NR. 04/12 Hent det her - Kort og Landmålingsteknikernes Forening
NR. 04/12 Hent det her - Kort og Landmålingsteknikernes Forening
NR. 04/12 Hent det her - Kort og Landmålingsteknikernes Forening
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Gerard Mercator<br />
15<strong>12</strong>-1594<br />
af Mikael lilJe, geodesichef, lantMäteriet <strong>og</strong><br />
goran BäärnhielM, BiBliotekar, kungliga BiBlioteket.<br />
Ingen der arbejder med kort eller måling<br />
har undgået at støde på Mercators<br />
projektion. Transversal Mercator<br />
har været brugt i Sverige i lang tid til<br />
kortlægning <strong>og</strong> Mercators projektion<br />
har været anvendt i søfarten endnu<br />
længere. Ophavsmanden til denne<br />
projektion er Gerard Mercator. Den<br />
5. marts i år var <strong>det</strong> 500 år siden han<br />
blev født. Denne artikel giver en kort,<br />
men på ingen måde komplet beskrivelse<br />
af Gerard Mercator liv.<br />
Af 1500-tallets store kart<strong>og</strong>rafer<br />
var <strong>det</strong> netop Gerard Mercator, der<br />
skulle blive den mest værdsatte i et historisk<br />
perspektiv. Det lykkedes ham<br />
på trods af alle mulige modgang at<br />
udvikle vores viden om verden på et<br />
tidspunkt med politisk uro, økonomisk<br />
modgang <strong>og</strong> religiøs forfølgelse. Han<br />
raffinerede kortlægning både teknisk,<br />
videnskabelig <strong>og</strong> æstetisk, <strong>og</strong> han<br />
skabte glober der var ren kunst. Hans<br />
betydning som kart<strong>og</strong>raf strækker sig<br />
langt ind i vor egen tid.<br />
Fødsel <strong>og</strong> barndom<br />
Gerard Mercator blev født 5. marts<br />
15<strong>12</strong> i byen Rupelmonde i grevskabet<br />
Flandern, 17 km sydvest for<br />
Antwerpen. Hans forældre var Hubert<br />
<strong>og</strong> Emerentia Kremer fra Gangelt,<br />
10<br />
en lille by i den tyske <strong>her</strong>tugdømme<br />
Jülich. De var på besøg hos Huberts<br />
bror Gisbert, der var præst ved St.<br />
John Hospital i Rupelmonde. Hubert<br />
var forpagter <strong>og</strong> skomager i Gangelt,<br />
<strong>og</strong> familien levede et simpelt <strong>og</strong> fattigt<br />
liv. Gerard var deres syvende<br />
barn. De følgende år var svære med<br />
bondeuroligheder <strong>og</strong> hungersnød,<br />
<strong>og</strong> i 1518 flyttede de til definitivt til<br />
Rupelmonde hvor Gerard begyndte<br />
sin skolegang. I skolen lærte han latin<br />
<strong>og</strong> om kristendom foruden at læse,<br />
skrive <strong>og</strong> regne. Allerede i en alder<br />
af syv, kunne han både læse <strong>og</strong> tale<br />
latin flydende.<br />
Gerards far Hubert døde i 1526<br />
eller 1527. Farbroderen Gisbert t<strong>og</strong><br />
sig af familien. Han havde studeret<br />
på universitetet <strong>og</strong> t<strong>og</strong> sig ivrigt af<br />
Gerards uddannelse. 1527 sendte<br />
han ham til ‘s-Hert<strong>og</strong>enbosch i Brabant<br />
for at studere på en velanset<br />
klosterskole, hvor Erasmus af Rotterdam<br />
havde studeret <strong>og</strong> hans ven,<br />
humanist <strong>og</strong> dramatiker, Macropedius<br />
var en af lærerne. I Gerards studietid<br />
døde desværre hans mor. Ansporet<br />
af <strong>det</strong> faglige miljø, beslutter han sig<br />
for at ændre sit navn fra Kremer til<br />
Mercator, som er den latinske form<br />
af Kremer <strong>og</strong> betyder “købmand”.<br />
Den 29. august 1530 bliver<br />
Gerard Mercator indskrevet på universitetet<br />
i Louvain. Han gennemgik<br />
grunduddannelsen på Det Filosofiske<br />
Fakultet, som omfattede både humaniora<br />
<strong>og</strong> naturvidenskab. Studierne<br />
blev hovedsageligt baseret på Aristoteles‘<br />
lære <strong>og</strong> skulle forberede ham til<br />
teol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> studier til præsteembe<strong>det</strong>.<br />
Aristotelismen var kommet ind i den<br />
europæiske videnskab i <strong>12</strong>00-tallet<br />
<strong>og</strong> var starten på en kritisk tilgang<br />
inden for videnskab, filosofi <strong>og</strong> politik,<br />
men efterhånden blev aristoleletismen<br />
et redskab for teol<strong>og</strong>ien, <strong>og</strong><br />
kom til at arbejde for en statisk <strong>og</strong><br />
hierarkisk verden <strong>og</strong> samfund, som<br />
tilhørte <strong>det</strong> middelalderlige feudale<br />
samfund. Da Mercator dimitterede i<br />
1532, valgte han derfor ikke at fortsætte<br />
sine studier, da han hellere ville<br />
udfordre Aristoteles ”tænkning”. Han<br />
sammenlignede den bibelske historie<br />
om skabelsen af universet med<br />
Aristoteles <strong>og</strong> fandt modsætninger.<br />
Aristoteles var d<strong>og</strong> kirkens filosofi,<br />
at udfordre ham var farlig i katolske<br />
Louvain. Derfor forlod Gerard byen,<br />
Udsigt til Louvain. Mercators kollegium var nær fisketorvet i et lavtliggende<br />
område mellem S. Gertrude <strong>og</strong> S. Peters kirke, til venstre i bille<strong>det</strong>. Efter Georg<br />
Braun <strong>og</strong> Franz H<strong>og</strong>enberg, Civitates Orbis Terrarum, 1572<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong>