NR. 04/12 Hent det her - Kort og Landmålingsteknikernes Forening
NR. 04/12 Hent det her - Kort og Landmålingsteknikernes Forening
NR. 04/12 Hent det her - Kort og Landmålingsteknikernes Forening
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Forkert (øverst) <strong>og</strong> den rigtige måde<br />
(nederst) at holde pennen. Fra Mercator<br />
skriverhåndb<strong>og</strong> Literarum latinarum.<br />
tilbragte en tid med vandreture <strong>og</strong><br />
kom <strong>her</strong>under til Antwerpen <strong>og</strong> Mechelen,<br />
hvor han mødte den ge<strong>og</strong>raf<br />
Franciscus Monachus, der var en af<br />
de første til at bryde med den ortodokse<br />
ge<strong>og</strong>rafi som den sås ud fra<br />
Bibelen <strong>og</strong> Aristoteles. Hans ge<strong>og</strong>rafi<br />
baserede sig i ste<strong>det</strong> på deres egne<br />
undersøgelser <strong>og</strong> observationer.<br />
Mercator var påvirket af <strong>det</strong>te, men<br />
beholdt en dyb religiøs overbevisning,<br />
som blev afspejlet i hans kart<strong>og</strong>rafi.<br />
Han så verden som et vidnesbyrd om<br />
Gud, <strong>og</strong> dens opmåling <strong>og</strong> beskrivelse<br />
som en guddommelig opgave.<br />
Karriere som kart<strong>og</strong>raf<br />
Mercator vendte tilbage til Louvain<br />
i 1534 for at studere matematik hos<br />
Gemma Frisius, trianguleringens<br />
opfinder. Men begge kom til den erkendelse,<br />
at matematikkurserne var<br />
for svære for ham, da han ikke havde<br />
tilstrækkelig viden. Både Gerard <strong>og</strong><br />
Gemma forstod, at hans interesse<br />
handlede om at bruge matematik til at<br />
beskrive ge<strong>og</strong>rafi <strong>og</strong> astronomi. Hos<br />
Gemma Frisius fik Gerard adgang til<br />
litteratur, der gav ham <strong>det</strong> kendskab til<br />
matematik, der var behov for. Det stimulerede<br />
ham, <strong>og</strong> <strong>det</strong> var nødvendigt<br />
for ham at udvikle sine matematiske<br />
færdigheder.<br />
Han lærte <strong>og</strong>så at blive en dygtig<br />
gravør <strong>og</strong> instrumentmager le<strong>det</strong> af<br />
Gaspard Van der Heyden (<strong>og</strong>så kendt<br />
som Gaspar à Myrica). Mercator begyndte<br />
at ernære sig ved at producere<br />
videnskabelige instrumenter som<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong><br />
Mercators verdenskortet i dobbelt hjerteprojektion, Louvain 1538. I Sydamerika<br />
står der: Americae pars meridionalis, dvs. ”Sydlige del af Amerika,” i Nordamerika<br />
Americae pars septentrionalis ”Den nordlige del af Amerika”.<br />
jord- <strong>og</strong> himmelglober, kart<strong>og</strong>rafi <strong>og</strong><br />
stikning i kobber. Han underviste <strong>og</strong>så<br />
i matematik. I Louvain, arbejdede<br />
han med Gemma Frisius <strong>og</strong> Gaspar<br />
Myrica i 1535-36 på en globus for<br />
Kejser Karl V. Men hans rolle var ikke<br />
primært kart<strong>og</strong>raf, snarere som en<br />
dygtig gravør af trykplader i kobber.<br />
På <strong>det</strong>te tidspunkt giftede Gerhard<br />
Mercator sig med Barbara Schelleken.<br />
Den 31. august 1537 fik de<br />
deres første søn ved navn Arnold. De<br />
fik derefter yderligere fem eller seks<br />
børn.<br />
Samme år som Arnold blev født<br />
producerede Mercator dels en himmel<br />
globus sammen med Van der Heyden<br />
<strong>og</strong> Gemma Frisius, <strong>og</strong> dels de første<br />
kort, der viser Palæstina - <strong>det</strong> Hellige<br />
Land. Hans første verdenskortet blev<br />
lavet i 1538 <strong>og</strong> er kendt for sin dobbelte<br />
hjerte-formede projektion. Det<br />
er <strong>og</strong>så <strong>det</strong> første kort, der præsenterer<br />
Amerika udstrakt over både den<br />
nordlige <strong>og</strong> sydlige halvkugle som to<br />
adskilte kontinenter, <strong>og</strong> dermed lancerede<br />
navnet Nordamerika. I 1540 oprettede<br />
han et kort over Flandern, som<br />
er et af de første top<strong>og</strong>rafiske kort,<br />
baseret på triangulering <strong>og</strong> opmåling<br />
i marken. Samme år udgav han en<br />
læreb<strong>og</strong> i den italienske kursivskrift,<br />
som han anså for at være den bedst<br />
egnede til kort. Det kom til at bidrage<br />
meget til kart<strong>og</strong>rafien skønhed <strong>og</strong><br />
læsbarhed i 1500- <strong>og</strong> 1600-tallet.<br />
At arbejde som kart<strong>og</strong>raf i 1500-<br />
tallet bød på flere reelle udfordringer.<br />
Som eksemplel kan nævnes, at<br />
tidligere kort ikke var tegnet med<br />
landenes rette proportioner. Med<br />
nye oplysninger kunne kart<strong>og</strong>rafen<br />
muligvis reducere arealstørrelse,<br />
men <strong>det</strong> blev ikke altid modtaget på<br />
en positiv måde. Mercator havde som<br />
mål at producere et kort over verden<br />
ved at producere individuelle kort<br />
over forskellige regioner. Som en del<br />
af <strong>det</strong>te arbejde begyndte han i 1540<br />
at arbejde på et kort over Europa. I<br />
denne periode udforskedes kloden,<br />
<strong>og</strong> kortene blev hurtigt forældede før<br />
de kom i brug. Columbus opdagede<br />
Amerika <strong>og</strong> Vasco da Gama sejlede<br />
rundt om Afrika til Det Indiske Ocean.<br />
Da søfarende kom tilbage indarbejdes<br />
deres observationer <strong>og</strong> positionsangivelser.<br />
Imidlertid blev de data,<br />
Astrolabium signeret af Mercator.<br />
Brno, Moravská Galerie. Diameter<br />
278 mm. Sandsynligvis tilvirket i<br />
1540´erne i Mercators Louvainværksted.<br />
11