Fra udsat boligområde til hel bydel - gellerup.nu

Fra udsat
boligområde
til hel bydel
Sammenfatning, november 2008

Programbestyrelsen
Programbestyrelsen for dialog og balance
i udsatte boligområder
Holbergsgade 6
1057 København K
www.nyidanmark.dk/programbestyrelsen
Publikationen er en sammenfatning af Programbestyrelsens
afslutningsrapport ”Fra udsat boligområde
til hel bydel”, som kan downloades fra
www.nyidanmark.dk eller bestilles hos Ministeriet
for Flygtninge, Indvandrere og Integration.
Oplag: 700 ex.
Fotograf: Thomas Ibsen, Ibsen & Co Aps
Design: Studio Painted
Tryk: Arco Grafisk A/S
Udgivelse: November, 2008
ISBN
978-87-92275-85-1
978-87-92275-86-8 (elektronisk)
Udgivet af Programbestyrelsen for dialog og
balance i udsatte boligområder, november 2008
Copyright: Programbestyrelsen - publikationen
kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Fra udsat
boligområde
til hel bydel
Sammenfatning, november 2008

6
Super kort
De udsatte boligområder er præget af fattigdom, stor
ledighed og udelukkelse fra det omkringliggende
samfund. Områderne er desuden præget af omfattende
sociale problemer og en betydelig overvægt
af etniske minoriteter. Men de udsatte områder har
også potentialer for forandring og samfundsmæssigt
tilskud. Her er gode boliger i grønne omgivelser og
ikke mindst det vores aldrende samfund savner –
mange børn og unge mennesker, som vi har brug for
i de kommende år.
Det er dog Programbestyrelsens opfattelse, at den
koncentration af fattigdom og mangel på samfundsmæssig
integration, som de udsatte boligområder og
dets beboere er præget af, fører til betydelige pro-
Procent 1)
Andel beboere uden
arbejdsmarkedstilknytning 2)
Andel invandrere og efterkommere
fra ikke-vestlige lande
Andel børn under 18 år
Programbestyrelsens
områder 3)
blemer - både for den enkeltes muligheder i livet
og for samfundet. Det er et demokratisk problem,
hvis borgerne på tværs af bydele, kvarterer og boligområder
ikke føler sig som en del af det samme
samfund med det fælles ansvar og forståelse for
hinanden, som det indebærer. Allerede derfor skal
tilløb til ghettodannelse og dannelse af parallelsamfund
bekæmpes målrettet. For den enkelte beboer i
et udsat boligområde er den negative påvirkning fra
massiv ledighed og generel pessimisme et problem.
Det forringer mulighederne for at indgå som aktiv
medborger i det danske samfund. For samfundet
er det problematisk, hvis alle borgere ikke udnytter
deres ressourcer og potentiale - ikke mindst på
arbejdsmarkedet.
Tabel 1.
Andel beboere i alderen 18-59 år uden arbejdsmarkedstilknytning i 2007, andel indvandrere og efterkommere
fra ikke vestlige lande pr 1. januar 2008 samt andel børn under 18 år pr 1. januar 2008 i programbestyrelsens
områder, hele den almene sektor og hele boligmassen.
40,8
53,4
33,1
Hele den almene
sektor
33,5
21,4
21,8
Hele
boligmassen
1) Alle opgørelserne er på personniveau.
2) Beboere uden arbejdsmarkedstilknytning omfatter registrerede ledige, aktiverede, passive kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere
med fraværsperiode på mindst 8 uger samt førtidspensionister. Der er omregnet til helårspersoner.
3)
Programbestyrelsen har udvalgt 37 udsatte boligmråder som de har fulgt.
Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik.
14,4
6,2
22,2
Vollsmose, Odense Kommune.
Vollsmose, Odense Kommune

Samfundet har et særligt ansvar for, at børn og
unge ikke præges af negativ social arv. I boligområder
med høj arbejdsledighed - og hvor en tredjedel
af beboerne er børn og unge - bliver kampen
mod den negative sociale arv særlig vigtig. I en tid
med mangel på arbejdskraft er børn og unge også en
samfundsmæssig ressource, som det er nødvendig
at tage vare på. Børn og unge i de udsatte boligområder
udgør en fjerdedel af landets tosprogede børn.
Deres forældre har tre gange så stor en risiko for
at stå uden for arbejdsmarkedet som resten af den
voksne befolkning. Der er god grund til at sætte ind
mod tilløb til ghettodannelse.
På trods af en generel mangel på arbejdskraft er ledighedsniveauet
fortsat meget højt blandt beboerne
i de udsatte boligområder. Derfor er det relevant at
frygte, at en længerevarende lavkonjunktur, med
en øget arbejdsledighed som konsekvens, ville få
store konsekvenser for beboerne i de udsatte boligområder.
Hvis vi ikke skal miste en stor gruppe
mennesker på arbejdsmarkedet og i samfundslivet,
er der derfor yderligere grund til at tage hånd om
problemet.
Programbestyrelsen finder, at udfordringen i de udsatte
boligområder kun løses gennem omfattende
og radikale forandringer. Det kræver en langsigtet
og målrettet indsats, der må strække sig over mange
år. For at opnå varige og markante resultater bør de
udsatte boligområder via denne langsigtede indsats
omskabes til steder, kvarterer og hele bydele, hvor
der ikke bare er boliger og kun én slags boliger, men
hvor der også er erhverv, kultur, fritidsaktiviteter
og uddannelse og et varieret udbud af forskellige
boligformer. Målet for indsatsen bør derfor være at
skabe bydele i social balance og at gøre boligområderne
til levende og integrerede dele af den omgivende
by, uden at mangfoldigheden går tabt.
Indsatsen skal bæres videre i et sammenhængende
program. Hvis det ikke sker, er der risiko for, at der
– i endnu højere grad end det allerede har været
tilfældet - finder en konsolidering af de udsatte
områders ghettoiserede karakter sted. Det risikerer
at føre til social stigmatisering, parallelsamfund og
normer, der ikke er i overensstemmelse med det øvrige
samfund. Dette er en trussel for den overordnede
sammenhængskraft i Danmark.
/
/
Anbefalinger til regeringen
Regeringen bør snarest skabe rammerne for en
langsigtet indsats i udsatte boligområder.
Rammerne bør sikre, at kommuner og boligorganisationer
i et langsigtet perspektiv kan organisere en
handlekraftig indsats, der kan skabe radikale fysiske
og sociale forandringer i de udsatte boligområder.
Regeringen bør bidrage væsentligt til finansieringen
af en fremtidig indsats i de udsatte boligområder.
Derudover bør regeringen give kommuner og boligorganisationer
tilstrækkelige redskaber og gøre
lovgivningen på en række områder mere fleksibel.
Programbestyrelsen har en række forslag hertil.
Anbefalinger til
kommunerne
Kommunerne bør forpligte sig til at gennemføre
forandringer og sætte sig i spidsen for forandringsprocessen.
Gennemførelse af de nødvendige forandringer kræver
en fælles styring og organisering af alle områdets
kræfter og aktører. Mange kommuner har taget
fat om udfordringerne, mens andre godt kan blive
mere effektive i forhold til at arbejde på tværs af
politiske og administrative sektorer og til at udnytte
mulighederne i de mange kommunale personaleressourcer,
som i forvejen har deres daglige færden i
eller omkring boligområderne til at bekæmpe ghettodannelsen.
Programbestyrelsen påpeger betydningen af beskæftigelsesindsatsen
samt indsatsen overfor børn
og unge i de udsatte boligområder, som udgør en
meget betydelig del af beboerne i disse områder.
Det stiller særlige krav til kommunerne. Programbestyrelsen
har en række anbefalinger til kommuner
med udsatte boligområder.
Anbefalinger til
boligorganisationerne
Boligorganisationerne bør vise vilje til også at
anvende mere radikale metoder – for eksempel at
omdanne de udsatte boligkvarterer ved introduktion
af erhverv, uddannelsesinstitutioner eller kultur
i området eller ved at fjerne eller sælge nogle
af boligerne.
Det kan være en udfordring at overbevise beboerne
om, at også mere radikale tilgange kan være nødvendige.
Men hvis boligorganisationerne vil gøre
sig forhåbninger om at stabilisere eller ændre situationen
i de udsatte boligområder, kan det flere steder
være nødvendigt med radikale forandringer.
Man kan ikke beordre demokratiske organer til at
gå i takt. Omvendt har sammenhængende boligområder
brug for sammenhængende beslutninger.
Programbestyrelsen har en række anbefalinger til
boligorganisationerne.
8 9
/
FRA UDSAT BOLIGOMRÅDE TIL HEL BYDEL SUPER KORT

De udsatte
boligområder
Sebbersundvej
Gl. Jennumparken
Sundparken
Sønderbro
Gullestrup
Trekanten
Holstebro
Stengårdsvej
Kvaglund
Esbjerg
Varbergparken
Høje Kolstrup
Herning
Vejle
Kolding
Haderslev
Aabenraa
Horsens
Fredericia
Kærhaven/Nørager
Aalborg
Randers
Århus
Sønderborg
De 37 udsatte boligområder Programbestyrelsen har fulgt.
Odense
Vollsmose
Svendborg
Slagelse
Holbæk
Byparken/Skovparken
Århus Vest
Bispehaven
Gellerupparken m.v.
Rosenhøj
Finlandsparken
Løget By
Korskærparken
Skoveparken/
Skovvejen
Agervang
Ringparken
Motalavej
FRA UDSAT BOLIGOMRÅDE TIL HEL BYDEL
Hjortespring
Tingbjerg
Albertslund Nord
Charlotteager
Tåstrupgård
Vejleåparken
Høje-Taastrup
Ishøj
Albertslund
Helsingør
Herlev
Brøndby
Hvidovre
Det har været Programbestyrelsens opgave fra 2004
til 2008 at arbejde for dialog og balance i udsatte
boligområder og at modvirke ghettoisering.
Udgangspunktet for Programbestyrelsens arbejde
har været, at der i et betydeligt antal boligområder
i Danmark er omfattende fattigdoms- og integrationsproblemer.
Disse områder præges af lave indkomster,
lav arbejdsmarkedstilknytning og en social
udelukkelse fra det omgivende samfund, som fører
vidtrækkende konsekvenser med sig.
Eksistensen af sådanne områder er ude af trit med
vore ønsker om et samfund, der sikrer alle integration
og skaber muligheder for alle.
Programbestyrelsen har interesseret sig for 37 boligområder
i Danmark. I alle 37 tilfælde er der tale
om almene boliger. De findes over hele landet - i
København, Århus, Odense og Ålborg, på Københavns
vestegn og i en række mellemstore byer både
København
DE UDSATTE BOLIGOMRÅDER
Helsingør Syd
Lundtoftegade
Mjølnerparken
Aldersrogade
Akacieparken
Avedøre
Stationsby
Brøndby Strand
i Jylland, på Fyn og på Sjælland. Der bor ca. 107.000
personer i ca. 45.000 boliger i disse områder, som i
øvrigt udgør ca. 8 pct. af de almene boliger i Danmark.
Fire ud af ti af beboerne i disse områder er uden
for arbejdsmarkedet, mens over halvdelen er indvandrere
eller efterkommere fra ikke-vestlige lande.
Andelen af indvandrere og efterkommere varierer
meget; fra 90 pct. i Mjølnerparken på Nørrebro i
København til kun 25 pct. i Kvaglund i Esbjerg.
De udsatte boligområde samler en stor del af Danmarks
fattige og arbejdsløse og huser en betydelig
overvægt af borgere med en anden etnisk baggrund
end dansk. Vi er nu i en situation, hvor disse områders
status som ghettoiserede områder står stærkt
i den brede offentlige bevidsthed. Det fører til en
tydelig stempling af områderne og deres beboere.
Og det gør det yderligere svært at opnå en social
balance i disse boligområder.
10 11

12
De udsatte boligområders
udvikling
De fleste af de 37 mest udsatte boligområder, som
Programbestyrelsen særligt har interesseret sig for,
blev bygget i slutningen af 1960’erne og starten af
1970’erne som store almene og helt igennem planlagte
områder, der blev opført efter den nye industrielle
byggeskik. Det nye byggeri blev et udtryk
for datidens store fremtidsoptimisme. Ved at anvende
tidssvarende redskaber til at bygge godt og
billigt var det nu blevet både økonomisk og teknisk
muligt effektivt at løse de alvorlige boligproblemer.
Bolignøden og slummen skulle fjernes en gang for
alle.
Den almene boligsektor var i 1970’erne karakteriseret
ved en beboersammensætning, der i det store
hele svarede til resten af befolkningen. Dengang
rummede den en større gruppe beboere med tilknytning
til arbejdsmarkedet, lidt flere par end enlige
og havde en forholdsvis stor overvægt af børn.
Typisk bestod en husstand af et yngre ”dansk” ægtepar
med børn, hvor i hvert fald manden var i beskæftigelse.
Men beboersammensætningen ændrer sig frem til
midten af 1980’erne. De almene familieboliger i de
udsatte områder fik – bl.a. på grund af skatte- og
boligstøttereglerne – sværere og sværere ved at
klare sig i konkurrencen med ejerboligerne. Parrene
flyttede ud, og der opstod en overvægt af enlige –
særligt enlige kvinder. Beboersammensætningen,
både i den almene sektor og ikke mindst i de udsatte
boligområder, kom i mindre og mindre grad til
at afspejle befolkningen i det øvrige samfund.
Medvirkende hertil var det dårlige ry, en række af
disse bebyggelser allerede havde erhvervet sig som
følge af byggeskader, høje huslejer, udlejningsproblemer
og voksende sociale problemer. Fra midten
af 1980’erne opstod også en overvægt af indvandrere
og efterkommere.
På grund af denne flerhed af problemer, som områderne
blev ramt af, fik de tilnavnet ”samspilsramte”.
Siden har de været omtalt som problemramte, truede,
udsatte, ghettoiserede og lignende. Fælles er,
at det over godt 25 år har været de samme områder
og stort set de samme udfordringer, som har plaget
områderne.
Vollsmose, Odense Kommune.

14
25 års indsats
I 1985 nedsatte Boligministeriet det såkaldte
Winther-udvalg om den ”almennyttige sektors
fremtidige rolle på boligmarkedet”. Samtidig gennemførtes
en lovgivning om omprioritering m.m. af
visse almennyttige boligafdelinger, hvilket siden er
betegnet som den første omprioriteringsrunde.
Winther-udvalgets betænkning førte til en erkendelse
af behovet for en samlet og målrettet indsats,
der skulle komme de udsatte områder til undsætning,
og baseret på omprioriteringsloven gennemførtes
både huslejenedsættelser og fysiske forbedringer.
I 1994 samledes den helhedsorienterede indsats i
Regeringens Byudvalg. Fra 1997 supplerede Kvarterløft
Byudvalgets indsats, der herefter gradvist
afvikledes. I 1998 blev den helhedsorienterede Byfornyelse
en mulighed for at forbedre de fysiske og
sociale vilkår i byområder med behov for en særlig
indsats. Områdefornyelsen afløste Kvarterløft.
I hele denne periode har Landsbyggefonden været
den centrale støttemulighed for de almene boligområder
i forhold til de fysiske forbedringer, huslejeudviklingen
og en række boligsociale tiltag med
en stadigt stigende vægt på den sociale og forebyggende
indsats.
I disse 25 år er investeret omkring 30 mia. kr. i forbedringer
og renoveringer ikke mindst i de udsatte
områder. Midlerne hertil er kommet fra lånoptagelse,
og ydelserne på realkreditlånene betales af
beboerne (med ca. 2/3) og ydelsesstøtte fra Landsbyggefonden
(med ca. 1/3). En række omprioriteringer
har ført til en årlig reduktion i beboernes
kapitaludgifter på omkring 400 mio. kr. Der er også
i perioden anvendt mere end 4 mia. kr. i ekstraordinære
driftsudgifter i de udsatte områder. Hertil
kommer de meget betydelige beløb, der har været
anvendt til sociale, uddannelses- og beskæftigelsesmæssige
indsatser. Indsatserne har holdt områderne
oppe, og nogle steder også forbedret situationen.
Men indsatserne har ikke markant forandret de udsatte
boligområders placering på boligmarkedet. At
gøre det, kræver et større statsligt engagement end
hidtil vist.
Vollsmose, Odense Kommune.

16
Forandringer
Det er Programbestyrelsens vurdering, at hvis de
udsatte boligområder skal overkomme de eksisterende
udfordringer, kræver det en konsekvent og
radikal tilgang, der rækker ud over de indsatser, som
har været anvendt de seneste år. Det betyder ikke,
at de hidtidige fysiske renoveringer af bygningerne,
de boligsociale indsatser, beskæftigelsesindsatsen,
uddannelsesindsatsen og indsatsen for bedre integration
overflødiggøres. Tværtimod. Men de kan
ikke stå alene.
Den radikale indsats kan bestå af en række forskellige
elementer. Fælles er, at de ændrer områdernes
karakter af store almene boligområder til socialt
bæredygtige bydele med forskellige typer boliger
samt indslag af erhverv, uddannelse og kultur.
Baseret på udenlandske erfaringer er det Programbestyrelsens
forventning, at det herved er muligt at
ændre områdernes grundvilkår, så de væsentligste
fysiske årsager til ghettoiseringen og koncentrationen
af sociale problemer fjernes eller reduceres. Et
afgørende udgangspunkt er samtidig at ændre områdernes
image.
Ud over gennem forandringerne at få skabt grundlaget
for velfungerende boligområder er det i lige så
høj grad hensigten at skabe så store og samtidige
forandringer, at der herved etableres en fælles forventning
i og uden for området om, at boligområdet
er i en positiv bevægelse. Derved fremmes opfattelsen
af, at området er et godt og attraktivt sted at
bo og leve i.
Programbestyrelsens finder, at hvis boligområdernes
problemer skal løses, skal der gennemføres en
langsigtet og radikal indsats, hvor der så at sige skabes
et ”nyt boligområde” - fysisk, socialt og mentalt.
Det er nødvendigt for at tiltrække og fastholde
beboere i arbejde.
/ Renovering og opgraderinger
/
/
/
/
Skal den fremtidige indsats i forhold til udsatte boligområder
blive en succes, er det samtidig nødvendigt,
at de lokale beslutningstagere i kommuner og
boligorganisationer får redskaber til at skabe forandringer
i områderne. Det betyder blandt andet,
at lovgivningen skal være tilstrækkelig fleksibel til,
at der f.eks. kan gennemføres omfattende fysiske
forandringer i områderne. Disse redskaber skal også
kunne sikre, at der ikke i fremtiden opstår nye store
udsatte områder med social slagside.
Programbestyrelsen har i arbejdet inddraget forskellige
typer af radikale fysiske forandringer:
Nedrivning, fortætning og investering i
infrastruktur
Styret salg af almene familieboliger
Medejeboliger/shared ownership
Etablering af erhverv, uddannelse og kultur
Programbestyrelsen er generelt af den opfattelse, at
kommuner og boligorganisationer bør arbejde aktivt
videre med at anvende redskaberne i det omfang,
det synes fornuftigt og finansielt muligt.
I arbejdet med nogle af redskaberne er Programbestyrelsen
stødt på begrænsninger i lovgivningen,
som regeringen bør tage hånd om. Andre redskaber
synes umiddelbart mere tilgængelige.
Albertslund Nord ”før” - Albertslund Kommune.

Albertslund Nord ”efter” - Albertslund Kommune.
FRA UDSAT BOLIGOMRÅDE TIL HEL BYDEL
Det er Programbestyrelsens opfattelse, at radikale
forandringers succes forudsætter, at fysiske forandringer
anvendes som ét blandt flere elementer i
en gennemført helhedsplan. Delvis nedrivning, fortætning,
ombygning og salg af almene boliger kan
således ikke stå alene, men må indgå i den massive
indsats, der skal sikre, at udviklingen følges helt til
dørs og har som mål, at boligområdet ikke længere
kan defineres som udsat. En forandringsindsats, der
kun gennemføres delvist, vil efter Programbestyrelsens
opfattelse medføre risiko for, at indsatsen kun
får begrænset langsigtet virkning.
I en helhedsindsats bør der tænkes bredt og altså
ikke kun på boligerne. Kommunale kerneopgaver
som kommuneplanstrategi og kommuneplaner giver
en mulighed for at placere indsatsen i området i en
kommunal proces, hvor udfordringer i områderne
også løses med virkemidler og indsatser uden for
områderne. Men også kommunernes skole- og institutionsindsats,
erhvervsfremme, beskæftigelsesindsats,
fritids- og kulturindsats etc., bør inddrages
i bestræbelserne på at ændre områderne så de ikke
længere er udsatte.
Det er Programbestyrelsens opfattelse, at fundamentet
under en vellykket indsats i de udsatte områder
er en hensigtsmæssig organisering af indsatsen.
Men der er næppe én organisationsform, der
er egnet i alle kommuner og i alle områder. Men at
organiseringsspørgsmålet er komplekst ændrer ikke
ved, at det er meget påtrængende.
Helhedsplanerne for den sociale og forebyggende
indsats skal nemlig udarbejdes i samarbejde mellem
boligorganisationer og kommuner. Det fordrer en
forudgående drøftelse mellem parterne om målsætninger
for indsatsen.
FORANDRINGER
Programbestyrelsen anbefaler derfor, at organisationsspørgsmålet
overvejes grundigt af alle berørte
parter i en form, der sikrer dialog parterne imellem.
Kompleksiteten består i, at der er mange forskellige
aktører og beslutningstagere involveret i en samlet
indsats i et udsat boligområde. De vigtigste er kommunen
og boligorganisationen. For begge gælder,
at organisationen består af mange, delvist uafhængige
led. Kommunerne præges af deres udvalgs- og
magistratsstyre samt af de forskellige involverede
forvaltninger med tilhørende institutioner. Boligorganisationerne
er ikke mindst præget af selvstændigheden
i afdelingernes beboerdemokrati. Hertil
kommer, at mange af de udsatte boligområder er
delt mellem flere boligorganisationer. Det betyder,
at målsætninger og indsatser også skal forankres
hos både beboerne og de medarbejdere, der arbejder
med eller i områderne.
Der er behov for en handlekraftig og effektiv organisering
og koordinering af indsatsen for at få gennemført
de nødvendige forandringer i de udsatte
boligområder. De ansvarlige parter bør finde en
måde at organisere den fælles indsats, der understøtter
målsætningerne for boligområderne.
19

Tingbjerg, Københavns Kommune.

Programbestyrelsens
anbefalinger
Til regeringen
Øget økonomisk støtte
til renovering
Boligorganisationer og boligafdelinger kan og vil
næppe gennemføre store omkostningstunge renoveringer
og ombygninger uden ekstern støtte.
Regeringen bør derfor sikre, at der via Landsbyggefonden
og offentlige tilskud er ressourcer til fysisk
at opgradere udsatte boligområder, så der skabes
moderne velfungerende bomiljøer.
Nødvendige ressourcer til
fysiske omdannelser
Store fysiske omdannelser er en nødvendighed, hvis
ghettoiseringen skal brydes.
Regeringen bør bidrage økonomisk til den fysiske
omdannelse af udsatte boligområder, herunder til
finansiering af nedrivninger og forbedringer af områdets
infrastruktur.
Salg af grunde
I de nuværende regler er det alene ved salg af boliger
og ikke ved et salg af grunde, at salgsprovenuet
kan gå tilbage til boligafdelingerne.
Der bør åbnes mulighed for, at provenuet ved salg
af en grund i et udsat alment boligområde kan anvendes
til at implementere øvrige dele af en helhedsplan
i området.
Andre ejerformer på toppen
af alment byggeri
Ejerlejlighedsloven forhindrer, at man ved fortætning
opfører ejerlejligheder, andelslejligheder og
privat udlejning på tagene af almene boliger.
Det bør gøres muligt at etablere andre ejerformer på
taget af alment byggeri, som det er muligt i andre
boligformer.
Infrastruktur
Når staten investerer i ny infrastruktur, bør den
overveje muligheden for at bidrage positivt til integrationen
af udsatte områder i det omkringliggende
samfund.
Bedre planinstrumenter og
mere effektiv jordpolitik
Danske kommuner har færre muligheder for styring
af boligbyggeriet end kommunerne i mange andre
lande.
For at sikre at der også i kommende bydele er plads
til alle, bør kommunerne i planlovgivningen have
hjemmel til at kræve blandede boligområder, hvor
forskellige boligformer kan skabe en blandet beboersammensætning,
og i den kommunale lovgivning
effektive muligheder for gennem kommunal jordpolitik
at realisere disse krav.
Styringen af boligudviklingen på regionalt niveau
udgør et særligt problem. Muligheden for regionale
løsninger bl.a. landsplandirektiver bør overvejes.
FRA UDSAT BOLIGOMRÅDE TIL HEL BYDEL
Salg af boliger bør
bruges offensivt
Mulighederne for salg af familieboliger i udsatte
boligafdelinger (den permanente salgsordning), bør
anvendes offensivt, når muligheden opstår.
Det kan for eksempel ske ved at skabe økonomisk
grundlag for at sælge hele boligblokke samlet som
ejerlejligheder.
Overvejelser om salg af boliger i de udsatte områder
bør derfor indgå i udarbejdelsen af helhedsplaner.
Det kan betyde, at nogle beboere må flytte til passende
genhusning, hvilket bør muliggøres.
Det rente- og afdragsfrie lån på 30 pct., der ydes
ved salg til beboerne i udsatte boligafdelinger, vil
imidlertid virke tilfældigt i forhold til eventuelle købere
og foreslås afskaffet.
Medejeboliger
Medejeboliger kombinerer lejeboligen og ejerboligen.
De udenlandske erfaringer med medejerboliger,
fra f.eks. England, er positive i forhold til at kunne
etablere nye boligformer i de udsatte boligområder.
Programbestyrelsen anbefaler regeringen at gennemføre
en ordning med medejeboliger i landets
udsatte områder. Ordningen kan indledes med forsøgstilladelser
og senere, hvis ordningen falder positivt
ud, udbredes til en række andre almene boligområder.
Programbestyrelsen anbefaler desuden, at der – som
en del af ordningen - indføres kriterier for, hvem
der kan blive medejere.
KONKRETE FORSLAG
Statslige institutioner i
udsatte boligområder
Det offentlige bør gå i spidsen, når der skal etableres
erhverv, kultur og uddannelsesinstitutioner i de
udsatte områder.
Regeringen bør sikre, at statslige institutioner, herunder
uddannelsesinstitutioner, i fremtiden søges
placeret i eller i direkte tilslutning til udsatte boligområder,
så der skabes mulighed for daglig kontakt
mellem områderne og mennesker fra den omkringliggende
by. Derved brydes områdernes isolation og
områdernes funktioner, som ikke omfatter boliger,
forbedres. F.eks. muligheder for indkøb i lokale butikker
og servicevirksomheder.
Ombygning af de eksisterende blokke kan endvidere
medvirke til en udtynding i antallet af boliger
i området.
Udlejning til erhverv
Udlejning til erhverv er omfattet af en række begrænsende
regler.
Boligorganisationerne bør i særlige tilfælde, og som
en del af en helhedsplan, have forbedrede muligheder
for udlejning til erhverv.
Tomme boliger bør tillades
Efter den gældende lovgivning er tomgang af ledige
boliger ikke tilladt.
I forbindelse med anvendelse af kombineret udlejning
bør der skabes mulighed for, at lejligheder kan
stå tomme i op til 6 måneder, uden at boligafdelingen
belastes økonomisk.
22 23

24
Øget mulighed for at anvende
kombineret udlejning
Det bør overvejes at lempe grænserne for, hvornår
der kan anvendes kombineret udlejning i et udsat
boligområde, sådan at redskabet i højere grad kan
anvendes forebyggende.
Tiltrækning af beboere
med særlige ressourcer
Det er tidligere foreslået , at der skal skabes mulighed
for at tiltrække personer med særlige ressourcer
af betydning for boligområdet til områderne. Det er
for eksempel lærere, politibetjente og lokale ejendomsfunktionærer.
Der er betydelige problemer forbundet med en sådan
ordning, men muligheden for at tiltrække beboere
med særlige ressourcer, der kan gøre en forskel
som rollemodeller og ressourcepersoner i de udsatte
boligområder, bør undersøges nøjere.
Sikring af nødvendige
ressourcer
Sproglige færdigheder er en forudsætning for vellykket
integration i det danske samfund.
Programbestyrelsen opfordrer regeringen til at sørge
for, at kommunerne har ressourcer til at sikre, at de
tosprogede børn tilegner sig det danske sprog og de
færdigheder, der skal føre dem videre frem i livet.
Arbejdsmarkedstilknytning
Tilknytning til arbejdsmarkedet er en nøgle til samfundet.
Den hidtidige indsats har sammen med stigningen
i den samlede beskæftigelse haft en gavnlig
effekt på beboernes muligheder for at komme i
ordinær beskæftigelse. Derfor er det vigtigt, at et
eventuelt fald i beskæftigelsen ikke sender beboernes
beskæftigelsesniveau tilbage til udgangspunktet.
Programbestyrelsen anbefaler regeringen at sikre
en beskæftigelsespolitik, som fastholder beboerne i
de udsatte boligområder på arbejdsmarkedet.
Tingbjerg, Københavns Kommune.

Programbestyrelsens
anbefalinger
Til kommuner og
boligorganisationer
Højt prioriteret og
velorganiseret indsats
Stabilisering af de udsatte områder er af stor betydning
for både kommunerne og boligorganisationerne
- socialt, økonomisk og i forhold til områdernes
image.
Kommunerne bør sætte sig i spidsen for den lokale
indsats, prioritere de udsatte boligområder højt og
organisere sig på en måde, der synliggør, at kræfterne
samles både centralt og lokalt.
Kommunerne bør derfor i samarbejde med boligorganisationerne
og andre interessenter nøje overveje,
hvorledes indsatsen organiseres, så der skabes
holdbare og effektive partnerskaber og en fælles
indsats.
Kommunerne bør i den sammenhæng sikre, at de
råder over en medarbejderstab med de nødvendige
kompetencer.
Boligorganisationerne bør deltage aktivt i etableringen
af en sammenhængende organisering af indsatsen
i de udsatte boligområder, der både inddrager
egen boligorganisation, eventuelle kollegaorganisationer
og kommunen.
Boligorganisationerne bør i den sammenhæng sikre,
at de – alene eller i samarbejde - råder over en medarbejderstab
med de fornødne kompetencer. Dette
gælder også på det boligsociale område.
Renovering i udsatte
boligområder
Kommuner og boligorganisationer bør sikre, at der
bliver gennemført nødvendige renoveringer, der
fremtidssikrer de eksisterende boliger og arealer i
og omkring bebyggelserne.
Renovering af både boliger og udearealer bidrager
positivt til at fastholde og tiltrække beboere i beskæftigelse,
skabe liv i bydelen og fremme områdets
integration med det øvrige lokalsamfund.
Fysiske omdannelser i
udsatte boligområder
For at sikre de udsatte boligområders konkurrenceevne
og dermed tiltrækningskraft på nye beboere
bør kommunen og boligorganisationerne samarbejde
om at gennemføre fysiske omdannelser af
områderne, så områderne bliver moderne bomiljøer
med et varieret udbud af boliger, der er velintegreret
med det omgivende lokalsamfund.
Kommuner og boligorganisationer bør konkret
overveje om mere omfattende fysiske omdannelser,
herunder nedrivning og fortætning, kan bidrage til
at skabe positive forandringer i områderne, samt om
udviklingen af den lokale infrastruktur kan medvirke
til, at udsatte områder i kommunen integreres
med den øvrige by.
FRA UDSAT BOLIGOMRÅDE TIL HEL BYDEL
Kommunernes prioriteringer bør afspejle sig i en
kommunal politik herunder bl.a. kommuneplanen,
der bør rumme afsnit om kommunens indsats i de
udsatte boligområder.
Salg af boliger
Kommuner og boligorganisationer bør grundigt
overveje, om salg af boliger i de udsatte boligområder
kan bruges offensivt. Programbestyrelsen vurderer
imidlertid, at de faldende priser på fast ejendom
gør salg af almene boliger til et for øjeblikket
usikkert redskab.
Kommuner og boligorganisationer, der på et tidspunkt
ønsker at gennemføre et salg af almene familieboliger
i de udsatte områder, bør søge at gennemføre
et samlet salg af en del af en afdeling, en
blok eller lignende.
Programbestyrelsen anbefaler, at kommuner og boligorganisationer
følger markedsudviklingen for at
vurdere, hvornår markedsvilkårene er gunstige til
at gennemføre salg af boliger i en målestok, som giver
en positiv boligsocial effekt.
Placering af arbejdspladser
og samarbejde med
erhvervslivet
For at bryde boligområdernes ensartede præg og
bringe flere funktioner end beboelse ind i områderne
bør boligorganisationerne benytte sig af de
muligheder, der er for at udleje til erhverv, tilføre
uddannelsesinstitutioner og kultur, under hensyntagen
til en driftsmæssig realistisk anvendelse af
lokalerne.
Hvis boligorganisationerne skal have en reel mulighed
for at påvirke erhvervslivet i de udsatte
boligområder, er der behov for, at det offentlige
arbejdsmarked går forrest og bryder isen, når der
skal etableres erhverv og jobs i de udsatte områder.
Kommunerne bør tilstræbe, at eksisterende eller
nye arbejdspladser bliver placeret i de udsatte
boligområder.
KONKRETE FORSLAG
Desuden kan kommunerne med fordel indgå i et
tættere, mere forpligtende og langsigtet samarbejde
med boligorganisationer og erhvervsliv om erhvervsudvikling
i de udsatte boligområder.
Brug af udlejnings- og
anvisningsaftaler og styring
af udlejning
Det anbefales, at kommuner og boligorganisationer
indgår strategiske aftaler om at anvende de tilgængelige
udlejnings- og anvisningsregler.
De eksisterende regler om bl.a. fleksibel og kombineret
udlejning bør i videst muligt omfang anvendes
og ikke mindst i sammenhæng.
Skolegang
Der sker ofte en gensidig påvirkning mellem skoler
og boligområder, hvor skolens problemer påvirker
boligområdets image og omvendt. Derfor anses det
som nødvendigt at stoppe flugten af etnisk danske
elever fra distriktsskolerne i de udsatte boligområder
for at opnå en sund elevsammensætning.
Der skal endvidere sættes massivt ind på fagligheden,
da færdigheder og kvalifikationer, som børn
og unge tilegner sig i skolen har stor betydning for
deres muligheder i livet. Heldagsskolekonceptet kan
være et nyttigt redskab i denne forbindelse.
Kommunerne opfordres til at udarbejde en strategi
for undervisning af tosprogede elever.
Kommunerne opfordres endvidere til at være aktive
og på forkant i forhold til fordeling af tosprogede
elever mellem kommunens skoler.
Kommunerne skal arbejde på at gøre skolerne i de
udsatte boligområder fagligt stærke og attraktive for
elever fra alle samfundslag. Det er vigtigt at sikre, at
de tosprogede unge forlader folkeskolen med viden
og færdigheder, der kvalificerer dem til et videre
uddannelsesforløb.
26 27

Vollsmose, Odense Kommune.
FRA UDSAT BOLIGOMRÅDE TIL HEL BYDEL
Beskæftigelse
Beskæftigelse er nøglen til samfundet. De seneste
års udvikling, som viser, at kommunernes indsats
faktisk gør en forskel, skal fastholdes.
Programbestyrelsen anbefaler kommunerne at supplere
den ordinære beskæftigelsesindsats med særlige
beskæftigelsesprogrammer rettet mod beboere i
de udsatte boligområder. I forhold til særligt udsatte
grupper – f.eks. kvinder – anbefales det at gennemføre
særlige beskæftigelsesfremmende initiativer.
Beskæftigelsesindsatsen handler ikke kun om at få
beboerne ud på arbejdsmarkedet. Det handler også
om at fastholde dem der.
Programbestyrelsen anbefaler derfor kommunerne
at gøre en særlig indsats for at fastholde beboere
i de udsatte boligområder, herunder de særligt udsatte
grupper, på arbejdsmarkedet.
Unges fritid
Utilpassede børn og unge udgør ofte en kilde til
utryghed i de udsatte boligområder. Et indholdsrigt
fritidsliv med faste rammer og positiv kontakt til
voksne og jævnaldrene anses som værende af stor
betydning for at gøre disse børn og unge til gode
samfundsborgere.
Det økonomiske aspekt spiller ofte en væsentlig
rolle for børn og unges deltagelse i organiserede
idræts- og fritidstilbud. Programbestyrelsen opfordrer
kommunerne til at forsøge at etablere ordninger,
så familiens økonomiske situation ikke hindrer
børn i at deltage i idræts- og fritidsaktiviteter.
Boligområdernes udbud af idræts- og fritidsaktiviteter
bør så vidt muligt matche børn og unges behov
og ønsker for at nå ud til de grupper, der ellers ikke
er aktive i idræts- og foreningslivet. Der skal især
tænkes i nye baner for at få flere nydanske piger
ind, da de ofte har en ringe kontakt til det organiserede
idræts- og foreningsliv.
KONKRETE FORSLAG
Unges beskæftigelse
Et fritidsjob kan være med til at lære de unge ansvarlighed
og respekt for samfundets normer og
regler og mindske deres incitament til at begå kriminalitet.
Tidlig tilknytning til arbejdsmarkedet øger
endvidere de unges chancer for at blive en integreret
del af samfundet senere i livet.
Kommunerne opfordres til at optimere samarbejdet
med erhvervslivet med henblik på oprettelse og
formidling af fritidsjob, ordinære job samt elev- og
praktikpladser til de unge.
Boligorganisationerne opfordres til at gøre større
brug af de unge til nyttige opgaver i boligafdelingerne.
Helhedsorienteret
kommunikationsstrategi
Programbestyrelsen anbefaler, at kommuner og boligorganisationer
altid supplerer indsatser i områderne
med en helhedsorienteret kommunikationsstrategi,
der påvirker omgivelsernes forståelse af
områderne og beboernes egen forståelse.
I den forbindelse bør administratorer og projektmedarbejdere
i lokalområderne sikres bistand til
professionel kommunikation.
29

Vollsmose, Odense Kommune.

Øverst: Tingbjerg, Københavns Kommune / Nederst: Motalavej, Slagelse Kommune. Hjortespring, Herlev Kommune.

Vollsmose, Odense Kommune.

Hjortespring, Herlev Kommune.
Programbestyrelsen:
Programbestyrelsen blev nedsat som et led i
regeringens strategi mod ghettoisering, som blev
offentliggjort i maj 2004. Overordnet har Programbestyrelsens
opgave været at følge udviklingen
i de udsatte boligområder samt strategiens gennemførelse,
ligesom den løbende skulle vurdere
behovet for dispensationer, forsøg og nye initiativer.
Programbestyrelsens funktionsperiode blev
fastsat til 2004 - 2008.
Medlemmer 2004–2008:
Anne Marie Larsen
Århus Kommune
Birte Flæng Møller
Helsingør Boligselskab
Eva Kartholm
Dansk Byggeri
Holger Bisgaard
Københavns Kommune (til januar 2008)
Gert Nielsen
Boligselskabernes Landsforening
Jørgen Nue Møller
(formand)
Leif Hansen
Odense Kommune
Simon Kjær Hansen
Københavns Kommune (fra april 2008)
Sekretariat:
Velfærdsministeriet:
(oprindeligt Økonomi- og Erhvervsministeriet,
senere Socialministeriet og nu Velfærdsministeriet)
Kontorchef Pia Mørch
(fra september 2004 til maj 2006)
Kontorchef Mikael Lynnerup Kristensen
(fra maj 2006)
Specialkonsulent Klaus Lundsager
Fuldmægtig Martin Kjellberg Ishøy
(til januar 2008)
Fuldmægtig Christoffer Godt-Hansen
(til november 2005)
Fuldmægtig Anders Peo Fajers
(fra april 2006)
Fuldmægtig Gertrud Kerrn-Jespersen
(fra september 2006)
Fuldmægtig Uffe Andreasen
(fra juni 2007)
Fuldmægtig Iben Ørum Rasmussen
(fra marts 2008)
Integrationsministeriet:
Kontorchef Peter S. Willadsen
(til oktober 2008)
Kontorchef Frederik Gammeltoft
(fra oktober 2008)
Chefkonsulent Asger Munk
Specialkonsulent Elmir Tartic
(til maj 2005 og fra maj 2006)
Fuldmægtig Valeria Nielsen
(fra november 2007)
Fuldmægtig Benedicte Thymann Nielsen
(fra juni 2005 til september 2007)
Fuldmægtig Sophie Bruun
(til februar 2007)