Telegrafen_2012-3

More documents

Recommendations

Info

jf. de vagtlister, man nu engang indgår på. Men ”store mund” bliver aldrig træt – det har vi lært. Den er klar til kommandoføring døgnet rundt! Men en hverdagsrytme er der alligevel. Trillefløjten lyder hver morgen kl. 07.00 og der bliver sagt godmorgen – til dem der skal op (nogle har jo haft vagttørnen om natten). 07.20 lyder fløjten igen og morgenskafning går i gang. 07.50 giver næstkommanderende (NK) en morgenmelding med dagens vejr, positionen på skibet og dagens kendte opgaver, som er ud over det normale. Næste sikre prejning (meddelelse) sker 11.25, hvor der gøres klar til skafning (frokost). Sidste sikre prejning er 17.25, hvor det er prejning til aftensmad. Vejrmæssigt var vi jo spændte – henset til hvor søstærke – eller svage – vi var. En ting er jo at sejle rundt i de indre danske farvande eller til Norge og UK. Men Atlanterhavet og specielt Biscayen har vi jo hørt mange - skrækkelige – historier om. Det gik nu fint – kun bølger på et par meter og lige forfra – så slipper man vist ikke billigere igennem det. Det skuffede vist nogle af søfolkene, at vi landkrabber slap så billigt igennem det område. Nogle havde dog lidt bøvl hele tiden, men fik et plaster bag øret med noget medicin i og så gik det meget godt. Gibraltar - Kreta og så til Suez Passagen af Gibraltarstrædet var en oplevelse, vi så frem til. Igen et myte- og historiemæssigt sagnomspundet sted. Vi passerede det smalleste sted lige ved solnedgang – og det kom der nogle fede billeder ud af. Det var specielt at have Afrika og Europa på hver sin side – og så så tæt på og sikke en trafik af civile skibe af alle mulige størrelser, der passérer det smalle farvand. Der skal styrmændene holde tungen lige i munden for ikke at ramme hinanden. Nørreport station ved myldretid er nok et meget godt eksempel som forklaring på mængden af skibe. Skibene er bare lidt større end menneskerne – I forstår nok hvad jeg mener. Vi ankom til Kreta midt på dagen og glædede os til at sætte fødderne på land igen. Men nu ligger Grækenland jo syd for alperne – så alt går ikke så nemt, som man ville kunne forvente i Skandinavien. Så at få skibet bakset de sidste 500 meter på plads langs kajen tog den lokale lods ca. 4.5 time. Som NK tørt bemærkede, da lodsen gik fra borde – og han forstod ikke dansk ironi – ”….det var en flot havnemanøvre”! Mærkeligt at se Kreta uden at det vælter rundt med turister og uden at varmen flår i en. Behageligt vejr, fred og ro på gader og stræder. Efter et par gode dage på øen, var vi klar til at komme videre – vi ville ned og i gang med arbejdet. En lidt blæsende aften satte vi kursen stik syd mod Suez kanalen. Forsvarschefen var med os Fra Kreta til Suez havde skibet besøg af forsvarschefen (FC) og hans delegation. Godt selskab – da han siger tingene lige ud og gerne svarer på alle spørgsmål, der er. Samtidig har han nogle klare holdninger til det at være soldat – som ligger meget op af vores egne holdninger. Jeg syntes, han er den rigtige leder for os. Nu skal han så til NATO! En dag, da jeg havde briefet FC, stod gutterne og jeg og snakkede på dækket. Forbi kom FC og ville snakke lidt. Han ville dog også lige påpege, at en af os ikke var helt korrekt påklædt. Vi kom så med en passende søforklaring – og efter at han havde lyttet tålmodigt et stykke tid – smilte han skælmsk og gik med ordene; ”Ja, ja, den er god med jer”! Det er nok det tætteste, man kommer på et lille skulderklap, der siger: ”Jeg ved, I kan jeres kram, men få styr på detaljerne”! På vej ind i sørøverland Suezpassagen blev klaret. Fantastisk oplevelse. En masse kæmpe-monster skibe der sejler midt i en ørken! Helt vildt - men det virker. Vi fem EW gutter havde meldt os til bevogtning af agterenden af skibet. Dels for at give en hånd med, dels for at få hele oplevelsen med på 14 timer og det gik godt. Vi fik leget soldater og samtidig fik vi en masse goodwill fra skibet, fordi vi tog vores tørn – det var ikke forventet. Det sparede så nogle andre på skibet. Alt går stadig bedst, hvis man hjælper hinanden også på et skib. Vi kom ud af Suez, og kursen var stik syd i Det Røde Hav – mod Djibouti. Kaptajn Bo Peter Krog Hansen fra Telegrafregimentet- nu til tjeneste ved Danske Division var med på den store værnsfælles opgave. 6 TELEGRAFEN For første gang sættes beredskabet lidt i vejret. Vi er nu på vej ind i sørøverland. Ja, ikke piratland, men sørøverland! Var jeg den eneste, der troede, det var to ord for det samme? Ja, det var jeg jo nok, men vil alligevel lige fortælle den forskel jeg lærte: - Pirater tager skibe, mennesker og værdier med sig. Altså rimeligt fleksible. De vil gerne handle med skibe og mennesker og få kontanter i stedet. Købmænd – sådan cirka. - Sørøvere derimod, vil kun have varerne. Skibene er de ligeglade med og mennesker ryger overbord, hvis de er bøvlede eller står i vejen. Ikke meget købmandskab der – mere som tyve, der vil have værdi her og nu. Så vi begyndte med at holde udkig efter sørøvere i den sydlige del af Det Røde Hav. Stødte ikke på nogen, til glæde for skibsfarten generelt og til lidt "øv" for os land-soldater. At svømme om kap med et krigsskib Nå, men inden vi fik tudefjæs på over det manglende sørøver rendezvous, fik vi at vide, at der skulle være Baderulle = de stopper krigs-kanoen et par hundrede kilometer fra land, åbner en af siderne ca. fem meter over havoverfladen, sænker landgangen til vandoverfladen. Så er opgaven – hvis man vil – hop ud over siden, ram det 31 grader varme vand, svøm lidt rundt og gå op af landgangen igen. Kanon koncept. Skide sjovt og tudefjæset forsvandt. Første gang, jeg hoppede i som en af flere, var der åbenbart alligevel ikke givet grønt lys. Så da vi dukkede op til overfladen igen, var skibet på vej hastigt væk; skruerne var endnu ikke stoppet helt. Der var som sagt ikke givet "Go" endnu, men det troede de forreste åbenbart, og vi andre fulgte med som lemminger. Så der skulle arbejdes for at nå landgangen. Men det gik – og så har jeg svømmet om kap med et krigsskib. Det har ingen af mine soldater prøvet, - ha. Så en skideballe og endnu en kanon oplevelse rigere kom jeg op og var klar til at komme i igen – nu med tilladelse. Det var kun en udfordring, når man skulle på landgangen. Der er en meters udsving i bølgerne. Det er meget, så koordinationsevnen til at følge bølgen op og så vride sig ind på broen i det sekund, højden passerede, blev også trænet. Nogle havde mindre held end andre, men det mærkede de så forskellige steder på kroppen! Der var frygt for hajer – hvilket afholdt en del fra en dejlig oplevelse – men der var hajvagter. Der blev først set to hajer langt ude til styrbord, da vi alle igen var ombord og pedalen trådt i bund og igen fordi der er hajer, betyder det ikke, at de også angriber. Som en af frømændene sagde; Færdig Bald 3.indd 6 4/20/2012 12:36:32 PM
Piratskibene har mange fællestræk, der gør det le tere at udpege dem. Når der er mistanke om skibe, brugt til piratformål, bliver de bragt til standsning - det skete også her. hvis man bliver angrebet af en haj, skal man bare nusse dem på bugen, så falder de til ro. Så hvad er der at være bange for? Arbejdet er i gang Uanset om man har været nervøs eller ej – ja, så er der altid gudstjeneste om søndagen kl. 10.00. Det er hyggeligt med nogle sange, en god prædiken og så støtte skibspræstens indsats. Vi slutter alle af med nadver. Det hele tager en halv time og bryder lidt af dagligdagens monotome, men travle og spændende rytmer. Bagefter er der så gratis kaffe – eller Coca Cola. Det trækker jo alt sammen. Et pitstop i Djibouti blev overstået En gennemsnits afrikansk by – beskidt, varm og rodet. Efter nogle dage der, startede vi piratjagten for alvor. Vi skulle beskytte civile skibe i området ved Irtc, den skibsrute, som det anbe- FLAMMEGRILLET HOS BURGER KING ® Telegrafens læsere -Får 15 % rabat på alt hos Burger King ® . Der gives kun rabat til Indehaveren af id-kortet SNAREMOSEVEJ 180, FREDERICIA, TLF. 7594 0211 GÆLDER RESTEN AF 2009 KAN IKKE KOMBINERES MED ANDRE TILBUD. fales at benytte i Aden Bugten (mellem Somalia og Yemen), fordi Aden Bugten beskyttes af krigsskibe fra bl.a. NATO, EU, Japan, Iran, Oman, USA, Syd-Korea, Rusland, Indien og mange flere. Der ydes en stor indsats for at beskytte den civile trafik. Efter en god måned flyttede vi os ned til "Somali Bassinet" og patruljerede langs Somalias østkyst de resterende to måneder. Der er frøer i vandet Nede i de varme vande begyndte vi også at træne og operere sammen med helikopteren og SMI, som er frømænd, Militær politiet EOD'er (bomberydninghold red). Godt med nogle aktiviteter uden for skibets faste metalrammer. RHIB er frøernes meget hurtige ”gummibåd”. RHIB'er flyver jo faktisk hen over vandet og kræver en sikker hånd at sejle. Med ca. 80 km. i timen skal bølgerne læses godt! Ellers får man røv- ® Burger King and Whopper are registred trademarks of the Burger King corporation. fuld mange gange på sådan en tur. Trykket, man falder med, når man kommer ud af en bølge, og inden man lander på vandet igen, svarer til et tryk på fem G - eller mere. Det kan mærkes, skal jeg hilse og sige. Tror aldrig jeg har fået sådan en røvfuld i mit liv – selv om der blev sejlet godt af bådførerne - som to timers ophold gav mig i en RHIB. Sjovt – og lidt skræmmende – mens det stod på. Men bagefter – jøsses, hænder, lår og baller var som gennembanket af et boldtræ. Som en unavngiven frø sagde: ”... man bliver i rigtigt dårligt humør af at sejle RHIB”! Jeg forstår ham – efter de mange gange han har gjort det. Det ser sjovt ud på TV – men i virkeligheden kræver det stort mentalt og fysisk overskud at gøre det – specielt når man bagefter skal kravle op af en bevægelig, lodret skibsside og være klar til kamp. Respekt for dem! Efter sådan en tur er det dejligt at stå stille og kigge ud over vandet. Se på de kæmpestore skibe af forskellig slags, der glider forbi i horisonten. På vej til og fra ukendte destinationer – med deres dyrebare last af alt det, vi har brug for, for at leve vores luksuriøse og velbeslåede liv i Vesten. For deres, og vores skyld, ligger vi jo sådan set her, så det hele kan komme sikkert frem og tilbage. Nå, men det er jo ikke kun træning og hygge det hele. Som det nok ikke er gået helt upåagtet hen, har vi jo også et par gange hernede taget pirater og befriet gidsler. Det er en god fornemmelse at gøre en forskel, der kan mærkes her og nu, men det er der nok fortalt rigeligt meget om i medierne – derfor vil jeg ikke komme mere ind på det her. >>>> AlT I SKOv-, HAvE- OG PARKMASKINER MASKINTEK ApS Tlf.: 96 21 71 00 Tonne Kjærsvej 3, 7000 Fredericia www.maskintek.dk SAlG REPARATION SERvICE RESERvEDElE TELEGRAFEN 7 Færdig Bald 3.indd 7 4/20/2012 12:36:33 PM
Page 1 and 2: T E L E G R A F E N Udgivet af Tele
Page 3 and 4: Far vi savner dig igen - igen. Alen
Page 5: Absalon dannede rammerne om værnsf
Page 9 and 10: værnsfælles fremtid og opgaver Je
Page 11 and 12: Erik Schwensen Af regimentschef og
Page 13 and 14: i Wesel. Et sted vi i DCM efterhån
Page 15 and 16: Vi står klar i uniformer - de i de
Page 17 and 18: eller smøring altafgørende og man
Page 19 and 20: Frokost i det hvide element. tænde
Page 21 and 22: De første gennem uddannelsen: Fra
Page 23 and 24: I disse specielle Piranhaer er der
Page 25 and 26: Uddannelse med bål og brand Af log
Page 27 and 28: Ny mand i DCM-kompagniet Af overkon
Page 29 and 30: Fem af de fremmødte, som alle kend
Page 31 and 32: Carepoint - Fredericia A/S, Egeskov

Telegrafen_2012-3

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?