Kapitel 1: Atomfysik

KAPITEL 1

Atomfysik 

ATOMER OG ANDRE SMÅTING 

RADIOAKTIVITET 

RADIOAKTIVITET I BRUG 

ENERGI FRA KERNEN 

CAFE KOSMOS: RADIOAKTIVITET OG DIN KROP 

To vandrere fandt i 1991 et lig, der var dukket op under en 

smeltet gletsjer i Alperne. Ismanden, eller Ötzi som liget kaldes 

efter findestedet i Ötztal, var født for 5300 år siden nær byen 

Velturno i Italien. Som voksen levede Ötzi 50 km længere mod 

nord. Ötzi blev dræbt. Ramt af en pil i skulderen. Kort tid efter 

dækkede sneen hans krop, indtil han i 1991 blev fundet. 

Ötzi er verdens ældste mumie. 

Ötzis levesteder, alder og dødsårsag kendes fra undersøgelser 

af atomerne i hans tænder, af radioaktiviteten i hans krop og fra 

røntgenscanninger. Atomfysik kan også bruges i arkæologien. 

Hvor stort er et atom? 

Hvad er neutroner og protoner? 

Hvad har lys med atomer at gøre? 

Hvad er radioaktivitet? 

Hvorfor er stråling fra radioaktive stoffer farlig? 

7

KAPITEL 1 · ATOMFYSIK 

Tier-potenser 

Præfiks Størrelse Tier-potens Forkortelse 

giga 1000000000 10 9 

mega 1000000 10 6 

kilo 1000 10 3 

hekto 100 10 2 

deci 10 –1 

centi 10 –2 

milli 10 –3 

mikro 10 –6 

nano 10 –9 

1 

10 

1 

100 

1 

1000 

1 

1000000 

1 

1000000000 

G 

M 

k 

h 

d 

c 

m 

µ (my) 

n 

Atomer og andre småting 

For mere end 2400 år siden påstod den græske tænker 

Demokrit, at når man blev ved med at halvere et stof, måtte 

man til sidst komme til en så lille mængde, at den ikke kunne 

deles yderligere. Demokrit kaldte denne lille mængde for et 

atom. Det græske ord a-tomos kan oversættes som ikke-delelig. 

Halverer man rumfanget af en 1 cm 3 stor terning, og halverer 

man den derpå to gange mere, får man en terning med siden 

5 mm. Bliver man ved med at halvere ca. 70 gange, ville der kun 

være et enkelt atom tilbage. Nu kan terningen ikke halveres 

mere, for et atom er den mindste del af alle grundstoffer. 

Atomer er meget små. De har en diameter, der er mellem 

0,000 000 0001 m og 0,000 000 0004 m, dvs. lidt over 10 –10 m, 

eller få milliontedele af en millimeter. Atomer har en størrelse 

mellem 1 og 4 nanometer, se side 114. 

Elektronen opdages 

I 1897 opdagede englænderen Joseph Thomson, at atomer 

alligevel kunne deles, dvs. at atomerne indeholdt endnu mindre 

dele. Joseph Thomson udførte eksperimenter med en 

elektrisk strøm, som blev sendt gennem luft med et meget lavt 

tryk. Ved eksperimenterne så han en lysende stråle, en såkaldt 

katodestråle, der viste, hvor den elektriske strøm løb. Mange 

fysikere arbejdede med disse stråler, men Thomson var den 

første, der kunne afbøje strålerne både med magneter og med 

elektriske ladninger. 

Thomson opdagede, at katodestrålerne blev afbøjet over 

1000 gange kraftigere end stråler af hydrogen-ioner. Han 

kunne ved disse eksperimenter vise, at atomer består af noget 

tungt, der er positivt ladet, og noget let, der er negativt ladet. 

De negative partikler i atomet blev senere kaldt elektroner. 

Thomson mente, at de negativt ladede elektroner og den positivt 

ladede del af atomet var blandet sammen. Elektronerne lå 

som rosinerne i en rosinbolle. Det skulle snart efter vise sig at 

være en forkert model. 

Atomkernens størrelse 

Englænderen Ernest Rutherford opdagede i 1911, at atomet 

havde en meget lille kerne. Rutherford og hans medarbejdere 

8

sendte nogle meget små og hurtige partikler ind mod et tyndt 

folie af guld. Langt de fleste af disse ”projektiler” gik lige gennem 

foliet. De ramte ikke noget på vejen. Men til forskernes 

store overraskelse blev enkelte partikler sendt tilbage. Det svarede 

til, at man skød en granat mod et stykke papir og derpå 

fik granaten sendt tilbage i hovedet. 

Partiklerne havde i atomet ramt noget, der var meget småt 

og tungt. Ud fra denne opdagelse kunne Rutherford beregne, 

at atomet havde en kerne, der var ca. 1000 gange mindre end 

selve atomet. 

Et atom består altså af en lille kerne omgivet af en sky af 

elektroner. Elektronerne har en negativ elektrisk ladning, 

mens atomkernen er positivt ladet. Atomet holdes sammen af 

den elektriske tiltrækning. Elektronernes samlede ladning er 

lige så stor som atomkernens ladning, så hele atomet er uden 

elektrisk ladning. 

Næsten hele atomets masse, mere end 99,9 %, findes i kernen. 

At atomets størrelse er lidt over 10 –10 m eller 0,1 nanometer, 

vidste forskerne allerede i 1900. Men det kom som en 

stor overraskelse, at der inde midt i atomet er en langt mindre 

kerne. 

Kopiark 1.1 

Rosinbollemodellen 

Negativ elektron 

Positiv kerne 

Negative elektroner fordelt 

over hele atomet 

Rutherfordmodellen 

0,000 07 nanometer 

0,2 nanometer 

9 


Thomson og elektronen 

Joseph John Thomson, engelsk fysiker (1856-1940). 

Thomson er elektronens opdager. I 1897 

viste han, at der i atomet er en negativt ladet 

partikel med en masse, der er mindre end en 

tusindedel af hele atomets masse. 

Rutherford og atomkernen 

Ernest Rutherford, engelsk fysiker (1871-1937). 

Rutherford fik i 1908 Nobelprisen i kemi. 

I 1911 opdagede han, at atomkernen er 

langt mindre end atomet.


Bohr og elektronerne 

Niels Bohr, dansk fysiker (1885-1962). 

Niels Bohr indså i 1913, at elektronerne 

befinder sig i skaller omkring atomkernen. 

Når en elektron bevæger sig fra en skal til 

en anden, der er nærmere ved kernen, 

udsendes lys. Dette lys har en farve, som 

afhænger af hvilke skaller, elektronerne 

springer mellem. 

Bohrmodellen 

0,2 nanometer 

Negativ 

elektron 

Positiv kerne 

0,000 07 nanometer 

Thomson mente, at elektronerne var fordelt 

over hele atomet. Bohr påstod, at elektronerne 

kun kunne være i bestemte afstande 

fra kernen. 

Elektronspring laver lys 

Kemi handler om grundstoffer, kemiske forbindelser og stoffers 

reaktioner med hinanden. Når fx et fyrfadslys brænder, 

sker der en kemisk proces, hvor atomerne bindes sammen på en 

ny måde. Kemiske processer ændrer ikke de grundstoffer, der 

findes ved starten af processen. Grundstofferne kobles “bare” 

sammen på en ny måde ved hjælp af elektronerne. Kemiske processer 

foregår så at sige uden på atomerne. 

Elektronerne har ikke kun betydning for de kemiske bindinger. 

Elektronerne er også skyld i, at der opstår lys. Den 

opdagelse blev gjort af danskeren Niels Bohr i 1913. 

I 1911 var atomkernens størrelse kendt. Ingen kunne forstå, 

at den elektriske tiltrækning mellem den positivt ladede 

atomkerne og de negative elektroner ikke fik elektronerne til 

bevæge sig i en spiralbane ind mod kernen. Niels Bohr fik så 

en genial ide: Elektronerne kan kun bevæge sig i kugleskaller 

rundt om kernen. Når en elektron bevæger sig fra en skal til 

en anden, der ligger tættere på kernen, udsendes der lys. 

Lysets farve hænger sammen med forskellen i energi mellem 

de forskellige baner. 

Når en elektron falder ned i en bane tættere på kernen, 

udsendes en lille “lyspakke”. Den kaldes en foton. Det er den 

mindste mængde lys, der eksisterer. 

Lys som fingeraftryk 

Alle atomer i et bestemt grundstof har elektronskallerne liggende 

i samme afstande fra kernen. Derfor kan elektronerne 

kun foretage nogle bestemte spring, så farverne af lyset vil være 

de samme fra alle atomerne. Farven af det udsendte lys er derfor 

en slags fingeraftryk af det pågældende grundstof. Hvert 

grundstof udsender bestemte farver, når det bliver varmet op. 

Det vidste man inden Bohrs opdagelse, men Bohr var den første, 

der kunne forklare fænomenet. 

Grundstof nr. to i det periodiske system, helium, blev opdaget 

ved hjælp af farven af det udsendte lys. I 1868 fandt man en 

bestemt gul farve i lyset fra Solen. Ingen af de grundstoffer, 

man på det tidspunkt kendte, lyste med netop denne farve. Der 

måtte altså være et grundstof på Solen, som ikke fandtes på 

Jorden. Først 16 år senere fandt man helium på Jorden. 

Kopiark 1.2 

10

EKSPERIMENT 

Kvantefysik 

Elektronspring laver farver 

Elektroner er ikke altid små partikler. Elektroner kan også være 

bølger. Elektroner og andre atomare partikler har flere underlige 

egenskaber. De kan være mange steder på samme tid. Det er 

noget, der ikke kan fattes ud fra normale erfaringer. 

Atomernes verden beskrives i den såkaldte kvantefysik. Et 

kvant betyder i fysik en lille størrelse. I atomernes verden kan 

alle partikler også opfattes som små bølgepakker, men man ved 

ikke sikkert, hvor denne pakke er. Man kan kun finde en sandsynlighed 

for, at den er et bestemt sted. 

Atomfysikkens partikler kan heller ikke spærres inde. For os 

kan en høj mur være umulig at komme over. Men atomare partikler 

har en bestemt sandsynlighed for at komme over på den 

side af muren, der skulle være umulig at nå. På tilsvarende måde 

kan en partikel samtidig gå gennem to huller i en skærm. I atomernes 

miniverden gælder mærkelige love, der er svære at forstå. 

Niels Bohr har sagt: “Hvis man kan sætte sig ind i kvantemekanik 

uden at blive svimmel, har man ikke forstået noget af det.” 

11 


Hvert grundstof udsender ganske bestemte 

farver, når det bliver varmet op. Det er derfor 

muligt af farverne at bestemme de grundstoffer, 

der er til stede. 

Et optisk gitter spreder lyset på samme måde 

som et glasprisme. Se på en almindelig elpære, 

et lysstofrør og en lysdiode gennem gitret. 

Fugt en vatrondel med sprit. Læg vattet på en 

mursten på en bakke. Sæt bakken i stinkskabet. 

Drys lidt køkkensalt, NaCl, på vattet. Sæt ild til 

vattet. Se på farven af flammen både direkte og 

gennem et optisk gitter. Der kommer en tydelig 

gul farve fra natrium, når køkkensalt opvarmes. 

Gentag eksperimentet med CaCO3, KCl, CuCl2, LiCl og SrCl2. I 2009 er verdensrekorden i stangspring 6,14 m. 

Den rekord er ikke forbedret i 15 år. Men i 

kvantemekanikkens verden ville en dygtig 

stangspringer ikke vide, om han kom over fire 

eller otte meter, når han havde sat af fra jorden. 

Alt ville være muligt. For en atomar partikel er 

der en lille sandsynlighed for, at den kommer 

over otte meter, også selv om den ikke har 

energi nok.


Antal neutroner og protoner 

i atomkernen 

14 

C 

6 

Grundstofsymbol 

Antal protoner i atomkernen 

Atomkernen i carbon-14 har seks protoner 

og otte neutroner. Der er altså i alt 

14 partikler i atomkernen. 

Nyttige oplysninger 

Et atom består af en atomkerne omgivet af 

elektroner. 

Når en elektron springer fra en skal til en 

anden, der er nærmere kernen, udsendes lys 

med en bestemt farve. 

Atomkernen indeholder positivt ladede 

protoner og neutrale neutroner. 

Antallet af protoner i et atom er det samme 

som grundstoffets nummer i det periodiske 

system. 

Atomerne i grundstofs isotoper har 

samme antal protoner, men forskelligt antal 

neutroner i atomkernen. 

Protoner og neutroner 

I atomkernen er der er to slags partikler, protoner og neutroner. 

Neutronen har ingen ladning. Protonen har en positiv 

ladning, der er lige så stor som elektronens negative ladning. 

Antallet af protoner i et bestemt grundstofs atomkerne er det 

samme som stoffets nummer i det periodiske system. Der er 

altså én proton i en hydrogenkerne, to protoner i en heliumkerne 

og 92 protoner i en urankerne. 

Protoner og neutroner har næsten samme masse. Massen 

er meget lille, kun 1,7 · 10 –27 kg. Det kan skrives som 0,0…017 kg, 

hvor prikkerne skal erstattes af 24 nuller. Da det er ubekvemt 

at arbejde med så små tal, benytter atomfysikere en anden 

masseenhed end kilogram. De benytter en atomar masseenhed, 

der forkortet skrives u. Både protoner og neutroner 

har en masse tæt ved 1 u. Elektronens masse er meget mindre, 

bare 0,0005 u. Det er 1/2000 af protonens masse. 

Isotoper 

I et bestemt grundstofs kerne kan der være et forskelligt antal 

neutroner. Atomer med samme antal protoner, men med et 

forskelligt antal neutroner, kaldes grundstoffets isotoper. 

Isotoperne af et bestemt grundstof har forskellige masser. 

Grundstof nr. 1, hydrogen, har altid en enkelt proton i 

atomkernen. Atomer af hydrogen kan findes både uden neutroner, 

med en og med to neutroner i atomkernen. Der findes 

altså tre forskellige hydrogen-isotoper. Hydrogen har grundstofsymbolet 

H. Det mest almindelige hydrogen betegnes 1 1H. 

Det nederste 1-tal er antallet af protoner i kernen. Det øverste 

1-tal er det samlede antal partikler i kernen. Hydrogen-isotopen 

2 1H, der kaldes deuterium, har altså to partikler i kernen, en 

neutron og en proton. 

I kemiske processer er der ingen forskel på de to isotoper. 

Når de reagerer med oxygen, dannes vand, H2O. I almindeligt 

vand indeholder 99,985 % af molekylerne den lette hydrogenisotop. 

Men vand indeholder ganske lidt, 0,015 %, tungt vand, 

med isotopen deuterium. 

Massen af 1 mL almindeligt vand er præcis 1 gram, men 

samme mængde tungt vand med to deuterium-isotoper i molekylet 

har massen 1,11 g. 

Kopiark 1.3 og 1.4 

12

Radioaktivitet 

I 1895 havde Wilhelm Röntgen opdaget røntgenstrålerne. I de 

næste tyve år fik forskerne en ny forståelse af atomernes småtingsverden. 

Den ny forståelse er fx årsag til, at vi i dag kan 

sende rumsonder ud i verdensrummet, kan bruge mobiltelefon 

og udefra “se”, om en kuffert i lufthavnskontrollen indeholder 

sprængstoffer eller narkotika. En af denne periodes 

store opdagelser var de radioaktive stoffer. 

Stråler fra uran 

Den franske fysiker Henri Becquerel undersøgte i 1896 om et 

uransalt udsendte røntgenstråler, når det blev belyst af Solen. 

For at undersøge strålingen blev stoffet anbragt nogle timer i 

sollys. Uransaltet lå oven på en fotografisk film, der var pakket 

ind, så sollyset ikke kunne ramme den. Det viste sig, at den 

indpakkede film blev sværtet af stråler fra saltet. Det så altså 

ud, som om saltet udsendte røntgenstråling. 

Det var overskyet 26. og 27. februar 1896, så film og uransalt 

havde kun ligget i sollys i meget kort tid. Resten af tiden 

lå saltet oven på filmen i en skuffe. Becquerel havde forventet 

en ganske svag påvirkning af filmen, men da den blev fremkaldt, 

var den kraftigt sværtet. Becquerel gentog forsøget med 

film og uransalt i skuffen. Samme resultat. Efter mange 

målinger kunne han konkludere, at der kom en ny og ukendt 

stråling fra uran. 

Marie Curie og radium 

I 1897, kort efter at Becquerel havde opdaget den mystiske 

stråling fra grundstoffet uran, begyndte Marie Curie i Paris at 

undersøge strålingen. Hun kaldte den radioaktivitet. Ordet 

radio stammer fra latin og betyder stråle. Hun opdagede, at 

nogle mineraler udsendte langt mere stråling end det, der 

kom fra uran. 

Marie Curie indså, at hun havde fundet et mineral, der 

indeholdt små mængder af et nyt og ukendt grundstof. 

Sammen med sin mand begyndte hun arbejdet for at finde det 

ny grundstof. Men Curie fandt to nye grundstoffer, radium 

og polonium. 

Ud fra 1 ton af uranmineralet begblende var Curie i stand 

13 


Radioaktiviteten opdages 

Henri Becquerel, fransk fysiker (1852-1908). 

Becquerel opdagede i 1896, at uran udsendte 

en ny type stråling. Han kunne ikke forklare, 

hvad strålingen var, men i dag ved vi, at det 

er stråling fra radioaktive stoffer. 

Nye grundstoffer 

Marie Curie, polsk/fransk fysiker/kemiker 

(1867-1934). 

Sammen med sin mand, Pierre Curie, fandt 

hun i 1901 to nye radioaktive stoffer, radium 

og polonium. Hun indførte navnet radioaktivitet. 

Marie Curie er den eneste, der har 

fået nobelpriser både i fysik og kemi.


α 

Magnet 

Radium 

Alfastråling 

γ 

Hul 

Bly 

Alfastråling, der består af positive heliumkerner 

afbøjes af et magnetfelt. De negativt 

ladede betapartikler afbøjes i den modsatte 

retning. Gammastråling påvirkes ikke af 

magnetfelter. 

241 237 4 

Am → Np + He 

95 93 2 

Americium-241 henfalder til neptunium-237 ved 

udsendelse af en alfapartikel. Halveringstiden 

er 458 år. 

Betastråling 

90 90 0 

Sr → Y + e 

38 39 -1 

β 

Alfapartikel 

Betapartikel 

Strontium-90 henfalder til yttrium-90 ved 

udsendelse af en betapartikel. Halveringstiden 

er 29 år. 

Gammastråling 

137 137 

Cs* → Cs + γ 

55 55 

Gammastråling 

Caesium henfalder fra en energirig 

tilstand ved udsendelse af gammastråling. 

Halveringstiden er 30 år. 

til at udvinde 1/10 gram af det nye grundstof, radium. Stoffet 

udsendte en meget stærk stråling. Det var selvlysende og blev 

opvarmet af sig selv pga. den kraftige energiomdannelse. 

Det var helt uforståeligt for datidens fysikere. Energien 

kunne ikke bare komme af sig selv. Løsningen på dette problem 

var overraskende. Strålingen kom fra de radioaktive atomers 

kerner. Energien opstod, når de radioaktive grundstoffer 

ændredes til nye grundstoffer. Denne grundstofændring var 

helt uforståelig, da alle kendte kemiske processer hidtil havde 

vist, at grundstoffer ikke kunne omdannes. 

Tre slags stråling 

Der findes tre typer stråling fra radioaktive stoffer, alfa-, betaog 

gammastråling. Alfa, beta og gamma er de tre første bogstaver, 

α, β og γ, i det græske alfabet. 

Alfastråling har en kort rækkevidde. Strålingen stoppes af 

fem centimeter luft eller et stykke papir. Alfastråling er partikler 

med to protoner og to neutroner. Partiklerne er altså 

atomkerner af grundstoffet helium. Når den radioaktive 

atomkerne mister to protoner, bliver den omdannet til et nyt 

grundstof med et atomnummer, der er to mindre. 

Betastråling har en længere rækkevidde end alfastråling. 

Strålingen kan bevæge sig mange centimeter i luft og trænge 

gennem metalfolier med en tykkelse på en halv millimeter. 

Betastråling består af elektroner, der kommer fra kernen. 

Kernen indeholder ikke elektroner, men de opstår, når en neutron 

omdannes til en proton og en elektron. Når kernen får en 

proton mere, bliver atomet omdannet til et nyt grundstof 

med et atomnummer, der er én større. 

Gammastråling har den største rækkevidde. Strålingen 

kan trænge gennem metalplader og bevæge sig langt i luft. Lys 

opstår, når elektroner falder fra en skal ned til en anden. 

Gammastråling opstår på tilsvarende måde, når der sker en 

energiændring i atomkernen. Gammastråling er elektromagnetisk 

stråling ligesom lys, radiobølger og røntgenstråling. 

Kopiark 1.5 

Halveringstid 

Når et stof er radioaktivt, bliver atomerne omdannet. Der vil 

derfor være færre og færre af de radioaktive atomer tilbage. 

14

Halveringstiden er den tid, der går, indtil halvdelen af atomerne 

i stoffet er omdannet. Når der er gået to halveringstider, 

er der kun en fjerdedel af atomerne tilbage. Efter tre halveringstider 

er en ottendedel tilbage. 

Halveringstider kan være meget forskellige. Der findes atomer, 

hvor halveringstiden er mindre end en tusindedel sekund. 

Andre stoffer har meget lang halveringstid. Der findes stoffer 

med en halveringstid, der er længere end den tid, Jorden har 

eksisteret. Stoffer med så lang halveringstid udsender kun 

ganske lidt stråling, mens de kortlivede udsender meget. 


Hvorfor er nogle isotoper radioaktive? 

I et bestemt grundstofs atomer er der altid samme antal protoner 

i atomkernerne. Men i de forskellige isotoper kan der 

være stor forskel på antallet af neutroner. Hvis der er mange 

neutroner i en kerne, kan den blive ustabil. Den udsender så 

en betapartikel, hvorved en neutron omdannes til en proton. 

Der bliver på den måde dannet en mere stabil kerne. 

Hvis der omvendt er få neutroner i kernen, vil frastødningskræfterne 

mellem de positive protoner bevirke, at kernen 

kan blive mere stabil ved udsendelse af en alfapartikel. 

Når der er udsendt en alfa- eller en betapartikel, vil kernen 

tit være gamma-aktiv. Efter yderligere henfald dannes til sidst 

en stabil kerne. 

Ioniserende stråling 

Strålingen fra radioaktive stoffer ioniserer de stoffer, der bliver 

ramt. At strålingen ioniserer, betyder, at der bliver ”slået” 

elektroner ud af de ramte atomer, der herved bliver til positive 

ioner. Bindingerne mellem atomerne i et molekyle kan også 

blive ødelagt. Denne ioniserende effekt har både gode og dårlige 

konsekvenser. 

Allerede tidligt efter opdagelsen af de radioaktive stoffer 

blev man klar over, at strålingen kunne dræbe kræftceller. At 

strålingen også kan skade sunde celler, opdagede man først 

senere. Marie Curie fik ødelagt sine hænder efter i mange år at 

have rørt ved radioaktive stoffer. Hun døde af en blodsygdom, 

der med stor sandsynlighed opstod på grund af den kraftige 

stråling, som hun havde været udsat for. 

15 

Antal atomer 


0 T ½ 2 T ½ 3 T ½ 

Antallet af radioaktive atomer er halveret, 

når der er gået en halveringstid. 

Efter to halveringstider er antallet faldet 

til en fjerdedel. 

Radioaktive stoffer 

skal markeres 

med et gult 

fareskilt. 

Tid


Halveringstid og terninger 

Kaster man en terning, er sandsynligheden en sjettedel 

for at få en sekser. På samme måde har de enkelte 

atomer i et radioaktivt stof en bestemt sandsynlighed for 

at udsende stråling og derved henfalde til et andet stof. 

Hver gang der udsendes stråling, bliver der mindre af 

det radioaktive stof. 

Kast 100 terninger. Fjern alle seksere. De stables til 

en søjle. Skriv på tavlen, hvor mange terninger der er 

tilbage. Kast så de resterende terninger. Fjern igen sekserne, 

der stables til en ny søjle. Skriv igen, hvor mange 

terninger der er tilbage. Bliv ved, indtil der er mindre 

end 25 terninger tilbage. 

Undersøg, hvor mange omgange der skal slås, før 

halvdelen og før tre fjerdedele af terningerne er fjernet. 

Hvad er ”halveringstiden for terningerne”? Gentag 

eksperimentet nogle gange. Er ”halveringstiden” den 

samme hver gang? 

Gentag eksperimentet, men denne gang fjernes de 

terninger, der viser 1 eller 2. Find igen ”halveringstiden”. 

Elektroner 

Let gennemtrængeligt vindue 

α-partikel 

– – – 

+ + + 

– – – – 

Geigertæller 

Metalcylinder 

Metalstang 

Når en alfa- eller betapartikel kommer ind 

i geigertælleren, ioniseres luften. 

De negative elektroner trækkes over mod 

den positive stang i midten af røret. 

Geigertælleren 

Den ioniserende virkning af stråling udnyttes i de instrumenter, 

der bruges til at måle størrelsen af strålingen. En geigertæller 

er et lille rør, hvor lufttrykket er lavt, ca. en tiendedel 

atmosfære. I enden af røret er et tyndt folie, som strålingen 

kan passere. I røret findes en metalcylinder med en tynd stang 

i midten. Der er en spændingsforskel mellem stang og cylinder. 

Når strålingen kommer ind i røret, ioniseres luften. Der dannes 

elektroner. Spændingsforskellen mellem tråd og cylinder 

giver disse elektroner ekstra fart, så de kan ionisere flere luftmolekyler. 

Med en følsom impulstæller kan man måle den lille 

ændring i spændingsforskellen, der kommer, når elektronerne 

rammer tråden. Det kan høres som tilfældige klik, når en 

højttaler er tilsluttet. Tælleren kaldes en geigertæller efter 

opfinderen Hans Geiger, der lavede de første tællere i 1908. 

Kopiark 1.8, 1.9 og 1.10 

16 

EKSPERIMENT

Baggrundsstråling 

En geigertæller viser, at der er ioniserende stråling, også selv 

om skolens radioaktive kilder er langt væk. Der er nemlig 

radioaktive stoffer overalt. Der kommer stråling fra radioaktive 

stoffer i jorden. Der er således normalt flere kilogram uran 

i den øverste meter af jorden i en almindelig parcelhusgrund. 

Radon, en radioaktiv gas, strømmer op fra undergrunden de 

fleste steder i Danmark. Fra verdensrummet bliver Jorden til 

stadighed bombarderet af atomare partikler, der kan få geigertællere 

til at reagere. 

Denne stråling kaldes baggrundsstrålingen, fordi den hele 

tiden er til stede. Vi kan ikke undgå baggrundsstrålingen. I 

Danmark er baggrundsstrålingen højest på Bornholm, fordi 

klipperne i undergrunden indeholder mere radioaktivt materiale 

end muldjorden andre steder i Danmark. I mange huse 

er strålingsniveauet ret højt pga. små opstrømmende mængder 

af radon. 


E=mc 2 , fysikkens mest kendte formel 

Kernefysikere bruger store, meget energikrævende apparater 

til at undersøge, om der er andre partikler inde i kernens protoner 

og neutroner. Ved at få partikler til at støde sammen 

med en fart lige under lysets fart, kan kernefysikere smadre 

kernepartiklerne. På den måde har man opdaget, at der er 

mange mindre partikler i kernepartiklerne. 

En af de spændende partikler er positronen. Det er en partikel 

med samme masse som elektronen, men med en positiv 

ladning, altså en positiv elektron. Når en positiv positron støder 

ind i en negativ elektron, forsvinder de begge. Selv om de 

begge har en masse, er der ingen masse tilbage efter deres 

sammenstød. Stoffet er forsvundet. Der er blevet til energi i 

form af gammastråling. 

Denne forsvinden er en følge af Albert Einsteins relativitetsteori. 

Et af relativitetsteoriens resultater er den berømte 

formel E = mc2 . Her er E energien, m massen og c lysets fart. 

Ved hjælp af denne formel kan man bestemme, hvor meget 

energi der dannes, når en masse forsvinder. Det er den formel, 

der forklarer, hvordan energien i kernekraftværker og atombomber 

opstår. 

17 



Der findes tre typer stråling fra radioaktive 

stoffer, alfa-, betaog gammastråling. 

Alfastråling er positivt ladede heliumkerner. 

Betastråling er negativt ladede elektroner. 

Gammastråling er elektromagnetisk stråling 

udsendt fra atomkernen. 

Efter et alfa- eller betahenfald omdannes 

atomkernen til et nyt grundstof. 

Når der er gået en halveringstid, er der kun 

den halve mængde af det radioaktive stof 

tilbage. 

Albert Einstein, tysk/amerikansk fysiker 

(1879-1955). 

Einstein er 1900-tallets mest berømte fysiker. 

Hans største opdagelse er relativitetsteorien, 

der fx forklarer, hvorfor lysets fart er den største 

fart, noget legeme kan få. Hans teori beskriver 

også, at tiden går langsommere, når man 

bevæger sig meget hurtigt.


234 230 

92U 90Th 

+ He 

4 

2 

226 

88Ra 

222 

86Rn 

218 

84Po 

+ He 

4 

2 

+ 4 

2 

214 

82Pb 

He 

+ He 

4 

2 

+ He 

4 

2 

Radon 

Uran-238 henfalder til bly-214 i fem trin ved 

i hvert trin at udsende en alfapartikel. Et af 

disse henfaldsprodukter er grundstoffet 

radon, Rn, der er en luftart. Da der overalt 

er uran i undergrunden, kan radon sive op 

gennem jorden. Hvis denne luftart trænger 

ind i kældre, der ikke er tilstrækkeligt 

udluftet, kan koncentrationen af radon og 

radons henfaldsprodukter blive så høj, at 

det kan være sundhedsfarligt. 

Radioaktivitet i brug 

Stråling fra radioaktive stoffer er farlig i store mængder, men 

ganske små mængder skader næppe. Radioaktive stoffer kan 

derfor uden større risiko bruges til mange praktiske formål, 

bl.a. ved undersøgelser på sygehuse. 

Virker nyrerne? 

Indtil 1937 var der et hul på plads nummer 43 i det periodiske 

system. Ingen kunne finde grundstof nr. 43. Årsagen til 

den tomme plads viste sig at være, at det manglende stof var 

radioaktivt, så alle de atomer af stoffet, der fandtes, da 

Solsystemet blev dannet, nu var forsvundet. I dag kan man 

kunstigt fremstille en isotop af dette grundstof, technetium, 

men stoffet forsvinder hurtigt. Halveringstiden er på seks 

timer. 

Technetium bruges meget ved medicinske undersøgelser. 

Skal man finde ud af, hvor hurtigt nyrerne udskiller et 

bestemt stof, kan man kemisk binde lidt technetium til stoffet. 

Patienten får en indsprøjtning eller drikker en opløsning 

af det radioaktive stof. Med en tæller måler man, hvor hurtigt 

stoffet forsvinder fra nyrerne. 

Skal man foretage en undersøgelse af knoglesvulster, kan 

technetium bindes til et andet stof, der efter indsprøjtning 

samler sig i knoglevævet. I svulsterne dannes nyt væv, og her 

samles store mængder af det indsprøjtede stof. Ved nu at måle 

mængden af stråling i de forskellige dele af kroppen, kan man 

finde de steder, hvor der er en kræftsvulst i knoglerne. 

Hvor gammel er ismanden? Kulstof-14-metoden 

14 Carbon-isotopen, 6 C, der normalt kaldes carbon-14 eller kulstof-14, 

har en halveringstid på 5730 år. Carbon-14-atomerne 

dannes højt oppe i atmosfæren, når stråling fra Solen rammer 

luften. De dannede carbon-14-atomer fordeler sig på få år i 

hele atmosfæren. Ved fotosyntesen optages denne carbon-isotop 

i planterne. Når dyr æder planterne, optages isotopen i 

dyrenes celler. På den måde ender carbon-14 i alle celler i planter 

og dyr. Selv om der kun dannes omkring 5 kg af denne isotop 

hvert år, er det nok til, at den kan bruges ved bestemmelse 

af arkæologiske genstandes alder. 

18

EKSPERIMENT 

Radioaktivt radon i kælderen 

Når et træ eller dyr dør, vil der ikke blive optaget mere carbon-14. 

Mængden af carbon-14 i den døde organisme vil nu 

mindskes, når de radioaktive carbon-14-atomer omdannes. Ved 

at måle indholdet af carbon-14 i en genstand er det derfor 

muligt at foretage aldersbestemmelser op til omkring 50 000 år. 

Selv om et menneske kun indeholder ca. 10 milliardtedele 

gram af carbon-14, er målemetoderne så følsomme, at man 

med en ganske lille prøve er i stand til at foretage en præcis 

aldersbestemmelse. Det er med denne metode, kulstof-14metoden, 

at ismandens alder er blevet bestemt til 5300 år. 

Solsystemets alder 

Solsystemet blev antagelig dannet for 4,567 milliarder år siden. 

Det ved man, fordi der ikke er fundet noget materiale, der har 

en højere alder. Der er fundet mineraler, der er 4,4 milliarder år 

gamle, og der er fundet meteoritter, der er endnu ældre. Men de 

ældste meteoritter er 4,567 milliarder år gamle. Heller ikke sten 

fra Månen er ældre. Derfor mener man i dag, at Solen, Jorden 

og planeterne har en alder på 4,567 milliarder år. 

Ved denne aldersbestemmelse er der ikke brugt carbon-14, 

men andre isotoper med en meget lang halveringstid. 

19 


Hvis der siver radon fra undergrunden ind i skolens 

kælder, vil støvet i lokalet indeholde små 

mængder af de stoffer, radon henfalder til. 

Anbringes et par lag gaze på mundstykket af en 

støvsuger, er det muligt at opsamle noget af 

dette støv. 

Vælg et af skolens kælderrum, hvor der sjældent 

luftes ud. Luften fra dette rum suges gennem 

et stykke gaze i ca. en halv time. Sug også 

luften i et klasselokale gennem gaze i en halv 

time. Med en geigertæller undersøges tælletallene 

fra de to stykker gaze. 

Radon fra undergrunden er den største kilde til 

radioaktiv forurening i huse i Danmark. Det er 

vigtigt, at fundamenterne forsegles, så radon 

ikke kan trænge ind i boligen. 


Alderen af arkæologiske genstande kan 

bestemmes ud fra indholdet af carbon-14. 

Radioaktive stoffer benyttes på hospitaler 

til undersøgelse og behandling af mange 

sygdomme.


Neutron 

Uran 

Krypton Barium 

Atombomben 

Tre neutroner 

Når en urankerne rammes af en neutron, 

kan den fx deles i en barium- og en kryptonkerne. 

Ved processen dannes også tre 

neutroner, der kan starte en ny fission i en 

anden urankerne. 

Efter opdagelsen af fissionen indså fysikerne, 

at denne proces kunne bruges til en 

bombe af uhørt styrke. Der startede nu et 

kapløb mellem fysikere fra 2. verdenskrigs 

to modstandere. USA var hurtigst. I 1945 

kastede USA den første atombombe over 

den japanske by Hiroshima, hvor ca. 140 000 

omkom pga. eksplosionen. Bomben havde 

en styrke, som om 15 000 ton almindeligt 

sprængstof var blevet benyttet. Billedet 

viser Hiroshima efter eksplosionen. 

Energi fra kernen 

Ved en kemisk proces, som fx en forbrænding, frigives energi. 

Den opstår, når de enkelte grundstoffer forbindes med hinanden 

til nye kemiske forbindelser. Ved kerneprocesser dannes 

derimod nye grundstoffer. Hvis de nye grundstoffer har 

en lavere masse end de oprindelige, frigives meget store energimængder. 

Denne metode til frembringelse af energi blev 

brugt i de atombomber, der blev kastet over Japan i 1945. Og 

metoden benyttes i mange af vore nabolande til elproduktion 

i kernekraftværker, der også kaldes atomkraftværker. 

I atombomber og kernekraftværker frigives energi, når en 

stor atomkerne går i to stykker. Stykkerne bliver til to nye 

grundstoffer, der udsendes med stor fart. Ved denne proces 

forsvinder der masse, som omdannes til energi. 

Fission 

I 1938 undersøgte fysikere, hvad der sker, når en neutron rammer 

kernen af et grundstof. I næsten alle tilfælde blev der dannet 

en anden isotop af grundstoffet. Da turen kom til uran, 

opdagede de tyske kemikere Hahn og Strassmann, at der blev 

dannet et helt andet stof, nemlig barium. Det kunne ikke 

passe, så den kemiske analyse af det bestrålede stof blev gentaget 

flere gange. Til sidst måtte de give op: “Der dannes barium 

- men vi forstår det ikke!” 

To fysikere, Lise Meitner og Otto Frisch, der var gæster ved 

Niels Bohr Institutet i København, fandt ud af, hvorfor der 

dannedes barium. Kernen med den ekstra neutron spaltes i to 

dele. De foreslog at kalde processen fission (spaltning). Hurtigt 

blev denne fission kendt blandt flere landes fysikere. 

Det viste sig, at der samtidig med spaltningen af urankernen 

blev udsendt to eller tre neutroner. Hvis disse neutroner 

rammer andre urankerner lige efter den første fission, vil der 

udsendes mange flere neutroner. De kan starte en kædeproces, 

der hurtigt får flere og flere urankerner til at spaltes. 

Processen kan i løbet kort tid udvikle en ufattelig stor energi. 

Kernekraft 

I mange lande, bl.a. Frankrig, Belgien, Sverige og Tyskland, 

produceres en stor del af el-energien på kernekraftværker. I 

20

Opbygning af et kernekraftværk 

2009 er der i hele verden omkring 450 kernekraftværker. Her 

kommer energien ikke fra en forbrænding, men fra fissionsprocessen. 

Det er samme proces som i atombomberne, blot 

sker spaltningen af uran-atomerne på kernekraftværkerne 

langsomt og på en kontrolleret måde. 

Når atomkernen spaltes, frigøres en stor energimængde. 

Spaltning af 1 kg uran frigør en energi, der er mere end to millioner 

gange større end energien ved forbrænding af 1 kg carbon. 

Energien kommer, fordi lidt af massen forsvinder ved processen. 

Einsteins berømte formel, E = mc 2 , viser, at der er en 

sammenhæng mellem energien, E, og den forsvundne masse, m. 

Kernekraftværker 

Kontrolstang 

Dampgenerator 

Reflektor 

Brændselsstang 

Reaktortank 

Reaktorkerne 

Pumpe 

I reaktoren i kernekraftværket på billedet findes omkring 

40000 lange, tynde metalrør, der indeholder urandioxid, UO 2. 

Rørene er lavet af en stærk zirconiumlegering, så brændslet 

ikke kan komme ud til omgivelserne. Omkring 50 rør er samlet 

i et brændselselement. Brændselselementerne befinder sig 

i en tryktank, hvor vand under højt tryk strømmer forbi. 

Afstanden mellem brændselselementerne er så lille, at der 

kan foregå en kædereaktion. Det betyder, at der netop dannes 

så mange neutroner ved uran-atomernes spaltning, at de 

næste urankerner kan spaltes. 

21 

Damp 

Strålingsafskærmning 

af beton 

Fødevandspumpe 

Dampturbine Elgenerator 

Fødevand 

Kernekraftværk 


Kondensator 

Kølevand 

100 km syd for grænsen mellem Danmark og 

Tyskland, ligger kernekraftværket Brokdorf. 

Det producerer en elektrisk effekt på næsten 

1500 megawatt. Til sammenligning bruger 

hele Danmark en effekt omkring 5000 MW. 

Energien fra kraftværket dannes i en reaktor, 

der indeholder ca. 100 ton uranholdigt 

brændsel.


Energi fra uran 

I en reaktor kan 1 kilogram uran som 

brændsel give en energimængde på 

81 · 1012 joule, hvor 1 kg carbon ved forbrænding 

giver 2 millioner gange mindre 

energi. Energien fra de 1000 gram uran 

opstår, fordi uran-atomerne omdannes til 

andre grundstoffer, som samlet har en 

masse tæt på 999 gram. Der forsvinder en 

masse på kun 0,9 gram. Under normal 

drift omdannes ca. 2 gram uran hver dag 

i en stor reaktor. 

Einsteins formel E=mc2 , viser, at der 

opstår energi, E, når der forsvinder masse, 

m. Symbolet c er lysets fart, 3 · 108 m/s. 

Med 0,9 g forsvundet stof findes E = mc 2 = 

(0,0009 kg) · (3 · 108 m/s) 2 = 81 · 1012 joule. 


En fission sker, når en urankerne rammes 

af en neutron og derpå spaltes til to mindre 

atomkerner. 

Ved en fission dannes meget store mængder 

energi. 

Kernekraftværker udnytter fission. 

Mellem brændselselementerne er der kontrolstænger. Når 

en neutron rammer en kontrolstang, fanges neutronen, så 

den ikke kan deltage i kædeprocessen. Ved at trække kontrolstængerne 

ud eller ind kan mængden af frie neutroner reguleres. 

På denne måde styres kædeprocessen. 

Den dannede energi ved fissionen opvarmer vandet, som 

bruges til at producere damp i et andet kredsløb med lavere 

tryk. Dampen driver nogle turbiner og generatorer, der producerer 

elektricitet. Denne del af kernekraftværket virker som 

et helt almindeligt kraftværk. 

Der er gjort meget for at undgå udslip i tilfælde af uheld. 

Reaktorens tryktank er lavet af stål med en tykkelse på 25 cm. 

Bygningen omkring reaktoren har tykke betonvægge beklædt 

med stål på indersiden. Desuden findes en række filtre, som 

kan tilbageholde radioaktive stoffer, hvis der ved en fejl skulle 

slippe noget ud af selve reaktortanken. 


Affald fra kernekraftværker 

Der er en række problemer ved udnyttelse af kernereaktorer. 

De grundstoffer, der dannes ved fissionen, er stærkt radioaktive. 

Desuden skaber neutronbestrålingen af uran nogle stoffer 

med en meget lang halveringstid. Derfor skal det brugte 

kernebrændsel isoleres fra omgivelserne i mange år. Affaldet 

er farligt, men til gengæld er mængden ikke stor. Et års drift 

af et kernekraftværk medfører nogle få kubikmeter radioaktivt 

materiale. 

Når et brændselselement har været brugt i omkring fire år, 

er uranindholdet blevet for lavt til, at processen kan fortsætte. 

Elementet skal udskiftes. De brugte brændselselementer indeholder 

stærkt radioaktive stoffer. Det meste, 95 %, kan bruges 

som brændsel i særlige reaktorer. 

I nogle lande, bl.a. Frankrig og England, bliver affaldet 

behandlet kemisk, så de farligste stoffer fjernes. Disse stoffer 

skal deponeres i flere hundrede år. I andre lande, bl.a. Sverige, 

Finland og USA, deponeres alt affaldet et sted, hvor stoffet 

ikke forventes at komme op til overfladen i mange hundrede 

år. De radioaktive stoffer smeltes ind i glas. I Sverige anbringes 

affaldet 500 m under overfladen i et område med grundfjeld. 

22

EKSPERIMENT 

Kædereaktion 

Er kernekraft farlig? 

Ja, kernekraft er farlig. Men det er alle andre former for energiproduktion 

også. Skal man tage stilling til brug af kernekraft 

må fordele og ulemper vejes op mod hinanden. Hvad er 

værst for samfundet: Risikoen for et udslip af radioaktivt 

materiale, der vil forårsage mange kræftdødsfald, eller en fortsat 

brug af fossile brændstoffer med udledning af carbondioxid 

til atmosfæren og brug af naturresurser, der bedre 

kunne bruges til andre formål? Det er et svært spørgsmål, for 

der skal sammenlignes forhold, som ikke umiddelbart er 

nemme at sammenligne. 

Et radioaktivt udslip har en meget lille sandsynlighed for 

at ske, men konsekvenserne kan blive store. Den fortsatte 

brug af fossile brændstoffer vil ændre atmosfærens egenskaber 

og bidrage til risikoen for krige, når oliefelter og kulminer 

er ved at være tomme. Det bliver et vanskeligt problem at tage 

stilling til. 

23 


Kædereaktionsapparatet med tændstikker giver 

et indtryk af processen i en reaktor. En brændende 

tændstik et sted i apparatet vil sætte ild 

til sine to nabotændstikker. Med nogle metalstifter 

er det muligt, som med kontrolstænger i 

en reaktor, at bremse kædeprocessen. 

Kædereaktionsapparatet anbringes i et forsøgsstativ 

og fyldes med tændstikker. Anbring seks 

stifter i apparatet. Tænd en af tændstikkerne. 

Hvor længe varer det, inden den sidste tændstik 

tændes? Gentag eksperimentet med 12 stifter.

Når stråling fra radioaktive stoffer 

rammer kroppens atomer, dannes 

der ioner. De kemiske bindinger i 

molekylerne rives over. Disse 

ændringer i kroppens celler kan 

være skadelige. Hvis strålingen 

rammer og ødelægger cellernes 

DNA, kan den beskadigede DNAstreng 

ikke længere fungere efter 

hensigten. Det kan få alvorlige 

konsekvenser. Hvis strålingen er 

meget kraftig, vil den være dræbende. 

Hvis strålingen er kraftig, 

CAFE KOSMOS 

RADIOAKTIVITET 

OG DIN KROP 

Radioaktive stoffer skal opbevares sikkert. Affald fra 

kernekraftværker skal gemmes i mere end tusind år. 

Hvorfor er stråling fra radioaktive stoffer farlig? Hvad 

sker i din krop, når du udsættes for ioniserende stråling? 

I en strålekanon kan 

en farlig svulst dræbes med 

ioniserende stråling. 

men uden at være dræbende, er 

risikoen for senere at få en alvorlig 

kræftsygdom blevet forøget. Men 

hvor farlig er strålingen sammenlignet 

med andre af de farer, vi 

ellers er udsat for? 

STRÅLINGENS STYRKE 

Skadevirkningen fra den ioniserende 

stråling afhænger især af 

den energi, der afsættes i kroppen, 

når strålingen bremses. Men ska- 

24 

den afhænger også af bestrålingstypen, 

og hvor kroppen bestråles. 

Bestråling af kønsorganerne er 

meget farligere end bestråling af 

fx fødderne. 

Man måler en strålings skadevirkning 

i enheden sievert, der er opkaldt 

efter den svenske fysiker Rolf 

Sievert. Enheden forkortes Sv. En 

sievert er en stor enhed, derfor 

bruger man ofte enheden millisievert. 

En millisievert, der forkortes 

mSv, er en tusindedel sievert. 

Vi udsættes alle for stråling. En 

dansker får i gennemsnit ca. 3 mSv 

pr. år. For en vestjyde er dosis 

lavere, men bor man på Bornholm 

kan dosis være højere. Bor man i et 

hus, hvor der siver radon ind i 

kælderen, kan dosis blive en del 

højere. Ved flyvning udsættes man 

for meget stråling. I den højde, 

hvor passagerfly bevæger sig, er 

strålingen næsten 100 gange 

højere end ved jordoverfladen. 

Disse ca. 3 mSv pr. år er ikke en farlig 

dosis. Personer, der arbejder 

steder, hvor der er risiko for stråling, 

fx hospitalspersonale ved røntgenanlæg, 

må ikke få en dosis, der 

er over 20 mSv/år. Den dødelige 

dosis ved kortvarig bestråling er 

omkring 4 Sv, dvs. 4000 mSv. 

BESTRÅLING AF KROPPEN 

Vi har alle kalium i kroppen. En af 

kaliums isotoper er radioaktiv. Vi 

får derfor alle en årlig strålingsdosis 

på omkring 0,4 mSv fra de 

radioaktive stoffer i kroppen. Jorden 

under os og himlen over os 

giver også en bestråling. Når der i 

en periode er kraftig aktivitet på 

Solen, modtager vi en øget stråling.

I rumstationen udsættes astronauterne for stor bestråling. 

De største bidrag til bestrålingen af 

kroppen kommer fra røntgenundersøgelser 

og fra udstrømmende 

radon fra jorden. Et røntgenbillede 

hos tandlægen giver en dosis på 

omkring 0,03 mSv, men en større 

røntgenundersøgelse kan give en 

dosis, der er lige så stor som den 

samlede årlige dosis fra alle andre 

strålekilder. 

Store doser gives til kræftsyge 

patienter. Med strålekanoner kan 

man sigte på en kræftsvulst og give 

den en så stor dosis, at kræftcellerne 

dør. Desværre vil det omliggende 

væv også blive beskadiget. 

I 1986 skete en alvorlig ulykke på et 

kernekraftværk i Tjernobyl i Rusland. 

Der skete en fejlbetjening, så 

reaktoren blev kraftigt opvarmet 

og sprang i luften. 32 personer 

døde. De fleste pga. den bestråling 

CAFE KOSMOS 

de fik under brandslukningen og 

det følgende redningsarbejde. Det 

radioaktive stof, der slap ud ved 

eksplosionen, bevirker, at mange 

senere vil dø af kræftsygdomme. 

Der er ikke meget viden om konsekvenserne 

af små strålingsdoser. 

Det er et område, hvor der ikke kan 

udføres eksperimenter. Selv om 

man kender de doser, en række 

personer har modtaget, er det ikke 

muligt at finde ud af, om strålingen 

giver en øget kræftrisiko. Da 

ca. 25 000 danskere hvert år rammes 

af en kræftform, er det ikke 

muligt at se, om det er 1, 10 eller 

100 tilfælde, der skyldes en tidligere 

bestråling. 

RISIKO OG SANDSYNLIGHED 

Der er stor nervøsitet for konsekvenserne 

af bestråling fra radio- 

25 

aktive stoffer. En årsag kan være 

angsten for en gentagelse af de 

frygtelige situationer ved de to 

atombombeeksplosioner i Japan i 

1945. Skal man vurdere risikoen for 

en bestemt hændelse, må man 

både se på sandsynligheden for, at 

den sker, og på konsekvenserne af 

hændelsen. Ved bestråling i 

forbindelse med kernekraftulykker 

kan konsekvenserne blive meget 

store, men sandsynligheden for at 

en ulykke sker er meget lille. 

Skal man undgå skader på sin krop, 

er det vigtigere at undgå tobak, 

alkohol, stoffer og fed mad. Her 

findes en veldokumenteret viden 

om de skadelige konsekvenser. Der 

er således bred enighed om, at 

tobaksrygning er årsag til omkring 

12000 kræfttilfælde hvert år. Men 

om kroppen har modtaget 3 eller 

5 mSv hvert år kan ikke opdages i 

sygestatistikkerne. 

Personer, der i deres arbejde har 

en risiko for at blive påvirket af 

ioniserende stråling, skal bære et 

dosimeter på kroppen. Filmen i 

dosimetret vil efter fremkaldelse vise 

størrelsen af den stråling, personen 

har modtaget.

Der findes tre typer stråling 

fra radioaktive stoffer, alfa-, 

betaog gammastråling. 

Alfastråling er positivt ladede 

heliumkerner. 

Betastråling er negativt ladede 

elektroner. 

Gammastråling er elektromagnetisk 

stråling udsendt fra 

kernen. 

Efter et alfa- eller betahenfald 

omdannes atomet til et nyt 

grundstof. 

Når der er gået en halveringstid, 

er der kun den halve 

mængde af det radioaktive 

stof tilbage. 

DET VED DU NU OM ATOMFYSIK 

ATOMER OG ANDRE SMÅTING 

Et atom består af en atomkerne 

omgivet af elektroner. 

Når en elektron springer fra en 

skal til en anden, der er 

nærmere kernen, udsendes lys 

med en bestemt farve. 

Atomkernen indeholder positivt 

ladede protoner og neutrale 

neutroner. 

RADIOAKTIVITET RADIOAKTIVITET I BRUG 

Alderen af arkæologiske genstande 

kan bestemmes ud fra 

indholdet af carbon-14. 

Radioaktive stoffer benyttes på 

hospitaler til undersøgelse og 

behandling af mange sygdomme. 

26 

Antallet af protoner i et atom 

er det samme som grundstoffets 

nummer i det periodiske 

system. 

Atomerne i et grundstofs 

isotoper har samme antal 

protoner, men forskelligt antal 

neutroner i atomkernen. 

ENERGI FRA KERNEN 

En fission sker, når en 

urankerne rammes af en 

neutron og derpå spaltes til 

to mindre atomkerner. 

Ved en fission dannes meget 

store mængder energi. 

Kernekraftværker udnytter 

fission.

KAN DU HUSKE? 

Hvad er forskellen på protoner 

og neutroner? 

Hvad hedder de tre former for 

radioaktivitet? 

Hvad sker der, når en elektron 

falder ind i en bane, der er 

tættere på atomkernen? 

Hvad er tungest, en neutron 

eller en elektron? 

Hvad er tungt vand? 

Hvad er et radioaktivt stofs 

halveringstid? 

PRØV DIG SELV 

Hvad er forskellen på 

isotoperne af et grundstof? 

14 

Hvad betyder tallet 14 i 6 C? 

Hvad er carbon-14-metoden? 

Hvor mange protoner er 

der i et aluminium-atom? 

UDFORDRING 

Beskriv, hvad der sker i en 

kernereaktor. 

Hvor mange neutroner er 

19 der i 9 F? 

27 

FORSTÅR DU? 

Hvad er forskellen på 

processerne i en atombombe og 

i en kernereaktor? 

Hvorfor dannes der ikke et nyt 

grundstof, når der udsendes 

gammastråling?

Kapitel 1: Atomfysik

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?