Telegrafen_2012-3

More documents

Recommendations

Info

På toppen af Himmelsyna. stadig og sigtbarheden er ringe, men det er ganske underholdende og der går sport i at kæle for detaljen. Der hersker ingen tvivl om, snehulen bliver denne vinters bedste, og så er den godkendt til brug af folk over to meter. Ingen pauser - hold varmen Vi spiser frokost i snevejret. Om det er Tims fortid i Royal Marines eller hans frygt for, at vi bliver kolde, er uvist, men i hvert fald bliver der under hele vores tur FAKTA Alpin: Ski der anvendes til alpint skiløb – det vi alle kender fra familieskiferierne på pisterne i enten Norden eller alperne. Skiene er præcise, hurtige og fremragende til præparerede pister. De er designet til nemme og hurtige sving. Skibindingerne fastgør foden på både tå og hæl. Bindingerne har en mekanisme, der løsner skien fra foden, hvis den påførte belastning går ud over den indstillede værdi. Alpine ski er egnet til alle niveauer af skiløbere. Telemark: Telemarkski er til ned ad bakke eller touring- også offpist. Bindingen på en telemarkski fæstner kun på tåen. Denne type ski blev udviklet af Sondre Norheim fra Telemark i Norge. Skien var den første med en bemærkelsesværdig talje eller timeglas facon, som gør, at den drejer let. Denne facon finder man også på de alpine ski i dag. Cross Country: Skiene minder i designet om langrendsski, der er meget tynde og lette. Cross Countryén er dog lidt bredere uden dog at komme i nærheden af bredden på den alpine ski. Skien har lige sider og kan have metalkanter som på alpine ski. Cross Country ski er udstyret med bindinger ligesom Telemark skien med fæste af kun tåen. Skien er altså designet til også at kunne bruges som langrend. Skien skal sædvanligvis vokses på midten med henblik på at reducere friktionen på den ene ski, mens man udfører en fremadrettet bevægelse med den anden. Brug af voks kunne man skrive en hel artikel om. Randonneé: Randonneé er den form for skiløb, hvor man går op ad bjerget med feller (skind) spændt under skiene. Man ser ofte disse skiløbere gå opad i siden af de alpine pister iført meget lidt tøj. Fellerne virker som modhager og sikrer, at skiene ikke glider tilbage, hvorfor man kan gå lige opad på selv meget stejle pister. Når man kommer til toppen, afmonteres fellerne. Skiene, som bruges, er specielt lette, men minder i facon om telemark/alpine ski, men er lidt smallere og har bindinger som henholdsvis kan løsnes og låses fast i hælen, så støvlen kan løftes eller være fikseret (som på almindelige alpine ski). Løsnet hæl bruges, når man går op og fikseret/låst binding, når man kører ned. Stavene er normalt teleskopstave, som kan reguleres i højden. De er lange (ca. i skulderhøjde) når man går opad, og reguleres ned til normal længde, når der køres nedad. vi anvendte også feller på vores Cross Country ski og det reducerede væsentligt belastningen i forhold til at anvende ”fiskebens teknik” under opstigninger. Montage af feller kræver dog, at de er tørre, hvorfor de bæres under jakken. De tager lidt tid at montere, hvorfor det skal holdes op imod den fysiske ulempe ved at anvende ”fiskeben”. Feller bremser glidet meget under nedadkørsel og begrænser desuden manøvreegenskaberne ved skiene. 18 TELEGRAFEN ikke hvilet eller holdt pause længe – ”five minutes guys, is that ok”!? På trods af den spørgende tone ligger det altid klart, at et ”no” fra vores side vil kræve endog meget gode argumenter. lavinesøger og teknikken bag Efterfølgende afholder Tim en lektion i lavinefare og herunder forskellige snelags karakteristika og betydning for bæreevne. I den forbindelse bliver Mikael bedt om at kravle op ad skrænten for at trampe og hoppe på et område af sneen, Tim har skåret ud. Tim vil gerne demonstrere, hvor sneen er svag og dermed skrider. I stedet havner majoren og den skaldede brite for foden af skrænten. Et udfald alle – undtagen Tim – havde set komme. Dagens sidste lektion omhandler lavinesøger og teknikken, man bruger til afsøgning af et område. Tim har både ældre og nyere modeller af lavinesøgere med og det står efterfølgende meget klart, at de nye er langt mere effektive og klart at foretrække – ganske tankevækkende taget i betragtning af, hvor kort tid man egentlig kan overleve begravet i sne. På nuværende tidspunkt er vi alle både kolde og våde. Vi pakker grejerne sammen og forlader området. Tilbageturen foregår uden feller, da det mest går nedad. Vi slutter nedstigningen af med en tur ned ad en alpinbakke – barnemad for de erfarne i gruppen. Frustrerende og smertende for de mindre erfarne – herunder undertegnede. Pizza til 200 kroner - jeg er ikke sulten Halvvejs nede tager jeg bandende mine ski af, spænder dem fast langs rygsækken, går arrigt ned ad pisten og ind til de andre, der sidder og drikker kaffe i skiområdets lille cafeteria. Jeg overvejer en kop, men ser så prisen på en pizza: 200 kroner! Hovedrystende – jeg nøjes med mit vand og proteinbaren fra feltrationen. En diskussion om dagens indlærte stof begynder, og Tim fortæller en historie om en tysk familie, der omkom i området et par år tilbage. De var på hyttevandring i vinterfjeldet og blev, af en lokal kendt, de mødte undervejs til næste hytte, rådet til at vende om grundet dårligt vejr. Det gjorde de ikke. De mente, de var forberedt på det meste og havde den rette udrustning med. Tre af dem blev fundet et par dage senere - på forskellige steder. Den sidste blev fundet, da sneen forsvandt til foråret. Man mente, familien var gået i opløsning eller var blevet væk fra hinanden. Den GPS, man fandt i en af rygsækkene, havde heller ikke været brugt. Det er stof til eftertanke, da vi lidt senere sidder i minibussen på vej ned ad fjeldet. Efter hjemkomst har vi fire timer til at få tørret tøj, spist og pakket til næste tur – vores nattur og overnatning i Lavoo. Kl. 2100 sidder vi op og kører op til området hvor Tim underviste i teknik om tirsdagen. Trods skydække og snevejr skinner månen svagt igennem og vi bliver enige om at foretaget turen uden lys. Vel fremme ved lavooén Færdig Bald 3.indd 18 4/20/<strong>2012</strong> 12:36:40 PM
Frokost i det hvide element. tænder vi bål, hvilket viser sig at blive et større projekt og røgudviklingen vil jeg slet ikke kommentere, men jeg stinker stadig som en sønderjysk spegepølse. You must be an officer Tim, vores hjælpeinstruktør - Vicky og de tre skiglade, er taget ud på en lille ekstratur. Da de kommer tilbage, er der gang i bålet, en kold Carls-berg til hver og minsandten, om ikke der har sneget sig en Grahams Late Bottled Vintage Port med i forfatterens sæk – utroligt! Tim ryster på hovedet og udbryder ”you must be an officer” – det tager jeg som et kompliment. En halv time senere er der ro. Natten glider stille forbi kun afbrudt af enkelte ”ziiip”, når de uheldige ikke længere kan holde på vandet, men må trodse nattekulden. Til gengæld er sceneriet udenfor lavooén helt utrolig og turen fra varmen værd. Skyerne er væk, snevejret er stoppet og fuldmånen lyser hele skoven og landskabet op. Vildt! Jeg vågner ved en masse rumsteren og René, der overfor en eller anden proklamerer at klokken er over otte. Nul, tænker jeg – det er jo bælgmørkt. Det er det så ikke, da jeg endelig får kæmpet mig ud af posen – ok da. Morgenmaden bliver indtaget om et nyt bål, rygsækken pakkes og skiene spændes på. Tim har bestilt biathlonrifler til turens sidste aktivitet. De ligger klar i Lavooén. Han mener, vi kan nå at bestige Himmelsyna og være tilbage igen på ca. en time, hvorefter der vil være tid til vores lille skydekonkurrence. Sjældent har en mand regnet så forkert, og vi får aldrig brugt riflerne. Telegrafsoldater på toppen Turen til foden af fjeldet tager i sig selv mere end en time og folk er allerede trætte – de fleste har ikke taget vand med da vi jo ifølge Tim hurtigt ville være tilbage. Alt andet grej end ski og stave ligger stadig i teltet. To fra gruppen vælger at sidde den her over og vente på vi andre kommer tilbage. Turen op er hård, men udsigten på toppen er til gengæld helt fantastisk. Vi er over trægrænsen og kan se 360 grader rundt. Der er blå himmel og træer og fjelde med nyfalden sne overalt, desværre har vi brugt alt for lang tid og må hurtigt ned igen. Vi skal nå tilbage til lavooén og hente grejer og så ned til minibussen og hjem til centeret for at aflevere udrustning og hytte. Vi skal senest køre kl. 1400 for at nå færgen fra Kristiansand. Tim er kørt i forvejen og har markeret ruten for os, da det ikke er den samme ,som vi kom op ad. Det er stejlt - og halvvejs nede må jeg igen tage skiene af og traske afsted for ikke at falde og slå mig på de klipper, der mange steder stikker op gennem sneen. Vi når alle sikkert tilbage til både lavoo, minibus og center. Busserne pakkes og hytten rydes op. Vi efterlader lidt blandet fra feltrationerne, som en lille gave og går over i hovedbygningen for at sige farvel til Tim. Vi har alle haft en fantastisk tur – også Tim. Han ligger ikke skjul på, at han har hygget sig helt utroligt. Alt i alt må det siges, at være en win win. Forsvaret har fået sig ni glade og positive medarbejdere og vi har fået en stor oplevelse og er blevet meget klogere på vinterfjeldet. Spids blyanten! Nu er der god vin for 200 kr til bedste artikel. Lyagers Vin & Specialiteter ved Karina og Morten lyager Prinsessegade 32b 7000 Fredericia, 75 92 75 12 Giver et vingavekort på 200,- kr. for den bedste artikel. Tak! Vi var tre fra Fredericia, der på grund af afbud fra HQBTN, fik mulighed for at deltage i denne fantastiske tur. Jeg takker på vegne af os alle tre for, at vi fik videreudviklet vores i forvejen gode relationer mellem Fredericia og Haderslev. En særlig tak retter vi til Breum og TC for at have sørget for lidt ekstra god sønderjysk forplejning som supplement til feltrationerne. Jakob skal også fremhæves her for utrættelig at være guide og fører for os under hele turen. Til alle vil jeg takke for det gode humør, der var i gruppen - også selv om mange af os havde mange ture på hovedet i sneen. Under turen tænkte jeg mange gange over, at vi skal hjælpe hinanden med at huske hinanden på, at vi er ansat i en fantastisk virksomhed, der giver os oplevelser, som mange andre aldrig får mulighed for at opleve i deres arbejdsliv – så også en tak til Forsvaret som organisation. TELEGRAFEN 19 Færdig Bald 3.indd 19 4/20/<strong>2012</strong> 12:36:40 PM
Page 1 and 2: T E L E G R A F E N Udgivet af Tele
Page 3 and 4: Far vi savner dig igen - igen. Alen
Page 5 and 6: Absalon dannede rammerne om værnsf
Page 7 and 8: Piratskibene har mange fællestræk
Page 9 and 10: værnsfælles fremtid og opgaver Je
Page 11 and 12: Erik Schwensen Af regimentschef og
Page 13 and 14: i Wesel. Et sted vi i DCM efterhån
Page 15 and 16: Vi står klar i uniformer - de i de
Page 17: eller smøring altafgørende og man
Page 21 and 22: De første gennem uddannelsen: Fra
Page 23 and 24: I disse specielle Piranhaer er der
Page 25 and 26: Uddannelse med bål og brand Af log
Page 27 and 28: Ny mand i DCM-kompagniet Af overkon
Page 29 and 30: Fem af de fremmødte, som alle kend
Page 31 and 32: Carepoint - Fredericia A/S, Egeskov

Telegrafen_2012-3

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?