"Bogen om energien" som PDF-fil. - Spargas

Recommendations

Info

KAPITEL 10 26 Drivhuset jorden Det hedder et drivhus, fordi lysstrålerne fra solen kan trænge igennem jordens gaslag, men når lysstrålerne rammer en genstand, bliver de til varmestråler. Varmestrålerne er tykkere end lysstrålerne og kan derfor ikke slippe ud igen. Det er det princip, der findes i et drivhus, hvor glasset fungerer som spærre for varmestrålerne. Drivhuseffekten er en del af jordens naturlige klimaregulering. Uden drivhuseffekten ville jordens gennemsnitstemperatur være omkring -18° C. Drivhuseffekten er derfor en helt nødvendig forudsætning for livet på jorden. Med stigende koncentrationer af drivhusgasser vokser atmosfærens varmeisolerende evne. Så langt er alle forskere enige. Uenigheden drejer sig om størrelsen af den menneskeskabte temperaturstigning, og hvilke konsekvenser en stigende temperatur vil få for livet på jorden. Vi ved, at der skal spares på jordens ressourcer, både fordi de er ved at slippe op, og fordi vi forurener så meget, at affaldsstofferne ophobes i naturen. Drivhusgasser og sur regn I 1960’erne brugte vi rigtig megen energi i Danmark. I den periode blev alle vænnet til, at der var olie nok, så da oliekrisen kom i 1973, var vi slet ikke parate til at klare os næsten uden olie. Vi havde heller ikke råd til at betale de tårnhøje priser, som oliesheikerne pludselig forlangte – vi måtte altså lære at spare på energien. Kuldioxid CO 2 Langbølget stråling Drivhuset jorden Oliekrisen i 1973 var årsag til, at kraftværkerne igen måtte bruge kul for at fremstille el, idet priserne på olie var i top og forsyningssikkerheden på olie var i bund. Kul kan man skaffe overalt i verden, f.eks. i Kina, USA, Indien, Sydafrika, Australien, Polen, Storbritannien, Tyskland, Spanien og Frankrig. Kul er let at transportere med skib, og det kan opbevares overalt, hvor der Ilt O 2 Ilt O 2 Kortbølget stråling Rådne planter Alger
Vi danskere er ofte sure på skyerne, men derfor behøver vi jo ikke at gøre skyerne sure på os. er tørt, men det fylder meget i forhold til den energimængde, det indeholder. Desuden afgiver det en del mere CO 2 , SO 2 (svovldioxid) og NOx (kvælstofilter) end andre energikilder. Syredannelse Naturlig regn indeholder en lille smule syre, hvilket skyldes, at der er forskellige syrer i den luft, som regnen gennemskyller. Der findes megen menneskeskabt forurening, der enten er syre, eller som omdannes til syrer gennem processer, der sker i luften. Eksempler på sådanne forureninger er svovldioxid (som bliver til svovlsyre) og kvælstofilte (der bliver til salpetersyre). Derfor kan regnens indhold af syre blive væsentlig forøget. Mange steder i verden (f.eks. i visse områder af Sverige) har jorden og vandet en begrænset kapacitet til at neutralisere disse ekstra syrer. Bliver vandet for syreholdigt, skader det i større udstrækning det liv, der lever i vandet og havet. Bliver jorden for syreholdig, skader det planternes evne til at vokse og trives. Målet bør være, at vi ikke gør naturen mere sur, derfor skal vi finde andre energikilder end kul! I 2001 blev 178 lande enige om at lave en aftale, der skal nedbringe bl.a. CO 2 udslippet. Kyotoaftalen, som den hedder, handler om, at hver af de 178 lande har en drivhusgas-kvote, som de skal overholde. Kvoten bliver mindre og mindre for hvert år, fordi man ønsker, at landene hele tiden bliver KAPITEL 10 mere miljøbevidste. Man kan købe og sælge en del af kvoten til andre lande! Også naturen forurener. Ved vulkanudbrud strømmer mange og meget giftige gasser op af jorden. Desuden danner dyrs afføring biogas, og når træer rådner, dannes der kuldioxid. Naturens kredsløb er sådan indrettet, at der omsættes CO 2 og andre stoffer, så der dannes ilt. Kul og naturgas er dannet i og af naturen og kan indgå i naturens kredsløb. Problemet er blot, at naturen begyndte på denne proces for 300.000.000 år siden, og at vi brænder det hele op meget hurtigere. Det betyder ganske enkelt, at naturen ikke kan følge med. Der er dog forskel på, hvordan energien er produceret, idet de forskellige energiformer under fremstillingen producerer forskellige mængder CO, CO 2 og SO 2 (Svovldioxid) og NOx (Kvælstofilter). Vedvarende energikilder som vindkraft og solvarme belaster stort set ikke miljøet. Det fremgår af tabellen, hvor mange gram af de forskellige stoffer energiformerne „koster“ miljøet, hvis de bruges til boligopvarmning. målt i gram pr. 1GJ (gigajoule = 278 kWh) Energi El Olie Naturgas Fjernvarme CO 2 NO x SO 2 149.000 74.000 57.100 29.400 266 52 30 57 72 23 0,3 14 27
Page 2: Denne bog er udgivet i 2003 af natu
Page 5 and 6: Velkommen til bogen „Den naturlig
Page 7 and 8: Skotten William Murdoch fandt ud af
Page 9 and 10: Nr. Sundby Gasværk 1907 Ålborg og
Page 11 and 12: Naturligvis naturgas Naturligvis na
Page 13 and 14: Aflejringerne blev flere hundrede m
Page 15 and 16: Livet på en produktionsplatform
Page 17 and 18: Hvordan får man olie og naturgas o
Page 19 and 20: Her er en meget forkortet udgave af
Page 21 and 22: Kraft-varme-værk Nybro Naturgasled
Page 23 and 24: Ca. 21% af den luft, vi indånder,
Page 25 and 26: Boligens energiforbrug Boligens kli
Page 27: Gasserne omkring os Gasserne omkrin
Page 31 and 32: fældighed. God madlavning afhænge
Page 33 and 34: Brintenergi er ren energi. Forsknin
Page 35 and 36: Tidslinje 300.000.000 f.kr Der dann

"Bogen om energien" som PDF-fil. - Spargas

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?