Telegrafen_2012-3

More documents

Recommendations

Info

14 5 gode råd til Forsvarets Dag I gamle dage hed det at være på Session - i dag skal man til Forsvarets Dag. Jeg havde fået det udsat en gang - den gik ikke anden gang. Med trusler om bål, brand og MPérne, der ville køre for mig - valgte jeg selv at tage turen ind til Fredericia. Af stud. markedsføringsøkonom ALD- Carmarket, Lennie Lindholm. Jeg er for tiden ved at afslutte min økonomuddannelse og da jeg fik mit første brev fra Forsvarets Dag som 18-årig, gik jeg på gymnasiet. Dengang søgte jeg om udsættelse og fik det. Det var næsten samme situation, da jeg for en måned siden igen blev indkaldt til Forsvarets Dag. I mellemtiden er jeg blevet 20 år og bliver uddannet markedsføringsøkonom i denne måned. Præcision er en nødvendighed Endnu en gang søgte jeg om udsættelse, dog fik jeg at vide, at dette IKKE var en mulighed efter at have ringet til Forsvarets Dag og forklaret min situation. Derimod fik jeg med en bestemt tone forklaret, at jeg skulle møde til forsvarets dag PRÆCIS kl. 08.00! Dette var ikke noget, jeg overhovedet kunne være i tvivl om, eftersom der også står i det brev, man modtager, at det kan give fængselsstraf ikke at møde op. Så nu var der om noget yderst klare linjer for, hvad militæret handler om. Præcision, præcision og PRÆCISION! Jeg kom i god tid til Bülows Kasernen, hvor jeg blev mødt af et venligt smil, fra en guide, der viste, hvordan man kommer op til, lokalerne, hvor Forsvarets dag bliver afholdt. En god start på dagen. Herefter ventede jeg blot på, at klokken blev 08.00 præcis, så vi kunne begynde. Tre personer kom for sent. Den person, der kommer senest, kommer tre minutter for sent. Dette havde ikke nogen umiddelbare konsekvenser for dem, og de blev også mødt af et smil og en sætning som: "Nå, det var sørme godt at se, at I allerede er her"! Det var BESTEMT ikke det, jeg havde forventet ud fra det brev, jeg fik, og det tonefald, der blev talt med i telefonen. Jeg sad med en underlig mavefornemmelse af, at Forsvaret godt vil "lokke" mig ind og de vil gerne virke flinke, men de vil også gerne vise en form for autoritet. Nu skal I se en god og en dårlig film Efter en kort præsentation blev vi kaldt ind for at se to film. Det første, vi fik at vide af soldaten, der førte os ind i lokalet, var: "Den anden film I skal se, er ret dårlig" ! Hvilket gav mig tid til at tænke ”Hvorfor fanden vil de dog have mig til at se en dårlig film”? Ikke desto mindre var det præcis det, som vi kom til at se, en halv god film og en ret dårlig. I mellem - og efter filmene - blev der forklaret, hvad vi kunne blive inden for militæret. Der blev hele tiden sat meget fokus på, at man KUN behøver en 9. klasse for de fleste af jobbene i Forsvaret. Så til den lille doktor og noget mad Nu var det endelig tid til lægetjek, så jeg kunne finde ud af, om jeg var egnet, uegnet eller begrænset egnet. De første kom ind til tjek. Vi andre kunne sidde og vente på vores tur. En lang og kedelig ventetid, som jeg brugte på min smartphone, hvor jeg fik svaret på mails og telefonbeskeder. Endelig blev jeg kaldt ind til det første "mini" lægetjek. Her tjekkes syn og hørelse. Min hørelse var ikke god nok, (siger min læge også), så jeg bliver kaldt ind igen til den samme høreprøve en gang mere. Herefter var et ophold med spisepause, inden jeg skulle ind til en "rigtig" læge. Vi fik at vide, at vi havde præcis en halv time til at spise i, og vi skulle være klar kl. 12.45. Der blev lagt stor vægt på, at den mad, vi fik, var gratis - uha - uha hvor fint - der er betalt, så det skulle vi ikke tænke på - vi måtte bare spise løs. I cafeteriet var der en stor buffet, hvor der er kastet noget forskelligt kød ned i nogle forskellige sovse. Ingen vidste, hvad der er på menuen, så man prøvede bare lykken. Udmærket mad, men ikke noget at skrive hjem om - og vi fandt ikke ud af, hvad det var. Jeg forestillede mig, at vi nu skulle være tilbage præcis 12.45, og derfor sad jeg klar ved mit lægetjek kl. 12.40 - bare for at være i god tid. Kl. 12.48 kom en soldat ud for at hente mig. En del af mig havde her lyst til at råbe ”De kommer TRE minu ter for sent! Ned på jorden og giv mig 20 armstrækninger for hvert minut, du er kommet for TELEGRAFEN sent - NU”! Jeg rejste mig uden at sige noget og gik med ham. Jeg kom ind og blev erklæret uegnet til Forsvaret p.g.a. dårlig hørelse. Man kan ikke andet end at sidde tilbage med en følelse: "Hvorfor var det lige, jeg skulle bruge 5½ time på at få at vide, at jeg er uegnet til militæret, når min læge har haft samme oplysninger de sidste fem år. 5 gode råd - helt gratis Her er fem gratis tips fra en næsten færdig uddannet markedsføringsøkonom: 1. Find ud af, om militæret skal være præcise, eller om det ikke er så vigtigt. Skal det være præcist, skal der være konsekvenser for dem, der kommer for sent. Ellers fremstår I som en virksomhed, der ikke har styr på den interne kommunikation. (Telegrafsoldater har vel styr på kommunikationen)? 2. Opdel dem, som har en 9. klasse og dem som har en gymnasiel uddannelse på den måde vil man hurtigt og effektivt kunne markedsføre forskelligt til de forskellige segmenter. Samt man vil ikke devaluere den gymnasiale uddannelse, ved at beskrive alle de mange stillinger, hvor man KUN skal bruge en 9. klasse. 3. Lad folk komme til lægetjek som det første på dagen, muligvis med undtagelse af IQ test. Dette har flere goder, end man umiddelbart skulle tro. Dem som er uegnet behøver ikke spilde 5 timer og 20 minutter. I har glæde af, at der er færre, der skal spise i kantinen, hvilket giver jer færre omkostninger. (Forsvaret skal jo spare tre milliarder, så lad os antage, at 15% af dem bliver erklæret uegnet til militær tjeneste. Ud fra de seneste tal fra Danmarks Statistik er der omkring 36.853 18 årige. Hvis 15 % af dem er uegnet spiser de for omkring 45 kr. I gennemsnit, vil I få en årlig besparelse på 248.757,75kr. Det er da en start. 4. Grønne kamuflageuniformer er der i princippet ikke noget galt i, hvis I befinder jer i en skov. På et kontor har det ingen effekt - nærmere tværtimod. 5. Sæt skilte eller sm tavler på maden i jeres cafeteria, så kan man se, hvad man spiser. Det skylder man også alergikere og troende af forskellig herkomst - og ikke mindst ville det også forklare, hvad jeres kokke har lavet - og hvad det er, de skulle være stolte af. Tak for oplevelsen. Håber I kan bruge mine idéer, om ikke andet så til at spare penge og målrette jeres hverveindsats. Min manglende hørelse i hviskeområdet var nok til at blive kasseret - jeg havde troet, at jeg kunne bruges i Livgarden, der hvisker de da ikke - gør de? Færdig Bald 3.indd 14 4/20/<strong>2012</strong> 12:36:39 PM
Vi står klar i uniformer - de i deres mangefarvede forskellige munderinger. Der er langt i mellem de to verdener, der alligevel er så tæt på hinanden. Når to verdener mødes Hvor man før så kamuflageklædte, ser man nu civilklædte i alle regnbuens farver. Hvor man før så geledder, ser man nu ”spredt uorden”. Hvor man før hørte taktfaste skridt, hører man nu en summen af mennesker. Af menig C.L. Tobiasen 1. CIS-kompagni/ CIS-Bataljonen. Den 10. marts bød Ryes Kaserne endnu engang pårørende til de værnepligtige i 1. CIS-Kompagni velkommen på kasernen til ”Pårørende-dag”. Forventningerne var store og humøret højt. Dagen startede kl. 1000 med velkomst ved kompagnichef (KC), kaptajn Madsen. Derefter kunne de pårørende med de værnepligtige som guider opleve kasernen. Der var af de værnepligtige opsat stande med våbendisplays såsom sløring, feltration-smagning, soldatens udrustning, stueeftersyn, felttjeneste demonstration, mørkebane, dertil kunne man høre om electronic warfare, Hovedkvartersbataljonens arbejde og se en CIS- demo, og så var der en del foredrag. De fremmede, de forhenværende og de endnu aktive Den militære verden var for de fleste pårørende noget nyt og fremmed. Arrangementet var deres mulighed for at få indblik i de værnepligtiges liv på kasernen. De blev bombet med indtryk fra start til slut. For andre var dagen nærmere en tur ud af erindringens gade.Til sidst var der den lille gruppe, der vidste mere om militæret end de værnepligtige. Tre meget forskellige grupper med meget forskellige ønsker for dagen. Men fælles var de om glæden ved PMV-kørsel, som var et af dagens helt store hit, og især de yngre besøgende smilede bredt med sort og grøn sløring i hovedet, da de kørte med i de pansrede mandskabsvogne rundt i terrænet. Uden mad og drikke dur helten ikke Også felt-restauranten var en hyppigt besøgt stand. Her kunne bedstefar fortælle om, hvor grimt feltrationer smagte, da han var ung og han og alle andre kunne blive overrasket over, hvor velsmagende den moderne feltration er. Problemet opstår først, når mørket falder på. Mærket ”hæld hertil” opsluges af mørket, vandet er lunkent og tiden til at lade det trække er der ikke. Så står man pludselig med en beef stew, der er mere suppe end stuvning, mere kold end varm og med mere knas, end hvad godt er. Hvad byder fremtiden Der var også mere seriøse emner på TELEGRAFEN menuen. De værnepligtige har i løbet af den første tid modtaget lektioner om videre uddannelse i Forsvaret efter endt værnepligt. Pårørendedagen var de pårørendes mulighed for at indhente lidt viden på området. Der var foredrag omkring uddannelserne til officer, sergent og konstabel og om hvad en telegrafsoldat laver når han/hun er udsendt. Vælger man at fortsætte i Forsvaret, skal man medregne en udsendelse, og så er det ikke kun den udsendte, der berøres af situationen. Dagen blev sluttet af med appel, som også er en stor del af dagligdagen. Mødet mellem to verdener kan have katastrofale følger, men følgerne af mødet mellem de pårørende og den militære verden på denne pårørendedag har ikke været andet end positiv. Forhåbentlig har dagen givet de pårørende en bedre forståelse for livet på kasernen. Her er disciplinen i højsæde. Man kan kalde kasernen et minisamfund, et samfund der ligger uden for den civile verden. Her er der andre regler, normer, ord og begreber og omgangstonen er anderledes. Det kan derfor være svært for pårørende at forstå og sætte sig ind i, hvad de værnepligtige fortæller, at de har oplevet i ugens løb. Man kan knap nok huske sit fornavn, når man bliver bedt om det, når man bestiller mad på "Kuffen". Soldaterkammerater Det var surrealistisk at se og opleve pårørende på kasernen, at se ens to virkeligheder blandes. Ild og bevægelse - felttjeneste demonstration. Der kravles i mudder og vandhuller. Det lyder ikke så fedt og det er det måske heller ikke, men dagen bød også på felttjenestedemonstration, hvor der blev vist noget af det, som vi øver, når vi er i felten. Stueformændene ud på gangen Stueeftersyn er en stor del af dagligdagen på Ryes Kaserne. Hver morgen kontrolleres stuerne. Der forventes, at stuerne "spiller" 100 procent. Det vil sige, at stuen skal være rengjort, skabenes indhold skal lægges op jævnfør stuemappen og udrustning lægges ligeledes op på sengen jævnfør stuemappen. Også gangen, udendørsarealer, tørre- og pudsestue skal være rengjorte. Giv agt! Færdig Bald 3.indd 15 4/20/<strong>2012</strong> 12:36:39 PM 15
Page 1 and 2: T E L E G R A F E N Udgivet af Tele
Page 3 and 4: Far vi savner dig igen - igen. Alen
Page 5 and 6: Absalon dannede rammerne om værnsf
Page 7 and 8: Piratskibene har mange fællestræk
Page 9 and 10: værnsfælles fremtid og opgaver Je
Page 11 and 12: Erik Schwensen Af regimentschef og
Page 13: i Wesel. Et sted vi i DCM efterhån
Page 17 and 18: eller smøring altafgørende og man
Page 19 and 20: Frokost i det hvide element. tænde
Page 21 and 22: De første gennem uddannelsen: Fra
Page 23 and 24: I disse specielle Piranhaer er der
Page 25 and 26: Uddannelse med bål og brand Af log
Page 27 and 28: Ny mand i DCM-kompagniet Af overkon
Page 29 and 30: Fem af de fremmødte, som alle kend
Page 31 and 32: Carepoint - Fredericia A/S, Egeskov

Telegrafen_2012-3

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?