Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
diføt<strong>nyt</strong><br />
Sydengland:<br />
Fantastiske korncirkler<br />
Hartmut Müller:<br />
TRINÆR LOGIK<br />
Brev til Bearden:<br />
Magnetmotoren<br />
gør fremskridt<br />
Steiner og Kant<br />
Fra værkstedet:<br />
Målinger og status<br />
Mystisk kraft i rummet:<br />
Skal tyngdeloven<br />
skrives om?<br />
NR. 65.2 / OKTOBER 2001 KR. 25,-<br />
DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK
2<br />
DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK<br />
er en offentlig registreret forening, der har til formål: at oplyse<br />
om og at udvikle ny teknologi i overensstemmelse med<br />
naturen og dens metoder, at ud<strong>nyt</strong>te dens energier på bedst<br />
mulig måde med mindst mulige indgreb i de økologiske systemer<br />
og at reducere allerede forekommende indgreb i<br />
økologiske systemer, alt på en sådan måde, at menneskets<br />
vilkår forbedres.<br />
www.<strong>difoet</strong>.<strong>dk</strong><br />
Foreningens bestyrelse<br />
Anders Heerfordt - Formand - aheerfor@sca.csc.com<br />
Ruskær 4, st.th., 2610 Rødovre - tel 36 47 11 05<br />
Albert Hauser - Næstformand, bibliotekar<br />
Ålevej 41, 7160 Tørring - tel/fax 75 80 24 14<br />
Mogens Larsen - Kasserer - techni@worldonline.<strong>dk</strong><br />
Gammel Køge Vej 492, 2650 Hvidovre<br />
Christian Heerup - christian.heerup@tempcold.<strong>dk</strong><br />
Aldershvilevej 21A, 2880 Bagsværd<br />
Arne Christensen - Tidsskriftlæsekreds<br />
Agertoften 27, 2750 Ballerup<br />
arne.christensen@mail.tele.<strong>dk</strong><br />
Jan Koed - Redaktør - jan-koed@inet.uni2.<strong>dk</strong><br />
Carl Bernhards Vej 15, st.tv., 1817 Frederiksberg C<br />
Jørgen Olsen - Suppleant<br />
Gærdesangervej 2, 3300 Frederiksværk<br />
Børge Frøkjær-Jensen - Revisor<br />
Ellebuen 21, 2950 Vedbæk<br />
Girokonto<br />
939-4966 DIFØT, Ellebuen 21, 2950 Vedbæk<br />
Medlemskab<br />
Enhver med interesse for DIFØT’s arbejde kan optages<br />
som medlem af foreningen. Medlemskab opnås ved at indsætte<br />
1 års kontingent på girokonto 939-4966. Årskontingent:<br />
250,- kr. Abonnement kun for biblioteker: 125,- kr.<br />
Forsiden<br />
Med dette ansigt prentet i<br />
en kornmark i det sydlige<br />
England, august 2001, blev<br />
grænserne for korncirkelfænomenet<br />
flyttet endnu<br />
engang. I en form for ra-<br />
ster, hvor de lyse områder<br />
dannes af det nedlagte<br />
korn, dannes et billede,<br />
som skal ses fra luften for<br />
at komme til sin ret. Læs<br />
mere om efterårets korncirkler<br />
på side 10-12.<br />
19. årgang nr. 65.2, okt. 2001<br />
Redaktør: Jan Koed<br />
Redaktionens adresse<br />
diføt <strong>nyt</strong><br />
Carl Bernhards Vej 15, st.tv.<br />
1817 Frederiksberg C<br />
tel 33 22 37 28<br />
fax 33 22 37 26<br />
email redak@<strong>difoet</strong>.<strong>dk</strong><br />
Udgivelse<br />
diføt <strong>nyt</strong> udgives af Dansk<br />
Institut for Økologisk Teknik<br />
og udsendes til foreningens<br />
medlemmer.<br />
Hvor ikke andre er nævnt, er<br />
udenlandske manuskripter<br />
oversat af redaktøren.<br />
Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.<br />
Bladet u<strong>dk</strong>ommer med fire<br />
numre om året.<br />
Oplag: 250 eksemplarer<br />
Tryk: Vester Kopi, København<br />
ISSN 0900-1816<br />
Indhold<br />
Universets trinære logik 3<br />
Okkult kemi<br />
Imponerende korncirkel<br />
7<br />
ryster skeptikerne 10<br />
Fra metafysik til fysik II 13<br />
Brev til Bearden 18<br />
Statusrapport 26<br />
Påvisning af fri energi<br />
Kort<strong>nyt</strong><br />
28<br />
Mystisk kraft i rummet 30<br />
Brændstofceller 31<br />
Svulster og mobiltelefoner 31<br />
Forenings<strong>nyt</strong> 32
Logik:<br />
Universets trinære logik<br />
Af dr.rer.nat. Hartmut Müller<br />
I diføt <strong>nyt</strong> 64 gav Albert Hauser en fyldig<br />
introduktion til den tysk-russiske fysiker<br />
Hartmut Müller, som er en særdeles aktiv<br />
forsker og teoretiker inden for adskillige<br />
grænseoverskridende erkendelsesområder. I<br />
denne artikel behandler han et logisk-matematisk<br />
problem, som ses i sammenhæng<br />
med hans teori om ’Global Scaling’.<br />
Kan universet tænke? For mennesker,<br />
der betragter sig selv som en del af universet,<br />
er det et retorisk spørgsmål. Uanset<br />
hvordan vi definerer det at »tænke«,<br />
må svaret være »Ja«. Universet er ikke<br />
blot i besiddelse af én hjerne, men sågar<br />
ufatteligt mange og særdeles forskellige<br />
hjerner, alene på planeten Jorden. Dertil<br />
kommer, at de er forbundet med hinanden<br />
i et netværk – af en global stående<br />
gravitationsbølge. Den stående bølge er<br />
årsagen til den globale synkronisme og<br />
muliggør en global kommunikation<br />
uden tidsforsinkelse.<br />
For global kommunikation med en<br />
stående gravitationsbølge som bærebølge<br />
er afstande uden betydning. Forståelsesproblemer<br />
på grund af manglende<br />
kompabilitet mellem sender og modtager<br />
eksisterer ikke, fordi det er den stående<br />
gravitationsbølge, der i sig selv<br />
uophørligt gendanner universet og dermed<br />
garanterer universets isomorfi.<br />
Er global kommunikation teknisk<br />
mulig? Radio Jerevan ville svare: I princippet<br />
– ja. Men nu er teknik jo noget, der<br />
ikke findes i naturen. Eller mere udførligt:<br />
(Moderne) Teknik er noget så primi-<br />
tivt, at det ikke kan findes i naturen, fordi<br />
den ikke ville kunne overleve. Udsagnet<br />
sigter ikke alene til den moderne kommunikationsteknik,<br />
der for enhver transmission<br />
må generere en fremadskridende<br />
(ikke en stående) bærebølge og derfor<br />
er lænket til grænsen for lysets hastighed.<br />
Lige så primitiv er den af menneskehånd<br />
fremstillede kunstige hjerne –<br />
computeren.<br />
I milliarder af år eksperimenterede<br />
naturen med uorganiske mineraler, ikke<br />
mindst siliciumkrystaller, omtrent på<br />
samme måde som vi i dag gør det med en<br />
loddekolbe. Dengang var det bakterier<br />
og alger, der gjorde arbejdet. De løste opgaven<br />
hurtigt og præcist. Historien gentager<br />
sig altså, selvfølgelig på et andet niveau<br />
på skalaen.<br />
Vores high-tech-arsenal repræsenterer<br />
et fortidigt udviklingsniveau, som naturen<br />
for længst har overhalet. Det gælder<br />
både på hardware-siden og for softwaren.<br />
Moderne computere er ikke gode til at<br />
tænke, fordi den binære (toværdi) logik,<br />
som man har påtvunget den, ikke kender<br />
til frihed og derfor heller ikke til kreativitet.<br />
Naturen tænker ikke binært, men<br />
trinært (treværdi), omtrent på den måde<br />
vi selv tænker.<br />
I naturen kan fysiske værdier ikke stige<br />
eller falde i det uendelige. Det er også<br />
tilladt med en konstant værdi, i hvert<br />
fald i et øjeblik. Kun på denne måde er de<br />
stabile strukturer, som universet består<br />
af, mulige. Den trinære dialektik er universets<br />
indre logik. Den tillader enhver<br />
fysisk størrelse x at forhøje sin værdi, at<br />
3
diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />
holde den konstant eller formindske<br />
den. Anvendt på tiden t (hastighed) tillades<br />
derfor tre fortegn: dx/dt > 0,<br />
dx/dt = 0 og dx/dt < 0. De tre alternativer<br />
modsvarer de (logiske) værdier +1<br />
(ja), 0 (ubestemt) og -1 (nej) af den matematiske<br />
funktion sign(dx/dt), som den<br />
trinære matematiske logik bygger på.<br />
Den er grundlaget for den trinære regneteknik,<br />
der for første gang blev realiseret<br />
i 1958 på Lomonosov-universitetet i<br />
Moskva.<br />
De logiske (boolske) variabler i moderne<br />
computere kan imidlertid kun antage<br />
én af to værdier, 1 (ja) eller 0 (nej). Et<br />
udsagn kan altså kun være »sandt« eller<br />
»falsk«. Denne binære (toværdi) logik er<br />
ikke kun virkelighedsfjern, den er også<br />
årsagen til næsten alle hardware- og software-problemer,<br />
som enhver PC-ejer må<br />
trækkes med:<br />
1. Faren for at processoren bliver for<br />
varm (derfor skal der hele tiden køre<br />
én eller flere ventilatorer).<br />
2. En permanent risiko for, at processoren<br />
brænder sammen.<br />
3. Et voldsomt behov for høje taktfrekvenser.<br />
4. Højfrekvent stråling.<br />
5. Et gigantisk behov for hukommelse.<br />
6. Monstrøse operativsystemer.<br />
7. Omstændelige programmeringssprog.<br />
8. Uforholdsmæssig lang kilde- eller<br />
maskinkode.<br />
Alle disse åbenlyse mangler i den moderne,<br />
binære computerteknik har en fælles<br />
årsag: For at kunne realisere det manglende<br />
tredje, logiske alternativ, er det<br />
nødvendigt med et usædvanligt stort antal<br />
forbindelser mellem binære omskif-<br />
4<br />
Inden for rammerne af den trinære logik skal der<br />
kun ét skridt til at bestemme fortegnet af x. For at<br />
udføre den samme logiske operation inden for<br />
rammerne af en binær logik behøves der to<br />
skridt.<br />
tere. Dermed nedsættes ikke kun processorens<br />
pålidelighed, dens »tankeprocesser«<br />
bliver væsentligt langsommere,<br />
dens effektive hastighed falder eksponentielt<br />
med antallet af de forbundne<br />
omskiftere. Derfor er det for komplicerede<br />
processorer nødvendigt med stadig<br />
højere taktfrekvenser, som i dag allerede<br />
befinder sig i gigahertz-området og som<br />
genererer sundhedsskadelig elektromagnetisk<br />
stråling. Som en fysisk sideeffekt<br />
varmes processoren så meget op, at<br />
konstruktionen og størrelsen af en computer<br />
afgøres af varmeudviklingen og<br />
ventilatorens pladsbehov.<br />
Det voldsomme forbrug af logiske<br />
ressourcer, der inden for rammerne af en<br />
binær logik er nødvendig for at realisere<br />
det manglende tredje logiske alternativ,<br />
er også grunden til de moderne operativsystemers<br />
og programmers gigantiske<br />
hukommelsesforbrug. Af samme grund<br />
er programmeringssprog blevet omstændelige<br />
og genererer uforholdsmæssig<br />
lang kilde- eller maskinkode.<br />
Menneskets måde at tænke på er baseret<br />
på en trinær logik. Vore ytringer er
Setun<br />
Datoen er den 23. april 1956. I laboratoriet<br />
for beregningsteknik i Moskvas<br />
statslige Lomonosov-universitet begynder<br />
ingeniørerne på udviklingen<br />
af en miniregnemaskine, der omkostningsmæssigt<br />
og i størrelse og driftssikkerhed<br />
er beregnet til laboratoriebrug<br />
på universiteter. Man undersøger<br />
ulemperne ved de eksisterende<br />
maskiner, laver u<strong>dk</strong>ast til nye operativsystemer<br />
og arkitekturer inklusive<br />
deres sammenhæng med det tekniske<br />
udstyr. Man forcerer arbejdet med<br />
magnetiske omskiftere (ferritkerner),<br />
da transistoren endnu ikke er tilgængelig;<br />
radiorør kommer på forhånd<br />
ikke i betragtning. Det er ingen sag at<br />
skaffe ferritkerner og dioder, og<br />
derfor er man i stand til selv at konstruere<br />
det hele. Projektets initiativtager<br />
er Sergey Sobolev, en verdenskendt<br />
matematiker. Til projektets leder<br />
og eneste praktiker i begyndelsen<br />
udvælges den 31-årige ingeniør i radioteknik,<br />
Nikolay Brusentsov.<br />
Hans opgave var at udvikle en binær<br />
miniregnemaskine baseret på<br />
magnetiske omskiftere. Allerede på<br />
dette tidspunkt fik Brusentkov ideen<br />
til at udvikle et trinært system i stedet.<br />
Det muliggjorde fremstillingen af meget<br />
enkle og driftssikre omskiftere,<br />
der er baseret på magnetforstærkere<br />
og arbejder i impulsmodus. Brusentsov<br />
udviklede kredsløbet til en trinær<br />
additionsmaskine, der umiddelbart<br />
virkede tilfredsstillende. Da Sobolev<br />
hørte om hans ønske om at udvikle en<br />
diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />
trinær regnemaskine, støttede han<br />
med begejstring ideen. Brusentsov<br />
fortsatte derfor med at udvikle flere<br />
trinære omskiftere.<br />
Allerede i 1958 havde medarbejderne<br />
i laboratoriet (nu drejede det sig<br />
om næsten 20 ingeniører og videnskabsmænd)<br />
med egne hænder fremstillet<br />
den første trinære regnemaskine.<br />
Deres glæde lader sig ikke beskrive,<br />
da regnemaskinen efter 10 dages<br />
test fungerede fejlfrit. Maskinen blev<br />
kaldt Setun efter Setun-floden ikke<br />
langt fra universitetet.<br />
Det sovjetiske ministerråd overlod<br />
arbejdet med at sætte regnemaskinen<br />
Setun i serieproduktion til Fabrikken<br />
for Matematiske Maskiner i Kasan.<br />
Seriemodellen blev præsenteret på<br />
Unionsudstillingen, og Kasan producerede<br />
50 regnemaskiner af Setun-modellen,<br />
hvoraf 30 anvendtes på højere<br />
uddannelsesinstitutter i USSR. Maskinen<br />
blev med held sat i drift i forskellige<br />
klimazoner (bl.a. i Aschchabad,<br />
Duschanbe, Machatschkala, Irkutsk,<br />
Jakutsk, Odessa), og det var praktisk<br />
talt overflødigt med teknisk service eller<br />
reservedele.<br />
Den videreudviklede model Setun<br />
70 var i drift fra 1970 i Moskvas Statsuniversitet.<br />
Senere blev der anvendt<br />
halvlederelementer i konstruktionen.<br />
Setun 70-maskinens succesperiode<br />
sluttede i 1987. På trods af en lavineagtig<br />
international efterspørgsel blev<br />
den statsligt organiserede produktion<br />
indstillet. Såvel IBM og Microsoft havde<br />
en finger med i spillet i denne<br />
undertrykkelseskampagne.<br />
HM<br />
5
diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />
altid trinære, netop fordi der i realiteten<br />
altid gives tre alternativer. En bilist er<br />
ikke altid tvunget til at køre i højre- eller<br />
venstresving, han kan også køre ligeud.<br />
Han er heller ikke tvunget til enten at accelerere<br />
eller bremse op, han kan også<br />
bevæge sig med en konstant hastighed.<br />
Det er ikke nødvendigt altid at tale sandt<br />
eller lyve, det kan også forekomme, at<br />
der er noget man ikke ved.<br />
Naturligvis kan trinære situationer<br />
også programmeres inden for rammerne<br />
af den binære logik. Men for hvert trinært<br />
skridt kræves der altid to binære logiske<br />
skridt. Er trinære situationer koblet<br />
sammen i et (indviklet) hierarkisk mønster,<br />
vokser det logiske ressourceforbrug<br />
som en lavine – inden for rammerne af<br />
den trinære logik som 3 n , inden for rammerne<br />
af den binære logik som 6 n , hvor n<br />
er antallet af hierarkiske niveauer. For at<br />
afvikle blot 10 trinære hierarkiske logiske<br />
niveauer kræver den binære logik således<br />
2 10 = 1024 gange så mange logiske<br />
skridt. I sammenligning med den trinære<br />
logik er det et hastighedstab på<br />
102.400%!<br />
Dette enkle eksempel viser den trinære<br />
logiks overlegenhed i forhold til<br />
den binære, især når det drejer sig om<br />
komplekse afgørelser. Men også i forbindelse<br />
med beregninger af negative tal er<br />
trinære varianter nødvendige, beregninger<br />
som i dag med et tilsvarende merforbrug<br />
(logisk og tidsmæssigt) imiteres ved<br />
hjælp af binær logik.<br />
Det er ikke alene vores måde at tænke<br />
på, der bygger på trinær logik. Det gælder<br />
også for fysikken, naturen, ja hele<br />
universet. Universets primære tripletstruktur<br />
på den logaritmiske skala er trinær:<br />
vækstzoner (+), stabilitetsøer (0) i<br />
knudepunkterne af den globale gravita-<br />
6<br />
tionsbølge og henfaldszoner (-) veksler<br />
med hinanden med lige store afstande<br />
(se diføt <strong>nyt</strong> 64, s. 26). Rytmen hos den<br />
globale, stående gravitationsbølge er<br />
som hos én der danser vals: 1-2-3, 4-5-6,<br />
7-8-9, … , 160, 161, 162(0). Stabilitetsøerne<br />
er to logaritmiske enheder bred, væksthhv.<br />
henfaldszonerne optager hver én<br />
logaritmisk enhed (i forhold til basis<br />
e = 2,718…). Intervallerne mellem egenfrekvenserne<br />
i universets forskellige skalaniveauer<br />
(3 1), (6 1), … (162 1) er<br />
logaritmiske kvinter (2/3). Universet er<br />
altså stemt som en (logaritmisk) violin.<br />
Det står allerede i dag klart, at den binære<br />
computerteknologi ikke vil overleve<br />
på langt sigt. Udviklingen af computeren<br />
har gjort os rigere på værdifulde<br />
erfaringer, som omsat til den trinære logik<br />
vil føre til en ny computerrevolution.<br />
Trinære computere vil adskille sig væsentligt<br />
fra de sædvanlige binære maskiner:<br />
ved deres intelligens, fleksibilitet,<br />
stabilitet, hastighed, fravær af sundhedsmæssige<br />
risici og ultrakompakte konstruktion<br />
(nanoteknologi).<br />
I samarbejde med Moskvas Lomonosov-Universitets<br />
Fakultet for Computermatematik<br />
og Kybernetik og Instituttet<br />
for Anvendt Matematik ved Universitetet<br />
i St. Petersborg arbejder Instituttet for<br />
Rum-Energi-Forskning (IREF) på udviklingen<br />
af den trinære processor TP3000<br />
og det trinære neurale netværk TNN.<br />
Artiklen er oversat fra det tyske, alternative tidsskrift<br />
raum&zeit 111, maj/juni 2001 s. 54-55, Die<br />
trinäre Logik des Universums. På de følgende<br />
fem sider i raum&zeit går forfatteren i dybden<br />
med emnet. Interesserede kan evt. henvende<br />
sig direkte til bladet på adressen:<br />
redaktion@ehlersverlag.de. Mere om IREF’s<br />
forskningsprojekter kan ses på hjemmesiden:<br />
www.raum-energie-forschung.de
Anmeldelse:<br />
Okkult kemi<br />
Af dr. Mahadeva Srinivasan<br />
Dr. Stephen M. Phillips: ’ESP of Quarks<br />
and Superstrings’. New Delhi 1999, New<br />
Age International Publishers. ISBN<br />
81-224-1209-2.<br />
Forfatteren til denne bog, dr. Stephen<br />
Phillips, er en anerkendt videnskabsmand<br />
inden for teoretisk fysik med eksamen<br />
først fra Cambridge University i England<br />
og dernæst fra University of California<br />
i midten af 1970’erne, hvorfra han fik<br />
sin doktorgrad i teoretisk partikelfysik.<br />
Udtrykket »ESP« i bogens titel henviser<br />
til studier udført ved hjælp af Extra Sensory<br />
Perception (oversanselig erkendelse),<br />
blot ikke af bogens forfatter, men af to andre<br />
personer, Annie Besant og C. W.<br />
Leadbeater. Phillips’ bog undersøger de<br />
mere end 100 år gamle »clairvoyante«<br />
opdagelser af Besant og Leadbeater om<br />
strukturen og beskaffenheden af »atomernes«<br />
subatomare partikler. For rigtigt<br />
at kunne værdsætte bogens emne vil det<br />
være på sin plads at fortælle lidt om baggrunden.<br />
1. De oprindelige, clairvoyante studier<br />
blev udført gennem en periode på over<br />
38 år mellem 1895 og 1933 af de to »teosoffer«<br />
Besant og Leadbeater, som vides<br />
at have været i besiddelse af usædvanlige<br />
psykiske evner.<br />
2. De anvendte en særlig mental evne,<br />
der første gang er beskrevet i Patanjalis<br />
klassiske arbejde (400 f.Kr.), Yoga Sutraer,<br />
som »anima«, evnen til »bevidst at for-<br />
positiv UPA negativ UPA<br />
mindske sin bevidsthed til atomstørrelse<br />
og derved opnå viden om det mikroskopiske«.<br />
(Anima er den første af de otte<br />
»siddhier«, som den seriøst praktiserende<br />
yoga-udøver antages at kunne opnå.)<br />
3. Ved at tage denne særlige form for »mikro-psi«-evne<br />
i anvendelse udførte Besant<br />
og Leadbeater nogle særdeles detaljerede<br />
studier af hvert af de 92 naturligt<br />
forekommende grundstoffer foruden<br />
nogle af deres isotoper.<br />
4. Resultaterne af deres systematiske<br />
studier, der begyndte med brint (det første<br />
grundstof), blev første gang offentliggjort<br />
som artikler i tidsskriftet Theosophist<br />
og senere redigeret til en bog med titlen<br />
Occult Chemistry, der u<strong>dk</strong>om i sin førsteudgave<br />
i 1908. I et appendiks i Phillips’<br />
bog bringes en komplet liste over de<br />
oprindelige referencer.<br />
5. Den teknik, som blev anvendt af Besant<br />
og Leadbeater, er beskrevet i Occult<br />
Chemistry som følger: Besant udvalgte et<br />
tilfældigt atom af det stof, hun ønskede<br />
at studere, og ved at tage en »særlig form<br />
for viljestyrke« i anvendelse opløste hun<br />
det trin for trin, indtil hun nåede frem til<br />
»det ultimative fysiske atom« (eng. Ultimate<br />
Physical Atom eller UPA), som alt stof<br />
er gjort af. Hun talte derefter antallet af<br />
UPA’er i et atom fra hvert grundstof i det<br />
periodiske system. (Fx rapporterede<br />
hun, at hun iagttog 18 UPA’er i et brintatom<br />
og 4.267 i ét uranatom!).<br />
7
diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />
6. Da de nåede til grundstof nr. 10, neon,<br />
opdagede teosofferne, at nogle atomer<br />
havde 360 UPA’er, mens andre havde 402<br />
UPA’er. De clairvoyante havde således<br />
opdaget eksistensen af isotoper 13 år før<br />
Astons påvisning af isotoper ved hjælp<br />
af hans massespektrograf.<br />
Ved en tilfældighed stødte Phillips på bøgerne<br />
om okkult kemi under sin studietid<br />
i Californien og har siden ikke kunnet<br />
slippe sin fascination af fænomenet. Han<br />
har brugt det meste af et kvart århundrede<br />
på at forstå UPA’ens sande identitet<br />
set i lyset af den nuværende partikelfysik.<br />
Bogen er resultatet af Phillips’ vedholdende<br />
søgen. Han er nået til den<br />
konklusion, at UPA’erne som observeret<br />
af de clairvoyante må være subkvarker,<br />
der endnu ikke er opdaget af fysikerne.<br />
Resultatet er han nået frem til gennem en<br />
meget detaljeret analyse af de trinvise<br />
opløsningsdiagrammer og den fuldstændige<br />
beskrivelse af de subatomare<br />
partikler, der udgjorde det, som de clairvoyante<br />
mente måtte være atomer. Beskrivelserne<br />
omfatter 48 grundstoffer i<br />
Occult Chemistry. I bogens kapitel 5, der<br />
spænder over 150 sider, foretages en systematisk<br />
undersøgelse af de kvantitative<br />
data, der leveres af Besant og Leadbeater<br />
for hvert af de 48 grundstoffer.<br />
Phillips har været i stand til at gøre<br />
rede for hver eneste partikel, der er beskrevet<br />
af de to clairvoyante, idet han<br />
som forudsætning har formuleret to antagelser:<br />
a) At de beskrevne UPA’er er<br />
subkvarker, hvor en positiv subkvark har<br />
en ladning på +5/9 og en negativ subkvark<br />
en ladning på -4/9. b) At en opkvark<br />
er sammensat af to positive subkvarker<br />
og én negativ subkvark, mens en<br />
8<br />
ne<strong>dk</strong>vark er sammensat af to negative<br />
subkvarker og én positiv subkvark.<br />
Phillips præsenterer særdeles overbevisende<br />
argumenter til fordel for konklusionen,<br />
at det de to clairvoyante iagttog<br />
rent faktisk var de subatomare partikler,<br />
som de påstod. Han påpeger den »i sandhed<br />
bemærkelsesværdige grad af konsistens<br />
mellem de psykiske observationer<br />
og de foreliggende kendsgerninger om<br />
atomkernernes kvark-sammensætning«.<br />
Alligevel stiller han sig tvivlende<br />
over for de clairvoyantes påstand om, at<br />
de af dem beskrevne »mikrofysiske atomer«<br />
(Micro Physical Atoms eller MPA) er<br />
individuelle atomer i grundstofferne,<br />
som de findes i naturen. Phillips er<br />
nødsaget til at konkludere, at MPA’erne<br />
er kunstigt skabte »kvasi-nukleare systemer<br />
af kvarker og subkvarker i bundne<br />
tilstande« dannet af resterne af to atomer<br />
af grundstoffet, som går i stykker som en<br />
følge af den psyko-kinetiske indblanding<br />
fra de clairvoyantes »viljestyrke«.<br />
På denne måde er han i stand til dels at<br />
forklare de 18 UPA’er i brintens MPA,<br />
dels den tilnærmelsesvise proportionalitetsfaktor<br />
på 18 mellem antallet af UPA’er<br />
observeret i en MPA og det undersøgte<br />
grundstofs atomnummer.<br />
Phillips fortsætter derefter med at fortolke<br />
den detaljerede beskrivelse af et<br />
individuelt UPA, som den er givet af teosofferne,<br />
i lyset af den for tiden accepterede<br />
teori om superstrenge.<br />
Det er værd at notere sig, at bogens<br />
forord er skrevet af den fremtrædende<br />
indiske atomfysiker og tidligere formand<br />
for Den indiske Atomenergikommission,<br />
dr. Raja Ramanna, som skriver: »Såfremt<br />
viden, der er opnået gennem intuition,<br />
har stået sin prøve efter 100 år, så forekommer<br />
det indlysende, at den metode,
disse mennesker har anvendt, bør<br />
underkastes en kritisk undersøgelse set i<br />
lyset af dels ’en skolet bevidsthed’, dels<br />
’hjernens neurofysiologiske struktur’.«<br />
Da bogen Occult Chemistry første gang<br />
blev udgivet i 1908, blev den afvist som<br />
»ren nonsens«, fordi dens opdagelser var<br />
helt uforenelige med det billede, man<br />
havde af atomet og kernen på det<br />
tidspunkt. Dr. Stephen Phillips’ samvittighedsfulde<br />
indsats har genoplivet<br />
interessen for det fascinerende, hundredårige<br />
arbejde. Hans analyse og konklusioner<br />
understøtter med al ønskelig<br />
tydelighed gyldigheden af de clairvoyante<br />
observationer meget langt hen<br />
ad vejen. Læseren af denne bog kan ikke<br />
undgå at komme til at fundere over, at<br />
MPA klassificeret i 7<br />
forskellige typer.<br />
spiger håndvægt<br />
diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />
menneskets sind i sandhed har bevist sin<br />
overlegenhed over stoffet, og det på en<br />
særdeles overbevisende måde. Phillips<br />
beskæftiger sig indgående med den betydning,<br />
som opdagelserne i Occult Chemistry<br />
vil få for menneskets syn på natur<br />
og virkelighed.<br />
Denne anmeldelse er oversat fra Infinite Energy<br />
36, marts/april 2001. Samme nummer bringer<br />
udførlige omtaler af den clairvoyante forskning.<br />
Endvidere bringes en artikel af Stephen Phillips<br />
på engelsk fra det indiske tidsskrift Physics<br />
News.<br />
I diføt <strong>nyt</strong> 8, marts 1987 bragtes en 8 sider lang<br />
artikel om fænomenet baseret på en tidligere udgave<br />
af Phillips’ bog, Extra-Sensory Perception<br />
of Quarks, fra 1980.<br />
tetraeder terning oktaeder<br />
stænger stjerne<br />
9
Korncirkel:<br />
Imponerende korncirkel<br />
ryster skeptikerne<br />
Af Andy Thomas<br />
Den 13. august blev der opdaget en ny<br />
formation, der har rystet mange mennesker<br />
i deres grundvold. Med fraktallignende<br />
elementer, som dem der blev lanceret<br />
ved Stonehenge og derefter Windmill<br />
Hill i 1996, er denne seksarmede<br />
spiralform et af de mest veludviklede<br />
tegn, der nogensinde er dukket op.<br />
Figuren består af ca. 400 cirkler, der<br />
dækker et anseligt område på mellem<br />
10<br />
Milk Hill, Wiltshire, aug. 2001.<br />
Foto: Steve Alexander<br />
245 og 460 m alt afhængig af kilden til oplysningerne<br />
(senere oplyst til ca. 333 m –<br />
red.anm.). Den er under alle omstændigheder<br />
meget, meget stor, og fly og helikoptere<br />
har måttet flyve højere end sædvanligt<br />
for at få hele figuren med. Set fra<br />
jorden er det i realiteten umuligt at overskue<br />
den. Herfra ligner den en labyrint af<br />
cirkler i alle størrelser adskilt fra hinanden<br />
af en tynd væg af strå. Men fra luften<br />
afsløres dens virkelige skønhed og ufattelige<br />
præcision.
Efter en mat sommer med mønstre,<br />
der efter nogles mening har været uden<br />
særlig interesse, og med en korncirkelscene,<br />
der har været præget af forvirring<br />
og bevidst udspredelse af rygter om<br />
svindel, forekommer dette mønster at<br />
komme som en gave i sidste øjeblik. Det<br />
vil sætte selv de mest indædte skeptikere<br />
på prøve og måske give tvivlerne <strong>nyt</strong><br />
mod, de tvivlere der har været udsat for<br />
den seneste tids nedgørelsespropaganda<br />
og de mange eksperimenter med menneskeskabte<br />
korncirkler.<br />
Selv »korn-knuseren« John Lundberg<br />
fra Circlemakers giver i sin seneste email<br />
udtryk for, at han er imponeret. Han skriver:<br />
»Hvis denne figur var menneskeskabt,<br />
skulle figuren fremstilles i løbet af<br />
4 timer, som er den tid det tager at komme<br />
ind i marken og ud igen under dække<br />
af nattemørket. Når figuren så består af<br />
over 400 cirkler, hvoraf nogle måler omkring<br />
21 m i diameter, betyder det, at der<br />
skal produceres en cirkel hvert halve minut<br />
– og så er der ikke afsat tid til udmålingen<br />
og afsætningen – kun »nedtrampningen«<br />
af kornet. Uden at overdrive<br />
diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />
kan man roligt sige, at denne figur bryder<br />
grænser… det er til at blive ør i<br />
hovedet af!«<br />
Det bedste bud fra de mest støjende<br />
skeptikere har været, at der »går rygter«<br />
om den nye korncirkel, hvilket er det<br />
samme som at sige, at de ikke har nogen<br />
anelse om, hvad eller hvem der har lavet<br />
den. Der er dog ingen tvivl om, at de<br />
snarest muligt vil stampe et eller andet<br />
nonsens op af jorden, blot for at føle sig<br />
bedre tilpas.<br />
Fraktalmønstret ligger på toppen af<br />
Milk Hill, Nr Alton Barnes, Wiltshire, på<br />
selve højdedragene, så der er faktisk ingen<br />
steder, det kan ses på afstand. Enten<br />
må man op at flyve eller også lade sig<br />
hypnotisere ved at gå rundt i selve mønstret.<br />
Rapporten er skrevet den 17. august og kan læses<br />
på engelsk ved at gå ind på hjemmesiden<br />
med adressen www.swirlednews.com. Nærbillederne<br />
af figuren herunder er optaget af Stuart<br />
Dike. Billederne kan ses i farver på The Crop Circle<br />
Connector www.cropcircleconnector.com<br />
11
diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />
Chilbolton Radio Telescope, nr Wherwell, Hampshire, aug. 2001. Fotos: Steve Alexander<br />
Der er blevet rapporteret om to formationer,<br />
der skulle være dannet søndag den<br />
19. august 2001 i en hvedemark nær ved<br />
radioteleskopet i Chilbolton, Hampshire.<br />
Den ene er en særdeles mærkelig,<br />
rektangulær dannelse med nogle figurer,<br />
der tydeligvis minder om en slags digital<br />
kode, hvor koden vises som et mønster af<br />
stående korn.<br />
Den anden formation er også temmelig<br />
enestående; i første omgang forekommer<br />
det at være en tilfældig samling stående,<br />
cirkulære klynger af varierende<br />
størrelse, der også rummes inden for en<br />
rektangulær form. Men kommer man på<br />
afstand af mønstret og kan overskue det,<br />
ser man pludseligt – næsten spøgelsesagtigt<br />
– et ansigt, der kikker på én fra<br />
12<br />
kornmarken! Vi har<br />
aldrig set noget lignende.<br />
Det særligt interessante<br />
er, at dette<br />
»rasteransigt« og kodestriben<br />
ved siden<br />
af radioteleskopet<br />
minder utroligt meget<br />
om den form for<br />
kodet information, vi<br />
sendte ud i rummet<br />
med Voyager-rumskibet.<br />
Kunne det være<br />
et svar eller et slags<br />
intergalaktisk ekko?<br />
Karen Douglas
Filosofi:<br />
Fra metafysik til fysik II<br />
- og hermed trækkes tæppet væk under den etablerede videnskab!<br />
Af Ernst Rasmussen<br />
Denne anden og afsluttende del af artiklen<br />
er fortsat fra diføt <strong>nyt</strong> 64, side 8-11.<br />
Men for nu at trænge dybere ind i de ting<br />
som Kant faktisk opdagede, så er der dog<br />
en person der her fortjener at blive<br />
nævnt – og denne person er Rudolf Steiner.<br />
Selvom Steiner i sin doktorafhandling<br />
i filosofi (bearbejdet i bogform med titlen:<br />
»Sandhed og videnskab«) behandler<br />
hvad man kunne kalde »et opgør med<br />
den traditionelle Kants teorier« som et<br />
klart hovedtema, så er det dog tankevækkende<br />
at konstatere hvor mange<br />
sammenfald der nu her kan findes mellem<br />
Steiners eget syn på verdenserkendelsen<br />
set i forhold til Kants nye (reviderede)<br />
syn på samme sag. Inden jeg, på<br />
baggrund af EF’s beskrivelser, vil skitsere<br />
et par eksempler på dette, bør man dog<br />
først nævne et grundlæggende forhold<br />
som er karakteristisk for de to store filosoffers<br />
syn på erkendelsen rent generelt.<br />
Steiner opponerer flere steder imod<br />
den såkaldte »a priori« ide der er så<br />
karakteristisk for Kants – gennem mange<br />
år fastholdte – påstand om at noget måtte<br />
forudsættes »for inden« dvs. før den<br />
egentlige erkendelsesakt kunne begynde.<br />
Og i så fald måtte denne erkendelse<br />
altid være »begrænset af disse forudsætninger«<br />
(som f.eks. kunne være tiden og<br />
rummet). Sammenk<strong>nyt</strong>tet med dette var<br />
også ideen om at selve tingenes væsen<br />
(»tingene i sig selv«) lå gemt »inde i« eller<br />
»bag ved« tingene, men på en måde så de<br />
aldrig kunne »trænge igennem« til et felt<br />
eller et stadie hvor de kunne erkendes.<br />
Overfor dette kunne Steiner hævde:<br />
Hvad <strong>nyt</strong>ter det at postulere et eller andet<br />
mystisk væsen inde i tingen hvis dette<br />
væsen aldrig kan give sig udslag i det<br />
ydre hvor tingene kan iagttages og forstås?<br />
For at illustrere hvorledes man i stedet<br />
burde betragte denne sag anvender Steiner<br />
flere steder et meget simpelt, men instruktivt<br />
billede. Man kunne forestille sig<br />
en klump smeltet lak, hvori man, med<br />
sin signetring, sætter et særligt aftryk.<br />
Den materialistisk indstillede person ville<br />
nu i lakken søge blot det mindste fnug<br />
af metal fra mødet med ringen som bevis<br />
på, at der virkelig, fra et helt andet område,<br />
var overført noget som kunne have<br />
ændret lakken. Da han imidlertid slet intet<br />
kunne finde ville han begynde at udspekulere<br />
forskellige teorier om hvad<br />
der kunne være sket. Men her overser<br />
man netop det væsentlige siger Steiner.<br />
Signetringen har jo sat et aftryk i lakken<br />
hvor der står Møller! På samme måde bør<br />
man også betragte den fysiske verden –<br />
som »et aftryk«, hvor man, med den rette<br />
indstilling, har mulighed for at »aflæse«<br />
principper og lovmæssigheder fra en<br />
ganske anden (Steiner ville sige »åndelig«)<br />
verden, skønt man ikke finder noget<br />
»åndeligt stof« gemt i de fysiske former.<br />
Det ser ud til at Kant (i sit sidste værk)<br />
nærmer sig en noget lignende opfattelse.<br />
13
diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />
Teorien om »tingen i sig selv« bliver nu<br />
endelig forkastet til fordel for det man nu<br />
i stedet skal søge – nemlig: »Ideen om tingen«!<br />
Kant definerer nu materien på to<br />
måder: 1) som »udvidelse i rummet« og<br />
2) som »bevægelse i tiden« og stiller<br />
spørgsmålet: Hvorledes frembringer<br />
materien et legeme? Han svarer selv: Et<br />
legeme fremstår som et sammenspil mellem<br />
tiltrækning og frastødning. Men det<br />
er en »sammenhængskraft« (kohæsion)<br />
der afbalancerer disse kræfter i forhold<br />
til hinanden. Denne kohæsion er nu atter<br />
bestemt af to ting – dels en kraft der<br />
virker i »kontakten« (altså ikke, i lighed<br />
med gravitationen, som en gennemtrængende<br />
kraft) – og dels som en<br />
sammenpresning af de til enhver tid virkende<br />
æter-svingninger.<br />
Resultatet af disse overvejelser blev<br />
nu at enhver opfattelse af et ydre objekt<br />
var bestemt af »materiens bevægende<br />
kræfter«. Det var denne nye opfattelse<br />
(æter-virkningen) som gjorde det muligt<br />
at opfatte selve rummet som noget der<br />
kunne »sanses«. Dette skabte forståelse<br />
for en virkelig helhed mellem alle bevægende<br />
kræfter i naturen. Vi kunne sige<br />
fysiske såvel som psykiske bevægelseskræfter<br />
under én hat!<br />
Hvorledes ser Steiner nu på disse<br />
ting? Også her finder vi – endog på et<br />
meget tidligt tidspunkt i hans liv – en<br />
særlig opmærksomhed overfor matematikken<br />
(især geometriens) muligheder<br />
for at vise os en del af virkeligheden,<br />
hvor vi kan gøre erfaringer (og komme til<br />
erkendelser) i en ren tankeverden. Faktisk<br />
blev det, på et senere tidspunkt i Steiners<br />
liv, en ambition for ham at udvikle<br />
en erkendelsesvej, der – med matematikkens<br />
deduktive metode som forbillede –<br />
kunne føre til lige så logiske og eksakte<br />
14<br />
resultater også i forskningsområder<br />
udenfor det rent abstrakte aritmetiske og<br />
geometriske område. Man kunne vel –<br />
selv om Steiner ikke selv bruger det udtryk<br />
tale om at der her arbejdes metafysisk,<br />
i og med forskellen på ren matematik<br />
og metafysik netop er den, at medens<br />
førstnævnte er en ren formel tankeoperation<br />
så postulerer sidstnævnte –<br />
udover en lige så streng formalisme –<br />
også at kunne udsige noget om selve virkeligheden<br />
(det ontologiske).<br />
Steiner hævdede at der var to veje til<br />
verdenserkendelse: iagttagelse og tænkning,<br />
og at videnskaben – indtil videre – i<br />
høj grad har undervurderet den sidste af<br />
disse. (NB: det er her vigtigt at man skelner<br />
nøje mellem »spekulation« – som<br />
hele tiden bragte videnskaben på vildveje<br />
– og så egentlig »tænkning« som Steiner<br />
gør rede for det).<br />
På få sider kan man naturligvis ikke<br />
trænge i dybden med så store og vanskelige<br />
spørgsmål, men en vigtig ting kan<br />
der dog peges på: Skønt matematikken<br />
udvikler sine begreber deduktivt så gør<br />
den dog sine store nye opdagelser i pludselige<br />
intuitive glimt – som noget der<br />
»anskues umiddelbart« i en indre verden.<br />
Dette var Kant fuldstændig klar<br />
over og Steiner påpeger det i undertitlen<br />
til sit hovedværk (»Frihedens filosofi«)<br />
der kan betragtes som en art fortsættelse<br />
af den nævnte doktorafhandling »Sandhed<br />
og videnskab«. Her står det præcist<br />
formuleret på denne måde: »Sjælelige<br />
iagttagelser efter naturvidenskabelig<br />
metode«. Der anvises her øvelser til det<br />
som kaldes »forvandlingen af tænkningen«.<br />
Steiner hævder at den egentlige<br />
virkelighedsforståelse ikke kan opnås<br />
gennem naturvidenskaben som vi kender<br />
den i dag, men kun hvis vi formår »at
nærme den materielle yderverden mere<br />
til menneskets indre liv«.<br />
Vi har gennem århundreder oplevet<br />
en stadig stærkere adskillelse mellem det<br />
såkaldte »objektive« overfor det såkaldte<br />
»subjektive« – en nødvendig forudsætning<br />
for den almene videnskabsudvikling.<br />
Steiner betragtede i den forbindelse<br />
Kants (klassiske) værker som den nyere<br />
tids mest effektive konstruktion for at<br />
opretholde denne adskillelse. Men nu<br />
bevæger udviklingen sig ind i en ny fase<br />
(Og det ny-opdagede Kant-manuskript<br />
er vel i sig selv et af de mest tankevækkende<br />
argumenter for dette forhold).<br />
Kant talte i sine tidligere værker om at<br />
mennesket kun lever i sine forestillinger<br />
– et omkvæd som mange andre filosoffer<br />
nu også sang med på. Steiner var nu i øvrigt<br />
ikke uenig i dette, men gik dog et<br />
skridt videre da han et sted, meget lakonisk,<br />
tilføjede: »Men hvad er baggrunden<br />
for forestillingsdannelsen – Det er<br />
kardinalspørgsmålet!« Hvad der her<br />
lægges op til er dette, at disse »forestillinger«<br />
ikke er af ren subjektiv art. Noget sådan<br />
kan man i hvert fald ikke blot – rent<br />
»a priori« – postulere. Dette kan kun afgøres<br />
ud fra en ren erkendelsesmæssig<br />
bestemmelse tilføjede Steiner. »Den der<br />
tror at intet af den virkelige ’ting i sig selv’<br />
kan leve op i bevidstheden fordi denne ting,<br />
rent materielt, ikke kan vandre over i sjælen,<br />
han er materialist, også selv om han tror han<br />
er idealist – hans materialisme er blot så meget<br />
desto dybere fordi den er vandret over i<br />
selve erkendelsen« (S ogV).<br />
Skal der kastes lys over hele erkendelsen,<br />
så må det ske fra et udgangspunkt<br />
der er helt og aldeles uberørt af denne<br />
virksomhed. Man kunne her forestille<br />
sig den »rene iagttagelse« som måske<br />
kun det nyfødte barn oplever den. Dette<br />
diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />
er naturligvis kun en forestilling vi kan<br />
gøre os. Dog tjener dette det formål at vi<br />
kan forstå den logiske sammenhæng<br />
som der her skal gøres rede for.<br />
På denne baggrund (af ren iagttagelse)<br />
konfronteres vi med det man kunne<br />
kalde: »Det umiddelbart givne verdensbillede«<br />
(blottet for enhver form for erkendelse).<br />
På denne baggrund må vi<br />
også sige at »bevidstheden« såvel som<br />
»jeg-forestillingen« hører med til det<br />
umiddelbart givne. Det forhold der evt.<br />
måtte eksistere mellem disse to kan kun<br />
afgøres af erkendelsen. Vi bestemmer<br />
altså ikke erkendelsen ud fra bevidstheden,<br />
men tværtimod bevidstheden ud<br />
fra erkendelsen! Skal vi nu finde den virkelige<br />
forbindelse mellem tingene i verden,<br />
og det vi udvikler gennem vores<br />
tænkning, så må vi gribe fat dér hvor vi<br />
kan finde »noget der er homogent med<br />
erkendelsen«. »Vi må finde det område<br />
hvor vores erkendende virksomhed ikke<br />
blot forudsætter noget givet, men selv står<br />
virksom (skabende) midt i dette umiddelbart<br />
givne. Kun ved netop at holde<br />
strengt fast på det givne (som vi ikke forstår)<br />
kan vi komme frem til det som ikke<br />
er givet. Forudsætningen for virkelig forståelse<br />
er altså, at der eksisterer noget som<br />
vi selv skaber (og dermed forstår helt intimt)<br />
– og dette noget er begreberne,ogher<br />
altid startende med jeg-begrebet.<br />
Steiner er nu ikke alene om at hævde<br />
at tanken i sig selv allerede eksisterer i<br />
verden objektivt og uafhængigt af os.<br />
Den meget anerkendte amerikanske videnskabsmand<br />
William James kunne<br />
f.eks. udtrykke sig således: »I dag tænker<br />
det meget i mig« – akkurat som ville vi<br />
sige: »I dag regner det meget«. Denne<br />
usædvanlige (men altså ikke ganske<br />
ukendte) ide om et sådan eksisterende<br />
15
diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />
»tankestof« svarer sandsynligvis til<br />
Kants æter-ide.<br />
Hvad det nu (ifølge Steiner) drejer sig<br />
om er at »gennemtrænge virkeligheden<br />
med begreber således at denne virkelighed<br />
kan gøres til genstand for tænkende<br />
betragtning«. Kun når tænkningen – ud<br />
fra sig selv – (dvs. gennem begrebsdannelsen)<br />
skaber orden i verdensbilledet<br />
kan den virkelige erkendelsesproces gå i<br />
gang.<br />
I og med at tænkningen får en forbindelse<br />
i stand mellem to adskilte dele af<br />
verdensindholdet så har den dog ikke<br />
derfor (ud fra sig selv) bestemt noget om<br />
disse dele. Den afventer blot hvad der skal<br />
gi sig af sig selv ud fra den form eller »konfiguration«<br />
som den har skabt. Tænkningen<br />
er en formdannende kraft ganske på<br />
linje med de formdannende kræfter vi<br />
finder andre steder i den fysiske natur<br />
(jvf. morfogeneseprincippet som det<br />
f.eks. beskrives af Rupert Sheldrake). Og<br />
da tænkningen altså kun udøver en sådan<br />
formel virksomhed så udsiger den intet<br />
a priori om det givne (som Kant oprindeligt<br />
mente), men frembringer blot<br />
(a posteriori) de former som ligger til<br />
grund for at fænomenernes lovmæssigheder<br />
og sammenhænge kan afsløre sig.<br />
Erkender vi en bestemt sammenhæng<br />
– kausalitet – mellem forskellige<br />
dele så skyldes dette altså ikke som den<br />
engelske filosof David Hume påstod blot<br />
»en vane« – fordi vi er vant til at se bestemte<br />
ting følge hinanden (et synspunkt<br />
som Kant kæmpede med i årevis<br />
for at frigøre sig fra), men derimod pga.<br />
det som gir sig selv ud fra delene. Denne<br />
mystiske kausalitet er altså ikke noget<br />
der »lægges til« tingene, men noget som<br />
væsensmæssigt tilhører delene selv. Vi opdager<br />
dem blot i vores erkendelse når vi<br />
16<br />
forholder os på den rette åbne og fordomsfri<br />
måde i vores begrebsdannelse.<br />
Det ser nu ud til at Kant har været på<br />
sporet af lignende tanker. Förster<br />
nævner her: The discovery of the reflective<br />
judgment as an autonomous faculty. Ide<br />
kendte værker var det blevet fremstillet<br />
som en opgave for tænkningen at fremprojicere<br />
et særligt punkt i forstillingen<br />
hvorimod den kunne rette sine anstrengelser<br />
for at komme til en forståelse. I<br />
Op.post indses det nu at man også her<br />
kan finde et udspring for selve materiens<br />
bevægende kræfter. (Vi ved da også allerede<br />
at tanker kan bevæge ting). Dette<br />
førte til at materien ikke længere blev betragtet<br />
som en blind mekanisme, men<br />
som noget der besad systematik og var<br />
formålsbestemt. Det var denne erkendelse<br />
der overbeviste Kant om at en<br />
»overførsel« (fra det metafysiske grundlag<br />
for naturvidenskaben til fysikken)<br />
var mulig.<br />
Sammenligner vi nu den opfattelse<br />
der gør sig gældende i Kants tidligere<br />
værker hvor erkendelsen starter med<br />
sanserne, går videre til forståelsen og ender<br />
med tænkningen, så er synspunktet<br />
nu det at tingene må foregå i den<br />
modsatte rækkefølge (altså startende<br />
uden noget a priori med erkendelsen<br />
idet tankerne eksisterer uafhængigt – eller<br />
»udenfor« tid og rum). Tidligere blev<br />
iagttagelse/opfattelse betragtet som en<br />
kombination af tilsynekomst og bevidsthed<br />
– nu blev denne definition udvidet.<br />
Skulle en tilsynekomst gælde for noget<br />
der kunne opfattes, måtte man være i<br />
stand til at forestille sig, at der var noget<br />
der dukkede op i bevidstheden pga. den<br />
indflydelse (!) objektet udøvede på sanserne.<br />
(NB: Vi står her overfor en ganske<br />
lignende opfattelse som hos Steiner,
hvor begreberne heller ikke blev betragtet<br />
som blot og bart abstrakte og »tomme«<br />
billeder af omgivelserne, men noget<br />
– vel egentlig udefinerbart som det siges<br />
– der netop tillader en sådan indflydelse<br />
fra omgivelserne.)<br />
Endnu tættere på Steiners grundtanker<br />
kommer vi i et senere afsnit (i EF’s<br />
bog), hvor der tales om at erkendelsen<br />
starter med selverkendelsen (!). Det første<br />
skridt i retning af denne »bevidsthed<br />
om jeget« er et skridt der forvandler det<br />
hidtil »skjulte« og isolerede subjekt til et<br />
objekt (men et ganske særligt objekt!)<br />
blandt den ydre virkeligheds andre<br />
objekter. Fra dette stadium opnås et helt<br />
gennemskueligt og sikkert punkt hvorfra<br />
man kan gå i gang med erkendelsen<br />
af alle andre ting i verden.<br />
Det er her begreberne om æteren spiller<br />
en særlig rolle. Beviset for denne<br />
æter-ide fremtræder netop også for Kant<br />
som en forbindelse (sammensmeltning)<br />
af en subjektiv og en objektiv del. Ved det<br />
subjektive forstås her »den samlede erfaring<br />
af de bevægende kræfter« der påvirker<br />
subjektet. Ved den objektive del<br />
forstås »naturens egen ordnede enhed<br />
og bevægende kræfter«. Ud fra forbindelsen<br />
af disse to – hvor vi finder »bevægelse«<br />
som det gennemgående element –<br />
tilstræbes det at demonstrere hvorledes<br />
det der er subjekivt holdbart også må<br />
være det der er objektivt virkeligt.<br />
For Kant var æter-ideen ikke længere<br />
en hypotese der var nødvendig for at forklare<br />
fysiske fænomener, men simpelthen<br />
noget der kunne deduceres direkte<br />
fra visse erfaringer. Denne nye æter-ide<br />
fremtræder altså ikke blot som noget der<br />
er nødvendigt for forståelsen af stoffet,<br />
men også som nøglen til »selvbestemmelsens<br />
ide« og dette bliver (af EF) be-<br />
diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />
tragtet som: »Kulminationen af Kants sidste<br />
værk og med dette formodentlig også kulminationen<br />
af hans samlede værk. Her forvandles<br />
subjektet (jeget) til et objekt der kan erfares<br />
som ’noget der besidder sig selv’ og her findes<br />
grundlaget for den store ændring i Kants filosofi.«<br />
Og her er det passende at erindre om<br />
– som Steiner ville sige det – at »videnskabens<br />
sande værdi er den filosofiske<br />
påvisning af dens resultaters rent menneskelige<br />
betydning.« Men netop dette<br />
har vi i dag skubbet til side støttet af<br />
Kants gamle dogme om erkendelsens begrænsning.<br />
Videnskaben holder sig nu<br />
til de såkaldte »kendsgerninger« og legitimerer<br />
sin erkendelse pragmatisk, dvs.<br />
gennem sine <strong>nyt</strong>tevirkninger, sin effektivitet<br />
i planlægning, beregning og kontrol,<br />
der bliver til kalkulation. Dette sker<br />
netop under henvisning til »fornuftens<br />
begrænsning« dvs. til dette at der ikke<br />
eksisterer en »ren rational erkendelse«<br />
(som metafysikken prætenderer at<br />
være). Men hvis filosofi ikke bare skal<br />
være vore meninger OM verden så må<br />
det forudsættes at der er en mening I verden<br />
og Kants råd til den der ønsker at<br />
vinde indsigt i dette lyder: »Fat mod til at<br />
betjene dig af din egen forstand.«<br />
Intet er for vidunderligt til at<br />
være sandt, hvis det blot er foreneligt<br />
med naturlovene.<br />
I den sammenhæng er eksperimentet<br />
den bedste prøve på foreneligheden.<br />
Michael Faraday<br />
17
diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />
18
Magnetkraft:<br />
Brev til Bearden<br />
I de seneste numre af bladet har der været<br />
sat fokus på Tom Bearden og udviklingen af<br />
den såkaldte MEG, ’Motionless Electromagnetic<br />
Generator’, ’generatoren uden bevægelige<br />
dele’. Der skulle angiveligt være fremstillet<br />
flere prototyper, der giver overskud af<br />
energi. Generatoren skulle være under patentering<br />
og være klar til produktion om et<br />
år.<br />
Tom Bearden er en særdeles aktiv herre,<br />
der gerne kommunikerer med omverdenen.<br />
Via Internet har vi fået en sjælden mulighed<br />
for at følge projektets fremdrift næsten fra<br />
måned til måned.<br />
Sendt: Fredag 31. august 2001<br />
Emne: Er du den store T. Bearden??? svar<br />
venligst<br />
Du modtager sikkert mange emails.<br />
Så jeg skal gøre det kort.<br />
Jeg studerer til elektroingeniør på<br />
Georgia Institute of Technology.<br />
Jeg har hørt så mange rygter om<br />
Howard Johnsons motor, Kawai-processen<br />
osv.<br />
1. Er du, personligt, i besiddelse af et<br />
fungerende overskudsapparat?<br />
2. Er du villig til at medbringe et sådant<br />
apparat – eller andet bevis – til et universitet<br />
og diskutere det med en forsamling<br />
af gamle professorer (dvs.<br />
det etablerede videnskabelige samfund)?<br />
Jeg vil kunne rejse pengene til et så-<br />
dant arrangement, hvis vi fik garanti for,<br />
at du er i besiddelse af et fungerende apparat.<br />
De har ikke en chance for at afvise<br />
en person med Deres troværdighed (administrerende<br />
direktør med PhD, tidligere<br />
officer i hæren m.m.).<br />
Jeg ser det som den hurtigste og nemmeste<br />
måde til at ryste videnskabens<br />
fundament og afsløre store sandheder,<br />
som alt for længe har været overset.<br />
Julian<br />
Sendt: Fredag 31. august 2001<br />
Emne: RE: Er du den store T. Bearden???<br />
svar venligst<br />
Hej Julian. Ja, jeg er Tom Bearden,<br />
hvad det så vil sige (hvilket sikkert afhænger<br />
af hvem der siger det!). Jeg har<br />
også afgangseksamen fra Georgia Tech,<br />
1971, MS kernekraft. Jeg har arbejdet<br />
med fire ægte overskudsprojekter, hvor<br />
alle gav et overskud af energi med basis i<br />
et elektromagnetisk system. De demonstrerede<br />
alle visse nye fænomener, og<br />
alle havde de eller har mindst ét område<br />
og én funktion, der bryder med den klassiske<br />
ligevægtstermodynamik og den<br />
klassiske viden om elektricitet. Men ingen<br />
af dem overtræder fysikkens love,<br />
energiens bevarelse eller åbne systemers<br />
termodynamik, dvs. systemer langt fra<br />
en ligevægtstilstand i deres energiudveksling<br />
med et aktivt miljø. De afslørede<br />
dog alle visse fænomener, der afgjort<br />
ikke findes i den almindelige elektriske<br />
19
diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />
»værktøjskasse«, og endda visse fænomener,<br />
der er særdeles sjældne i selve fysikken,<br />
skønt de forekommer og er kendte<br />
inden for begrænsede områder. Nogle<br />
af disse »ekstremt oversete« fænomener<br />
er stadig juridisk beskyttede, idet en kollega<br />
og jeg har indsendt en patentansøgning<br />
om anvendelsen af disse fænomener.<br />
Imidlertid vil min kommende bog i<br />
2002, der udgives af World Scientific,omhandle<br />
også disse fantastiske fænomener.<br />
Det er lige så let at producere negativ<br />
energi som positiv energi, hvis systemet<br />
rent faktisk giver overskudsenergi. Derfor<br />
vil et system, der er en blanding af de<br />
to, også give særlige problemer. Et enkelt<br />
eksempel: et kalorimeter kan ikke anvendes<br />
med nogen sikkerhed til at måle<br />
på et sådant blandingssystem, fordi det<br />
vil måle effekten af forskellen mellem<br />
den positive energi, der opvarmer væsken,<br />
og den negative energi, der afkøler<br />
den på samme tid. Min og min kollegas<br />
patentansøgning løser opgaven med at<br />
håndtere denne blandingssituation, ja<br />
den transformerer den negative energi<br />
til positiv energi, som dermed kan bruges<br />
til at give systemet et overskud af<br />
energi. Her gælder det samme, at fænomenet<br />
eksisterer i fysikken omend temmelig<br />
skjult, samt at det er bevist, men<br />
kun lidt kendt. Men til næste år vil vi frigive<br />
de centrale spørgsmål, efter at vi har<br />
fået tid til at indlevere vores udenlandske<br />
patentansøgninger.<br />
Vi er tilsammen fem personer i dette<br />
MEG-projekt, hvor MEG står for Motionless<br />
Electromagnetic Generator; men jeg er<br />
ikke hovedopfinderen. Vi er i øjeblikket i<br />
besiddelse af et fungerende laboratorieeksperiment<br />
– et der giver overskud af<br />
energi. Det gælder også for adskillige an-<br />
20<br />
dre personer, som jeg samarbejder med<br />
privat.<br />
Som patentlovgivningen ser ud i dag,<br />
er der intet opfinderhold, der kunne finde<br />
på at gøre det du foreslår, medmindre<br />
de er komplet idioter. Fx har vi fremsendt<br />
to patentansøgninger og vil fremsende<br />
yderligere et par stykker, og ifølge reglerne<br />
gives der ingen mulighed for en »offentlig<br />
demonstration« før 1) man har<br />
fået tildelt et patent i USA og 2) også har<br />
indsendt og fået tildelt sine udenlandske<br />
patenter. Medmindre man altså ønsker<br />
at annullere sine intellektuelle ejendomsrettigheder<br />
og forære dem væk til<br />
alle og enhver. Georgia Tech ville selv på<br />
tilsvarende måde vogte strengt på sin<br />
egen opfindelse, indtil man havde fået<br />
overstået papirarbejdet. Det gør tekniske<br />
universiteter alle vegne. Der verserer i<br />
øjeblikket en appelsag ved højesteret,<br />
som hvis dommen stadfæstes vil betyde,<br />
at enhver opfindelse i fremtiden med lethed<br />
kan omgås ved at tilføje en ekstra<br />
spole eller noget tilsvarende simpelt. For<br />
tiden er alle mindre opfindere, som er<br />
ved deres fulde fem, yderst forsigtige.<br />
Den mindste fejl og flere års arbejde og<br />
ihærdig indsats kan være spildt på et<br />
øjeblik.<br />
Hverken jeg eller andre opfindere har<br />
behov for at bevise eksistensen af elektriske<br />
systemer med en COP > 1,0 ! (COP<br />
= Coefficient Of Performance = ydelseskoefficient).<br />
Fysikken har bevist det for<br />
længe siden, men det har ikke været tilladeligt<br />
at bringe det ind i den elektrotekniske<br />
videnskab. Fx producerer Bohren-eksperimentet<br />
COP = 18, og det<br />
ikke-lineære optiske laboratorium ved<br />
Georgia Tech er i stand til at udføre eksperimentet<br />
når som helst. Naturligvis er<br />
det ikke et »kraftværk«, men som en
»energi-transduktionsproces« afgiver<br />
systemet 18 gange så meget energi, som<br />
man putter ind i systemet i henhold til<br />
normale beregningsmetoder. Vi har for<br />
længe siden i adskillige artikler forklaret<br />
effekten. Den fremherskende forklaring,<br />
der gives af partikelfysikere, er den, at<br />
overskudsenergien bliver absorberet fra<br />
vakuumet. Jeg forklarer det simpelthen<br />
inden for rammerne af energiflowets to<br />
komponenter: den almindelige afledede<br />
Poynting-komponent og den for længe<br />
siden afviste ikke-afledede komponent.<br />
Jeg har også udnævnt sidstnævnte komponent<br />
til at være den energi, der producerer<br />
den overskudsenergi, der holder<br />
sammen på spiral-galaksernes arme. En<br />
anden komponent af energi-flowet (den<br />
negative energi-komponent) har jeg udnævnt<br />
til at være kilden til den antigravitation,<br />
der accelererer udvidelsen af universet,<br />
hvilket nu er bevist eksperimentelt.<br />
…<br />
Den lille opfinder eller opfindergruppe<br />
er under hårdt pres for hele tiden at<br />
opnå den tilstrækkelige opbakning og<br />
økonomiske støtte til et projekt uden at<br />
komme til at forære det hele væk. Du må<br />
forstå, at sådan er landets love, og det afspejler<br />
ikke nødvendigvis mine personlige<br />
holdninger. Hver gang vi demonstrerer<br />
(under strenge betingelser om<br />
fuld diskretion – som universiteterne for<br />
øvrigt ikke vil skrive under på) vores<br />
MEG for betydningsfulde investorgrupper,<br />
anmoder investorerne videnskabelige<br />
forskergrupper om at undersøge os<br />
omhyggeligt, videnskabeligt så vel som<br />
teknisk. Allerede her bliver vi afvist – eller<br />
finansfolkene møder ikke op til vores<br />
demonstration. Så enkelt er det. Den<br />
proces vi ud<strong>nyt</strong>ter – Aharonov-Bohm-effekten<br />
– eksisterer ikke i den klassiske<br />
diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />
elektrodynamik, der bruges af elektronikingeniører.<br />
Den har dog været kendt<br />
inden for fysikken siden 1959, og der eksisterer<br />
nu over 2.000 artikler om den,<br />
hundreder af ekperimentelle beviser osv.<br />
…<br />
Vi har altså med fuldt overlæg brudt<br />
med den klassiske ligevægts-termodynamik,<br />
da den kun gælder for systemer i<br />
ligevægt eller så tæt på, at den forsvindende<br />
uligevægt kan ignoreres. I stedet<br />
gælder de åbne, dissipative [spredendede]<br />
systemers termodynamik. Prigogine<br />
fik Nobelprisen i 1977 for sit bidrag til<br />
netop denne form for termodynamik. I<br />
sådanne åbne, dissipative systemer med<br />
en uligevægt i forhold til et aktivt miljø,<br />
dvs. det aktive lokale vakuum og rumtidens<br />
aktive lokale krumning, er det tilladeligt<br />
for systemet at udføre fem »magiske«<br />
funktioner, som dine egne professorer<br />
har lært dig var »imod termodynamikkens<br />
love«. De glemmer at sige, at<br />
disse virkninger kun er forbudt inden for<br />
én gren af termodynamikken, netop dér<br />
hvor systemer i ligevægt samvirker med<br />
omgivelserne.<br />
Systemets fem magiske funktioner er:<br />
1. selv-organiserende (hvilket betyder<br />
en indbygget evne til selvregulering<br />
og selvopbygning i form af potentiel<br />
energi),<br />
2. selv-oscillerende eller selv-roterende,<br />
3. afgivelse af mere energi end operatøren<br />
selv lægger ind i systemet<br />
(overskudsenergien modtages frit<br />
fra det aktive miljø),<br />
4. selv-kørende med og uden belastning<br />
(al energien modtages frit fra<br />
det aktive miljø) og<br />
5. udvisning af negativ entropi.<br />
21
diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />
Alle ladninger og dipoler udfører allerede<br />
de fem funktioner. Da den aktive<br />
energi i ethvert elektrisk kraftsystem<br />
hidrører fra dens kildeladning (hvilket<br />
indbefatter dipolernes kildeladninger),<br />
og da denne energi flyder frit fra den aktive,<br />
brudte symmetri mellem på den ene<br />
side ladningen og dipolen og på den anden<br />
det aktive miljø, følger heraf, at makrosystemer,<br />
der består af sådanne ladninger<br />
og dipoler, i realiteten modtager<br />
al deres tredimensionale, elektromagnetiske<br />
energi fra deres omgivelser! Ikke fra<br />
generatorens aksel eller den kemiske<br />
energi i batteriet! Heraf følger også, at det<br />
i hvert fald i teorien er muligt at have et<br />
makrosystem, der med den rette udformning<br />
vil udføre samtlige de fem<br />
funktioner, som hver eneste ladning og<br />
dipol inden i dem allerede udfører – hele<br />
tiden.<br />
Det er ikke det du har lært i timerne.<br />
Men det er ikke desto mindre sandt, og<br />
det er streng videnskab, der allerede er<br />
publiceret i naturvidenskabelige tidsskrifter.<br />
Den findes endnu ikke i den<br />
elektrotekniske litteratur! Men det gør<br />
beskrivelserne af og teorien bag Aharonov-Bohm-effekten<br />
heller ikke. Der er<br />
mængder af elektromagnetiske fænomener<br />
i fysikken, der ikke figurerer inden<br />
for elektroteknikken, som kun er en lille<br />
underafdeling af fysikken – tilmed en<br />
gammel og forældet underafdeling.<br />
Inden for elektroteknikken har dine<br />
lærere i bedste fald måske allerede lært<br />
dig en grov tilnærmelse, der kan være til<br />
<strong>nyt</strong>te i forbindelse med COP < 1,0-systemer.<br />
I værste fald har de undervist i en<br />
særdeles mangelfuld lære, der allerede<br />
delvist er modbevist i avanceret fysik. I<br />
1956 forudsagde Lee og Yang den brudte<br />
symmetri; i begyndelsen af 1957 beviste<br />
22<br />
Wu og hendes kolleger den eksperimentelt,<br />
herunder ulige ladningers brudte<br />
symmetri (som fx en dipol). Det betød en<br />
så gennemgribende forandring af fysikken,<br />
at Lee og Yang fik Nobelprisen samme<br />
år, 1957.<br />
Den brudte symmetri i en dipol betyder,<br />
at når først dipolen er dannet, så vil<br />
den – hvis man blot lader den »sidde på<br />
sin plads«, så den ikke går til grunde–ial<br />
evighed udgyde elektromagnetisk energi<br />
i alle retninger i det tredimensionale<br />
rum. Det er ikke noget problem i partikelfysikken;<br />
her anerkender fysikerne<br />
(det er bevist både eksperimentelt og teoretisk),<br />
at enhver ladning eller dipol<br />
uophørligt absorberer virtuel fotonenergi<br />
fra det sydende vakuum. Desuden ligger<br />
der i definitionen af »brudt symmetri«,<br />
at noget af denne absorberede<br />
energi ikke vender tilbage til vakuumet<br />
som virtuelle fotoner, men integreres i<br />
den observerbare fotonenergi og bliver<br />
genudsendt til det tredimensionale rum<br />
som virkelig, observerbar, elektromagnetisk<br />
energi. Enhver professor der ikke<br />
forstår det, forstår ikke ladningernes fysik.<br />
Punktum. Det er ikke mig, der skal<br />
»bevise« noget, der har været veldokumenteret<br />
længe, og som allerede har fået<br />
tilkendt Nobelprisen! Det er op til professorerne<br />
at læse litteraturen og lære noget<br />
eller også se bort fra det og vedblive med<br />
at være dogmatiske. …<br />
I videnskaben er der den regel, at man<br />
skal læse litteraturen. Det gælder også<br />
fysiklitteraturen, da elektromagnetismen<br />
og elektrodynamikken er underafdelinger<br />
af fysikken.<br />
At sådan noget rod er blevet forsvaret<br />
i så lang tid, er en sørgelig egenskab ved<br />
den amerikanske og vestlige naturvidenskab,<br />
især da andre lande i verden
har militariseret den højsymmetriske<br />
elektrodynamik, der allerede indgår i<br />
lærebøgerne (i fysikken, ikke elektroteknikken).<br />
Jeg har gennem lang tid fulgt<br />
denne udvikling og offentliggjort billeder<br />
af et nedslag fra et sådant våben i<br />
nærheden af en amerikansk rumfærgeopsendelse<br />
m.v. Det er virkelighed, våbnene<br />
er virkelige, og den fortsatte afvisning<br />
fra det amerikanske videnskabelige<br />
samfunds side af at beskæftige sig med<br />
højsymmetri-elektromagnetisme er en<br />
parodi på vores forsvarsevne. Et eksempel:<br />
pionererne inden for ultra-bredbåndsradaren,<br />
Barrett og Harmuth, blev<br />
alvorligt angrebet, bagtalt, forhånet og<br />
slået oven i hovedet for deres frækhed.<br />
Mens forhånelserne stod på, kunne man<br />
i almindelig handel købe en lille<br />
UWB-radar, der blev brugt til at detektere<br />
hulrum i fx jorden eller kraftige betonstøbninger.<br />
Selvfølgelig havde Barrett,<br />
Harmuth og de andre ret, mens de<br />
etablerede amerikanske elektro- og radarteknikere<br />
var helt forkert på den. Efter<br />
en voldsom kamp vandt Barrett, Harmuth<br />
og de andre til sidst slaget og fik<br />
oprejsning. Og så skete der noget sælsomt.<br />
Nogle af de mest fremtrædende videnskabsmænd,<br />
der var blandt de mest<br />
uforsonlige kritikere af UWB-projektet<br />
og dets virkemåde, er i dag kendt som<br />
»Mr. Ultrawideband Radar«. Som tiderne<br />
dog skifter! Der var aldrig nogen, der<br />
sagde undskyld til Harmuth og Barrett.<br />
I modsætning til hvad der er god latin<br />
på universiteterne, sker fremskridtene<br />
inden for videnskaben ikke gennem fordomsfri<br />
ræsonneren, men som et hundeslagsmål<br />
mellem rodfæstede interesser<br />
og revolutionerende <strong>nyt</strong>ænkning.<br />
Dertil skal siges, at megen radikal <strong>nyt</strong>ænkning<br />
er forkert; blot det at være ra-<br />
diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />
dikal og ny er ikke nogen garanti for<br />
sandhed eller »klar til eksperiment«.<br />
Hvorom alting er, så har vi inden for<br />
AIAS måttet forsvare os voldsomt mod<br />
beskyldninger om »perpetual motion«<br />
og »nonsens« i de førende tidsskrifters<br />
bedømmelsesproces. Men vi har holdt<br />
stand med succes og har allerede fået offentliggjort<br />
videnskabelige artikler i<br />
førende tidsskrifter, artikler der forklarer<br />
hvordan den elektromagnetiske generator<br />
uden bevægelige dele virker. …<br />
I mellemtiden har vores lille gruppe<br />
(omkring MEG) oprettet et joint-venture-samarbejde<br />
med et statsligt laboratorium<br />
i materialevidenskab ved et<br />
nationalt videnskabsakademi i et venligtsindet<br />
fremmed land med henblik på<br />
at udføre den resterende del af den påkrævede<br />
MEG-forskning og for at kunne<br />
levere de første 2 kW enheder til salg om<br />
1 år. Vores plan er helt enkelt at udvikle<br />
en kommerciel enhed og at producere<br />
den til verdensmarkedet. Og vi gør fremskridt<br />
lige nu. Vi var utroligt glade for at<br />
opdage, at videnskabsfolkene ved det<br />
nævnte videnskabsakademi var fortrolige<br />
med og anvendte højsymmetri-elektrodynamik<br />
og i realiteten har<br />
undervist i det i deres skoler i mere end<br />
12 år. Her var der overhovedet ingen<br />
vanskeligheder med at forstå det aktive<br />
vakuums udveksling med systemet,<br />
hvordan systemet kan udvinde og bruge<br />
den elektriske energi fra dette vakuum<br />
osv. Derimod er det vores erfaring, at vi i<br />
USA altid geråder i diskussion med<br />
elektroingeniører, der helt ærligt ikke<br />
ved meget om fysik, og som er fuldstændigt<br />
ude af stand til enten at forstå eller<br />
håndtere et sådant projekt.<br />
Men vi deler alt, hvad vi har mulighed<br />
for, med vore unge læsere, men altid<br />
23
diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />
med den grundholdning, at kan læseren<br />
bruge det, er det fint, for det er meningen<br />
med det. Hvis læseren ikke kan bruge<br />
det til noget, så opfordrer vi ham eller<br />
hende til at arkivere materialet lodret og<br />
se at komme videre. Vi er ikke interesserede<br />
i »debatter« og andet vrøvl, som er<br />
det rene tidsspilde, hvis man gerne vil<br />
have udført et fornuftigt stykke arbejde.<br />
Det hele står og falder med, om det lykkes<br />
os at få udviklet et overskudssystem<br />
og få det ud på markedet. Det er vores<br />
opgave. Men må jeg minde dig om de<br />
skrækkelige angreb, som Ovshinsky var<br />
ude for i forbindelse med hans amorfe<br />
halvledere, der også var »i modstrid med<br />
naturlovene – det vidste enhver idiot!«<br />
Til sidst modtog Ovshinsky støtte fra Japan<br />
(vores egne videnskabsmænd i<br />
Amerika »vidste«, at det i bedste fald beroede<br />
på en misforståelse hos Ovshinsky<br />
eller i værste fald på svindel). Men en<br />
skønne dag vågnede vores »eksperter«<br />
op og opdagede adskillige tusind eksemplarer<br />
af maskinen, der fungerede<br />
særdeles udmærket med Ovshinskys<br />
amorfe halvledere, som vores videnskabelige<br />
samfund havde angrebet og fordømt<br />
så lidenskabeligt. Enhver videnskabshistoriker<br />
kan give dig i hundredvis<br />
af lignende eksempler.<br />
De artikler vi citerer er ikke »rygter«,<br />
som du kan konstatere ved selv at læse<br />
dem i de tidsskrifter, hvori de bringes.<br />
Det gælder også Bohren-eksperimentet,<br />
ladningen og dipolens brudte symmetri<br />
og elektromagnetisk energi fra vakuumet.<br />
Der er allerede givet Nobelpriser inden<br />
for områder, der har forbindelse<br />
med overskudssystemer, og det er ikke<br />
vores opgave at efterprøve Nobelkommitteens<br />
særdeles grundige undersøgelser,<br />
og hvad der allerede er etableret som<br />
24<br />
kendt fysik gennem eksperimenter. At<br />
det ikke nævnes i beskrivelserne af<br />
elektroteknikkens udvikling er uvæsentligt;<br />
Ovshinskys amorfe halvledere var<br />
heller ikke kendt.<br />
At få vores universiteter til at blive bevidste<br />
om og bruge den fysik, der allerede<br />
har bevist sin gyldighed og er til rådighed,<br />
er noget helt andet. Men det er<br />
heldigvis ikke min opgave. Min opgave<br />
er det at levere den oplyste læser tilstrækkelig<br />
gyldig information om fysikken<br />
til at ve<strong>dk</strong>ommende selv kan tage<br />
stilling og derefter selv læse den citerede<br />
litteratur og – hvis ve<strong>dk</strong>ommende selv er<br />
indstillet på det – begynde at tænke på sit<br />
eget eksperimentelle arbejde. Jeg ønsker<br />
simpelthen, at han skal begynde med<br />
det, som jeg brugte 30 møjsommelige år<br />
på at opdage allerede fandtes i fysikken –<br />
og derfra komme videre. Jeg er en gammel<br />
knark, der prøver videregive det,<br />
som jeg med møje og besvær har lært, så<br />
at de der arbejder videre ikke behøver at<br />
opfinde den dybe tallerken igen, men<br />
kan bygge videre på min viden.<br />
Det er hvad vi forsøger at gøre, så godt<br />
som muligt.<br />
Mange hilsner<br />
Tom Bearden, PhD Fellow Emeritus, Alpha<br />
Foundation’s Institute for Advanced Study<br />
Theoretical Research, Magnetics Energy<br />
Limited.<br />
I denne oversættelse er de teoretiske diskussioner<br />
i vidt omfang udeladt. Overspringelserne<br />
er angivet ved … Interesserede læsere<br />
henvises til diføt <strong>nyt</strong> 61, 62, 64 og<br />
www.cherniere.org<br />
Gengivelserne på side 18 og 25 er fra en artikel<br />
offentliggjort i Foundations of Physics Letters<br />
14(1), feb. 2001, s. 87-94.
diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />
25
Eksperiment:<br />
Statusrapport<br />
Af Albert Hauser<br />
Som de implicerede er blevet informeret<br />
om i diføt <strong>nyt</strong> 60 og 61, har foreningen i<br />
sommeren 2000 in<strong>dk</strong>øbt et Meyl-Teslaanlæg.<br />
Den i diføt <strong>nyt</strong> 61, side 29 oplyste<br />
pris på ca. kr. 8000,- kunne reduceres<br />
med kr. 2000,-, men de hidtil foretagne<br />
forsøg med udstyret har desværre ikke<br />
ført til de (af prof. Meyl) lovede resultater.<br />
Der vil i det følgende komme en beskrivelse<br />
af de allerede foretagne forsøg,<br />
og der er planlagt yderligere forsøg, som<br />
udstyret ifølge nye ideer giver mulighed<br />
for.<br />
RQM-kontoen blev i 1998 flyttet til<br />
Alm. Brand Bank, Vejle nr. 7681 470480-5.<br />
Dette er en seniorkonto, der giver (bedre)<br />
renter, men kun over kr. 25.000,- indestående,<br />
hvorfor jeg har suppleret samme<br />
med egne midler.<br />
Efter at nogle sponsorer havde trukket<br />
deres indskud tilbage, stod der kr.<br />
15.000,- og fratrukket købesummen til<br />
Meyl-anlægget er resten i dag kr. 9.000,-.<br />
Når beløbet i dag fordeles på de 15 andele<br />
(hvoraf 2 indskydere har indsat 2 andele),<br />
så udgør hver andel nu kr. 600,-.<br />
Som man kan læse i diføt <strong>nyt</strong> 64, så er<br />
der i Tyskland et <strong>nyt</strong> frienergiprojekt i<br />
gang, der ifølge de oplyste planer (side<br />
16) muligvis kommer tidligere på markedet<br />
end det længe ventede RQM-projekt.<br />
Jeg kan tilføje, at flere foreningsmedlemmer<br />
allerede arbejder med det i<br />
diføt <strong>nyt</strong> 63, side 30-31 beskrevne<br />
MEG-projekt (se også side 18-25 i dette<br />
blad – red.anm.).<br />
26<br />
Konklusion<br />
Flere årtiers forskning i fri energi har udover<br />
diverse prototyper endnu ikke ført<br />
til et alment anvendeligt produkt. Internettet<br />
har dog givet nogle muligheder,<br />
der foruden det endnu ikke færdigafprøvede<br />
Meyl-apparat, tilbyder MEG-trafoen,<br />
G-elementet samt andre tiltag, hvoraf<br />
det i diføt <strong>nyt</strong> 61, side 19-21 beskrevne<br />
antityngdesystem ifølge min<br />
mening også burde undersøges nærmere.<br />
Første forsøgsresultater<br />
med Meyl-anlægget<br />
1. Energioverførsel<br />
1.1 Eksperimentator:<br />
Ing. Albert Hauser<br />
1.2 Sted og dato:<br />
DK-7160 Tørring, 26.10.00<br />
1.6 Forsøgsgennemførelse:<br />
Opstilling som beskrevet ved Meyl,<br />
først med 0,5 m, senere med2mogtil<br />
sidst med 6 m afstand.<br />
Alle indstillinger er let at ramme,<br />
men kommer personer tæt på sendekuglen<br />
eller kølepladen af generatoren,<br />
hvad der nemt sker ved betjeningen<br />
(finindstillingen) af anlægget,<br />
så opstår der fejlvisninger (af<br />
lysdioderne).<br />
2. Tilbagevirkning (fra modt. på sender)<br />
Opstilling som beskrevet ved Meyl<br />
(nu og fremover altid 6 m).<br />
Indstillingen var svær at ramme, måske<br />
fordi jeg ikke var opmærksom på<br />
kropsnærheden.
Da indstillingen var fundet gik jeg videre<br />
til forsøg 3.<br />
3. Påvisning af fri energi<br />
3.2 Sted og dato:<br />
DK-7160 Tørring, 27.10.00<br />
Opstilling som ved forsøg 2 og måling<br />
med to multimetre (som beskrevet<br />
hos Meyl).<br />
Jeg har tre multimetre, to digitale<br />
JEMCO DS 105 og CEM DT-830B og<br />
det analoge JEMCO US 105.<br />
Alle tre instrumenter viser mellem 66<br />
og 70 mV ved modtageren og mellem<br />
5 og 10 mV ved senderen.<br />
Dette indikerer en forstærkning til<br />
modtageren fra 7 til 14.<br />
Forsøgsvurderinger<br />
Det fungerer efter opskriften, men<br />
skal vurderes af en fagmand, der efter<br />
gennemgangen af printene (der<br />
mangler et diagram) kan go<strong>dk</strong>ende<br />
de anvendte forbindelser.<br />
Det er derfor for tidligt for mig at<br />
fortsætte med forsøgene om Overlyshastigheden<br />
og Uvirksom Faraday-bur.<br />
Videre forsøgsresultater<br />
med Meyl-anlægget<br />
Efter at have oversat den tyske brugervejledning<br />
til Demo-Set til dansk og sendt<br />
denne til de fire DIFØT-medlemmer, der<br />
ytrede interesse, gik jeg den 26/10-2000<br />
selv i gang med forsøgene.<br />
Nr. l, 2 og 3, dvs. Energioverførsel, Tilbagevirkning<br />
(fra sender til modtager) og<br />
Påvisning af fri energi, blev gennemført og<br />
målt med almindelige voltmetre og så tilforladelige<br />
ud (se ovenstående).<br />
Den 1/11 mødtes jeg med Esben<br />
Pedersen og Bjørn Petersen, begge<br />
diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />
elektroingeniører, på Fyn og forsøgene<br />
blev gentaget og tillige kontrolleret med<br />
oscilloskop og strømmen målt over en<br />
modstand.<br />
Nu viste de tre første forsøg sig mindre<br />
positive og Esben beholdt Meyl-sættet for<br />
at foretage et grundigere eftersyn.<br />
Den efterfølgende rapport med tegninger<br />
viser resultatet, der stort set bekræfter<br />
den schweiziske el-ing. André<br />
Wasers kritik i tidsskriftet raum&zeit 107.<br />
Denne kritik havde jeg i mellemtiden<br />
også oversat til dansk, og vi var alle tre<br />
forbavset over, at medens indtrykket af<br />
demo-sættet og den tilhørende vejledning<br />
og baggrundsforklaring er, at det er<br />
højprofessionelt, så er sættet og sikkert<br />
også det ca. dobbelt så dyre (ca. kr.<br />
10.000) eksperimentsæt uvirksomt.<br />
Forsøgene 4 og 5, dvs. Overlyshastighed<br />
og Uvirksomt Faraday-bur blev ikke<br />
gennemført, da de påståede »stående<br />
bølger« ikke kunne opnås.<br />
I det schweiziske NET-Journal er der<br />
bragt flere Meyl-forsøgsberetninger af<br />
personer fra både Schweiz og Tyskland,<br />
der alle har målt sættet på simpel måde,<br />
som jeg selv i begyndelsen. Resultaterne<br />
er derfor positive.<br />
Den tidligere nævnte André Waser<br />
har dog i NET-Journal 5/12 offentliggjort<br />
en professionel måling af det mere avancerede<br />
eksperimentsæt, og hans konklusion<br />
er lige som hans første beretning i<br />
raum&zeit 107 negativ.<br />
Meyl-sættet, der transporteres i en<br />
standar<strong>dk</strong>uffert, er for tiden udlånt til<br />
Ole Nielsen, Århus, der evt. sammen<br />
med Ib Bang, Tebstrup, vil foretage de i<br />
begyndelsen af artiklen omtalte følgeforsøg.<br />
27
diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />
Forsøg:<br />
Påvisning af fri energi<br />
Denne rapport er specifik omkring<br />
Meyls forsøg til påvisning af fri energi.<br />
Som udgangspunkt har interessen været<br />
at finde frekvensgeneratorens afgivne<br />
effekt og sende/modtage-systemernes<br />
modtagne effekt.<br />
Opsætningen af anlægget<br />
Frekvensgenerator forbundet med »sender«<br />
via en 10,87 ohms modstand. Der er<br />
be<strong>nyt</strong>tet en HF neutral kulmodstand<br />
(ikke spiralvunden), og farvekoden er<br />
yderligere fjernet. Frekvensgeneratorens<br />
output er sat lavt, idet her optræder<br />
den bedste 50% duty cycle. Jordledningen<br />
(»ground«) er valgt til 6 meter. Afstanden<br />
mellem de to kugler er mellem<br />
0,5 og 1 meter.<br />
Ved gennemløb af frekvensbåndet ses<br />
tydeligt to resonanstoppe, et ved ca. 5<br />
MHz og et lidt kraftigere ved ca. 7,5 MHz<br />
(aflæst på oscilloskopsweep). Ydermere<br />
ses også tydeligt, at faseforholdet mellem<br />
strøm og spænding fra generatoren<br />
ændrer sig markant omkring resonans.<br />
Ved resonans er cos.fi. 1. Følgende måling<br />
er udmålt ved ca. 7,5 MHz resonans.<br />
Anvendte måleinstrumenter<br />
Tektronix 453 A, 10 Mohm prober,<br />
bruges til måling af frekvensgeneratorens<br />
spændingsforhold.<br />
Leader LBO 507 A, 10 Mohm probe,<br />
bruges til måling af »modtager«spænding.<br />
YF 3502 og DT 830 B til måling af DC<br />
spænding og strøm (modstandsberegning).<br />
28<br />
Udmåling af referencemodstand<br />
Ohmmåling med YF 3502 giver en værdi<br />
på 10,8 ohm.<br />
Strøm/spændingsmåling giver ved 2,0<br />
volt og 184 mA en beregnet modstand på<br />
10,87 ohm.<br />
Spænding over referencemodstand:<br />
ch 1 = 4,0 mVpp<br />
Udregnet effektivværdi = 1,42 mV<br />
Spænding over »sender«-modstand:<br />
ch 2 = 12,2 mVpp<br />
Udregnet effektivværdi = 4,33 mV<br />
Afgiven generatorspænding =<br />
ch 1 + ch 2 = 5,75 mV<br />
Afgiven generatorstrøm =<br />
(I=U/R) 1,42 m/10,87 = 0,13 mA
Afgiven generatoreffekt =<br />
(P=U*I) 5,75 m*0,13 m = 0,75 microW<br />
»sender«-effekt over 100 ohm modst. =<br />
(P=U^2/R) 4,33 m^2/100 =<br />
0,19 microW<br />
Spænding over »modtager«-modstand:<br />
14,0 mVpp<br />
Udregnet effektivværdi = 4,96 mV<br />
»modtager«-eff. over 100 ohm modst. =<br />
(P = U^2/R) 4,96 m^2/100 =<br />
0,25 microW<br />
Sammentrukket<br />
Generator: 0,75 microW<br />
»sender«: 0,19 microW<br />
»modtager«: 0,25 microW<br />
diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />
Konklusion<br />
Selv om »modtager« har større effekt<br />
påtrykt end »sender«, er der dog stadig et<br />
tab i forhold til generatorens afgivne effekt.<br />
Esben Pedersen<br />
29
diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />
En uforklarlig kraft trækker i fjerne rumskibe.<br />
Forskere er nået frem til den<br />
konklusion efter at have foretaget en<br />
dybtgående analyse af banerne efter de<br />
rumsonder, der er nået langt ud i rummet.<br />
Det kan være en forsvindende lille og<br />
upåagtet effekt i selve rumskibet, men<br />
videnskabsfolkene gør opmærksom på,<br />
at det også kan være det første tegn på, at<br />
vi bliver nødt til at ændre på vores forståelse<br />
af tyngdekraften.<br />
»Det er næsten som om rumsonderne<br />
ikke opfører sig i overensstemmelse med<br />
de kendte love for tyngdekraften«, sagde<br />
dr. John Anderson fra NASA’s Jet Propulsion<br />
Laboratory. Han tilføjede: »Vi har arbejdet<br />
med dette problem i adskillige år,<br />
og vi har taget højde for alt vi kunne<br />
komme i tanke om.«<br />
Den ukendte kraft synes at virke på<br />
fire rumsonder, der befinder sig spredt<br />
rundt om i vores solsystem.<br />
Pioneer 10 blev opsendt i retning mod<br />
de ydre planeter i 1972. Den er nu godt<br />
og vel forbi Jupiter, men har stadig radio-<br />
30<br />
Kort<strong>nyt</strong><br />
’Pioneer’-rumskibet på vej mod stjernerne.<br />
Mystisk kraft i rummet<br />
kontakt med Jorden. Ved at studere<br />
Doppler-effekten i radiosignalerne fra<br />
sonden har videnskabsfolkene været i<br />
stand til at beregne, hvor hurtigt sonden<br />
bevæger sig. Siden 1980 har dens bane<br />
været registreret med meget stor nøjagtighed.<br />
Det mystiske er, at Pioneer 10 bremser<br />
mere op, end den burde.<br />
Man troede i første omgang, at det<br />
måske skyldtes en påvirkning fra et lille<br />
luftudslip, eller at den blev trukket ud af<br />
kurs på grund af et uopdaget objekt i solsystemet.<br />
Mysteriet blev yderligere forstærket,<br />
da en analyse af banen efter søsterrumskibet<br />
Pioneer 11, der blev opsendt i 1973,<br />
viste, at også den blev påvirket af den<br />
samme mystiske effekt.<br />
Men Pioneer 11 befinder sig i den<br />
modsatte side af solsystemet i forhold til<br />
Pioneer 10, omkring 22 mia. km væk. Det<br />
betyder, at effekten ikke kan skyldes en<br />
tyngdekraftpåvirkning fra et eller andet<br />
uopdaget objekt.<br />
Hvis man dertil lægger, at den samme<br />
uforklarlige effekt måske også har påvirket<br />
rumskibet Galileo på dens rejse til Jupiter<br />
og rumsonden Ulysses, der er i bane<br />
om Solen, så sidder vi med en gåde af format<br />
som solsystemet.<br />
Der vil inden længe i et førende astronomisk<br />
tidsskrift blive offentliggjort en<br />
artikel, hvor dr. Anderson og kolleger<br />
fremlægger et bemærkelsesværdigt studie<br />
i Pioneer-rumskibenes tilstand og alle<br />
de svage kræfter, som de kan være påvirket<br />
af.<br />
»Vores analyser tyder meget på, at det<br />
er vanskeligt at forstå, hvordan blot en<br />
eneste af disse mekanismer kan forklare<br />
omfanget af den observerede anomali i<br />
Pioneers opførsel«, sagde forskerholdet.
Det er blevet påpeget, at rumskibets<br />
sporingsdata har vist en tyngdekraftsafvigelse,<br />
der kun kan iagttages over meget<br />
store afstande. Det er blevet understreget,<br />
at effektens styrke synes at være<br />
relateret til to af universets fysiske konstanter:<br />
lysets hastighed og den fart,<br />
hvormed universet udvider sig.<br />
Men andre har afvist dette som<br />
værende for fantasifuldt, idet de argumenterer<br />
med, at hvis Pioneer-anomalien<br />
virkelig havde betydning for vores forståelse<br />
af tyngdekraften, så ville fænomenet<br />
også være nærværende i forbindelse<br />
med planeternes baner omkring Solen –<br />
hvad det ikke er.<br />
Effekten savner endnu en forklaring,<br />
og da alle de fire involverede sonder aldrig<br />
vender tilbage til Jorden og dermed<br />
aldrig vil blive undersøgt, så vil vi måske<br />
aldrig få en forklaring.<br />
Dr. David Whitehouse<br />
BBC News Online, 15.05.01<br />
Brændstofceller<br />
Den tyske Siemenskoncerns datterselskab,<br />
Siemens Westinghouse Power Corp.,<br />
bygger nær Pittsburgh i USA en fabrik til<br />
produktion af brændstofceller. Der bliver<br />
500 arbejdspladser. Produktionen<br />
kommer til at omfatte brændstofceller og<br />
specielle generatorer til brug i f.eks. hospitaler<br />
og kontorbygninger. Brændstofceller<br />
producerer elektrisk strøm fra naturgas<br />
og brint og udleder kun vand og<br />
kultveilte. (USA Today).<br />
ErhvervsBladet 05.10.01<br />
Svulster følger<br />
mobiltelefonen<br />
diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />
En bestemt type hjernesvulster er langt<br />
mere tilbøjelige til at sætte sig i den side<br />
af hovedet, som mobiltelefonen holdes<br />
imod end i den modsatte. Det viser en<br />
svensk undersøgelse.<br />
Det svenske forskerteam, der ledes af<br />
professor Lennart Hardell fra Örebro<br />
Medical Centre Hospital i Sverige, er endnu<br />
ikke færdig med at analysere resultaterne,<br />
men den nu offentliggjorte delundersøgelse<br />
underbygger tidligere mindre<br />
studier. Undersøgelsen, der blev offentliggjort<br />
på en konference i London,<br />
har sammenlignet brugen af mobiltelefoner<br />
blandt 1.617 patienter, der alle har<br />
fået diagnosticeret hjernecancer siden<br />
1997, med en rask kontrolgruppe.<br />
Selv om Lennart Hardell ikke har fundet<br />
noget, der overordnet tyder på, at<br />
brug af mobiltelefoner øger hjernecancer,<br />
har forskerne fastslået, at en bestemt<br />
type hjernesvulster optræder to en halv<br />
gang så ofte i mobiltelefonsiden af<br />
hovedet. Til Financial Times siger Lennart<br />
Hardell, at der er brug for længere observationer,<br />
før det kan afgøres, om mobiltelefoner<br />
udgør en øget risiko i forbindelse<br />
med hjernesvulster.<br />
Seniorforsker og læge Christoffer<br />
Johansen, Kræftens Bekæmpelse, har endnu<br />
ikke set den svenske undersøgelse,<br />
men siger til Politiken, at han ikke vil afvise,<br />
at der kan være en sammenhæng<br />
mellem svulsternes placering og mobiltelefonen.<br />
Birgitte Aabo<br />
Politiken 11.06.01<br />
31
diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />
32<br />
Gabs’ hjørne<br />
Vejret i november:<br />
Vejret begynder som øklima. Efter en<br />
storm kommer der et omslag. Vi begynder<br />
på første afsnit af den kommende vinter.<br />
Vinden går om i øst - barometret stiger og<br />
kulden tager over sidst på måneden. November<br />
ender med sne og nattefrost.<br />
Vejret i december:<br />
DMI gør meget ud af at vi får en hvid JUL,<br />
og det bliver meget spændende at se<br />
hvordan de klarer det, for helt hen mod<br />
JUL ser det lovende ud. Men så kommer<br />
der et kraftigt lavtryk med nedbør og<br />
storm. Det kan gå nord om eller lige her<br />
hen over og så giver det tø. Hvis det går<br />
sydligere kan det give alle tiders snestorm<br />
og så lige i juledagene. Sidst i december<br />
vil vi få stigende barometer, vejret vil blive<br />
endnu koldere, vi står lige foran en god<br />
gammeldags vinter, som blev bebudet for<br />
2 år siden.<br />
Jordskælv:<br />
Den 20. sept. 2001 varsler Gabs jordskælv<br />
i Mexico 16.10.01 og 12.02.02.<br />
Jordskælvet i Mexico kom 15.10.01, hvilket<br />
ligger komfortabelt inden for usikkerhedsmargenen<br />
på 2 dage.<br />
Internet:<br />
Gabs hjemmeside www.itai.<strong>dk</strong>/arnegabs<br />
Forenings<strong>nyt</strong><br />
KOMMENDE MØDER<br />
Operation Infinite Justice<br />
TIRSDAG DEN 13. NOVEMBER har vi<br />
inviteret Steve Robertson til at give sin<br />
version af begivenhederne den 11. september<br />
og det egentlige formål bag<br />
amerikanernes krigserklæring mod<br />
international terrorisme. Steve er clairvoyant<br />
med hensyn til at kunne hente informationer<br />
fra fremtiden. Foredraget<br />
holdes på engelsk.<br />
Møder i foråret 2002<br />
Bestyrelsen har reserveret følgende mødedatoer:<br />
tirsdagene den 19. februar, 19.<br />
marts og 16. april.<br />
<br />
Møderne foregår i:<br />
Østerbrohuset, Århusgade 103<br />
2100 København Ø<br />
Vi starter kl. 19.30. Entré for medlemmer<br />
og gæster er 30 kr. I pausen kan der købes<br />
the, kaffe eller andre forfriskninger ved<br />
medborgerhusets buffet. -red<br />
Web-adresser<br />
Ved det sidste medlemsmøde med Albert<br />
Hauser 23.10. blev der nævnt nogle<br />
hjemmesider, som flere af de fremmødte<br />
var interesserede i at stifte bekendtskab<br />
med. Adresserne følger her:<br />
utenti.tripod.it/testatikmachine/introindex.htm<br />
som er en »uofficiel« hjemmeside dedikereret<br />
Methernithas energimaskiner. Prima fotos.<br />
www3.htl-hl.ac.at/homepage/hcrs/index.html<br />
en guldgrube for folk med lyst til selv at eksperimentere.