Download malebog i PDF - Økologisk Landsforening

Øko malebogen
Produceret af Sammenslutningen økosalg og oplysning 2006
Copyright: Økologisk Landsforening og Arla Foods.
Tegninger/layout: Morten Telling
Tekster: Christine Viemose og Agnete Friis
Produceret med støtte fra Direktoratet for Fødevareerhverv under ordningen ”Tilskud til information og markedsføring
vedrørende fødevareprodukter produceret under kvalitetsmærkeordninger”.
Tryk: Svendborg Tryk
Oplag: 10.000
Tegningerne er anvendt på Harmonies
mælkekartoner i 2005 og er udlånt af
Arla Foods til Øko-dag.

Krudt og ukrudt
Vroooom.
Det skrumler, skramler og støver.
Det er den økologiske landmand Jens, som er gået i gang med at harve marken.
Om foråret vågner markerne op efter vinteren, og der er masser at lave for
Jens. Så snart solen begynder at varme, begynder ukrudtet nemlig at spire og gro. Så
gælder det om at være hurtig!
Ukrudt er alle de planter, som helst ikke skal gro i kornet. Det kan være mælkebøtter eller græs og
tidsler. Hvis der er for meget ukrudt marken, er der ikke plads til kornet, og det er ikke så godt.
Jens vil nemlig gerne have meget korn på sin mark.
For at slippe af med ukrudtet, spænder Jens en strigle efter sin traktor. Den hjælper med at rykke
ukrudtet op. Jens sørger også for at plante mange forskellige ting på sine marker. På den måde
kommer der ikke så meget ukrudt, og han får masser af korn. Bagefter kan kornet blive til mel og
lande i din morgenkrydderbolle.
Sådan er det, når Jens kører ud med sin traktor.

Springharen Nina
Det er forår, og springharen Nina har fået sine første små harekillinger. Hun sidder på toppen af
en bakke og holder øje med sine harekillinger og en stor rød traktor, som kører på marken.
Det er den økologiske landmand Jens, som har travlt med at så.
Når det er forår, skal Jens have sået korn, grøntsager og kløver på sine marker. Så kan han høste
kornet senere på sommeren.
Først skal jorden renses for ukrudt og jævnes fi nt ud. Bagefter kommer Jens frøene ned i jorden. I
gamle dage traskede landmanden ud over markerne med en sæk fuld af korn og strøede det ud
med hænderne.
Det behøver Jens ikke. Han bruger en traktor og en såmaskine, og det tager ikke nær så lang tid.

Lærken Leif
Lærken Leif kan synge, så det kribler i maven på koen Maren.
Leif har en rede på jorden med tre æg, han har grå og brune fjer og en kone, som hedder Lilli. Og
så har Leif en meget smuk stemme.
Hver morgen spiser Leif tre regnorm, et tusindben og to grønne larver, og så tager han på arbejde.
Leif arbejder med at synge.
Når foråret kommer, fl yver han jublende op under himlen og synger så smukt, at køerne kniber
en tåre, landmanden krammer sin kone og solen smiler.
Det er sådan, man ved, at det er blevet forår.
Husk at lytte efter Leif, når du kommer forbi en kornmark eller et sted, hvor køerne græsser.
Han elsker at synge – især for dem, han godt kan lide.
Der er rigtig mange lærker som Leif på de økologiske marker. Det er fordi, der er masser af mad
til lærkerne og deres unger.

Slip køerne løs
Har du nogensinde set en ko der danser?
Nå ikke.
Så skulle du prøve at besøge Maren og veninderne en forårsdag ude på landet.
Om vinteren er køer for det meste inde i stalden. Det er lunt, og trygt og – rigtig, rigtig kedeligt.
Når solen for alvor begynder at skinne, står Maren og alle de andre køer og stirrer længselsfuldt
ud ad staldens små vinduer. Og så sker det. Det er næsten altid en dag i april.
Den økologiske landmand Jens lukker stalddøren op, og udenfor ligger en solbeskinnet grøn
mark. Maren kan lugte græsset og mærke vinden, og så er det lige pludselig, at hun begynder at
danse. Først et par forsigtige trin til venstre, så et spring til højre og til sidst et hop med krum ryg
lige op i luften.
Det er den bedste dag på hele året.
Maren og de andre økologiske køer får lov til at gå ude hele sommeren og mindst 150 dage om
året. Og så er det dejligt at være en Ø-ko.

Karl Gulerod holder fl yttedag
- Hey. Tjek mig ud.
Karl Gulerod er lige hoppet ind på nabomarken. Han vipper med toppen over mod Byg Børge, og
strækker sig så langt op, han kan. Han kan skimte en blå sø i det fjerne, og lidt længere væk ligger
et fi nt stykke skov. Han kan også se Kløver Kaj som lige har byttet plads med Byg Børge. De sidder
alle tre og nyder udsigten fra hver sin nye mark.
Det er den økologiske landmand Jens, som har bedt dem om at holde fl yttedag.
- Hvis I bliver siddende på den samme mark år efter år, så bliver I simpelthen syge, sagde Jens.
- Og jeg kan hverken bruge gødning eller sprøjtegift for at hjælpe jer.
Karl Gulerod havde først ment, at det var en rigtig dårlig idé. Han var nemlig glad for sin mark
og kunne godt lide udsigten fra bakketoppen. På den anden side vidste han godt, at Jens havde
ret. Hvis man blev for længe på den samme mark, blev man syg og svag, det havde han hørt fra
sin mormor.
Da han havde tænkt lidt over sagen, gik han med til at fl ytte.
Udsigten fra Byg Børges gamle mark er nu heller ikke så tosset, tænker Karl og ryster toppen.
Ham Jens er nu slet ikke så tosset endda. Den nye jord er fed og lækker, og sekundet efter læner
Karl sig tilbage og begynder at gro.

Krølle på halen
Det er en dejlig dag på landet. Solen skinner, lærkerne synger og hvide skyer driver hen over himlen.
Ude på marken ligger soen Sally og grynter, medens alle hendes smågrise tumler rundt for at
få fat i en patte. De puffer og skubber og falder først til ro, når mælken begynder at løbe og de får
travlt med at spise.
Kort tid efter er de færdige, og Sally rejser sig for at gå ind i skyggen ved hytten. Hun kan godt
lide solen, men midt på dagen bliver den for skarp for hende, og så er skyggen bedre. Det allerbedste
er selvfølgelig mudderbadet, men lige nu er hun træt og vil sove. De fl este af grisene går
med hende og falder straks i søvn, mætte som de er. Der bliver stille igen.
Men inden længe vågner en af grisene, og snart efter er de alle vågne. Den frækkeste af dem giver
sig til at løbe rundt om hytten. Den spurter rundt og rundt og får snart de andre til at løbe med.
Straks går det over stok og sten: 10 små grise spæner rundt på marken med hver sin krølle på
halen. Sally kigger efter dem et øjeblik, inden hun lægger sig til at sove igen. Hun ved godt, at de
snart vil komme tilbage for at spise.

Motion for alle!
”Mu-huuuu”, jubler Karla, medens hun løber ud over græsmarken.
Grisen Grynte løber med, lige så stærkt som hans korte ben kan bære ham. Han prøver at grynte
et svar, men må opgive. Han er temmelig godt i stand og har ikke luft nok til at løbe og grynte på
én gang. Men glad, det er han.
Her til morgen havde han fundet en sprække i hegnet omkring løbegården hjemme ved stalden.
Han kunne lige klemme sig igennem – og ud kom han! Ud på marken, hvor Karla græssede. Hulda
var der også. Hun var – mest ved en fejl – landet på den gale side af hegnet, da hun trimlede
ned fra et træ i hønsegården. Så nu kunne de tre venner tilbringe dagen sammen.
Indtil nu havde de løbet rundt det meste af tiden, men det var Hulda ved at være træt af.
”Nu er det GOK!”, kagler hun, da et vindstød blæser hende ned ad Karlas ryg. ”Vi har løbet hele
dagen. Nu vil jeg skrabe i jorden, som det passer sig for en høne”.
Og det gør hun.
Karla tænker: Nogle vil hoppe, nogle vil falde, nogle vil mose med trynen i valle. Nogle vil løbe,
nogle vil søbe - Tænk! Der er faktisk motion for alle!

Krible-krable orm
Der er masser af dyr i landmandens økologiske marker. Ikke kun ræve og køer og hjorte og den
slags. Der er også småbitte mærkelige dyr som stankelben og mariehøns og store klodsede biller.
Nede i jorden er der røde orm, skolopendere, tusindben, myrer og masser af larver i alle mulige
farver og faconer.
Det er vigtigt, at de er der alle sammen. De hjælper nemlig landmanden med at gøre jorden god
og frugtbar for hans korn. Derfor passer økologiske landmænd godt på alle de mærkelige dyr, så
de kan passe godt på hans marker.
På billedet kan du se ormen Pia og hendes kæreste Thorvald. Det er Pia til højre.

Henriette og alle de andre høns
Der er fut i Henriette.
Når solen begynder at skinne varmt, går hun og alle de andre høns ud for at fi nde korn og insekter
i hønsegården. De kan bade i sandet, æde græs, insekter og orme eller forsyne sig
med korn og andet godt fra fodertruget. Henriette og de andre høns er heldige, fordi de er økologiske.
Det betyder, at de har god plads til at skrabe, strække deres vinger og løbe om kap i hønsegården.
En frisk bunke græs, sand og jord er sjove ting at skrabe i, og det elsker Henriette.
Nogle gange er landmanden nødt til at lukke Henriette ind i hønsehuset. Det kan for eksempel
være fordi de vilde fugle, som fl yver over hønsegården, er syge. Så skal alle hønsene indenfor, så
de ikke risikerer at blive smittet.

En stær i kassen
Hvad laver du?
Koen Trunte kigger nysgerrigt på Ib, som netop har fået øje på en stor fed larve.
Larven er til Ibs fi re sultne unger. De bor i en af de grønne stærekasser ved marken.
Det er landmanden, som har sat kassen op til Ib og hans familie. Aftalen er, at Ib og hans kone
Sara får lov til at bo i den fi ne grønne kasse, hvis de til gengæld spiser insekterne på landmandens
mark. På den måde behøver landmanden ikke at bruge gift for at holde insekterne væk fra kornet.
Og det er helt fi nt for Ib.
Han elsker sin grønne kasse og insekterne på marken. Når solen går ned om aftenen, sætter han
sig sammen med de andre stære og fl øjter en lille blød melodi mod den røde himmel. Det er derfor,
man siger, at en stær er fornøjet.

Lige groft nok
Koen Karla, grisen Grynte, fåret Fanny og Hønen Hulda har fundet en høstak, som bonden har
glemt ude i et hjørne af marken.
”Det her er da – smask – noget af det lækreste, jeg længe har - smask - smagt”, siger Grynte. ”Mon
ikke det er sjovt at lege med også?”, tilføjer han og giver sig til at rode i høet med trynen.
”GOK!”, udbryder Hulda og hopper højere op i høstakken. ”Ja, jeg kan nu ikke se noget her… der
er jo ikke fugls føde i den her høstak … næh, må jeg bede om en gang korn serveret med en saftig
orm og masser af mælkebøtter…”. Hulda bliver helt fjern i blikket og falder hen i sine egne tanker.
Koen Karla, der har stået og gumlet i tavshed et stykke tid, synker en mundfuld og slår et slag
med halen. ”Jeg synes nu, her er dejligt”, siger hun mildt. ”Frisk luft, mad nok til alle, solskin
og…”
”Shhh”, siger Fanny, der har hørt en lyd. ”Der kommer nogen!” Hun kikker sig omkring og får
øje på den økologiske landmand Jens, der kommer kørende i sin traktor. Han er kommet i tanke
om høstakken, og ville have den ind i laden. ”Næhæhæææ!”, bræger Fanny. ” Det er da lige groft
nok!”

Plads til begejstring
”Gok gok gok gok gok”, jubler Henry, hanekyllingen der er Huldas ældste søn. Han storker rundt
i hønsegården på jagt efter insekter og andet godt. Nu får han øje på en orm, og så er det bare fuld
fart frem! Han farer af sted, så fjerene fl yver, men ormen har hørt ham og når lige at smutte ned i
sit hul.
”Gokkers”, tænker Henry og spankuler videre, som om intet er hændt. Han skraber lidt i jorden,
fi nder et korn og æder det… skraber videre og fi nder en bille, en larve og lidt mere korn.
Hans mave rumler, for han er en kylling i voksealderen… og der skal mere end et par insekter og
lidt korn til at mætte ham. Derfor slår han et slag hen forbi fodertruget, som bonden netop har
fyldt. Her æder han nok til at føle sig mæt, og så går turen hen til vandtruget. Efter nogle næbfulde
vand føler han sig godt tilpas igen og er parat til nye eventyr.
Han kigger sig omkring… måske skal man vove sig hen i den anden ende af hønsegården? Græsset
ser bestemt ud til at være grønnere der. Han lader som ingenting og bevæger sig lige så stille
forbi de andre kyllinger og hen i hønsegårdens fjerneste ende – og det er rigtigt! Her er masser af
grønt græs og masser af plads. ”Det her er noget, der dur”, tænker Henry. ”Her er der plads til
begejstring!”.

Det store regnvejr
Øv!
Det regner.
Det plasker og sjasker ned fra store mørkegrå skyer.
Maren, Hulda og Betty og Buller er trukket ind i den lune stald, men ænderne elsker regn og er
hoppet på hovedet i Marens vandbalje.
Regnvejr er godt for mange ting. Planterne har brug for vand til at gro, og vi har også brug for
vandet. Regnen siver ned gennem jorden og bliver liggende i store søer dybt nede. Hvis det er helt
rent, kan man pumpe det op og drikke det direkte fra vandhanen. Derfor er det vigtigt, at man
passer på vandet.
Maren, Hulda, Betty og Buller tænker ikke så meget på, om vandet nede i jorden er rent.
Når det holder op med at regne, vil de ud og pjaske i vandpytter med deres bare tæer. Bagefter vil
Maren have en tot frisk, regnvådt græs.

Op og stå
Her er de to kalve Ferdinand og Frida. De er ret trætte, for de har været tidligt oppe og brugt det
meste af dagen på at stange hinanden i siden og puffe til hinanden med mulerne. Nu tager de sig
en lille lur.
Har du prøvet at klø en kalv bag øret?
Det er ret hyggeligt. Hvis man rækker hånden frem, kan den også fi nde på at sutte på dine fi ngre.
Den tror, at dine fi ngre er koens yver!
Når det er sommer, bliver de økologiske kalve født ude på markerne. Så snart kalven er født, begynder
koen at slikke den ren og tør. Den puffer til den med mulen - den vil have, at kalven skal
rejse sig op. Der går ikke mere end en times tid, før kalven prøver at komme på benene. Det er
svært, men efter de første vaklende skridt lærer den det hurtigt. Den begynder straks at lede efter
mad, og så snart den fi nder koens yver, begynder den at die. Den allerførste mælk, kalven får fra
koen, er smækfuld af gode ting, som er med til at holde kalven rask. Derfor skal økologiske kalve
have lov at blive hos koen det første døgn, og de skal have komælk de første 3 måneder.
Det får Ferdinand og Frida også. Og så er de verdens bedste venner.

Kalv – kvie - ko
Om sommeren kommer de økologiske køer på græs. Det er der også andre, der gør.
Kvierne for eksempel. Og kalvene, hvis de er gamle nok. Men hvad er det lige, en kvie
er? Og en kalv er vel ikke bare en kalv?
Der er naturligvis drenge og piger.
Tyrekalve og kviekalve.
Tyrekalve vokser op og bliver til tyre. Nogle få heldige får lov til selv at få en masse af små kalve
– resten spiser vi, når de er omkring ét år gamle.
Kviekalve vokser op og bliver til kvier. Når en kvie har fået sin første kalv og begynder
at give mælk, så kalder vi den for en ko. På billedet kan du se kalven Tina sammen med storesøster
Susanne, som er en kvie. Det er deres mor Maren længst til højre.

Marens madpakke
Det er sommer, det er sol og det er udfl ugtsdag for Maren. Hun skal i hvert fald spise ude. Maren
elsker sommeren, for her får hun alle sine livretter hver eneste dag. Græs, kløver og masser
af frisk luft. Maren æder stort set hele dagen – og når hun ikke spiser græs, ligger hun og tygger
drøv eller er inde i stalden for at blive malket. Hun drikker også en masse vand. Faktisk en utrolig
masse vand!
Om sommeren kan Marens økologiske madpakke se sådan her ud: 70 kilo kløver
og græs 4 kilo korn og 100 liter vand.
Om vinteren er der ingen frisk græs, så her må Maren nøjes med den mad, som den økologiske
landmand Jens giver hende. Det bliver tit til 50 kilo ensilage, som er en slags syltet græs, fem kilo
korn og ærter og 100 liter vand.
Maren synes, det er OK, men hun kan bedst lide, når det er sommer. Så kan hun nemlig også
komme på marken og danse.

En ko har fi re maver
Vidste du, at en ko har fi re maver?
Det er lidt mærkeligt at tænke på, men sådan er det faktisk.
En ko har et hoved, fi re ben, otte tæer og fi re maver. Det har en giraf faktisk også.
Man kan ikke se det udenpå, men indeni ligger de fi re maver og skvulper rundt.
Koen har brug for så mange maver, fordi den spiser meget græs. Når koen synker en tot græs,
ryger det ned i den første mave, hvor det ligger og bobler i et stykke tid. Så ryger det en tur gennem
den anden mave, og så sker der noget mærkeligt. Græsset bliver gylpet op igen, og så tygger
koen græsset én gang mere. Det hedder i øvrigt ”at tygge drøv”. Når koen er færdig med at tygge,
sender den græsset tilbage til den tredje mave, hvor det meste af vandet bliver suget ud. Til sidst
ryger det ned i den fjerde mave og derfra videre til tarmene. Det græs, som koen ikke skal bruge
selv, ryger til sidst ud som en stor splattet kokasse.
Sådan er det, når man har fi re maver. I hvert fald nogle gange. Vidste du, at koen laver mælk, og
at man også bruger mælk til at lave smør. Jo mere græs, koen har spist inden den bliver malket, jo
mere gult bliver smørret.

Den store mejetærsker
Det buldrer og gungrer i jorden.
Det er sensommer, og Springharen Nina er lidt nervøs. Hun har nemlig aldrig set en mejetærsker
før. Mejetærskeren er kæmpestor og larmer både om dagen og om natten. Det er den økologiske
landmand Jens, som er i gang med at høste sit korn.
Han har travlt, for det bliver måske snart regnvejr, og kornet må helst ikke blive vådt. Derfor høster
han døgnet rundt, så længe vejret er godt.
Springharen Nina bliver lidt forskrækket, men hun kan godt lide at løbe hen over de nyhøstede
marker og springe rundt om de kæmpestore halmballer.
Jens er også glad.
Han få masser af korn op i sin vogn. Når kornet er høstet, lægger han det i en stor bunke ved vejen,
og så bliver det hentet og lavet til dyrefoder eller måske mel.
Måske kommer din økologiske morgenkrydderbolle fra Jens’ og Springharen Ninas marker?

Det er varmt
Den økologiske landmand Jens og hans kone Lone er i fuld gang med at høste.
Mejetærskeren får støvet til at hvirvle rundt i luften, og så kan man godt blive lidt tør i halsen.
Tobias er også blevet tørstig, selv om han ikke kører med mejetærskeren.
Han tager sig et glas vand.
Vandet på Jens’ og Lones gård kommer fra deres helt egen boring. Det betyder, at de drikker det
vand, som ligger under gårdens marker. Og så er det godt, at Jens er økologisk landmand. Han
bruger nemlig ikke sprøjtegift, og derfor kommer der heller ikke gift ned i vandet. På den måde
vil der være rent vand under Jens’ og Lones marker i mange år endnu. Også til Tobias, hvis han
engang skal overtage gården og være landmand ligesom sin far.

Æblehøsten
Det er blevet efterår. Solen har modnet æblerne på træet og gjort dem søde og sprøde. Den økologiske
landmand Jens og hans kone Lone skal høste æblerne. De er nødt til at plukke dem forsigtigt
fra træet, for æblerne må helst ikke få stød og slag.
Så får de brune pletter.
Jens kører de store kasser med æbler væk på sin traktor, mens Lone kravler op og ned ad stigen.
Hun ser nygerrigt på de fl otte røde æbler. Nogle af den har fået nogle sære ru pletter. Det betyder
ikke noget for smagen, men det er alligevel lidt ærgerligt, synes Lone.
Økologiske æbler får tit den slags ru pletter, fordi landmanden ikke må sprøjte æblerne med kobber.
Jens og Lone kan alligevel godt lide deres æbler, og om sommeren får de gederne Mads og Mette
til at græsse rundt om træerne.
Hunden Gitta og katten Katrine er fulgt med Jens og Lone for at følge med i høsten. Gitta kan ikke
lide æbler, men hun elsker til gengæld æblekage, og det skal Jens og Lone have til aftenkaffen.

Din rod!
Det er blevet efterår, og den økologiske landmand Jens er gået i gang med at tage kartofl erne op af
jorden. Han skal skynde sig, for der er regn på vej, og kartofl erne skal op, inden jorden bliver alt
for våd og tung.
Før i tiden var det et kæmpe arbejde at få kartofl erne høstet: De skulle både graves op og samles
sammen med håndkraft. Det krævede rigtig mange hænder, og ofte hjalp både børn og voksne. I
vore dage går det lettere, også på de økologiske gårde. Kartofl erne bliver høstet med en stor maskine,
som bliver trukket efter traktoren. Den hedder en kartoffeloptager, og den kan tage fl ere
rækker kartofl er op på een gang.
Jens kan godt lide kartofl er, og i aften vil han have rigtig kartoffelsuppe. Hvordan kan du bedst
lide at spise dine kartofl er?

Her kan du selv tegne eller male noget......

Om foråret lukkes de økologiske køer ud på græs. De økologiske køer tilbringer hvert år mindst
150 dage i det fri, hvor de kun kommer ind for at blive malket. Overalt i landet fejres Økodag – og
alle er velkomne til at tage del i forårsfesten!
Økodag arrangeres i samarbejde med de økologiske mejerier og Økologisk Landsforening. Og
ikke at forglemme de økologiske landmænd og deres kåde køer!
På www.okologi.dk kan fi nde et væld af oplysninger om økologisk landbrug, sjove spil og materiale
for børn, og fi nde oplysninger om gårde som du kan besøge.
PRODUCERET AF:
ØKOLOGISK LANDSFORENING
WWW.OKOLOGI.DK