Din stav er min trøst - Det Danske Missionsforbund

NR 50
FEBRUAR 2008
120. ÅRGANG
Alt om
sommer
konferencen
i UGE 31
Se
brochuren
på midtersiderne

Magasinet udgives af Det Danske Missionsforbund og
udkommer 8 gange om året, heraf er de to temablade
Magasinet udsendes til menighedernes medlemmer.
Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Missionsforbundets
teologiske grundlag.
Abonnement
Abonnement: Kr. 325,–
(Pensionister kr. 275,–)
Ansvarshavende
Forbundsrådet
v/formand Bo Lundgaard
Se oplysninger nedenfor
Redaktionsgruppe Menighedsstof
Søren Mortensen, Ultvedparken 68
9382 Tylstrup. Tlf. 98 26 13 41
smort@stofanet.dk
Redaktionsgruppe Temastof
Per Hansen
Enghavevej 3, 3200 Helsinge
Tlf. 48 79 39 48 / 26 16 06 52
redaktion@ddm–magasinet.dk
Jeanette Munksbøl
Faste medarbejdere
Peter Götz
Gunni Bjørsted
Ruben Mortensen
Tomas Lindholm
Annoncer
Kr. 3,25 pr. sp/mm for digitalt materiale. +25% for
opsætning.
Støtteannoncer kr. 3,– pr. sp/mm.
Henvendelse til Missionsforbundets sekretariat (se
nedenfor).
Nyt om navne
Deadline: den 1. 3 måneder før bladet udkommer.
Henvendelse til Missionsforbundets sekretariat (se
nedenfor).
Ekspedition
Birgitte Tinggaard Nielsen
Folstedvej 35, 9700 Brønderslev
Tlf. 98 82 32 11
magasinet@nypost.dk
Grafisk design
Giraffe | mail@giraffe.dk
Oplag og Tryk
1.250 hos HANDY PRINT, Skive
ISSN 1603–1954
Missionsforbundets sekretariat
Rosenlunden 17, 5000 Odense C
Tlf.: 66 14 83 31. Fax: 66 14 83 00
Nordea Reg 2374 konto 0370110700
ddm@email.dk www.missionsforbundet.dk
Missionsforbundet
Missionsforstander: Peter Götz,
Hyacintvej 6, 3060 Espergærde
Tlf. 49 17 04 16
missionsforstander@missionsforbundet.dk
peter@goetz.dk
Formand
Bo Lundgaard
Fælledvej 16, 7200 Grindsted
Tlf.: 75 32 48 85
formand@missionsforbundet.dk
KALENDER
29.2.-1.3.2008 Misson Possible 2.0 Trinity. Fredericia
29.2.-2.3.2008 Ungdomsweekend Birkerød
4.- 5.4.2008 Forbundrådsmøde Odense
5.4.2008 Floklejrplanlægning Odense
5.4.2008 Troplejrplanlægning Odense
25.-26.4.2008 Thailandsudvalgsmøde Odense
26..4.2008 MBUs årsmøde Grindsted
Uge 28 Floklejr Arresøcentret
Uge 28 Troplejr Vandretur i Norge
Uge 28 Børnelejr Sjælland
Uge 28 Børnelejr Jylland
Uge 29 Teenagelejr
Uge 31 Ungdomslejr
Uge 31 Sommerkonference Kolding
2

3
Det er helligdag
PÅ ONSDAG
Af Peter Götz, Missionsforstander
Samtalen mellem
Jesus og kvinden
ved brønden er en
af de mest berømte
passager i Bibelen.
Johs. Ev. 4.
Den er fuld af store
sandheder: Om Jesus, om det levende
vand, om kvinden og hendes liv. Og om
den tid, hvor der ikke længere er særligt
hellige steder, hvorfra Gud skal tilbedes.
Nej, siger Jesus og indvarsler tiden efter
pinse: Den tid skal komme hvor Gud skal
tilbedes i Ånd og sandhed. Altså ikke på
særlige steder, på særlige dage eller med
særlige mænd som mellemled.
Den tid skal komme – og kom med pinsen
– hvor Gud ved sin Ånd ikke bor i huse
MBU holder
Årsmøde
26. april i Vestermarkskirken,
Grindsted
Under overskriften: ”Relationer der
rykker” underviser Jørgen Løvstad,
Odder om relationer mellem frivillig
leder og deltager.
Hvordan opbygger børnekirkelederen
gode relationer til børnene?
Hvordan bygger spejderlederen
gode relationer til spejderne?
Hvordan bygger Teen/unge-lederen
gode relationer til teens og unge?…
Der er et stort behov for nye medlemmer i
diverse råd.
Husk som menighed, at sende lederne af
sted til denne vigtige dag.
gjorte af hænder (det har han i øvrigt
aldrig rigtig gjort), men i hjerter, der
vender sig mod ham.
Den tid skal komme, hvor ethvert sted,
ethvert tidspunkt, enhver bygning og
enhver dag kan kaldes hellig, for hvor og
når vi tilbeder Gud i Ånd og sandhed står
vi på hellig grund.
Nu er din onsdag nøjagtig lige så hellig
og velegnet til at mødes med din Gud
på som din søndag. Dit eget hus er lige
så meget Guds Hus som din kirke. Og
din adgang til nådens trone er nøjagtig
lige så åben som for dem, der kalder sig
præster eller bærer andre fine religiøse
titler.
For fra det sekund Gud iklædte sig
menneskets skikkelse og trådte ind i
vores verden flyttede han med hele sin
Guds børns enhed
I december var Missionsforbundets
kontor i Odense vært for et møde med
ledere fra Metodistkirken, BaptistKirken
og Missionsforbundet såvel som
repræsentanter for ledelsen af FrikirkeNet.
Vi bliver ved med at tænke, tale - og tro
sammen for en ny frikirkemodel i DK, der
svarer til det 21. århundrede
Mødets formål var dels at tale om
situationen i frikirkerne i Danmark i
dag, dels at finde veje mod et tættere
samarbejde, der kan styrke Evangeliske
Frikirkers enhed og synlighed.
Der var en ny vind - for nu ikke at sige ånd
- over mødet, der måske en dag vil vise
sig at være et møde, som kan få store
konsekvenser for frikirkernes fællesskab i
fremtiden.
Fra DDM deltog Bo Lundgaard og Peter
Götz.
LEdER
herlighed og hellighed ind på vores jord og
anerkendte hele som livet helligt.
På pinsedag udgød Gud sin Ånd over ’alt
kød’, et udtryk hvis omfang vi næppe
fatter – og han valgte at tage bolig
i enhver, der ønsker at leve i denne
dimension.
Der er intet i vort daglige liv der som
sådan pludselig kan tage den hellighed fra
os (bestemt mad, kvinders menstruation,
osv.) som i den gamle pagts tid. – Det
ellers gode gamle kor: ”Rens ud i mine
tanker, Gud”, hvor vi også synger: ”Tag
ikke din Helligånd fra mig” – hører dybest
set ikke hjemme i vor tid – efter pinse. For
Gud har valgt ved sin Ånd at bo i også det
fejlfulde og syndige menneske – og regne
os for hellige i Kristus.
REpRæsENtANtskABsmødEt 2008
Det bekendtgøres hermed, at Det
Danske Missionsforbunds ordinære
repræsentantskabsmøde afholdes
mandag d. 28. juli 2008 kl. 10.00 – 17.30
Mødet afholdes på
International Apostolsk Højskole,
Lykkegårdsvej 100, 6000 Kolding.
Forslag til behandling på
repræsentantskabsmødet skal være
Forbundsrådet i hænde senest d. 15. april
2008. Forslag fremsendes skriftligt til:
Bo Lundgaard, Fælledvej 16,
7200 Grindsted eller via e-mail:
formand@missionsforbundet.dk
Forbundsrådet ved
Bo Lundgaard, formand

Din stav er min trøst
PræDikeN veD SOmmerkONfereNceN 2007
Af Thomas Baldur
Konferencens tema – Værktøj for livet
– har for mig en dobbelt betydning.
På den ene side handler det om, at vi
bliver udrustet med gode værktøjer til at
leve det gode liv. Vi har brug for, at vores
kristentro får nogle praktiske ”håndtag” og
udtryk. I den forstand taler vi om robust
værktøj, der holder: ”værktøj for livet.”
På den anden side handler det om, at vi
bliver værktøj for ham, som er livet. At
Gud, med Frans af Assisis ord, ”gør os til
et redskab for sin fred.” I den forstand er
vi skrøbelige værktøjer. Og dog kan vi,
fordi Gud er god med sit værktøj, være
”værktøj for livet … for livet.” Mit mål i
det følgende er, at vi finder værktøj, der
holder – og at vi bliver værktøj, der holder.
Lad os tage udgangspunkt i en beretning,
som for mange af os er velkendt; Moses’
kaldelse ved den brændende busk. Vi
kommer ind i historien på et tidspunkt,
hvor Gud har udtrykt overfor Moses, hvad
han vil have ham til at gøre – og Moses et
par gange har forsøgt at undslå sig (læs
selv kapitel 3):
Moses svarede: »Hvad nu, hvis de
ikke tror på mig og ikke vil høre på
mig, men siger: Herren har ikke vist
sig for dig!« Da sagde Herren til ham:
»Hvad er det, du har i hånden?« og
han svarede: »En stav.« Herren sagde:
»Kast den på jorden!« Det gjorde han,
og den blev til en slange; Moses ville
flygte for den, men Herren sagde til
ham: »Ræk hånden ud og grib den
i halen!« Da Moses rakte hånden ud
og tog fat i den, blev den til en stav i
hånden på ham. (2 Mosebog 4:1-5)
Jeg har ladet mig fortælle, at man fra
gammel tid blandt jøder havde tradition
for, at en far, når hans søn nåede en
vis alder, gav ham en stav, der skulle
følge ham livet igennem. Hver gang der
indtrådte en skelsættende begivenhed
– på godt og ondt – var det meningen,
at han skulle lave et mærke i sin stav,
begyndende fra bunden. Hvert mærke
repræsenterede et skridt på livets
vandring med Gud. Noget, der på godt
eller ondt påvirkede relationen til Gud. I
en illitterær kultur fungerede staven som
en slags ”dagbog.” Når man sad omkring
bålet, kunne man fortælle et afsnit af
4
sin troshistorie ud fra hvert mærke, der
var sat som et udtryk enten for Guds
indgriben i ens liv eller ens egen handlen
med eller imod Guds vilje.
Når Moses ved Herrens hjælp ledte
israelitterne ud af Egypten – så blev der
sat et mærke. Da David, efter at have
forgrebet sig på Batseba (og skaffet
hendes mand af vejen), erkendte overfor
Gud, at ”mod dig alene har jeg syndet”
(Salme 51:6a) – så blev der sat et mærke.
Det er næppe en tradition, der holdes i
hævd længere, men den stiller unægteligt
mange bibelberetninger – blandt andet
den, vi har læst – i et nyt og gribende lys.
Hvornår Moses fik sin stav – og af hvem
– vides ikke. Måske af Jetro? Under alle
omstændigheder så havde han den med
denne dag. Et af de første mærker, han
har lavet i staven, repræsenterede givetvis
den første skelsættende begivenhed, vi
kender til i Moses’ voksenliv; mordet på
en egypter, der betød at han måtte flygte.
Flugten bragte ham til Midjan, hvor han
fik både kone og barn. Det kan meget vel
have givet anledning til endnu et mærke
som udtryk for Guds nåde og trøst. Hvad
der ellers måtte være af mærker, har vi
ingen forudsætning for at gætte om.
Men her står han. Med bare tæer og stav
i hånd på hellig grund. På denne hellige
grund kaster han på Guds befaling sin stav
– sin livshistorie – ned, og den forvandler
sig til det mest vanhellige af alle dyr; en
slange! Forståeligt nok vil Moses flygte,
men Herren byder ham ikke blot at blive,
men at gøre det mest vanvittigt tænkelige;
at gribe slangen i halen!
Enhver, der ved blot det mindste om
slanger, ved, at det gør man bare ikke!
Griber man en slange i halen, vil den
vende rundt og hugge den hånd, der
holder den. At gribe en slange i halen,
er ikke blot farligt og dumdristigt, det er
idioti! Og dog byder Gud ham at gøre det.
At Moses faktisk gør det, siger en del om
den ærefrygt, lydighed og tillid, et genuint
møde med den levende Gud indgyder!
Moses griber slangen i halen, og frygter
nok det værste, men hvad sker der?

5
Slangen bliver atter til stav. Moses står
nu med bunden af sin stav i hånden. I
sin håndflade mærker han mærket – det
første mærke; det sorte, skelsættende
øjeblik i hans fortid, hvor han blev morder
og flygtning. Det mærke, han frygter,
vil vende rundt og hugge ham til døde,
hvis han vender tilbage til Egypten. I det
øjeblik viser Gud Moses, at han har magt
til at pacificere selv det sorteste kapitel
i Moses’ fortid. »Det er, for at de kan tro,
at Herren, deres fædres Gud, Abrahams
Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har vist
sig for dig« siger Gud.
”Hvad er det, du har i hånden?” spurgte
Gud Moses (ikke fordi han ikke vidste
det, eller ikke kunne se det). Reelt havde
Moses sin livshistorie i hånden. Så meget
mere interessant er det, at da Moses
efter hændelsen ved den brændende busk
begav sig mod Egypten, så fortælles det –
i en lille sidebemærkning, vi nemt overser
– at ”Moses havde Guds stav i hånden” (2
Mosebog 4:20 – se også 17:9). Herefter
omtales staven skiftevis som Moses’ og
Guds! Den dag på hellig grund blev Moses’
vanhellige historie overgivet til Gud, og
Gud gjorde Moses’ historie til sin hellige
historie! Moses’ historie er stadig Moses’
historie – men nu er det også Guds!
Herren er herre over fortiden; over
patriarkernes brogede historie, over
Moses’ brogede historie og over din
brogede historie. Du har måske ikke
ligefrem begået mord, men så er der
måske noget andet i din historie, du helst
ikke vil tage livtag med. Hvad end du
gemmer på; uanset hvad i din fortid, du
frygter, vil vende rundt og hugge dig i
hånden, hvis du griber det i halen – Herren
er herre over fortiden, og han har magt til
at pacificere den. Din andel i processen er,
at lægge din historie ned på hellig grund
og følge Guds anvisninger. Din historie vil
muligvis tage sig upassende uhellig ud på
hellig grund, men i så fald vil det ikke være
første gang, Gud lægger jord til noget
sådant.
Staven dukker op overraskende mange
gange i den følgende fortælling om
Moses, men det vil føre for vidt at komme
ind på her. Lad os i stedet gå videre til en
anden beretning, hvori der også indgår
en stav. Det er en historie, mange af os
har hørt utallige gange, men vi har næppe
nogensinde tænkt over, at der var en stav
med. Jeg har i hvert fald ikke, før jeg i
mit voksenliv blev opmærksom på, hvad
staven stod for.
Før David gik til kamp mod Goliat,
forsøgte Saul at iføre ham sin rustning,
men den passede ikke den uerfarne
David, som derfor sagde til Saul:
»Jeg kan ikke bevæge mig med det
her på, for jeg har ikke prøvet det
før.« Så tog han det af, greb sin
stav og udsøgte sig fem glatte
sten fra bækken; dem lagde han
i sin hyrdetaske, og med sin
slynge i hånden gik han hen
imod filisteren. Samtidig kom
filisteren nærmere og nærmere
til David, og skjoldbæreren gik
foran ham. Da filisteren så op
og fik øje på David, blev han
fyldt af foragt for ham; det
var jo bare en rødmosset
dreng, der så godt ud.
Filisteren sagde til David:
»Tror du, jeg er en hund,
siden du kommer mod
mig med din stav?« Og
filisteren forbandede
David ved sine guder
og sagde til ham:
»Kom herhen,
så skal jeg give
himlens fugle
og jordens dyr
din krop!« Men
David svarede
filisteren: »Du
kommer mod
mig med
sværd og
spyd og
pRædikEN
krumsværd,
men jeg kommer
mod dig i Hærskarers
Herres navn, Israels
slagrækkers Gud, som
du har hånet. (1 Samuels
Bog 17:39b-45)
Forud for dette har David
fortalt Saul, hvordan
han som fårehyrde med
Guds hjælp har slået løver
og bjørne ihjel (v. 34-37).
Hvad der er gået igennem
hovedet på den lille, kønne
dreng, som han der traskede
ud mod kæmpen, kan vi kun
gætte på. Mit gæt er, at han har
taget nogle dybe indåndinger,
holdt ekstra godt fast i staven,
og mere end en gang skelet ned
til mærket for dengang, han med
Herrens hjælp dræbte løven …
og dengang med bjørnen. David
kunne ikke vide, hvordan det ville
gå ham mod Goliat – sådan er
det jo med tro. Men måden, han
imødegår Goliat på, synes at indikere
en indstilling, der siger: ”Herre, nu er
det op til dig, om denne dag skal være
en mærkedag – eller en dødsdag.”
David har tilsyneladende alle odds
imod sig. I den ene hånd holder han et
våben, som realistisk set ikke levner
ham en chance. Men i den anden hånd
holder han historien om, hvordan han
ved Herrens hjælp vandt sejre, som han
realistisk set heller ikke burde kunne
vinde.
Den dag gik David op imod en
overvældende modstand, og det, der
gav ham modet til det, var den historie,
han havde med Herren. Den betragtning
har opklaret et af min barndoms
Afsluttes på side 18

Fra drøm til virkelighed
vær meD frA StArteN
i 26 år har der nu været drevet
mission i ilulissat. Efterhånden er
der, som de fleste ved, opstået en
menighed på stedet.
Men pladsen er trang - det er svært at
have plads til alle, når der er gudstjeneste,
børnekirke, forbøn osv. Rammerne
er simpelthen sprængt - der er behov
for mere plads til mødeaktiviteter og
til børne- og ungdomsarbejdet. Så
nu er menigheden sammen med
Grønlandsudvalget og forbundsrådet
begyndt at drømme.
Drømmene går bl.a. på:
• mere plads til alt det der foregår i
huset
• at der må blive mulighed for
at lave et uddannelsescenter for
menighederne i Nordgrønland
• at huset må danne ramme om et
socialt værested
• at have værelser til brug for
“bibelskoleeleverne” om vinteren (som
så evt. kan udlejes til turister om
sommeren, som en støtte til driften af
huset)
Lige nu arbejder menigheden sammen
med Grønlandsudvalget på at finde ud af,
hvor og hvordan det skal foregå.
Skal der bygges nyt? I så fald hvor?
Kan Qupaloraarsuk 22 A og B bruges?
Hvordan kan det i så fald bygges om - og
til? Kan der købes noget i byen, som kan
bruges?
Men - for at gå i gang med noget - uanset
hvilken plan der vælges, så kræver det
penge! Menigheden har gennem længere
tid ofret til en byggekonto, men de har
brug for vores hjælp. Derfor vil 2008
blive året, hvor vi vil forsøge at samle 1½
million kroner ind. I løbet af året vil jeres
menighed få besøg af en eller flere med
berøring til Ilulissat. Men begynd allerede
nu at overveje, hvordan du selv og din
menighed kan støtte drømmene så de må
Grønlandstur 2008
ViL dU VEd sELVsyN sE hVAd BEhoVEt ER?
Så kan vi anbefale den planlagte rejse til Ilulissat. Den begynder fredag 8.
august 2008, hvor man flyver direkte til Sisimiut og ser missionshuset og
byen. Herefter flyver man lørdag videre til Ilulissat, hvor der de næste dage er
forskellige udflugter til Isfjorden, klubbens hytte i Kangersuneq, Eqi - den døde
bræ og mange flere storslåede oplevelser.
Ugen efter flyves der videre til Kangerllusuaq, hvor der bydes på moskussafari
m.m. Herfra flyves der torsdag d. 21. august tilbage til Danmark,
14 dages oplevelser rigere.
Der er endnu få ledige pladser på turen ved hurtig tilmelding til
Bente Aagren Jensen tlf. 98 24 48 55.
Klubben i Ilulissat.
blive virkelighed.
Kærlig hilsen Grønlandsudvalget med
2. Korintherbrev kap. 9:
Opfordring til gavmildhed
6
Om hjælpen til de hellige er det ganske vist
overflødigt, at jeg skriver til jer; jeg kender jo
jeres gode vilje og er stolt af at kunne fortælle
makedonerne, at Akaja har været forberedt
siden i fjor, og jeres iver har tilskyndet de
andre. Men jeg sender brødrene, for at vores
stolte omtale af jer i denne sag ikke skal være
tom tale. I må, som jeg sagde, være forberedt;
hvis der kommer nogle makedonere med mig,
skulle de nødig finde jer uforberedte, så vi – for
ikke at sige I selv – bliver til skamme i vores
tillid til jer. Jeg har derfor ment det nødvendigt
at bede brødrene om at rejse i forvejen og på
forhånd ordne jeres forud lovede gave, så den
kan ligge klar som en rundhåndet gave, ikke
som et småligt bidrag. For husk, at den, der sår
sparsomt, skal også høste sparsomt, og den,
der sår rigeligt, skal også høste rigeligt. Men
enhver skal give, som han har hjerte til – ikke
vrangvilligt eller under pres, for Gud elsker en
glad giver. Gud magter at give jer al nåde i rigt
mål, så I altid i alle måder har nok af alt og
endda overflod til at gøre godt – som der står
skrevet:
Han strøede ud, han gav til de fattige,
hans retfærdighed består til evig tid.
Og han, der forsyner sædemanden med udsæd
og med brød til at spise, skal også forsyne jer
rigeligt med udsæd, forøge det med mange
fold og lade jeres retfærdighed bære rige
frugter, så I får rigeligt af alt til al gavmildhed,
og det en gavmildhed, som fører til taksigelse
til Gud gennem os. Den hjælp, som ligger i
denne tjeneste, udfylder nemlig ikke kun de
helliges mangler; den er også en rigdom ved
at fremkalde manges taksigelse til Gud. At I
med den hjælp står jeres prøve, vil få dem til at
prise Gud for, at I er lydige mod bekendelsen
til evangeliet om Kristus, og prise ham for jeres
oprigtige fællesskab med dem og med alle, og
de vil bede for jer og længes efter jer på grund
af Guds overvældende nåde mod jer. Gud ske
tak for hans uudsigelige gave!

7 missioN
Nyt fra
Ghana-udvalget
Af Jørgen Hansen
Det går godt på børnehjemmet i
Takoradi, og vi er løbende i god dialog
med ledelsen, således at vi ofte får
tilbagemeldinger. I marts måned er
to fra Ghana-udvalget tilstede ved
bestyrelsesmødet, hvor vi bl.a. skal have
ajourført vores samarbejdsaftale.
Takket være den gode opbakning fra Jer i
baglandet har vi kunnet give en rigtig solid
støtte i 2007. Over 200.000 kr. blev det
til. Af skemaet fremgår på hvilken måde
støtten er givet
Derudover modtog vi næsten 30.000 kr.
sidst på året, som endnu ikke er sendt ud.
Det anslås, at der er mindst 1.000.000 (1
million - ja, du læste rigtigt) forældreløse
børn i Ghana (læs evt. mere om Ghana på
www.ghanaweb.com). På Fathers Home,
som vi støtter, er der 30. En dråbe i
havet… jo, men for disse 30 er vi med til
at gøre en forskel. Ambitionen er at kunne
huse endnu flere forældreløse børn.
Stor TAK til alle, som i 2007 har bidraget
med forbøn og penge. Følg med på www.
missionsforbundet.dk
støttE 2007
Driftstilskud 2007
(iht. partnerskabsaftale kr. 50.500
Projekt vandtank kr. 7.000
Projekt låge i port kr. 5.000
Projekt computere kr. 5.000
Ekstra gave fra Vadum
til computere+julefest kr. 15.000
Ekstraordinære gever
givet til specielle behov kr. 19.100
Lønstøtte til stab (bl.a.
fra Kvindernes Bededag) kr. 35.100
Støtte til Francis og Chantals
etablering i Ghana kr. 50.000
Støtte til HighSchool elever kr. 10.700
kr. 197.400
Nytårshilsen fra
Rumænien
Af Dorthe og Cornel Pascu
”La multi Ani” – sådan siger man Godt Nytår på rumænsk, som vi
ønsker alle her i begyndelsen af det nye år.
Ved indtræden i et nyt år er det altid naturligt af se tilbage og reflektere lidt over
året der er gået. Det der fylder mest er selvfølgelig de sidste og nyeste minder
fra det gamle år.
For os er det helt klart julefesten i Livezi midt i december, hvor vi igen havde
den glæde at samle omkring 100 børn, hvor af rigtig mange var kirkefremmede.
Også denne gang kunne
vi give alle børnene
en sponsoreret gave
med hjem. Vi havde
lavet en pose til hver
med hue, vanter, frugt,
slik, skriveredskaber,
kladdehæfter og meget
mere.
”dEjLiG ER joRdEN” – oGsÅ i LiVEzi
Det var en meget speciel oplevelse - særligt for Dorthe, at høre de mange børn i
koret synge på dansk: ”Dejlig er jorden”, som Cornel havde øvet med dem. Det er
vores ønske og håb at være med til at skabe en tradition for Julefesten i Livezi,
så børnene hvert år med glæde og forventning kan se hen til den. Med den svære
hverdag mange af disse fattige børn står i, har de brug for så mange lyspunkter
og opmuntringer som overhovedet muligt.
mANGE opLEVELsER
VENtER i 2008
Sammen med minder fra det der
ligger bag os, ser vi også fremad ind i
det ny år med alle sine nye og blanke
dage, hvor af mange allerede er
reserverede til forskellige formål.
Lige nu har vi f.eks. gæster fra
Norge, senere kommer der gæster
fra Danmark og vores orlovsperiode
i Danmark bliver også en del af dette
års oplevelser.
Må vi tage imod det Gud har til os i
2008 og åbne vores sind for Hans
velsignelser, så vil vi se store ting ske.
De kærligste hilsner og nytårsønsker
fra Rumænien
hAR dU EN BiL tiL oVERs?
Til sommer kommer Missionsforbundets
unge missionærpar, Dorthe og Cornel Pascu
med deres to børn, hjem på en længere
orlov.
De har brug for en bil - må de låne din?
Konkret handler det om perioden fra midten
af juni til slutningen af september, altså cirka
3½ måned.
Vi betaler naturligvis driften af bilen efter
aftale med dig.
De har også brug for en campingvogn i uge
31 til sommerkonferencen i Kolding - må de
låne din?
Hvis du har mulighed for at hjælpe os,
så kontakt snarest Finn Kier-Hansen,
finnkier@mail.dk , 98 26 00 34, 20 688 799

Besøg hos
Mrs. Merediths flygtningebørn
Af Bodil Kristiansen, Odense.
Thailandsturen oktober 2007
indeholdt mange store oplevelser,
mennesker, byer og naturen, men
noget af det, der gjorde mest
indtryk på mig, var mødet med Mrs.
Meredith.
moR FoR FoRæLdRELøsE
Mrs. Meredith er flygtning fra Burma, der
nu bor i en flygtningelejr i Thailand. Hun
mistede under flugten sin mand og sine
børn.
I flygtningelejren tager hun sig af omkring
50 forældreløse børn og unge. Hun
forsøger at give dem så tryg en opvækst,
som det nu kan lade sig gøre under de
forhold, de bor under.
Hun har intet, men det intet hun har, deler
hun med ”sine” børn.
UdGANGs-tiLLAdELsE
På vores tur var indlagt et besøg i en lille
Mrs. Meredith med et af sine trætte børn.
Børnene synger ”Cum bay jah, my Lord”.
landsby tæt ved grænsen til Burma,
ca. 2 timers gang fra den flygtningelandsby,
hvor Mrs.
Meredith bor. Vi var
spændte, da vi skulle
møde dem, de skal
nemlig have tilladelse
til af forlade landsbyen,
og det er ikke let at
få, men på grund af
begravelse af en kristen
karener havde de fået
lov til at komme og
synge ved begravelsen.
Begravelsen var dagen
før vores besøg, så vi
mødte Mrs. Meredith
og ca. 20 børn og
unge. De yngste var
3 år og de ældste
omkring 18. En
betagende oplevelse.
BøRNENE i
NAtioNALdRAGtER
Børnene stod i deres
8
nationaldragter – røde til drengene, hvide
til de unge ugifte piger og sorte til de gifte
piger.
De begyndte med at synge: Nærmere Gud
til dig – vi danske havde fået udleveret
teksten for at kunne synge med, men
ikke mange kunne synge, da vi var meget
rørte.
De sang flere smukke sange, og opførte
små optrin bl.a. om kvinden, der olierer
Jesu fødder med sit hår, og om den
barmhjertige samaritaner.
Vi fik også en kort gennemgang af de
enkelte børns historie, det var uhyggeligt,
hvad de havde været ude for.
10.000 ”BAhtER” tiL NoGEt
Grindsted menighed havde i efteråret
holdt 14 dage om mission. I Grindsted
havde børnene samlet ind, så Nitaya
kunne overrække 10.000 baht til børnene.
De fik at vide, at det var til børnene fra
børn i Danmark, og beskeden som Mrs.
Meredith er, spurgte hun, om nogle af
pengene måtte bruges, således alle i
hendes ”familie” kunne få hvert sit krus.

10
Vi vender SOMMERKON
Forandring fryder, siger vi
Det er en af årsagerne til, at vi vender sommerkonferencens
dagsprogram op og ned. I år vil hovedvægten blive lagt på
formiddagene, når det gælder fordybelse, bibelundervisning
og refleksion. Derfor kommer formiddagene til at se sådan
ud:
Go’ mor’n Gud
Dagen begynder for alle – voksne og børn - i hallen med et
glad ”god morgen” på ca. 20 min.
Derefter følges alle børnene til deres aktiviteter på
efterskolen mens de voksne fortsætter i hallen.
Undervisning af Peter Prothero
Denne sektion vil begynde med morgensang fra vores nye
sangbog og lovsang. Derefter skal vi lytte til undervisningen,
der afsluttes med mulighed for, at vi enten kan gå i
samtalegrupper – menighedsvis – eller søge personlig forbøn
og rådgivning.
Disse formiddage vil blive konferencens hjerteslag. Her
sættes dagens debatter i gang, her røres der ved vores
drømme og længsler, og her kaldes vi til at tænke i nye
baner. Tidspunktet er det bedste i løbet af dagen til at sætte
sig ned, være stille, reflektere og søge ind i Guds nærhed.
Go mor’n, Gud
Hver morgen kl. 09.30 begynder konferencens
program for både børn og voksne i hallen.
Her mødes vi til en kort samling på ca. 15-20 min.
Vi vil sige god morgen til hinanden, til Gud og få en
dejlig fælles start på dagens program. Vi forventer at
Moses kommer forbi med en udfordring til alle, vi skal
synge dejlig morgensang, takke Gud for livet og når
Børnestævnesangen synges, går børnene til deres
aktiviteter på efterskolen.
De voksne bliver i Hallen og fortsætter deres
formiddagsprogram.
Glæd dig til en glad og dejlig begyndelse på en af
Guds store gaver: Dagen og livet.
Peter Prothero
Valget til konferencens formiddagsunderviser er
i år faldet på en mand med et lyst hoved og et
stort hjerte. Hans specielle indlevelse i Bibelens
sandheder kombineret med god indsigt i den
menneskelige natur har gjort ham til en højt
respekteret bibelunderviser i Storbritannien og
mange andre steder i Europa.
Peter Prothero, som han hedder, er desuden
udstyret med en god del humoristisk sans, der
gør det til en oplevelse at sidde under hans
forkyndelse. Peter har i otte år (1998-2006) været
lærer på Apostolsk Højskole og er derfor godt
kendt med dansk tankegang og mentalitet.
Peter Prothero hører til i en kirke I London, der
kalder sig Equippers Church. Det betyder Kirken,
der istandsætter, udruster.
Foruden sin rejsevirksomhed til flere dele af
Europa underviser han på Harvest Bachelor of
Ministry.
Peter begyndte i fuldtidstjeneste i 1985. Efter otte
år som præst, læste han Management Learning
ved Lancaster Universitet, hvor han sluttede sine
studier med en MA grad. Efter at have arbejdet i
forretningsverdenen nogle år flyttede han i 1998
til Danmark.
Peters store erfaring i ledelse, undervisning og
som mentor er uden tvivl af væsentlig betydning
for hans tjeneste mellem mange kirkeledere
og kirker. Han er overalt til stor inspiration, og
udfordrer mange mennesker til større tro og mere
dybde i deres kristne liv.
Strandvejskirken i Humlebæk har to gange
brugt Peter Prothero som underviser på
menighedsweekends.

11
FERENCEN på hovedet
Eftermiddagene
Den del af konferencen som ligner sig selv mest er
eftermiddagene. Her kan vi vælge mellem seniorcafeens
spændende tilbud og diverse seminarer.
Store salmesøndag
Søndag eftermiddag på konferencen bliver en sangglad
eftermiddag, hvor vi skal holde vores nye salmebog i
hånden for første gang, synge fra den af hjertens lyst og
deltage i en reception i anledning af dens udgivelse.
Johannes Møllehave
Torsdag eftermiddag inviterer Seniorcaféen alle til et foredrag
med forfatteren og præsten Johannes Møllehave. Hans emne
er ”Glæde”.
Møllehave er manden, der på en engageret og smittende måde
altid magter at prikke nye huller i vores verdensopfattelse, og
efterlade en dynge provokerende og essentielle spørgsmål.
Han er en øjeblikkets mand, der griber nu’et og gør det
uforglemmeligt. Hans begejstring over al verdens ting er
grænseløs. Hans evne til at undre sig over Himlens ting får
os alle til at forundres. Hans forrygende taletempo, hans
sprogmusikalske øre og hans pointer går lige ind, så man bliver
helt stakåndet - og så kommer evangeliet, i nogle få sætninger,
uden omsvøb, bare i al enkelhed.
Intet under, at Møllehaves mange bøger ikke får lov at
samle støv på bibliotekerne - de er næsten altid lånt ud.
Samtidig er han blevet en af Danmarks mest efterspurgte
foredragsholdere.
Johannes Møllehave er født den 4. januar 1937. Han blev
cand. theol. i 1963, har været fængselspræst i Vridsløselille,
sognepræst i Virum og præst ved Den Danske Kirke i Bruxelles.
Guds kærlighed
forvandler fortabte liv
Susan og Weyman Howard, havde så meget væsentligt på
hjerte ved sidste års Sommerkonference, at vi har efterkommet
opfordringerne til at invitere dem igen i år. Det bliver til tre
seminarer tirsdag, onsdag og torsdag.
Undervisningen tager fokus på familien, ægteskabet og børnene.
Flere ledere på Børnestævnet har udtrykt ønske om, at de kunne
få mulighed for at deltage, og derfor er undervisningen lagt på
eftermiddagene i år.
Weyman og Susan Howard er amerikanere. De bor – sammen
med deres fire børn – i Århus. De arbejder i og ud fra Århus
Valgmenighed. For 13 år siden oplevede de, at Gud kaldte dem
til Danmark til en tjeneste blandt sårede og undertrykte. Deres
egen ægteskabshistorie har været meget turbulent, men Weyman
fortæller:
- Da vi lyttede til Guds kald, opdagede vi vore egne behov, og hans
kærlighed og helbredelse begyndte at arbejde i vore liv. Ud af
denne erfaring voksede tjenesten: Helbredende vande. Gud, som
far, gik ind i vores mørke, og var ikke bange for at elske os på trods
af seksuel synd, sårede følelser, venner der forlod os og vores egen
umodenhed. Hans stærke kærlighed forvandlede vore fortabte liv.
Deres seminarer, som de kalder ’Love Works’ er efterspurgt i
mange dele af verden. Deres budskab er forankret i troen på Guds
faderhjerte. Fundamentet for undervisningen er 1. Kor. 13 om Guds
kærlighed.
Repræsentantskabsmøder
Konferencens repræsentantskabsmøde bliver mandag formiddag
og eftermiddag kl. 10.00–17.00. Modellen bliver den vi har fulgt
de sidste to år. Efterskolen Øresunds repræsentantskabsmøde
bliver tirsdag eftermiddag fra kl. 15.00.

Stævne med glæde – også for børn og teenagere
Når vinden gør kinderne og næsen kolde, så kan det
virke, som om der er laaaaang tid til, at det bliver
sommer, ferie og stævne. Men lige pludselig så er det
uge 31, og det er tid for stævne i Kolding.
Vi er nogle stykker, som allerede er gået i gang med
at tænke og planlægge uge 31 – med glæde. Vi vil
nemlig gerne igen i år tilbyde børn – og teenagerne
– en uge med program, der er fyldt med glæde – og
fede oplevelser.
For børnene er det næsten, som ”det plejer”,
men lidt forandring skal der til. Vi skal i år starte
dagen sammen med alle de voksne i hallen til en
omgang festlig ”Go’ morgen, Gud” – og så trasker
vi op på efterskolen til vores egen formiddag med
undervisning, samtaler, bøn og kreative aktiviteter
m.m.
I undervisningen skal vi møde Moses, og tro mig –
Helt nye aftentilbud på
sommerkonferencen
Konferencens aftner kommer i år til at
byde på en vifte af forskellige programmer
– og flere aftner vil der være mere end én
mulighed: Vi arbejder på følgende:
Koncert for alle | Ungdomskoncert | Film
Stillegudstjeneste | Kæmpebuffet – og et
program der tager os med ud i verden |
Udfordring fra en efterskole på vej fremad
| Besøg fra en kirke med nydanskere |
Lovsangsgudstjeneste | Musikcafé
selvom du kender ham, så skal vi nok finde nogle spændende ting
frem om ham. I de kreative aktiviteter så har vi foreløbig: Vild og
nørdet, en kreagruppe med bl.a. scrapbooks og så fodbold på
programmet. Aftnerne bliver en blanding af fællesaftner med de
voksne og nogle for os selv med bl.a. film og Kids Fun Night.
For jer, der er blevet teenagere, dvs. jer der går i 7. eller 8. kl. på
nuværende tidspunkt, så har vi lovet, at vi, der ellers arbejder med
børnestævnet, også vil lave program for jer. Og tro mig – vi gør,
hvad vi kan for, at det skal blive spændende og udfordrende. Vi har
nogle - for jer - kendte folk i kikkerten til at være sammen med jer.
Der bliver program om formiddagen, og så arbejder vi på også at
kunne lave nogle eftermiddags- og aftentilbud. I skal bo, sove og
spise sammen med jeres forældre – eller dem I nu følges til Kolding
med. Der vil også blive mulighed for, at I kan blive hjælpeledere på
børnestævnet, et tilbud vi håber, at flere af jer har lyst til at tage
imod.
Vi glæder os til at mødes med jer i uge 31 i Kolding. Skulle der
være en voksen, der har sneget sig til at læse dette, og som har
fået lyst til at være med ”til et eller andet”, så kontakt mig endelig.
Der er masser af plads – endnu - til flere medarbejdere og nye
programideer.
Pia Søgaard, pia@vestermarkskirken, 2989 0678
Værelser på Højskolen
Dobbeltværelse 135 kr. pr nat/person
Enkeltværelse 225 kr. pr. nat/person
Campingpladsen
Voksne 55 kr. pr nat/person
Børn 30 kr. pr. nat/person
Stævneafgift for hele ugen
Voksenstævne 425 kr.
Børn og teenagere 150 kr.
Foreløbigt program for Sommerkonferencen 26. juli – 1. august
Lørdag 26. Søndag 27. Mandag 28. Tirsdag 29. Onsdag 30. Torsdag 31. Fredag 1. aug.
Go’ mor’n, Gud Go’ mor’n, Gud Go’ mor’n, Gud Go’ mor’n, Gud Go’ mor’n, Gud Go’ mor’n, Gud
Gudstjeneste Fokus på mission Peter Prothero Peter Prothero Peter Prothero Peter Prothero
Ankomst Syng en ny sang DDMs repræ- Seniorcafé Seniorcafé Seniorcafé Afslutningsmøde
for Herren sentantskabs- Johannes
møde Seminar Seminar Møllehave
Salmebogs-
seminar
Udgivelsesreception
for Weyman Howard Weyman Howard Weyman Howard
den nye salmebog
Efterskolen
Øresunds
repræsentant-
skabsmøde
Buffet Grillaften
Åbningsmøde Koncert Glæde over Livsvending Velkommen Syng af glæde
alle grænser Efterskolen til Danmark
Øresund
1. Film
UngKoncert 2. Lovsang Musikcafé Stillegudstjeneste
Priser
12
Detaljerede priser, tilmelding og
flere detaljeret program kommer
i Magasinet april.

13
Ny
brugervenlig
salmebog
Af Leo Hansen, Salmebogsudvalget
Ved sommerkonferencen 2008
udgiver missionsforbundet ny
salmebog.
Den først salmebog i Det Danske
Missionsforbund udkom 1885. Ved
revisionen 1954 ændredes navnet fra
”Evangeli Basun” til ”Salmer og sange”,
hvor den seneste udkom 1977.
Efter flere års prøveudgivelser
af i alt 74 sange besluttede
Repræsentantskabsmødet 2002 at
gennemføre endnu en ny udgivelse og
revision af ”Salmer og Sange”.
Udgivelsen fejres søndag d. 27. juli på
Sommerkonferencen 2008 i Kolding.
Det har været Salmebogsudvalgets mål at
udarbejde en brugervenlig salmebog, som
kan fremme tilbedelse til Den Treenige
Gud og inspirere og supplere forkyndelse
om kristen tro og liv i menighed og hjem.
sAmARBEjdE mEd mENiGhEdERNE
I samarbejde med menighederne har det
været en stor hjælp, at kunne fravælge ca.
200 salmer i den gamle udgave, som ikke
længere bliver sunget.
dE NyE sALmER
For at vælge de nye salmer har vi læst
ca. 3000 salmer fra forfattere og andre
kirkers salmebøger. ” Salmer og Sange”
udkommer nu med 617 numre.
Vi har bestræbt os på at finde salmer
fra sidste halvdel af 1900-tallet, hvor de
rytmiske salmer fremkom, ligesom der
er enkelte Taizé-salmer. Desuden er der
medtaget kernesalmer fra den danske
salmeskat, som vi ikke tidligere har haft
med i repertoiret.
sALmEBoG oG tEkst-cd
Som et supplement til salmebogen er det
lykkedes os at indhente tilladelse til at
udgive en tekst-cd, således at alle tekster
kan vises på væggen via projektor. Vi
tror, at både salmebog og cd vil fremme
brugen af salmerne i alle kirkens lokaler
og menighedens hjem.
NodEUdGiVELsEN
Til alle salmer udgives en tilhørende
nodebog med becifringer. Denne nye
mulighed vil helt sikkert medføre, at
endnu flere kan spille salmernes melodier
og således også fremme fællessangen i
gudstjenester, møder og mindre samlinger
i kirker og hjem.
stARthjæLp
Hvordan kommer vi i gang med at synge
de nye salmer og sange? Det spørgsmål
er meget aktuelt at få svar på.
Her vil jeg først sige, at det er en stor
glæde, at rigtig mange menigheder
allerede er godt begyndt. Ikke så få
menigheder har ”prøvesmagt” nogle af
de nye salmer og sange ved at bruge
prøveudgivelserne, der blev udgivet 1997
– 2002. I gudstjenester, sangaftener,
månedens sang m.m. er mange allerede
blevet kendt med nogle af de nye salmer
og sange.
mERE stARthjæLp!
I forbindelse med udgivelsen i 2008 vil
Salmeudvalget tilbyde starthjælp til den
enkelte menighed.
Jane Johansen, Vadum har arbejdet
ihærdigt med alle melodierne, og er villig
til at besøge menigheder i gudstjenester,
sangaftener m.m.
Jane Johansen siger:
”Jeg besøger gerne menighederne, hvor
jeg sammen med menigheden og menighedens
sangkræfter kan åbne for den sangskat,
der gemmer sig i Missionsforbundets
nye salmebog.”
Aftal gerne et besøg i efteråret 2008.
Jane Johansen, tlf. 9826 8550
E-mail: jehoh@mail.tele.dk
ENdNU mERE stARthjæLp
Alle melodier fra Den Danske Salmebog
kan nu aflyttes via Internettet. Klik ind på
hjemmesiden:
www.dendanskesalmebogonline.dk
Her kan alle søge den ønskede salme og
aflytte melodien.
Da vi har ganske mange melodier, som
findes i Den Danske Salmebog, så kan alle
få stor hjælp til at finde tonen og rytmen
på denne hjemmeside. Til enkelte salmer
har vi dog valgt en anden melodi.

Ledernetværket
Vertigo
Af Sine Christiansen
Fredag den 7. dec. satte jeg
mig ind i en bil på vej til
lederdøgnet Vertigo i
odense. træt var jeg, og
ikke ligefrem motiveret
til at bruge et døgn i
kirkens regi.
RAmt
Ramt blev jeg, da en ung
mand rejste sig og fortalte
om sin passion for unge
mennesker. Ramt blev jeg,
da Leif Lundtoft næste
morgen delte nadveren
sammen med os. Ramt
blev jeg, da jeg blev mindet
om vigtigheden af åndelige
ledere, i forbindelse med at
Bjarne Willer (baptistpræst
i Odense) underviste om
mentoring. Ramt blev jeg, da Ib
Sørensen kom pga. os og kun
havde, som formål
bedst muligt at
besvare vores
spørgsmål.
Jeg blev
ramt flere
gange på
dette
døgn,
og alle
gange
blev jeg
ramt af
egenskaber, som jeg virkelig ser op til.
14
pAssioN
En ung mand rejste sig fredag aften og
fortalte om sin teenageklub. Han havde
en passion for sine teenagere. Det lyste
ud af ham, at han ville det bedste for sine
teenagere. At han ville møde dem, der
hvor de var, med et budskab om en Gud,
som elsker dem. Passionen fik ham til
at tage til teenagemøde uge efter uge,
uanset hvor irriterende teenagerne var.
Det var så dejligt at opleve en passion i et
menneske i en verden, hvor man helst skal
være lidt ligeglad.
FokUs
Fokus blev vendt op til Gud under
nadveren lørdag formiddag. Det var godt
at starte dagen med at mindes Jesus
igennem brød og vin. Ofte vender jeg
fokus mod mig selv. Ser på mig selv og,
hvad jeg kan gøre for andre mennesker
og glemmer, hvad jeg kan gøre sammen
med Gud. Men hvor var det dejligt fra
morgenstunden at få fokus rettet til og få
del i Jesus.
ÅNdELiG LEdER
Jeg længes efter mennesker, som tør at
gå foran. I Bjarne Willers undervisning
om mentoring blev jeg mindet om, hvor
vigtigt det er, at jeg finder mennesker,
jeg ser op til. Hvor vigtigt det er at have
forbilleder, som jeg kan søge vejledning
hos. Og forhåbentlig kan jeg engang være
et forbillede for andre.
tjENE
At tjene andre er nok blevet noget af
det vigtigste for mig. Vigtigheden af at
sætte sig sammen med et menneske og
være nærværende og have interesse for
et andet menneske. Det er derigennem
velsignelserne kommer og oprigtig glæde
opstår.
Jeg var glad, da jeg kørte hjem, og jeg var
blevet mere motiveret til at være leder.

15 mBU
Ord, venskaber
og hjælp sendt fra Himlen!
– Landsungdomsweekend i Grindsted oktober 07
Interview med Sarah Moore af David Højgaard
Sarah, fortæl lidt om dig selv… ?
Mit navn er Sarah, jeg er 18 år gammel
og går i 2.g på Aars gymnasium.
Jeg er teenageleder i Aars frikirke
og kommer selv i Bethaniakirken i Aalborg.
Hvad var nogle af højdepunkter på
weekenden?
Et af højdepunkterne kom allerede kort
tid efter ankomsten. Jeg kom med tog
fra Bornholm sammen med nogle venner,
og vi var blevet lidt forsinket, så vi havde
ikke været med til den første del. Men på
en power-point stod der nogle forskellige
ting, som Gud havde talt til lejrens underviser
Cindy Mogensen om på hendes vej til
lejren. Det var nogle ord til os alle, og der
var specielt ét som borede ned i mig. Det
var en af de situationer, hvor man bare
tænkte, det er fra Gud! Jeg vidste at jeg
ikke stod alene i min tvivl, men han så,
hvad jeg kæmpede med, og for ham var
det ikke ligegyldigt. Jeg tænkte ved mig
selv, at dette tegnede til at blive en meget
interessant weekend. Ganske rigtigt.
Undervisningen var helt i top. Jeg synes
noget af det mest gribende er historier
fra ens eget liv og erfaringer. Hun delte,
hvordan hun var kommet til tro, og det
var bare så levende og livsbekræftende!
Det var helt sikkert ikke spildt at være
til hendes undervisning, for Gud bruger
hende virkelig!
Der var mange ting ved lejren, som ikke
kan gengives. Vi delte dybt personlige
ting, specielt den sidste aften, hvor jeg
tror ALLE blev rørt og mødt af Gud. Der
blev talt ind i den enkelte persons liv og
jeg oplevede, at Gud åbenbarede nogle
ting om mig for Cindy, som hun umuligt
kunne kende til.
Hvad har weekenden betyder for dig i
månederne efter?
Noget der har betydet mest, var at jeg
kom tættere på de andre fra lejren og
fik en ny god veninde. Det, at vi delte så
mange dybe ting, gjorde også at vi kom
tættere hinanden. Vi fandt ud af, at vi
havde mere tilfælles end man lige skulle
tro. Jeg har stadig kontakt med hende,
og vores venskab vokser! Det er et af de
venskaber, som er sendt fra himmelen!
Jeg bliver så begejstret og glad indeni,
når jeg tænker på den weekend. Der var
mange ting, som jeg kæmpede med og
gik alene med, for jeg tænkte at ingen
ville forstå. Gud forstod, og han sendte
en, som forstod mig og kunne være til
videre hjælp for mig. Samtidig fik jeg
også muligheden for at være en hjælp for
hende.
At ”få et barn” i Nepal
På lejren spurgte vi også Cindy,
hvad man kunne gøre, hvis
man virkelig ønskede at
hjælpe og gøre en
forskel. Hun sagde,
at noget hun havde
været utrolig glad for,
var at ”få et barn”.
Der er tusindvis af
børn, som har brug
for hjælp og støtte.
Jeg tænkte, at jeg ikke
kunne være ligeglad.
Jeg havde pengene
og selvfølgelig skulle
jeg da ”have et barn!”
Så det fik jeg for knap
to måneder siden,
og det vil jeg virkelig
opmuntre til! Det er
så fantastisk at vide,
at man konkret gør en
kæmpe forskel for et
andet menneske! I mit
tilfælde, er det en lille
dreng fra Nepal, på
kun 7 år. Min mor ”fik”
også en datter og vi
deler begejstringen.
Det er gået op for mig,
at vi har et ansvar for at gøre verden til et
bedre sted, og at vi hver især har noget at
bidrage med.
Samtidig har jeg fået en større forståelse
for, at det er de små ting i hverdagen som
kan være med til at gøre en stor forskel!
Det at være opmuntrende og gøre små
tjenester for hinanden viser kærlighed.
Ønsker vi at vise Guds kærlighed?
Hvornår skal du på lejr igen?
Jeg skal helt sikkert med på lejr igen,
og denne gang håber jeg, at alle der har
mulighed for det kommer med! Det kan
aldrig gå helt galt, når 2, 3 eller flere
er samlet om Gud!! Næste lejr er d.29.
februar til d.2. marts, og der skal jeg helt
sikkert med! :)

Nyhedsmails til vores trofaste støtter
Af Kim Nissen – Forstander
Rigtigt ofte møder jeg udsagn om,
at nogen husker og tænker på os
i deres bønnesituationer. Det kan
være enkeltpersoner eller faste
bønnefællesskaber. Og det er bare
så berigende for mit/vort arbejde. Vi
forsøger at informere om generelle
emner via Magasinet, men kan jo ikke
via Magasinet holde den hyppige kontakt
vedrørende mindre problemstillinger eller
sjove historier.
Derfor vil vi gerne udbygge samarbejdet
med vores bagland. I bestyrelsen arbejder
vi med tanker omkring hvordan vi bedre
når ud til vores bagland. Og såmænd også
med hvordan vores bagland bedre når ind
til os.
Men på kort sigt er der en nem løsning.
16
For hvis du sender en mail til: kim@
efterskolen.dk så kommer du på vores
mailliste. Du kan så fremover forvente
at høre fra os når vi har små historier,
billeder fra hverdagen eller hvis vi gerne
vil spørge dig om forbøn for helt særlige
situationer. Skriv blot i mailen til mig, at du
ønsker at komme på maillisten. Så sørger
jeg for, at du også modtager lidt fra os.
For det betyder så meget for os, at vi altid
ved, at I beder og tænker på os.
Volontør – måske din fremtid?
Af Kim Nissen – Forstander
Nytåret er godt begyndt og
vi er nu ved at planlægge
det kommende skoleår.
Skolen har jo traditionelt
været så begunstigede,
at vi hvert år, har haft
en eller to volontører til
at hjælpe os på skolen.
Hjælpe med praktiske
opgaver og især hjælpe
med at skabe relationer
blandt vores mange
teenagere. Og denne hjælp
er uvurderlig. Selvfølgelig
kunne vi ”bare” ansætte nogle
flere lærere, men det er bare
ikke det samme. For volontørerne
er, i elevernes øjne, langt mere i
øjenhøjde med dem selv. Og mange
gode og vejledende samtaler sker netop i
øjenhøjde. Når jeg samtaler med tidligere
volontører, får jeg et klart indtryk af, hvor
meget det har betydet for ham/hende
selv, at have fået mulighed for at virke
på denne måde. ”Du giver et år – og får
for resten af livet” Med denne sætning
kunne man måske fastholde essensen af
disse volontørers udsagn. Netop nu er
volontørsituationen for det kommende
skoleår endnu uvis. Så hvis du er ca.
19-20 år og stadig ikke ved hvad du skal
lave efter sommerferien. Så har du endnu
chancen for blive helt speciel vigtig for 86
teenagere! Det der kræves af dig, er, at du
folder dine hænder og afklarer med Gud
om det måske er en opgave for dig.
Derefter kontakter du skolen for at høre
om dine muligheder!
Tillykke med din
nye kalender for
2008
Dejligt med en ny kalender – og sikke en masse ledige
dage, hvor du kan nyde livet. Huskede jeg at nævne for
dig, at du jo kan vælge at nyde 5 forrygende dage i uge 27
( 30. juni – 4. juli ) på Efterskolen Øresund? Vi har nemlig
arbejdsuge og plads til rigtigt mange frivillige hænder.
Der er masser af arbejde… og det er sammen med
herlige mennesker fra hele landet. Så skriv det da lige i
kalenderen!

17 EFtERskoLEN øREsUNd
Glimt fra livet som
skolepræst på Øresund
Af Ruben Andersen-Hoel
siden august har jeg, udover at
være efterskolelærer, haft titlen
”skolepræst”. det indebærer nogle
få forpligtigelser og en række gode
oplevelser.
positiVt oVERRAskEdE
Langt de fleste elever har ikke reflekteret
ret meget over tro, inden de begynder
på Øresund, men hvert år oplever vi,
at der er en del af dem, som i løbet af
året kommer til at synes at det med Gud
bliver spændende. Nogle gange bliver vi
medarbejdere (positivt) overrasket, når
teenagere pludselig lukker lidt op for det,
som foregår i hjertet og tankerne.
BRUGER BøN
Som skolepræst får jeg lov til at tage
snakken, med ham som blev forvirret
over noget i kristendomsundervisningen
og lige skal spørge om nogle ting efter
timen. Jeg har også et par gange fået
lov til at bede for elever, der tumlede
med et eller andet besværligt. Det
med bøn er nemlig meningsgivende for
mange af dem, så når jeg af og til på
morgensamlingen spørger, om der er
noget vi skal bede for, er der altid nogen,
som kommer med emner.
dEt GodE BUdskAB FoR FLERE
En af skolepræstens opgaver er at holde
andagten, når vi et par dage i september
laver hele elevholdet om til et gospelkor
og slutter med en koncert for søskende,
forældre og bedsteforældre. Det var
en glæde at bruge nogle minutter på at
fortælle om det gode budskab og håbet i
gospelsangene til en fyldt sal.
BANd FRA NEw zEALANd
En anden god tradition på Øresund
er samarbejdet med YFC (Youth
For Christ), der næsten hvert
år kommer og bor hos os
nogle dage med et band. I
år var det et ungt band fra New
Zealand, som holdt en intimkoncert
i spisesalen og delte deres tro.
Eleverne synes det var sjovt – og
lidt flovt – at snakke engelsk med
bandet.
BRUG FoR tRøst
Med mere end 80 elever er det
uundgåeligt,
at der sker nogle triste ting for nogle af
dem. Når sådan nogle ting opstår, kan det
ske at en kollega kommer og hiver mig lidt
i ærmet: ”Kunne du ikke tage en snak med
Michael, han er lidt ked af det, for hans
mormor er lige død?”. Og så sætter jeg
mig ned og snakker. Eller lytter. For ofte
er det egentlig det, der er mest brug for.
jEsUs – dEN støRstE stjERNE
I en del år har Tomas Lindholm og jeg
holdt en midnatsgudstjeneste den sidste
aften inden juleferien. Det har foregået på
forskellige måde og steder – i 2007 havde
vi samlet eleverne i en mørk foredragssal,
hvor der var sat selvlysende stjerner op
overalt. I en lille time sang og talte vi om
stjerner. Den vigtigste pointe var at den
store stjerne lyser for hver enkelt af os,
og at Han aldrig er længere væk end en
bøn. Da eleverne gik i seng tog de hver
en selvlysende stjerne ned fra væggen og
satte den i stedet på væggen på deres
eget værelse.
LiVsVENdiNG pÅ øREsUNd
Det er ikke altid vi opdager det med det
samme, men ofte hører vi fra gamle
elever, at de fik en livsvending, mens de
gik på Efterskolen Øresund. Bed om at
endnu flere må opleve at vende sig om –
til den Gud, som vi oplever, velsigner os
og forbavser os.

Din stav er min trøst / fortsat fra side 5
mysterier for mig. Som barn lærte jeg
bibelvers udenad, før jeg skulle sove (så
gammel er jeg!). En af de tekster, min mor
lærte mig, var Salme 23. Vers 4 har ofte
undret mig:
Selv om jeg går i mørkets dal, frygter
jeg intet ondt, for du er hos mig, din
stok og din stav er min trøst.
Hvordan kan en stok og en stav være
til trøst, tænkte jeg ofte. Se, selv om
en stok og en stav på dansk betyder
nogenlunde det samme, så er det bestemt
ikke tilfældet i bibelen! Guds stok er
et tugteredskab, som Gud bruger til at
irettesætte sit folk med. Det er som regel
ubehageligt at læse om Guds stok. Men
det er heller ikke den, der er vores fokus
her (den tager vi en anden gang), men
derimod Guds stav. Staven i bibelen et
udtryk for den historie, vi har med Gud,
som på godt og ondt definerer, hvem vi er,
og hvordan vi er blevet det.
Det er interessant at se, at David –
ligesom Moses – ikke taler om sin egen
stav, men om Guds stav. Davids historie
blev Guds, fordi Davids liv blev Guds.
Dermed blev alt ikke rosenrødt – Davids
videre livshistorie er grum læsning. Men
Davids trøst igennem alle sine fiaskoer og
angstprovokerende oplevelser var, at han
havde overgivet sin livshistorie til Gud, og
at Gud havde taget imod den!
Min påstand er, at du og jeg den dag i
dag kan finde samme trøst og mod i den
udstrækning, vi overgiver vores livshistorie
til Gud og lader den smelte sammen med
hans historie. Mit håb for dig er, at du, når
du er oppe imod overvældende modstand
– sygdom, menneskelig ondskab eller
andet – i lighed med David tillidsfuldt må
turde overlade det til Gud, om din dag skal
være en dødsdag eller en mærkedag.
Sidst men ikke mindst finder vi også
staven i det ny testamente. Både
Matthæus, Markus og Lukas fortæller,
hvordan Jesus sendte sine tolv disciple
ud for at forkynde evangeliet. På et punkt
adskiller Markus sig fra de to andre. Jeg
kan ikke helt gennemskue, hvor vigtigt det
er, men i lyset af det vi har set om staven
indtil nu, er det i hvert fald iøjnefaldende:
Jesus kaldte de tolv til sig og begyndte
at udsende dem to og to og gav dem
magt over de urene ånder, og han
forbød dem at tage noget med sig på
rejsen bortset fra en stav, men ikke
brød eller taske og heller ikke penge
i bæltet; dog skulle de have sandaler
på, men de måtte ikke tage to kjortler
med. (Markus 6:7-9)
Både hos Matthæus og Markus hedder
det, at de ikke skal tage en stav med.
Hvorfor er det omvendt hos Markus?
Vidste han måske noget, de andre ikke
vidste? Jeg ved det ikke.
Men når Markus’ Jesus sender sine
disciple ud for at forkynde evangeliet, så
er det ikke meningen, de skal medbringe
”sikkerhed” i form af rejsevaluta,
madpakke eller skiftetøj. Intet, bortset
fra en stav. Den eneste tryghed, der er
nødvendig at medbringe, er trygheden
18
i den historie, de har fælles med ham.
Historien om hellige mærkedage. Den
historie, som både stadig er deres, men
nu også er Herrens. Den historie, som ikke
kun er Herrens, men som de har gjort til
deres.
Du og jeg har ikke en konkret stav, som
vi går og skærer mærker i. Men når vi
kaldes ind på hellig grund, ind i Guds
ærefrygtindgydende nærvær; når vi går
overvældende modstand og ondskab i
møde; når vi sendes ud for at forkynde
evangeliet … så er ét fornødent: vores
historie med Ham – Hans historie med os.
Historien om den skræmmende fortid,
vi har lagt ned for Ham, og som Han har
pacificeret, gør, at vi vover at være i Hans
nærvær. Historien om hans vidunderlige
indgriben i vores fortid gør, at vi vover at
gå fremtiden i møde med håb, uanset…
Hvis ikke vi har den historie med, så har vi
ikke noget evangelium, for forkyndelse af
evangeliet er at delagtiggøre andre i den
historie! Kan du din historie? Er din historie
Guds historie? Husker du dine mærkedage
– på godt og ondt? Skriver du konkret
din historie et sted? På computeren? I et
hæfte? I dit hjerte? Om du, som Moses,
frygter din historie, eller om du, som
David, bæres og styrkes af din historie, så
gælder det, at Herren sender os to og to
(altid to og to – aldrig som solister) med
den historie, vi har fælles med Ham. Vores
historie. Hans historie.
Gå i fred, og tjen Herren med glæde –
husk at få mærkedagene med!
Bøn for
Burma 9. marts
Global dag i bøn for Burma er i år
søndag d. 9. marts.
En af lederne i Burma udtrykker stor
glæde over, at man over hele verden står
sammen med de kristne som lider så
frygtelig i Burma. Vi kan ikke klare det
alene, men med Jeres og Guds hjælp
holder vi ud. Tak til alle Jer der beder og
har omsorg for Burma. Det motiverer os til
at gøre vores bedste, og sammen tilbede
og ære Gud.
Gud elsker Burmas folk, og vi vil være
stærke i Guds mægtige kraft. Tak for alle
Jeres bønner, kærlighed og støtte.
Der er sendt materialer ud til
menighederne om denne dag. Husk Burma
i bøn!!

19
Mindeord
Tredje juledag, 27. dec. 2007 sov
Ellen Boelskifte stille ind, mæt af
dage. ’Gud kalder på mig’, havde Ellen
sagt nogle få dage før. Og det viste
sig at være sandt.
Ellen Margrethe Bøgh Boelskifte blev 81 år
og efterlader sig sin mand gennem mere
end 62 år, Johannes Boelskifte, foruden
børn, børnebørn og oldebørn.
Efter sin opvækst omkring Hadsund kom
Ellen til Løkken som butikshjælp hos
sin bror. Gennem familiens kontakt til
Frimissionen mødte hun Johs. Boelskifte
og det førte til giftermål lige omkring
afslutningen af 2. verdenskrig.
På en helt iøjnefaldende måde var
Ellen en af de kvinder i Det Danske
Missionsforbund, der blev kendt for at
stå ved sin mands side i tykt og tyndt i
et helt livs tjeneste. Ikke bare fordi de
ofte sang sammen, men også for alt det,
Ellen gjorde for at hendes mands tjeneste
skulle lykkes. Det var svært at forestille
sig Johannes uden Ellen – og modsat.
At opgaven ved hendes mands side ikke
blot var skabt af andres forventning, men
først og fremmest fordi det blev Ellens
personlige kald har været tydeligt i alle år.
Lige fra tiden på det første tjenestested,
Sønderjylland, hvor der blev samlet ind
til en motorcykel, der kunne bringe det
unge, syngende prædikantpar rundt til de
næsten 20 mødesteder, over Grindsted,
Brovst, Åbenrå (igen), København, og helt
frem til sidste station, der blev Grindsted
for anden gang. Efter 17 år i Grindsted,
først i menighedstjeneste og siden som
pensionister blev det til endnu en sidste
23. oktober 2007 døde Leif Ingebrigtsen,
Stængers Alle 2, Frederiksberg
8. december 2007 døde Johannes Madsen,
Frejaparken 87, 9000 Aalborg.
1. december 2007 døde Karen Marie Nielsen
(født Andersen) på Pandrup Plejecenter.
27. december 2007 døde Clara Larsen, Sennepshaven
2.--301, Herlev
flytning til Sønderjylland, først i hus og
siden på plejehjem.
Igennem alle disse år med utallige
udfordringer og mellem meget forskellige
mennesker fandt og udfyldte Ellen sine
opgaver med en kreativitet og effektivitet,
som var ganske iøjnefaldende. Det var
både i hjemmet, som mor til fire, på
arbejdspladser uden for hjemmet for at
spæde til økonomien og i menighederne,
hvor nu hendes mand tjente. Med klart
blik, løftet pande, rank ryg – og altid
sirlig og smuk i sin fremtræden, skabte
Ellen respekt blandt os alle. Et af de
helt iøjnefaldende træk var hjemmets
gæstfrihed og de utallige kaffeborde
med hjemmebag, som blev tryllet frem
adskillige gange om ugen – og da altid
efter et søndags aftens møde.
Ellen Boelskifte tilhørte den generation
af selvopofrende ildsjæle i Det Danske
Missionsforbund, der skal til for at en
frikirke skal bestå. Må Gud give at vi, der
i dag løfter arven, ikke bare ærer hendes
minde, men også finder hendes stier.
Peter Götz
mæRkEdAGE
Forsinket til lykke til Lydia
Christiansen, Klitgårdsvej
i Tylstrup som fyldte 80 år
den 22. januar 2008
FEBRUAR
Bryllup
09.02.08
Michelle Schollert og Ulrik
Skovgaard, Frikirken Betlehem,
Vanløse
85 år
02.02.08
Ejvind Kristensen
Snerlevej 10, 9000 Aalborg
75 år
04.02.08
Ketty Olsen, Classensgade 8, 2.tv., 2100 København Ø
65 år
19.02.08
Lene Rosted, Hegnstoften 64, 2630 Tåstrup
60 år
22.02.08
Hans Højgaard Jensen
Skovparken 33, 8660 Skanderborg
20.02.08
Anne-Marie Christiansen, Lindebjergvej 8, 4180 Sorø
mARts
Bryllup
22.03.08
Berit Okholm Christensen og Henrik Balleby Olesen,
Frederiksberg. Vielsen: Nazaret kirke, København Ø
80 år
07.03.08
Edith Bech, Sjællandsgade 22, 7200 Grindsted
12.03.08
Else Thomsen, Vibevej 3, 9530 Støvring
12.03.08
Ann Mari Cadogan
Kløvermarken 29, 3060 Espergærde
12.03.08
Kurt Hedegaard, Bakkehave 22, 2.th., 2970 Hørsholm
15.03.07
Margit Kristoffersen, Hamnmelmosevej, Tylstrup
27.03.08
Johannes K. Petersen
Frederiksværksgade 7A, 1.th., 3400 Hillerød
75 år
08.03.08
Birgit Elborough, Rygaards Alle 117, 2900 Hellerup
70 år
02.03.08
Karen Nielsen, Vestre Boulevard 28A, 7200 Grindsted
14.03.08
Anne Lene Gubi, Østervang 19, 6251 Bredebro
65 år
08.03.08
Rasmus Christiansen, Magstræde 4, 3700 Rønne
60 år
14.03.08
Birte Methling
Svend Poulsens Vej 114, 3060 Espergærde
21.03.08
Connie Vigsø, Præstebakken 1, 7760 Hurup
27.03.08
Neel Götz, Hyacintvej 6, 3060 Espergærde

AFsENdER
MAGASINETs ekspedition
Birgitte Tinggaard Nielsen
Folstedvej 35
9700 Brønderslev
BLAD ID 47749
Returneres ved varig adresseændring
Nyt fra Missionsforbundet
Af Søren Mortensen
pRæst BLiVER LEdiG
Efter en årrække som præst i DDM’s
menighed i Tylstrup har Finn Kier-
Hansen besluttet sig for at stille sig
til rådighed for andre udfordringer.
Både Sofia og Finn såvel som
menigheden har været glade for
de mellem ni år, som det er blevet
til i Tylstrup – og tjenestens ophør sker
således i bedste gensidig forståelse.
Om jeg nu skal i menighedstjeneste med
det samme igen, eller der evt. kunne
være andre opgaver, jeg ville se som en
udfordring, vil tiden vise, siger Finn.
missioN possiBLE
Ny stor lederkonference løber af stabelen
i slutningen af februar.
Det blev en stor succes sidste gang, hvor
baptister, metodister og vi fra DDM satte
hinanden stævne på Trinity i Fredericia.
Det sker igen fra 29. feb. til 1. marts -
med en højaktuel dagsorden: At være
menighed i mission i vor tid.
•
•
•
•
•
•
•
LøkkEN FRikiRkE ANsættER pRæst
Løkken Frikirke, som netop har fyldt 3 år
satser med præst. En af menighedens
egne, Jon Knudsen, ansattes i en stilling
på ½ tid fra 1. januar 2008. Jon blev
indsat til tjenesten af menighedens ældste
ved en gudstjeneste i begyndelsen af
januar. Kirken forsøger at række ud til
mennesker med behov for omsorg. Da
kirken begyndte, var man 10 voksne
og nogle få børn. Nu er der omkring
25 voksne og 12 børn, så fællesskabet
oplever hele tiden en stille vækst.
mAd & mENiNG
Mad og Mening er et nyt tiltag i
Vestermarkskirken, Grindsted flere
torsdage i foråret.
Der begyndes med en middag kl. 18.00.
Kl. 19.00 vil der være et foredrag,
noget undervisning, en debat eller en
fremtidsaften. Efter middagen vil der vil
være noget for børnene, og teenagerne
kan gå i Teenklubben Rizky Biznezz.
Hvem vil ikke gerne slippe for at lave mad
derhjemme, og nyde den i gode rammer i
fællesskab med mange andre?
Det kaldes Mad & Mening fordi, man gerne
vil spise sammen og lytte til hinandens
meninger. Første gang var der besøg af
Annette og Jørgen Løvstad. Emnet er:
Familieliv og Åndelighed. Siden kommer
bl.a. Gunni Bjørsted på besøg.
FARVEL tiL dmk - oG FoRhÅBENtLiG GoddAG tiL NoGEt Nyt
Af Rita Voss
Den 3. november 2007 kl. 12 blev
DMKs årsmøde afholdt for sidste
gang.
Der var mødt 18 kvinder op, og mødet
foregik i Rosenlunden i Odense.
Vi gennemgik dagsordenen punkt for
punkt, men vi var vist alle ankommet med
den tanke i baghovedet, at det blev det
sidste årsmøde i DMK. Rammerne om
mødet var så flotte. Vi fik den dejligste
buffet, man kunne tænke sig og blev
opvartet med kærlig hånd.
DMKs formand Anine Højgaard har nok
både troet og håbet på DMK´s fremtid.
Men til sidst manglede gnisten, og kreds
efter kreds lukkede ned, gnisten blev ikke
til flammer, så bålet var allerede ved at gå
ud. Det var bestemt ikke let for Anine at
måtte sige farvel til DMK. Bestyrelsen var
ikke længere lovlig, og det har ikke været
muligt at finde personer, der var villige til
at være med i dette arbejde.
NyE tiLtAG
DMK´s tid er gået, det må vi se i øjnene.
Heldigvis ser det ud til, at der er rigtig
mange tiltag rundt omkring i forskellige
menigheder blot på andre måder. Så
kvindearbejdet er bestemt ikke gået i stå.
Nu har DMK eksisteret i næsten 70 år, så
den er ved at være en ældre ”dame”.
Anine Højgaard skulle så være den kvinde,
der satte sidste præg på DMK, den sidste
formand, og det er slet ikke at foragte, for
det vil blive husket. Godt gået Anine, du
har gjort det med enorm interesse og et
meget stort engagement.
Jeg ved, at mange er involveret i mission,
og det var bestemt en af mærkesagerne
i DMK.
Personligt vil jeg savne lejrene, som jeg
vist har deltaget i mindst 30 år. Det var
guld værd - de dage.