Telegrafen_2012-3

også. "Utrolig, så fa tet den dreng er”
tænker jeg. Vi krammer hinanden farvel
og siger på gensyn!
Lasse lukker døren efter sig og hopper
ind i den grønne SPASSER-bus.
Vi går ind til vinuet og vinker.
Mikkel hulker, og Peter bryder helt sammen,
da bilen kører væk. Ida vågner ude
i barnevognen med et skrig. Ind med
hende og så trøste drengene. Marie
kigger på mig og spørger, hvorfor jeg
er ked af det. "Åhhhhh", siger jeg og
lægger armene om Peter og Mikkel...og
hører mig selv sige: ”Er der en, der kan
lægge en arm om Marie"?
Alene igen
Puha, nu starter alenetiden - og jeg har
jo kun to arme!
Ida står bagved og kigger på os fire, der
står og tuder.”Wah Wah Wah” fremstammer
hun og griner, og det gør vi
andre så også.
Ida -tak for det grin. Nu fik vi lige vendt
det hele til noget sjovt! Vi hygger med
chips, snolder, spil og film resten af
dagen.
Ӂrh, mor, jeg savner sgu stadig far,
men jeg har ikke tænkt på det, imens
jeg spillede” siger Mikkel. "Yes, min plan
virkede" tænkte jeg!
Nå, så står vi her igen. Alene om alt og
vi skal have hverdagen til at fortsætte
og køre. Helst så gnidningsfrit som
muligt! Jeg synes ikke, at jeg orker flere
udfordringer lige nu.
Tidligt op om morgenen. Få pigerne gjort
klar og så afsted i dagpleje og børnehave,
og så skal jeg på arbejde.
Det er dejligt at komme på arbejde
Det er blevet en befrielse at gå på arbejde,
så kan man jo slappe lidt af fra
det store pres derhjemme.
Her kan jeg snakke voksensnak!
Så hjem igen, hente børn, ordne vasketøj,
lave mad, smøre madpakker,
gøre klar til næste dag, checke diverse
Ja, serviceniveauet er faldet på det sidste, så du kan godt
komme hurtigt hjem denne gang!
tasker, nå ja tømme postkassen for at
finde det ikke-ventede afslag på uddannelse,
trøste og snakke med de "kede af
det" børn og observere deres opførsel,
reaktioner og trivsel.
Fodre en vrælende og mijavende Klump,
der mener, den er døden nær, fordi
madskålen er tom!
Putte og nusse om de kærlige og dejlige
børn, der nogle gange gør nogle mærkelige
ting, men det er jo nok fordi, der
mangler noget i deres hverdag!
Ahhhhh, ja kl. er 20.30, og der er ro
overalt - og sofaen kalder.
En halv time senere kan jeg vågne for
så at gå i seng. "Yes"!
Men så vågner Ida - hun er ked af det.
Sengetiden er lige udskudt to timer.
Og jeg får stress, jeg når ikke at sove
nok, og alarmen i vækkeuret ringer om
kun fem timer!
Sov nu lille Ida - sov nu! Endelig ro. Marie
kommer trippende på sine små fødder.
”Mor, jeg pu ter mig lige her ikk"?
“Godnat Marie”!
“MIAUUUUUUUUUUUUUUUV”, hvorfor
glemte jeg lige at lukke den dumme
kat ud?
Godt det er fredag i morgen.
Alarmen ringer og jeg skal i gang igen,
men først skal jeg lige have fejet sne
væk - for det plejer far jo at gøre!
Tak for hjælpen til jer alle
Alt i alt, så synes jeg faktisk, at det hele
går meget godt. Der er hjælp at hente
fra alle kanter, fra familie, venner og
mange er opmærksomme på os. Det er
dejligt og skønt at vide - og ikke mindst
at mærke.
Glæden er stor, når venner så kommer
forbi og fylder fryseren op med
hjemmelavet mad og som når moster
kommer og passer ungerne, så jeg kan
komme ud at handle og tilgodese min
største søn med en hyggelig middag
på Victoria. Han har det bare så svært
med, at farmand er væk! Og når mindste
sønnen kan overnatte hos sin bedste
ven - og de kan spise tusinde karameller,
som han siger - og vide, at mine to
prinsesser er i de bedste hænder, når
jeg afleverer dem om morgenen!
Jo jo, det er de små
ting i hverdagen,
der gør livet værd
at leve!
Træls er det så
også at erfare, at
olietanken snart er
tom - og det fryser
temmelig meget
udenfor!
Men det er bare et
opkald, så er varmen
på vej igen,
men selvfølgelig
her skal hængelåsen
drille. Ingen skal
stjæle min dyrebare olie.
Efter utallige forsøg på at brække låsen
op, opgiver jeg og besinder mig, føler
mig ganske afslappet efter at have afreageret
på den hængelås og tænker:
4 TELEGRAFEN
”Der kommer nok en, der kan hjælpe
mig” og ganske rigtig, næste morgen er
det problem også løst!
Jeg-kan-selv-Ida på to år er alene i
køkkenet
Udfordrende er det også, når man kommer
ud fra badet og fornemmer duften
af kardemomme brede sig, samtidig
med at man undrer sig over, hvorfor mon
Ida er så stille?
“Jeg- kan- selv-Ida", har da bare skubbet
en stol hen til køkkenbordet og er
kravlet op. Har fået fat i et glas med
kardemomme og strøet det udover
komfuret, men altså, så er det jo rigtigt
dejligt, at vi har en støvsuger!
En time senere er "lille gåsen" i gang igen
med at folde sine kreative sider ud.
Hvem har sagt, at man ikke kan tegne
på gulvet med en sprittusch - det kan
man da godt? Og dekorerede glas vi har
stående på bordet?
Ida synes i hvert fald, at når man kan
være alene et minut - er det er en god
idé!
Så er det da dejligt, at opvaskemaskinen
kan vaske det meste væk. Skønt er det
også at have overstået en fire børns klipning
hos frisøren. Godt nok under store
protester fra Mikkel, der ikke mener, det
er retfærdigt, at det kun er ham, der skal
klippes korthåret! Og hvorfor må Marie
slippe med "en lille klip", bare fordi hun
skal have langt hår?
Lettelsen er stor, da den lille, men ikke
ubetydelige slikpose, man får efter
endt klipning, deles ud og Mikkel kan
smile igen.
Men vi har det jo godt
I skrivende stund er Ida puttet i barnevognen
efter at have været på rov
i køkkenskabet efter rosiner, Mikkel
spiller Star Wars igen, og Marie laver
perleplader.
Peter er på weekend hos mormor og
morfar og mor nyder synet af den flotte
kæmpe buket blomster, der er kommet
fra "ham der soldaten" - i Afghanistan!
Så nyder vi livet herude "i æ Kau", blandt
fugle, får og godtfolk og jeg synes
egentligt, at det hele er skønt.
Det er jo bare sådan vores hverdag ser
ud lige nu, men om lidt er far hjemme
igen!
Inden da, skal vi lige holde Idas 2 års
fødselsdag på lørdag, men mor skal på
arbejde, så mormor kommer og passer
børnene og sammen med moster laver
de boller, lagkage og kakao.
- Hmmm, jeg glæder mig rigtig meget
til vinterferien.
Stor hilsen til alle TELEGRAFEN-læsere
fra en af "jeres" ansattes familie.
Færdig Bald 3.indd 4 4/20/2012 12:36:32 PM