NR. 04/12 Hent det her - Kort og Landmålingsteknikernes Forening

More documents

Recommendations

Info

Det første kort i Mercators Europa-atlas, der er udarbejdet i de tidlige 1570’erne ved Mercator selv ud fra forskellige forlæg, deres egen og andres. Det tilhørte i 1700-tallet klosteret Mariawald i Tyskland, hvis samlinger blev spredt i slutningen af 1700’erne. Det blev fundet i 1967 i den belgiske boghandel og blev erhvervet i 1997 af British Library, der har digitaliseret det. Dette blad er en del af verdenskortet i 1569 og er i Mercators projektion. der var baseret på målinger, af dårlig kvalitet, hvilket gør det til en næsten umulig opgave for en kartograf at afgøre, hvilke data var korrekte. Mercator forstod, at en fejlkilde var, at de søfarende, der sejlede langs en kompaskurs, antog de sejlede i en lige linje. Mercator indså, at de faktisk fulgte en kurve (kompaslinje) på kloden. 1541 fremstillede han lagde en globus, der var den første med kompaslinjer. Mercator rejste meget for at indsamle data og information til sine kort, og det kombineret med hans protestantiske sympatier førte til, at han i 1544 blev anklaget for kætteri. Han blev holdt i syv måneder i fængsel på Rupelmonde slot, og risikerede at blive brændt levende, hvilket hændte for andre der var arresteret samtidig. Han blev løsladt i september 1544 og vendte tilbage til sin familie i Louvain. Fængselstiden påvirkede deres vanskelige økonomiske situation. Næsten alle deres penge var nu brugt; men han var i stand til at genoptage sin produktion af videnskabelige instrumenter og levere til kunderne samme efterår. Lidt senere modtog han et stort instrumentordre fra kejseren, og siden endnu en, da den første var blevet 12 ødelagt i krigen. I 1548 blev han opsøgt af den engelske astronom John Dee. Det inspirerede ham til i 1551 at lave en himmelglobe, baseret på stjernernes positionerne af 1550, korrigeret efter Kopernikus model af universet. Nye konstellationer var blevet tilføjet og klodens segmenter fulgte ækvatoriale koordinater, ikke ekliptika, der tidligere havde været tilfældet. Fra det religiøst usikre Louvain, flyttede han i 1552 til det mere tolerante Duisburg ved Rhinen, der blev hans næste hjemby, hvor et nyt universitet ville blive etableret. Det kom aldrig i gang, men i stedet udviklede han omfattende geografiske og kartografiske aktiviteter, der varede indtil hans død 1594. Han underviste i matematik ved byens gymnasium, blev i 1556 udnævnt til “kosmograf” af Hertugen af Kleve og skabte et kartografisk institut, rigt forsynet med bøger, som gjorde det muligt for ham at udarbejde, en for deres tid, overraskende nøjagtige kort. To grunde til kortenes kvalitet var Mercators videnskabelige tilgang og hans kritiske gennemgang af kilderne. Kortene blev tegnet, graveret og trykt af ham selv. Et af de mest berømte af disse kort er et overdådigt illustrerede kort over Europa (1554), der har størrelse 120 x 147 cm på 15 ark. Det er en hjerteformet projektion, som er udviklet af østrigeren Johannes Stabius omkring 1500, eller mærmere en konisk projektion, men med buede meridianer. Kortet gjorde at Mercator styrkede sit ry som en dygtig kartograf, og også sikrede hans økonomiske situation. Han købte i 1558 et større hus på Oberstrasse, den fineste gade i Duisburg. Atlas Navnet Atlas, som titel på et kort samling, blev opfundet af Mercator “for at efterligne Atlas, konge af Mauretanien, dygtige astronom, den første til at blive udforsket Himmelkuglen”. Disse ord fra hans forord til Atlas er en videredigtning fra den græske mytologi, hvor Atlas var en oprørsk titan der som straf måtte bære himmelvælvet. Mercators Atlas var ikke det første atlas. Fra 1477 publiceredes flere udgaver af “Ptolemæus-atlaset”, dvs Ptolemæus‘ Geografi illustreret med 27 kort udarbejdet på grundlag af hans tekst, som er bevaret i håndskrif- Tårnet i Rupelmonde. Slottet blev bygget i 1100-tallet, havde 17 tårne og tog told af skibene på floden Schelde. Det blev ødelagt i krig i 1678. Den grå del er hvad der er tilbage af borgen, hvor Mercator blev fængslet i syv måneder i 1544, mistænkt for kætteri. Det blev tilbygget med rød kalksten i 1800-tallet og blev brugt som en jagtpavillon, nu museum. Foto Goran Bäärnhielm April 2012 MÅLEBLADET NR4-2012
ter siden 1200-tallet. Den blev suppleret med hånden med et stigende antal “moderne” kort over forskellige lande. Den første moderne atlas, uden nogen form for forbindelse til Ptolemæus var Theatrum Orbis Terrarum “World Theatre” udgivet i 1570 af Mercator ven Abraham Ortelius. Mercator eget atlasprojektet begyndte i 1578 med en moderne udgave af den nu rent “historisk” Ptolemæus-Atlas. Et bind med kort over Frankrig, Tyskland og Holland blev etableret i 1585, et af Italien, Balkan og Grækenland i 1589. Gerard Mercator forlod aldrig Duisburg og døde der som en respekteret og velhavende borger. Den 5. maj 1590, fik han et slagtilfælde, der lammede hans venstre side. Rekonvalecensen var langsom, men desværre blev synet værre og værre. En andet slagtilfælde i 1592 påvirkede talen, og et tredje slagtilfælde i 1594 var for meget for den dengang 82-årige Gerard. Han er begravet i byens største kirke Salvatorkirche - Frelserkirken. Han var en overgangsmand i en overgangsperiode. Han blev skolet i senmiddelalderens spekulative filosofi og hans livsværk er en del af en kosmologisk tradition med rødder i middelalderen enhedskultur, hvor geografi og historie var tæt forbundet. Samtidig tilegnede han sig moderne videnskab og teknologi, mistillid til autoriteter og et kritisk syn. Det følgende år, i 1595, publicerede hans søn Rumold atlassets Mercators jordglobus, Louvain 1541. Udtaget af stativet. Diameter 42 cm. MÅLEBLADET NR4-2012 Svecia et Norvegia cum confiniis “Sverige og Norge med nabolandene.” Først offentliggjort 1595. Det viste kort er taget fra et atlas fra 1630. Skåne mangler, men det tilhørte, ligesom Halland og Gotland, den gang til Danmark. Farvelægningen markerer geografiske regioner snarere end politiske stater. Nordskandinavien var et omstridt område med uklare grænser. Konisk projektion. tredje afsnit med kort over De Britiske Øer, Skandinavien og Rusland, med den fælles titelblad: Atlas sive cosmographicae meditationes de fabrica mundi et fabricata figura, “Atlas eller kosmografiske overvejelser om verdens skabelse og skabte verdens udseende.” Efter Rumolds død i 1604 solgtes trykpladerne til Jodocus Hondius fra Amsterdam, en dygtige kobberstrikker, geograf og driftig forretningsmand, der udgav 29 udgaver af atlas fra 1641. Han lavede også en lommeudgave af Atlas Minor, der kom ud i 25 oplag i 1738. Udstilling med Mercators arbejde kan ses i Mercator-Schatzkammer på det kulturhistorisk museum i Duisburg. Flere udstillinger om Mercators liv og virke findes på Mercatormuseet i Sint-Niklaas, Belgien. Mercators projektion Mercators egen projektion blev udviklet og anvendtes første gang i forbindelse med et verdenskort, opdelt i 18 ark i 1569. Mercator-projektion er en vinkelret projektion. Projektionen bevarer den rigtige retning, som var vigtig for søfarten. I projektionen er skibets kurslinie, kompaslinien, ret-linjet ligesom meridianer og paralleller, der skærer hinanden i rette vinkler. Kortbilledet er derfor vinkel-ret eller kontur-ret. Mercators projektion var til de søfarendes fordel, som anført i det globale landkort titel: Nova et aucta orbis terrae descripto ad usum navigantium emendate accommodata, “Ny og udvidedet beskrivelse af verden, perfekt til søfarendes fordel”. En konstant kompaskurs kan nemt tegnes som en lige linje på kortet. Det letter navigationen, men det store problem er, at afstanden ikke kan måles nemt med en lineal, men kræver matematiske tabeller til konvertering. Sådanne tabeller blev beregnet af Edward Wright og offentliggjort i 1599 og 1610. De var oprindeligt for vanskelige at bruge for den almindelige sømand. I løbet af 1600-tallet øgedes anvendelse af Mercator søkort. Det første søkort i Mercator projektion var Robert Dudleys Dell’Arcano del Mare “Havets hemmeligheder” Florence 1647. Det første svenske søkort, der blev trykt var en Mercator kort: Hydrographisk Wäxande gradcharta af Östersiön og Kattigat af Werner von Rosenfelt og Petter Gedda 1692 som del af en navigationshåndbog. Først i slutningen af 1700-tallet blev Mercator generelt accepteret i søfarten. ....forsættes side 26 13
Page 1 and 2: KLF havde sammen med skolerne VIA-H
Page 3 and 4: MÅLEBLADET NR4-2012 Synlighed! - o
Page 5 and 6: Leica Viva sætter fleksibilitet i
Page 7 and 8: sonlig udvikling. Det er rart, at m
Page 9 and 10: tes/printes ud. Man brugte dog ogs
Page 11: Forkert (øverst) og den rigtige m
Page 15 and 16: Det overraskende er, at medens alle
Page 17 and 18: Fortovet, hvor skellets placering b
Page 19 and 20: lukkende som myndighed KMS vil optr
Page 21 and 22: 10 år går hurtigt i godt selskab
Page 23 and 24: Det offentlige er ikke en fabrik M
Page 25 and 26: MÅLEBLADET NR4-2012 MicroStation &
Page 27 and 28: grafit-werbeagentur.de IS Imaging S

NR. 04/12 Hent det her - Kort og Landmålingsteknikernes Forening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?