Kapitel 2 Solceller

Figur 4: Absorption og spredning i atmosfæren æ ndrer solens spektrum.
Især ilt, vanddam p, ozon og kuldioxid påvirker lyset ved absorption, og de
korteste bølgelængder (UV og blåt) spredes ved Rayleigh spredning.
dele af strålingen på grund af luftarterne, som
strålingen skal igennem, dels ved absorption
og dels ved spredning. For eksempel absorberer
ilt og ozon en del af de korteste bølger, kaldet
den ultrav iolette ( UV) stråling. De korteste
bølgelængder (U V og blå stråling) spredes
mest af luftens molekyler. Figur 4 viser, hvordan
solens indstrålingsspektr um ser ud, efter
at strålingen har passeret jordens atm osfære.
Når man arbejder med solstråling og solceller,
skal man især være opmæ rksom på
følgende områder af solens i ndstråli ngsspektrum:
St rålin gsområder
og bølgelæn gder
Ultraviolet (UV)
200-400 nm
Synligt lys
400-780 nm
Nær t infr arødt (NIR)
780 - 3000 nm
Besk riv else
Inddeles i UVA,
UVB og UVC
Øjet er mest fø lsomt
ved 550 nm
Trænger godt gennem
atmosfæren
Tabel II: Vigtige strålingsom råder af solens
indstråling v ed jordens overflade.
Jordens omdrejningsakse hælder ca. 23,4 0 i
forhold til baneplanen for jordens bane omkring
solen. Dette giver variationer i dagens
længde og solen elevationsvinkel i årets løb.
Årstidsvariationerne er m est markant for de
højer e breddegradstal. I Danm ark bety der
dette, at solens m aksimale elevationsvink el er
omk ring 57 0 ved sommersolhverv (21. juni)
men k un ca. 10 0 ved vin tersolhverv (21. december).
Figur 5 viser solens bane på himlen
ved forskellige årstider i Danmark.
Figur 5: Solens elevationsvinkel ved m iddagstid i
Dan m ark svinge r fr a ca. 10 0 v ed jule tid til c a. 57 0
ved m idsom m er. Belysningsforhold for et solcelleanlæg
er altså meget variabel.
Energi og solc eller - 8 - Kapitel 2 - Solceller