NR. 04/12 Hent det her - Kort og Landmålingsteknikernes Forening
NR. 04/12 Hent det her - Kort og Landmålingsteknikernes Forening
NR. 04/12 Hent det her - Kort og Landmålingsteknikernes Forening
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
KLF havde sammen med skolerne<br />
VIA-Horsens <strong>og</strong> KEA-København valgt<br />
at deltage med en fælles stand på<br />
Geoforums <strong>Kort</strong>dage i Herning.<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong><br />
Dansk landmålingsteknik har gennemgået<br />
en rivende udvikling, når man tænker på<br />
de sidste små 50 år. Læs ”Fra tusch til<br />
computer <strong>og</strong> fra målebånd til GPS”.<br />
Den 5. marts i år var <strong>det</strong> 500 år siden han<br />
blev født. Denne artikel giver en kort,<br />
men på ingen måde en komplet beskrivelse<br />
af Gerard Mercator liv.<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4/20<strong>12</strong><br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>.1 FEBRUAR 20<strong>12</strong><br />
1
2<br />
Målebla<strong>det</strong> udgives af<br />
<strong>Kort</strong>- <strong>og</strong> <strong>Landmålingsteknikernes</strong> <strong>Forening</strong><br />
Anelystpårken 37D, 8381 Tilst.<br />
Hovedbestyrelse:<br />
Thomas Wester-Andersen, formand<br />
2398 9229<br />
thomas.wester.andersen@gmail.com<br />
Henrik Pangel, næstformand<br />
Tlf: 4659 2148<br />
HP@kms.dk<br />
Jens Chr. Madsen, kasserer<br />
Tlf: 7577 1921<br />
jcm@ge.dk<br />
Karsten V<strong>og</strong>nsen, sekretær<br />
Tlf: 9835 5377<br />
KV@kms.dk<br />
Sektion offentlig:<br />
Jimmy Petersen<br />
Tlf: 2713 7533<br />
jpp@vd.dk<br />
Dijana Ivanisivic<br />
Tlf: 2695 3119<br />
di@kms.dk<br />
Sektion privat:<br />
Knud Meller Nielsen<br />
Tlf: 8615 85<strong>04</strong><br />
knud.meller.nielsen@hotmail.com<br />
Ditte Nielsen<br />
Tlf: 5477 9442<br />
ditte@ejc.dk; stenbjerggaard@vip.<br />
cybercity.dk<br />
Charlotte Gosvig Nielsen<br />
Tlf: 4095 3667<br />
charlottegosvig@msn.com<br />
Martin Aspelund<br />
Tlf: 2532 8452<br />
martin.asplund@gmail.com<br />
OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS!<br />
Ny e-mail adresse til Målebla<strong>det</strong>:<br />
maalebla<strong>det</strong>@gmail.com<br />
Sekretariatet Kontortid<br />
Mandag - onsdag 10-14 30<br />
Torsdag: 10-17<br />
Fredag: lukket<br />
Telefon: 8614 6818<br />
Telefax: 8614 67<strong>12</strong><br />
e-mail: klf@kl-f.dk<br />
Hjemmeside: www.kl-f.dk<br />
Redaktion:<br />
Jan Slot-Carlsen,<br />
Houvej 187, 9370 Hals<br />
Tlf: 98254505. Mob: 2028 2782<br />
e-mail: maalebla<strong>det</strong>@gmail.com<br />
Jens Erik Bundgård,<br />
Sanatorievej 55, 6710 Esbjerg V.<br />
Tlf: 7511 6710<br />
e-mail: jebundgaard@yahoo.dk,<br />
jeb@esbjergkommune.dk<br />
JohnnyHumlebæk,<br />
Violvej 38, 8680 Ry<br />
Tlf: 8689 1709<br />
e-mail: humlebaek@privat.dk<br />
Knud Meller Nielsen,<br />
Roarvej 25, 8230 Åbyhøj.<br />
Tlf: 8615 85<strong>04</strong><br />
e-mail: knud.meller.nielsen@hotmail.com<br />
Layout: Jan Slot-Carlsen,<br />
Tryk: ChronoGrafisk A/S, Aarhus<br />
Annoncepriser:<br />
Kontakt sekretariatet!<br />
Deadlines i 2013:<br />
Nr. deadline: udkommer:<br />
1 6/2 6/3<br />
2 10/5 1/6<br />
3 1/8 1/9<br />
4 1/11 1/<strong>12</strong><br />
Link til KLF med QR kode<br />
til Smartphone, Android eller I-phone.<br />
ISSN: 0905-085X<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong>
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong><br />
Synlighed!<br />
- <strong>og</strong>så i den grad<br />
3 dage i Herning til Geofoums <strong>Kort</strong>dage blev et stort tilløbsstykke. Vi vidste ikke på<br />
forhånd hvor stor opmærksomhed vi kunne tiltrække, så vi havde lavet en konkurrence,<br />
hvor man kunne blive lidt kl<strong>og</strong>ere på KLF, uddannelsen <strong>og</strong> muligheden for at få en 3.<br />
semester praktikant i 10 uger.<br />
VIA <strong>og</strong> KEA stillede med faglærere, der fortalte om uddannelsen <strong>og</strong> dens muligheder,<br />
en nyuddannet fremviste sit speciale <strong>og</strong> fortalte om <strong>Kort</strong>- & Landmålingsteknikkernes<br />
fortræffeligheder generelt <strong>og</strong> GIS specielt.<br />
Og <strong>det</strong> blev en stor succes. Der delt<strong>og</strong> 614 i <strong>Kort</strong>dage, <strong>og</strong> lidt over 100 valgte at komme<br />
forbi vores stand for at tage en snak med os. 70 delt<strong>og</strong> i vores konkurrence <strong>og</strong> 24 har<br />
skrevet sig op som interesserede til at få en praktikant. 14 vest for Storebælt <strong>og</strong> 10 øst<br />
for Storebælt, inklusiv 1 på Bornholm, primært indenfor GIS <strong>og</strong> geodata i <strong>det</strong> offentlige.<br />
Samtidig fik vi skabt mange nye kontakter <strong>og</strong> inspiration til pr<strong>og</strong>rammet til forårets Generalforsamling,<br />
som vi glæder os til at præsenterer for Jer i løbet af vinteren.<br />
En stor tak skal lyde <strong>her</strong>fra, til alle som bidr<strong>og</strong> med at gøre <strong>det</strong>te års <strong>Kort</strong>dage deltagelse,<br />
til den store succes <strong>det</strong> blev.<br />
Samtidig er <strong>det</strong> <strong>og</strong>så blevet den tid på året, hvor der <strong>her</strong>fra skal lyde et glædelig jul <strong>og</strong><br />
med ønsket om et lykkebringende nytår til alle,<br />
Thomas Wester-Andersen<br />
Formand<br />
3
4<br />
Ko<br />
INDHOLD<br />
Fyret i Kolding............................................................................. side 6<br />
Fra tusch til computer ................................................................. side 8<br />
Gerard Mercator 500 år .................................................................... side 10<br />
På kanten ................................................................................. side 14<br />
Matrikulær opmærksomhed...................................................... side 16<br />
KLF-KEA-VIA på kortdage ........................................................ side 18<br />
Regionstræf .............................................................................. side 20<br />
10 år går hurtigt ........................................................................ side 21<br />
I praktik i KMS .......................................................................... side 22<br />
Det offentlige er ikke en fabrik .................................................. side 23<br />
Kursustilbud .............................................................................. side 24<br />
MicroStation & BentleyMap kurser<br />
<strong>Kort</strong> nyt ..................................................................................... side 24<br />
KURSUS Antal dage Esbjerg* Holte Vejle<br />
MicroStation V8i<br />
2 9. & 10.<br />
21. & 22.<br />
Grundkursus 2D<br />
Januar<br />
Januar<br />
2013<br />
2013<br />
MicroStation v8i<br />
1 29. Januar<br />
30. Januar<br />
Tips <strong>og</strong> tricks / opdatering<br />
2013<br />
2013<br />
MicroStation 3D grundkursus<br />
2 25. & 26.<br />
18. & 19.<br />
Bentley Map grundkursus<br />
Inroads / Powercivil<br />
grundkursus terræn modellering<br />
Jubilæer .................................................................................... side 26<br />
Februar<br />
Februar<br />
Indkaldelse til 2013 generalforsamling 2013 .............................................. side 26<br />
1 4. Marts<br />
2013<br />
1 19. Marts<br />
2013<br />
MicroStation Administrator<br />
1 27. Marts<br />
Opsætning <strong>og</strong> vedligehold<br />
2013<br />
Udnyt potentialet i WFS<br />
1 17. januar<br />
& WMS i MicroStation<br />
2013<br />
VBA for Microstation 1 15. januar<br />
2013<br />
MicroStation pr<strong>og</strong>rammering<br />
.Net C#<br />
MicroStation 2D grundkursus i<br />
samarbejde med Uddannelse-<br />
1 29. januar<br />
2013<br />
3 Start 14. Januar<br />
2013<br />
5. Marts<br />
2013<br />
20. Marts<br />
2013<br />
28. Marts<br />
2013<br />
31. januar<br />
2013<br />
26. Marts<br />
2013<br />
center Vest Esbjerg<br />
MicroStation 3D grundkursus i<br />
3 Start 18. februar<br />
samarbejde med Uddannel-<br />
2013<br />
secenter Vest Esbjerg Alle læsere, medlemmer <strong>og</strong> annoncører<br />
*Esbjerg<br />
Vi underviser i samarbejde med KursusCenterVest <strong>og</strong> har opbygget sammensatte kurser, der starter hold i<br />
MicroStation 2D den den 14. Januar 2013. MicroStation 3D starter der hold den 18. februar 2013. ønskes en<br />
Alle kan deltage <strong>og</strong> tilmelding foregår via Uddannelcenter Vest hjemmeside, til særdeles konkurrence dygtig pris.<br />
Diverse oplysninger<br />
rigtig Kurserne afholdes i Esbjerg, Holte Glædelig eller Vejle. Alle kurser kan afholdes som firmakurser hos Jul jer. Få uforpligtende tilbud. <strong>og</strong> et Godt Nytår!<br />
Nærmere information om kurserne kan du få på vores hjemmeside www.hvenegaard.dk, eller ved at kontakte Jan<br />
Thinglev Olsen på E-mail jto@hvenegaard.dk<br />
Tilmelding til kurserne sker ved at sende mail til jto@hvenegaard.dk<br />
Kursus priser<br />
1 dags kurser koster 3.900,- kr. + moms 2 dags kurser koster 7.500,- kr. + moms<br />
Kursusprisen inkluderer : Kursusmateriale på USB nøgle, <strong>og</strong> skrift. Morgenmad, frokost, the, kaffe, eftermiddags kage<br />
mv. Kurserne afholdes i gode undervisnings lokaler, <strong>og</strong> hver kursist får stillet PC til rådighed.<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong>
Leica Viva sætter fleksibilitet i system<br />
Visioner udspringer af kundskaber, kompetencer <strong>og</strong><br />
kreativitet. At virkeliggøre dine visioner er dét, der gør<br />
arbej<strong>det</strong> som landmåler så fascinerende. Vi ser <strong>det</strong> som<br />
vores opgave at give dig værktøjer til at løse dine opgaver<br />
<strong>og</strong> indfri dine mål så professionelt, effektivt <strong>og</strong> kreativt<br />
som muligt. Unikke idéer <strong>og</strong> løsninger er et resultat af<br />
Læs mere om Leicas produkter<br />
på www.leica-geosystems.dk<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong><br />
eller ring på Tlf 44 54 02 02.<br />
Leica Viva<br />
Realisér dine<br />
opmålingsvisioner<br />
... lad os inspirere dig<br />
inspiration <strong>og</strong> tillid til egne evner. Med Leica Viva får<br />
du et fuldt fleksibelt landmålingssystem til at virkeliggøre<br />
dine visioner. Hver vision i enhver dimension bliver let<br />
til virkelighed.<br />
Leica Viva byder dig velkommen – lad os inspirere dig.<br />
5
Fyret i Kolding,<br />
medlem af KLF’s hovedbestyrelse<br />
- <strong>og</strong> ordner gamle biler<br />
- portræt af Charlotte Gosvig Nielsen<br />
Af Jens Erik Bundgaard<br />
Charlotte er en meget aktiv<br />
dame, som efter sin 10. klasses<br />
eksamen i Jelling, uddannede<br />
sig til landmålingstekniker. Forinden<br />
blev hun teknisk assistent<br />
ved DSB i Fredericia <strong>og</strong> derefter<br />
KLT’er. Det var sådan uddannelsen<br />
forløb omkring 1990.<br />
Hun har som KLT’er bla. arbej<strong>det</strong><br />
hos Johs. Kloch i Vejle, Horsens<br />
Kommune <strong>og</strong> entreprenørfirmaet<br />
Arne Hansen, hvor <strong>det</strong><br />
gjaldt motorvejsprojekt <strong>og</strong> Lifa i<br />
Middelfart. Senest var arbejdsste<strong>det</strong><br />
Trefor. Så hun har en del<br />
erfaringer fra arbejdslivet.<br />
6<br />
Charlotte fortæller, at hun oprindelig<br />
ønskede enten at blive<br />
guldsmed, reklametegner eller<br />
skovarbejder som sin far. Men<br />
et matrikelkort faderen havde<br />
hængende derhjemme <strong>og</strong> et tilfældigt<br />
møde med et hold landmålere<br />
på arbejde i marken gav<br />
udslaget. Selvfølgelig skulle <strong>det</strong><br />
være en uddannelse som kort-<br />
<strong>og</strong> landmålingstekniker. Og <strong>det</strong><br />
har hun ikke fortrudt.<br />
Fyret i Trefor<br />
Charlotte er født i Vejle. Hun er<br />
42 år gammel <strong>og</strong> bor i Randbøldal<br />
sammen med sin kæreste,<br />
der arbejder ved en entreprenør.<br />
Hun var indtil juni måned ansat<br />
ved Trefor Enterprise i Fredericia<br />
i en opmålingsafdeling<br />
med 5 andre landmålere.<br />
- Det var hovedsageligt ledningsregistrering<br />
vi havde med<br />
at gøre. I kraft af min erfaring,<br />
havde jeg specialopgaver, bl.a.<br />
samarbejdede jeg med vores<br />
GIS afdeling om udvikling inden<br />
for ledningsregistrering. Jeg var<br />
<strong>og</strong>så mentor for de mere uerfarne<br />
<strong>og</strong> har haft ansvar for, at vores<br />
instrumenter var køreklare.<br />
Charlotte står på en skråning,<br />
i færd med opmåling af 4,5 km<br />
motorvej ved Lunderskov. I<br />
næsten to år var hun ansat hos<br />
entreprenør Arne Hansen.<br />
- På grund af røde tal i Trefor<br />
Entreprise´s regnskab, er alle<br />
landmålere blevet opsagt <strong>og</strong> vi<br />
skal ud på arbejdsmarke<strong>det</strong> <strong>og</strong><br />
søge nye stillinger. Jeg er selv<br />
interesseret i mange emner inden<br />
for landmåling <strong>og</strong> vil sætte<br />
alt ind på, at få et nyt arbejde<br />
<strong>og</strong> helst i et landinspektørfirma.<br />
Men jeg kommer til at mangle<br />
mine gamle kolleger, efter vi er<br />
blevet fyret. Både fagligt <strong>og</strong> socialt.<br />
Hovedbestyrelsesarbej<strong>det</strong><br />
- En kollega på <strong>det</strong> gamle ansættelsessted<br />
LIFA (Jeppesen<br />
& Bjerre) opfordrede mig for<br />
6 år siden til at stille op til hovedbestyrelsen.<br />
Efter valget<br />
trådte jeg ind i Sektion Privat.<br />
Her arbejder jeg med overenskomster,<br />
forhandlingerne <strong>og</strong> de<br />
forberedelser <strong>det</strong> medfører. Jeg<br />
laver <strong>og</strong>så statistikker til brug<br />
ved arbej<strong>det</strong> i udvalget. Nu har<br />
jeg <strong>og</strong>så en opgave med at få to<br />
nye KLF folder lavet.<br />
- Til arbej<strong>det</strong> hører <strong>og</strong>så regionsklubberne<br />
<strong>og</strong> arrangementer<br />
inden for disse klubber. Der<br />
er præsentation på årsmøderne<br />
med kreative indslag <strong>og</strong> <strong>her</strong>udover<br />
alt forefaldende arbejde i<br />
Sektion Privat.<br />
- Der er nok at se til, når man<br />
sidder i sådan et udvalg. Men<br />
<strong>det</strong> er spændende <strong>og</strong> så giver<br />
<strong>det</strong> et godt netværk <strong>og</strong> en per-<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong>
sonlig udvikling. Det er rart,<br />
at man kan bruge sine kreative<br />
evner <strong>og</strong> yderligere, <strong>og</strong> <strong>det</strong><br />
skærper <strong>og</strong>så, at der er n<strong>og</strong>et at<br />
kæmpe for. Det er en oplevelse<br />
at være med <strong>og</strong> jeg kan kun anbefale<br />
andre at stille op.<br />
De to foldere<br />
- I hovedbestyrelsen synes vi,<br />
at <strong>det</strong> vil være godt at få lavet<br />
n<strong>og</strong>le foldere, så vi kan reklamere<br />
for uddannelsen <strong>og</strong> promovere<br />
vores forening. Den ene<br />
folder skal bl.a. ud til arbejdsgiverne,<br />
for at få flere til at ansætte<br />
landmålingsteknikere.<br />
- Jeg er i gang med begge foldere<br />
<strong>og</strong> de vil allerede i år komme<br />
ud til studievejledere i hele lan<strong>det</strong><br />
<strong>og</strong> til de landmålingstekniske<br />
firmaer. De vil <strong>og</strong>så komme<br />
på vores hjemmeside.<br />
Ordner gamle biler<br />
- Meget af min fritid går naturligvis<br />
med KLF arbej<strong>det</strong> <strong>og</strong> så læser<br />
jeg meget, lige fra krimier til<br />
faglitteratur.<br />
- En anden interesse er gamle<br />
biler. Jeg har købt en Golf Country.<br />
En 4-hjulstrækker der oprindelig<br />
var 20 år forud for sin<br />
tid. Den nyder jeg at sætte i<br />
stand sammen med min far.<br />
- En anden stor interesse er at<br />
lave smykker, mest på traditionel<br />
vis. Men jeg i gang med forsøg<br />
med silverclay, som købes<br />
i USA. Det er et lermateriale,<br />
som indeholder sølv. Når <strong>det</strong><br />
brændes, kommer sølvet frem<br />
<strong>og</strong> <strong>det</strong> kan bruges til ringe <strong>og</strong><br />
smykker. Det er meget spændende<br />
at pusle med.<br />
Nemt ved at lære nyt<br />
Charlotte er god til at holde<br />
hove<strong>det</strong> koldt i pressede situationer.<br />
Hun er vellidt på arbejdspladsen<br />
<strong>og</strong> er høflig over for dem<br />
hun har med at gøre på byggepladserne.<br />
Men ikke bleg for en<br />
kvik bemærkning, hvis <strong>det</strong> er<br />
<strong>det</strong> der skal til. Hun har nemt<br />
ved at lære nyt <strong>og</strong> <strong>det</strong> bevirker,<br />
at hun tit bliver spurgt til råds.<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong><br />
Troede hun skulle dø<br />
Charlotte fortæller til slut: - Ved<br />
et færdselsuheld, hvor en modkørende<br />
kørte frontalt ind i mig,<br />
troede jeg, at min sidste time<br />
var kommet. Heldigvis reddede<br />
jeg livet på mirakuløs vis. Men<br />
bilen blev total ska<strong>det</strong>.<br />
- Efter jeg har været udsat for<br />
<strong>det</strong>te uheld, har <strong>det</strong> sat fyringen<br />
hos Trefor i perspektiv. Jeg<br />
er stadig i live <strong>og</strong> <strong>det</strong> er <strong>det</strong> vigtigste.<br />
Uhel<strong>det</strong> har på en måde<br />
givet mig en indre ro.<br />
- Jeg har altid været modig, <strong>og</strong><br />
man dør jo ikke af at sige sin<br />
mening.<br />
Efterskrift<br />
Sidste nyt fra Charlotte:<br />
Dette interview blev lavet lige<br />
efter vores fyring. Ca. 1½ måned<br />
efter trak Trefor opsigelserne<br />
tilbage. Vi har alle valgt<br />
at fortsætte i vores job, men<br />
GPS måling af fjernvarmerør.<br />
<strong>det</strong> kan ikke undgås, at <strong>det</strong> har<br />
påvirket vores tillid til ledelsen.<br />
Det har kostet en del frustrationer<br />
at komme igennem <strong>det</strong><br />
forløb..<br />
Arbejdskollegaen<br />
Jonna N. Madsen om<br />
Charlotte:<br />
Charlotte er en god, stabil<br />
<strong>og</strong> kompetent kollega, hun<br />
påtager sig mange opgaver.<br />
Har man brug for hjælp,<br />
er der altid hjælp at hente.<br />
Hun finder hurtig en<br />
løsning, hvis vi har en<br />
udfordring, som driller.<br />
Hun fortæller, hvad hun<br />
gør, så vi andre kan lære<br />
af hende.<br />
Hun ved, hvad hun kan,<br />
<strong>og</strong> hvad hun står for, <strong>og</strong> er<br />
ikke bange for at sige sin<br />
mening.<br />
4-hjulstrækkeren Golf Country vises frem.<br />
7
Fra tusch til computer<br />
<strong>og</strong> fra målebånd til GPS<br />
– en 68’er ser tilbage<br />
af Jens-erik Bundgaard<br />
Dagens landmålingstekniker i<br />
Danmark har gennemgået en rivende<br />
udvikling, når man tænker<br />
på de sidste små 50 år, eller rettere<br />
siden 1964, hvor jeg selv startede<br />
som landmåler, som vi dengang<br />
kaldte os for. Udviklingen er<br />
<strong>og</strong>så fulgt med i vores efterhånden<br />
godt 45 årige gamle forening.<br />
KLF’s udvikling <strong>og</strong> styrke<br />
I 1967 t<strong>og</strong> n<strong>og</strong>le driftige landmålere,<br />
der synes <strong>det</strong> var en god idé, at vi<br />
blev organiseret, de første skridt til<br />
dannelsen af vores forening. Fra<br />
ganske få medlemmer er vi i dag<br />
8<br />
vokset til en forening på ca. 750<br />
medlemmer. I de ca. 45 år er der<br />
<strong>og</strong>så sket en sammenlægning af<br />
den gamle <strong>Forening</strong> for Landmålingsteknikere<br />
(FFL), Matrikelteknikerforeningen<br />
under KMS <strong>og</strong> Top<strong>og</strong>rafforeningen.<br />
Om <strong>Forening</strong>ens<br />
udvikling kan der læses mere i KLF’s<br />
jubilæumsb<strong>og</strong>, som udkom i 2007.<br />
B<strong>og</strong>en kan fås ved henvendelse til<br />
KLF´s sekretariat, hvis du ikke allerede<br />
har den.<br />
Også uddannelsen har udviklet<br />
sig fra mesterlæren, senere med<br />
yderligere 3-4 måneders intensiv<br />
kursus, til i dag som en mellem-<br />
lang uddannelse på de to skoler i<br />
Horsens <strong>og</strong> København. Foruden<br />
landmålingstekniske færdigheder<br />
uddannes der <strong>og</strong>så inden for <strong>det</strong><br />
korttekniske. Herudover er der tanker<br />
om, at uddannelsen kan bruges<br />
som et springbræt til, <strong>og</strong> måske<br />
være, en del af landinspektøruddannelsen.<br />
KLF forhandler overenskomsten<br />
for medlemmerne <strong>og</strong> klarer de juridiske<br />
problemer, der kan opstå for<br />
et medlem. KLF har i dag FTF som<br />
hovedorganisation <strong>og</strong> støtte.<br />
KLT’erens udvikling<br />
Ser vi på den enkelte teknikers udvikling,<br />
kan man kort <strong>og</strong> godt sige, at<br />
der er sket en udvikling i arbej<strong>det</strong> fra<br />
tusch til computer <strong>og</strong> fra målebånd<br />
til GPS.<br />
Hvor man i 60’erne målte fodpunkter<br />
<strong>og</strong> perpendikulærer ved<br />
hjælp af målebånd <strong>og</strong> vinkelprisme,<br />
indhenter man i dag data ved hjælp<br />
af GPS. Der bruges kun en brøkdel<br />
af tiden, vel at mærke af kun én<br />
person, hvor der tidligere altid var<br />
en målemedhjælper med. Tidligere<br />
skulle de målte data konstrueres<br />
efter måleb<strong>og</strong>en i et bestemt måleforhold.<br />
I dag lægges filen med måleoplysningerne<br />
ind computeren <strong>og</strong><br />
den færdige konstruktion kan plot-<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong>
tes/printes ud. Man brugte d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så<br />
dengang teodolitter <strong>og</strong> nivelleringsinstrumenter.<br />
I dag er <strong>det</strong> således<br />
hovedsagelig totalstationer <strong>og</strong> GPS<br />
der benyttes, med stor tidsbesparelse<br />
til følge.<br />
For 50 år siden blev registre <strong>og</strong><br />
matrikulære sager ført <strong>og</strong> udarbej<strong>det</strong><br />
med skrivemaskine <strong>og</strong> fyldepen, <strong>og</strong><br />
koordinatberegningerne foregik med<br />
opslag i l<strong>og</strong>aritmetabeller. Den matrikulære<br />
sag blev efter den håndgribelige<br />
udfærdigelse fremsendt<br />
pr. post <strong>og</strong> kunne tit have en sagsbehandlingstid<br />
i KMS på et halvt år<br />
eller mere. I dag foregår både sagsudarbejdelsen<br />
<strong>og</strong> fremsendelsen<br />
elektronisk til KMS. Sagsbehandlingstiden<br />
i KMS er dermed <strong>og</strong>så<br />
kommet ned, - tit på kun få uger.<br />
Selvfølgelig kan tingb<strong>og</strong>soplysningerne<br />
nu hentes direkte elektronisk<br />
på et øjeblik. Man behøver ikke<br />
længere gå den besværlige vej til<br />
Dommerkontoret for af få sine oplysninger.<br />
Og langt om længe virker<br />
selve tinglysningen af dokumenter<br />
<strong>og</strong>så på den elektroniske front.<br />
Man kan sige, at arbejdsopgaverne<br />
til en vis grad består af <strong>det</strong><br />
samme som i 60’erne, men lovgivningen<br />
på vores områder har ændret<br />
sig drastisk <strong>og</strong> arbejdsmængden er<br />
øget.<br />
Nu foregår alt arbejde med computere,<br />
lige fra tekstbehandling, tinglysning,<br />
matrikelkort <strong>og</strong> opmålinger<br />
til den færdige sag. Ekspeditionen<br />
sker naturligvis elektronisk.<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong><br />
Jeg tror de fleste i landmålerbranchen<br />
vil sige - uanset om man<br />
er nostalgisk indstillet eller ej - at arbej<strong>det</strong><br />
er blevet mere spændende.<br />
Der er konstant nye udfordringer<br />
som bevirker, at arbej<strong>det</strong> ikke bliver<br />
rutinepræget.<br />
Digitaliseringens betydning<br />
De største forandringer er nok sket<br />
op igennem 1990’erne, da den digitale<br />
tidsalder for alvor sl<strong>og</strong> igennem.<br />
Men <strong>og</strong>så de senere år med især<br />
digitaliseringen af tinglysningen, har<br />
haft stor betydning, skønt der har<br />
været store begyndervanskeligheder.<br />
Man kan sige, at <strong>det</strong> uheldige<br />
med elektronikken er, at den ofte<br />
bliver ufleksibel, specielt når systemerne<br />
bryder ned.<br />
Trods <strong>det</strong> er arbej<strong>det</strong> blevet nemmere.<br />
Jeg kan ikke forestille mig,<br />
hvordan vi skulle kunne nå at lave<br />
de ting <strong>og</strong> nå den sagsmængde vi<br />
skal nå i dag uden alle de nye metoder<br />
<strong>og</strong> hjælpemidler. Arbej<strong>det</strong> t<strong>og</strong><br />
meget længere tid dengang.<br />
<strong>Kort</strong>- <strong>og</strong> landmålingsteknikerens<br />
virke er et stadigt sammensurium af<br />
en landinspektør-, jurist-, arkitekt-<br />
<strong>og</strong> ingeniørarbejde. I hvert tilfælde<br />
skal han kunne n<strong>og</strong>et af <strong>det</strong> hele, <strong>og</strong><br />
samtidig skal han <strong>og</strong>så være stærk i<br />
mange IT-pr<strong>og</strong>rammer - <strong>og</strong> heldigvis<br />
for <strong>det</strong>.<br />
Hvor er <strong>det</strong> spændende. Vi er i<br />
front, når <strong>det</strong> gælder udviklingen.<br />
9
Gerard Mercator<br />
15<strong>12</strong>-1594<br />
af Mikael lilJe, geodesichef, lantMäteriet <strong>og</strong><br />
goran BäärnhielM, BiBliotekar, kungliga BiBlioteket.<br />
Ingen der arbejder med kort eller måling<br />
har undgået at støde på Mercators<br />
projektion. Transversal Mercator<br />
har været brugt i Sverige i lang tid til<br />
kortlægning <strong>og</strong> Mercators projektion<br />
har været anvendt i søfarten endnu<br />
længere. Ophavsmanden til denne<br />
projektion er Gerard Mercator. Den<br />
5. marts i år var <strong>det</strong> 500 år siden han<br />
blev født. Denne artikel giver en kort,<br />
men på ingen måde komplet beskrivelse<br />
af Gerard Mercator liv.<br />
Af 1500-tallets store kart<strong>og</strong>rafer<br />
var <strong>det</strong> netop Gerard Mercator, der<br />
skulle blive den mest værdsatte i et historisk<br />
perspektiv. Det lykkedes ham<br />
på trods af alle mulige modgang at<br />
udvikle vores viden om verden på et<br />
tidspunkt med politisk uro, økonomisk<br />
modgang <strong>og</strong> religiøs forfølgelse. Han<br />
raffinerede kortlægning både teknisk,<br />
videnskabelig <strong>og</strong> æstetisk, <strong>og</strong> han<br />
skabte glober der var ren kunst. Hans<br />
betydning som kart<strong>og</strong>raf strækker sig<br />
langt ind i vor egen tid.<br />
Fødsel <strong>og</strong> barndom<br />
Gerard Mercator blev født 5. marts<br />
15<strong>12</strong> i byen Rupelmonde i grevskabet<br />
Flandern, 17 km sydvest for<br />
Antwerpen. Hans forældre var Hubert<br />
<strong>og</strong> Emerentia Kremer fra Gangelt,<br />
10<br />
en lille by i den tyske <strong>her</strong>tugdømme<br />
Jülich. De var på besøg hos Huberts<br />
bror Gisbert, der var præst ved St.<br />
John Hospital i Rupelmonde. Hubert<br />
var forpagter <strong>og</strong> skomager i Gangelt,<br />
<strong>og</strong> familien levede et simpelt <strong>og</strong> fattigt<br />
liv. Gerard var deres syvende<br />
barn. De følgende år var svære med<br />
bondeuroligheder <strong>og</strong> hungersnød,<br />
<strong>og</strong> i 1518 flyttede de til definitivt til<br />
Rupelmonde hvor Gerard begyndte<br />
sin skolegang. I skolen lærte han latin<br />
<strong>og</strong> om kristendom foruden at læse,<br />
skrive <strong>og</strong> regne. Allerede i en alder<br />
af syv, kunne han både læse <strong>og</strong> tale<br />
latin flydende.<br />
Gerards far Hubert døde i 1526<br />
eller 1527. Farbroderen Gisbert t<strong>og</strong><br />
sig af familien. Han havde studeret<br />
på universitetet <strong>og</strong> t<strong>og</strong> sig ivrigt af<br />
Gerards uddannelse. 1527 sendte<br />
han ham til ‘s-Hert<strong>og</strong>enbosch i Brabant<br />
for at studere på en velanset<br />
klosterskole, hvor Erasmus af Rotterdam<br />
havde studeret <strong>og</strong> hans ven,<br />
humanist <strong>og</strong> dramatiker, Macropedius<br />
var en af lærerne. I Gerards studietid<br />
døde desværre hans mor. Ansporet<br />
af <strong>det</strong> faglige miljø, beslutter han sig<br />
for at ændre sit navn fra Kremer til<br />
Mercator, som er den latinske form<br />
af Kremer <strong>og</strong> betyder “købmand”.<br />
Den 29. august 1530 bliver<br />
Gerard Mercator indskrevet på universitetet<br />
i Louvain. Han gennemgik<br />
grunduddannelsen på Det Filosofiske<br />
Fakultet, som omfattede både humaniora<br />
<strong>og</strong> naturvidenskab. Studierne<br />
blev hovedsageligt baseret på Aristoteles‘<br />
lære <strong>og</strong> skulle forberede ham til<br />
teol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> studier til præsteembe<strong>det</strong>.<br />
Aristotelismen var kommet ind i den<br />
europæiske videnskab i <strong>12</strong>00-tallet<br />
<strong>og</strong> var starten på en kritisk tilgang<br />
inden for videnskab, filosofi <strong>og</strong> politik,<br />
men efterhånden blev aristoleletismen<br />
et redskab for teol<strong>og</strong>ien, <strong>og</strong><br />
kom til at arbejde for en statisk <strong>og</strong><br />
hierarkisk verden <strong>og</strong> samfund, som<br />
tilhørte <strong>det</strong> middelalderlige feudale<br />
samfund. Da Mercator dimitterede i<br />
1532, valgte han derfor ikke at fortsætte<br />
sine studier, da han hellere ville<br />
udfordre Aristoteles ”tænkning”. Han<br />
sammenlignede den bibelske historie<br />
om skabelsen af universet med<br />
Aristoteles <strong>og</strong> fandt modsætninger.<br />
Aristoteles var d<strong>og</strong> kirkens filosofi,<br />
at udfordre ham var farlig i katolske<br />
Louvain. Derfor forlod Gerard byen,<br />
Udsigt til Louvain. Mercators kollegium var nær fisketorvet i et lavtliggende<br />
område mellem S. Gertrude <strong>og</strong> S. Peters kirke, til venstre i bille<strong>det</strong>. Efter Georg<br />
Braun <strong>og</strong> Franz H<strong>og</strong>enberg, Civitates Orbis Terrarum, 1572<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong>
Forkert (øverst) <strong>og</strong> den rigtige måde<br />
(nederst) at holde pennen. Fra Mercator<br />
skriverhåndb<strong>og</strong> Literarum latinarum.<br />
tilbragte en tid med vandreture <strong>og</strong><br />
kom <strong>her</strong>under til Antwerpen <strong>og</strong> Mechelen,<br />
hvor han mødte den ge<strong>og</strong>raf<br />
Franciscus Monachus, der var en af<br />
de første til at bryde med den ortodokse<br />
ge<strong>og</strong>rafi som den sås ud fra<br />
Bibelen <strong>og</strong> Aristoteles. Hans ge<strong>og</strong>rafi<br />
baserede sig i ste<strong>det</strong> på deres egne<br />
undersøgelser <strong>og</strong> observationer.<br />
Mercator var påvirket af <strong>det</strong>te, men<br />
beholdt en dyb religiøs overbevisning,<br />
som blev afspejlet i hans kart<strong>og</strong>rafi.<br />
Han så verden som et vidnesbyrd om<br />
Gud, <strong>og</strong> dens opmåling <strong>og</strong> beskrivelse<br />
som en guddommelig opgave.<br />
Karriere som kart<strong>og</strong>raf<br />
Mercator vendte tilbage til Louvain<br />
i 1534 for at studere matematik hos<br />
Gemma Frisius, trianguleringens<br />
opfinder. Men begge kom til den erkendelse,<br />
at matematikkurserne var<br />
for svære for ham, da han ikke havde<br />
tilstrækkelig viden. Både Gerard <strong>og</strong><br />
Gemma forstod, at hans interesse<br />
handlede om at bruge matematik til at<br />
beskrive ge<strong>og</strong>rafi <strong>og</strong> astronomi. Hos<br />
Gemma Frisius fik Gerard adgang til<br />
litteratur, der gav ham <strong>det</strong> kendskab til<br />
matematik, der var behov for. Det stimulerede<br />
ham, <strong>og</strong> <strong>det</strong> var nødvendigt<br />
for ham at udvikle sine matematiske<br />
færdigheder.<br />
Han lærte <strong>og</strong>så at blive en dygtig<br />
gravør <strong>og</strong> instrumentmager le<strong>det</strong> af<br />
Gaspard Van der Heyden (<strong>og</strong>så kendt<br />
som Gaspar à Myrica). Mercator begyndte<br />
at ernære sig ved at producere<br />
videnskabelige instrumenter som<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong><br />
Mercators verdenskortet i dobbelt hjerteprojektion, Louvain 1538. I Sydamerika<br />
står der: Americae pars meridionalis, dvs. ”Sydlige del af Amerika,” i Nordamerika<br />
Americae pars septentrionalis ”Den nordlige del af Amerika”.<br />
jord- <strong>og</strong> himmelglober, kart<strong>og</strong>rafi <strong>og</strong><br />
stikning i kobber. Han underviste <strong>og</strong>så<br />
i matematik. I Louvain, arbejdede<br />
han med Gemma Frisius <strong>og</strong> Gaspar<br />
Myrica i 1535-36 på en globus for<br />
Kejser Karl V. Men hans rolle var ikke<br />
primært kart<strong>og</strong>raf, snarere som en<br />
dygtig gravør af trykplader i kobber.<br />
På <strong>det</strong>te tidspunkt giftede Gerhard<br />
Mercator sig med Barbara Schelleken.<br />
Den 31. august 1537 fik de<br />
deres første søn ved navn Arnold. De<br />
fik derefter yderligere fem eller seks<br />
børn.<br />
Samme år som Arnold blev født<br />
producerede Mercator dels en himmel<br />
globus sammen med Van der Heyden<br />
<strong>og</strong> Gemma Frisius, <strong>og</strong> dels de første<br />
kort, der viser Palæstina - <strong>det</strong> Hellige<br />
Land. Hans første verdenskortet blev<br />
lavet i 1538 <strong>og</strong> er kendt for sin dobbelte<br />
hjerte-formede projektion. Det<br />
er <strong>og</strong>så <strong>det</strong> første kort, der præsenterer<br />
Amerika udstrakt over både den<br />
nordlige <strong>og</strong> sydlige halvkugle som to<br />
adskilte kontinenter, <strong>og</strong> dermed lancerede<br />
navnet Nordamerika. I 1540 oprettede<br />
han et kort over Flandern, som<br />
er et af de første top<strong>og</strong>rafiske kort,<br />
baseret på triangulering <strong>og</strong> opmåling<br />
i marken. Samme år udgav han en<br />
læreb<strong>og</strong> i den italienske kursivskrift,<br />
som han anså for at være den bedst<br />
egnede til kort. Det kom til at bidrage<br />
meget til kart<strong>og</strong>rafien skønhed <strong>og</strong><br />
læsbarhed i 1500- <strong>og</strong> 1600-tallet.<br />
At arbejde som kart<strong>og</strong>raf i 1500-<br />
tallet bød på flere reelle udfordringer.<br />
Som eksemplel kan nævnes, at<br />
tidligere kort ikke var tegnet med<br />
landenes rette proportioner. Med<br />
nye oplysninger kunne kart<strong>og</strong>rafen<br />
muligvis reducere arealstørrelse,<br />
men <strong>det</strong> blev ikke altid modtaget på<br />
en positiv måde. Mercator havde som<br />
mål at producere et kort over verden<br />
ved at producere individuelle kort<br />
over forskellige regioner. Som en del<br />
af <strong>det</strong>te arbejde begyndte han i 1540<br />
at arbejde på et kort over Europa. I<br />
denne periode udforskedes kloden,<br />
<strong>og</strong> kortene blev hurtigt forældede før<br />
de kom i brug. Columbus opdagede<br />
Amerika <strong>og</strong> Vasco da Gama sejlede<br />
rundt om Afrika til Det Indiske Ocean.<br />
Da søfarende kom tilbage indarbejdes<br />
deres observationer <strong>og</strong> positionsangivelser.<br />
Imidlertid blev de data,<br />
Astrolabium signeret af Mercator.<br />
Brno, Moravská Galerie. Diameter<br />
278 mm. Sandsynligvis tilvirket i<br />
1540´erne i Mercators Louvainværksted.<br />
11
Det første kort i Mercators Europa-atlas, der er udarbej<strong>det</strong> i de tidlige 1570’erne<br />
ved Mercator selv ud fra forskellige forlæg, deres egen <strong>og</strong> andres. Det tilhørte<br />
i 1700-tallet klosteret Mariawald i Tyskland, hvis samlinger blev spredt i slutningen<br />
af 1700’erne. Det blev fun<strong>det</strong> i 1967 i den belgiske b<strong>og</strong>handel <strong>og</strong> blev<br />
erhvervet i 1997 af British Library, der har digitaliseret <strong>det</strong>. Dette blad er en del<br />
af verdenskortet i 1569 <strong>og</strong> er i Mercators projektion.<br />
der var baseret på målinger, af dårlig<br />
kvalitet, hvilket gør <strong>det</strong> til en næsten<br />
umulig opgave for en kart<strong>og</strong>raf at<br />
afgøre, hvilke data var korrekte.<br />
Mercator forstod, at en fejlkilde var,<br />
at de søfarende, der sejlede langs<br />
en kompaskurs, ant<strong>og</strong> de sejlede i<br />
en lige linje. Mercator indså, at de<br />
faktisk fulgte en kurve (kompaslinje)<br />
på kloden. 1541 fremstillede han<br />
lagde en globus, der var den første<br />
med kompaslinjer.<br />
Mercator rejste meget for at<br />
indsamle data <strong>og</strong> information til sine<br />
kort, <strong>og</strong> <strong>det</strong> kombineret med hans<br />
protestantiske sympatier førte til, at<br />
han i 1544 blev anklaget for kætteri.<br />
Han blev holdt i syv måneder<br />
i fængsel på Rupelmonde slot, <strong>og</strong><br />
risikerede at blive brændt levende,<br />
hvilket hændte for andre der var arresteret<br />
samtidig. Han blev løsladt i<br />
september 1544 <strong>og</strong> vendte tilbage til<br />
sin familie i Louvain. Fængselstiden<br />
påvirkede deres vanskelige økonomiske<br />
situation. Næsten alle deres<br />
penge var nu brugt; men han var i<br />
stand til at genoptage sin produktion<br />
af videnskabelige instrumenter <strong>og</strong><br />
levere til kunderne samme efterår.<br />
Lidt senere modt<strong>og</strong> han et stort instrumentordre<br />
fra kejseren, <strong>og</strong> siden<br />
endnu en, da den første var blevet<br />
<strong>12</strong><br />
ødelagt i krigen.<br />
I 1548 blev han opsøgt af den<br />
engelske astronom John Dee. Det<br />
inspirerede ham til i 1551 at lave en<br />
himmelglobe, baseret på stjernernes<br />
positionerne af 1550, korrigeret efter<br />
Kopernikus model af universet. Nye<br />
konstellationer var blevet tilføjet <strong>og</strong><br />
klodens segmenter fulgte ækvatoriale<br />
koordinater, ikke ekliptika, der<br />
tidligere havde været tilfæl<strong>det</strong>.<br />
Fra <strong>det</strong> religiøst usikre Louvain,<br />
flyttede han i 1552 til <strong>det</strong> mere tolerante<br />
Duisburg ved Rhinen, der<br />
blev hans næste hjemby, hvor et nyt<br />
universitet ville blive etableret. Det<br />
kom aldrig i gang, men i ste<strong>det</strong> udviklede<br />
han omfattende ge<strong>og</strong>rafiske <strong>og</strong><br />
kart<strong>og</strong>rafiske aktiviteter, der varede<br />
indtil hans død 1594. Han underviste<br />
i matematik ved byens gymnasium,<br />
blev i 1556 udnævnt til “kosm<strong>og</strong>raf”<br />
af Hertugen af Kleve <strong>og</strong> skabte et<br />
kart<strong>og</strong>rafisk institut, rigt forsynet med<br />
bøger, som gjorde <strong>det</strong> muligt for ham<br />
at udarbejde, en for deres tid, overraskende<br />
nøjagtige kort. To grunde<br />
til kortenes kvalitet var Mercators<br />
videnskabelige tilgang <strong>og</strong> hans kritiske<br />
gennemgang af kilderne. <strong>Kort</strong>ene<br />
blev tegnet, graveret <strong>og</strong> trykt af ham<br />
selv.<br />
Et af de mest berømte af disse<br />
kort er et overdådigt illustrerede kort<br />
over Europa (1554), der har størrelse<br />
<strong>12</strong>0 x 147 cm på 15 ark. Det<br />
er en hjerteformet projektion, som<br />
er udviklet af østrigeren Johannes<br />
Stabius omkring 1500, eller mærmere<br />
en konisk projektion, men med<br />
buede meridianer. <strong>Kort</strong>et gjorde at<br />
Mercator styrkede sit ry som en dygtig<br />
kart<strong>og</strong>raf, <strong>og</strong> <strong>og</strong>så sikrede hans<br />
økonomiske situation. Han købte i<br />
1558 et større hus på Oberstrasse,<br />
den fineste gade i Duisburg.<br />
Atlas<br />
Navnet Atlas, som titel på et kort samling,<br />
blev opfun<strong>det</strong> af Mercator “for at<br />
efterligne Atlas, konge af Mauretanien,<br />
dygtige astronom, den første<br />
til at blive udforsket Himmelkuglen”.<br />
Disse ord fra hans forord til Atlas er<br />
en videredigtning fra den græske<br />
mytol<strong>og</strong>i, hvor Atlas var en oprørsk<br />
titan der som straf måtte bære himmelvælvet.<br />
Mercators Atlas var ikke <strong>det</strong> første<br />
atlas. Fra 1477 publiceredes flere<br />
udgaver af “Ptolemæus-atlaset”, dvs<br />
Ptolemæus‘ Ge<strong>og</strong>rafi illustreret med<br />
27 kort udarbej<strong>det</strong> på grundlag af<br />
hans tekst, som er bevaret i håndskrif-<br />
Tårnet i Rupelmonde. Slottet blev<br />
bygget i 1100-tallet, havde 17 tårne <strong>og</strong><br />
t<strong>og</strong> told af skibene på floden Schelde.<br />
Det blev ødelagt i krig i 1678. Den grå<br />
del er hvad der er tilbage af borgen,<br />
hvor Mercator blev fængslet i syv<br />
måneder i 1544, mistænkt for kætteri.<br />
Det blev tilbygget med rød kalksten<br />
i 1800-tallet <strong>og</strong> blev brugt som en<br />
jagtpavillon, nu museum. Foto Goran<br />
Bäärnhielm April 20<strong>12</strong><br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong>
ter siden <strong>12</strong>00-tallet. Den blev suppleret<br />
med hånden med et stigende<br />
antal “moderne” kort over forskellige<br />
lande. Den første moderne atlas,<br />
uden n<strong>og</strong>en form for forbindelse til<br />
Ptolemæus var Theatrum Orbis Terrarum<br />
“World Theatre” udgivet i 1570<br />
af Mercator ven Abraham Ortelius.<br />
Mercator eget atlasprojektet<br />
begyndte i 1578 med en moderne<br />
udgave af den nu rent “historisk”<br />
Ptolemæus-Atlas. Et bind med kort<br />
over Frankrig, Tyskland <strong>og</strong> Holland<br />
blev etableret i 1585, et af Italien,<br />
Balkan <strong>og</strong> Grækenland i 1589.<br />
Gerard Mercator forlod aldrig<br />
Duisburg <strong>og</strong> døde der som en respekteret<br />
<strong>og</strong> velhavende borger. Den<br />
5. maj 1590, fik han et slagtilfælde,<br />
der lammede hans venstre side.<br />
Rekonvalecensen var langsom, men<br />
desværre blev synet værre <strong>og</strong> værre.<br />
En an<strong>det</strong> slagtilfælde i 1592 påvirkede<br />
talen, <strong>og</strong> et tredje slagtilfælde i<br />
1594 var for meget for den dengang<br />
82-årige Gerard. Han er begravet i<br />
byens største kirke Salvatorkirche -<br />
Frelserkirken.<br />
Han var en overgangsmand i en<br />
overgangsperiode. Han blev skolet<br />
i senmiddelalderens spekulative<br />
filosofi <strong>og</strong> hans livsværk er en del af<br />
en kosmol<strong>og</strong>isk tradition med rødder<br />
i middelalderen enhedskultur, hvor<br />
ge<strong>og</strong>rafi <strong>og</strong> historie var tæt forbun<strong>det</strong>.<br />
Samtidig tilegnede han sig moderne<br />
videnskab <strong>og</strong> teknol<strong>og</strong>i, mistillid til<br />
autoriteter <strong>og</strong> et kritisk syn.<br />
Det følgende år, i 1595, publicerede<br />
hans søn Rumold atlassets<br />
Mercators jordglobus, Louvain 1541.<br />
Udtaget af stativet. Diameter 42 cm.<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong><br />
Svecia et Norvegia cum confiniis “Sverige <strong>og</strong> Norge med nabolandene.” Først offentliggjort<br />
1595. Det viste kort er taget fra et atlas fra 1630. Skåne mangler, men<br />
<strong>det</strong> tilhørte, ligesom Halland <strong>og</strong> Gotland, den gang til Danmark. Farvelægningen<br />
markerer ge<strong>og</strong>rafiske regioner snarere end politiske stater. Nordskandinavien<br />
var et omstridt område med uklare grænser. Konisk projektion.<br />
tredje afsnit med kort over De Britiske<br />
Øer, Skandinavien <strong>og</strong> Rusland,<br />
med den fælles titelblad: Atlas sive<br />
cosm<strong>og</strong>raphicae meditationes de fabrica<br />
mundi et fabricata figura, “Atlas<br />
eller kosm<strong>og</strong>rafiske overvejelser om<br />
verdens skabelse <strong>og</strong> skabte verdens<br />
udseende.”<br />
Efter Rumolds død i 16<strong>04</strong> solgtes<br />
trykpladerne til Jodocus Hondius fra<br />
Amsterdam, en dygtige kobberstrikker,<br />
ge<strong>og</strong>raf <strong>og</strong> driftig forretningsmand,<br />
der udgav 29 udgaver af atlas<br />
fra 1641. Han lavede <strong>og</strong>så en lommeudgave<br />
af Atlas Minor, der kom ud<br />
i 25 oplag i 1738.<br />
Udstilling med Mercators arbejde<br />
kan ses i Mercator-Schatzkammer på<br />
<strong>det</strong> kulturhistorisk museum i Duisburg.<br />
Flere udstillinger om Mercators<br />
liv <strong>og</strong> virke findes på Mercatormuseet<br />
i Sint-Niklaas, Belgien.<br />
Mercators projektion<br />
Mercators egen projektion blev udviklet<br />
<strong>og</strong> anvendtes første gang i forbindelse<br />
med et verdenskort, opdelt<br />
i 18 ark i 1569.<br />
Mercator-projektion er en vinkelret<br />
projektion. Projektionen bevarer den<br />
rigtige retning, som var vigtig for søfarten.<br />
I projektionen er skibets kurslinie,<br />
kompaslinien, ret-linjet ligesom<br />
meridianer <strong>og</strong> paralleller, der skærer<br />
hinanden i rette vinkler. <strong>Kort</strong>bille<strong>det</strong><br />
er derfor vinkel-ret eller kontur-ret.<br />
Mercators projektion var til de<br />
søfarendes fordel, som anført i <strong>det</strong><br />
globale landkort titel: Nova et aucta<br />
orbis terrae descripto ad usum navigantium<br />
emendate accommodata,<br />
“Ny <strong>og</strong> udvide<strong>det</strong> beskrivelse af verden,<br />
perfekt til søfarendes fordel”.<br />
En konstant kompaskurs kan<br />
nemt tegnes som en lige linje på<br />
kortet. Det letter navigationen, men<br />
<strong>det</strong> store problem er, at afstanden<br />
ikke kan måles nemt med en lineal,<br />
men kræver matematiske tabeller<br />
til konvertering. Sådanne tabeller<br />
blev beregnet af Edward Wright <strong>og</strong><br />
offentliggjort i 1599 <strong>og</strong> 1610. De var<br />
oprindeligt for vanskelige at bruge<br />
for den almindelige sømand. I løbet<br />
af 1600-tallet øgedes anvendelse af<br />
Mercator søkort. Det første søkort i<br />
Mercator projektion var Robert Dudleys<br />
Dell’Arcano del Mare “Havets<br />
hemmeligheder” Florence 1647. Det<br />
første svenske søkort, der blev trykt<br />
var en Mercator kort: Hydr<strong>og</strong>raphisk<br />
Wäxande gradcharta af Östersiön<br />
<strong>og</strong> Kattigat af Werner von Rosenfelt<br />
<strong>og</strong> Petter Gedda 1692 som del af en<br />
navigationshåndb<strong>og</strong>.<br />
Først i slutningen af 1700-tallet<br />
blev Mercator generelt accepteret i<br />
søfarten. ....forsættes side 26<br />
13
På kanten<br />
En beretning om, hvad <strong>det</strong> er for et sted KLF´s sekretariatet<br />
har adresse i dag<br />
Områ<strong>det</strong> nordvest for Aarhus, ud ad<br />
Viborgvej, er i dag et forstadsområde<br />
med alskens varehuse <strong>og</strong> forsyningsvirksomheder,<br />
samt store<br />
boligkvarterer. Hertil kommer en god<br />
infrastruktur med motorvej E 45 lige i<br />
nærheden <strong>og</strong> gode busforbindelser.<br />
I <strong>det</strong> område har KLFs sekretariatet<br />
i dag til huse med adresse på<br />
Anelystparken 37 D, Tilst.<br />
Tilbage i 1960erne var forholdene<br />
ganske anderledes. Landsbyerne<br />
True <strong>og</strong> Tilst, som lå lidt længere væk,<br />
var små stille byer <strong>og</strong> omgivelserne<br />
fredfyldte med et landbrugsliv, der<br />
næsten var som i de Morten Korch<br />
film, der var på mode 10 år tidligere.<br />
Men så skete der med et n<strong>og</strong>et,<br />
der vendte op <strong>og</strong> ned på <strong>det</strong> hele.<br />
Efterkrigstiden, som havde varet<br />
længe, var nu endelig slut. Byggeri<br />
<strong>og</strong> udstykninger t<strong>og</strong> et kraftig hop. Nu<br />
skulle man ud i <strong>det</strong> fri <strong>og</strong> grønne, <strong>og</strong><br />
14<br />
endelig kunne man sanere de dårlige<br />
boliger, der længe havde trængt til<br />
udskiftning, men som på grund af<br />
boligmangel ikke måtte fjernes.<br />
I sidste halvdel af 1960erne kom så<br />
de helt stor projekter på tegnebrættet,<br />
<strong>og</strong> til dem hører Skjoldhøjparken<br />
med ca. <strong>12</strong>00 parceller, som KLF<br />
sekretariatet har som nabo i dag.<br />
For at skabe ekstra opmærksomhed<br />
<strong>og</strong> sætte gang i salget i den<br />
store udstykning, opførte man 25<br />
udstillings huse i den nordvestlige<br />
ende af udstykningen. Her blev opført<br />
gedigne huse tegnet af datidens<br />
førende Aarhus arkitekter, men <strong>og</strong>så<br />
meget avantgarde typer, hvor huse<br />
af bølgeblik, der blev samlet med en<br />
skruenøgle, blev opført <strong>og</strong> hvor husets<br />
rumforhold kunne tilpasses familiens,<br />
til enhver tid, ønskede behov. Alt<br />
i alt en virkelig vidt spændende<br />
samling af forskellige typer huse,<br />
<strong>og</strong> som for mit vedkommende, som<br />
ung landmålingstekniker, var ret<br />
spændende at deltage i .<br />
Det næste der etableredes i områ<strong>det</strong><br />
var servicevirksomheder på de til<br />
formålet anlagte meget stor grunde. I<br />
blandt nævnte virksomheder var et af<br />
datidens største varehuse i Danmark<br />
Bilka, som købmand Hermann Salling<br />
fra Aarhus var idemand til. Lidt af<br />
samme koncept som Føtex, som han<br />
<strong>og</strong>så stod bag. Senere kom varehuse<br />
til som Elgiganten, Bauhaus <strong>og</strong><br />
Fætter BR <strong>og</strong> mange flere.<br />
I dag er områ<strong>det</strong> godt udbygget<br />
med veje <strong>og</strong> stier samt flere buslinier<br />
til at betjene områ<strong>det</strong>. Hertil kommer<br />
de mange nye grønne skovbælter, der<br />
præger landskabet <strong>og</strong> som tidligere<br />
Aarhus borgmester Torkild Simonsen<br />
havde som mærkesag: Der skulle<br />
være en grøn ring omkring Aarhus.<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong>
Det overraskende er, at medens alle<br />
de nye <strong>og</strong> moderne tiltag med butikker/<br />
varehuse, de brede nyanlagte veje<br />
<strong>og</strong> de mange boligejere på de rektangulære<br />
parceller, som trækker<br />
mange mennesker til fra et kæmpe<br />
opland – så ligger landsbyen True<br />
lige på den anden side af grøften,<br />
næsten som den lå da selvejet<br />
blev indført for små 230 år siden<br />
med stjerneudskiftningens markante<br />
præg fra 1816. Det store spørgsmål<br />
er, hvorlænge får den lov at blive<br />
liggende intakt.<br />
De spørgsmål rejste to debattører<br />
allerede i 2005. I Politikens kronik<br />
tirsdag den 4 januar 2005 med<br />
overskriften ”Bo med en ko eller to”<br />
satte Hans Peter Hagens <strong>og</strong> Jørgen<br />
Nim Lassen henholdsvis arkitekt <strong>og</strong><br />
forstkandidat fokus på netop linien<br />
landsbyen True <strong>og</strong> Skjoldhøjparken,<br />
hvor de <strong>her</strong>rer bruger kålormen<br />
som metafor for parcelhuskvarteret,<br />
der æder løs af de grønne marklandskaber.<br />
De siger videre, at kålormens<br />
festmåltid med omkring 10.000 nye<br />
parceller i lan<strong>det</strong> hvert år ikke kan<br />
fortsætte, hvis vi fortsat skal have<br />
adgang til mark, eng <strong>og</strong> skov. De<br />
påpeger <strong>og</strong>så, at de mange parcelhuse<br />
for sjældent bygges i samspil med<br />
<strong>det</strong> åbne land, de eksisterende<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong><br />
landsbyer, landbrug <strong>og</strong> erhverv. De<br />
kommer efterfølgende med en masse<br />
alternative løsningsforslag, som de<br />
betegner som ”Havekulturbyen”,<br />
som <strong>det</strong> vil være for omfattende at<br />
gengive <strong>her</strong> - men i parentes kan de<br />
altid findes frem for den, der vil vide<br />
mere.<br />
Siden de to kronikørers artikel<br />
er der blevet endnu mere frit slag<br />
eller guf for kålormen, for nu at blive<br />
i samme spr<strong>og</strong>, bl.a. har vi fået<br />
en ny landbrugslov i 2010 (Lov nr.<br />
234 af 22/3 2010). Det er der to<br />
andre kronikører, der har forfattet<br />
en interessant artikel om d. 13. maj<br />
2010 i Politiken under overskriften<br />
ӯdemark, jagtmarker <strong>og</strong> gylle.<br />
Danmark 2025”.<br />
De to forfattere Sune Henriksen,<br />
civilingeniør, arbejder med by- <strong>og</strong><br />
landskabsplanlægning <strong>og</strong> Eigil Skammelsen,<br />
geol<strong>og</strong>, har igennem 20 år<br />
har arbej<strong>det</strong> med administration af<br />
landbrugsloven.<br />
Kronikørerne tager <strong>og</strong>så afsæt i<br />
<strong>det</strong> åbne land, som vi kender <strong>og</strong> har<br />
kendt <strong>det</strong> igennem de sidste 200 års<br />
historie. De mener at <strong>det</strong> måske er<br />
tvivlsomt, om der er plads til åbne<br />
landskaber i fremtiden, ikke mindst<br />
på grund af ændrede ejerskaber,<br />
som måske ikke engang er danske.<br />
Interessante tanker skulle jeg hilse<br />
<strong>og</strong> sige! Set på baggrund af de to<br />
kronikører, må man sige, at der er nok<br />
ikke så mange der er ambassadører<br />
for ”Det åbne land” i dag.<br />
Så KLF´s nye adresse på matr.nr.<br />
20 e True By, Brabrand s<strong>og</strong>n, med<br />
vejnavnet Anelystparken (Anelyst<br />
efter den tidligere gård i områ<strong>det</strong>),<br />
har fået til huse, hvor der stadig er<br />
en udvikling i gang, men <strong>og</strong>så en<br />
afvikling, <strong>og</strong> den kan vi så vende<br />
tilbage til senere <strong>og</strong> gøre status over.<br />
Derfor kan vi sige, at vi befinder os<br />
”på Kanten”.<br />
Er du nu ”på de kanter”, så kig inden<br />
for <strong>og</strong> se de nye lokaliteter <strong>og</strong><br />
sig hej til vores altid hjælpsomme<br />
sekretærer. Jeg ved, de har kaffe på<br />
kanden!<br />
Fakta om kortene<br />
Matrikelortet er tegnet i 1793<br />
som et udskiftningskort <strong>og</strong> har<br />
efterfølgende bestået prøvningen,<br />
så <strong>det</strong> har kunnet anvendes som<br />
matrikelkort. Det er d<strong>og</strong> først sket<br />
næsten 35 år senere, nemlig i<br />
1816.<br />
Det har været gyldigt til 1862.<br />
Målestok 1:4000.<br />
Opmålt 1783 af Erik Torm.<br />
Udskiftning/Inddelt i 1783 af<br />
Andreas Haar.<br />
Ortofotoet er få år gammelt.<br />
15
Matrikulær opmærksomhed<br />
For kort- <strong>og</strong> landmålingsteknikere<br />
er vigtigheden i fortsat, at<br />
have matrikulær kendskab <strong>og</strong><br />
ejendomsmæssig forståelse, til<br />
stadighed aktuel. Det belyser<br />
landinspektør Hans Faarup i nedenstående<br />
artikel.<br />
Landinspektør Hans Faarup er<br />
efter 28 års ansættelse i offentlig<br />
forvaltning, de sidste mange år<br />
som afdelingschef ved <strong>det</strong> tidligere<br />
Århus Amt, nu vendt tilbage<br />
til et privat landinspektørfirma<br />
LE34, afdelingen i Aarhus, hvor<br />
Faarup er afdelingsleder.<br />
af landinspektør hans faarup, landinspektørfirMaet le34.<br />
Den 5. marts 20<strong>12</strong> blev <strong>det</strong> nye VIA<br />
University Collage i Horsens indviet<br />
efter mange års byggeprojekter. Dermed<br />
blev en stor uddannelsesinstitution<br />
med ca. 5.000 studerende samlet<br />
med 24 meget forskellige uddannelser.<br />
Københavns erhvervsakademi<br />
(KEA) har ca. 4220 studerende fordelt<br />
på mindst 29 forskellige studieretninger.<br />
<strong>Kort</strong>- <strong>og</strong> landmålingstekniker uddannelsen<br />
er fint placeret på begge<br />
uddannelsesinstitutioner. Studieretningerne<br />
spænder fra byggetekniker,<br />
energiteknol<strong>og</strong>, datamatiker til<br />
sygeplejerske, erhvervsøkonom <strong>og</strong><br />
16<br />
Hans Faarups helt store ekspertise<br />
er indenfor naboretlige<br />
forhold <strong>og</strong> arealerhvervelsesforretninger,<br />
som Hans Faarup udøvede<br />
i den afdeling han var chef<br />
for i amtets vejplanafdelingen.<br />
Hans Faarup blev kandidat<br />
i 1973 <strong>og</strong> t<strong>og</strong> efterfølgende en<br />
licentiatgrad i ekspropriation <strong>og</strong><br />
erstatningsforhold <strong>og</strong> har igennem<br />
årene fået en stor ekspertise<br />
i de nævnte emner. Det udmønter<br />
sig i, at Faarup er efterspurgt<br />
som medvirkende i løsningen af<br />
komplekse sager om naboret-<br />
Hans Faarup er landinspektør fra<br />
Den kongelige Veterinær- <strong>og</strong> Landbohøjskole,<br />
<strong>og</strong> afdelingsleder i landinspektørfirmaet<br />
LE34 med ansvar for<br />
ekspropriation <strong>og</strong> rettighedserhvervelse.<br />
Han er licentiat med afhandlingen<br />
”Ekspropriationserstatning”.<br />
Landinspektørfirmaet LE34 yder en<br />
omfattende rådgivning til kommuner<br />
<strong>og</strong> private.<br />
marketing management. Den store<br />
variation i studieretninger er overvejende<br />
en styrke, men variationen<br />
indeholder <strong>og</strong>så udfordringer.<br />
Faget matrikelvæsen kan i sagens<br />
natur ikke være et omfattende studieemne,<br />
<strong>og</strong> kort- <strong>og</strong> landmålerteknikeruddannelsen<br />
er så vid ses den<br />
eneste studieretning, der efterspørger<br />
denne fagdisciplin. Campus Horsens<br />
nævner på hjemmesiden under fagområder<br />
”matrikelvæsen <strong>og</strong> anden<br />
jura”, mens KEA ikke har fun<strong>det</strong> plads<br />
til at nævne matrikelvæsen.<br />
Landinspektørbranchen lægger<br />
stor vægt på uddannelsens alsidig-<br />
lige forhold <strong>og</strong> erstatningssager,<br />
samt som kursuslærer i kurser<br />
om naboretlige forhold <strong>og</strong> erstatningssager.<br />
I sidstnævnte område<br />
er Hans Faarup kendt af en del<br />
kort- <strong>og</strong> landmålingsteknikere.<br />
I den efterfølgende artikel sætter<br />
Faarup da <strong>og</strong>så fokus på den<br />
vigtige del af KLT´ernes viden <strong>og</strong><br />
stadige a´jourføring i matrikulær<br />
<strong>og</strong> ejendomsmæssig kendskab.<br />
At <strong>det</strong> er vigtigt kan enhver, der<br />
blot følger lidt med i dagspressen<br />
konstatere.<br />
Johnny Humlebæk<br />
hed <strong>og</strong> er i sagens natur meget opmærksom<br />
på, at kandidaterne har en<br />
vis portion kendskab til matrikulære<br />
forhold, når der skal arbejdes med<br />
opmåling, afsætning <strong>og</strong> bedømmelse<br />
af ejendomsjuridiske spørgsmål.<br />
Der er derfor god grund til, at kort-<br />
<strong>og</strong> landmålerteknikernes forening<br />
passer godt på <strong>det</strong> lille nicheemne,<br />
”Matrikulære forhold” på studiet,<br />
så jobmulighederne efter studiet er<br />
størst muligt.<br />
Ekspropriationsret<br />
Alle opgaver, der har relation til fast<br />
ejendom, kræver kendskab til skelforhold,<br />
<strong>og</strong> juraen om skelfastlæggelse.<br />
Det er derfor vigtigt, at måleopgaverne<br />
i forbindelse med for eksempel<br />
ekspropriation udføres af kompetente<br />
personer, med respekt for skel, hævd<br />
<strong>og</strong> planforhold. Herunder nævnes<br />
to funktioner, hvor matrikulær viden<br />
har stor betydning i ekspropriationssammenhæng,<br />
dels ekspropriationsplanerne,<br />
dels afsætningerne af<br />
ekspropriationsgrænserne.<br />
Ekspropriationsplanerne<br />
Disse kort udarbejdes af anlægsmyndighederne<br />
for at kunne fortælle<br />
lodsejerne (ekspropriaterne), hvad<br />
der skal afstås fra de pågældende<br />
ejendomme. Det er kolossalt vigtigt,<br />
at kortene er udarbej<strong>det</strong> med en god<br />
portion kart<strong>og</strong>rafisk viden i sammenhæng<br />
med kendskab til skelforhold.<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong>
Fortovet, hvor skellets placering<br />
blev ret kostbar <strong>og</strong> tidskrævende<br />
for anlægsarbej<strong>det</strong>, fordi den<br />
matrikulære opmærksomhed ikke<br />
blev iagttaget tilstrækkeligt tidligt.<br />
Alt for ofte støder man på rene<br />
spagetti-kort, hvor alle ”streger” har<br />
samme tykkelse, så <strong>det</strong> nærmest<br />
er umuligt at skelne bygninger fra<br />
ejendomsgrænser. Ligeledes er <strong>det</strong><br />
ikke ualmindeligt, at et luftfototema<br />
er ”lagt over” et matrikulært tema, så<br />
skel <strong>og</strong> bygninger fremtræder med<br />
forskellige grænser, til stor forvirring<br />
for de ejere, der forsøger at sætte sig<br />
ind i, hvad ekspropriationen går ud<br />
på. Første kim til utilfredshed fødes<br />
ofte <strong>her</strong>, fordi ejerne forståeligt nok<br />
bliver irriteret over <strong>det</strong> materiale, der<br />
præsenteres for dem.<br />
Ved planudarbejdelsen viser <strong>det</strong><br />
sig tydeligt, om kortplaner er udarbej<strong>det</strong><br />
af personer med forståelse for<br />
matrikulære forhold <strong>og</strong> med kendskab<br />
til kart<strong>og</strong>rafi. I parentes bemærkes, at<br />
de nyuddannede landinspektører ikke<br />
på studiet lærer at tegne kort!<br />
Afsætningerne.<br />
Bygningsafsætning er en fundamental<br />
diciplin for kort- <strong>og</strong> landmålingsteknikere.<br />
Afsætning af nye ejendomsgrænser<br />
i forbindelse med ekspropriation<br />
er en vigtig måle- <strong>og</strong> matrikelopgave.<br />
Især afsætningerne med henblik på<br />
at kunne forklare ejerne, hvor de nye<br />
grænser skal placeres er vigtige. Her<br />
appellerer opgaven mere til pædag<strong>og</strong>ik<br />
end til nøjagtighed. Det er mere vigtigt,<br />
at ejerne forstår grænsernes afsætning,<br />
end at de er målt præcist op.<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong><br />
Udførelsen af afsætningsopgaven<br />
går derfor ud på, at sætte sig i ejerens<br />
sted <strong>og</strong> placere afmærkningen synligt<br />
<strong>og</strong> forståeligt. Alt for ofte ses skellinjemarkeringer<br />
afsat uhyre nøjagtigt<br />
med 20- meters mellemrum dybt inde<br />
i et buskads, hvor absolut ingen kan<br />
se n<strong>og</strong>et. Her skal den målemæssige<br />
ekspertise kombineres med en god<br />
portion sund fornuft.<br />
Afmærkningerne af ekspropriationsgrænserne<br />
er vigtige for både<br />
anlægsmyndigheden <strong>og</strong> for taksationskommissionerne,<br />
der normal kun<br />
har meget kort tid til at sætte sig ind<br />
i forholdene i marken.<br />
Rek<strong>og</strong>noseringen inden skelafsætningen<br />
er <strong>og</strong>så uhyre vigtig for at<br />
et projekt bliver godt gennemført. Her<br />
er matrikulær erfaring af stor betydning,<br />
<strong>og</strong> <strong>det</strong> er vigtigt, at skelforhold<br />
indgår i projekteringsgrundlaget på et<br />
meget tidligt tidspunkt. Det følgende<br />
er et kort eksempel på en situation,<br />
hvor ”matrikulær uopmærksomhed”<br />
fik stor betydning.<br />
Skellet i fortovet<br />
Det er ikke ukendt, at ejendomsskel<br />
er beliggende i mange af de Københavnske<br />
fortove. Altså at fortovene er<br />
en del af de private ejendomme ved<br />
etagebebyggelser.<br />
Dette er situationen, der hvor<br />
<strong>det</strong> store vejprojekt ”Nordhavnsvej”<br />
krydser Strandvejen. Da vejprojektet<br />
var godt i gang, viste der sig behov<br />
for, at lægge n<strong>og</strong>et jord fra ledningsopgravninger<br />
på fortovet. Dette havde<br />
været kendt længe, men først da<br />
arbej<strong>det</strong> skulle sættes i gang, blev<br />
der opmærksomhed på <strong>det</strong> sære<br />
matrikulære forhold. Ejendomsretten<br />
er jo ukrænkelig, <strong>og</strong> da der ikke kunne<br />
opnås accept fra alle de 97 ejerlejlighedsejere<br />
til at bruge fortovsarealet<br />
midlertidigt til jordoplæg, måtte der<br />
sættes ekspropriationsforløb i gang,<br />
<strong>og</strong> <strong>det</strong>te forsinkede anlægsarbej<strong>det</strong><br />
i 3-4 måneder. Store ledningsanlæg<br />
måtte flyttes til dyrere placeringer, <strong>og</strong><br />
i <strong>det</strong> hele taget gav den manglende<br />
matrikulære forståelse i projektfasen<br />
anledning til ekstraomkostninger <strong>og</strong><br />
besvær. Bille<strong>det</strong> viser fortov, hvor<br />
skellet er placeret midt i fortovet.<br />
Afslutning.<br />
Det er vigtigt, at der bredt i anlægsfasesituationer<br />
er mange involverede,<br />
der er matrikulært skolet, eller matrikulært<br />
opmærksomme. Uddannelser,<br />
hvor der indgår undervisning<br />
om matrikulære forhold, er yderst<br />
begrænsede. Så derfor bør <strong>Kort</strong>- <strong>og</strong><br />
landmålerteknikerforeningen være<br />
meget opmærksomme på, at matrikelvæsen<br />
får den plads på de to<br />
uddannelsessteder, som samfun<strong>det</strong><br />
efterspørger.<br />
17
af knud Meller nielsen<br />
KLF havde sammen med skolerne<br />
VIA-Horsens <strong>og</strong> KEA-København<br />
valgt at deltage med en fælles stand<br />
på Geoforums <strong>Kort</strong>dage den 31/10 -<br />
2/11 i Herning i år.<br />
Formålet var nærkontakt med<br />
folk i den kommunale verden <strong>og</strong><br />
med GIS-folket i <strong>det</strong> hele taget.<br />
Desuden var <strong>det</strong> vigtigt, at forsøge at<br />
skaffe flere nye praktikpladser til de<br />
studerende. Det har nemlig vist sig,<br />
at virke jobskabende, da rigtig mange<br />
nyuddannede har fået job, netop hvor<br />
de var i praktik.<br />
En tidligere studerende fra årgang<br />
20<strong>12</strong> på VIA-Horsens, Malene<br />
Kjærsgaard, var på standen <strong>og</strong> viste<br />
sit specialeprojekt om Q-GIS frem.<br />
Derudover var standen beman<strong>det</strong><br />
med repræsentanter fra skolerne <strong>og</strong><br />
KLF.<br />
Lokkemad<br />
18<br />
KLF-KEA-VIA<br />
For at lokke folk til standen var der<br />
opstillet en chokolade-bowle <strong>og</strong><br />
arrangeret konkurrence med et fint<br />
GPS-kamera som præmie. 70 delt<strong>og</strong><br />
i vores konkurrence, <strong>og</strong> præmien blev<br />
vun<strong>det</strong> af GIS-administrator Niels<br />
Rasmussen fra Næstved Kommune<br />
Stemingen var rigtig god, for der<br />
var mere end 100 personer, som<br />
henvendte sig ved standen.<br />
på <strong>Kort</strong>dage i Herning<br />
En bemærkning, der faldt fra en<br />
af de besøgende på standen:<br />
Neeiihh - Kan man få en praktikant<br />
med hjem? ..... så meget interesseret<br />
på folk i standen ..... hvem er så<br />
praktikanten?...<br />
Resultatet var overvældende<br />
med mange nye kontakter, som<br />
kunne være interesseret i at have<br />
en praktikant i 10 uger, men <strong>og</strong>så<br />
for kort- <strong>og</strong> landmåligsteknikernes<br />
kompetencer i GIS generelt. Vi fik<br />
forespørgsel på 24 praktikpladser,<br />
14 vest for Storebælt <strong>og</strong> 10 øst for<br />
Storebælt (incl. 1 på Bornholm). Her<br />
lader der til at være gode muligheder<br />
for udvikling.<br />
<strong>Kort</strong>dagenes pr<strong>og</strong>ram i øvrigt<br />
Også i år var der rekordstor deltagelse.<br />
Der var ca 700 deltagere i <strong>det</strong> 3 dage<br />
lange arrangement for kortnørder fra<br />
hele lan<strong>det</strong>.<br />
Der var ikke et særligt tema i år,<br />
men fem forkuspunkter var lanceret:<br />
Forsyning<br />
Beredskab (GIS i uniform)<br />
Manifest<br />
Speed<br />
Networking<br />
<strong>og</strong> minikursus i GIS.<br />
Som sædvanlig var der et hav af<br />
højt kvalificerede oplæg inden for de<br />
enkelte emner.<br />
Frigivelse af Ge<strong>og</strong>rafiske data fra<br />
1. januar 2013<br />
Den største <strong>og</strong> vigtigste nyhed, som<br />
en af hovedtalerne, Jesper Krieger<br />
Røyen, Digitaliseringstyrelsen, <strong>og</strong>så<br />
beskæftigede sig med må være<br />
Statens frikøb af Ge<strong>og</strong>rafiske data.<br />
Aftalen er fra den 5/10 i år, <strong>og</strong> Geoforum<br />
gav følgende kommentar:<br />
Aftalen mellem regeringen <strong>og</strong> KL<br />
om frikøb af grunddata, <strong>her</strong>under<br />
geodata såsom landkort, højdemodel<br />
<strong>og</strong> matrikeldata, vil give et boost til<br />
danske geodatavirksomheder <strong>og</strong><br />
den offentlige forvaltning <strong>og</strong> placere<br />
Danmark i dataanvendelsens øverste<br />
liga internationalt set.<br />
Det bliver spændende at se,<br />
hvordan staten vil sørge for at innovation<br />
<strong>og</strong> vedligeholdelse af data<br />
kommer til at fortsætte, når alle er<br />
enige om, at der ikke er den samme<br />
pose penge til <strong>det</strong>te fremover...<br />
KMS’ nye direktør<br />
Henrik Studsgaaard<br />
KMS’ nyligt tiltrådte direktør Henrik<br />
Studsgaard talte om de nye muligheder,<br />
der bliver for anvendelse af<br />
geodata, <strong>og</strong> hvordan vi som branche<br />
kan bidrage til denne proces. Før<br />
optrådte KMS både som købmand<br />
<strong>og</strong> myndighed. Herefter er <strong>det</strong> ude-<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong>
lukkende som myndighed KMS vil optræde,<br />
<strong>og</strong> ønsker fortsat dial<strong>og</strong> om gode løsninger<br />
i samarbej<strong>det</strong> med den private sektor. Der<br />
vil blive sat målrettet energi ind på fælles<br />
behov for geodata i forskellige dele i den<br />
offentlige sektor.<br />
Dronerne kommer!<br />
Disse flyvende kortlægningsrobotter,<br />
som fra lav højde kan indsamle geodata<br />
(f.eks. ortofotos) til videre processering <strong>og</strong><br />
kortproduktion, er i stor fremdrift i andre<br />
lande. En af instrumentudstillerne nævnte,<br />
at på en stor international messe InterGeo<br />
i Tyskland udgør drone-firmaer nu ca. 30%.<br />
Trimble havde et eksemplar med på sin<br />
stand. Men prisen var ca. 500.000kr, hvilket<br />
fik mange til at spørge, om muligheden for<br />
at leje...<br />
Go<strong>og</strong>le kommer<br />
To repræsentanter fra Go<strong>og</strong>le var<br />
hovedtalere torsdag. Firmaet har mange<br />
nye tiltag på bedingen. Nu er der en stor<br />
udbredelse af deres StreetView, <strong>og</strong> <strong>det</strong><br />
vokser verden over. Næste trin bliver at<br />
kortlægge indendørs. Hvorfor stoppe<br />
ved gade-døren? Offentlige bygninger,<br />
som lufthavne, t<strong>og</strong>stationer osv. skal nu<br />
kortlægges indendørs til deres Map-app.<br />
Et an<strong>det</strong> ny tiltag er, at integrere alt<br />
tilgængellig info, så den enkelte bruger<br />
ge<strong>og</strong>rafisk kan manøvrere ubesværet rundt<br />
i sin dagligdag. Dvs. al trafikinfo om evt.<br />
ruteændringer kommer automatisk ind med<br />
forslag til ændringer. Når møder plottes ind<br />
i kalenderen med stedangivelse kommer<br />
der automatisk vejbeskrivelse <strong>og</strong> forslag<br />
til hvornår man starter turen/rejsen. Ved<br />
udlandsrejser kommer Go<strong>og</strong>le translate ind<br />
<strong>og</strong> laver forslag til oversættelser direkte på<br />
skærmen, når kamereaet peger på en tekst,<br />
et skilt, med tekst.<br />
Endelig gav de et eksempel på Webwear:<br />
En brille med camera <strong>og</strong> skærm,<br />
som ved talegenkendelse giver bæreren<br />
mulighed for at ”være på” altid – alle<br />
steder. Man kan se hvor vennerne er i<br />
gadebille<strong>det</strong>, tage billeder <strong>og</strong> sende: Fuld<br />
kom-munikation gennem en aktiv webbrille.<br />
Ideen er gammel, men nu ser <strong>det</strong> ud<br />
til at blive virkelighed. Vi fandt indlægene<br />
fra Go<strong>og</strong>le meget interessante, <strong>og</strong> håber at<br />
se mere til årsmø<strong>det</strong> næste år i april.<br />
Harddisken fra DR P1 var på besøg<br />
wHvis du har lyst til at høre nærmere om<br />
kortdage i radioen/mp3-podcast, så prøv/<br />
hent indslaget fra 2.november på DR’s<br />
hjemmeside http://www.dr.dk/harddisken.<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong><br />
Kontorchef i den nye digitaliseringsstyrelse, Jesper Krieger Røyens<br />
oplæg, om den nye aftale om Geodata.<br />
Formanden var på standen alle tre kortdage <strong>og</strong> talte med de mange<br />
interesserede om foreningens arbejde.<br />
Malene Kjærsgaard, dimmitend fra 20<strong>12</strong> <strong>og</strong> Lisbeth Keiser, underviser<br />
fra VIA, svarer på spørgsmål.<br />
19
Regionstræf<br />
Klubberne i Region Midtjylland <strong>og</strong> Sydjylland/Fyn holdt fælles regionsmøde<br />
hos firmaet Deltafix i Juelsminde.<br />
af Johnny huMleBæk<br />
Fjorten deltagere havde fun<strong>det</strong> vejen<br />
til <strong>det</strong> yderste næs ved Vejlefjordens<br />
udmunding for at høre <strong>og</strong> se, hvad<br />
firmaet med ”Alt i måleudstyr” kunne<br />
byde på.<br />
Hans Pedersen, indehaver af firmaet<br />
Deltafix, berettede om sin passion<br />
for landmåling, som har rødder<br />
tilbage til 1978. Da var han, som<br />
skolepraktikant i folkeskolen, med<br />
ved forefaldende opmålingsopgaver<br />
ved <strong>det</strong>, der dengang hed Aarhus<br />
Amt.<br />
Resultatet blev at Hans 1981 t<strong>og</strong><br />
eksamen som landmålingstekniker<br />
fra Horsens tekniske Skole. Efterfølgende<br />
gik turen til bla. mineselskabet<br />
Greenex, Plancenter Fyn<br />
<strong>og</strong> endelig til Brock & Michelsen, som<br />
solgte ZEISS udstyr. I 2000 startede<br />
Hans så sit eget firma med kontor på<br />
Birkevænget i Juelsminde, <strong>og</strong> lager<br />
<strong>og</strong> værksted på Industrivej i samme<br />
by. Deltafix er forhandler <strong>og</strong> importør<br />
af laser- <strong>og</strong> nivelleringsudstyr fra<br />
David White fra Chicago, USA,<br />
Totalstationer <strong>og</strong> teodolitter m.v.<br />
fra CTS/Berger, ligeledes Chicago,<br />
USA. Endvidere forhandler Hans<br />
vandmålings-/hygrometerisudstyr<br />
fra OTT, Kemten i Tyskland. Alt <strong>det</strong><br />
kan du gå ind <strong>og</strong> se på Deltafix<br />
hjemmeside: http://www.deltafix.dk<br />
20<br />
Se iøvrigt Målebla<strong>det</strong>, nr. 2/20<strong>12</strong>,<br />
side 18 <strong>og</strong> 19.<br />
Efter Hans Pedersens indlæg<br />
<strong>og</strong> orientering var der rundvisning i<br />
firmaet, <strong>her</strong>under kalibreringsudstyr,<br />
som bliver flittig brugt, i<strong>det</strong> der ikke er<br />
n<strong>og</strong>et der forlader firmaet, uden <strong>det</strong><br />
er omhyggeligt efterset.<br />
Tidspunktet var kommet til <strong>det</strong><br />
kulinariske indslag. Herunder berettede<br />
Jimmy Petersen <strong>og</strong> Charlotte Gosvig<br />
om nyt i KLF, bla. om rabatten for<br />
pensionister, nye kurser i ejerlejligheder<br />
<strong>og</strong> maskinstyring, der afholdes i<br />
efteråret. Sekretariatet har <strong>og</strong>så fokus<br />
på de medlemmer i FTF-A, der bliver<br />
berørt af de nye dagpengeregler, <strong>og</strong><br />
endelig kommende regionsmøder.<br />
Klokken blev efterhånden mange,<br />
da snakken gik livligt på kryds <strong>og</strong><br />
tværs, <strong>og</strong> <strong>det</strong> bekræfter endnu en<br />
gang, at de lokale møder er et godt<br />
tiltag.<br />
Efter at Jimmy havde sagt tak for<br />
i dag, ikke mindst til vores værtspar<br />
Hans <strong>og</strong> Kirsten Pedersen med en<br />
lille erkendtlighed, var <strong>det</strong> tid at finde<br />
vejen hjem i oktobermørket.<br />
Hans Petersen i hans velmagtsdage<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong>
10 år går hurtigt i godt selskab<br />
af annette Bunch<br />
Det er nu 10 år siden seniorforeningen<br />
i KMS så dagens lys. Vi havde<br />
en dejlig jubilæumsfest den 13. september,<br />
dagen, hvor foreningen blev<br />
stiftet. 27 glade <strong>og</strong> feststemte deltagere<br />
gjorde <strong>det</strong> til en rigtig hyggelig<br />
aften, hvor der blev grinet <strong>og</strong> snakket<br />
livligt.<br />
Vi har snakket pensionist/seniorforening<br />
i klubbestyrelsen i KMS i<br />
mange år, men kunne ikke rigtig<br />
tage os sammen. Først da de store<br />
fyringsrunder begyndte, t<strong>og</strong> Anne<br />
Mette Petersen initiativ til, at vi kom<br />
ud af dvalen <strong>og</strong> fik nedsat en arbejdsgruppe.<br />
<strong>Forening</strong>en er etableret under<br />
KLF, da vi gerne vil bibeholde <strong>det</strong><br />
gode samarbejde med foreningen,<br />
derfor er passivt medlemskab en<br />
betingelse. Vi har udarbej<strong>det</strong> forretningsorden<br />
<strong>og</strong> holder årsmøde i<br />
februar måned, hvor vi vælger bestyrelse,<br />
som planlægger datoer <strong>og</strong> ture<br />
for <strong>det</strong> kommende år. Bestyrelsen<br />
består af 4 personer + 1 suppleant.<br />
Lidt historie<br />
Bestyrelsen startede med Birte<br />
Have, Nina Bristow, M<strong>og</strong>ens Jeppesen,<br />
(som enlig hane) Elin Larsen<br />
(suppleant) <strong>og</strong> undertegnede som<br />
formand. Elin <strong>og</strong> M<strong>og</strong>ens har været<br />
med i bestyrelsen i 10 år, stort tillykke<br />
til dem.<br />
I 2008 sagde jeg farvel pga.<br />
flytning til Sverige <strong>og</strong> Nina overt<strong>og</strong><br />
formandsposten, men desværre mistede<br />
vi Nina i 2011, hvor hun tabte<br />
kampen mod kræften. Jeg er igen<br />
kommet på banen som formand,<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong><br />
10 års jubilæumsfest i restaurant Baronens, rystede - men fattede deltagere!<br />
hvilket er rigtig hyggeligt, selvom jeg<br />
stadig bor i <strong>det</strong> svenske. Jeg måtte<br />
desværre <strong>og</strong>så sige farvel til min<br />
mand i 2010, efter 2 års kamp mod<br />
kræften. Derfor er jeg glad for, at vi<br />
har en forening med en masse dejlige<br />
kollegaer.<br />
Bestyrelsen består i dag af et<br />
flertal af mænd, så der er blevet byttet<br />
lidt om på rollerne, men M<strong>og</strong>ens<br />
<strong>og</strong> Elin holder ved. Nye er Svend<br />
Åge Rossau <strong>og</strong> Poul Erik Topshøj<br />
Pt. er vi ca. 40 medlemmer som<br />
er en god blanding af GI- <strong>og</strong> Matrikelfolk.<br />
Efterhånden som pensionsalderen<br />
nærmer sig i KMS øger vi<br />
medlemstallet, men tidligere medarbejdere<br />
er meget velkomne. Vi har<br />
medlemmer som arbejder udenfor<br />
KMS, men <strong>og</strong>så er medlem af KLF.<br />
Arrangementer<br />
Vi mødes ca. 5 gange om året, til<br />
årsmø<strong>det</strong>, <strong>og</strong> så har vi igennem<br />
årene travet København <strong>og</strong> omegn<br />
tyndt, men med et par svipture til<br />
<strong>det</strong> svenske. Vi har set kirkegårde,<br />
Carlsberg, Run<strong>det</strong>årn, bytur i Helsingør<br />
<strong>og</strong> på Nørrebro med bl.a. Politimuseet,<br />
samt meget mere. Der er<br />
stadig mange steder vi ikke har set,<br />
selvom flere af os er ”gamle” københavnere,<br />
tror jeg ikke, at vi lige p.t.<br />
løber tør for ture.<br />
I november holder vi en stor julefrokost,<br />
for at ønske hinanden glædelig<br />
jul <strong>og</strong> godt nytår.<br />
Mange af os er efterhånden ved<br />
at nå en alder hvor vi ikke ved hvor<br />
længe vi holder. Derfor har vi vedtaget<br />
at hvert 5. år holder vi jubilæum.<br />
Jeg kan varmt anbefale til andre at<br />
lave en forening hvor gamle kolleger<br />
mødes.<br />
Bestyrelsen ønsker alle en god<br />
jul <strong>og</strong> godt nytår. Vi vil se frem til nye<br />
hyggelige ture, kridt skoene <strong>og</strong> vær<br />
klar!<br />
Bestyrelsesmøde 2007. Bille<strong>det</strong> viser den første bestyrelse: Birte, Nina, Elin<br />
<strong>og</strong> M<strong>og</strong>ens <strong>og</strong> migselv. Da <strong>det</strong> er mig der tager bille<strong>det</strong>.<br />
21
I praktik i KMS<br />
<strong>Kort</strong> & Matrikelstyrelsen har haft en KLT studerende i praktik i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen<br />
nr. 715 af 7. juli 2009 obligatoriske praktik på 10 ugers varighed<br />
af Johnny huMleBæk <strong>og</strong> henrik pangel<br />
Den heldige praktikant var Rasmus<br />
Rylander-Hansen, som er<br />
studerende på KEA, Københavns<br />
Erhvervsakademi, <strong>og</strong> som derfor er<br />
et år henne i uddannelsesforløbet.<br />
Man opstillede fra KMS side et<br />
meget fint forløb omkring, hvad<br />
Rasmus skulle gennemgå i sin praktiktid,<br />
der spændte fra Matrikel- <strong>og</strong><br />
Juraområ<strong>det</strong>, over Landkortområ<strong>det</strong><br />
<strong>og</strong> Referencenetområ<strong>det</strong> til Beredskabsområ<strong>det</strong>.<br />
Så Rasmus på<br />
den måde fik et indblik i, at KMS<br />
er en stor virksomhed med mange<br />
arbejdsområder <strong>og</strong> stor alsidighed.<br />
Det er bestemt prisværdigt, at KMS<br />
har sat så fint et skema sammen, for<br />
at praktiktiden for den pågældende<br />
praktikant kan komme så langt ud i<br />
hjørnerne, som <strong>det</strong> er muligt.<br />
22<br />
Hvad har de 10 uger så givet<br />
Rasmus <strong>og</strong> hvad har Rasmus<br />
kunne give KMS?<br />
Rasmus har under hele praktikperioden<br />
haft fast base i Matrikel<br />
<strong>og</strong> Juraområ<strong>det</strong> (MAJ). Her har han<br />
under vejledning fra sine mentorer<br />
produceret ikke mindre end 64<br />
matrikulære sager, samt mindst<br />
ligeså mange målfremfindinger til de<br />
praktiserende landinspektører, med<br />
alt hvad <strong>det</strong>te indebærer. Rasmus<br />
skal kun have tingene at vide en<br />
gang. Så han har virkelig evner for<br />
<strong>det</strong> matrikulære.<br />
Ud over <strong>det</strong> matrikulære område har<br />
Rasmus runderet i KMS, dels for at<br />
se hvad KMS er for en størrelse <strong>og</strong><br />
dels for at opdage, at kort- <strong>og</strong> geodata<br />
verdenen er an<strong>det</strong> end flere hundrede<br />
år gamle matrikelnumre. Rasmus var<br />
en tur i landkortområ<strong>det</strong>, hvor han<br />
stiftede bekendtskab med flyfoto,<br />
stednavne, cm-kortene, <strong>Kort</strong>25 <strong>og</strong><br />
FOT. Ligeledes fik han lejlighed til<br />
i områ<strong>det</strong> Forsvar <strong>og</strong> Beredskab at<br />
producere et selvvalgt ”Briefingskort”.<br />
I den maritime del af KMS, Søkort <strong>og</strong><br />
Søopmåling, fik Rasmus lejlighed til at<br />
afprøve sin sødygtighed, han var ude<br />
at sejle med <strong>det</strong> gode skib Fyrholm,<br />
<strong>og</strong> fik <strong>her</strong> et indblik i hvordan moderne<br />
søopmåling foregår. Efterfølgende<br />
fik Rasmus en gennemgang af<br />
søkortverdenen. I Referencenet<br />
Områ<strong>det</strong> fik Rasmus lejlighed til at se<br />
en af de 10 faste referencestationer,<br />
den på Buddinge Batteri. Der blev<br />
naturligvis <strong>og</strong>så snakket højder <strong>og</strong><br />
fikspunkter osv. Rasmus fik <strong>og</strong>så<br />
orientering om kortforsyningen <strong>og</strong><br />
andre relevante ting, som KMS står<br />
for <strong>og</strong> er en del af.<br />
Rasmus er tilfreds med sit ophold,<br />
som han siger: Jeg har lært en hel<br />
del, <strong>og</strong>så n<strong>og</strong>et som jeg ikke vidste<br />
fandtes i ”landmålerverdenen”. Jeg<br />
er nu helt klar over at ud over teodolitter<br />
<strong>og</strong> målebånd åbner min uddannelse<br />
op for mange forskellige<br />
arbejdsopgaver, lige fra støvet matrikulært<br />
arbejde, til opmålinger både<br />
til lands <strong>og</strong> vands. Ligeledes er<br />
hele GIS verdenen åben, hvilket mit<br />
ophold i Forsvar <strong>og</strong> Beredskab er et<br />
eksempel på. Hvad har jeg så givet<br />
KMS? Lad os spørge dem.<br />
Rasmus har givet os et håb for, at<br />
vi i fremtiden kan få kvalificerede<br />
medarbejdere, der faktisk interesserer<br />
sig for de faglige fag vi har. Yderligere<br />
er <strong>det</strong> sundt fwor medarbejderne at<br />
have en praktikant, <strong>det</strong> giver mulighed<br />
for opsummere egen viden <strong>og</strong><br />
formidle den til en praktikant. Vi skal<br />
derfor heller ikke undlade at sige, at<br />
der <strong>og</strong>så er en reklameværdi.<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong>
Det offentlige er ikke en fabrik<br />
Målinger af produktivitet er et levn fra industrisamfun<strong>det</strong>, <strong>og</strong> de kan ikke bruges<br />
i <strong>det</strong> offentlige, hvor kvalitet, service <strong>og</strong> politiske mål er i hovesæ<strong>det</strong>. Derfor<br />
kræver Forhandlingskartellet at regeringens produktivitetskommission udvikler<br />
en ny målemetode, som tager hensyn til vilkårene i den offentlige sektor.<br />
Jørgen Mosbæk<br />
Jo flere des bedre. Sådan har mottoet<br />
hidtil lydt, når man har målt produktiviteten<br />
i de danske virksomheder.<br />
Men hverken fart eller antal kan give<br />
et retfærdigt billede, når man vil se på<br />
produktiviteten i <strong>det</strong> offentlige.<br />
Det mener forhandlingskartellet,<br />
der er en sammenslutning af<br />
organisationer med medlemmer,<br />
som arbejder inden for <strong>det</strong> kommunale<br />
<strong>og</strong> regionale område, forlanger<br />
derfor, at politikerne udarbejder en<br />
målemetode, som tager hensyn arbejdsvilkårene<br />
i <strong>det</strong> offentlige, når de<br />
bedømmer produktiviteten på lan<strong>det</strong>s<br />
offentlige arbejdspladser.<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong><br />
”De ansatte i <strong>det</strong> offentlig bliver<br />
hele tiden skudt i skoene, at de er<br />
ineffektive <strong>og</strong> dræner samfun<strong>det</strong>. Problemet<br />
er, at mange offentlige ansatte<br />
bliver vurderet med målemetoder,<br />
som ikke er tilpasset, <strong>det</strong> arbejde de<br />
laver,” siger Jørgen Mosbæk, formand<br />
for Forhandlingskartellet.<br />
Han er bekymret over den nuværende politiske<br />
strategi.<br />
”Jeg vil advare kraftigt mod at lægge<br />
en overordnet produktivitetsmåling<br />
ned over den offentlige sektor. Der findes<br />
ikke én målemetode, som dækker<br />
alle branc<strong>her</strong>, <strong>og</strong> man bliver nødt til at<br />
gå ind branchevis <strong>og</strong> tage en dial<strong>og</strong><br />
med den enkelte medarbejdergruppe,<br />
hvis man vil optimere produktiviteten i<br />
den offentlige sektor,” siger han.<br />
Tillid betaler sig<br />
Jørgen Mosbæk påpeger, at mindre<br />
kontrol <strong>og</strong> mere dial<strong>og</strong> er en oplagt<br />
måde at højne medarbejdernes produktivitet<br />
på.<br />
”Det er videnskabeligt bevist, at<br />
tillid <strong>og</strong> ansvar skaber arbejdsglæde<br />
<strong>og</strong> motivation. Derfor vil mindre kontrol<br />
<strong>og</strong> mere dial<strong>og</strong> mellem ledelse <strong>og</strong><br />
medarbejdere <strong>og</strong>så påvirke produktiviteten<br />
i <strong>det</strong> offentlige positivt,” siger<br />
Jørgen Mosbæk.<br />
Han mener, at politikerne er alt<br />
for hurtige til at konfrontere de offentligt<br />
ansatte i ste<strong>det</strong> for at indlede<br />
et samarbejde.<br />
Faktaboks<br />
Forhandlingskartellet er et samarbejde mellem <strong>12</strong> organisationer med<br />
medlemmer i kommuner <strong>og</strong> regioner.<br />
Du kan læse mere på www.forhandlingskartellet.dk<br />
”Forhandlingskartellets hvem, hvad, hvor ..” kan rekvireres på fk@ftf.dk .<br />
”Det er nemt at skyde medarbejdernes<br />
indsats ned, men den bedste<br />
løsning ville være at indgå et samarbejde<br />
<strong>og</strong> en dial<strong>og</strong> med de ansatte<br />
i <strong>det</strong> offentlige. For i sidste ende er<br />
<strong>det</strong> jo medarbejderne, der kender<br />
problemerne <strong>og</strong> <strong>og</strong>så dem, der skal<br />
løse dem, siger Jørgen Mosbæk.<br />
De offentligt ansatte skal mødes med respekt<br />
frem for skepsis, mener han.<br />
”Alle har jo i bund <strong>og</strong> grund lyst til<br />
at lave et ordentligt stykke arbejde.<br />
Men når man hele tiden får at vide,<br />
at man er uduelige <strong>og</strong> ugidelige, så<br />
mister man sin faglige stolthed, <strong>og</strong><br />
så opstår der konfrontationer mellem<br />
medarbejdere <strong>og</strong> arbejdsgivere,”<br />
siger Jørgen Mosbæk.<br />
Innovation skaber produktivitet<br />
En sidegevinst ved at vise sine ansatte<br />
tillid er ifølge Jørgen Mosbæk<br />
nye ideer <strong>og</strong> løsninger, der kan lette<br />
arbejdsgangen.<br />
”Hvis en arbejdsplads tør at vise<br />
sine ansatte tillid <strong>og</strong> sætte fokus på<br />
udvikling, så kommer der <strong>og</strong>så gang<br />
i innovationen. For rigtig mange ansatte<br />
har faktisk et ønske om at deltage.<br />
Til gengæld har mistillid præcis<br />
den modsatte effekt. Det er gift for<br />
udviklingen <strong>og</strong> får de ansatte til at føle<br />
sig som andenrangsmedarbejdere,”<br />
siger Jørgen Mosbæk.<br />
23
<strong>Kort</strong> Nyt<br />
NYT fra Sekretariatet:<br />
PFA gør opmærksom på de nye skatteregler,<br />
som får virkning fra 2013<br />
bl. a. vedrørende kapitalpensioner,<br />
som udfases, <strong>og</strong> at <strong>det</strong> derfor i 2013<br />
kan betale sig at betale den afgift til<br />
staten, der normalt udgør 40%, men<br />
i 2013 kan afregnes til 37,3%. Gå ind<br />
på linket til PFA på KLF´s hjemmesiden<br />
<strong>og</strong> se hele teksten.<br />
OBS!<br />
Sekretariatet gør opmærksom på, at<br />
medlemmerne skal sørge for, at de<br />
til enhver tid værende oplysninger<br />
er korrekte. Ændringer i mail, telefon<br />
<strong>og</strong> adresser bedes meddelt sekretariatet.<br />
Endvidere er der en generel<br />
opfordring til at tilmelde sig KLF´s<br />
Nyhedsbrevet.<br />
Nye Medlemmer<br />
Vi byder velkommen til nye medlemmer:<br />
Louise Bladt, 6630 Rødding<br />
Hans Henrik Buur, 3050 Humlebæk<br />
Anja Ballegaard, Westermann,<br />
8930 Randers NØ<br />
Poul März, 7100 Vejle<br />
Niels Brage, 3390 Hundested<br />
Berigtigelse<br />
I sidste nr. af Målebla<strong>det</strong> 3/<strong>12</strong> var der<br />
en omtale af Motorvejsstrækningen<br />
Aarhus–Herning, hvor der blev oplyst,<br />
at strækningen Funder–Bording åbnedes<br />
den 31. Oktober 20<strong>12</strong>. Sagen<br />
er, at nævnte strækning blev færdig<br />
2 måneder før <strong>og</strong> blev indvi<strong>det</strong> af<br />
trafikminister Dam Kristensen den 31.<br />
august 20<strong>12</strong>. Vi beklager!<br />
B<strong>og</strong>omtale<br />
I foråret 20<strong>12</strong> er der udgivet en b<strong>og</strong><br />
med titlen Fra fæste til fritid. Forfat-<br />
24<br />
teren er landinspektør <strong>og</strong> adjungeret<br />
professor Niels Østergaard, der er tidligere<br />
landsplanchef i Miljøministeriet.<br />
Titlen på b<strong>og</strong>en siger måske nutidens<br />
unge knap så meget, men hvis man<br />
har bare lidt interesse i, hvad <strong>det</strong> er,<br />
vi går <strong>og</strong> trasker rundt i til dagligt, <strong>og</strong><br />
hvilken udvikling <strong>det</strong> almene land<br />
har gennemgået, så er <strong>her</strong> virkelig<br />
en øjenåbner.<br />
Sagen omhandler landsbyen Roneklint<br />
på Jungshoved, halvøen tæt<br />
ved Præstø, der er omdrejningspunktet<br />
for beretningen. Men den kunne<br />
for den sags skyld være foregået<br />
mange andre steder i lan<strong>det</strong>. Vi følger<br />
landsbyen fra fæstebondens tid<br />
til fritidsområ<strong>det</strong> af i dag, med sommerhusudstykninger<br />
der i 1960erne<br />
<strong>og</strong> 1970erne forandrede vore kyster,<br />
<strong>og</strong> hvor forfatteren i øvrigt selv har et<br />
fritidshus.<br />
Vi kommer omkring udskiftningen<br />
af Roneklint fra 1797, rigt illustreret<br />
ved kort med farvelagte takstgrænser<br />
<strong>og</strong> en tidstavle for de store landboreformer.<br />
Vi ser en by opstå, ligesom<br />
stationsbyerne gjorde <strong>det</strong> i 1800<br />
tallet. Jungshoved by er navnet på<br />
den nye centralt beliggende by, med<br />
alle de funktioner der skal betjene et<br />
lokalt område mejeri, skole butikker<br />
<strong>og</strong> håndværksvirksomheder, <strong>og</strong> som<br />
i dag er afviklet <strong>og</strong> lukket. Den sidste<br />
var ”Brugsen” som lige nåede at holde<br />
100års jubilæum i 2010.<br />
Jeg vil sige, at <strong>det</strong> er en utrolig flot<br />
b<strong>og</strong> med mange <strong>det</strong>aljer, rigt illustreret<br />
<strong>og</strong> med en masse dejlige billeder.<br />
De fortjener at komme ud til et større<br />
publikum bl.a. i forbindelse med undervisning<br />
i historie <strong>og</strong> samfundsfag<br />
f.eks. i de ældst folkeskoleklasser <strong>og</strong><br />
gymnasiet, men <strong>og</strong>så mange andre<br />
steder.<br />
B<strong>og</strong>en er på <strong>12</strong>8 sider, forfatter<br />
Niels Østerlund, udgivet af af Forlaget<br />
Museerne.dk <strong>og</strong> kan købes i alm.<br />
b<strong>og</strong>handel til 190 kr.<br />
Geoforum:<br />
Geoforum har fået nyt design på<br />
bla<strong>det</strong> samtidig har man fra midt<br />
september i år indført et nyt online<br />
nyhedsbrev med en underopdeling<br />
i: Nyt fra Geoforum, Senest nyt fra<br />
Perspektiv <strong>og</strong> Senest nyt på brugste<strong>det</strong>.dk.<br />
Sidst er der jobbørsen <strong>og</strong><br />
Geoforum på Facebook. Så l<strong>og</strong> dig<br />
ind på nyhedsbrevet <strong>og</strong> følg med der.<br />
Generalforsamling<br />
Generalforsamling i 2013 afholdes<br />
den lørdag den13 april med faglig<br />
temadag fredag den <strong>12</strong>.april <strong>og</strong> med<br />
et forudgående to dages kursus på<br />
Quality Park Hotel i Middelfart. Emner<br />
for kusus <strong>og</strong> temadag vil blive<br />
meldt ud på hjemmesiden, så snart<br />
de foreligger.<br />
GEOTEAM<br />
Geoteam har turneret rundt i lan<strong>det</strong><br />
i dagene 23.-25. oktober 20<strong>12</strong> med<br />
diverse spændende nyheder under<br />
overskriften Trimble Express 20<strong>12</strong>.<br />
Man lagde ud med KEA i København,<br />
videre til VIA i Horsens <strong>og</strong> sluttende<br />
med Aalborg Universitet i Aalborg.<br />
De første to steder i samarbejde med<br />
<strong>Kort</strong>- <strong>og</strong> Landmålingstekniker uddannelsen,<br />
<strong>det</strong> sidste sted i samarbejde<br />
med landinspektøruddannelsen. De<br />
tre større nyheder var i kort version:<br />
Ny GTS lettere <strong>og</strong> mindre, ny S10<br />
GPS <strong>og</strong> endelig <strong>det</strong>, man kalde<br />
flyvende opmålings/kortlægningsmaskine,<br />
en drone, som kan kortlægge<br />
1 km 2 . Ved alle møder var et pænt<br />
deltagerantal.<br />
Johnny Humlebæk<br />
2x40 års jubilæum<br />
Landmålingsteknikerne René Henriksen <strong>og</strong> Rudolf Kocisko har fejret 40 års<br />
jubilæum i landinspektørfirmaet LE34 i Ballerup.<br />
Ikke så almindeligt i et privat firma! 99 TILLYKKE!<br />
René Henriksen Rudolf Kocisko<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong>
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong><br />
MicroStation & BentleyMap kurser<br />
KURSUS Antal dage Esbjerg* Holte Vejle<br />
MicroStation V8i<br />
Grundkursus 2D<br />
MicroStation v8i<br />
Tips <strong>og</strong> tricks / opdatering<br />
MicroStation 3D grundkursus<br />
Bentley Map grundkursus<br />
Inroads / Powercivil<br />
grundkursus terræn modellering<br />
2 9. & 10.<br />
Januar<br />
2013<br />
1 29. Januar<br />
2013<br />
2 25. & 26.<br />
Februar<br />
2013<br />
1 4. Marts<br />
2013<br />
1 19. Marts<br />
2013<br />
MicroStation Administrator<br />
1 27. Marts<br />
Opsætning <strong>og</strong> vedligehold<br />
2013<br />
Udnyt potentialet i WFS<br />
1 17. januar<br />
& WMS i MicroStation<br />
2013<br />
VBA for Microstation 1 15. januar<br />
2013<br />
MicroStation pr<strong>og</strong>rammering<br />
1 29. januar<br />
.Net C#<br />
2013<br />
MicroStation 2D grundkursus i<br />
samarbejde med Uddannelse-<br />
center Vest Esbjerg<br />
MicroStation 3D grundkursus i<br />
samarbejde med Uddannel-<br />
secenter Vest Esbjerg<br />
*Esbjerg<br />
3 Start 14. Januar<br />
2013<br />
3 Start 18. februar<br />
2013<br />
21. & 22.<br />
Januar<br />
2013<br />
30. Januar<br />
2013<br />
18. & 19.<br />
Februar<br />
2013<br />
5. Marts<br />
2013<br />
20. Marts<br />
2013<br />
28. Marts<br />
2013<br />
31. januar<br />
2013<br />
26. Marts<br />
2013<br />
Vi underviser i samarbejde med KursusCenterVest <strong>og</strong> har opbygget sammensatte kurser, der starter hold i<br />
MicroStation 2D den den 14. Januar 2013. MicroStation 3D starter der hold den 18. februar 2013.<br />
Alle kan deltage <strong>og</strong> tilmelding foregår via Uddannelcenter Vest hjemmeside, til særdeles konkurrence dygtig pris.<br />
Diverse oplysninger<br />
Kurserne afholdes i Esbjerg, Holte eller Vejle. Alle kurser kan afholdes som firmakurser hos jer. Få uforpligtende tilbud.<br />
Nærmere information om kurserne kan du få på vores hjemmeside www.hvenegaard.dk, eller ved at kontakte Jan<br />
Thinglev Olsen på E-mail jto@hvenegaard.dk<br />
Tilmelding til kurserne sker ved at sende mail til jto@hvenegaard.dk<br />
Kursus priser<br />
1 dags kurser koster 3.900,- kr. + moms 2 dags kurser koster 7.500,- kr. + moms<br />
Kursusprisen inkluderer : Kursusmateriale på USB nøgle, <strong>og</strong> skrift. Morgenmad, frokost, the, kaffe, eftermiddags kage<br />
mv. Kurserne afholdes i gode undervisnings lokaler, <strong>og</strong> hver kursist får stillet PC til rådighed.<br />
25
26<br />
Indkaldelse til 11. ordinære generalforsamling i<br />
<strong>Kort</strong>- <strong>og</strong> <strong>Landmålingsteknikernes</strong> <strong>Forening</strong><br />
Lørdag, den 13. april 2013 på Hotel Park i Middelfart<br />
....Mercator fortsat fra sidde 13<br />
Når projektion benyttes til verdenskort<br />
forårsagede <strong>det</strong> betydelige<br />
problemer, fordi den skildrer de kolonimagter<br />
i Europa <strong>og</strong> Nordamerika,<br />
med et meget større område end de<br />
koloniserede lande omkring ækvator.<br />
Det førte til Arno Peters` projektionen<br />
1967 som blev vedtaget af FN, men<br />
blev kritiseret af amerikanske kart<strong>og</strong>rafer.<br />
Arthur Robinson karakteriserede<br />
den spottende som et “snedigt<br />
udtænkt, snedigt vildledende angreb”<br />
på kart<strong>og</strong>rafien. “De kontinenter ligner<br />
våde, lodne, lange underbukser hængende<br />
til tørre på polarcirklen.”<br />
DAGSORDEN:<br />
1. Generalforsamlingens åbning.<br />
2. Vedtagelse af forretningsorden<br />
3. Valg af dirigent.<br />
4. Valg af stemmeudvalg.<br />
5. Formandens beretning<br />
6. Indkomne forslag<br />
7. Regnskab<br />
8. Budget, samt fastsættelse af kontingent<br />
9. Valg<br />
a) Formand<br />
b) Næstformand<br />
c) Kasserer<br />
d) Sekretær<br />
e) 2 revisorer<br />
f) 2 revisorsuppleanter<br />
g) Meddelelse fra sektionerne om valg af medlemmer <strong>og</strong> suppleanter til foreningens hovedbestyrelse.<br />
10. Eventuelt<br />
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden eller sekretariatet i hænde senest den<br />
10. februar 2013.<br />
Beretning udsendes sammen med 1. nummer af Målebla<strong>det</strong> ultimo marts 2013.<br />
Regnskab, forslag til budget, forslag til kontingent, evt. forslag til vedtægtsændringer <strong>og</strong> indkomne forslag udsendes<br />
ultimo marts 2013.<br />
Informationer om endeligt pr<strong>og</strong>ram for arrangementet fredag, den <strong>12</strong>. <strong>og</strong> lørdag den 13. april, kan ses på hjemmesiden<br />
www.kl-f.dk ultimo januar/primo februar 2013.<br />
Der vil blive afholdt kursus onsdag, den 10. <strong>og</strong> torsdag, den 11. april. Kursus indbydelse med tilmeldingsskema vil ligeledes<br />
blive lagt ud på hjemmesiden. Informationer <strong>og</strong> indbydelser vil <strong>og</strong>så tilgå <strong>det</strong> enkelte medlem pr. post.<br />
På hovedbestyrelsens vegne / Thomas Wester-Andersen<br />
Indkaldelse til møder i sektionerne offentlig <strong>og</strong> privat<br />
Fredag den <strong>12</strong>. april 2013 kl. 17 på Quality Park Hotel Middelfart<br />
1. Mø<strong>det</strong>s åbning<br />
2. Valg af dirigent <strong>og</strong> stemmetællere<br />
3. Sektionsledelsens beretning<br />
4. Valg af HB medlemmer <strong>og</strong> suppleanter<br />
5. Eventuelt<br />
Beretningen sættes ikke til afstemning, men skal ses som oplæg til spørgsmål, kommentarer <strong>og</strong> debat.<br />
På hovedbestyrelsens vegne Thomas Wester-Andersen<br />
Den transversale Mercator-projektionen<br />
indtroduceredes for sfærer<br />
af Johann Lambert i 1700-tallet<br />
<strong>og</strong> for ellipsoider af Carl Friedrich<br />
Gauss i 1800-tallet. Louis Krüger<br />
videreudviklet <strong>det</strong> i 19<strong>12</strong>, hvorfor den<br />
transversale Mercator er <strong>og</strong>så kendt<br />
under navne som Lambert projektion,<br />
Gauss-Krüger eller Gauss konform<br />
projektion.<br />
Den seneste tilføjelse er Space<br />
Oblique Mercator Projection, som<br />
blev beregnet af John P. Snyder 1977<br />
ved hjælp af en TI-59 lommeregner<br />
med magnetkort, <strong>og</strong> derefter brugt<br />
på Landsat satellitterne. Her er tale<br />
om et system uden faste punkt, men<br />
med fire banebevægelser: satellittens<br />
scannerbevægelser hen over jordoverfladen,<br />
satellittens eget kredsløb,<br />
jordens rotation <strong>og</strong> jordens banebevægelse.<br />
Det gjorde <strong>det</strong> anvendeligt<br />
for satellitter, digitale højdemodeller<br />
<strong>og</strong> anden kortlægning med høj præcision.<br />
Litteraturtips: Mercator: Manden<br />
der kortlagde planeten, ved brittiske<br />
ge<strong>og</strong>raf Nicholas Crane, offentliggjort<br />
i 2002, er letlæselig <strong>og</strong> underholdende<br />
<strong>og</strong> sætter Mercator ind i hans historiske<br />
<strong>og</strong> videnskabelige sammenhæng.<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong>
grafit-werbeagentur.de<br />
IS Imaging Station<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong><br />
Banegraven 2 · 3550 Slangerup<br />
Tlf.: 47 199 299 · E-Mail: info@topptopo.com<br />
- Digital imaging teknol<strong>og</strong>i<br />
- iCONTROL WiFi fjernkontrol<br />
- 2000 meter uden reflektor<br />
- iSCAN ”Feature Detection”<br />
- ImageMaster 3D modellering<br />
IS Imaging Station<br />
Kun fra Topcon, pionere inden<br />
for digital foto opmåling.<br />
www.topptopo.dk<br />
27
Afs:<br />
KLF<br />
Anelystparken 37D,<br />
8381 Tilst<br />
OPDAG HVORDAN DU<br />
KAN NÅ MERE<br />
Geoteam kan nu tilbyde en lokal kundekonsulent i dit område. Det skulle gerne gøre <strong>det</strong><br />
lettere for dig at komme i kontakt med os <strong>og</strong> lettere for os at give dig den service du har<br />
behov for.<br />
Jens Esbech er udpeget som teamleder <strong>og</strong> støtter de øvrige med information fra Trimble <strong>og</strong><br />
har den løbende dial<strong>og</strong> med alle vores leverandører inden for landmålingen.<br />
KVALITETS INSTRUMENTER TIL MARKEDETS BEDSTE PRISER<br />
28<br />
Midt/Nord<br />
Per Dahl Johansen<br />
Tlf:: 51314256<br />
Syd<br />
René Skriver Rasmussen<br />
Tlf::31639388<br />
Øst<br />
Jens Esbech<br />
Tlf:: 51314224<br />
HER ER DIN LOKALE PARTNER<br />
TIL EFFEKTIV LANDMÅLING<br />
NY REGIONSOPDELING GIVER FOKUS PÅ DIG<br />
TRIMBLE R10 GNSS<br />
TRIMBLE GØR DET IGEN<br />
VERDENS BEDSTE GNSS<br />
UDEN SAMMENLIGNING<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong><br />
GEOTEAM A/S • www.geoteam.dk • Telefon: 7733 2233 • e-mail: lm@geoteam.dk<br />
B
Change language