på prøvegravningen
maksimalt måtte koste 20.000 kr. pr. ha. Al korrespondance er
foretaget mellem overinspektør Niels H. Andersen, Moesgård
Museum og ingeniør Helge Haubo fra Århus Kommune, Magistratens
2. afd. Byggemodningsafdelingen. Original dokumentation opbevares
på Moesgård Museum.
Landskab og fortidsminder.
Landskabet omkring Skødstrup består af bakket morænelandskab, der
gradvist falder ned mod Århus bugt mod øst. Imellem bakkerne, og
ganske ofte også på toppen af bakkerne, findes der mange fugtige
lavninger og moser. Oven på bakkeplateauerne findes ofte markante
små knolde af moræneler. Selvom moderne landbrug i nogen grad har
udjævnet landskabet kan man stadig fornemme at området har et
relativt uroligt landskabsrelief. Selve undersøgelsesområdet, der de
højeste steder når ca. 71 m over havet mens de laveste dele går ned til
51 m.o.h., er også præget af fugtige lavninger. Umiddelbart nord for
området ligger der et vandhul og langs med dets nordlige grænse løber
der en bæk. Det meste er dog lagt i rør og er således ikke synligt i dag.
Nordøst for undersøgelsesområdet er der i Sognebeskrivelsen
registreret en gruppe på mindst 6 gravhøje der var overpløjede ved
Nationalmuseets berejsning i 1894 (se fig. 2), ligesom der er
registreret fund der kan dateres til ældre jernalder (500 f. Kr. – 200 e.
Kr.) nord for området. Syd for området er der også registreret et par
2

FHM4724 Bondehaven - Skødstrup
overpløjede gravhøj, mens der mod sydøst og øst er registreret både
bopladsfund og offerfund fra ældre jernalder.
Fig. 2 Undersøgelsesområdet med søgegrøfterne og den formodede bronzealderhøj Kierlinghøj
(rød stjerne, samt de nærmeste fundlokaliteter (rød cirkel = gravhøje; blå firkant = jernalder
bopladsfund og grøn trekant = jernalder krigsbytteofring) (Baggrundskort: Høje Målebordskort:
kortblad H16; tegnet 1875/76).
Undersøgelsens metode og forløb.
Prøvegravningen foregik ved at det øverste muldlag blev gravet af
med en gravemaskine (Åkerman EC200) i 3 m brede grøfter mens
undertegnede arkæolog fulgte maskinen og rensede op med håndskovl
og markerede fyldskifter. Grøfterne anlægges med en indbyrdes
afstand på 20 m med mulighed for at udvide omkring arkæologisk
interessante anlægsspor eller supplere med kortere grøfter i mellem de
grøfter der allerede er trukket. Generelt havde grøfterne en NV-SØ
orientering men på fattiggårdens grund blev der anlagt en mindre grøft
med orientering N-S. Anlægsspor og andre fyldskifter blev
efterfølgende målt ind med GPS således at alt plantegningsmaterialet
foreligger som MapInfo-filer. Et par gruber blev delvist udgravet med
håndskovl og graveske for at finde daterende materiale.
I den formodede gravhøj blev hullet efter vandtanken forsigtigt
renset op med gravemaskine og dele af jordprofilet blev renset af med
graveske. Endvidere blev der gravet et NØ-SV orienteret snit igennem
”højen” i den sydlige del for at se om der kunne ses højfyld i
tværsnittet. Da der ikke kunne iagttages rester af højfyld blev
profilerne kun fotodokumenteret og der blev lavet en skitse.
Vejret havde stor indflydelse på undersøgelsens forløb da sne og
frost i perioder gjorde det vanskeligt, ja umuligt at registrere de
arkæologiske spor i søgegrøfterne (se fig. 3).
3

FHM4724 Bondehaven - Skødstrup
Fig. 3 Der fortsættes på en søgegrøft efter en nat med sne og frost.
Kulturhistorisk redegørelse for udgravningens resultater.
Ved prøvegravningen blev der fundet 21 kogestengruber, et område
med ildskørnede sten og keramik, samt et par naturlige sænkninger med
nogle få potteskår og afslag der nærmest må karakteriseres som løsfund.
De ældste fund stammer fra en lille sænkning vest for fattiggården hvori
der blev fundet et par små skår og et par afslag. Potteskårenes gods var
magret med groft granit og kvarts. De skal dateres til slutningen af
bondestenalderen eller ældre bronzealder.
Øst for fattiggården blev der fundet adskillige kogegruber på kanten af
bakken. Kogegruber er en almindeligt forekommende anlægstype fra
Danmarks oldtid og har mange betegnelser (kogestensgrube, sydegrube,
stegegruber og jordovne m.m.). Der er tale om gruber med sodfarvet jord
og ildskørnede sten, som oftest sættes i forbindelse med tilberedning af
mad. De findes både som enkeltliggende gruber, i huse og på bopladser.
Endelig findes de også som felter med mange kogestensgruber (op til
flere hundreder) enten på række eller i klynger. På lokaliteten er der
fundet 21 gruber som er klassificeret som kogestensgruber, hvoraf nogle
endda bestod af flere kogestensgruber oven i hinanden. Der synes altså at
være en lokalitet af sidstnævnte type der her er tale om. Et stykke fra
disse gruber var der en lavning fyldt med ildskørnede sten, trækul og
potteskår. De ildskørnede sten i lavningen indikerer en tidsmæssig
sammenhæng med kogegruberne. Da potteskårene kan dateres til yngre
bronzealder (900-500 f. Kr.) skal kogestengruberne formodentlig også
dateres til denne periode. Klynger af kogegruber der er anlagt på
markante eksponerede bakker eller plateauer, ofte orientere mod havet,
søer eller lignende, er da også et kendt fænomen fra denne periode
4

FHM4724 Bondehaven - Skødstrup
Fig. 4 Snit gennem ”højen” set fra nord.
Formodningen om at den gamle vandtank i Fattiggårdens baghave
skulle være gravet ned i en gravhøj kunne ikke bekræftes ved
prøvegravningen. Vandtanken synes at være gravet ned i en naturlig
forhøjning af moræneler. Det opgravede ler er så efterfølgende blevet
kastet op ad tanken ovenpå den oprindelige muldflade. Det var tydeligt at
der har været en markant naturlig knold på stedet. Det er nok den som
måske har været opfattet som en gravhøj. Det kan selvfølgelig ikke
udelukkes at der også har været en gravhøj oven på den naturlige knold,
som så blev fjernet fuldstændig i forbindelse med anlæggelsen af
vandtanken.
Undersøgelsens perspektiver og konklusion.
Ved prøvegravningen blev der fundet 21 kogegruber, samt et kulturlag
med ildskørnede sten og potteskår. Potteskårene kan dateres til yngre
bronzealder (900-500 f. Kr.). Da der ved undersøgelsen hverken
fremkom andet fundmateriale end de føromtalte potteskår, eller andre
anlægsspor end gruberne, giver undersøgelsen således ikke anledning
til yderligere arkæologiske udgravninger på det prøvegravede areal.
Skulle der på den resterende del af arealet dukke enestående
forhistorisk materiale op, f.eks. en grav, der kan ligge helt isoleret fra
det øvrige fundmateriale, skal museet underrettes, og museet vil straks
vurdere dette. En evt. udgravning skal være afsluttet indenfor 2 uger
efter anmeldelse. De direkte udgifter til museets udgravninger er uden
udgift for bygherre/grundejer.
Yderligere oplysninger om de arkæologiske forhold samt anmeldelse
af fund skal ske til Moesgård Museum, Moesgård, 8270 Højbjerg (tlf.
89 42 11 00).
Poul Nissen, Arkæolog Cand.phil.
27/12 2006 Moesgård Museum
5

Højen set fra syd.
Bilag 1
Udsnit af O1 kort med højsignatur og
navnet Kierling høj.
Afrenset jordprofil fra indersiden af højen.
Man kan se at undergrundsmateriale er smidt
ovenpå den oprindelige muldflade.

Dræn
ikke indmålt område
Anlæg, fyldskifte mm
Fugtig/Våd jordbundslag
Søgegrøft
FHM4724 Bondehaven - Skødstrup. Oversigtsplan 1:1500. P. Nissen, Moesgård Museum.
Undersøgelsesområde
Område med kogegruber.
0 50 100
meter