27.07.2013 Views

Telegrafen_2012-3

Telegrafen_2012-3

Telegrafen_2012-3

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

På toppen af Himmelsyna.<br />

stadig og sigtbarheden er ringe, men<br />

det er ganske underholdende og der går<br />

sport i at kæle for detaljen. Der hersker<br />

ingen tvivl om, snehulen bliver denne<br />

vinters bedste, og så er den godkendt<br />

til brug af folk over to meter.<br />

Ingen pauser - hold varmen<br />

Vi spiser frokost i snevejret. Om<br />

det er Tims fortid i Royal Marines<br />

eller hans frygt for, at vi bliver<br />

kolde, er uvist, men i hvert fald<br />

bliver der under hele vores tur<br />

FAKTA<br />

Alpin: Ski der anvendes til alpint skiløb – det vi alle kender fra familieskiferierne<br />

på pisterne i enten Norden eller alperne. Skiene er præcise, hurtige og<br />

fremragende til præparerede pister. De er designet til nemme og hurtige sving.<br />

Skibindingerne fastgør foden på både tå og hæl. Bindingerne har en mekanisme,<br />

der løsner skien fra foden, hvis den påførte belastning går ud over den indstillede<br />

værdi. Alpine ski er egnet til alle niveauer af skiløbere.<br />

Telemark: Telemarkski er til ned ad bakke eller touring- også offpist. Bindingen<br />

på en telemarkski fæstner kun på tåen. Denne type ski blev udviklet af Sondre<br />

Norheim fra Telemark i Norge. Skien var den første med en bemærkelsesværdig<br />

talje eller timeglas facon, som gør, at den drejer let. Denne facon finder man<br />

også på de alpine ski i dag.<br />

Cross Country: Skiene minder i designet om langrendsski, der er meget tynde og<br />

lette. Cross Country´en er dog lidt bredere uden dog at komme i nærheden af<br />

bredden på den alpine ski. Skien har lige sider og kan have metalkanter som på<br />

alpine ski. Cross Country ski er udstyret med bindinger ligesom Telemark skien<br />

med fæste af kun tåen. Skien er altså designet til også at kunne bruges som<br />

langrend. Skien skal sædvanligvis vokses på midten med henblik på at reducere<br />

friktionen på den ene ski, mens man udfører en fremadrettet bevægelse med<br />

den anden. Brug af voks kunne man skrive en hel artikel om.<br />

Randonneé: Randonneé er den form for skiløb, hvor man går op ad bjerget med<br />

feller (skind) spændt under skiene. Man ser ofte disse skiløbere gå opad i siden<br />

af de alpine pister iført meget lidt tøj. Fellerne virker som modhager og sikrer,<br />

at skiene ikke glider tilbage, hvorfor man kan gå lige opad på selv meget stejle<br />

pister. Når man kommer til toppen, afmonteres fellerne. Skiene, som bruges, er<br />

specielt lette, men minder i facon om telemark/alpine ski, men er lidt smallere<br />

og har bindinger som henholdsvis kan løsnes og låses fast i hælen, så støvlen<br />

kan løftes eller være fikseret (som på almindelige alpine ski). Løsnet hæl bruges,<br />

når man går op og fikseret/låst binding, når man kører ned. Stavene er normalt<br />

teleskopstave, som kan reguleres i højden. De er lange (ca. i skulderhøjde) når<br />

man går opad, og reguleres ned til normal længde, når der køres nedad.<br />

vi anvendte også feller på vores Cross Country ski og det reducerede væsentligt<br />

belastningen i forhold til at anvende ”fiskebens teknik” under opstigninger.<br />

Montage af feller kræver dog, at de er tørre, hvorfor de bæres under jakken.<br />

De tager lidt tid at montere, hvorfor det skal holdes op imod den fysiske ulempe<br />

ved at anvende ”fiskeben”. Feller bremser glidet meget under nedadkørsel og<br />

begrænser desuden manøvreegenskaberne ved skiene.<br />

18 TELEGRAFEN<br />

ikke hvilet eller holdt pause længe – ”five<br />

minutes guys, is that ok”!? På trods af den<br />

spørgende tone ligger det altid klart, at et<br />

”no” fra vores side vil kræve endog meget<br />

gode argumenter.<br />

lavinesøger og teknikken bag<br />

Efterfølgende afholder Tim en lektion i lavinefare<br />

og herunder forskellige snelags karakteristika<br />

og betydning for bæreevne. I den<br />

forbindelse bliver Mikael bedt om at kravle<br />

op ad skrænten for at trampe og hoppe på<br />

et område af sneen, Tim har skåret ud. Tim<br />

vil gerne demonstrere, hvor sneen er svag<br />

og dermed skrider. I stedet havner majoren<br />

og den skaldede brite for foden af skrænten.<br />

Et udfald alle – undtagen Tim – havde set<br />

komme. Dagens sidste lektion omhandler<br />

lavinesøger og teknikken, man bruger til<br />

afsøgning af et område. Tim har både ældre<br />

og nyere modeller af lavinesøgere med og<br />

det står efterfølgende meget klart, at de nye<br />

er langt mere effektive og klart at foretrække<br />

– ganske tankevækkende taget i betragtning<br />

af, hvor kort tid man egentlig kan overleve<br />

begravet i sne.<br />

På nuværende tidspunkt er vi alle både<br />

kolde og våde. Vi pakker grejerne sammen<br />

og forlader området. Tilbageturen foregår<br />

uden feller, da det mest går nedad. Vi slutter<br />

nedstigningen af med en tur ned ad en alpinbakke<br />

– barnemad for de erfarne i gruppen.<br />

Frustrerende og smertende for de mindre<br />

erfarne – herunder undertegnede.<br />

Pizza til 200 kroner - jeg er ikke sulten<br />

Halvvejs nede tager jeg bandende mine ski af,<br />

spænder dem fast langs rygsækken, går arrigt<br />

ned ad pisten og ind til de andre, der sidder<br />

og drikker kaffe i skiområdets lille cafeteria.<br />

Jeg overvejer en kop, men ser så prisen på<br />

en pizza: 200 kroner! Hovedrystende – jeg<br />

nøjes med mit vand og proteinbaren fra<br />

feltrationen.<br />

En diskussion om dagens indlærte stof begynder,<br />

og Tim fortæller en historie om en<br />

tysk familie, der omkom i området et par år<br />

tilbage. De var på hyttevandring i vinterfjeldet<br />

og blev, af en lokal kendt, de mødte undervejs<br />

til næste hytte, rådet til at vende om grundet<br />

dårligt vejr. Det gjorde de ikke. De mente,<br />

de var forberedt på det meste og havde den<br />

rette udrustning med. Tre af dem blev fundet<br />

et par dage senere - på forskellige steder. Den<br />

sidste blev fundet, da sneen forsvandt til foråret.<br />

Man mente, familien var gået i opløsning<br />

eller var blevet væk fra hinanden.<br />

Den GPS, man fandt i en af rygsækkene,<br />

havde heller ikke været brugt. Det er stof til<br />

eftertanke, da vi lidt senere sidder i minibussen<br />

på vej ned ad fjeldet.<br />

Efter hjemkomst har vi fire timer til at få tørret<br />

tøj, spist og pakket til næste tur – vores<br />

nattur og overnatning i Lavoo.<br />

Kl. 2100 sidder vi op og kører op til området<br />

hvor Tim underviste i teknik om tirsdagen.<br />

Trods skydække og snevejr skinner månen<br />

svagt igennem og vi bliver enige om at foretaget<br />

turen uden lys. Vel fremme ved lavoo´en<br />

Færdig Bald 3.indd 18 4/20/<strong>2012</strong> 12:36:40 PM

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!