Grøn driftsplan – Høstemark Skov - Aage V. Jensens Fonde

Aage V. Jensen Naturfond 

Naturforbedring af Høstemark 

Skov i Lille Vildmose 

Grøn driftsplan med skitseprojekt 

December 2009 

Niels Riis, Peter Friis Møller og Bent Aaby

Dokument nr. P-62397-B-2 

Revision nr. 3 

Udgivelsesdato 23-12-2009 

Aage V. Jensen Naturfond 

Naturforbedring af Høstemark 

Skov i Lille Vildmose 

Grøn driftsplan med skitseprojekt 

December 2009 

Udarbejdet Niels Riis, Peter Friis Møller og Bent Aaby 

Kontrolleret Lars Møller Nielsen 

Godkendt Niels Riis

Indholdsfortegnelse 

Indledning 4 

Visioner – Høstemark Skov år 2050 7 

1 Baggrund 13 

2 Landskabsdannelsen 16 

3 Forhistorisk skovudvikling 19 

4 Skovhistorie 27 

5 Tekniske forundersøgelser 30 

6 Planforhold 38 

7 Målsætninger 46 

8 Fremtidig drift, forvaltning og pleje 47 

9 Planens tiltag, naturgenopretning 58 

10 Teknisk konsekvensvurdering 62 

11 Planens tiltag, skovomlægning 65 

12 Konsekvenser og udviklingsscenarier 72 

13 Planens øvrige tiltag, kultur og friluftsliv mv. 80 

14 Driftsplan med tidsfølge 83 

15 Naturkvalitet 87 

16 Naturmæssige gevinster 92 

17 Appendiks 1 - Høstemark Skovs historie 95 

18 Appendiks 2 - Registrering af nøglebiotoper i 

Høstemark Skov 117 

19 Litteratur 131

Grøn driftsplan for Høstemark Skov i Lille Vildmose 

Bilag 

P:\62397A\DATA\Høstemark\Grøn driftsplan Høstemark Skov-rev3.doc 

Bilag nr. 1 Skovkort over Høstemark Skov, skala 1:6.000 

Bilag nr. 2 Oplandskort med vandspejlskoter skala 1:12.000 

Bilag nr. 3 Eksisterende afvandingsforhold skala 1:12.000 

Bilag nr. 4 Skitserede anlægstiltag skala 1:12.000 

Bilag nr. 5 Skitserede afvandingsforhold skala 1:12.000 

Bilag nr. 6 Plan for skovomlægninger og 

fremtidige driftskategorier skala 1:12.000 

Bilag nr. 7 KW Plan: Bevoksningsliste til driftsplan for Høstemark Skov 

Foto Stemning i Høstemark Skov med ældre rødelle i urørt blandskov med opvækst 

af bøg. 

. 

2


Gl. Gl. Gl. Gl. Gl. Gl. Gl. Starsiggrøft 

Starsiggrøft 

Starsiggrøft 

Starsiggrøft 

Starsiggrøft 

Starsiggrøft 

Starsiggrøft 

Starsiggrøft 

Starsiggrøft 

Mou- MouMou- fenner 

fenner 

Høstemark 

Høstemark 

20 

20 

21 

21 

Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Høstemarkvej 

Høstemarkvej 








Skovridervej 









Markvejen Markvejen Markvejen Markvejen Markvejen Markvejen Markvejen Markvejen Markvejen 

Tårn 

Tårn 

Engen 

Engen 

Hjortevej Hjortevej Hjortevej Hjortevej Hjortevej Hjortevej Hjortevej 

20 

20 

19 

19 

Skov- SkovSkovfogedfoged bolig 

bolig 

Bjælke- BjælkeBjælke- hytten 

hytten 

13 

13 

Høstemark-fenner 

Høstemark-fenner 

19 

19 


Bredsig Bredsig Bredsig Bredsig Bredsig Bredsig Bredsig Bredsig Bredsig 

Mona- MonaMona- land 

land 

Fodervejen 

Fodervejen 

Fodervejen 

Fodervejen 

Fodervejen 

Fodervejen 

Fodervejen 

Fodervejen 

Fodervejen 

12 

12 

11 

11 

1 

3 

Sletten 

Sletten 

10 

10 

2 

Mælkevejen 

Mælkevejen 

Mælkevejen 

Mælkevejen 

Mælkevejen 

Mælkevejen 

Mælkevejen 

Brandts Brandts Brandts Linie Linie Linie Linie Linie Linie Linie Linie Linie 

Tveden 

Tveden 

15 

15 

Engestoften 

Engestoften 

Engestoften 

Engestoften 

Engestoften 

Engestoften 

Engestoften 

8 

Ødums 

Ødums 

Graner 

Graner 

14 

14 

Lagg-grøft 

Lagg-grøft 

Hegnsvej 

Hegnsvej 

Hegnsvej 

9 

4 

5 

Karolinevej 

Karolinevej 

Karolinevej 

Karolinevej 

Karolinevej 

Karolinevej 

Karolinevej 

Karolinevej 

Karolinevej 

16 

7 










Ellehalen 

Ellehalen 

3. 3. 3. 3. 3. 3. 3. rimme rimme rimme rimme rimme rimme rimme rimme rimme 

2. 2. 2. 2. 2. 2. rimme rimme rimme rimme rimme rimme rimme rimme rimme 

162. 

17 

17 

22 

22 

Mou Mou Hede 

Hede 

Dokkedalvej 

Dokkedalvej 

Dokkedalvej 

Dokkedalvej 

Dokkedalvej 

Dokkedalvej 

Dokkedalvej 

Dokkedalvej 

Dokkedalvej 

6 

Rudolfs 

Rudolfs 

Plads 

Plads 

Høstemark Høstemark Mose 

Mose 

18 

18 

1. 1. 1. 1. 1. 1. 1. rimme rimme rimme rimme rimme rimme rimme rimme rimme 

Lagg-grøft 

Lagg-grøft 

Lagg-grøft Lagg-grøft 

Lagg-grøft 

Lagg-grøft Lagg-grøft 

Lagg-grøft 

Lagg-grøft 

Tårn 

Tårn 

Figur 1 Høstemark Skov og omgivelser med angivelse af vigtige stednavne og afdelingsnumre. 

Aage V. Jensen Naturfonds ydre ejendomsskel er angivet med rødt og 

vildthegnet med gult. Ortofoto optaget den 9. juni 2006 og vist i skala 1:20.000. 

DDO2006, COWI ©. 

Hegnsvej Hegnsvej Hegnsvej Hegnsvej Hegnsvej Hegnsvej Hegnsvej Hegnsvej Hegnsvej 

. 

3 

Nopsa- NopsaNopsa- gård 

gård


Indledning 


Aage V. Jensens Fonde erhvervede i 1988 Høstemark Skov og Mose som det 

første af en lang række danske naturområder. Ejendommen ligger i det nordøstlige 

Himmerland nær både Limfjorden og Kattegatkysten og omfatter det nordøstlige 

hjørne af Lille Vildmose. Ejendommen har et samlet areal på 574 ha, 

hvoraf 460 ha er en indhegnet dyrehave. 

Aage V. Jensens Fonde, der har naturens bevarelse og de vilde dyrs beskyttelse 

som formål, ønskede med opkøbet at bevare naturværdierne og det enestående 

plante- og dyreliv i området. Det har samtidig været fondenes ambition at forbedre 

områdets naturkvalitet yderligere. 

Aage V. Jensens Fonde har siden udvidet sine besiddelser i Lille Vildmose med 

Tofte Skov og Mose i 2001 og Portlandmosen i 2003 samt i 2004 Statens arealer 

i den centrale del af vildmosen. Fondene ejede herefter i alt 5.905 ha i Lille 

Vildmose, som dannede en næsten ubrudt forbindelse imellem områdets forskellige 

moser og skove. 

Forud for købet af Tofte Skov og Mose havde Wilhjelm-udvalget besluttet at 

udpege Lille Vildmose og 5 andre steder i Danmark som nationale naturområder, 

ligesom WWF Verdensnaturfonden havde beskrevet en vision om at genskabe 

et stort sammenhængende naturområde i hele Lille Vildmose med økologisk 

forbindelse mellem de isolerede bestande af dyr og planter i højmoseområderne 

og i de to skove. Aage V. Jensens Fonde har med deres opkøb bidraget 

til at realisere visionen. 

I 2007 er ejerskabet til Høstemark Skov og Mose samt Tofte Skov og Mose og 

Portlandmosen blevet overdraget til den nystiftede Aage V. Jensen Naturfond. 

Mellemområdet mellem Tofte og Høstemark er tilsvarende overdraget til Lille 

Vildmose Naturfond i 2008. 

Med Naturklagenævnets endelige kendelse af 20. december 2007 om fredning 

af Lille Vildmose er der nu åbnet mulighed for, at der på sigt kan skabes et stort 

"vildmarksområde" indenfor en mindst 62 km 2 stor fælles indhegning af skove, 

græssletter og moseområder med en samlet bestand af de oprindelige større 

danske dyrearter fra Tofte Skov som det hjemmehørende jyske krondyr og den 

i 1926-29 udsatte bestand af vildsvin og måske senere også elg og bæver. Indenfor 

en sådan fælles hegning skal der tilstræbes maksimal naturgenopretning 

efter naturnære principper. 

Naturen i Lille Vildmose lider fortsat under virkningerne af den fortsatte afvanding 

og tørvegravning på de omgivende arealer. Og situationen i området er 

naturmæssig ugunstig med en samlet set faldende naturkvalitet. Aage V. Jensens 

Fonde har i 2006 fået udarbejdet en masterplan til sikring og forbedring af 

naturtilstanden på de ca. 23 km 2 højmoseområder, som Naturfonden har ansvaret 

for. Og planens tiltag er under gennemførelse i et tæt samarbejde med Skov- 

og Naturstyrelsen. 

. 

4



Aage V. Jensens Fonde har i 2007 præsenteret en masterplan om forudsætninger 

og løsningsmuligheder for genopretning af det 14 km 2 store Mellemområde 

til naturformål efterhånden som tørveindvindingen ophører. Udtrykket "masterplan" 

anvendes på grund af ønsket om at skabe en samlet plan for hele områdets 

fremtid. 

Det er nu blevet tid til at præsentere Naturfondens visioner for de to skove i 

Lille Vildmose: Høstemark Skov og Tofte Skov. Visionerne fremlægges i form 

af planer, der dels skal udmønte og virkeliggøre de mål, som fredningen udstikker, 

dels udmønte Naturfondens målsætning om den mest naturoptimale 

forvaltning af ejendommene. 

Med planerne for de to skove ønsker Aage V. Jensen Naturfond at iværksætte 

en ny form for skovforvaltning i Danmark, der tager sit udgangspunkt i hele det 

hydrologiske opland og i de oprindelige topografiske strukturer i landskabet og 

dets jordbundsforhold. Driftsplanen vil derfor blive nyskabende ved at betragte 

skovene og de øvrige naturarealer som helheder og ved at bryde med den traditionelle 

forstmæssige opdeling af skov i ensartede afdelinger og litra. 

Planerne er samtidig udarbejdet som ejerens bidrag til den drifts- og plejeplan, 

der ifølge fredningen skal udarbejdes af plejemyndigheden for det fredede område 

eller for delområder heraf. 

Forberedelserne til udarbejdelse af en masterplan for de to skove blev påbegyndt 

i 2006, da Skov- og Naturstyrelsen samtidig opfordrede til udarbejdelse 

af grønne driftsplaner for overgang til bæredygtig skovdrift i privatejede skove. 

Naturfondens ønsker til den fremtidige drift af skovene fulgte retningslinierne i 

Skov- og Naturstyrelsen program. Det blev derfor besluttet at videreføre arbejdet 

gennem udarbejdelse af en grøn driftsplan for hver af de to skove i Lille 

Vildmose. 

Arbejdet er udført med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen. 

Arbejdet med at udarbejde den grønne driftsplan for Høstemark Skov har været 

overdraget til konsulentfirmaet COWI ved cand. scient. Niels Riis i samarbejde 

med professor Bent Aaby, Københavns Universitet og forstkandidat Peter Friis 

Møller, Skov- og Naturrådgivning. Resultaterne af arbejdet præsenteres i det 

følgende. 

Aage V. Jensens Fonde har igennem sin ejertid opfordret til og støttet en række 

undersøgelser af de naturhistoriske forhold i Høstemark Skov. Dette arbejde har 

foreløbig resulteret i udgivelsen af 3 statusbøger med resumeer af de gennemførte 

og igangværende undersøgelser i området (Larsen 1992, 1994, Hald- 

Mortensen 2001). Siden er der gennemført flere undersøgelser, hvoraf flere er 

særskilt resumeret her i driftsplanen. Det drejer sig om følgende undersøgelser 

af udvalgte emner: 

1. Skovens udvikling igennem ældre tid er beskrevet gennem et antal pollenanalytiske 

undersøgelser af prøver udtaget i morlag rundt i Høstemark 

Skov. Dette arbejde er afrapporteret i en specialeafhandling udarbejdet af 

Jensen (2005). Herved er der fremkommet ny viden om fortidens skovna- 

. 

5



tur, hvor sammensætningen af træarter og dominerende urter afspejler sig i 

pollensammensætningen, som giver et billede af de naturlige udviklingsprocesser, 

vækstforholdene og den menneskelige udnyttelse igennem mere 

end 1500 år. 

2. Skovens historiske udvikling og den menneskelige aktivitet, udnyttelse og 

bebyggelse igennem tiderne er beskrevet på baggrund af en række forskellige 

kilder, som bl.a. har været fremlagt i de tre statusbøger. I forbindelse 

med udarbejdelsen af denne plan er der foretaget en sammenskrivning af 

den kendte viden om skoven og supplering med nye undersøgelser af den 

kendte viden om skoven for at give et samlet billede af skovens historiske 

udvikling igennem de sidste godt 300 år (kapitel 4 og 17). Skovens topografi 

og bevoksninger er kortlagt i 2006-2007, og et nyt skovkort er udarbejdet, 

som vist i vedlagte kortbilag 1. 

3. Skovens nøglebiotoper omfatter strukturer og arter, som signalerer særligt 

beskyttelsesværdige tilstande i skoven. Der er i overensstemmelse med 

Skov- og Naturstyrelsens vejledninger herom foretaget en registrering af 

sådanne nøglebiotoper i Høstemark Skov på grundlag af feltregistreringer i 

skoven samt skriftlige og mundtlige kilder (kapitel 18). Resultaterne er beskrevet 

i skemaform og på kort med en forklarende tekst. 

4. Skovens foryngelsesforhold omfatter de faktorer, der påvirker den naturlige 

opvækst af vedplanter og dermed skovens muligheder for naturlig foryngelse. 

Foryngelsesforholdene er beskrevet på grundlag af observationer af den 

nuværende opvækst såvel bag vildthegn som udenfor vildthegn. Der redegøres 

for de faktorer, som påvirker foryngelsen og artssammensætningen 

med speciel fokus på påvirkninger fra vandstandsforholdene og fra vildtbestanden. 

En grundigere beskrivelse af disse forhold findes i Møller (2008b). 

I de to første kapitler præsenteres først Høstemark Skov, dens historie og naturforhold, 

og dernæst redegøres for landskabets dannelse i og omkring Høstemark 

Skov. Et oversigtskort med stednavne findes på Figur 1. 

Skovens udvikling fra jernalderen og i over 1500 år frem til nutiden er beskrevet 

i kapitel 3 gennem pollenundersøgelser. Skovens kildebaserede historie er 

der redegjort for i kapitel 4. De øvrige tekniske undersøgelser, der er gennemført 

som grundlag for driftsplanen, er beskrevet i kapitel 5. 

I kapitel 6 er der gjort rede for de aktuelle planmæssige bindinger i området og 

herunder såvel de internationale beskyttelsesbestemmelser som den nationale 

særfredning af området fra 2007. I kapitel 7 er de overordnede målsætninger for 

ejendommens fremtidige drift formuleret. Dette er uddybet i kapitel 8 i form af 

retningslinier for den fremtidige drift, forvaltning og pleje. 

Driftsplanens anvisninger til naturgenopretning i form af praktiske tiltag med 

henblik på opnåelse af en naturlig skovtilstand gennem genskabelse af naturlig 

hydrologi er grundigt beskrevet i kapitel 9. I kapitel 10 er der foretaget en teknisk 

konsekvensvurdering af naturgenopretningsprojektet. 

. 

6



I kapitel 11 er driftsplanens omlægninger af bevoksninger og driftsformer beskrevet 

på mellemlangt sigt, som her er 15 år. Konsekvenserne og udviklingsscenarierne 

for disse omlægninger er beskrevet i kapitel 12. 

I kapitel 13 er der redegjort for de andre tiltag, der indgår i driftsplanen i form 

af sikring af fortidsminder, landskabelige og kulturhistoriske værdier samt offentlighedens 

adgang til området. 

I kapitel 14 er der fremlagt en tidsplan med tidsfølge for driftsplanens 

realisering. I kapitel 15 er der redegjort for de naturkvalitetsbegreber, som ligger 

til grund for planen. Endelig er der i kapitel 16 gjort rede for de naturmæssige 

gevinster, der vil opstå som følge af driftsplanens gennemførelse. 

Driftsplanen har været drøftet i Naturrådet for Lille Vildmose, der er et rådgivende 

udvalg af faglige eksperter og organisationsrepræsentanter nedsat af Aage 

V. Jensen Naturfond. Naturrådet har tilsluttet sig driftsplanens indhold, idet 

rådets rettelser og bemærkninger er indarbejdet i planen. 

Foto Hvidmostue og blåtop i birkesumpskov syd for Rudolfs Plads. 

Visioner – Høstemark Skov år 2050 

Aage V. Jensen Naturfond ønsker med gennemførelsen af denne plan at sikre, 

udvikle og styrke Høstemark Skovs naturværdier og potentiale som et af de 

mest betydningsfulde naturskovs- og græsningslandskaber i Danmark målt på 

naturlighed og alsidighed af plante- og dyrelivet. Det er visionen at udvikle og 

sikre et naturligt, dynamisk græsningslandskab med en mosaik af varierede naturskove, 

moser, naturenge og overdrev i hele Høstemark Skov-området, base- 

. 

7



ret på naturlige hydrologiske, geologiske og biologiske processer og reguleret i 

et samspil med især store drøvtyggere. 

Naturfondens vision for år 2050 omfatter bl.a.: 

Naturlige vandstandsforhold og afstrømningsforløb er genskabt i hele området. 

Det vil sige, at alle drængrøfter, afvandingskanaler og andre kunstige, vandstandssænkende 

anlæg er sat ud af kraft. Dog opretholdes anlæg, som er nødvendige 

for at opfylde fredningens bestemmelser om afholdelse af guidede ture. 

Naturlig og dynamisk sammenhæng mellem højmosen Høstemark Mose og 

arealerne vest for er genoprettet, således at udviklingen på de tidligere afvandede 

arealer til fattigkær og højmose eller anden form for mose kan foregå uhindret, 

og mosevegetationen således kan brede sig, hvor naturforholdene muliggør 

det. 

Naturligt hjemmehørende arter er dominerende i alle områdets vegetationstyper 

og på hele arealet. 

Alle invasive og problematiske arter, bl.a. træarter som sitkagran, contortafyr 

og glansbladet hæg er fjernet fra området. 

Alle i området naturligt hjemmehørende træarter er sikret en fortsat tilstedeværelse, 

så vidt muligt i alle aldersklasser. 

Organismer tilknyttet dødt ved, huller og gamle træer er sikret et vedvarende, 

stort udbud af levesteder. 

Følsomme arter er sikret fred for forstyrrelser. Og der gøres en målrettet indsats 

for særligt at skabe gunstige levebetingelser for de arter, der er beskyttelseskrævende 

i henhold til Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet, og som 

er tilknyttet områdets naturtyper. 

Området har et naturligt og rigt udbud af fødemuligheder. 

Markante arter som bl.a. kongeørn, hvepsevåge, trane, sortspætte, stor vandsalamander, 

damflagermus, odder, skovmår og bæver yngler stabilt i området. 

En fuldkommen vision for Høstemarkområdet vil også omfatte optimalt samspil 

med egnens øvrige naturområder, herunder det naturgenoprettede Mellemområde, 

også kaldet Fennemosen. 

For det omgivende miljø, men udenfor fondens virkefelt, omfatter visionen også, 

at nedfaldet af kvælstofforbindelser i området er nedbragt til et niveau, der 

ikke er problematisk for områdets sårbare naturtyper og den gunstige bevaringstilstand 

i øvrigt. Tilsvarende forudsættes at ændringerne i klima ikke er af 

et omfang, der vil kunne true den generelle naturtilstand i området. 

. 

8


Perspektiver og tiltag 


I området skal der udvikles en meget høj naturkvalitet. Der lægges særlig vægt 

på begreberne vildhed, oprindelighed, kontinuitet i tid og rum samt autenticitet, 

da disse begreber har særlig stor biologisk betydning. Med store sammenhængende 

naturarealer, ekstensiv arealpleje, naturnær hydrologi og begrænset tilførsel 

af luftbårne næringsstoffer skabes der forudsætninger for en høj diversitet 

på arts- og økosystemniveau. 

De eksisterende naturskovsprægede bevoksninger sikres for fremtiden, og det 

er hensigten at fjerne de plantageprægede bevoksninger af ikke-hjemmehørende 

træarter og erstatte dem af selvsået skov af hjemmehørende træarter. Vandstandshævninger, 

græsningstryk og evt. hegning vil være de væsentligste reguleringsmekanismer 

i etableringsfasen. 

Målet er inden ca. 2020 at udfase alle bevoksninger og enkelttræer af ikkehjemmehørende 

arter som sitkagran, bjergfyr, østrigsk fyr, contortafyr og lærk, 

bortset fra to bevoksninger af sitkagran, der af særlige årsager bevares til forfald. 

Ligeledes fjernes opvækst af især sitkagran og contortafyr efter behov. 

Alle øvrige bevoksninger og enkelttræer af rødgran fra efter 1952 og af omorikagran 

skal være afviklet inden for en ca. 15 årig periode. Bevoksninger og enkelttræer 

af gammel rødgran og skovfyr bevares som urørt eller plejeplukhugstdrevet 

skov, da disse nordiske arter dels er mindre problematiske og dels 

har en række væsentlige biologiske og strukturelle kvaliteter. Inden for de 

nærmeste år tilkastes drængrøfter, og vandløb omlægges, hvorved der vil ske en 

betydelig vandstandsstigning i skoven. 

Frem mod år 2050 må det derfor forventes, at skoven en del steder vil ændre 

karakter, så døde og vandlidende træer vil blive almindelige på de lavtliggende 

arealer, og skoven vil generelt få en mere åben struktur på den våde og fugtige 

bund. Det må også forventes, at bøgen forsvinder fra selve sumpskoven, mens 

især rødel samt eg og birk vinder frem. 

Det langsigtede mål frem mod år 2050 er at rejse ny, varieret og overvejende 

lysåben skov på en del af de tidligere tilplantede arealer bestående af et artsrigt 

udvalg af hjemmehørende træarter, fortrinsvist selvsåede, men evt. også plantede 

i særlige vildttykninger, som etableres af hensyn til hjortevildtet. 

I år 2050 forventes det nuværende naturskovsprægede areal på ca. 106 ha i Høstemark 

Skov forøget til ca. 122 ha gennem udlæg af eksisterende, ældre løvskovsbevoksninger 

til urørt skov eller gennem naturnær plejeplukhugst. Det 

samlede løvskovsareal forventes øget med ca. 68 ha til ca. 338 ha overvejende 

gennem naturlig opvækst på hovedparten af ca. 100 ha afdrevne nåleskovsarealer. 

Samtidig forventes der stadig at være ca. 25 ha nåleskov tilbage i Høstemark 

Skov bestående af gamle bevoksninger af skovfyr og rødgran (se sammenligningen 

i Figur 2). Arealet med træopvækst på højmosebund i og omkring 

Høstemark Mose forventes reduceret som følge af vandstandshævninger 

og mosegendannelse. 

. 

9



Den vigtigste naturpleje udøves af hjortevildtet, og græsningstrykket reguleres 

ved jagt. Det må forventes, at der i en periode skal udøves en supplerende pleje 

af de lysåbne plantesamfund med rydning af uønsket træopvækst, således at 

arealerne holdes i en gunstig bevaringstilstand. 

Høstemark Skov vil fortsat være under hegn, men det er visionen, at området 

med tiden kan indgå i et integreret samspil i en fælles hegning med mose- og 

skovområderne syd for. 

Med planens tiltag vil Høstemark Skov i 2050 kunne beskrives som en naturskovspræget 

græsningsskov domineret af sumpskov og præget af en mosaik af 

mindre åbne sletter med enge, heder, overdrev samt fattigkær, siig og vandhuller. 

Naturkvaliteten er høj, og det samme gælder bl.a. artsdiversiteten. Sjældne 

arter som kongeørn, trane og perleugle yngler i den hegnede skov. Publikum 

har fortsat adgang til området i form af guidede ture, markerede stier (f. eks. 

plankestier) og formidlingspunkter (tårne, skjul og lign.). 

hektar 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

Areal fordelt på natur- og bevoksningstype 

2007 2050 

'Naturskov' Andet løvskov Nåleskov Slette, hede, eng Mose, kær, sø Andet 

Figur 2. Arealer i Høstemark Skov fordelt på natur- og bevoksningstyper 

som opgjort i 2007 og som forventet i år 2050 efter driftsplanens gennemførelse. 

. 

10


Figur 3. Området i og omkring Høstemark Skov i 1880 med Lille Vildmose mod syd, den 

tidligere hovedgård Høstemark mod nordvest og det gamle kystlandskab med rimmedobbe-systemerne 

mod nordøst. Den nuværende ejendomsgrænse er vist med rød 

streg. Bemærk skovens begrænsede udstrækning og det åbne landskab omkring 

skoven. Det høje målebordsblad nr. H6321 fra 1880, vist i skala 1:20.000. KMS ©. 


. 

11


Figur 4. Området i og omkring Høstemark Skov i 1954 med Lille Vildmose mod syd. Den 

nuværende ejendomsgrænse er vist med rød streg. Bemærk de åbne højmosearealer 

med afvandingsgrøfter og dræn mod sydøst, markerne mod vest og den begyndende 

tilplantning af rimme-dobbe-landskabet mod nord og nordøst. Ortofoto optaget den 

10. maj 1954 og vist i skala 1:20.000. DDO1954, COWI ©. 


. 

12


1 Baggrund 


Høstemark Skov rummer rester af gammel dansk naturskov og med Høstemark 

Mose også det nordøstlige hjørne af den oprindelige højmose i Lille Vildmose. 

Siden 1933-34 har området været indhegnet som en 460 ha stor dyrehave med 

en god bestand af kronvildt. I 2003 blev Høstemark Skov yngleplads for det 

andet par danske kongeørne, som har ynglet hvert år siden. 

Området er navngivet efter den tidligere hovedgård Høstemark, der ejede skoven 

indtil gården blev udstykket i 1898. Hovedgårdens stuehus er bevaret på 

ejendommen Gammel Høstemark, der ligger ved Ny Høstemarkvej for enden af 

Skovridervej. Mindre dele af skoven har tidligere været opdyrket i jernalderen 

og senere. 

Landskabet i og omkring Høstemark Skov er dannet ved en terrænhævning i 

forhistorisk tid, hvor havet har dannet strandvoldsystemer langs kysterne. Den 

nordlige og østlige del af Høstemark Skov ligger på sådanne strandvoldssystemer, 

mens den centrale, vestlige og sydlige del ligger på forholdsvis flade sletter 

af hævet havbund. På de lavest liggende dele af disse sletter mod syd udviklede 

højmosen Lille Vildmose sig i løbet af jernalderen. 

Høstemark Skov rummer flere naturskovsbevoksninger, domineret af rødel, 

dunbirk, bøg og stilkeg samt ask. Sammensætningen veksler efter mikrotopografi 

og jordbunds- og vandstandsforhold og præges af naturlige gradienter. I 

dansk sammenhæng er der usædvanlig store arealer af vådbundsskov og egentlig 

sumpskov på jordbunde, der bortset fra stedvis opdyrkning i jernalderen er 

helt upåvirkede af dyrkning o.l. 

Høstemark Skov havde i 1880 en udstrækning på 219 ha. Heraf var ca. 19 ha 

helt eller delvist tilplantet med nåletræ (Figur 3). De resterende ca. 200 ha 

gammel løvskov har kun i begrænset omfang været under egentlig forstlig drift, 

men har tilsyneladende tidligere overvejende været drevet som græsningsskov 

med plukhugst og stævning, som engskov med høslet eller måske også som løveng 

fra middelalderen og frem til begyndelsen af 1900-tallet. Naturskoven er 

en blandingsskov domineret af bøg på de højere partier blandet med eg, birk og 

rødel og varierede sumpskove med overvejende rødel og birk. 

Ifølge matriklen er der registreret 568 ha fredskovpligtigt areal på ejendommen. 

Dette areal omfatter foruden egentlig skov også store lysninger med enge og 

græsningsoverdrev på tidligere omdriftsarealer, tørre hedearealer og højmosen. 

Selve det skovdækkede areal var i 2007 på ca. 375 ha fordelt på ca. 123 ha nåleskov, 

59 ha bøge- og egeskov, 117 ha anden løvskov og 76 ha birkedomineret 

træopvækst på mosebund. Hertil kommer 36 ha rydninger og 67 ha lysåbne enge 

og græssletter. Endelig er der på ejendommen 81 ha lysåben mose samt øvrige 

arealer på 15 ha. I alt 574 ha. 

I Høstemark Skov kan arealerne og driften i de seneste århundreder frem til begyndelsen 

af 1900-tallet i hovedtræk sammenfattes som kulturlandskabs- 

. 

13



skovmosaik med kreaturgræsning og skovenge og engskov med høslæt og tidligere 

måske løvenge. Det vil sige lysåben skov med, høbjergning og stævningsdrift 

1 (til dels mellemskovsdrift 2 ). 

Vildtbestanden i den indhegnede Høstemark Skov og Mose har varieret meget i 

størrelse igennem de forløbne 75 år, men den overvintrende bestand har igennem 

det seneste årti været på ca. 150-200 krondyr. Kronvildtet har stor betydning 

for opretholdelsen af skovens lysåbne karakter som græsningsskov gennem 

deres helårlige græsning og nipning. 

I den nuværende Høstemark Skov har store arealer mod nord og vest tidligere 

været hede, mark, overdrev, eng m.v., men disse arealer er gradvist blevet plantet 

til med nåletræ fra omkring 1820 og frem til 1980erne. De første plantninger 

af nåletræ fandt sted i rimme-dobbe-landskaberne mod nord i de områder, som 

ses på luftfotoet fra 1954 (Figur 4), og bestod af rødgran, skovfyr og bjergfyr. 

Nåletræsbevoksningerne er overvejende blevet drevet i almindelig højskovsdrift 

3 med renafdrift og genkultivering ved plantning. En del af disse arealer er 

efter første afdrift blevet genplantet med den nordamerikanske sitkagran. 

Stormfaldet i januar 2005 ramte især de ældre sitkabevoksninger og har sammen 

med efterfølgende rydninger reduceret arealet med sitkagran. Som følge af 

fredningen skal arealet med sitka nedbringes yderligere i de kommende år. 

1 Ved stævningsdrift fældes alle træer på et areal for igen at skyde fra stødet (stubben) 

eller i visse tilfælde fra rødderne. Driftsformen med kort rotation giver småt dimensioneret 

træ, som tidligere anvendtes i landbruget til f.eks. hegning og i husholdningen som brændsel. 

Har traditionelt mest været anvendt på rødel, eg, hassel, lind og ask. 

2 Ved mellemskovsdrift lader man et antal træer, f. eks. ege, blive store, mens størstedelen, 

især "blødtræ"-arter som asp, hassel, rødel og lind skæres ned (stævnes) med et antal års 

mellemrum, hvorefter de igen skyder fra stødet (stubben). 

3 Ved højskovsdrift forynges skoven ved plantning, såning eller naturlig foryngelse fra frø 

og dyrkes gennem udtynding med henblik på at opnå en sluttet bevoksning af højstammede 

træer af høj teknisk-økonomisk kvalitet. 

Alle tre driftsformer er nærmere beskrevet i kapitel 8.2. 

. 

14


Figur 5. Området i og omkring Høstemark Skov i den nordlige del af Lille Vildmose, 

laserscannet i marts 2004 og vist i skala 1:20.000 med farvelægning af terræn 

mellem kote 1,0 og 9,0 m i farveskala mørkeblå til rød (gul er kote 5,0 m), der 

fremhæver strandvoldssystemerne samt højmosen. COWI ©. 


. 

15



2 Landskabsdannelsen 

Egnen omkring Høstemark Skov og Mose i det nordøstlige Himmerland er på 

flere måder skabt af hav og is. 

Igennem de seneste 2 millioner år har istiderne formet landskabet, når isen har 

skuret hen over terrænet, og når ler, silt, sand, grus og sten er smeltet ud af 

isens bund i en blanding som moræneaflejringer, eller når smeltevandet har ført 

ler, sand og grus med sig og aflejret det i mere sorterede lag. Bevægelserne i 

den kilometertykke is har været fra øst eller nordøst, og på tværs af bevægelsesretningen 

har isen dannet nord-sydgående bakkestrøg, som det ses i bakkerne 

Mulbjerge og Alsbjerge langs Kattegat-kysten. 

Nogle årtusinder efter istiden blev området dækket af havet, hvor bakkerne 

Mulbjerge, Tofte Bakke, Alsbjerge, Smidie og Kongstedlund lå som øer i stenalderhavet, 

og Kattegats kyst nåede mod vest næsten ind til de nuværende byer 

Kongerslev og Bælum. Havets bevægelser sammen med aflejringer af sand, 

silt, ler og dynd med mikroskopiske planktonalger (gytje) skabte en forholdsvis 

jævn marin slette på havbunden. 

Vandstanden i havet fortsatte med at stige, og stenalderhavet nåede sin største 

udbredelse for mere end 6000 år siden. Sideløbende hermed hævede landskabet 

sig som en langvarig eftervirkning af isens tryk under istiden. Landhævningen 

har siden været på omkring 6 m i den centrale del af Lille Vildmose (Mertz 

1924, Andersen og Schou 2004), hvilket svarer til ca. 1 mm hævning om året i 

området. 

Landhævningen svækkede efterhånden havstrømmene langs kysten af Kattegat. 

Morænebakkerne Mulbjerge og Tofte Bakke m.fl. lå som øer i havet og dannede 

en barriere, der skabte strømlæ. I en periode med en overvejende nordgående 

strømretning blev der aflejret materiale i form af store strandvoldssystemer i 

området nordvest for Mulbjerge. Her kan der fortsat identificeres mindst 15 

gamle strandvolde, der ligger som krumodder (rimmer) adskilt af lavninger 

(dobber) som et stort rimme-dobbe landskab, hvor den sydligste rimme ligger 

under Skovridervej på nordsiden af Høstemark Mose. Senere blev der aflejret 

en snes mindre strandvolde i nordlig retning i området øst for Høstemark Skov 

(Mou Hede). Strukturerne fra den marine dannelseshistorie kan ses på den laserscannede 

højdemodel af området omkring Høstemark Skov, som er vist på 

Figur 5 og skitseret på Figur 6. 

Øerne og dannelsen af strandvoldssystemerne langs den nuværende Kattegatkyst 

skabte for 3-4.000 år siden et sund vest for Tofte Bakke og Høstemark, 

som forbandt Mariager Fjord og Limfjorden, se Figur 6. Dette sund lukkede 

efterhånden til og blev til en brakvandslagune med afløb til havet enten mod 

sydøst ad den nuværende Haslevgård Å eller mod nordvest til Lindenborg Å. 

. 

16



Figur 6. Skitse af landskabsdannelsen i Lille Vildmose og Høstemark Skov 

længst mod nord med landområder i stenalderhavets tid (grønt), hævet havbund 

(hvidt), ældre strandvolde (brun streg), nyere strandvolde (orange), sundet 

mellem Mariager Fjord og Limfjorden samt 5 meter dybdekurver i havet. 

Bearbejdet efter Andersen og Schou 2004 med indtegnede nye strukturer. 

I brakvandslagunen mellem Tofte Bakke og Høstemark udviklede sig efterhånden 

en næringsfattig rørskov og sumpskov, hvor sumpplanter og Sphagnummosser 

for ca. 1800 år siden begyndte at brede sig ud over området og siden 

skabte mose med omfattende tørveaflejringer, som omkring år 800 i den centrale 

del af området havde fået karakter af højmose og dermed var blevet til Lille 

Vildmose. 

. 

17



Særligt bemærkelsesværdigt er, at der i lavningen imellem rimme 1 og 2 på 

nordsiden af Skovridervej er dannet en lille højmose. Der har også været en lille 

højmose imellem rimme 2 og 3 øst for Rudolfs Plads, men denne mose er nu 

stort set afgravet. Desuden er der rester af tørvegravet højmose i dobber længere 

mod nord. Efter kortene fra 1880 at dømme, har en del af arealet været dækket 

af en større, sammenhængende mose, som er blevet afgravet omkring slutningen 

af 1800-tallet. 

Terrænoverfladen i og omkring Høstemark Skov ligger imellem kote 3,8 og 8,9 

m. Det højeste terræn findes på toppen af rimmerne mod nordøst i Afdeling 4h 

og det laveste terræn findes længst mod vest i Afd. 19f. Den sydligste rimme 

strækker sig særligt langt mod vest langs Skovridervej og når sit højeste parti i 

kote 8,3 m i rydningen Tveden i den sydlige del af skoven. 

Høstemark Mose når op i kote 7,4 meter, men er præget af parallelle grøfter 

med ca. 200 meters mellemrum, som formodes at være gravet i 1937-38. Ifølge 

Figur 3 nåede mosen i 1880 op i knap 25 fod (ca. 7,8 m over havet). Højmosen 

har tidligere fortsat mod vest og nordvest, afgrænset mod nord af en naturlig 

lagg-grøft, som omtrentligt har fulgt forløbet af den nuværende sydligste skovgrøft, 

der siden er blevet uddybet. Dette ca. 50 ha store område er delvist afgravet 

for tørv og har efterfølgende været opdyrket. Det afgravede område, Engen, 

ligger i dag imellem kote 4,5 og 5,5 m. 

Foto Nedbrudt højmose i dobben mellem 1. og 2. rimme med tue-kæruld og 

Sphagnum mosser. Området er præget af tidligere tiders tørvegravning. Efter 

rydning af træopvækst er området igen ved at udvikle sig til aktiv højmose med 

naturlig hydrologi. 

. 

18



3 Forhistorisk skovudvikling 

3.1.1 Indledning 

Naturforbedringen i Høstemark Skov skal baseres på så konkret viden som muligt 

om nutidens og fortidens natur- og kulturforhold. Geologiske undersøgelser 

og bestemmelse af pollenindholdet i bevarede morlag og tørv er de mest anvendte 

og sikreste videnskabelige kilder til oplysning om fortidens skovnatur 

og dens rolle som ressource for datidens befolkning (Aaby 1983). Aldersbestemmelse 

sker ved kulstof-14 datering af organisk materiale, således at udviklingen 

kan sættes ind en kronologisk ramme. 

I Høstemark Skov er der foretaget en række pollenanalytiske undersøgelser af 

tykke morlag (Jensen 2005), som rækker helt tilbage til jernalderen. Områdets 

udvikling kan således følges gennem mere end 1000 år. Arbejdet er udført af 

Kristian Søgaard Jensen som led i hans specialearbejde ved Københavns Universitet 

under vejledning af Bent Aaby. Dette arbejde inddrages i planlægningen 

af Høstemark Skov og antages at kunne give et generelt billede af skovens 

fugtighedstilstand, næringsstatus, træartssammensætning og skovstruktur samt 

vise noget om kulturpåvirkningen gennem dette lange tidsforløb. 

Den tidlige landskabsdannelse fra udviklingen af de første strandvolde i stenalderhavet 

og til dannelsen af det komplicerede rimme-dobbe-strandvoldslandskab, 

hvorpå skoven nu ligger, undersøges i øjeblikket i samarbejde med professor 

Nanna Noe-Nygaard, Geologisk Institut, KU, og kun enkelte resultater af 

betydning for skovens forhistorie skal kort omtales her. 

Skovens nyere historie er baseret på især skriftligt kildemateriale udarbejdet af 

Peter Friis Møller og omtales i det næste kapitel. Tilsammen giver de 2 bidrag 

et veldokumenteret og alsidigt billede af skovudviklingen fra jernalderen og til 

nutid. Kun i ganske få skove er historien så detaljeret undersøgt som i Høstemark. 

3.1.2 Metodik og beskrivelse 

Indsamling af jordprøver til pollenanalyse og andet feltarbejde er udført i 2002 

(Jensen 2005). Seks lokaliteter er undersøgt, og der er udarbejdet systematiske 

pollenanalyser fra 5 af lokaliteterne. Heraf stammer de 4 fra tykke morlag i 

skoven, mens den sidste er fra vildmosens nordligste randparti, der i dag henligger 

som drænet mose. Fra alle 5 lokaliteter er der indsamlet en jordsøjle, som 

senere er opdelt i en række vandrette skiver, hvorfra der er udtaget en række 

prøver til kemiske og fysiske analyser samt til pollenanalyse. Pollentællingerne 

er udført med mikroskop ved 630 eller 1000 gange forstørrelse. Pollentællingerne 

fra hver lokalitet er sammenstillet i diagrammer. Diagrammerne er herefter 

opdelt i en række zoner, hvor pollenspektrene har en nogenlunde ens sammensætning. 

Et eksempel på et pollendiagram fra lokalitet 1 er vist i Figur 7. 

. 

19



Figur 7. Pollendiagram fra lokalitet 1, Høstemark Skov. De angivne værdier 

for træpollentyperne er beregnet som procent af den korrigerede træpollensum, 

som bedst afspejler forholdet mellem de forskellige træers hyppighed. Hyppigheden 

af pollen fra buske og urter er beregnet som procent af den samlede, 

ukorrigerede pollensum. For buske og urter er vist den samlede hyppighed. Urterne 

er inddelt i grupper efter voksested, dette gælder dog ikke for græspollen, 

hedelyng og kornpollen. Gruppen variabel indeholder pollentyper fra urter, der 

vokser under forskellige økologiske forhold. Procentkurverne er vist med hvid 

farve; 10 gange overhøjning er vist med grå farve (analyse Kristian Søgaard 

Jensen 2005). 

Dybde= dybde under overfladen; LH= gammel næringsfattig muldbund 

(lumbricidhumus stadium); AH= overgang mellem muld og morbund (Arthropodhumus 

stadium); RH= Råhumus/morbund (Råhumus stadium). Betula= 

birk; Alnus= el, Quercus= eg; Fagus= bøg; Corylus= hassel; Pinus= fyr; Picea= 

gran; Abies= ædelgran; Tilia= lind; Ulmus= elm; Poaceae= pollen fra vilde 

græsarter; Calluna= hedelyng; LPAZ= lokale pollenzoner (Local pollen assemblage 

zones); Aldre AD= Aldre efter Kr. fødsel. 

Til sidst er der foretaget en sammenstilling af pollensammensætningens udvikling 

i de forskellige pollendiagrammer fra lokaliteterne, således at generelle og 

specielle udviklingstræk kan fastlægges. På den baggrund har det været muligt 

at påvise 6 forskellige udviklingsfaser, som tidsmæssigt følger efter hinanden 

fra jernalder til nutid. De fleste af skovfaserne er præget af menneskelig aktivitet, 

og de forskellige kulturaktiviteter, knyttet til skovfaserne er identificeret. 

Aldersbestemmelse af prøverne fra højmosetørven (lokalitet 6) er baseret på 6 

kulstof-14 dateringer (Jensen 2005). Den beregnede sedimentationshastighed 

har været næsten konstant fra omkring 800 e.Kr. og op til nyere tid (ca. 0,33 

mm/år). Hastigheden var større i 1900-tallet og i tiden før 800 e.Kr. 

Det er ikke muligt at anvende kulstof-14 dateringsmetoden direkte på morlag 

fra skovbunden, fordi levende trærødder vokser ned i ældre morlag og formulder 

der. Derfor vil man altid få for unge dateringer, hvis man anvender denne 

. 

20



metode til datering af morlag. I stedet er alderen beregnet ud fra en formodning 

om, hvor mange pollen der falder på skovbunden hvert år. Beregningsmetoden 

forudsætter, at man kender pollenkoncentrationen i de forskellige morlag og 

kan sandsynliggøre, at pollenkornene er bevaret. Metoden er behæftet med en 

ret stor usikkerhed, navnlig for de ældre lags vedkommende, men metoden giver 

tilstrækkelig sikkerhed til, at alderen kan vurderes, og der kan foretages en 

analyse af samtidighed mellem udviklingsstadierne, som de fremgår af pollendiagrammerne 

(Aaby 1983, Jensen 2005). 

3.1.3 Skovudvikling 

For at få et fyldestgørende indtryk af skovudviklingen i Høstemark Skov siden 

jernalderen gennemgås de forskellige skovudviklingsfaser, som de fremgår af 

pollenanalyserne. Som eksempel omtales kun lokalitet 1. Herefter inddrages 

resultaterne fra de øvrige lokaliteter, således at der kan etableres en bredere og 

arealmæssig mere fyldig vurdering af skovudviklingen. 

Lokalitet 1. 

Undersøgelsesstedet ligger i gammel løvskov i den vestlige del af skoven 

(Figur 8). Området er domineret af bøg, som er 80-90 år gammel. Desuden er 

der lidt birk og el samt enkelte ege. Flere af egene og birkene er over 100 år 

gamle (Jensen 2005). Terrænet er fladt og jævnt med op til 20 cm tykke morlag. 

Underlaget er marint sand. 

Græs-el-birk zone. Denne ældste zone er præget af græspollen og stammer fra 

en tid, hvor området var domineret af større lysåbne arealer (Jensen 2005). El 

og birk fandtes som spredt bevoksning. Ellen voksede på den fugtigste bund, 

mens birk også kunne træffes på mere tør bund. Skovstrukturen har været meget 

åben, hvis man i det hele taget har kunnet tale om skov. Området blev græsset. 

Birk-bøg-el zone. Omkring 20 cm under overfladen ændres pollensammensætningen: 

græsserne og flere arter knyttet til overdrev går tilbage, mens skoven 

ekspanderer. Birk og el er almindelig og på de mere tørre arealer erobrer bøgen 

terræn. Anemone og stor fladstjerne voksede på skovbunden, og mangeløv var 

også til stede. Gennem 1500-tallet stiger bøgens betydning og i de følgende mere 

end 200 år er denne træart helt dominerende på stedet. Urterne er trængt tilbage 

på den skyggede skovbund, men fandt fortsat grobund i de våde områder, 

hvor skovstrukturen var mere åben, og hvor el og birk herskede. I den senere 

del af zonen, hvor bøg dominerer, sker der en svag fremgang for hedelyng, 

græsser og andre lyskrævende urter og dværgbuske. Det viser, at kronelaget 

gradvist åbnes igen, og der skabes lysninger. Det sker over en længere periode. 

Området græsses ekstensivt, og der er marker i skoven. Enkelte ene pollen er 

fundet i denne fase, så denne lyskrævende busk har været tilstede i de græssede 

lysninger i tiden op til ca. 1780. 

. 

21



Felt Felt 2 

2 

Felt Felt 1 

1 

Felt Felt 3 

3 

Felt Felt Felt 6 66 

6 

Felt Felt 5 

5 

Figur 8. Kort over Høstemark Skov med angivelse af undersøgelseslokaliteternes 

beliggenhed, Felt 1-6. De gult skraverede områder angiver beliggenhed 

af agersystemer fra jernalder. Felter omkranset med rød streg angiver skovindfredningen. 

Ortofoto DDO2006 optaget den 9. juni 2006 og vist i skala 1: 

25.000. 

Birk zone. Det markante fald i bøgekurven omkring 1780 skyldes utvivlsomt 

fældning af denne træart omkring prøvestedet. Græsser, potentil, snerre og flere 

andre urter er nu til stede og samtidig vokser ene i området. Lokaliteten er i en 

periode præget af lysninger med mere intensiv græsningsaktivitet. Snart har 

birken fremgang, hvilket afspejler kolonisering af rydningerne, og udviklingen 

kan formentlig tages som tegn på aftagende græsningsaktivitet. Det bratte fald i 

urtepollenets relative hyppighed understreger denne udvikling. Fra midten af 

zonen har bøg igen fremgang, og fra omkring 1960 er denne træart helt dominerende 

i skovbilledet. 

Birk-bøg zone. Siden omkring 1960 har området været domineret af bøg, og 

birken skygges efterhånden bort. Det samme gælder urtelaget, som kun er sparsomt 

tilstede. 

. 

22



Pollendiagrammet fra lokalitet 1 (Figur 7) giver også grundlag for identifikation 

af en række kulturfaser relateret til landskabets ressourceudnyttelse. Der kan 

påvises en middelalderlig græsningsfase, en skovekspansionsfase med bøg og 

græsning i mindre lysninger (Jensen 2005). I slutningen af 1500-tallet opstår en 

hugst- og græsningsfase, og måske er der også oldendrift, dvs. svin på olden, i 

området. I slutningen af 1700-tallet er der en tilgroningsfase med birk, og endelig 

er der den nuværende fase fra midten af 1900-tallet med tæt bøgeskov. 

3.1.4 Sammenstilling af pollendata fra de 4 skovlokaliteter 

Lokalitet 1 er tidligere beskrevet. 

Lokalitet 2 er beliggende ca. 125 m nord for lokalitet 1 i den vestlige del af 

skoven (Figur 8). Syd for lokalitet 2 findes flere større lysninger med en spredt 

trævegetation og tæt nordøst for indsamlingsstedet findes en bredere lavning – 

et siig – med fugtig og tørveholdig bund. Området er præget af bøg og el samt 

lidt birk og eg. Skovstrukturen er ret tæt og ca. en tredjedel af området har kronedække 

(Jensen 2005). Jordoverfladen er ret jævn, og der findes tykke morlag. 

Undergrunden er marint sand. 

Lokalitet 3 ligger i et fugtigt skovområde umiddelbart syd for den store slette 

(afd. 10) i skovens vestlige del. Det fugtige moseområde præges helt af birk, og 

kun 20% af arealet har kronedække. Blåtop er almindelig i bundvegetationen. 

De tørveagtige morlag er tykke og hviler på marint sand. 

Lokalitet 5 findes i den nordøstlige del af skoven, hvor der er gammel løvskov 

med bøg på den lidt højere bund og birk og el på lav og våd bund. Skovstrukturen 

er meget åben. Terrænet er jævnt, og de tykke morlag hviler på marint sand. 

Placeringen af lokalitet 2 er valgt for at undersøge, om udviklingen har været 

den samme, som i det nærliggende område 1. Placeringen af lokalitet 3 er valgt 

for at se, om en kulturaktivitet på den store slette i fortiden afspejles i pollendiagrammet. 

Lokalitet 5 er placeret i skovens østlige del, for at få indsigt i udviklingen 

her. 

Pollenanalyserne fra lokalitet 2, 3 og 5 viser, at der kan påvises en række fællestræk, 

som også genfindes i analyserne fra lokalitet 1. En mere detaljeret 

sammenstilling af vegetationsudviklingen og de tilhørende kulturfaser i Høstemark 

Skov siden jernalderen fremgår af pollendiagrammer hos Jensen (2005). 

Fase 1. Uforstyrret skov, ca. 400-1050 e.Kr. 

Skoven er lysåben og på lavere bund dominerer el, eg og birk. På mere tør bund 

vokser eg, hassel og birk. Desuden er der spredte lind, elm og røn. Kaprifolium 

og kvalkved kan også træffes i den nederste del af kronetaget. Bundvegetationen 

har stedvis været veludviklet med græsser, mangeløv og ørnebregne. På 

våd bund vokser bl.a. star-arter og mjødurt. 

. 

23



Træartssammensætningen i den øvrige del af skoven har antagelig haft en 

struktur og træartssammensætning, som nævnt ovenfor, idet områdets topografi 

og jordbundsforhold meget ligner dem, der kendes fra lokalitet 3 og 5. 

Vegetationsforholdene antages at være stabile, og der kan ikke påvises forhold i 

vegetationssammensætningen, der reflekterer menneskelig aktivitet. 

Fase 2. Hugst, græsning. Middelalder, ca. 1050-ca. 1500. 

De første tegn på menneskelig aktivitet ses omkring midten af 1000-tallet, men 

på grund af stor afstand mellem pollenprøverne kan tidspunktet være tidligere 

eller senere (900-1200 e.Kr.). Eg, el, hassel og lind fældes eller græsning medfører 

tilbagegang, og der sker en gradvis åbning af skoven, uden at træartssammensætningen 

ændres væsentligt. Både fugtige og tørre områder lysstilles, 

og intensiv græsning og måske også høslet praktiseres i de opståede lysninger. 

Denne fase er ikke repræsenteret ved lokalitet 5, og måske har kulturpåvirkningen 

særligt været knyttet til den vestlige del af skoven. 

Fase 3. Skovekspansion, græsning. Sen middelalder, ca. 1500-1600. 

I den vestlige del af skoven aftager den menneskelige udnyttelse af området 

tilsyneladende omkring midten af 1400-tallet. På den højere bund ekspanderer 

bøg, eg og birk, og på lave arealer er skovbilledet præget af el og birk. Hassel 

findes enkelte steder i skoven på den mest næringsrige bund. 

Ved overgangen mellem fase 2 og 3 etablerer bøg sig lokalt og vinder frem 

omkring lokalitet 3. Det sker i løbet af ca. 350 år (1300-1650). Ekspansionen 

sker efter fasen med kulturpåvirkning, hvor der græsses, fældes træer, og måske 

høstes der også hø. Det er altså i fasen med ekstensivering af ressourceudnyttelsen, 

at bøgen vinder frem (Jensen 2005). Andre steder i Østdanmark sker den 

regionale indvandring af bøg omkring 1300-1000 f. Kr., og flere steder er bøgen 

almindeligt udbredt i slutningen af bronzealderen, ca. 500 år f. Kr. (Aaby 

1986). Det er således meget sent, at bøgen etablerer sig i Høstemark. Også andre 

steder i Himmerland tager det lang tid, inden bøg bliver almindelig eller 

dominerende. Således er bøg tilstede omkring St. Økssø i jernalder, men først i 

middelalder bliver den almindelig og dominerende (Odgaard 1999). Pollendiagrammet 

fra lokalitet 6 viser også, at bøg på regionalt plan er sparsom i tiden 

før middelalder. I Høstemark Skov viser analyserne, at bøg først indvandrer på 

lokalitetsniveau i middelalderen. 

Fase 4. Hugst, græsning. Omkring 1600-1800. 

Efter den udbredte skovfase opstår der atter en mere åben skovstruktur omkring 

år 1600, som følge af mere intensiv kulturpåvirkning. Omkring lokalitet 1 og 2 

ryddes bøg og eg, mens det især er birk, der forsvinder ved lokalitet 3. Ved lokalitet 

5 ryddes eg på højere bund. Der er gode indikationer på græsning, og 

den skovstruktur, der opstår, kan formentlig karakteriseres som ganske lysåben 

skov med dominans af bøg, eg og birk med spredtstående gamle træer eller 

mindre trægrupper. Bundfloraen har været veludviklet, og visse steder har den 

. 

24



haft karakter af fattigt overdrev eller hede (bl.a. nær lokalitet 3 og 5). Ene har 

været almindelig i slutningen af fasen. 

Fase 5. Tilgroning med birk. Omkring 1800-1920. 

Fra omkring år 1800 afspejler pollendiagrammerne fra skoven, at der sker en 

tilgroning. Pionerskoven består helt overvejende af birk. Denne udvikling tolkes 

som følge af aftagende græsningsudnyttelse. Bøgen gør sig ikke særligt 

gældende i denne fase. Den udbredte trævækst bevirker, at hedelyng og andre 

åbenbundsarter nu skygges bort. 

De historiske kilder nævner, at skoven i første halvdel af 1800-tallet fremstår 

som kreaturgræsset skov, mest med el, birk og enkelte ege og bøge (Møller 

2001). Den nævnte træartssammensætning er i god overensstemmelse med det 

skovbillede, pollendiagrammerne reflekterer i denne fase. 

Fase 6. Tilgroning med bøg samt birkeskov. Omkring 1920-nutid. 

Ved lokalitet 3 og 6 er birk dominerende og for lokalitet 6 gælder, at birkeskoven 

her er fremkommet som et sekundært fænomen efter kunstig dræning af 

højmosens nordlige randområde. Ved de øvrige skovlokaliteter er der sket et 

mere eller mindre synkront udviklingsforløb fra birkedomineret skov til bøgedomineret 

højskov. Den intensive udgrøftning i skoven har med sikkerhed forbedret 

vækstbetingelserne for bøg, og sænkningen af vandspejlet er i høj grad 

årsag til denne sene bøgeekspansion. 

3.1.5 Tidsmæssige ændringer af træartssammensætningen. 

Gennem de sidste mere end 1500 år er der sket markante ændringer i træartssammensætning 

og i træernes relative hyppighed på bevoksningsniveau. El, eg 

og hassel er gået markant tilbage, mens lind og elm er forsvundet. Bøg er indvandret 

og er ekspanderet kraftigt siden middelalder. Birk har også øget sin 

hyppighed. Endelig er gran (først rødgran, senere sitkagran) introduceret i nyere 

tid. Pollenanalyserne viser, at artsdiversiteten er faldet, og der er en mindre ligelig 

fordeling af træarterne i det nutidige skovbillede i forhold til tidligere. 

3.1.6 Jordbundsudvikling 

I forbindelse med de pollenanalytiske undersøgelser er jordbundsudviklingen 

på de enkelte skovlokaliteter også blevet undersøgt (Jensen 2005). 

Jordbundsudviklingen har overalt vist samme udviklingsforløb fra næringsfattig 

muldbund, over insektmuld (muldagtig mor) til dannelse af mor (råhumus). 

Men udviklingen har været asynkron og bestemt af jordbundens mineralsammensætning, 

næringsindhold, vandindhold, vandbevægelse, vegetation og flere 

andre forhold (Aaby 1983). 

Jordbundsudviklingen var langsom i de første faser, hvor fattig muldbund prægede 

skoven. Først i sen middelalder, hvor kulturaktiviteten sætter sine klare 

spor, accelereres jordbundsudviklingen. Bøgens blade danner sure nedbryd- 

. 

25



ningsprodukter, og det har i høj grad medvirket til jordbundsforringelsen. Dræningen 

i nyere tid har indirekte været medvirkende til at fremme denne proces, 

idet bøgen har fået langt bedre vækstbetingelser. Der er derfor ingen tvivl om, 

at den menneskelige aktivitet har understøttet og accelereret jordbundsforringelsen, 

så skoven i dag præges af sur, næringsfattig morbund. 

3.1.7 Konklusioner 

Pollenanalyserne viser, at skoven siden middelalderens begyndelse har været 

genstand for menneskelig udnyttelse til græsning, hugst, dyrkning, og antagelig 

også høslet. Udnyttelsen har varieret meget i intensitet over tid og der kan også 

spores arealmæssige forskelle i udnyttelsesgraden. Mest kulturpåvirkning ses i 

skovens vestlige del. 

Træartsdiversiteten er faldet. Jordbundsudviklingen har medført at bl.a. el er 

forsvundet fra mange fugtigbundsarealer, som følge af forsuring og udvaskning 

af næringsstoffer. Bøgens ekspansion har haft en betydelig effekt på jordbundsforringelsen. 

Skoven var tidligere betydelig vådere end i dag. Ændringen skyldes udbredt 

dræning. 

Den udbredte forekomst af bøg betyder, at skoven i dag fremstår mere lukket 

og mere skyggegivende end på noget andet tidspunkt siden middelalderens begyndelse 

– og det til trods for, at skoven huser en betydelig bestand af krondyr. 

Foto Potteskår fra Jernalderen fundet i jordoverfladen på Tveden i 2006. 

. 

26


4 Skovhistorie 


Høstemark Skovs historie og kilderne til den, er beskrevet af Peter Friis Møller 

i den seneste af statusbøgerne (Møller 2001). I forbindelse med udarbejdelsen 

af denne driftsplan er nævnte redegørelse blevet ajourført og udvidet med yderligere 

viden. Den hermed opdaterede udgave af Høstemark Skovs historie indgår 

i denne rapport som et appendiks i kapitel 17. I det følgende er givet et 

konkluderende resumé af skovhistorien: 

Høstemark Skov har på grund af sin fortid som havområde, ligesom Tofte 

Skov, en kortere kontinuitet som landøkoskovsystem end mange andre skove – 

højst 3-4000 år. 

Dele af arealet har været ryddet for skov og opdyrket i jernalderen, men er på 

ny sprunget i skov, da dyrkningen ophører omkring 2-400 e.Kr., og generelt er 

skovens jordbunde præget af uforstyrrethed med stedvis tykke, velbevarede 

humuslag. 

Småbladet lind har forekommet i skoven og er siden forsvundet, mens rødel, 

dunbirk og stilkeg tilsyneladende har spillet en dominerende rolle, siden de 

dannede skov for over 3000 år siden, mens bøgen kun har ca. 500 års kontinuitet 

i skoven (se kapitel 3). 

Størstedelen af løvskoven, ca. 110 ha har en oprindelse, fremtoning og artssammensætning 

- af dunbirk, rødel, bøg og eg med indslag af alm. røn, asp, 

abild, hassel og kristtorn - der gør den værdig til at blive kaldt naturskov efter 

Naturskovsstrategiens definition (Skov- og Naturstyrelsen 1994). Det gælder 

også yderligere 80-100 ha med yngre tilgroningsskov af hjemmehørende arter, 

fortrinsvis birk. 

Skoven er blevet udnyttet til hugst, dels plukhugst, dels regulær stævningsdrift. 

Skovens sene historie hænger sammen med gården Høstemark. Den første hovedgård 

Høstemark opførtes i 1698 vest for skoven og dette byggeri og senere 

nybygninger har uden tvivl medført hugst i skoven. Men på grund af omegnens 

store tørveressourcer har trykket mod skoven til brændsel givetvis været lavere 

end i andre egne. 

I modsætning til de fleste andre skove blev Høstemark ikke udlagt som fredskov 

i 1805. Det var næppe fordi, skovtilstanden ikke kunne berettige til det. 

Skoven er vist som højskov på Videnskabernes Selskabs kort fra 1791 og omtales 

i beskrivelsen fra 1805-9 som bestående af både gamle ege og bøge og el og 

birk. Et rent gæt er, at den daværende ejer, proprietair Neergaard har kunnet 

tale godt for sin fortsatte benyttelse af skoven til græsning mod, at der samtidig 

blev foretaget en vis sikring af genvæksten af især stødskud. Først i 1832 bliver 

1/5 for en tid udlagt som fredskov, og i 1845 fritages skoven for forstmæssig 

behandling. 

Det forhold, at stort set alle rødelle i skoven bærer præg af gentagen stævning, 

og at mange af de ældre bøge også er stødskud og ofte er præget af styning, 

. 

27



vidner om en hård udnyttelse, formodentlig både som vedressource og for at 

fremme græs/høproduktionen i skoven i 1800-tallet. 

Langt størstedelen af de nuværende ellesumpe har senest været stævnet i 

1890’erne eller frem til begyndelsen af 1900-tallet. I praksis ser stævningsdriften 

i skoven ud til at ophøre omkring år 1900. 

Egentlige forstlige indgreb i løvskoven har, bortset fra dræning og hugst været 

ret begrænsede. De til- og indplantninger med nåletræ, som er foretaget siden 

1860’erne og især i perioden 1880-1920, er foretaget på hede, overdrev, sletter 

og lysninger m.v. og kun i få tilfælde efter fældning af gammel løvskov. 

Den egentlige skovdrift har i meget stor udstrækning været rettet mod nåletrædyrkning. 

På baggrund af kilderne kan skoven i 1800-tallets første halvdel karakteriseres 

som græsnings- og engskov, der bestod af mest el og birk og enkelte ege og 

bøge, og hvor el blev drevet i stævningsdrift. Det generelle indtryk er, at skoven 

i 1800-tallet var særdeles lysåben som følge af høj vandstand i forening 

med græsning, høslæt og stævning. 

Der er flere vidnesbyrd: 

• De ældste træers kroneform med lavt satte grene vidner om opvækst 

under lysåbne, fri forhold. 

• Alle elle og en del bøge fra denne tid har i stor udtrækning været stævnet 

og bøgene ofte tillige stynet. 

• Flere kilder omtaler den lyskrævende ene som almindelig og udbredt i 

skoven. 

• Spor af gamle myretuer i form af “vaniljekranse” i skovbunden på steder, 

der nu henligger i dyb skygge. De røde skovmyrer bygger altid deres 

tuer, hvor der er delvist sollys. 

• Den omfattende fremvækst af birk, som finder sted i sidste halvdel af 

1800-tallet og første del af 1900-tallet, har fordret meget lysåbne forhold 

(og et ikke for højt græsningstryk). 

Høstemark Skov har usædvanlig lang kontinuitet som græsningsskov. I modsætning 

til de fleste andre danske skove blev kun mindre arealer af skoven pålagt 

indfredning efter Fredskovsforordningen, hvorfor kvæggræsningen har 

kunnet fortsætte op igennem 1800- og 1900-tallet. 

Græsningstrykket i skoven har dog helt klart undergået store udsving og forandringer 

gennem tiden, som følge af driftsomlægninger, ulve, kvægpest, krig, 

konjunkturer og andre økonomiske forhold – samt indfredninger og midlertidige 

hegninger. 

I 1934 indhegnes størstedelen af skoven som dyrehave, og græsningen har lige 

siden været varetaget af hjortevildt, aktuelt af en vinterbestand på 150-200 

krondyr samt råvildt. 

. 

28



I stedet for fortsat langhøslæt på de efterhånden ret skyggeprægede og i øvrigt 

vanskeligt tilgængelige skovenge, ser det ud til, at vinterfoderbehovet efter 

1934 dækkes med mere maskinelt høslæt på anlagte marker. 

Høstemark Skov er i store dele stadig en ret lysåben græsningsskov. Men tilstanden 

i skoven er generelt og gradvis blevet mørkere i de sidste 100 år. Dels 

fordi de tidligere stævnede ellemoser er vokset op til høj skov, dels fordi arealer 

er blevet tilplantet med nåletræ, især sitkagran, og dels fordi bøgen er gået frem 

på især birkens bekostning. 

Denne ”forbøgning”og "formørkning" af skoven, hvor skyggetræarterne tager 

til på bekostning af lystræarter, er en almen og naturlig udvikling i et skovsystem. 

I dette tilfælde en udvikling fra birkeblandskov i retning af en mere bøgedomineret 

skov - en udvikling der har været forstærket og i dele kun har været 

mulig som følge af udgrøftningerne i og omkring skoven. 

I de seneste år har reduktion i afvandingstryk og afvikling af nåleskov medført 

en udvikling i retning af større lysåbenhed. 

Udviklingen af den særdeles spændende flora og fauna på overdrevsarealerne i 

afd. 18 (Rudolfs Plads m.v.) må være sket efter at den tørv, der tilsyneladende 

har dækket også en del af rimmerne i området er blevet afgravet (samt koldforbrændt) 

i løbet af 1800-tallet. 

Foto Bøgeholm i afd. 14 med ellesump i forgrunden. Såvel de gamle bøge som 

rødellene bærer præg af tidligere stævningsdrift. 

. 

29



5 Tekniske forundersøgelser 

I dette kapitel er der kortfattet redegjort for de tekniske undersøgelser, der er 

gennemført som forarbejde for driftsplanen. 

5.1 Opvækstforholdene 

Skovens muligheder for at forny sig er beskrevet af Peter Friis Møller i delrapporten 

"Vedplanternes foryngelsesforhold i Tofte og Høstemark skove", 

som indgår i den grønne driftsplan for Tofte Skov (Møller 2008b). 

Foryngelsen, dvs. opvækstens art og omfang, har i et urørt eller næsten urørt 

skovsystem indlysende nok væsentlig betydning både for de enkelte træarters 

og for skovbevoksningernes langsigtede opretholdelse, samt for en naturlig 

skovrejsning med løvtræ på afdriftsarealer. Modsætningsvist kan tæt opvækst 

også have betydning for behovet for en fremtidig plejeindsats på de åbne arealer. 

For at vurdere foryngelsesforhold og frøsprednings- og etableringspotentiale 

under aktuelle og ændrede vandstands- og vildttrykforhold, er der foretaget en 

oversigtlig analyse af de faktorer, der påvirker den naturlige opvækst af vedplanter. 

Udredningen bygger på observationer og feltundersøgelser i skovene, 

herunder registreringer i og udenfor aktuelt indhegnede og tidligere hegnede 

arealer, suppleret med oplysninger fra Naturfondens skovfogeder Søren Hansen 

og Birgit Knudsen. På arealer med ung opvækst er optælling typisk sket i 10 

tilfældigt udlagte prøveflader á 1 m 2 . 

Desuden er der, for at undersøge fremvæksthastigheden hos bøgeopvækst i 

skoven, foretaget enkelte stammeanalyser. 

Formålet har været at give et forholdsvis hurtigt rids af situationen og ikke en 

længere, videnskabelig udredning. Derfor er inddragelsen og brugen af litteraturreferencer 

stærkt begrænset. 

5.2 Nøglebiotopsregistrering 

Registreringen af nøglebiotoper i Høstemark Skov er udført af Peter Friis 

Møller i overensstemmelse med Skov- og Naturstyrelsens vejledninger herom 

(Hübertz & Pedersen 2000). Resultatet af registreringen er vedlagt i 

skemaform og som kort i Appendiks 2 i kapitel 18. 

Nøglebiotoper er "områder, der er vigtige for bevaring af den biologiske mangfoldighed, 

fordi de indeholder eller kan forventes at indeholde naturtyper, 

strukturer eller arter, der har vanskeligt ved at overleve ved almindelig drift af 

arealet, og som kræver særlige hensyn i form af drift eller pleje" (Skov- og Naturstyrelsen 

2000). 

. 

30



Der er gennemført feltregistreringer af alle områder i skoven med potentielle 

nøglebiotoper og foretaget en bearbejdning af tidligere indsamlede oplysninger 

samt skriftlige kilder (foreliggende skovkort, bevoksningslister, botaniske registreringer, 

pollenanalytiske og andre skovhistoriske undersøgelser o.l.). Detaljeringsgraden 

er tilpasset driftsstatus og afgrænset i større helheder og ikke på 

enkeltstrukturniveau. Resultaterne er beskrevet i skemaform og på kort med en 

kort forklarende tekst. Hver nøglebiotop er tildelt et løbenummer, og registreringen 

omfatter de pågældende afdelings- og litranumre med angivelse af biotopstype 

og en beskrivelse. Så vidt muligt er der anvendt mere præcise betegnelser 

end i vejledningen som f. eks. fattigkær eller højmose i stedet for blot 

”mose”. Desuden er træarter, vegetation og strukturer karakteriseret i hovedtræk, 

og eventuelle fund af rødlistearter samt signalarter er anført. 

5.3 Skovkortlægning 

Aage V. Jensens Fonde har i 2007 udarbejdet et skovkort baseret på egne registreringer, 

ældre papirkort og ortofotoet DDO2006 optaget den 9. juni 2006. 

Registreringerne af bevoksninger og øvrige forhold i skoven er udført af skovfoged 

Søren Hansen og skovrider Lars Møller Nielsen fra Aage V. Jensen Naturfond 

i 2006-2007. Kortlægningsfirmaet KW Plan har rentegnet skovkortet 

digitalt. 

Skovkortet omfatter afgrænsning af polygoner med hver enkelt bevoksning opdelt 

efter dominerende træart, alder og etableringsår. Skoven er opdelt i nummererede 

afdelinger, som i de fleste tilfælde er underopdelt i bevoksninger med 

hver sit litra. Skovkortet omfatter endvidere afgrænsning af andre overordnede 

naturtyper, vandløb og grøfter med strømretning, veje og spor, bygninger, faste 

hegn og diger. Endelig er der foretaget en registrering af stednavne. 

Skovkortet er udarbejdet til brug i GIS-programmet MapInfo i system UTM 32 

(EUref89). Skoven er blevet opdelt i 23 afdelinger og 193 underafdelinger. Der 

er anvendt i alt 25 forskellige arealkategorier, som er angivet med arealberegning 

i Tabel 1. Arealet "Ikke-kortlagt" omfatter en afvigelse mellem skovkortets 

afgrænsning og det matrikulerede areal. 

En udtegning af skovkortet er vedlagt som kortbilag 1. 

Ved arealopgørelsen er medtaget mosearealerne i Høstemark Mose og i den 

lille højmose mellem de to sydligste rimmer. Herved blev skovens areal i 2007 

brutto på 573,8 ha, 

Af skovens areal var 298 ha skovbevokset, 35 ha var ikke-tilplantede skovarealer, 

76 ha var træbevokset mose, mens de resterende 164 ha i 2007 var lysåbne 

naturtyper og vejareal mv. 

Der er udarbejdet en bevoksningsliste til skovkortet med oplysninger for hver 

underafdeling om areal, dominerende træart, anlægsår, højde, diameter, bonitet, 

kubikmeter fastmasse og særlige bemærkninger. Bevoksningslisten for Høstemark 

Skov er vedlagt som bilag 7. 

. 

31



Tabel 1 Oversigt over bevoksningstyper og anden arealanvendelse i Høstemark 

Skov og Mose marts 2007. 

Bevoksningstype Areal ha Arealanvendelse Areal ha 

Eg 0,38 Krat 1,67 

Rødel 59,44 Ukultiveret 29,51 

Bøg 58,37 Ubevokset 5,71 

Birk 49,74 Græs 1,29 

Ask 4,36 Lysninger 7,67 

Andet løvtræ 1,28 Eng 60,88 

Sitkagran 48,90 Vandløb 0,46 

Skovfyr 13,76 Sø og vand 1,81 

Bjergfyr 3,89 Vejareal 7,77 

Rødgran 52,49 Hus og have 1,47 

Omorikagran 2,77 Løvtræbevokset mose 75,99 

Contortafyr 0,56 Åben mose 81,09 

Lærk 0,65 Ikke kortlagt 1,88 

5.4 Terrænopmåling 

Et 116 km 2 stort område i og omkring Lille Vildmose blev terrænopmålt den 4. 

marts 2004 af COWI for Nordjyllands Amt. De opmålte arealer rummer hele 

Aage V. Jensen Naturfonds ejendom i Lille Vildmose og de nærmeste omgivelser. 

Opmålingen har dannet grundlag for en række tidligere undersøgelser og projekter 

(COWI 2004, Riis 2005, 2006, 2007, Riis et. al. 2009). Nordjyllands 

Amt har stillet resultaterne af laserscanningen til rådighed for denne rapport. 

Opmålingen blev udført ved laserscanning fra fly i ca. 1400 m's højde med et 

avanceret måleudstyr under gentagne overflyvninger af området, hvor afstanden 

til jorden blev målt med nogle få cm's nøjagtighed. Scanningen foretoges i 

en vifte på +/- 7 º, hvor flyets position bestemtes med GPS kombineret med en 

avanceret 3-dobbelt gyro. Der blev indsamlet 2-4 punkter pr. m 2 , som siden er 

reduceret til én kote pr. 4 m 2 . 

De udførte målinger korrigeres til de ønskede plankoordinater og til kotesystem 

Dansk Normal Nul ud fra prøveflader og hushjørner, som er indmålt af landmåler 

på jorden med D-GPS-udstyr. Hermed er koterne i laserscanningen bestemt 

med en middelfejl på ca. 15 cm i forhold til faste overflader og i system Dansk 

Normal Nul. Plankoordinater er bestemt i UTM, zone 32 (ed50) med en middelfejl 

på ca. 1,0 m. 

. 

32



En væsentlig fordel ved laserscanning er, at den normalt kan trænge igennem 

bevoksning, så der skabes en model af selve terrænet i moseområdet under vegetationen. 

Tuedannende planter og vegetation med et tæt rodnet vil dog ved 

laserscanningen blive målt som terrænoverflade. På grund af de store moseflader 

i området er der overalt benyttet det laveste målepunkt i hvert 4 m 2 felt. 

Samtidig giver laserscanningen koter til alle større vandoverflader i området, og 

med den anvendte udtyndingsmetode undgås påvirkning fra punkter på sideskråninger 

omkring vandløb m.v. 

Den fremkomne terrænmodel er vist på kortet i Figur 5, og er blevet anvendt i 

de efterfølgende analyser. 

Det faktiske terræn er i april 2004 blevet kontrolopmålt af Hedeselskabet med 

D-GPS på 342 positioner. Disse målinger forventes at være udført med en middelfejl 

mindre end ±0,03 m og viser, at de faktisk opmålte terrænpunkter i gennemsnit 

ligger 0,09 m under den laserscannede højdemodel og med en standardafvigelse 

på 0,12 m. Disse afvigelser ligger indenfor den oplyste middelfejl 

på 0,15 m. Noget af afvigelsen kan i øvrigt skyldes, at laserscanningen blev 

udført i en tidlig forårsperiode, hvor der var vandmættet i moseområdernes lavninger. 

5.5 Vandspejle og oplandsforhold 

Ud fra højdemodellen og ortofotos er der kortlagt 24 km åbne vandløb, grøfter 

og kanaler i og rundt langs med Høstemark Skov. Her til kommer de gamle 

grøfter i Høstemark Mose. 

Blandt de åbne vandflader i vandløb, grøfter, kanaler og søer er der ved søgning 

i højdemodellen digitalt afsat 414 punkter med en afstand af typisk 50 m. Disse 

punkter er automatisk opdateret med koter fra højdemodellen og beskriver derfor 

vandspejlskoter i hele området, som er opgivet i meter i system Dansk 

Normal Nul med 1 decimal, idet punkterne kan være behæftet med en middelfejl 

på 0,2 m. 

Siden laserscanningen i 2004 er afvandingen i den vestlige del af Høstemarkfenner 

og de nordlige Mou-fenner gennem drift af Pumpestation Nord i praksis 

ophørt. Vandstanden er herved hævet væsentligt. Der er derfor i dette område 

langs vestspidsen af Høstemark Skov indlagt et forventet fremtidigt vandstandsniveau 

i kote 3,8 m i de omgivende grøfter. 

De kortlagte vandspejle er, sammen med terrænforholdene beskrevet i højdemodellen, 

anvendt til at revidere og ajourføre Nordjyllands Amts oplandskort 

for undersøgelsesområdet. Oplandsgrænser og vandspejle fremgår af kortbilag 

2. 

Det ses heraf, at ud af ejendommens 574 ha har et samlet opland på 505 ha afløb 

ad forskellige grøfter mod vest i Mou Bæk systemet (Flansbæk), mens 43 

ha har afløb mod sydøst til Dokkedal Nordre Mosegrøft og 26 ha har afløb mod 

nordøst til kommunevandløbet 837-15, Hyllebros Bæk. 

. 

33



Det største af afløbene fra Høstemark Skov er til den øverste ende af kommunevandløbet 

Gl. Starsiggrøft, der starter i afdeling 19 i skelhjørnet til naboen 

matr. nr. 1 ct Høstemark. Gl. Starsiggrøft starter med et opland fra skoven på 

ca. 368 ha og med en regulativmæssig bundkote 2,95 m DNN, en bundbredde 

på 0,6 m og 0,68 ‰ fald frem til Ny Høstemarkvej. 

5.6 Jordbundsforhold 

Der er ikke foretaget nærmere undersøgelser af jordbundsforholdene i Høstemark 

Skov. Ifølge de geologiske basisdatakort består jordbunden i 1,0 m dybde 

af saltvandsgrus på de tidligere strandvoldssystemer (rimmerne) og af saltvandssand 

i de mellemliggende lavninger (dobberne) samt på fladerne vest for 

rimme-dobbe landskabet. I Høstemark Mose, i den lille højmose mellem Rimme 

1 og 2 samt i dobben Bredsig og i den syd for liggende dobbe er der ferskvandsdannelser 

i form af tørv. 

Jordtypen i det øverste pløjelag er ifølge arealklassificeringen bestemt i skovens 

lysninger og i de yngre tilplantninger med nåletræ mod sydvest (afdeling 

19 og 20). Jordtypen er generelt grovsandet jord. Under de yngre nåletilplantninger 

mod sydvest er der finsandet jord, og Engen længst mod sydvest ligger 

på humusjord (Andersen og Schou 2004). 

5.7 Hydrologi 

Der kendes ingen målinger af vandføringer i de vandløbssystemer, som har tilløb 

af vandløbene i Høstemark Skov. Vi har derfor valgt at sammenligne med 

en af de nærmeste vandføringsmålestationer. Den ligger i Haslevgård Å, der 

bl.a. afvander den sydlige del af Lille Vildmose. 

Nordjyllands Amt har drevet målestationen i Haslevgård Å ved Træpælebro 

(DMU nr. 150032, HU St.nr. 15.07). Målestationens totale opland er på 80,6 

km 2 . De daglige målinger af vandføringer i Haslevgård Å er omregnet arealspecifikt 

til afstrømningsdata. På dette grundlag er der beregnet en varighedskurve 

for perioden 1985-2005, som vist i Figur 9. 

Afstrømningen i Haslevgård Å i det døgn den 3. marts 2004, hvor laserscanningen 

blev udført, var 6,4 l/s/km 2 . Det betyder, at vandføringen i vandløb og 

grøfter under laserscanningen af den anvendte højdemodel var underskredet i 

55 % tiden på årsbasis. En nærmere analyse af data viser, at vandføringen på 

datoen for laserscanningen er tæt på middel for månederne marts-juni. De registrerede 

vandstande i vandløb og grøfter kan derfor betragtes som typiske for 

forårs- og forsommersituationer i skoven. 

På grundlag af de daglige vandføringsmålinger i Haslevgård Å ved Træpælebro 

i perioden 1989-2005 er der beregnet karakteristiske afstrømninger, som er angivet 

i Tabel 2. Under antagelse af, at afstrømningsmønstret fra Haslevgård Å 

er identisk med afstrømningsmønstret i og omkring Høstemark Skov er de beregnede 

afstrømninger omregnet til vandføringer ved hovedafløbet fra Høstemark 

Skov, og resultaterne er angivet i Tabel 2. Det skal understreges, at vi ikke 

har noget belæg for, at der er en sådan proportionalitet imellem de to vand- 

. 

34



løb, men resultaterne er et "bedste skøn". Vi ved eksempelvist, at grøfterne i 

Høstemark Skov tørrer ud i tørre somre. 

Haslevgård Å, målestation 15.07 ved Træpælebro 

Varighedskurve for afstrømninger 1989-2005 

0 1 10 Q, l/(s km2) 

0% 

100 

Figur 9. Varighedskurve for afstrømninger målt i Haslevgård Å i perioden 

1989-2005 inkl. 

. 

Tid 

35 

100% 

90% 

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

Tabel 2 Karakteristiske afstrømninger beregnet af måleserien fra Haslevgård 

Å ved Træpælebro og omregnet til vandføringer i Gl. Starsiggrøft ved afløbet 

fra Høstemark Skov under antagelse om indbyrdes proportionalitet. 

Afstrømningsstatistik 

døgnmidler 1989-2005 inkl. 

Haslevgård Å, 

Træpælebro 

Høstemark Skov 

Gl. Starsiggrøft 

Opland (km 2 ) 80,6 3,7 

Afstrømning 

l/(s*km 2 ) 

Periodeminimum 17 år 0,7 

Vandføring 

l/(s*km 2 ) 

Medianminimum 1,4 5 

Median 5,7 21 

Middel 8,7 32 

Medianmaksimum 43,3 160 

Periodemaksimum 17 år 60,9 225 

De anvendte karakteristiske afstrømninger: Median vandføringen, som er den 

vandføring, der er overskredet henholdsvis underskredet i halvdelen af tiden.



Årsmiddelvandføringen er den gennemsnitlige vandføring igennem hele måleperioden; 

Median minimum er den vandføring, som underskrides i gennemsnit 

hvert andet år over en lang årrække; Median maksimum er den vandføring, som 

overskrides i gennemsnit hvert andet år over en lang årrække. Endelig er der 

anvendt henholdsvis den mindste og den største døgnmiddelvandføring i måleperioden 

på 17 år. 

Der er opstillet en simpel vandbalance for Lille Vildmose ud fra DMI's nedbørsmålinger 

og Nordjyllands Amt afstrømningsmålinger på målestationen i 

Haslevgård Å (COWI 2006). På årsbasis er der i området i gennemsnit 795 mm 

nedbør og en afstrømning på 272 mm. Data er anvendt til at opstille en månedsbaseret 

vandbalance for højmosearealerne, der viser, at vandstanden er højest 

i februar og i gennemsnit 189 mm lavere i august. Fordampningen fra åbne 

vandflader er lidt større og der er store variationer fra år til år, især i sommerperioden. 

Der må derfor normalt forventes vandstandssvingninger i åbne vandflader 

på 20-40 cm. 

5.8 Grundvandmodel 

Ud fra de omfattende registreringer af forårsvandstanden i og omkring Høstemark 

Skov er der beregnet en simpel grundvandsmodel over vandstandsforholdene 

og dermed afvandingsforholdene i skovområdet, som angiver det omtrentlige 

niveau af grundvandsspejlet i og omkring søer, grøfter og vandløb. 

Ud fra de mange registrerede vandspejlskoter i grøfter og vandløb er der beregnet 

en vandspejlsmodel med en fast gradient på 2 ‰ ud igennem terræn. Denne 

vandspejlsmodel er derefter lejret ind over terrænmodellen, således at der skabes 

en ny samlet højdemodel over forskellen imellem terræn og vandspejlsmodellen, 

som antages at være lig med grundvandsstanden: 

Den herved fremkomne nye højdemodel kaldes en afvandingsmodel og beskriver 

dybden af vandfladerne eller afstanden fra terræn og ned til den forventede 

grundvandsstand. Den sidste afstand er dybden af den umættede zone, som af 

praktiske årsager kaldes den naturlige afvandingsdybde eller drændybden, hvilket 

ikke skal forveksles med kunstig dræning eller afvanding. 

På grundlag af afvandingsmodellen er der for hvert scenario beregnet 

• vanddækkede arealer, 

• arealer med en forventet drændybde på mellem 0 og 0,5 m, 

• samt arealer med en forventet drændybde på mellem 0,5 og 1,0 m. 

De eksisterende afvandingsforhold er beskrevet på denne måde og vist på kortbilag 

3. Samme metode er, som senere omtalt, anvendt på de skitseprojekterede 

forhold og vist på kortbilag 5. 

Der er ikke med den anvendte model muligt at beregne vandstandsforholdene 

inde på højmosefladerne på grund af tue-hølje strukturen og tørvemassens særlige 

vandtilbageholdende egenskaber. Vi har derfor til beskrivelse konsekvent 

lagt en drændybde på 0-0,5 m ind på højmosearealet i Høstemark Mose svaren- 

. 

36



de til det maksimale vandstandsudsving, der kan være i højmosen som følge af 

en maksimal hårrørsvirkning i sphagnumtørv på ca. 0,5 m (Riis 2005). 

Der er herved i det 574 ha stort undersøgelsesområde kortlagt 2,3 ha vanddækkede 

flader, 249,1 ha arealer med våd bund (drændybde mellem 0 og 0,5 m), 

211,1 ha med fugtig bund (drændybde mellem 0,5 og 1,0 m) samt 111,5 ha med 

en drændybde over 1,0 m. 

Det skal understreges, at metoden er simpel, og at kortlægningerne derfor kun 

er vejledende og lavet for at skabe en forståelse af scenariernes omfang, idet 

metoden ikke tager hensyn til de faktiske, varierende grundvandsgradienter 

igennem jordlagene mellem grøfter og vandflader eller til tørvelagenes hårrørsvirkninger. 

Foto Gammel bøg i afd. 8, som tydeligt har været stynet i 1800-tallet. 

. 

37


6 Planforhold 


Høstemark Skov har haft en række forskellige ejere siden nedlæggelsen af Høstemark 

Hovedgård i 1898. Ejerne har generelt haft en fælles interesse for naturbeskyttelse 

og den jagtlige udnyttelse, som afspejles i oprettelsen af den indhegnede 

dyrehave i 1933/34. 

I det følgende redegøres for de aktuelle planlægningsmæssige forhold i og omkring 

Høstemark Skov, der har betydning for områdets fremtidige anvendelse 

og tilstand. 

6.1 Landsplandirektivet 

Nordjyllands Amt var som regionplanmyndighed ansvarlig for den overordnede 

planlægning af anvendelse og udvikling i området, som blev fastlagt gennem 

regionplanen. Som led i Strukturreformen har Miljøministeren ophøjet Regionplan 

2005 for Nordjyllands Amt til at være et landsplandirektiv indtil de nye 

kommuneplaner er vedtaget. 

Ifølge landsplandirektivet er Høstemark Skov-området udpeget som 

- regionalt naturområde 

- økologisk forbindelse 

- særligt værdifuldt landskab 

- del af et større uforstyrret landskab 

- geologisk beskyttelsesområde 

- område med begrænsede drikkevandsinteresser 

- område omfattet af kystnærhedszonen 

- område hvor ny skovtilplantning er uønsket 

Lagg-grøften langs nordsiden af Høstemark Mose er i landsplandirektivet målsat 

som B3 karpefiskevand, der omfatter en målsat vandkvalitet svarende til 

forureningsgrad 2-3 efter Saprobie-systemet. Lagg-grøften danner vandskel 

midt for højmosen, hvor den praktisk taget ikke er eksisterende. Her fra har 

lagg-grøften afløb mod henholdsvis vest og øst. Det østlige afløb er til kommunevandløbet 

Dokkedal Nordre Mosegrøft, som starter ved Hegnsvej. 

De fleste lysåbne naturtyper i Høstemark Skov, såsom moser, heder og overdrev, 

er omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser (§ 3). Et kort over 

alle de områder i Høstemark Skov, som er omfattet af naturbeskyttelsesloven 

fremgår af Figur 10. Heraf fremgår også, at der er beskyttede jorddiger ved et 

tidligere dyrket areal i den vestlige side af lysningen Tveden (museumslovens § 

29a). 

. 

38



På Figur 10 er også vist, at en række grøfter og vandløb er omfattet af bestemmelserne 

i naturbeskyttelseslovens § 3, Dette omfatter dels den allerede omtalte 

lagg-grøft og en række tilgroede afvandingsgrøfter i selve højmosen. Endelig er 

skelgrøften langs ejendommens sydskel mod Høstemark-fenner og Mou-fenner 

omfattet af naturbeskyttelsesloven. Denne grøft var indtil etableringen af Pumpestation 

Nord i Mou-fennerne i 1977 områdets hovedafvandingsgrøft, men 

den er nu delvist tilfyldt og ude af funktion. 

Figur 10. Områder i Høstemark Skov og Høstemark Mose omfattet af naturbeskyttelseslovens 

§ 3 og museumslovens § 29a vist farvelagt i skala 1:25.000. 

Farvesignaturer: Søer og vandløb (blå), mose (brun), eng (grøn), hede (lilla), 

overdrev (gul) og sten- og jorddiger(pink). Data fra Danmarks Miljøportal. 

6.2 Naturfredning 

Naturklagenævnet traf den 20. december 2007 afgørelse i fredningssag nr. 

NKN-111-00001 om fredning af et 7.646 ha stort område i og omkring Lille 

. 

39



Vildmose. Fredningssagen var blevet rejst i januar 1992, og Fredningsnævnet 

for Nordjyllands Amt havde truffet beslutning om fredning den 15. marts 1999. 

Fredningen har bl.a. til formål: 

• at bevare naturværdier og videnskabelige værdier – der især er knyttet til de 

naturlige højmoser og græssede skovområder – som et geologisk og biologisk 

arkiv med oplysninger om mosens og skovenes udvikling, samt at forbedre 

naturværdierne, 

• at sikre gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som udgør grundlaget 

for områdets udpegning som EF-fuglebeskyttelsesområde og EFhabitatområde, 

• at sikre levedygtige bestande af de lokale stammer af krondyr og vildsvin, 

• at sikre mulighed for at området på længere sigt kan fungere som en biologisk 

og funktionel helhed under et samlet hegn, 

• at give mulighed for udsætning af oprindelige danske dyrearter med henblik 

på at skabe en mere naturlig dynamik i området, 

• at give mulighed for videnskabelige undersøgelser, og 

• at sikre mulighed for naturgenopretning i overensstemmelse med ovennævnte 

mål. 

Fredningen af Høstemark Skov har specifikt til formål at sikre et varieret mønster 

af skov og åbne sletter med græsningspræg med henblik på at opretholde 

og udvikle landskabelig variation og optimale forhold for områdets flora og 

fauna. 

Høstemark Skov udgør fredningens zone 3.1, hvor det er bestemt, at 

- løvskovsarealerne skal inddeles i tre kategorier: "urørt skov" (40-60 %), 

"skov med plukhugst (40-60 %) og "skov med stævning" (0-20 %), hvor afgrænsningen 

fastlægges i en plejeplan i samråd med lodsejerne. Det samlede 

løvskovsareal må ikke formindskes. Indtil planen er udarbejdet henligger 

arealerne som "urørt skov", 

- på de "øvrige skovområder" kan der ske almindelig forstmæssig drift under 

hensyntagen til bevarelsen af flora og fauna samt beskyttede naturtyper og 

løvskovsarealerne, 

- inden for de "øvrige skovområder" skal ejeren inden 30 år fjerne et nåletræsareal 

på 80 ha (samlet for Tofte Skov og Høstemark Skov), som kan henlægges 

til naturlig tilgroning, tilplantes med oprindelige danske løvtræarter 

eller forblive åbne naturtyper. Fredningen er ikke til hinder for yderligere 

konvertering, 

- der indføres et forbud mod gødskning og anvendelse af bekæmpelsesmidler 

i hele området bortset fra bekæmpelse af insekter og mus på bøgeplantninger, 

- terrænændringer må kun gennemføres som led i forstlig udnyttelse af "øvrige 

skovområder" og må ikke påvirke andre naturværdier negativt, 

. 

40



- et antal angivne grøfter i og omkring Høstemark Mose skal lukkes for at 

genskabe naturlig hydrologi, 

- der må ikke opføres ny bebyggelse, skure, hytter og andre konstruktioner 

eller opstilles campingvogne og master etc. bortset fra foderhuse til vildtfodring, 

- eventuelle ombygninger af og etablering af nye driftsbygninger samt omlægning 

af veje kun må ske med fredningsnævnets godkendelse 

- der må ikke tilplantes på de §3-beskyttede heder og overdrev, 

- ejerne forpligtiges til at opretholde en levedygtig forårsbestand på 100-300 

krondyr i Høstemark Skov, 

- der kan vinterfodres for at opretholde en passende vildtbestand med henblik 

på sikring af områdernes græsningspræg og hindring af unødige lidelser. I 

øvrigt kan der kun fodres kortvarigt ved regulering eller indfangning af dyr, 

- ejerne forpligtiges til at opretholde og vedligeholde de eksisterende ydre 

hegn omkring Høstemark Skov og Mose i en højde af 2-2,5 m indtil udgangen 

af 2015, hvor forpligtigelsen overgår til plejemyndigheden, 

- der må opstilles midlertidige trådhegn omkring nyplantninger eller selvforyngelser 

på arealer af indtil 5 ha, forudsat dyrenes frie færden ikke hindres, 

- der ikke er offentlig adgang til Høstemark Skov, men at ejeren skal acceptere 

50 guidede ture og 2-4 åbent-hus arrangementer årligt, 

- der skal kunne gennemføres videnskabelige og naturhistoriske undersøgelser 

i området i et omfang, som ikke skader sårbare naturtyper og arter, 

- at fredningsforanstaltningerne kan gennemføres uden tilladelse efter skovlovens 

bestemmelser om anvendelse af fredskovspligtige arealer. 

Et oversigtskort med fredningens indhold er vist på Figur 11. 

Foto Trane i Høstemark Mose i juli 2006. Foto Flemming Ahlmann ©. 

. 

41



Figur 11. Udsnit af fredningskortet for Høstemark Skov og Høstemark Mose 

vist i skala 1:25.000. Farvesignaturer: §3 sø og vandløb (blå), §3 mose og eng 

(lyseblå), §3 hede og overdrev (lys lilla), løvskov (mellemgrøn), nåleskov (mørkegrøn), 

konverteringsareal nåleskov (skravering), nedlagte §3 vandløb (rød 

streg), og fredningens zoneopdeling (mørk lilla stiplet). 

6.3 International naturbeskyttelse 

Lille Vildmose er udpeget som et internationalt naturbeskyttelsesområde, der er 

omfattet af såvel EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet (Fuglebeskyttelsesområde nr. 

7) og af EF-Habitatdirektivet (Habitatområde nr. 18). 

Især EF-Habitatdirektivet lægger omfattende bindinger på beskyttelsesområdets 

anvendelse og forvaltning. Planer og projekter, der kan ændre på hele områdets 

økologiske struktur og funktion eller på bevaringstilstanden for de naturtyper 

eller bestande af planter og dyr, som områder er udpeget til at beskytte, skal 

vurderes i forhold til habitatdirektivets bestemmelser. Der kan ikke gives tilladelse 

til noget, som indebærer forringelser for områdets naturtyper og levesteder 

for arter. 

. 

42



Lille Vildmose er et så stort og omfattende område, at der samlet er foretaget 

udpegning i de to beskyttelsesområder af en lang række arter og naturtyper. 

Følgende arter og naturtyper er udpeget i hele Lille Vildmose efter habitatdirektivet, 

og heraf er de med * markerede naturtyper særligt højt prioritet: 

1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 

1318 Damflagermus (Myotis dasycneme) 

1355 Odder (Lutra lutra) 

2130 *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) 

2140 *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 

2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 

2190 Fugtige klitlavninger 

2250 *Kystklitter med enebær 

3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter 

ved bredden 

3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 

3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 

3160 Brunvandede søer og vandhuller 

3260 Vandløb med vandplanter 

4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 

4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 

5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter 

6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund 

6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 

6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 

7110 * Aktive højmoser 

7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse 

7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 

7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller 

blottet tørv 

7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 

7230 Rigkær 

9120 Bøgeskove på morbund med kristtorn 

9130 Bøgeskove på muldbund 

. 

43



9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 

9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund 

91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 

91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld 

Om de tre udpegede arter, stor vandsalamander, damflagermus og odder, kan 

oplyses, at der findes en bestand af stor vandsalamander i Høstemark Skov. 

Larver af stor vandsalamander er fundet af Niels Riis i vandhullet på Sletten 

ved Mælkevejen den 7. juli 2008. Skovfoged Søren Hansen, Høstemark oplyser, 

at arten tidligere er fundet i skovgrøfter i skoven. Lektor Hans J. Baagøe, 

Zoologisk Museum oplyser, at han ikke har fundet damflagermus i Høstemark 

Skov og Mose. Skovfoged Søren Hansen har oplyst, at odder er set flere gange 

langs Bredsig i den nordlige del af skoven. 

3160 3160 

3160 

6410 6410 6410 

6410 

3150 3150 

3150 3150 

91E0 91E0 

91E0 

91D0 91D0 

91D0 91D0 

7140 7140 

7140 

4010 4010 7150 

7150 

7110 

7110 7110 

7120 7120 7120 

7120 7120 

Figur 12. Nordjyllands Amts kortlægning af habitatnaturtyper i Høstemark 

Skov og Høstemark Mose fra 2005 og vist i skala 1:25.000. 

. 

44 

6230 

6230



Ved de botaniske registreringer i Høstemark Skov og Mose er 11 af naturtyperne 

i udpegningsgrundlaget fundet og identificeret, som det fremgår af kortet i 

Figur 12. Af de højt prioriterede naturtyper findes 6230 Artsrige overdrev eller 

græsheder på mere eller mindre sur bund og 7110 Aktiv højmose. 

I udpegningsgrundlaget som fuglebeskyttelsesområde indgår følgende arter 

med bemærkning i parentes om nyere forekomster i Høstemark Skov og nærmeste 

omgivelser (DOF 2008): 

• Sort stork (ynglefugl i Tofte Skov indtil 1951, siden ustadig sommergæst) 

• Blå kærhøg (ingen ynglefund i Høstemark-området) 

• Kongeørn (et ynglepar i Høstemark Skov siden 2003) 

• Trane (et ynglepar i Høstemark Mose i 2006) 

• Tinksmed (muligvis ynglefugl i Mou-fenner i 2008) 

• Hvepsevåge (ynglefugl i Høstemark Skov med normalt 1 par) 

• Stor hornugle (ingen ynglefund i Høstemark området) 

• Mosehornugle (ingen ynglefund i Høstemark området) 

• Sortspætte (ingen ynglefund i Høstemark området, hørt 2006-2007) 

• Natravn (yngleforsøg omkring år 2000 - død fugl og æg fundet) 

• Rødrygget tornskade (ynglefugl i Høstemark Skov med 1-2 par) 

• Hedelærke (ingen ynglefund i Høstemark området) 

• Sædgås (hyppig vintergæst i områderne sydøst for Høstemark Skov) 

• Skarv (ynglekoloni ved Tofte Sø). 

. 

45


7 Målsætninger 


Med Aage V. Jensens Fondes erhvervelse af Høstemark Skov i 1988 blev naturbeskyttelse 

det primære formål med forvaltningen af ejendommen. 

Habitatdirektivet med kravet om sikring af gunstig bevaringstilstand i en række 

målsatte naturtyper, naturbeskyttelseslovens § 3 og fredningen fra 2007 afstikker 

hovedrammerne for den fremtidige forvaltning af området. 

Målsætningen kan i øvrigt formuleres som: 

• sikring af højeste grad af naturlighed i mose, skov, enge, overdrev, hede og 

øvrige naturtyper, således at det er en samvirken af naturlige faktorer: klima 

(i bred forstand), naturlig vandstand og jordbund i forening med vildtbestanden, 

der vil være rammesættende og styrende for bl.a. skovenes og de 

øvrige træbevoksede arealers fordeling og udvikling. 

• sikring af græsningsskovenes kvaliteter og gunstig bevaringstilstand i de 

målsatte naturtyper, herunder begrænsning af tilgroningen af åbne, højt 

målsætte naturtyper og sikring af mulighed for gendannelse af bl.a. fattigkær 

og højmose. 

• vildtbestand og vildttryk afpasses således, at det sikrer græsningsskovenes 

naturkvaliteter og således, at bl.a. højmose, fattigkær, hede, enge og overdrev 

så vidt muligt friholdes for uønsket tilgroning, samtidig med at dette 

græsningstryk ikke på længere sigt er til hinder for en opretholdelse af træbestande 

og træ- og vedbaserede levesteder. 

• formidling af de naturmæssige værdier og særpræg i skoven og dens samspil 

med dyrebestanden til en bred offentlighed. 

Set ud fra et overordnet, ideelt diversitets- og artsbevaringssynspunkt, bør der i 

området som helhed til stadighed forekomme alle dimensioner, aldre, former og 

udviklingstrin og alle nedbrydningsstadier af dødt ved af de naturligt forekommende 

træarter, således at der vedvarende vil være et rigt udbud af levesteder til 

rådighed for de arter af især svampe, insekter, spindlere, laver, mosser osv., 

som er knyttet til de pågældende arter og stadier. Tilsvarende tilstræbes at øge 

mængden af ådsler i området, der henligger som fødegrundlag for en del af bl.a. 

fugle- og insektfaunaen. 

Beskyttelsen af naturværdierne i Høstemark Skov er med ovennævnte målsætninger 

så centralt placeret i naturfondens virke på ejendommen, at der ikke nu 

udarbejdes særskilte planer for beskyttelse af naturværdierne i Høstemark 

Skov. Driftsplanen skal dermed gennem hele sit indhold og alle sine aktiviteter 

bidrage til at beskytte og udvikle områdets naturværdier. 

. 

46



8 Fremtidig drift, forvaltning og pleje 

I overensstemmelse med fredning såvel som Naturfondens politik, fastholdes 

helt overordnet, at skovene og området forvaltes som vildtgræsset, urørt eller 

meget ekstensivt drevet skov og natur med genoprettede, så vidt muligt naturlige 

vandstandsforhold (hydrologi). 

Dette indebærer, at produktionsskovbruget udfases og for løvskovenes vedkommende 

en generel status som urørt eller plejeplukhugstdrevet græsningsskov, 

dvs. en græsningsskov med ingen eller et absolut minimum af indgreb og 

en høj grad af naturlig dynamik, dvs. urørtskov-dynamik under medvirkning af 

i dette tilfælde først og fremmest krondyr, og hvor træerne har mulighed for at 

gennemløbe fulde livscykler, inklusive den økologisk set særdeles vigtige del af 

forløbet, der omfatter forfald, død og omsætning. 

Det vil sige, at udover de basale jordbundsmæssige, klimatiske o.a. rammebetingelser, 

skal vandstand og vildttryk fremover være de primært styrende faktorer. 

Dog således, at vildttrykket styres efter behov og mål med bestandsregulering 

og en vis grad af delhegning. 

Det er ønskeligt gennem græsningen at fastholde den mosaikagtige struktur i 

skovområderne med skovholme, lysninger, gamle enge osv., med lysåbne indre 

og ydre bryn og diversitetsskabende randeffekt. Det må accepteres, at mindre 

arealer, som det allerede ses, får karakter af ørnebregnesletter; selvom det indebærer 

et fald i diversitet og medfører, at vedplanter ikke i lang tid vil kunne 

vinde fodfæste på disse arealer. 

8.1 Genskabelse af naturlig hydrologi 

Et af planens helt centrale mål er, så vidt overhovedet muligt, at genskabe naturlige 

vandstandsforhold i form af naturlig hydrologi i området, dvs. at genskabe 

afvandings- og vandstandsforholdene omtrent som de var før drængrøfterne 

blev gravet og dermed give dynamik og naturlighed i skovøkosystemerne. 

Inden genskabelsen af de naturlige vandstandsforhold iværksættes på de enkelte 

arealer, er det nødvendigt at alle påtænkte skovningsaktiviteter og navnlig udkørsel 

af træ m.v. er afsluttet, da kørsel på arealerne ellers vil være umulig eller 

meget vanskelig og ødelæggende for morlag, tørv, jordbunde o.a. dannelser 

samt eventuelle bopladser og oldtidsagre. 

Målet er ikke at danne søer, hvor der ikke tidligere har været søer, men på 

grund af tørvesætninger o.l. kan vandstandsretableringen i flere tilfælde medføre 

dannelse af midlertidige eller temporære vande og længere perioder med frit 

vandspejl eller overfladenær vandstand i sumpskovene, især i ellesumpene. 

I alle tilfælde foretages genopretning af de naturlige vandstandsforhold ved at 

tilkaste, lukke eller opstemme de grøfter, som findes i området – på nær nogle 

enkelte tilfælde af hensyn til de primære skovveje. Der skal dog ikke fremover 

foretages nogen form for oprensning eller fjernelse af væltede træer o.l., bortset 

fra vej og hegn, ligesom forsat naturlig tilgroning o.l. tolereres. 

. 

47



Som hovedregel udføres tilfyldningen med den jord, der er lagt op i volde langs 

med grøfterne i forbindelse med etableringen og den løbende oprensning. Men 

det vil flere steder blive nødvendigt, at tilføre materialer udefra eller fra andre 

steder på ejendommen. Det er vigtigt, at det i så fald bliver fyld, som er af nogenlunde 

samme karakter, surhedsgrad o.l. som på stedet. Affaldsflint o.l. fra 

kalkværk o.l. må således ikke benyttes. 

8.2 Driftsformer 

Fredningen fra 2007 åbner mulighed for at de nuværende løvskovsarealer i Høstemark 

Skov udlægges i tre driftskategorier: urørt skov (40-60%), plukhugst 

(40-60%) og stævningsdrift ( 0 til 20%). Alle tre kategoriers drift skal ske i 

henhold til naturskovsstrategiens vejledning (Skov- og Naturstyrelsen 1994). 

Desuden er der en kategori med ”konverteringsarealer”, hvilket i Høstemark 

Skov udgør op til 7,9 ha, fortrinsvis sitkagran, som skal konverteres til løvskov 

inden år 2037 og endelig ”øvrig skov”, hvor Naturfonden indenfor visse, ret 

vide rammer er frit stillet. 

I dag vil det være uhensigtsmæssigt at genoptage den historiske løvengs- og 

høengsdrift eller stævnings- og mellemskovsdrift i større omfang. Dels på 

grund af den høje vildtbestand, der umuliggør stødskudsformering uden hegning, 

dels af arbejdskraftmæssige grunde og dels af levestedsmæssige grunde. 

Stævningsdrift vil pga. de små dimensioner være problematisk for alle de organismer, 

der er knyttet til større og ældre træer samt til dødt ved. Det vil være 

særlig udpræget i Høstemark Skovs ellesumpe, hvor de fleste arealer sidst blev 

stævnet for 100-120 år siden og derfor har karakter af gammel skov. Derfor bør 

arealer i stævningsdrift kun udgøre en mindre andel i skoven. Der er udpeget 

ca. 2 ha skov af rødel med bøg til mellemskovdrift, dvs. stævning i 30-40 årig 

omdrift med overstandere, i de kommende år. 

I denne grønne driftsplan, der omfatter hele arealet og rækker ud over fredningens 

rammer, opereres med følgende driftskategorier: 

8.2.1 Urørt skov 

Med ’urørt skov’ menes arealer og skov (uanset ophav), der udlægges til helt fri 

og uhindret naturlig dynamik uden indgreb. Det kan ske uden eller efter forberedende 

hugstindgreb, men derefter skal enhver form for hugst og anden forstlig 

virksomhed være indstillet og eventuelle grøfter lukket. Fjernelse af træ og 

dødt ved må ikke finde sted. 

I urørt skov skal al foryngelse og ekspansion ske naturligt, dvs. ved selvspredte 

frø, frugter o.l. eller ved rodskud, basalskud og anden vegetativ formering. Det 

er derfor væsentligt, at græsningstrykket ikke vedvarende er så stort, at det på 

langt sigt helt forhindrer foryngelse af de naturligt hjemmehørende arter. 

Nedskæring af invasive arter, herunder sitkagran, ær, glansbladet hæg o.l. skal 

dog være tilladt i særlige tilfælde. 

. 

48



Som en særlig kategori indenfor de arealer, der udlægges til urørt skov og fri 

dynamik, udlægges et jagt-, færdsels- og forstyrrelsesfrit område (helle) på 25 

ha, hvor enhver form for menneskelig færdsel og aktivitet er uønsket. 

Vandstandshævningen vil i forening med nedlæggelse af vejspor, hobe af rodvæltede 

træer osv. skabe delområder, som i praksis vil være stort set utilgængelige 

for menneskelig færdsel. Der foretages aktivt udlæg af en sådan, egentlig 

helle, der efter afslutning af omstillingsindgreb principielt friholdes for alle 

former for menneskelige forstyrrelser, herunder jagt, færdsel o.l. 

8.2.2 Plukhugst 

Plukhugst omfatter begrebsmæssigt dels traditionel, uordnet plukhugst, hvor 

hugst af enkelttræer skete efter aktuelt behov, og dels ordnet plukhugst, hvor 

der er tale om en skovdyrkningsform, der sigter på vedvarende skovdække med 

mange forskellige aldre og dimensioner og langsom, helt overvejende naturlig 

foryngelse i lysbrønde o.l. Uordnet plukhugst har historisk set været en del af 

udnyttelsen af Høstemark Skov med plukhugst af eg op til 1960’erne. 

Den plukhugst, som fredningen foreskriver, er den variant af ordnet plukhugst, 

som beskrives i naturskovsstrategien (Skov- og Naturstyrelsen 1994) og som i 

nærværende plan betegnes naturnær plukhugst for at adskille den fra den påtænkte, 

endnu mere naturorienterede plejeplukhugst, som også fuldt ud lever op 

til fredningens fordringer. 

Naturnær plukhugst 

Naturnær plukhugst er en plukhugst, hvor et af formålene er vedproduktion, 

men byggende på naturlig foryngelse og under stort hensyn til naturværdierne, 

herunder bl.a. struktur, jordbund, dødtrælevende organismer. Denne udgave af 

plukhugst svarer til naturskovsstrategiens principper, hvor der godt kan ske oparbejdelse 

og udtag af træ fra bevoksningerne, når blot der som minimum bevares 

5-10 træer til død per hektar. 

Plejeplukhugst 

Plejeplukhugsten er en plukhugst, hvis formål er skærpet i forhold til naturskovsstrategien, 

idet eventuelle hugstindgreb udelukkende har til formål at 

fremme naturindholdet, dvs. skabe strukturel variation i eksempelvis plantninger 

og tætte hegnsforyngelser, fremme udvikling af dødt ved gennem ringninger 

o.l., friholde enkelttræer (f.eks. gamle ege) for konkurrence fra eksempelvis 

yngre bøge, samt fjerne invasive arter m.v. 

Som absolut hovedregel må der ikke oparbejdes og fjernes ved fra disse bevoksninger, 

navnlig må der ikke ske fjernelse af større træer eller dødt ved, ligesom 

vindfælder o.l. i bevoksningerne ikke må opskæres. 

Arealer, der udlægges i denne kategori, vil således for størstedelen af arealet og 

i størstedelen af tiden i praksis have karakter af urørt skov, bl.a. bevares al dødt 

ved og alle gamle og store træer, men muligheden for hensigtsmæssige og velovervejede 

indgreb opretholdes. 

. 

49



8.2.3 Almindelig højskovdrift 

Bevoksningsvis drift med afdrift efterfulgt af plantning har været den traditionelle 

måde at drive granbevoksningerne på i Høstemark Skov. Denne driftsform 

udfases helt, men i omlægningsfasen vil afvikling af eksisterende granbevoksninger 

helt overvejende ske ved renafdrift – uden genplantning eller med 

ændring til løvtræ. Der må ikke i forbindelse med etablering af nye bevoksninger 

foretages systematisk jordbehandling, hvor der er tykke morlag, oldtidsagre 

eller bopladsspor til stede. 

Højskovdrift af bøg med selvforyngelse efter jordbearbejdning har ikke været 

praktiseret i Høstemark Skov og vil heller ikke være aktuel i fremtiden. 

8.2.4 Stævningsdrift (mellemskovdrift) 

Stævningsdrift er en driftsform, som bygger på de fleste træarters evne til i større 

eller mindre grad at skyde fra stødet efter hugst. Det formår stort set alle 

løvtræarter og taks, men ikke gran og fyr. Driftsmæssigt er der et stort spand fra 

den mere eller mindre tilfældige genvækst efter hugst til den regulære, styrede 

stævningsdrift med omdriftstider der, afhængig af formål, træart og bonitet, kan 

variere fra 10-15 år over 30 til 60-80 år. 

Selvom driften historisk set har været meget udbredt, skønnes det som nævnt 

ovenfor ikke hensigtsmæssigt at genoptage den i større omfang. 

I Høstemark Skov vil det aktuelt ikke kunne lade sig gøre at gennemføre stævningsdrift 

uden separat, solid hegning. Driftsformen vil bl.a. være særlig velegnet 

til foryngelse af løvtrædominerede vildttykninger (bl.a. de udlagte 

løvtræplantninger), som hegnes midlertidigt, mens stødskuddene vokser op. 

De arealer, der udvælges til stævningsdrift, skal ikke drives i regulær, fladevis 

stævningsdrift, men som mellemskov, dvs. stævning med opretholdelse af et 

passende antal overstandere (omkring 10 pr. ha). I praksis skal alle disse overstandere 

være urørte. 

8.3 Overordnet plandisponering 

Med udnyttelse af opstillede vandstandsmodeller for vandstanden efter retablering 

af naturlig vandstand og under hensyntagen til bl.a. fredningen, naturbeskyttelseslovens 

§ 3 og de opstillede bevaringsmålsætninger for de målsatte 

naturtyper i habitatdirektivet, foretages en overordnet planlægning, der opdeler 

området i overordnede hoveddriftsmålsætningsområder, hvoraf den sidstnævnte, 

jagt-, færdsels- og forstyrrelsesfrie arealer, er overlappende: 

• Åbent vådområde (højmose, fattigkær, rigkær, sø m.v.) 

• Åbent højbundsareal (eng, hede, slette, overdrev m.v.) 

• Urørt skov af naturskov og naturskovsmosaik (dvs. med skovens lysninger, 

småkær, skovenge, søer, sølehuller, mindre tilgroningsarealer osv.) 

• Plejeplukhugstskov (ekstensiv plukhugst uden fjernelse af ved) 

. 

50



• Plukhugstskov (plukhugst, ”naturnær plukhugst”, med mulighed for fjernelse 

af ved; dvs. identisk med naturskovsstrategiens og fredningens form for 

plukhugst) 

• Mellemskov (stævningsskov med overstandere) 

• Tilgroningsareal 

• Jagt-, færdsels- og forstyrrelsesfrit areal 

8.3.1 Infrastruktur 

I planskitsen på kortbilag 4 skitseres områdernes fremtidige infrastruktur, dvs. 

køre- og foderveje, jagtspor, stier m.v. samt positioner for fremtidig vinterfodring 

m.v. 

Naturhensyn og især vandstandshævningen gør det nødvendigt at ned- og omlægge 

dele af det eksisterende vejnet. I takt med at skovdriften neddrosles og 

ophører, vil behovet for færdselsårer til tung trafik dog aftage betydeligt og blive 

indskrænket til et net, der er tilstrækkeligt og hensigtsmæssigt til buskørsel i 

forbindelse med guidede ture. 

Vej- og stinettet i områderne skal reduceres til et absolut minimum, ligesom det 

med underføringer etc. skal sikres, at vejene ikke hindrer retablering af naturlige 

vandstandsforhold. 

Det blivende vejnet skal vedvarende kunne opfylde de krav til transport i forbindelse 

med guidede ture m.m., som foreskrives i fredningsbestemmelsen. 

8.4 Målsætninger og driftsmodeller for bevoksningstyperne 

Målsætninger for de vigtigste natur- og bevoksningstyper fremgår afTabel 3. 

For især sitkaarealerne er der tale om ændring til anden natur- eller skovtype. I 

de fleste tilfælde er der for de øvrige træbevoksede arealer tale om udlæg til 

eller fastholdelse som urørt eller plejeplukhugstdrevet græsningsskov, dvs. at 

enhver form for fjernelse af ved, som hovedregel vil være bandlyst og indgreb i 

øvrigt reduceret til et minimum, bortset fra eventuelle naturfremmende overgangsindgreb, 

f.eks. hugst for at naturliggøre strukturer og fremme processer. 

For at opnå en høj grad af strukturel diversitet i områderne, opereres med en 

række differentierede overgangsindgreb. 

8.4.1 Naturskov; gamle, naturlige løvskovsbevoksninger 

De gamle, naturlige løvskovsbevoksninger overgår som hovedregel til urørthed, 

hvor naturlige strukturer af store træer, døde træer, hultræer, rodvæltere, lysninger 

osv. udvikler sig uden indgreb. Stedvis til plejeplukhugst, hvor der eksempelvis 

vil være behov for sikring af lysåbenhed omkring markante enkelttræer, 

f.eks. gamle ege og andre markante træer. Desuden skal der fortsat kunne 

foretages indgreb mod invasive arter som eksempelvis sitkagran, contortafyr og 

glansbladet hæg. 

. 

51


Tabel 3 Oversigt over natur- og driftstyper i Høstemark Skov. Med ”Drift og overgangstiltag” 

menes tiltag udover retablering af naturlige vandstandsforhold. 

Type Målsætning 

(udover græsningsskov og –land) 

Højmose Ubevokset højmoseflade og naturlig, 

vandstandsstyret randskov af birk og 

lagg med rødel og ask m.v. 

Højmose, forstyrret 

Gendannes som principielt ubevokset 

højmose. 

Fattigkær m.v Fattigkær med mulighed for videreudvikling 

til højmose. Som hovedregel 

ubevokset. Med urørt sumprandskov. 

Enge o.l., domineret 

af enkimbladede 

Sletter o.l., græsdominerede 


Eventuel drift og 

overgangstiltag 

Rydning af opvækst af 

birk, gran og fyr på fladen 

og sitkaholme ved laggen. 

Rydning af levende træopvækst 

Rydning af levende træopvækst, 

især gran på fladen 

af de største arealer. 

Naturlige enge med varieret flora. De mindste og vådeste 

lades urørt. Udpining hvor 

der har været omlagt og 

gødsket v. slæt med fjernelse 

af materiale, 

Åbne samfund med varieret flora efter 

forholdene. Lidt løvtrævækst bør tåles. 

Overdrev og hede Lysåben tilstand med varieret flora 

efter forholdene. ,I særdeleshed er det 

vigtigt at opretholde tilstanden i afd. 18 

Sitkagranskov, 

renafdriftsarealer 

Mose, kær, hede, eng, slette eller naturlig 

tilgroningsskov. Afhængig af bl.a. 

arealernes beliggenhed og potentielle 

vandstandsforhold. 

Udpining hvor der har været 

omlagt og gødsket v. 

slæt med fjernelse af materiale 

Supplerende slåning og 

kratrydning i det omfang 

vildtet ikke er tilstrækkeligt 

Divers ændring, tildels 

støttet af mindre hegninger 

. 

52 

Målopfyldelse, evt. 

problemer 

God i nord- og midtdel 

ved retablering af hydrologi. 

Men vanskelig mod 

syd pga. afgravningen på 

naboareal. 

Vanskelig pga. afgravning, 

men bedres ved 

retablering af hydrologi. 

Vanskelig, men bedres 

ved retablering af hydrologi 

Langsom tilgroning 

Stedvis præget af fortid 

som gødsket mark. Tilgroning. 

Fremtrængen af 

bjergrørhvene eller ørnebregne. 

Tilgroning 

Rødgran Vildttykning i dele. Ellers urørt skov. Urørt skov eller plejeplukhugst. 

Skovfyr Fyrredomineret skov med varieret 

struktur. 

Plejeplukhugst God 

Anden nåleskov Selvsået løvskov (bøg) Hård udtynding og derefter God 

(lærk) 

plejeplukhugst 

Ellesump og elledomineret 

skov 

Urørt sumpskov Ingen Meget god 

Birkesumpskov Urørt sumpskov Ingen Birkens andel må på den 

rigeste bund forventes at 

aftage til fordel for rødel 

Birkedomineret 

skov på højbund 

Løvblandskov (inkl. bøg) Stedvis plejeplukhugst 

Gl. naturskov, Urørt skov. Urørt. Stedvis pleje-pluk- God. Andel af bøg vil 

løvblandskov 

hugst 

øges på den høje bund.



8.4.2 Yngre tilgroningsskove 

Yngre tilgroningsskove af birk, skovfyr, asp, røn m.v. overgår som hovedregel 

til plejeplukhugst eller til urørthed uden yderligere indgreb. Invasive arter som 

sitkagran, glansbladet hæg o.l. skal fortsat kunne fjernes. Tilgroningsskove på 

højmose og fattigkær skal efter nærmere vurdering kunne ryddes som led i pleje 

og genoprettelse af naturlige vandstandsforhold. 

8.4.3 Unge løvskovsplantninger 

Unge, regulære, ofte tætte plantninger af løvtræ skal ikke drives med traditionel 

forstlig udtynding, men med plukhugst, således at plantningspræget hurtigt fortager 

sig og størst mulig arts-, form- og fladestrukturel variation (dvs. en blanding 

af tykninger og mindre lysninger). Selvsåede birk, røn, asp, skovfyr m.v. 

bevares. 

Det drejer sig om få arealer udenfor hegnet, men forskriften skal også gælde 

eventuelle, kommende plantninger på fx sitkarydningsarealer indenfor hegnet. 

8.4.4 Nåletræsbevoksningerne 

Som hovedregel afvikles (konverteres) alle bevoksninger og forekomster af 

indførte nåletræarter som sitkagran, omorikagran, lærk, bjergfyr og contortafyr 

i løbet af en periode på ca. 10 år, hvorimod alle forekomster af skovfyr og ene 

lades urørt eller overgår til plejeplukhugst. Ligeledes overgår alle gamle bevoksninger 

(fra før 1953) af rødgran til plejeplukhugst, herunder vildttykning 

eller urørt skov. 

Under indtryk af beliggenhed og de fortidige og potentielle vandstands- og vegetationsforhold, 

samt fredningens afstukne rammer, foretages beslutning om 

målsætningen for de enkelte arealer i følgende hovedkategorier: 

1. Mose- /fattigkærsudvikling; træer uønsket. 

2. Hede-/ slette-/ overdrevsudvikling; træer uønsket (ene undtaget). 

3. Skovudvikling tåles med skovgenrejsning ved naturlig tilgroning med 

overvejende stedlige arter og herkomster. 

4. Skovudvikling ønskes, herunder til vildttykninger, med skovgenrejsning 

ved naturlig tilgroning med overvejende stedlige arter og herkomster. 

5. Ændring til løvskov af oprindelige danske løvtræarter af så vidt muligt 

stedlig herkomst ved plantning og evt. såning under hegn, herunder til 

højskov og vildttykninger. 

I åbentlandsudlægene (tilfælde 1 og 2) foretages inden grøftelukningen som 

hovedregel en rydning og fjernelse af hele nåletræbiomassen. 

I tilgroningsudlægene (tilfælde 3 og 4) tilstræbes en divers udvikling gennem 

varierede overgangstiltag. I alle tilfælde bevares naturlige løvtræer, ene, skovfyr 

og døde og døende træer, knækkede træer og visse rodvæltere. De steder, 

hvor mindre forekomster af bjergfyr fungerer som spirely for naturlig opvækst 

af bl.a. røn, bøg og eg, overgår arealerne til plejehugst. På disse arealer samt 

. 

53



stedvis i vildttykningerne kan fyrrene efterlades eller afvikles over en længere 

periode end de 10 år ved nedskæring i forbindelse med frisætning af løvtræopvæksten. 

En mere divers udvikling på områderne fremmes ved at iværksætte planen i 

etaper, og ved at variere omlægningsprocessen gennem valg af forskellige tilgange: 

1. Umiddelbar overgang til urørthed uden rydning o.l.. 

2. Kvasforyngelse. Nedskæring af de levende træer og efterladelse uden 

oparbejdning - og overgang til urørthed. Det gælder f.eks. mindre, yngre 

bevoksninger af sitkagran, f.eks. holme i løvskov o.l., der blot nedskæres 

uden oparbejdning og fjernelse. 

3. Letkvasforyngelse. Hugst og oparbejdelse af den salgbare del af vedmassen 

og efterladelse af alt det øvrige. 

4. Hugst og oparbejdelse af den salgbare del af vedmassen og flisning af 

det meste af det øvrige. 

5. Hugst og oparbejdelse af den salgbare del af vedmassen og afbrænding 

af dele af det øvrige. 

• I de yngste sitkaplantninger kan desuden overvejes at foretage skærmtornforyngelse. 

Omkring 70-90 % af stamtallet afvikles og ca. ¾ af de 

tilbageværende topkappes i ½-1½ meters højde. I ly af disse topkappede 

træer skulle løvtræ, bl.a. bøg og eg, kunne etablere sig og komme igennem. 

Efterfølgende foretages gennemgang af arealerne og nedskæring af opvækst af 

sitkagran, contortafyr, bjergfyr og andre invasive arter med ca. 5 års mellemrum. 

Som hovedregel foretages ingen jordbearbejdning, men på tidligere markarealer, 

hvor jordsmonnet i forvejen er forstyrret, kan der stedvis foretages en jordbearbejdning 

svarende til kørsel med kulla-kultivator, der pletvis afrømmer 

førnen og forbedrer spirings- og etableringsforholdene. På nuværende granarealer 

i afd. 20 foretages ingen jordbearbejdning, ligesom kørsel o.l. minimeres af 

hensyn til oldtidsagrene. 

I tilplantningsudlægene (tilfælde 5) kan foretages aktive skovrejsningstiltag 

gennem plantning af danske løvtræarter (samt skovfyr og taks) af så vidt muligt 

stedlig herkomst og evt. såning under hegn. 

Hegninger og indplantninger 

De ovennævnte modeller suppleres for at fremme den strukturelle diversitet 

stedvis med fortrinsvis små hegninger, der kan give en variation i tilvækstgraden. 

Hegningen sikrer, at opvækst af arter, der erfaringsmæssigt bides meget 

hårdt, bl.a. røn, asp og birk, får en mulighed for at komme op. Der tænkes på 

mindre områder på afdriftsarealer, som meget gerne spænder over jordbunds- 

og fugtighedsgradienter. 

. 

54



Naturlig tilgroning er valgt som helt overordnet praksis, men i mindre omfang 

kan det overvejes stedvis at foretage udsæd af lokalt høstede agern og andre frø 

eller supplere med indplantninger af opformeret, stedligt plantemateriale eller 

med arter som bl.a. skovfyr. 

Disse enkelthegn bør i Høstemark højst omfatte 0,5 - 1 ha. Hegnene fjernes typisk, 

når nogle af opvæksttræerne har opnået en diameter på omkring 10-12 cm 

eller derover, dvs. efter 8-15 års forløb. For at skabe variation kan de små hegn 

nedtages efter varierende perioder, bestemte åremål eller når f.eks. 10, 30, 50 

eller 60 % af stamtallet er nået over en vis højde (f.eks. 3-4 meter) eller diameter 

(f.eks. 10-15 cm). 

Selvom der i en del tilfælde, ofte i en periode, vil være tale om meget tæt, opkneben 

stangskov, er erfaringen fra Høstemarkhegnene og fra bl.a. Draved 

Skov, at der forholdsvis hurtigt sker en uddifferentiering, hvor de mest vækstkraftige 

enkelttræer (af birk og til dels røn) tager føringen, og langt størstedelen 

af de øvrige stammer dør væk i løbet af 10-30 år. 

Opvækstproblematikken er nærmere behandlet i rapporten om vedplanternes 

foryngelsesforhold (Møller 2008b). 

8.4.5 Vildttykninger 

Vildttykning er en særlig, fremtidig driftskategori, der kan omfatte flere af de 

ovennævnte arealkategorier, og som drives midlertidigt under skovomlægningen. 

Vildtet vil også i fremtiden have et vist behov for tykninger og dækningsarealer. 

For fremtiden sikres udvikling og opretholdelse af arealer, der er langt mere 

naturlige og i øvrigt også langt mere føderige end de nuværende sitkabevoksninger, 

der som hovedregel udfases. 

Som sådanne vildttykninger kan umiddelbart udpeges bl.a. bjergfyrarealer, arealer 

med stormfalden og død gran o.l., opvækstrige rødgranbevoksninger og 

visse tilgroningsarealer. 

Fremtidige arealer udpeges blandt de rød- og sitkagranarealer, som er udset til 

fortsat skov gennem naturlig tilgroning. For hurtigt at få opvækst igennem, vil 

det stedvis være nødvendigt med midlertidige hegninger. Det vil ligeledes være 

nødvendigt at planlægge en vis hegningscyklus, således at der jævnligt indtages 

og frigives arealer i denne driftskategori. 

Arealerne kan drives med plejeplukhugst. For at fastholde dækningsevnen kan 

arealer med egnede træarter ligeledes fra tid til anden forynges gennem stævning 

under midlertidigt hegn med bevarelse af overstandere (mellemskovdrift). 

. 

55


8.5 Forholdsregler 


Som led i planlægningen er det hensigtsmæssigt allerede på forhånd at have 

taget stilling til en række udefrakommende påvirkninger. De omtales i det følgende: 

8.5.1 Forholdsregler i forhold til invasive arter 

Den principielle status som urørt skov og plejeplukhugstskov skal ikke være til 

hinder for løbende håndtering af invasive og andre problematiske arter, herunder 

bl.a. sitkagran, contortafyr og bjergfyr i både skovområder og nuværende 

og kommende § 3-områder. 

Vildtet holder umiddelbart flere af de velkendte invasive arter i ave. Eksempelvis 

er krondyr i deres aktuelle bestandstætheder særdeles effektive til holde 

rynket rose nede. 

Forekomster af problematiske eller potentielt problematiske, spredende arter 

bør løbende overvåges og bekæmpes aktivt med ringning o.l. af større træer og 

i øvrigt med rodskæring, oprykning, opgravning, nedklipning el.lign. Det gælder 

især arter som glansbladet hæg og rynket rose, der bør udryddes på arealerne 

i tide og løbende bekæmpes for at undgå at de spreder sig yderligere og for 

alvor får mulighed for at blive problematiske. Ligeledes bør kæmpepileurt, japanpileurt, 

kæmpebjørneklo, canadisk gyldenris o.l. stedse holdes væk fra arealerne, 

i det omfang vildtet ikke formår det. 

Sitkagran udgør et særligt problem. Arten vil pga. af det store frøfald fra bevoksninger 

og enkelttræer og artens store modstandskraft mod nedbidning fortsat 

kunne slå an og brede sig i naturskovsbevoksninger og ud i de åbne naturarealer 

med høj beskyttelsesmålsætning. Der vil derfor i en årrække kunne være 

behov for rydning af uønsket opvækst af denne art, primært vha. motormanuel 

kratrydning. 

Andre indførte arter som f.eks. hvidel, der er indplantet og især breder sig ved 

rodskud og ikke i samme grad tages af vildtet, skønnes ikke at være så stort et 

problem, at de skal bekæmpes. 

8.5.2 Forholdsregel ved stormflod, oversvømmelse o.l. 

Naturlige, dynamiske hændelser af denne art accepteres som en del af den naturlige 

dynamik på naturarealerne. 

8.5.3 Forholdsregel ved brand o.l. 

Det vil ikke være usandsynligt, at utilsigtede brande vil kunne ramme området i 

ekstreme tørkeperioder – også selvom de fleste af de årsager, som tidligere forårsagede 

brande (Møller 2008a), i Lille Vildmoseområdet ikke længere vil være 

til stede: kvasafbrænding, tørvegravning, halmafbrænding i nabolag og lysgranater. 

Af sikkerhedsmæssige grunde bør opståede brande slukkes, men det skal så 

vidt muligt – og under indtryk af situationen - foregå uden rydninger, oppløjninger 

og andre voldsomme indgreb i naturarealer. 

. 

56



Efter evt. brand bør der ikke foretages kunstig vegetationsretablering, men arealet 

blot overlades til naturlig genvækst. 

Mindre dele af et afbrændt areal bør i givet fald efter nærmere vurdering indhegnes 

midlertidigt, således at der kan ske en divers vegetationsudvikling, dvs. 

etablering af brandbegunstigede træarter kan finde sted. 

8.5.4 Forholdsregel ved stormfald 

Større og mindre stormfald vil være uundgåelige i de kommende år. Den højnede 

vandstand vil som hovedregel også klart medvirke til at svække træernes 

og bevoksningernes stabilitet og dermed øge sandsynlighed for at høje vindstyrker 

vil føre til stormfald i områderne. Som led i målsætningen om urørt 

skov og ekstensiv drift foretages ingen indgreb. De vedtagne vej- og sporforløb 

samt eventuelle indre hegnslinjer kan dog fortsat opretholdes. Skader på yderhegnene 

og fare for offentlig vej m.v. skal modvirkes ved løbende sikkerhedsvurderinger 

og neutralisering af truende træer. 

Foto Ældre eg i randen af lysning ved Rudolfs Plads med ung bøgeopvækst. 

. 

57



9 Planens tiltag, naturgenopretning 

I de følgende afsnit er beskrevet de forskellige tiltag, som ligger til grund for 

realiseringen af driftsplanens målsætning for omlægning til naturnær skovdrift 

gennem etablering af naturlig hydrologi. 

De nordlige og østlige dele af Høstemark Skov ligger på de gamle strandvoldssystemer, 

rimmerne, med sandet og gruset jordbund. Disse arealer er naturligt 

veldrænede og rummer tørre naturtyper. I nogle af de mellemliggende lavninger, 

dobberne, er der dannet moser eller fugtige enge. Engene er næsten alle 

opstået efter tørvegravning. Denne vekslen mellem tørre og våde/fugtige naturtyper 

er generelt udtryk for den naturlige hydrologi i området. Længst mod 

nordvest er området dog påvirket af afvanding fra en dyb grøft i lavningen nord 

for ejendomsskellet og fra markerne mod vest. 

I den centrale del af Høstemark Skov er der afvandet med grøfter langs næsten 

alle skovvejene og langs sporet Brandts Linie. Disse grøfter krydser på tværs af 

de naturlige forhøjninger i landskabet og afskærer flere steder afstrømningen 

fra de oprindelige, svagt markerede lavninger igennem terrænet, hvilket kan ses 

på højdemodellen i Figur 5 og på Bilag 2. 

Mod syd er lagg-grøften langs nordsiden af Høstemark Mose blevet rettet ud og 

uddybet i forbindelse med tørvegravning i kanten af højmosen. Mod øst er grøften 

blevet forlagt mod syd, ind mod højmosen. På sydsiden af højmosen og videre 

i skellet mod vest blev der i 1937 gravet en dyb afvandingsgrøft, som herefter 

var hovedafløbet fra et opland på 376 ha, indtil det i 1977 blev ført til vejgrøften 

langs Hegnsvej og frem til den nyetablerede Pumpestation Nord ved Ny 

Høstemarkvej. Skelgrøften langs med mosens og skovens sydside ud mod Høstemark-fenner 

blev i februar 2004 tilfyldt til terræn i en række punkter. 

I den vestlige del af Høstemark Skov fra skovfogedboligen og ned langs vestsiden 

af Markvejen ned til Engen var der i 1954 dyrkede marker, som også omfattede 

den nuværende rødgranbevoksning i Afdeling 20. Selve Engen er afgravet 

højmose og har også været forsøgt opdyrket. Det ses tydeligt af det historiske 

ortofoto, at dette vestlige område tidligere har været grøftet og til dels 

rørdrænet (Figur 4). I forbindelse med tilplantningen med rødgran i 1984 er der 

etableret afvanding med åbne grøfter i den vestlige Afdeling 19. 

Planens tiltag og omfang er vist på kortbilag 4 og er beskrevet i det følgende: 

9.1.1 Tilfyldning af grøfter 

Skelgrøften langs sydsiden ind mod Høstemark-fenner er, som nævnt, allerede 

tilfyldt i en række punkter. Ifølge masterplanen for naturgenopretning af Mellemområdet 

i Lille Vildmose (Riis 2007) er det tanken at hæve vandspejlet i 

områderne syd for Høstemark Skov og Mose op til vandspejlsniveauer fra kote 

3,8 m mod vest og op til kote 5,0 m længst mod øst. Skelgrøftens afløb mod 

vest er i foråret 2008 spærret af en nyopført dæmning med en adgangsvej fra 

Ny Høstemarkvej og mod øst ind til et kommende fugletårn i den vestlige del af 

Høstemark Skov. 

. 

58



Pumpestation Nord har siden foråret 2006 kun været drevet i to korte perioder 

og forventes ikke at blive drevet fremover. Der mangler p.t. vandløbsretslig 

godkendelse af lukningen af et 20 cm rørgennemløb i den nye vejdæmning og 

af nedlæggelsen af pumpestationen samt af etablering af en fast overfaldskant i 

den gamle pumpebrønd, før end den vestlige del af projektet er gennemført med 

et vandspejl i minimum kote 3,8 m. 

Som led i et allerede godkendt projekt for sikring af højmosearealers gunstige 

bevaringstilstand i Lille Vildmose vil lagg-grøften langs nordsiden af Høstemark 

Mose blive stemmet op til terræn af nedrammede træskodder og af en 

spunsvæg i 3 punkter på strækningen mod vest og af en overløbsbrønd i afløbet 

mod øst ved Hegnsvej, hvor der tilstræbes et vandspejl i kote 5,9 m, som vil 

bredfylde de to tilløbsgrøfter og sætte 0,9 ha gamle tørvegrave under vand. I 

selve Høstemark Mose er de gamle drængrøfter i december 2008 blevet lukket i 

65 punkter med nedrammede træskodder. 

Som led i gennemførelsen af denne driftsplan foreslås følgende nye tiltag: 

I den centrale del af skoven tilfyldes en grøft i den østlige del af Sletten og 

grøften i den sydlige halvdel af Brandts Linie op til Fodervejen og videre 250 

m mod nord, hvor den nuværende grøft tvinges ud over terrænet. Brandts Linie 

nedlægges som færdselsåre fra Sletten og sydover og gennembrydes, hvor det 

er hensigtsmæssigt. Materialet herfra kan benyttes til grøftelukning. 

I den centrale del af skoven tilfyldes endvidere de større sidegrøfter til Fodervejsgrøften 

i afdelingerne 8, 11 og 15. Afstrømningen tvinges her til selv at finde 

vej igennem det laveste terræn ud til Fodervejsgrøften. 

Mod øst tilkastes grøften fra afd. 6, Ellehalen og de 3 øvre tilløb til Fodervejsgrøften 

i afd. 16. 

I afd. 13 tilfyldes to grøfter med afløb mod nord til vejgrøften langs Skovridervej. 

Endvidere tilfyldes den sydlige vejgrøft langs Skovridervej nærmest lågen 

ved Bjælkehytten, og tilsvarende tilfyldes en 1180 meter langs strækning af 

grøften, som løber syd om Tveden og mod øst mellem afd. 13 og 20 frem til 

grøften ved Markvejen. Tilfyldningen sker med de jordvolde og/eller det jordfyld, 

som findes oplagt langs grøfterne eller grøftesiderne. Formålet er at genskabe 

de oprindelige afstrømningsretninger igennem terrænets lavninger, som 

generelt er fra sydøst mod nordvest, og samtidig forhindre overløb imellem de 

forskellige lavninger. 

Endvidere lukkes drængrøfterne i og langs med Afd. 19, bortset fra de som enten 

er vejgrøfter eller ligger i skel til naboarealer. Denne lukning kan ske ved 

tilfyldning i enkelte punkter eller senere ved udjævning efter evt. afdrift. 

Endelig bør det undersøges ved f.eks. en prøvegravning, om der er et dræn mod 

vest i den smalle lavning, der forløber parallelt med Bredsig, ca. 100 meter 

nord for denne, og hvor vandspejlet er ca. 30 cm lavere end i Bredsig. I givet 

fald afbrydes dette dræn. 

. 

59



9.1.2 Grøfter, hvor bunden hæves 

Bunden hæves med 20-30 cm i et antal grøfter ved udlægning af jordfyld hentet 

langs kanterne af grøfterne i form af oplagt jordfyld eller en udfladning af sideskråninger. 

Formålet er at fjerne grøfternes drænvirkning og dermed forsinke 

afstrømningen fra de våde og vandfyldte lavninger i skoven. 

Det drejer sig dels om de resterende grøfter langs sydsiden af Skovridervej og 

langs Karolinevej op til Fodervejen, dels om den 1620 m lange Fodervejsgrøft 

fra starten i den østlige del af afd. 16 og frem til Markvejen, dels om de 325 m 

grøft igennem afd. 7 fra afd. 6 Ellehalen og frem til Fodervejsgrøften og dels 

om de første 340 m af en grøft i de centrale dele af skoven langs Brandts Linie 

fra Mælkevejen og i retning mod Fodervejen. Det bemærkes, at bunden i selve 

Fodervejsgrøften på strækningen mellem Karolinevej og Brandts Linie i store 

træk allerede er hævet som følge af vildtets nedtrampning af brinkerne. 

Grøften fra Mælkevejen i nord og ned langs Brandts Linie på østsiden af Sletten 

krydser et naturligt vandskel og burde lukkes helt, men grøften er tilsyneladende 

det eneste afløb fra en lavning på nordsiden af Mælkevejen, og effekten 

af dette tiltag bør vurderes først, inden en evt. fuldstændig lukning kommer på 

tale. 

Endvidere hæves bunden i den dybe grøft langs vestsiden af skovvejen fra 

Mælkevejen og mod nord på tre delstrækninger omkring Engestoften, hvor 

grøften krydser de naturlige øst-vestgående vandskel. Endelig hæves eller lukkes 

grøften, der er afløb mod vest fra lavningen syd for Bredsig. 

9.1.3 Nye vandløb og overkørsler 

Igennem Afdeling 13 løber der en naturlig lavning på tværs mod nordvest til 

Skovridervej og nord for denne videre igennem afdeling 12 nord om Bjælkehytten 

til udløb i grøften ved Markvejen. I denne lavning findes rester af en tidligere 

grøft, som fremover er tiltænkt at blive afløb fra dele af de to afdelinger 

og dele af Afdeling 14 og 15. 

I krydsningen mellem denne genskabte grøft og Skovridervej lægges et 40 cm 

forstærket betonrør eller et stålrør som overkørsel. 

Det sikres, at der er afløb fra grøften langs den sydligste del af Karolinevej ind i 

afd. 16 mod øst og videre mod nord til grøften langs Fodervejen. 

Den nuværende røroverkørsel under Karolinevej ved krydsningen af Fodervejsgrøften 

ligger i dag ca. 30 cm under grøftens bund som følge af, at grøften 

er trådt ud. Dette nye hævede bundniveau fastholdes ved etablering af en ny 

hævet 40 cm overkørsel af forstærkede betonrør eller af stålrør. 

Der må tilsvarende påregnes behov for at hæve enkelte andre røroverkørsler i 

skovvejene for at sikre ugenert afløb i de nye hævede niveauer af grøfter. 

. 

60



9.1.4 Bevarede veje 

De nuværende grusveje i skoven opretholdes i en stand egnet til kørsel med 

personbiler eller arbejdskøretøjer. Disse veje skal fortsat kunne befærdes af turistbusser 

i forbindelse med guidede ture i skoven. Vejene er angivet på kortet i 

Bilag 4. Vedligeholdelsen af alle øvrige veje i Høstemark Skov ophører helt. 

Som følge af lukningen eller hævningen af grøfter vil der blive behov for at 

hæve kortere strækninger af Skovridervej, Karolinevej og skovvejen mod nord 

ved passage af de naturlige lavninger. Dette kan løses ved udlægning af et 10- 

40 cm tykt lag skærver eller stabilgrus på de udsatte vejstrækning. 

Foto Bredsig rummer gamle tørvegrave omgivet af mose, her set fra nord. 

. 

61



10 Teknisk konsekvensvurdering 

Vi har kortlagt de fremtidige afvandingsforhold efter de samme principper, som 

for de eksisterende forhold. Kortlægningen har omfattet en større GIS-baseret 

modellering, som er udført på følgende måde: 

Udgangspunktet har været vandspejlet i de nye vandløb og i de delvist tilfyldte 

vandløb, hvor vi har lagt et vandspejl ind efter det laveste terræn i lavningen, 

svarende til, at vandløbene står bredfyldte i den typiske situation (median) for 

månederne marts-juni. Vi har desuden inddraget alle de nuværende vandløb og 

grøfter, som bevares, idet vi overalt har justeret vandspejlskoterne op i forhold 

til vandspejlet i det nye vandløbssystem, de steder hvor der vil ske tilbagestuvning. 

Hvor der ikke sker vandstandsændringer har vi genbrugt vandspejlskoterne 

fra de eksisterende forhold. 

Vandstanden i de nuværende vandløb og grøfter var generelt høj i foråret 2004, 

hvilket skal ses i sammenhæng med det svage fald igennem de lavtliggende 

dele af skoven og videre ud igennem afløbssystemerne. De skitserede anlægstiltag 

lukning af grøfter eller hævning af bunden i vandløb vurderes derfor på 

grundlag af højdemodellen til kun at ville hæve vandspejlet på de pågældende 

strækninger med 10-30 cm, undtagelsesvist op til 40 cm. 

På det beskrevne grundlag har vi fået et nyt sæt vandspejlskoter i grøfter og 

vandløb for forårssituationen i Høstemark Skov og de nærmeste omgivelser. Ud 

fra disse vandspejlskoter er der først kortlagt omfanget af oversvømmelser fra 

de opstemmede grøfter i kanten af højmosen ved en ekstrapolation af vandspejlskoterne 

ud igennem terrænmodellen. Afgrænsningen af oversvømmelserne 

er herefter kortlagt med punkter rundt i vandkanten med vandspejlskoter. 

Dernæst har vi ud fra det samlede sæt af vandspejlskoter i grøfter og vandløb 

samt vandspejlspunkterne i afgrænsningen af oversvømmelser beregnet en ny 

afvandingsmodel ud igennem terræn med 2,0 ‰ fald på samme måde, som vi 

beregnede for de eksisterende forhold. 

På kortbilag 5 er der vist konsekvenserne for det beskrevne projektforslag i 

form af udstrækningen af de samme 3 beregnede arealkategorier, som blev vist 

for de eksisterende forhold på kortbilag 3. På kortbilaget er samtidig vist de 

fremtidige vandløb og de strækninger af skovvejene, som vil skulle hæves med 

ekstra grus. En opgørelse af de berørte arealer i hver kategori fremgår af Tabel 

4, idet der er anvendt et kriterium for optimale afvandingsforhold ved en afvandingsdybde 

på over 1,0 m. 

Som det fremgår af Tabel 4 vil det samlede påvirkede areal øges med 17 ha, 

men samtidig vil der blive en markant forskydning fra store arealer med fugtig 

bund til områder med våd bund eller vandmættet jord. Denne forskydning omfatter 

netto 48 ha. 

. 

62



Tabel 4 Opgørelse af arealer med en afvandingsdybde under 1,0 m opdelt i 

3 kategorier for henholdsvis de nuværende forhold og efter gennemførelse af 

det skitserede projekt. 

Arealkategori / drændybde Eksisterende forhold 

(ha) 

. 

63 

Projekt gennemført 

(ha) 

Vandmættet < 0 cm 2,3 8,0 

Våd bund 0 - 50 cm 249,1 291,0 

Fugtig bund 50 - 100 cm 211,1 180,7 

Påvirket areal i alt 462,5 479,7 

Samlet set er de foreslåede ændringer af afløbsforholdene ifølge opgørelsen i 

Tabel 4 ret begrænsede. Tiltagene forventes primært at få betydning for skovbundens 

evne til at tilbageholde nedbøren og dermed forsinke afstrømningen og 

undgå den langstrakte afdræning igennem forsommeren, hvilket vil begrænse 

udtørringen af sumpskoven i sommerperioden. 

Vandstandshævningen vil medføre behov for udlægning af ekstra grus som kørelag 

på i alt ca. 800 meter af skovvejen, hvor der samlet forventes behov for 

tilførsel af 700 m 3 grus. 

Omlægningen af de hydrologiske forhold i Høstemark Skov i form af lukning 

eller hævning af bunden i grøfter og vandløb omfatter ikke de grøfter, der løber 

i skel til naboarealer. De ændrede afvandingsforhold i Høstemark Skov vil derfor 

ikke påvirke afvandingen af naboarealerne, der vil få uændrede afløbsforhold 

igennem de fælles skelgrøfter.



Foto Birkesump i afd. 18. Vegetationen er dannet efter, at den tidligere højmose 

er gravet bort og tørven brugt til brændsel. Det gamle tørvegravsområde har 

i dag stor naturværdi. 

. 

64



11 Planens tiltag, skovomlægning 

Planens målsætninger søges opfyldt gennem igangsættelse af en række forskellige 

tiltag. De helt centrale elementer er: 

• Rydning af nåletræbevoksninger, både af sitkagran og rødgran, der er 

etableret i sidste halvdel af 1900-tallet enten som 2. og evt. 3. generationsbevoksninger 

efter nåleskov eller som 1. generationsbevoksninger 

på tidligere mark, eng, slette og overdrev samt løvskov. 

• Genopretning af naturlige vandstandsforhold gennem effektiv lukning 

af gennemstrømningen i samtlige grøfter i skov og mose, bortset fra de 

vigtigste vejgrøfter og hovedvandløb, samt hvor det vil være problematisk 

a.h.t. naboeejendomme o.l.. 

• Opbrydning af de traditionelle bevoksningsgrænser, således at det bliver 

naturlige forskelle og gradienter i terræn, jordbund og vandstand, 

som skaber og sætter rammerne for vegetationsfordelingen. 

• Opretholdelse af vildtpåvirkningen samtidig med at en række ekstensive, 

helt naturorienterede driftsformer iværksættes. 

Planen opererer med to faser: Fase 1, Omlægningsfasen, hvor naturlige vandstandsforhold 

genskabes efter afslutning af de nødvendige rydninger og andre 

forberedelser og Fase 2, Plejefasen, hvor den fremtidige drift og pleje iværksættes 

efter planens hoveddisposition og retningslinjer. På den høje bund kan 

denne fase i princippet igangsættes med det samme, og på lav bund når den retablerede 

vandstand har haft mulighed for at virke i nogle år (3-5 år). 

Hoveddisponeringen i planen fremgår af kortbilag nr. 6, der dels viser hvilke 

tiltag, der skal gennemføres i Fase 1, og samtidig den fremtidige arealforvaltning 

i Fase 2, når omstillingen er gennemført. 

De forskellige driftsformer og driftsmålsætninger for de forskellige skov- og 

naturtyper er nærmere omtalt i kapitel 7, mens tidsfølgen i planen beskrives i 

kapitel 14. 

11.1 Fase 1 - Omlægningsfasen 

Driftskategorierne i omstillingsperioden omfatter, jf. kortbilag 6, urørt skov, 

plejeplukhugst, naturnær plukhugst og tre hovedkategorier af rydning: 

Urørt skov 

Arealer til urørt skov omfatter 89 ha, hvoraf de 74 ha er gammel løvskov. Resten 

er tilgroningsskov og mindre bevoksninger med mellemaldrende graner, 

overvejende rødgran. 

Der efterlades også to sitkabevoksninger som urørt skov, hvor deres udvikling 

vil kunne følges. Dette omfatter dels afd. 15h, kaldet "Søren Ødums Graner", 

som er etableret i 1960 og har været urørt i en årrække og nu er under forfald, 

. 

65



og dels afd. 14d og 14e på sydsiden af Tveden, som indgår i det særlige jagt- og 

forstyrrelsesfrie område. 

Arealerne overgår umiddelbart til urørthed uden forberedende indgreb, idet arealer, 

hvor der kunne være behov for indgreb på forhånd er anbragt i plejeplukhugstkategorien. 

Det skal dog være muligt at foretage ringninger og nedskæringer af invasive og 

på anden måde problematiske arter. Det gælder f.eks. sitkagran, contortafyr, ær 

og glansbladet hæg. 

Behovet for dette vurderes løbende og ved en systematisk gennemgang når de 

genoprettede vandstandsforhold har virket i mindst 2-3 år. 

Plejeplukhugst 

Arealer til plejeplukhugst omfatter i alt 217 ha. Af dette areal omfatter de 103 

ha gammel løvskov, mens resten er op til 90-årige eller yngre plantninger af 

skovfyr og rødgran samt arealer, der i dag henligger ukultiverede efter renafdrift 

eller rydning af stormfald. 

Alle arealer overgår umiddelbart til denne kategori. Der skal ikke forinden foretages 

udtræk af kævler eller andre vedmasseværdier mv. 

Selve plejeplukhugsten indledes i princippet først, når den retablerede vandstand 

har haft mulighed for at virke i 3-5 år. 

Arealet med plejeplukhugst omfatter også et område på ca. 56 ha på højmosebund 

i Høstemark Mose samt principielt det 45 ha store ubevoksede højmoseområde. 

Dette område omfatter dels mosens kantskove og dels områder med 

birkeopvækst og nåletræsopvækst på selve højmosefladen. Endvidere er der 

plejeplukhugst på det 11 ha store moseareal mellem Rimme 1 og Rimme 2. Plejeplukhugsten 

sker på disse arealer i det omfang, det er nødvendigt for at sikre 

højmosernes gunstige bevaringstilstand. 


Arealerne til naturnær plukhugst omfatter 3 ha. Der er tale om små arealer med 

plantninger fra 1930-1968, bl.a. ved bygninger udenfor hegnet. Alle arealerne 

overgår umiddelbart til denne driftskategori, idet alle påtænkte og relevante 

indgreb er indeholdt i driftsformen. 

Rydning til åbent land 

Der er ikke umiddelbart arealer som specifikt skal ryddes til åbent land, men 

der er vådområder, lavbundsarealer o.l. i de nåleskovsarealer, der er udset til 

rydning og naturlig tilgroning, hvor det overlades til samspillet mellem vandstand, 

jordbund og vildtgræsning at afgøre og styre, om der udvikles åbne naturtyper 

som midlertidige søer, kær, natureng, slette eller skov. 

Rydning til tilgroning 

I alt ca. 76 ha bevokset areal, først og fremmest sitkagran, skal ryddes og udlægges 

til naturlig tilgroning i fase 1. Udlægningen sker navnlig med henblik på 

udvidelse af arealet med naturlig skov. Rydningen skal omfatte alle plantede og 

. 

66



selvsåede bevoksninger af sitkagran, mens forekomster af hjemmehørende 

løvtræarter samt skovfyr, ene og enkelttræer og holme af rødgran bevares. På 

arealerne bevares desuden en væsentlig mængde rodvæltere, knækkere og døde 

træer. Rydningen af arealerne skal foregå så skånsomt overfor jordbunden som 

overhovedet muligt. Eksisterende vådområder (småsøer, kær, sølehuller osv.) 

friholdes for hugstkvas o.l. 

Så snart hugsten er afsluttet, udvælges og hegnes enkelte arealer på højst 0,5 - 1 

ha i de enkelte områder, således at dele af træopvæksten kan få et forspring i 

konkurrencen med græsser, ørnebregne m.v. Det gælder især i de arealer, som 

er udpeget til vildttykningsdrift. Hegningerne skal sikres en uregelmæssig form 

(dvs. have stumpe vinkler) og meget gerne gå på tværs af fugtigheds- og jordbundsgradienter. 

Hegningstiden varieres efter formålet; kortest i vildttykningerne 

(se senere). 

Der er ikke umiddelbart lagt nogle af disse tilgroningsarealer i urørt skov, da 

det skønnes hensigtsmæssigt i en årrække at kunne foretage indgreb over for 

den forventede genvækst med især sitkagran. 

Rydning til kultivering 

Arealet af nåleskov til konvertering og kultivering (tilplantning) omfatter i alt 

15 ha, der alle er beliggende udenfor hegnet og til dels danner bryn og skel mod 

naboejendomme. Det drejer sig om konvertering af rødgran og omorikagran fra 

1984 til løvskov og krat af stedlig herkomst ved plantning (evt. såning) suppleret 

med udnyttelse af naturlig tilgroning. 

Jordbearbejdning o.l. i forbindelse med foryngelsen kan om fornødent foretages 

på arealerne vest for hegnet (afd 19 og 20), hvor jordbunden er præget af lang 

tids dyrkning som mark, men ellers ikke. 

Vildttykninger 

Mindre arealer kan udlægges til målrettet drift og forvaltning som vildttykning. 

Målet er vedvarende at sikre god dækning til især kronvildtet. 

På de rydningsarealer efter sitkagran, som skal indgå i vildttykninger, efterlades 

en højere andel af rodvæltere, knækkede og døde træer ligesom alle løvtræer og 

eventuelle forekomster af bjergfyr, skovfyr og opvækst af rødgran bevares. På 

dele af arealet opsættes mindre hegn (på 0,5 - 1 ha) hurtigt efter rydningen for 

at give den selvsåede løvtræopvækst et forspring. Den naturlige tilgroning kan 

suppleres med såning af bl.a. eg og bøg fra andre dele af skoven. 

Jagt-, færdsels- og forstyrrelsesfrit areal (helle) 

Jagt-, færdsels- og forstyrrelsesfrit område er en helle, der friholdes for alle 

former for menneskelige forstyrrelser, herunder jagt, hugstindgreb, færdsel o.l. 

I planen er udlagt et sådant område på i alt 25 ha, i den sydlige del af Høstemark 

Skov. 

Hellen sættes principielt i funktion, så snart omstillingsindgrebene er afsluttet 

og områdets grøfter er lukket og vandstandsforholdene genoprettet. Som udgangspunkt 

gælder adgangsforbudet hele året rundt, men det kan dog overvejes 

at tillade adgang i en kort periode af året. 

. 

67



På mosearealet skal det dog, hvis hensynet til mosens gunstige bevaringsstatus 

taler for det, være muligt at foretage plejeindgreb (f.eks. nedskæring af opvækst) 

i velafgrænsede perioder. 

Mindre, forstyrrelsesfrie områder skal løbende kunne oprettes omkring reder af 

sårbare ynglefugle som f.eks. havørn, kongeørn, rød glente, sort stork og trane. 

11.2 Fase 2 - Plejefasen, forvaltning efter omlægningen 

Den fremtidige arealdisponering fremgår af kortbilag 6. Som nærmere omtalt i 

kapitel 12 vil der være behov for vurdering og eventuel justering af arealafgrænsningerne 

og driftsformudlæggene. Det bør ske når omstillingsperioden er 

tilendebragt og i øvrigt med 5-10 års mellemrum. Dog skal arealer i kategorien 

urørt skov principielt ikke kunne tilbageføres til driftskategorier med mere 

forstligt drift. 

De anslåede arealer ved de forskellige kategorier ved overgangen til fase 2 

fremgår af Tabel 5. 

Tabel 5 Opgørelse af arealer med de forskellige fremtidige driftskategorier 

i Høstemark Skov efter etablering af naturlig hydrologi. 

Driftskategori Areal (ha) 

Urørt løvskov 74,3 

Urørt anden skov 14,7 

Plejeplukhugst, Høstemark Skov 293,0 

Plejeplukhugst på højmosebund 101,4 

Naturnær plukhugst 18,0 

Overdrev, hede, enge eller kær og sø 64,2 

Vej, plads, hus, have 8,8 

Areal i alt 574,4 

Åbne arealer 

Det overlades principielt til samspillet mellem vandstand, jordbund og vildtgræsning 

at afgøre og styre, om der udvikles midlertidige søer, fattigkær, højmose, 

lavmose, natureng, slette, hede eller overdrev – og løbende at friholde 

disse arealer for tilgroning. 

. 

68



På alle de åbne arealer – moser, kær, hede, overdrev - bortset fra det forstyrrelsesfrie 

areal, skal det dog løbende være muligt at foretage naturpleje i form af 

nedskæring, oprykning eller lignende af invasive og på anden måde problematiske 

arter. Det gælder f.eks. glansbladet hæg, sitkagran, contortafyr og bjergfyr. 

Ligeledes skal andre arter, efter nøje overvejelse, kunne fjernes, hvis græsningstrykket 

skulle falde markant pga. af vildtsygdomme el. lign. 

Eng- og slettearealerne i afdeling 10 og 18 kan plejes, dels med henblik på udpining 

af tidligere gødskede arealer, dels med henblik på at opretholde den lysåbne 

tilstand på overdrevene af hensyn til det rige plante- og dyreliv. 

Afd. 20b overlades til naturlig tilgroning. 

Urørt skov 

I urørt skov skal enhver form for hugst og anden forstlig virksomhed være indstillet 

og alle afvandingsgrøfter lukket. Fjernelse af træ og dødt ved må ikke 

finde sted. 

Ringning eller nedskæring af invasive og andre problematiske arter, herunder 

sitkagran, ær, glansbladet hæg o.l. skal dog fortsat være tilladt i særlige tilfælde. 

Plejeplukhugstarealer 

Plejeplukhugsten har udelukkende til formål at fremme naturindholdet, dvs. 

skabe strukturel variation i eksempelvis plantninger og tætte hegnsforyngelser, 

fremme udvikling af dødt ved gennem ringninger o.l., friholde enkelttræer 

(f.eks. gamle ege) for konkurrence fra eksempelvis yngre bøge, fjerne invasive 

arter m.v. 

Som absolut hovedregel må der ikke oparbejdes og fjernes ved fra disse bevoksninger, 

navnlig må der ikke ske fjernelse af større træer eller dødt ved, ligesom 

vindfælder o.l. i bevoksningerne ikke må opskæres. 

Arealer, der udlægges i denne kategori, vil således for størstedelen af arealet og 

i størstedelen af tiden i praksis have karakter af urørt skov, bl.a. bevares al dødt 

ved og alle gamle og store træer, men muligheden for hensigtsmæssige og velovervejede 

indgreb opretholdes for fremtiden. 

Som hovedregel gives de genoprettede vandstandsforhold 3-5 års virkningstid, 

hvorefter arealerne med udgangspunkt i den gennemførte nøglebiotopregistrering 

gennemgås med henblik på at kortlægge særligt plejeplukhugstkrævende 

enkelttræer og strukturer med henblik på regelmæssig overvågning og plejeindsats. 

Der kan også være tale om indgreb af hensyn til forekomster af særlige 

lys- eller varmekrævende arter (insekter, planter). 

Eksempler på typiske plejeplukhugstindgreb kan være 

• Nedskæring eller ringning af invasive eller på anden måde problematiske 

træ- og buskarter, bl.a. sitkagran, ær og glansbladet hæg. Det vil 

navnlig være tilfældet på tilgroningsarealerne. 

. 

69



• Fremme af naturlig struktur i plantninger herunder opbrydning af de 

traditionelle stive, kantede bevoksningsgrænser, således at det bliver 

naturlige forskelle og gradienter i terræn, jordbund og vandstand, som 

skaber og sætter rammerne for vegetationsfordelingen. 

• Nedskæring eller ringning af træer af hjemmehørende arter, som truer 

med at udkonkurrere, hæmme eller beskygge meget gamle eller store 

eller kulturhistorisk betydningsfulde enkelttræer (f.eks. markante, stynede 

træer). Det vil typisk dreje sig om at sikre markante ege og abild 

mod konkurrence fra bøgeopvækst. 

• Rydning af nåletræ og/eller birkeopvækst på højmosearealer 

Efter 5-10 års forløb gennemgås alle arealerne til vurdering af, om nogle af dem 

evt. kan og bør overgå til urørthed. 


Naturnær plukhugst svarer til den plukhugst, som fredningen foreskriver efter 

naturskovsstrategiens principper, der tillader oparbejdelse og udtag af træ fra 

bevoksningerne, når blot der som minimum bevares 5-10 træer til død per hektar. 

Foryngelse skal helt overvejende ske ved naturlig foryngelse og under stort 

hensyn til naturværdierne, herunder bl.a. struktur, jordbund og dødtrælevende 

organismer. 

Hugstindgrebene skal i Høstemark ikke have traditionelt forstligt sigte, dvs. 

fremme vedkvalitet og værditilvækst. Hugsten skal tværtimod tage sigte på at 

øge såvel bevoksningens strukturelle diversitet (lysninger, småtykninger osv.) 

som den træformsmæssige og træartsmæssige diversitet, dvs. at hultræer, krogede 

træer, døde og døende træer samt arter som birk, røn, asp, abild, seljepil 

m.v. bevares. 

I et vist omfang vil ejendommens eget behov for stolper og pæle m.v. og for 

brænde kunne tilgodeses i disse områder. 

I visse tilfælde skal hugsten, når det tjener vigtige naturformål, kunne bestå i 

mere eller mindre total afvikling af trævegetationen, f.eks. som led i mose- eller 

hedepleje. 

Vildttykninger 

Driften af vildttykningsarealerne skal tage sigte på at opretholde en høj grad af 

tæthed og dækningsevne af hensyn til især kronvildtet. Driften skal også tage 

sigte på at opbryde den meget opdelte, retlinjede areal-struktur, affødt af områdernes 

udgangsarealer, hvor der indgår bl.a. sitkagranbevoksninger til rydning 

og tilgroning, dels unge løvtrækulturer, mellemaldrende plantet løvskov, bjergfyrarealer 

og tilgroende overdrev med ene. 

Selve dækningen kan udgøres af enebuske, bøgepurrer, bjergfyr og unge rødgraner 

samt tæt løvtræopvækst. 

Som beskrevet under Fase 1, skal der tidligt i forløbet opsættes hegn på udvalgte 

delarealer af de sitkarydninger som indgår i de udpegede arealer. Generelt vil 

det, for hurtigt at få foryngelsen igennem være nødvendigt med midlertidige 

. 

70



hegninger i en hensigtsmæssig cyklus, således at der løbende indtages og frigives 

arealer i denne driftskategori. Hegningstiden bør være så kort som mulig og 

kortere end på de almindelige tilgroningsarealer – dvs. 5-8 år, men for at værne 

om enkelttræer og mindre grupper af udsatte arter som røn og asp, kan der i 

hegnene etableres mindre delhegn på 10-20 m 2 , førend yderhegnene tages ned. 

Som følge af dyrenes bid og den almindelige bevoksningsdynamik vil også 

tykningerne som regel blive åbne forneden og dermed miste dækningsevnen. 

Foryngelsen kan ske i mindre delområder ved skærmforyngelse med naturlig 

opvækst, en vis grad af indplantning, samt hvor der er egnede træarter, ligeledes 

gennem stævning med overholdelse af spredte overstandere, dvs. mellemskovdrift. 

I alle tilfælde under midlertidige hegn, som beskrevet ovenfor. 

Der skal så vidt muligt vedvarende sikres overstandere af frøtræer af f. eks. eg, 

bøg, røn, birk, skovfyr, rødgran – men ikke sitkagran. 

Foto Stemning i afd. 11. Gamle flerstammede elle efter tidligere stævning. 

. 

71



12 Konsekvenser og udviklingsscenarier 

Udover afviklingen af nåletræbevoksningerne, er genskabelsen af de naturlige 

vandstands- og afløbsforhold det mest radikale indgreb i områdets aktuelle tilstand. 

Denne vandstandshævning vil selvfølgelig få både positive og negative 

følger for den nuværende vegetation, men vandstanden hæves helt bevidst. Flere 

steder vil løvtræer af hjemmehørende arter, især bøg blive påvirket negativt, 

til gavn for mere lyskrævende arter som f.eks. rødel. Vådområder må generelt 

forventes at blive påvirket positivt, bl.a. som følge af vandets mosvækstfremmende 

og tilgroningsbegrænsende indvirkning. 

12.1 Skovens fremtidige udvikling 

Skovens fremtidige udvikling vil bl.a. blive påvirket af eksterne forhold som 

udviklingen i de klimatiske forhold og interne forhold som vandstand og græsningstryk, 

herunder størrelsen af bestandene af krondyr og rådyr samt i givet 

fald af bæver og elg, såfremt disse arter bliver sat ud i, eller for bæverens vedkommende, 

selv måtte nå frem til området. 

Den både generelt og episodisk højere vandstand som følge af grøftelukningerne, 

vil uden tvivl medføre, at træer og bevoksninger stedvis vil dø eller blive 

svækket - især vil en vandstandsfølsom art som bøg være udsat, navnlig hvor 

den har etableret sig på lav bund efter dræning. Men med den væsentlige, småtopografiske 

variation, der faktisk præger områderne, vil der være – og skabes 

– stor og naturmæssig særdeles værdifuld variation, uden at det vil medføre tab 

af diversitet – heller ikke for bøg og bøgetilknyttede organismer. 

I takt med at det i højere grad bliver naturlige gradienter i især jordbund og 

vandstand, der definerer afgrænsningerne, vil der ske en naturlig ”opblødning” 

af de eksisterende, meget skarpe kulturbetingede grænser i landskabet, så som 

bevoksningsgrænser, gamle dyrkningsgrænser, plantningsgrænser, hegnslinjer 

osv. 

På baggrund af de historiske undersøgelser og analyse af opvækstforholdene 

kan der umiddelbart skønnes følgende hovedudviklingstendenser i den urørte 

og plejeplukhugstdrevne skov: 

Den strukturelle variation i skovene vil antagelig fortsat blive øget, fordi dimensionsvariationen 

har været tiltagende siden stævningsdriftens ophør. Ligeledes 

har der i en lang årrække været tale om tilgang af hultræer og efter at udnyttelsen 

af døde og stormfaldne løvtræer er ophørt, af stigende mængder af 

dødt ved. 

Gennemgående vil en del træer på grund af den høje vandstand blive mindre 

fast forankrede og have væsentlig lettere ved at rodvælte i storm. Det gælder 

bl.a. gran, birk og bøg, og erfaringsmæssigt (eks. i Draved Skov) også eg, hvorimod 

rødel også under disse forhold udviser en forbløffende stormfasthed. I 

nogle tilfælde vil de rodvæltede træer pga. de gennemgående lysåbne forhold 

kunne leve videre og skabe særlige levesteder. 

. 

72



Rodvæltere, stående og liggende, døde eller svækkede træer er med til at skabe 

variation og udgør helt fundamentale levesteder for mange arter og vil biologisk 

set være en berigelse. 

På det lange sigt er skovens og de mange forskellige træbaserede levesteders 

beståen og opretholdelse selvfølgelig afhængig af en tilstrækkelig tilgang af 

opvækst af alle arter, enten kontinuerligt eller episodisk (Møller 2008b). 

Vildtbestandens art, størrelse, karakter og udsving over tiden har her en central 

indvirkning. Vildttrykket sikrer lysåbenhed, skaber en lang række naturkvaliteter 

og vil i sig selv ikke være i stand til helt at forhindre en form for skovdannelse, 

men et vedvarende højt græsningstryk vil have en stærk indflydelse på 

artsfordelingen og virke begrænsende på forekomsten af bestemte arter. Navnlig 

er arter som røn, ask og abild samt eg og til dels birk meget efterstræbt af 

hjortevildtet og en eventuel udsættelse af elg i området vil øge trykket på disse 

arter. 

Udviklingstendenserne for de vigtigste træarter kan, ved opretholdelse af den 

nuværende græsning med kron- og råvildt, vurderes således: 

Birk, navnlig dunbirk, er en af områdets mest udbredte og almindelige træarter, 

dels som en bestanddel af bevoksningerne i de gamle skovområder, dels i form 

af birkedomineret tilgroningsskov på og ved højmose og fattigkær samt på hegnede 

og tidligere hegnede arealer. 

Birk har umiddelbart et meget stort tilgroningspotentiale og uden vildtgræsningen 

ville store dele af de åbne arealer uden tvivl gro til med især birk, som det 

bl.a. kan ses i de indhegnede kulturarealer m.v. Retableringen af naturlig vandstand 

og opretholdelse af den høje vildtbestand har bl.a. til formål at begrænse 

denne tilgroning, og i de kommende år vil dele af tilgroningsskovene givetvis 

gå ud som følge af vandstandshævningerne 

I de gamle bevoksninger vil birken fortsat at gå tilbage pga. konkurrence med 

bøg og især pga. træernes aldersmæssige svækkelse og død i forening med en 

meget begrænset nyopvækst af birk. Birken vil dog fortsat have en væsentlig 

andel af arealet på den våde, sure bund, ligesom der på flere af rydningerne på 

den højere bund vil komme nye, selvsåede birkebestande, i særdeleshed i indhegningerne. 

Rødel er en af de dominerende træarter i løvskoven, dels i form af ellesumpe, 

dels som bestanddel af de varierede, gamle blandskove. Rødellen forventes at 

fortsætte tilbagegangen pga. jordbundsforsuring og konkurrence med bøg på 

den høje bund, men øge sin andel på den rigeste del af den lave bund, dels fordi 

den bedre end nogen af de andre arter vil tåle vandstandsstigningen, dels fordi 

ellen kun bides og skrælles af vildtet i begrænset omfang. 

Bøg er den tredje dominerende træart i løvskovene. Den findes dels som større 

og mindre holme og indblandingstræart samt opvækst i de gamle løvskovsområder 

og dels som opvækst i fyrreskove og andre skovtyper på den højere bund. 

Bøgen har, som følge af dræningen, stor konkurrenceevne og stor evne til at 

etablere sig som pur på græssede arealer, haft fremgang i de sidste 100 år. Bø- 

. 

73



gen er dog meget vandstandsfølsom og vil fortsat gå tilbage på den lave bund 

pga. svækkelse og død i takt med retableringen af naturlige vandstandsforhold. 

På den høje bund vil den gå frem pga. artens stærke konkurrencefordel i kraft af 

dens evne til at give og tåle skygge, selvsåningsvillighed, jordbundstolerance 

og bidtålsomhed (hvor opvæksten danner tætte purrer). 

Eg findes som mellemaldrende og ældre indblandingstræart og overstander i de 

gamle skovområder. Eg vil umiddelbart blive fremmet indirekte af vandstandsretableringen, 

fordi konkurrencetrykket fra især bøg vil aftage mange steder. 

Kun enkelte af de gamle ege skønnes at blive direkte negativt påvirket af den 

højere vandstand. Egens lange levetid gør, at områdernes ege, under nogenlunde 

de nuværende klimaforhold og uden opdukken af fatale egesygdomme, tegner 

til at holde skansen i flere århundreder fremover. Og med en vis tornforyngelse 

kan der muligvis blive tale om en tilstrækkelig nytilgang. 

Ask er ikke almindelig i Høstemark. Den findes dels i plantede bevoksninger, 

dels som indblandede enkelttræer på frodig bund enkelte steder på randen af 

siig med nogenlunde bevægeligt, iltrigt grundvand. Asken tegner til at gå tilbage 

pga. stigende vandstand og en øget andel med forholdsvis stillestående vand, 

og pga. en, som følge af bidtrykket ret begrænset nyopvækst. Desuden vil udbredelsen 

af svampesygdommen asketoptørre og den generelle jordbundsforsuring 

og humusophobning medvirke til at forringe dens forhold. Asken skønnes 

dog vedvarende at kunne opretholde en vis, naturlig forekomst i området. 

Røn findes spredt i området, og sår sig meget villigt i hegninger og lignende 

samt udenfor hovedhegnet. Røn er særdeles hårdt efterstræbt af vildtet, både 

bark og løv (Møller 2008b). Den er helt afhængig af spirely eller evt. lang tids 

værn af hegning. Rønnen skønnes vedvarende at kunne opretholde en vis, men 

ret beskeden andel af skoven. 

Bævreasp findes spredt i området, men er pga. vildttrykket kun almindelig 

udenfor hovedhegnet. Arten er meget efterstræbt af vildtet og har reelt kun mulighed 

for at brede sig som rodskud fra eksisterende forekomster. 

Abild (skovæble) findes kun enkelte steder, fortrinsvis som ældre træer, bl.a. i 

vestsiden. I de seneste år er i hegnede kulturer indplantet abild af stedlig (Tofte) 

herkomst (Hansen 2000). 

Kristtorn forekommer spredt på især den højere bund i Høstemarks løvskovspartier. 

Den er ret skyggetålende og kan i rimeligt omfang klare sig sammen 

med bøgen. Den bides af kronvildtet og danner tætte buske, der i flere tilfælde, 

og efter en del års forløb, evner at vokse over bidhøjde. Den selvsår sig gennemgående 

udmærket flere steder i skoven. 

Hassel findes spredt, fortrinsvis på den næringsrige, fugtige muldbund. Haslen 

har tidligere været mere udbredt i skoven, men er sandsynligvis i tilbagegang 

pga. jordbundsforsuring og vildtbid. 

. 

74



Foto Sletten og i forgrunden vandhul med ynglende stor vandsalamander. 

12.2 Beskyttelse og pleje af lysåbne arealer 

I Høstemark Skov findes store åbne arealer af stor botanisk værdi. Det drejer 

sig hovedsagelig om naturtyperne fattigkær og forskellige former for enge, heder 

og overdrev. De er alle næringsfattige og trues mere eller mindre af tilførsel 

af kvælstofforbindelser fra atmosfæren og indvandring af trævegetation. Derfor 

har de alle behov for beskyttelse og pleje. 

Nedfald af kvælstofforbindelser 

I naturområder afsættes kvælstof i form af ammoniak og kvælstofilter. Ammoniak 

(NH3) udledes helt overvejende fra landbrugets produktion af husdyr. I 

Jylland kommer i gennemsnit 61 % af det samlede kvælstofnedfald fra landbruget, 

hvoraf de 41 % er fra danske besætninger, mens 20 % af ammoniakken 

stammer fra udlandet (Pedersen 2007). En stor del af ammoniakken afsættes 

nær kilderne. 

Ved forbrænding ved høj temperatur i bl.a. bilmotorer og kraftværker dannes 

kvælstofilterne NO og NO2. NO iltes til NO2, som videre omdannes i atmosfæren 

til salpetersyre (HNO3). Danske udledninger af kvælstofilter bidrager kun 

meget lidt til afsætningen af kvælstof i dansk natur. For Jyllands vedkommende 

er det kun i gennemsnit ca. 8 %, mens ca. 92 % af kvælstofilterne stammer fra 

nabolandene (Pedersen 2007). Kvælstofilterne har en forsurende virkning i naturen. 

Det er betragtelige mængder kvælstof, der fra luften tilføres de danske landområder. 

I 2007 var det samlede nedfald i gennemsnit for hele landet beregnet til 

13,4 kg N pr. ha (DMU 2009). For Aalborg Kommune som helhed er tallet i 

2007 12 kg N pr. ha.(DMU 2009), Der foreligger endnu ikke målinger af kvæl- 

. 

75



stofnedfaldet i Tofte Skov, men med en beliggenhed tæt ved Kattegat og uden 

lokale punktkilder inden for en afstand af 500 m (DMU 2003b), må det med 

rimelighed antages, at kvælstofdeponeringen er blandt de laveste i kommunen. 

Det antages derfor, at kvælstofdepositionen i gennemsnit for området er ca. 10 

kg N pr. ha, og størst i løvskovenes randområder og i nåleskovene (Gundersen 

2008). 

Tålegrænser 

Kvælstofforbindelser kan virke både forsurende og eutrofierende, hvis tilførslen 

overstiger et niveau, der naturligt kan håndteres af økosystemerne. Forsuring og 

eutrofiering udgør en trussel mod naturens diversitet ved påvirkning af de følsomme 

naturtypers struktur og ved en negativ påvirkning af de konkurrencesvage 

arters udbredelse og hyppighed. 

Tilførslen af forsurende og eutrofierende kvælstofforbindelser beskrives kvantitativt 

i form af tålegrænser, der angiver ”den belastning, hvorunder væsentlige 

skadelige effekter på økosystemet ikke vil forventes på længere sigt, vurderet ud 

fra den bedste tilgængelige viden”. Empirisk baserede tålegrænser for en række 

naturtyper er fastsat af FN og WHO. Tålegrænserne afhænger af de naturgivne 

forhold på den enkelte lokalitet, såsom jordbund, grundvand og økosystemets 

struktur og funktion. Da forholdene varierer fra lokalitet til lokalitet med samme 

naturtype, så angives grænseværdierne for hver naturtype som et interval 

(Tabel 6). 

Tabel 6 Tålegrænser for udvalgte naturtyper (Ellermann et al. 2008) 

Naturtype Tålegrænse (kg N pr. ha pr. år) 

Aktive højmoser 

Lavrige heder 

5-10 

7-12 (17)* 

Natureng 10-17 (22)* 

Tørre heder 10-20 

Kystklitter med dværgbuske 

Artsrige overdrev 

10-20 

10-20 

Løvskov 10-20 (30) 

Nåleskov 10-20 (30) 

* Bak (2003) 

Der er også fastsat tålegrænser for forsuring af naturområder, der angiver hvor 

stor afsætning af forsurende stoffer et givet naturområde kan tåle, uden at det 

på længere sigt tager skade. Den gennemsnitlige afsætning af kvælstof for hele 

det danske landområde på 17 kg N pr. ha. pr. år svarer til lidt over 1 keq pr ha. 

pr. år 4 (Ellermann et al. 2008). For overdrev er tålegrænserne for forsuring på 

4 keq = kiloækvivalenter, hvilket er et mål for antallet af forsurende ioner, der afsættes. 

. 

76



årligt 0,9-2,4 keq pr. ha. For egeskov er det 0,8-2,2 keq pr. ha, for bøgeskov 

0,9-2,7 keq pr. ha, og for nåleskov er det 1,0-4,1 keq pr. ha (Bak 2003). 

Skadelige effekter af forsuring afhænger dog af den samlede deposition af forsurende 

forbindelser, hvilket betyder, at nedfaldet af forsurende svovlforbindelser 

og syreneutraliserende stoffer også skal tages med i betragtning ved vurdering 

af skadelige effekter af kvælstofnedfaldet. 

Høstemark Skovs natur og tålegrænserne 

Med et formodet årligt nedfald på ca. 10 kg N pr. ha vil hedearealerne og de 

artsrige overdrev i Høstemark Skov kun i ringe grad eller slet ikke være skadeligt 

påvirket af kvælstofforbindelsernes eutrofierende virkning, idet depositionsraten 

antages at være lavere eller lig med tålegrænsen for de mest følsomme 

lokaliteter med de nævnte naturtyper. De mindre fattigkærsarealer, der særligt 

forekommer i rimme-dobbe landskabet antages at have tålegrænser som 

hederne og overdrevene (10-20 kg N pr. ha pr. år). De vil derfor også kun i ringe 

grad være påvirket af atmosfærisk eutrofiering fra kvælstofforbindelser. 

Driftsplanen foreskriver, at trævækst af ikke hjemmehørende træarter fjernes, 

således at deres mere effektive filtrering af luftbårne kvælstofforbindelser reduceres 

til et minimum. 

Over tid forventes kvælstofnedfaldet at blive mindre som følge af pålagte restriktioner 

(Pedersen 2007). Det vil medvirke til at sikre robust natur med god 

struktur og funktion. 

Med skovene forholder det sig noget anderledes, idet trævegetation filtrerer 

partikelbårne kvælstofforbindelser langt mere effektivt end lav urte- og dværgbuskvegetation. 

Og afsætningen af kvælstofforbindelser er særlig højt i skovbryn. 

Endelig filtrerer nåleskov mere effektivt end løvskov (Bak 2001). Med en 

formodet gennemsnitlig årlig depositionsrate på ca. 10 kg N pr. ha må det forventes, 

at kvælstofbelastningen i skovområderne – og særligt i deres randzoner 

– påvirkes noget af atmosfærisk tilførte kvælstofforbindelser. I denne forbindelse 

er nåleskovsområderne særligt udsatte (Bak 2001). 

Med driftsplanens gennemførelse bliver nåleskovsarealet indskrænket med ca. 

100 ha, mens løvskovsarealet øges med ca. 58 ha. Det vil alt andet lige betyde 

en generel reduktion af kvælstofbelastningen i skovområderne. 

Pleje af lysåbne naturarealer 

I Høstemark Skov er hedearealerne, overdrevsarealerne og nogle af fattigkærene 

mere eller mindre kulturskabte og vil under naturlige forhold og med fri dynamik 

udvikle sig til skov. Af biologiske og samfundsmæssige årsager er det 

vigtigt at sikre, at naturtyperne fastholdes i et successionsstadium, der er bestemt 

af drifts- eller plejetiltag, og som fremmer karakteristiske plante- og dyresamfund 

for hver af de nævnte naturtyper. 

Den væsentligste trussel mod de kulturskabte naturtyper er plantesamfundenes 

egen dynamik i forbindelse med manglende drift og pleje (Riis-Nielsen 1991). 

Det medfører som omtalt tilgroning med trævækst, og i Høstemark Skov er det 

særligt sitkagran samt på dele af mosen, birk, der breder sig. Lokalt kan bl.a. 

. 

77



bøg, rødgran, skovfyr, bjergfyr, tjørn, rose og slåen samt enkelte steder røn, 

gøre sig gældende. Derfor er det til stadighed nødvendigt at pleje arealerne. 

Andre trusler er dræning, luftforurening, samlervirksomhed og færdselsslid 

(Riis-Nielsen et al. 1991). Luftforureningen er tidligere omtalt og samlervirksomhed 

og færdselsslid har været og vil fortsat være ubetydelige trusselsfaktorer. 

Derimod har dræning en betydelig negativ indflydelse på særligt fattigkærsarealerne 

og de lavtliggende græsdominerede overdrevsarealer. De øvrige naturtyper 

forekommer mest på højtliggende og naturligt tørre områder og påvirkes 

derfor ikke så meget af den kunstige dræning. 

Driftsplanen skal sikre, at de lysåbne naturtyper plejes på den mest hensigtsmæssige 

måde. Derfor tilkastes langt de fleste drængrøfter, så hydrologien bliver 

så naturnær som muligt. Det vil med sikkerhed forbedre økosystemernes 

funktion i en række af de lysåbne naturtyper. 

Græsning vil fortsat være den helt centrale plejeforanstaltning, som det (sammen 

med høslæt) har været i århundreder. Græsningskontinuiteten har været 

helt afgørende for opretholdelse af de værdifulde lysåbne naturtyper i Høstemark 

Skov. Frem til omkring år 1940 var kvæg og heste sammen med krondyr 

og rådyr de vigtigste græssere. I dag er det udelukkende vildtet og særligt den 

store bestand af krondyr, der plejer de åbne naturarealer. Græsningstrykket reguleres 

ved hegning samt helt generelt gennem afskydning (jagt). Det permanente 

hegn om Høstemark Skov og Mose er af væsentlig betydning for, at denne 

regulering er mulig og effektiv. Græsningspleje med vildt videreføres, og 

driftsplanen sikrer, at græsningstrykket fortsat kan reguleres inden for de rammer, 

som fredningsbestemmelserne afstikker. 

For hedernes vedkommende er afbrænding, slåning og fladtørvgravning velkendte 

drifts- og plejemetoder. Deres vigtigste formål har været at forynge hedelyngen, 

begrænse græsvæksten og fjerne de ophobede næringsstoffer, som 

findes i planterne og de aflejrede morlag (Riis-Nielsen et al. 1991). Ingen af 

disse drifts- eller plejemetoder har været anvendt i nyere tid i Høstemark Skov. 

Hedelyngen bides tæt indenfor hegnet og udviser ikke de aldringsproblemer, 

der ses på uplejede heder, men stedvis er græsser som bl.a. bjerg-rørhvene dominerende. 

Det skønnes dog ikke at være aktuelt at introducere de ovennævnte 

plejemetoder i den kommende tid, selvom driftsplanen giver mulighed herfor. 

Tilgangen af nye åbne arealer kan medføre ændringer i vildtets græsningsmønstre. 

Det er vanskeligt umiddelbart at vurdere om det vil få betydning for tilstanden 

på de nuværende, åbne arealer, men det ligger i planen, at bestandene 

og dermed græsningstrykket løbende skal tilpasses naturplejebehovet. 

I den forbindelse er det vigtigt at se græsningstrykket i sammenhæng med etableringen 

og forvaltningen af ’Det tredje Hegn’, dvs. det hegn som fredningen 

åbner mulighed for kan omfatte ’Mellemområdet’, mellem de nuværende hegn 

om hhv. Tofteområdet og Høstemark Skov. 

Udover fortsat græsning vil det være aktuelt med lejlighedsvis nedskæring af 

selvsået opvækst af især sitkagran, contortafyr og bjergfyr. 

. 

78



12.3 'Det tredje Hegn' 

Fredningen af Lille Vildmose ved Naturklagenævnets afgørelse af 20. december 

2007 giver mulighed for etablering af en vestlig og en østlig hegnsstrækning 

i fredningsområdet. De to hegn skal danne en samlet indhegning af 'Mellemområdet' 

mellem Høstemark- og Tofteindhegningerne. 

Dette hegn vil give mulighed for en effektiv naturpleje af de tilgroningstruede 

dele af arealet med græssende vildt, i første række kronvildt. En kronvildtbestand 

i dette hegn påregnes umiddelbart etableret ved tilførsel fra bestandene i 

Tofte og Høstemark hegnene. Desuden åbner fredningen mulighed for udsætning 

af bæver og elg i dette område, samt for at hegnene samles til ét stort 

hegn. 

Det er meget vigtigt, at naturplejen og tilstanden i 'Mellemområdet' er tilfredsstillende, 

førend der sker sammenlægning af hegnene. 

En fremtidig åbning af ’Det tredje Hegn’ mellem Tofte og Høstemark vil totalt 

give en større vildtbestand i området, men formodentlig svække græsningsintensiteten 

og gøre det vanskeligere at regulere og målrette græsningstrykket. 

Eventuel udsætning af elg skønnes ikke at få nogen negativ indvirkning på de 

åbne arealers tilstand, snarere tværtimod. Derimod skønnes en sådan udsætning, 

afhængig af bestanden, som omtalt side 73, at kunne få positiv betydning 

for at holde træarter som bl.a. røn, ask, abild og eg nede. 

Der er pt. kun lige igangsat et arbejde med at undersøge mulighederne for hegning 

af 'Mellemområdet'. Det vil derfor være naturligt at afvente den videre udvikling 

og behandle dette i forbindelse med vurderingen af planen efter en periode 

på ca. 5 år. 

Foto Blandingsskov af gamle bævreasp, rødel og rødgran i afd. 8. 

. 

79



13 Planens øvrige tiltag, kultur og friluftsliv mv. 

I det følgende redegøres for de øvrige forhold, som skal reguleres af driftsplanen. 

Dette omfatter hensyntagen til fortidsminder, de kulturhistoriske spor, de 

landskabelige værdier og friluftslivet. 

13.1.1 Fortidsminder 

Som beskrevet i kapitel 17 (se side 109) er der fundet områder med jernalderagre 

og med forekomster af potteskår efter bopladser fra keltisk jernalder i Høstemark 

Skov. Der er udover gærder ikke umiddelbart andre synlige fortidsminder 

i Høstemark Skov, men der skal ved enhver form for jordbearbejdning 

eller gravearbejde tages udstrakt hensyn og museet i Aalborg skal ifølge museumsloven 

orienteres forud. 

13.1.2 Kulturhistoriske spor 

Høstemark Skov har rummet enkelte, nu nedrevne huse, hvoraf intet er bevaret. 

Af særlig kulturhistorisk bevaringsværdi er gærdet (jorddige) omkring ”Tveden”, 

som dels er rester af et havedige og dels rester af fredskovsdiget. 

13.1.3 De landskabelige værdier 

De landskabelige værdier i og omkring Høstemark Skov er primært knyttet til 

højmosen og det nord for beliggende gamle strandvoldslandskab. 

Høstemark Mose udgør det nordøstlige hjørne af den oprindelige højmose, Lille 

Vildmose. 

Strandvoldene danner et markant og næsten intakt rimme-dobbe landskab, der 

på en enestående måde afspejler hele områdets dannelseshistorie. 

Sikringen af de landskabelige værdier er en integreret del af denne driftsplan. 

13.1.4 Friluftsliv 

Høstemark Skov er indhegnet med henblik på at opretholde den uforstyrrede 

natur, samt den nuværende bestande af kronvildt. Dette indebærer, at der ifølge 

fredningen ikke er offentlig adgang til at færdes i Høstemark Skov. 

Ejeren har dog accepteret, at der årligt gennemføres mindst 50 guidede ture og 

2-4 åbent-hus arrangementer. De guidede ture foregår som oftest i turistbusser, 

hvor naturfondens egne medarbejdere eller dertil bemyndigede personer under 

besøget i skoven fungerer som guider for de besøgende. Arbejdet og færdslen i 

skoven indrettes løbende efter de planlagte guidede ture med henblik på at sikre 

de besøgende den bedst mulige oplevelse af områdets naturværdier og herunder 

af vildtet. 

Aage V. Jensen Naturfond har endvidere for egen regning etableret to udsigtstårne, 

hvor til der er offentlig adgang, og hvor der med plancher orienteres om 

. 

80



områdets historie, dyre- og planteliv. Tårnene og stierne er indtegnet på Kortbilag 

1. 

Det er dels det store Høstemarktårnet ved Hegnsvej, hvorfra der er udsigt ud 

over hele Høstemark Mose og kantskoven rundt om samt mod de tidligere tørvegravningsarealer 

i Høstemark-fenner. Tårnet er et godt sted at studere kronvildtet, 

ligesom kongeørnene jævnligt er i luften over mosen. 

Det andet tårn er det mindre Rovfugletårn, som er nyopført i den sydlige del af 

afd. 20 med udsigt mod øst ud over Engen og til en foderplads, hvor der ofte 

lægges dødt vildt eller dyrlægekontrolleret slagteriaffald ud til ørnene. Fra tårnet 

er det samtidig muligt at se ud over de tidligere tørvegravningsområder mod 

syd i Høstemark- og Moufenner, som allerede delvist er sat under vand. Som 

adgangsvej er der anlagt en 500 meter lang stidæmning fra en P-plads ved 

Pumpestation Nord på Ny Høstemarkvej. Herfra er der anlagt 800 m sti videre 

ind igennem birkeopvæksten frem til skovbrynet mod Engen. Det nye tårn har 

erstattet et ældre tårn, som var placeret i det sydlige skovbryn af afd. 20, men 

hvor der var problemer med modlys først på dagen. 

13.1.5 Naturhistoriske undersøgelser og forskning 

Aage V. Jensen Naturfond har siden overtagelsen af Høstemark Skov opfordret 

til, at der gennemføres videnskabelige og naturhistoriske undersøgelser i området. 

De første gennemførte undersøgelser er resumeret i de tre statusrapporter. 

Ifølge fredningen må de videnskabelige og naturhistoriske undersøgelser i området 

dog ikke få et omfang, som skader sårbare naturtyper og arter. Adgangen 

til at udføre undersøgelser administreres derfor af naturfondens driftsledelse. 

For at understøtte mulighederne for at gennemføre undersøgelser i området har 

naturfonden indrettet et gæstehus i skoven, "Bjælkehytten", som i relevant omfang 

og efter nærmere aftale kan stilles til rådighed for forskere m.fl. 

Foto En af de gamle kongeørne over Høstemark Skov. Foto Jan Skriver ©. 

. 

81



13.1.6 Offentlighedens adgang 

Høstemark Skov har i 75 år været lukket for offentlig adgang gennem indhegning 

og lukkede porte. Dette har givet naturen i Høstemark Skov og Mose en 

enestående mulighed for at udvikle sig på sine egne præmisser, og det har været 

en vigtig forudsætning for at opretholde den uforstyrrede natur med det særegne 

dyreliv med især kronvildt og ynglende ørne. 

Befolkningens muligheder for at få adgang til naturen ligger Aage V. Jensen 

Naturfond meget på sinde, hvilket afspejler sig i omfattende investeringer i 

publikumsfaciliteter som fugletårne foruden løbende donationer af betydelige 

midler til formidling af naturoplevelser gennem bogudgivelser og udstillinger 

mv. 

I tilfældet Høstemark Skov har Naturklagenævnet ved fredningen fastsat, at 

skoven og mosen skal opretholdes som et delvist lukket reservat af hensyn til at 

sikre et varieret mønster af skov og åbne sletter med græsningspræg med henblik 

på at opretholde og udvikle landskabelig variation og optimale forhold for 

områdets flora og fauna. Der skal opretholdes en bestand af krondyr for at sikre 

områdernes græsningspræg. 

Fredningen sikrer offentligheden begrænset adgang til skoven gennem afholdelse 

af guidede ture, hvor gæsterne køres rundt i skoven i busser med udstigninger 

og gåture undervejs. Turene tilrettelægges således, at gæsterne får optimale 

muligheder for at opleve bl.a. kronvildt på tæt hold. 

Denne praksis er gennem fredningskendelsen blevet fastlagt til 50 guidede ture 

og 2-4 åbent-hus arrangementer årligt, 

Der er meget stor interesse for at deltage i de guidede ture, som bl.a. arrangeres 

af Lille Vildmosecentret. 

Såfremt Tofte blev åbnet for offentlig adgang efter naturbeskyttelseslovens regler, 

ville der også kunne forventes et større antal gæster, herunder hunde, heste, 

cykler og motionsløbere. Der er et større opland af sommerhuse, campingpladser 

etc. i umiddelbar tilknytning til Tofte Skov. 

Naturklagenævnet har under fredningssagens behandling indhentet en udtalelse 

fra Danmarks Miljøundersøgelser, som bla. siger, at "en udvidet offentlig adgang 

vil føre til forandringer i dyrenes adfærdsmønster og arealbenyttelse, som 

vil indebære en accelererende tilgroning af de åbne afgræssede sletter", og at 

"der er gode grunde til at antage, at fuglearter som kongeørn og sort stork stiller 

særligt høje krav til uforstyrrede forhold på deres ynglepladser." 

Fonden vurderer kontinuerligt mulighederne for at give yderligere begrænset, 

kontrolleret adgang til dele af skoven. Det er dog væsentligt, at der ikke må ske 

forstyrrelse af naturen, og at fredningens mål opfyldes. 

. 

82



14 Driftsplan med tidsfølge 

Driftsplanen Høstemark Skov omfatter et areal på omkring 574 ha. 

Fredningen åbner mulighed for, at nåletræbevoksningerne ændres til løvskov i 

takt med afdrift af de nuværende bevoksninger.. På de udvalgte 7,9 ha nåleskov 

(konverteringsarealerne) sætter fredningen en frist på 30 år for afviklingen (dvs. 

senest år 2037), mens Naturfonden er helt frit stillet på alle øvrige nåleskovsarealer. 

Naturgenopretning af vandstandsforhold og afviklingen af de øvrige ca. 92 ha 

overvejende rødgran- og sitkaplantninger, som planen omfatter, er en omfattende 

opgave. En lang afviklingsperiode på de arealer, der skal overgå til naturlig 

tilgroning, ville give bedre muligheder for en alsidig indvirkning af de forskelle 

i navnlig frøproduktion og frøfald, vindretninger, vejrlig osv., der vil være fra 

år til år, ligesom der overordnet set kunne opnås større aldersspredning på tilgroningerne. 

Aage V. Jensen Naturfond har imidlertid med vedtagelsen af denne plan besluttet 

at iværksætte en naturgenopretning, der dels omfatter hele Høstemark Skov, 

og dels gennemfører ændringerne på kortere tid, end fredningen foreskriver, for 

at begrænse spredningen af ikke-hjemmehørende træarter ved selvsåning. 

Afviklingen af sitkabevoksninger er allerede i fuld gang, forceret af stormfaldet 

i januar 2005, eftervirkninger af stormfaldet og den generelt stærkt faldende 

sundhedstilstand og værditab på grund af angreb af bl.a. sitkalus (Elatobium 

abietinum) og jættebarkbillen (Dendroctonus micans) i især de mellemaldrende 

og ældre bevoksninger af sitkagran. I foråret 2008 var skønsvis omkring 10 % 

af træerne i bevoksningerne allerede døde, og siden hen er sitkagranens sundhedstilstand 

yderligere forringet. 

Planen opererer, som beskrevet i kapitel 11, med to faser: 

Fase 1, Omlægningsfasen, hvor de nødvendige rydninger o.a. forberedelser 

samt opsætning af de første tilgroningshegn foretages og naturlige vandstandsforhold 

genskabes, og 

Fase 2, Plejefasen, hvor den fremtidige drift og pleje iværksættes efter planens 

hoveddisposition og retningslinjer. På den høje bund igangsættes denne fase 

umiddelbart, og på lav bund når den retablerede vandstand har haft mulighed 

for at virke i nogle år (3-5 år). 

Af ovennævnte grunde og på grund af det ønskelige i hurtigst muligt at få 

iværksat naturgenopretningen, søges tiltagene gennemført så hurtigt som muligt. 

Fase 1 påregnes således gennemført inden udgangen af 2024, dog således 

at den naturlige hydrologi er retableret i Høstemark Skov inden udløbet af 

2019. 

. 

83



Fase 1 gennemføres i en areal rækkefølge, der er bestemt af vandstandsforholdene 

og tager udgangspunkt i den allerede gennemførte vandstandsgenopretning 

i højmosen således at rydningerne og grøftelukningerne med henblik på 

retablering af mose og fattigkær indledes i henholdsvis sydøst og nordøst, fortsættes 

mod vest og sydvest, og gennemføres så hurtigt som teknisk og logistisk 

muligt. 

Tidsfølge for planens gennemførelse: 

Driftsplanens fase 1, omlægningen, påregnes gennemført i hele området i løbet 

af ca. 15 år.4. Fasen er inddelt i tre perioder á hver ca. 5 år med følgende tidsfølge: 

Perioden 2010-ca. 2015 

1. Beplantninger og opvækst af sitkagran ryddes i området syd for Skovridervej 

og øst for Brandts Linie bortset fra afd. 14D og E i det jagt- og 

forstyrrelsesfrie område. 

2. Grøfter tilfyldes eller bundhæves i hele området syd for Skovridervej og 

øst for Brandts Linie. 

3. Beplantninger og opvækst af sitkagran, bjergfyr og rødgran ryddes i området 

øst for Karolinevej og nord for Skovridervej. 

4. Grøfter tilfyldes eller bundhæves i hele området øst for Karolinevej og 

nord for Skovridervej. 

5. Der etableres ny overkørsel for Fodervejsgrøften under Karolinevej og 

vejen hæves. 

6. Beplantninger og opvækst af sitkagran og lærk ryddes i området mellem 

Skovridervej, Karolinevej, Mælkevejen og Markvejen, bortset fra Søren 

Ødums Graner. 


7. Grøfter tilfyldes eller bundhæves i området mellem Skovridervej, Karolinevej, 

Mælkevejen og Markvejen. 

8. Beplantninger og opvækst af sitkagran i Afdeling 13, syd for Skovridervej 

ryddes. 

9. Grøfter i eller langs Afd. 13 tilfyldes eller bundhæves. 

10. Afløb i siig mod nordvest gennem Afd. 13 og 12 retableres nord om 

Bjælkehytten. Der etableres ny overkørsel for afløbet under Skovridervej 

og vejen hæves. 

11. Beplantninger og opvækst af sitkagran, lærk, contortafyr og yngre rødgran 

ryddes i området nord for Karolinevej og Mælkevejen. 

12. De udpegede grøfter nord for Mælkevejen bundhæves. 


13. Alle bevoksninger af rødgran og Omorikagran i Afd. 19 og 20 afvikles. 

14. Grøfter tilfyldes i Afd. 19 og 20. 

. 

84



Af hensyn til bl.a. farbarheden og jordbundsinteresserne skal al hugst, oparbejdning 

og udkørsel af træ være afsluttet inden grøftelukningerne iværksættes, 

især på de lave arealer. 

Højtliggende arealer, som ikke vil blive påvirket nævneværdigt af en vandstandsretablering 

og andre områder, der ikke virker som forudsætningsarealer 

for vandstandsretableringen, kan i givet fald vente til sidst. 

Driftsplanens fase 2, plejefasen omfatter de arealer som ikke er udlagt til urørt 

skov og igangsættes løbende efter afslutning af fase 1. I de lavtliggende områder 

sker det, når de retablerede vandstandsforhold har haft mulighed for at virke 

i 3-5 år. 

Fasen omfatter som beskrevet især plejeplukhugst, styring af hegninger i tilgroningsarealer 

og opfølgende naturpleje, herunder rydning af overlevende opvækst 

af bl.a. sitkagran efter behov. 

Milepæle 

Planens gennemførelse kan sammenfattes i følgende milepæle: 

Efter ca. 5 år: 

Efter nedskæring af selvsået gran m.v. er det planlagte jagt-, færdsels- og forstyrrelsesfrie 

område sat i værk. 

Naturlige vandstandsforhold er retableret øst for Karolinevej og syd for skovridervej 

mod vest til Brandts Linie. 


Naturlige vandstandsforhold er retableret i hele Høstemark Skov. 

Alle bevoksninger med sitkagran er afviklet bortset fra to mindre arealer, som 

bevares. 


Alle øvrige nåletræsbevoksninger i Høstemark Skov er afviklet bortset fra 

skovfyr og gammel rødgran (fra før 1953), som bevares. 

Overvågning 

Det er meget vigtigt, at der gennem løbende overvågning er mulighed for vurdering 

af effekterne af planens virkninger, både i forhold til fysiske parametre, 

og i forhold til flora og fauna, herunder bl.a. vildtbestand, fugleliv, enkelttræers 

tilstand og træarters regeneration. Det kan anbefales, at der udarbejdes en plan 

for overvågning af udvalgte arealer, arter og parametre som vil kunne belyse 

effekterne. 

Evaluering, justering og revision af planen 

Enhver plan skal vurderes og justeres med passende mellemrum. Det gælder i 

høj grad også denne, hvor de iværksatte tiltag er meget omfattende, og hvor det 

trods gode modelværktøjer alligevel vil være meget svært præcist at forudse 

udviklingen i de enkelte delområder, også fordi eksempelvis klimatiske forhold, 

. 

85



bl.a. ændringer i nedbørsmængde og dennes fordeling over året vil spille ind på 

forløbet. 

Det foreslås, at der på baggrund af overvågningsdata og konkrete vurderinger 

gennemføres en vurdering ved overgangen mellem fase 1 og fase 2, når bl.a. 

grøftelukningerne er gennemført og effekter af den genoprettede vandstand kan 

overskues i praksis og ellers regelmæssigt med 5 års mellemrum i de første årtier. 

Vurdering og justering bør bl.a. omfatte: 

• Vandstandshævningens effekt på træopvæksten i vådområderne (højmose, 

fattigkær m.v.). Om den i praksis har stabiliseret eller forbedret 

tilstanden og i forening med vildtbestanden gjort områderne selvplejende. 

• Vurdering af tilstand på især de ryddede arealer og af fordelingen mellem 

arealer til åbenhed versus til naturlig tilgroning. Om den er hensigtsmæssig 

og nogenlunde afspejler virkeligheden og om nogle af tilgroningsarealerne 

skal overgå til urørthed. 

• Vurdering af tilstand i de urørte arealer. Omfanget af eventuel ’druknedød’ 

og udviklingen i den naturlige opvækst. 

• Vurdering af plejeplukhugstarealerne. Om driftsformen er hensigtsmæssig 

og om nogle af arealerne kan og bør overgå til urørthed. 

• Vurdering og afvejning af funktionen af det jagt-, færdsels- og forstyrrelsesfrie 

område i forhold til de begrænsninger, som de lægger på 

forskning, overvågning og naturpleje. 

• Vurdering af funktion og det faktiske behov for vildttykninger. Om de 

er overflødige, eller om der tværtimod skal udlægges nye arealer. 

• Tilpasning af arealfordelingen til omlægningerne af infrastrukturen, 

bl.a. den påtænkte nedlæggelse af flere mindre skovveje. 

På længere sigt (50-100 år) vil det være relevant at vurdere, om foryngelsesomfanget 

af de enkelte træarter er tilstrækkelig til at opretholde en bred repræsentation 

af aldre og dimensioner i fremtiden. 

. 

86


15 Naturkvalitet 

15.1 Baggrund 


Biodiversitet og biologisk mangfoldighed er i dag velkendte begreber, der har 

vundet indpas i sproget og lovgivningen, bl.a. med ’Konventionen om Biologisk 

Mangfoldighed’ (FN 1992). Tidligere talte man om natur og plante- og 

dyreliv. Med biodiversitet menes ikke alene antallet af arter, men også de komplekse 

relationer, der er mellem arterne i tid og rum samt de fysiske kår, de eksisterer 

under. Natur er dog meget mere end biodiversitet. Naturen er også kvaliteter 

som vildhed, oprindelighed og ægthed (Nygaard et al. 1999). Disse kvaliteter 

er i mange tilfælde medbestemmende for den biodiversitet, der findes på 

en række naturlokaliteter. Naturkvalitetsbegrebet understøtter således organismernes 

og naturtypernes ’gunstige bevaringsstatus’ (Habitatdirektivet – EF 

1992), men samtidig inddrages også andre vigtige elementer, der udspringer af 

vort natursyn og vores ønsker om at bevare en række unikke naturværdier (Agger 

et al 2005). 

For nærmere omtale af naturkvalitetsbegrebet henvises til bl.a. Ejrnæs & Mark 

(1997), Nygaard et al. (1999) og Mark & Sandberg (1999). 

Af betydning for nærværende driftsplan omtales kun de fem naturkvalitetskriterier, 

der har biologisk betydning: vildhed, oprindelighed, kontinuitet, konnektivitet 

og autenticitet (ægthed). En sammenstilling af disse kriterier giver et idealt 

mål for den maksimale biologiske naturkvalitet. 

De nævnte kriterier kan også ses som grundlag for et områdes biodiversitet 

(Nygaard et al 1999), hvor det ikke handler om at få så mange forskellige arter 

og naturtyper på et givet areal som muligt. Biodiversitet handler først og fremmest 

om, at de naturtyper, som naturgrundlaget giver mulighed for, overlades 

til naturlig dynamik og får plads til og mulighed for at eksistere gennem længere 

tid. Der er derfor et betydeligt sammenfald mellem de områder, der har en 

høj naturkvalitet og de områder, der er bevaringsværdige set i lyset af biodiversitetskonventionen, 

som er udmøntet i den danske Natura2000-lovgivning. 

Tilstedeværelse af mange arter er ikke i sig selv udtryk for en høj kvalitet. 

Mange biotoper har naturligt et lavt artsindhold, f.eks. højmoser og fattigkær, 

hvor et højt artsantal snarere vil være udtryk for en eutrofiering og dermed en 

forringelse af lokalitetens naturkvalitet. 

15.2 Driftsplanens implementering af naturkvalitet 

Driftsplanen er udviklet og tilrettelagt med de ovennævnte fem kriterier for øje, 

og i det følgende omtales for hvert kriterium først dets betydning og derefter 

driftsplanens tiltag for at tilgodese dette kriterium. 

. 

87



Vildhed 

Vildhed er et procesorienteret kriterium for naturkvaliteten og betyder, at fri 

udfoldelse af naturen prioriteres højt. I områder med vildhed forløber økosystemernes 

processer frit, og enhver foranstaltning, der hindrer dette, er i princippet 

negativ for naturkvaliteten. Vildhed kan betragtes på både landskabs-, 

biotops- og artsniveau. 

Høstemark Skovs nyere historie viser en stadig begrænsning i vildheden: grøftegravning 

og regulering af vandløbene har markant ændret vandets frie bevægelighed. 

Etablering af nåletræsplantager på tidligere heder, overdrev eller fattigkærsarealer 

er andre tiltag, der har reduceret områdets vildhed. 

Med driftsplanens tiltag gøres der en stor indsats for at reducere graden af menneskelig 

styring og påvirkning af naturprocesserne. Drængrøfter sløjfes og 

vandløb tilbageføres til oprindelige løb og efterlades derefter urørte. Visionen 

er bedst muligt at genoprette vandets naturlige og frie løb gennem skoven. 

Vildheden fremmes også ved skovomlægning, hvor store arealer med nåleskovsplantage 

afdrives og overlades til fri succession med dannelse af fattigkær, 

eller til naturlig tilgroning med hjemmehørende træarter. Kun enkelte steder 

foretages egentlige nyplantninger, og kun med træarter som er hjemmehørende 

på egnen. De traditionelle bevoksningsgrænser opbrydes, således at fremtidens 

vegetationsgrænser og bevoksningsgradienter bliver bestemt af naturlige 

forhold såsom topografi, hydrologi og jordbundsforhold. Udlægning af store 

arealer til urørt skov eller drift med den ekstensive plejeplukhugst, der også sikrer 

bevaring af træer til høj alder, henfald og død, viser ligeledes, at vildhed 

som kriterium prioriteres højt i skovens fremtidige drift. 

Med fredningen af skoven er det sikret, at anvendelse af pesticider og gødskning 

generelt ikke er tilladt, hverken i skoven eller på sletterne, hederne eller 

andre træfrie arealer. Det er også medvirkende til at øge graden af vildhed. 

Oprindelighed 

Oprindelighed betyder ’som det altid har været’ eller ’fra begyndelsen’ eller 

’originalt’. Et oprindeligt område skaber særlige betingelser for naturens udfoldelsesmuligheder. 

Oprindelig natur skal prioriteres højt i naturkvalitetssammenhæng. 

Ændrer man et oprindeligt stykke skov eller ændrer et naturligt 

vandløb til en grøft eller kanal, kan man ikke omgøre denne handling – det er et 

irreversibelt indgreb. Oprindelighed kan anskues på landskabs-, biotops- og 

artsniveau. 

Det kan være vanskeligt at afgøre om det biologiske indhold er oprindeligt, idet 

klimatiske, geologiske og successionsmæssige ændringer siden istiden naturligt 

har medført talrige ændringer i biotopernes flora og fauna, ligesom den menneskelige 

udnyttelse af området op gennem århundrederne har påvirket naturindholdet. 

I nærværende driftsplan tolkes det biologiske indholds oprindelighed 

derfor som det indhold, der kunne forventes naturligt at være i nutidens klima 

uden indblanding fra menneskers side. I mange tilfælde vil det imidlertid være 

tale om skønsmæssige bedømmelser, men historiske og pollenanalytiske analyser 

er i flere tilfælde med til at understøtte bedømmelsen (appendiks 1). 

. 

88



I driftsplanen er der en klar holdning til at fjerne ikke naturligt forekommende 

træarter og buske, idet de er negative for naturkvaliteten i Høstemark Skov. 

Det kunne være relevant at have Videnskabernes Selskabs kort fra 1791 (Figur 

14) eller det høje målebordsblad fra 1880 (Figur 3) som rettesnor ved bedømmelse 

af oprindelighed, når det drejer sig om naturtyper. Sammenholder man 

disse kort med de nuværende løvskovsarealer fra før år 1900, finder vi, at højest 

83 ha af Høstemark Skov kan være oprindelig løvskov. Disse bevoksninger har 

en træartssammensætning og en aldersfordeling, der trods dræning og ekstensiv 

skovdrift har bevaret en høj grad af oprindelighed. 

Siden Høstemark Skov blev indhegnet som dyrehave i 1934 har skoven været 

græsset af hjortevildt, primært krondyr, der er naturligt hjemmehørende arter i 

Danmark, og selvom bestanden af krondyr er og har været større end under helt 

naturlige forhold, så har skovnaturtyperne i Høstemark Skov bevaret en høj 

grad af oprindelighed. 

Rimme-dobbe landskabet i de østlige og nordlige dele af Høstemark Skov må 

betragtes som oprindelige. I dette område findes stadig en vekslen mellem tørre 

hede og overdrevsarealer på rimmerne afbrudt af fattigkær i de mellemliggende 

rimmer. Tilsvarende findes mod sydøst bevarede højmosearealer i Høstemark 

Mse og i resterene af en lille højmose mellem 1. og 2. Rimme. 

Trods skov- og landbrugsdrift i Høstemark Skov området er der således bevaret 

flere store arealer med naturtyper, flora og fauna, der må betegnes som oprindelige 

eller fremviser en høj grad af oprindelighed. 

Driftsplanens tiltag sikrer, at eksisterende oprindelighed bevares. 

Kontinuitet i tid (vedvarighed) 

Kontinuitet i tid er et plus for naturkvaliteten, fordi de samme livsvilkår igennem 

længere tid giver mulighed for, at plante- og dyrelivet bliver mere specialiseret 

eller særpræget. Derfor skal biotoper, hvor der har været kontinuitet i levevilkårerne 

over en årrække, prioriteres højt. Kontinuitet i tid er ikke ensbetydende 

med stilstand, idet en naturlig dynamik godt kan være en del af en naturtypes 

livsvilkår. Således kan f.eks. en lavvandet sø gro til og blive mose. Selvom 

mosen er ung, repræsenterer lokaliteten derfor lang kontinuitet. Afbrænding 

kan godt finde sted, f.eks. på hedearealer, hvis afbrænding er en naturlig del af 

naturtypens livsbetingelser uden at kontinuiteten bliver brudt. Ligeledes kan et 

højt græsningstryk være en naturlig del af græsningsskovens livsbetingelser. 

Derimod vil pløjning, sprøjtning med pesticider eller i nogle tilfælde manglende 

påvirkning – f.eks. driftsophør på græsningsarealer – være et brud på kontinuiteten. 

Kontinuitet i rum (konnektivitet) 

Tilstedeværelse af funktionsmæssigt sammenhængende naturområder er positivt 

for naturkvaliteten. En stor lokalitet muliggør langt flere biologiske processer 

end en lille og isoleret lokalitet, ligesom den store lokalitet er mindre sårbar 

overfor bestandssvingninger, vejrforhold eller andre fysiske påvirkninger. Der 

er også større mulighed for, at flere successionsstadier kan eksistere samtidigt 

og dermed sikre den økologiske kontinuitet, der er forudsætningen for et højt 

og naturligt artsindhold. 

. 

89



Høstemark Skov er som udgangspunkt begunstiget af kontinuitet, både i tid og 

rum. Skovarealerne, moserne, hederne og overdrevene har i århundreder været 

drevet ekstensivt og uden de store ændringer i driftsformen. Med udlægning i 

driftsplanen af 89 ha som urørt skov samt de øvrige naturskovsprægede arealer 

til plejeplukhugst samt opretholdelse og pleje af overdrevs-, hede- og mosearealer, 

er alle arealer med dokumenteret lang kontinuitet i tid sikret dette naturkvalitetskriterium 

i fremtiden. 

Der er tidligere foretaget en række grundige undersøgelser af Høstemark Skovs 

ældre og nyere historie, ligesom en række pollenanalytiske analyser er foretaget 

i udvalgte skov- og moseområder (Jensen 2005). Undersøgelserne er med til at 

belyse de udvalgte biotopers kontinuitet i tid. 

Høstemark består af store sammenhængende naturarealer, og der er gode muligheder 

for udveksling af arter og individer mellem biotoperne. Dette aspekt af 

kontinuitetsbegrebet vil være sikret med den nye driftsplan. Og med en betydelig 

forøgelse af naturskovsarealet og mosearealet på bekostning af arealer med 

nåleskovsplantage, må det på sigt forventes, at naturarealernes sammenhængende 

størrelser vil stige. Derved stiger også områdets kontinuitet i rum. 

Autenticitet 

Autenticitet er ægthed – ’at det vi ser, også er hvad det giver sig ud for at være’. 

Autenticitetsbegrebet er delvist sammenfaldende med vildhed. Når vildhed råder 

fås også en autentisk natur. At prioritere autenticitet svarer til, at man værdsætter 

en oprindelig gravhøj højere end en konstrueret gravhøj, selvom kun fagfolk 

vil kunne se forskel. Med autenticitetskriteriet værdsættes landskabets og 

naturens fortælleevne. 

Autenticitetsbegrebet er også relateret til oprindelighed, idet oprindelige biotoper 

også er autentiske, mens den omvendte sammenhæng ikke behøver at være 

det. 

Ud over de oprindelige biotoper omfatter de autentiske biotoper også menneskeskabte 

levesteder, som levende hegn, grusgrave, jorddiger, drængrøfter og 

plantager. De autentiske biotoper er kendetegnet ved, at man ikke kan fremskynde 

processer for at opnå en bestemt naturtilstand, for derved forfalskes naturindholdets 

fortællinger. 

Autenticitetskriteriet adskiller sig fra de øvrige naturkvalitetskriterier ved kun 

at kunne bedømmes ud fra et forhåndskendskab til, om naturen er konstrueret 

eller ej. Det kræver viden og indsigt. Derfor er driftsplanen udarbejdet af personer 

med naturfaglig indsigt og mange års detailkendskab til området. En 

række historiske og pollenanalytiske undersøgelser er tillige gennemført for at 

dokumentere de enkelte områders autenticitet. 

Autenticiteten i Høstemark Skov har altid været stor, idet den ekstensive arealudnyttelse 

har sikret en høj grad af vildhed og oprindelighed og dermed også 

understøttet autenticiteten. Driften har medvirket til at skabe områder med en 

høj biologisk værdi, men denne udvikling er ikke forceret frem ved indgreb, der 

har forringet autenticiteten. 

. 

90



Gamle jordvolde og andre kulturminder som jernalderagre bevares i vidt omfang 

i den nye driftsplan. Derimod er det hensigten bl.a. at sløjfe plantageområder 

og tilkaste drængrøfter. Det gøres bevidst for at genskabe naturtyper, som 

udvikler sig frit under de naturgivne forhold. Disse fysiske indgreb ændrer ikke 

ved områdernes autenticitet, og Høstemark Skov vil fortsat blive drevet med en 

høj grad af autenticitet. 

Foto Da kongeørnen sensationelt begyndte at yngle i Tofte Skov i 1999 var det 

udtryk for naturkvalitet af stor vildhed og autenticitet. Ældre kilder antyder, at 

kongeørnen måske oprindeligt ynglede i Nordjylland i 1800-tallet. Kongeørneungen 

på dette billede er fotograferet på stor afstand i redetræet i Høstemark 

Skov i slutningen af juni 2004 af Fl. Ahlmann. 

. 

91



16 Naturmæssige gevinster 

Aage V. Jensen havde en vision om, at hans arv skulle anvendes til "naturens 

bevarelse og de vilde dyrs beskyttelse". Visionen har været bærende for naturfondens 

erhvervelse af ejendommene i Lille Vildmose. Denne driftsplan er et 

grundlæggende bidrag til at realisere Aage V. Jensens vision i Høstemark Skov. 

De sidste over hundrede års ret ekstensive forvaltning af Høstemark Skov og 

Mose har bevaret de enestående naturværdier i området. Her er artsrige, gamle 

naturskove af bl.a. rødel, birk, eg og bøg, der hører til nogle af landets største 

og fineste, græssede sumpskove. 

Men det står også klart, at der i Høstemark Skov er et meget stort potentiale for 

markante forbedringer af områdets naturtilstand og naturværdier. Vandstandsforholdene 

er præget af en omfattende udgrøftning i store dele af området. 

Denne vandstandssænkning påvirker tilstanden i negativ retning, navnlig i dele 

af højmosen, i kærområderne og i store dele af de gamle løvskove. Over 138 ha 

- eller 24 % af arealet har indtil for nylig været bevokset med plantninger af 

stedfremmede træarter, først og fremmest den nordvestamerikanske sitkagran. . 

På store dele af disse arealer er naturligt plante- og dyreliv stort set fraværende. 

Denne driftsplan er udarbejdet med det formål at sikre de unikke naturværdier, 

som allerede er i Høstemark Skov, og samtidig udnytte det store potentiale for 

at forbedre naturværdierne ved at genoprette de naturlige vandstandsforhold, 

frigive de nåletræ-tilplantede naturarealer og omstille driften af de skovbevoksede 

arealer til udelukkende at have naturfremmende sigte, med høj andel af 

urørt og særdeles ekstensivt drevet skov samt hovedvægt på stedlige arter og 

naturlig foryngelse. 

Driftsplanen bryder med den forstlige tradition med småarealforvaltning på bevoksnings- 

og litraniveau. Driftsplanen tager i stedet udgangspunkt i områdets 

topografi og oprindelige naturlige hydrologi, herunder det naturlige afløbssystem 

af slyngede småbække og siig, som stadig kan anes i terrænet. Planen skal 

og vil skabe naturlige sammenhænge og overgange mellem områdets forskellige 

naturtyper – fra højmose og fattigkær til skov og overdrev. Fremover skal 

det principielt være den naturlige dynamik - samspillet mellem naturforholdene, 

vandstanden, jordbunden, vildtet og det naturlige plante- og dyreliv som 

styrer afgrænsninger og gradienter mellem åbne vande, fattigkær, højmose, natureng, 

slette, hede, overdrev og naturlige skove. Det er denne dynamik med 

vandstanden og de store planteædere som de vigtigste faktorer, der skal friholde 

de åbne naturtyper for tilgroning. Målet er en varieret, værdifuld – og ’selvplejende’ 

naturtilstand. 

Det danske landskab og de danske skove er i helt ekstrem grad præget af 

udgrøftning og afvanding. Med driftsplanen genskabes omtrentligt naturlige 

vandstandsforhold. Det er interessant, fordi vådområder i det flade danske landskab 

historisk set har haft en vigtig rolle som skovbevarende og skovfordelende 

faktor. 

. 

92



Driftsplanen følger fredningens retningslinier og kravet om udfasning af mindst 

7,9 ha sitkabevoksninger inden for 30 år. Driftsplanen er dog mere ambitiøs og 

tilstræber en udfasning af næsten alle sitkabevoksninger i Høstemark Skov i 

løbet af 5-10 år. Herved skabes på både kort og langt sigt naturtyper, som har 

en langt større artsdiversitet, naturlighed og oplevelsesværdi for de besøgende. 

Med udfasningen af den nordvestamerikanske sitka fjernes samtidig den frøkilde, 

som har medført en invasiv spredning af sitka ud i mange andre oprindelige 

naturtyper. 

Driftsplanen udmønter også fredningens retningslinier om udlægning af mindst 

40 % af arealet med gammel løvskov til urørt skov og resten til plukhugstskov 

eller stævningsskov. Formålet med udpegningen er bedst muligt at sikre de 

gamle naturskove af hjemmehørende træarter. Fremfor den i fredningen skitserede 

form for plukhugst, er der i driftsplanen valgt en naturmæssigt langt mere 

vidtgående form for plukhugst, kaldt plejeplukhugst, hvor der ikke fjernes ved 

fra skoven, men hvor der kan foretages naturbevarende tiltag for at sikre eksempelvis 

særligt gamle træer og i øvrigt løbende kunne fjerne invasive arter 

som f.eks. sitkagran. Fredningens langt mindre restriktive form for plukhugst 

vil kun blive praktiseret på nogle af de plantede løvskovsarealer. 

Driftsplanen skønnes at forbedre tilstand, areal og bevaringsstatus for stort set 

samtlige de habitatnaturtyper, som er registreret eller udpeget i området. Samtidig 

vil forholdene for en lang række sjældne og truede arter blive forbedret: 

Sort stork er en del af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet i Lille 

Vildmose. Sort stork kræver store uforstyrrede områder med lavvandede 

skovvandløb og klarvandede vådområder, hvor den kan fange småfisk, frøer, 

salamandre og vandinsekter. DMU (2003) vurderer, at der skal være 100 ha 

fødesøgningsområde til et ynglepar inden for en afstand af 2 km fra reden. Sort 

stork kræver også, at der findes en gammel, åben og uforstyrret løvskov til redeplaceringen. 

Den sorte stork har siden 1980'erne ynglet enkelte gange i Jylland, 

og arten har flere gange været set i Høstemark Skov. Med gennemførelsen 

af driftsplanen genskabes en naturlig sumpskovsmosaik, som giver stort set 

ideelle betingelser for, at den sorte stork vil kunne etablere sig i Høstemark 

Skov og dermed som dansk ynglefugl. 

Urørt eller plejeplukhugstdrevet, gammel græsningsløvskov, hvor træerne gennemgår 

et naturligt livsforløb fra spiring og opvækst til modning, ælde og forfald 

og hvor store mængder dødt ved i alle nedbrydningsstadier vedvarende forekommer, 

vil forbedre levemulighederne for en lang række organismer, der er 

afhængige af dødt ved. Det drejer sig om f. eks. insekter, svampe, mosser og 

laver og for hulboende dyr som flagermus og fugle som bl.a. mejser, rødstjert, 

broget fluesnapper, huldue, lille flagspætte, vendehals og natugle. 

Bevaring af alle store, gamle træer giver optimale redemuligheder for skovens 

rovfugle som kongeørn, hvepsevåge, musvåge og duehøg samt muligvis rød 

glente, ravn og sort stork. 

Urørt skov med gammel rødgran og skovfyr vil forbedre mulighederne for en 

lang række nordiske nåleskovtilknyttede arter af insekter, svampe og planter og 

fugle som sortspætte, grønspætte og perleugle. 

. 

93



Vandstandshævningen vil generelt sikre en højere luftfugtighed til gavn for epifytiske 

(træboende) laver og mosser, 

Kronvildtbestanden vil få et langt mere naturligt levested med et større udbud 

af naturlige fødeemner, end i det hidtidige sitkagrandominerede skovlandskab. 

Med udlæg af et jagt- færdsels- og forstyrrelsesfrit område sikres ro til bl.a. følsomme 

ynglefugle som trane, ørne og sort stork samt til kronvildt. 

Gennem naturgenopretningen og vildtforvaltningen forbedres forurageringsmulighederne 

for bl.a. kongeørn, rød glente og ravn i området. 

Driftsplanerne for Tofte og Høstemark Skov indgår som de sidste, i en af naturgenopretnings- 

og driftsplaner, som fonden har støttet. Planerne er en væsentlig 

del af det meget store og gennemgribende naturgenopretnings- og forvaltningsarbejde 

som med fredningen og fondenes indsats på ejendommene er i 

fuld gang i hele Lille Vildmoseområdet- – Når planerne er gennemført, vil naturen 

på et areal mellem 6000 og 6500 ha være i en væsentligt forbedret tilstand. 

Foto Brølende kronhjort jager en mindre han væk. Det er endnu ikke afklaret, 

hvorfra krondyrene i Høstemark Skov nedstammer. Foto Jan Skriver ©. 

. 

94



17 Appendiks 1 - Høstemark Skovs historie 

Udarbejdet af Peter Friis Møller 

17.1 Indledning 

Kendskab til forhistorien - skovhistorien - er en nøgle til forståelse af nutidens 

Høstemark Skov og de successioner og dynamiske udviklingsforløb, der råder i 

den. Skov er pga. træernes lange levetid ofte et forholdsvis trægt system, hvor 

følgevirkninger af de direkte og indirekte menneskelige påvirkninger i samspil 

med naturgrundlag og naturlige påvirkninger kan række århundreder frem i tiden. 

Det gælder navnlig i græsningsskove, hvor dyrenes påvirkning af især opvæksten 

er med til at fastholde eller i hvert fald forlænge en lysåben tilstand 

I kapitel 3 er især skovens tidlige historie belyst på baggrund af pollenanalytiske 

undersøgelser. Her skal det især gælde de seneste århundreders skovhistorie 

i Høstemark med hovedvægt på de skriftlige kilders vidnesbyrd. Der er lagt 

særlig vægt på at belyse faktorer og forhold, som har haft stor betydning for 

skovens tilstand og naturindhold, dvs. bl.a. græsning, hegning, hugst, tilplantning 

og afvandingstiltag. 

17.2 Metode og kildegrundlag 

Udredningen bygger især på en række kildestudier (herunder arkivstudier på 

Rigsarkivet og Matrikelarkivet), eksisterende litteratur (bl.a. Worsøe 1992 og 

1994), samtaler med nøglepersoner (først og fremmest skovfoged Søren Hansen 

i Høstemark) og feltundersøgelser i skoven (herunder registrering af vegetation, 

jordbundsforhold, fortidsminder, udnyttelsesspor, boringer m.v. til årringsdatering), 

som blev foretaget i 1999-2000 i forbindelse med udarbejdelse 

af en skovhistorisk artikel til statusbogen for Høstemark (Møller 2001). Dette 

grundlag er blevet suppleret med enkelte nye undersøgelser samt oplysninger 

indsamlet aktuelt og i de mellemliggende år, herunder i forbindelse med udredningen 

af Tofte Skovs historie. 

Forstlige driftsplaner o.l. findes ikke for Høstemark før efter 2. Verdenskrig. Til 

gengæld findes i Rentekammerarkivet på Rigsarkivet en kilde, der ved flere 

andre skovhistoriske undersøgelser i private skove har vist sig at være ret velegnet 

til at belyse tilstanden i første halvdel af 1800-tallet, nemlig skovtilsynets 

indberetninger. Skovtilsynet havde til opgave at tilse, at skovloven, dvs. Fredskovsforordningen 

af 1805, blev overholdt i de private skove. Fra Høstemark 

ligger der indberetninger fra tidsrummet 1805-48. 

Behandlingen falder i tre hoveddele: 

. 

95



• Kronologisk sammenstilling af historiske data og beskrivelser, samt 

stedvis uddybende vurderinger. 

• Gennemgang og analyse af oplysninger vedrørende de fleste af skovens 

træarter og buske. 

• Sammenfatning og analyse af væsentlige data om særligt betydende påvirkninger 

i skoven: skovrydning og opdyrkning, græsning, høslæt og 

hegning, hugst, tørvegravning, ændring af vandstandsforhold og afvanding 

samt plantning og såning. 

De benyttede kilder fremgår af kildeoversigterne nedenfor samt i øvrigt af Møller 

(2001). 

17.3 Høstemark Skovs forhistorie 

17.3.1 Skovens opståen 

Høstemarks Skovs saga er kortere end de fleste andre danske naturskoves. For 

mens lindeurskoven beherskede det øvrige land i atlantisk tid, lå hele den nuværende 

Høstemark Skovs område på bunden af litorinahavet, og kun egnens 

højdedrag, Mulbjerge og Tofte Bakke ragede op som øer i dette hav. Skovens 

grund steg først frem af havet som strandvolde og holme fra engang i bronzealderen 

for 3-4000 år siden. I perioder har der været tale om en vis sandflugt. I 

hvert fald har det oprindelig marine sand under de 20-40 cm tykke mor- og tørvelag 

i skoven flere steder karakter af flyvesand med lave klitdannelser. Sandflugten 

kan have fundet sted lige efter landhævningen og i jernalderen som følge 

af jernalderbøndernes virksomhed. Ved Hals umiddelbart nordenfjords er 

flere jernalderlige agersystemer således dækket af flyvesand (Jeansson 1963). 

Takket være pollenanalyserne (se kapitel 3) kendes skovsammensætningen siden 

jernalderen, mens sammensætningen af den første skov i området efter 

landhævningen ikke kendes lokalt, men den har givetvis især bestået af birk og 

el samt bl.a. eg, hassel og lind. Linden findes ikke længere naturligt i Høstemark; 

den nærmeste nutidige forekomst er ca. 7 km derfra, i Engskoven ved 

Knarmou i Tofte Skov, men som dokumenteret af Jensen (2005) har den tidligere 

forekommet i Høstemark, så selvom området blev land samtidig med at en 

af lindens værste konkurrenter - bøgen - rykkede ind over landet sydfra, har den 

kunnet vokse her på den frodig-fugtige bund. Bøgen indvandrede først til Høstemark 

omkring år 1000. 

17.3.2 Fra middelalder til 1700-tallet 

De pollenanalytiske undersøgelser tyder på en lang periode med svag udnyttelse 

fra jernalderen og frem til slutning af vikingetid eller begyndelsen af middelalderen, 

hvor kulturtrykket øges påny. I det nuværende skovområde sker der 

dog øjensynlig ikke nogen genoptagelse af dyrkningen, bortset fra et enkelt 

sted, “Tveden” i den nuværende afd. 14. Ifølge gængs stednavnetolkning kan 

navnet tydes som skovrydning eller afbrændt skov og skrive sig til Valdemarstiden, 

dvs. 1200-tallet. Denne mark og navnet er vist på kortene fra 1800tallets 

begyndelse. 

. 

96



Høstemark omtales i 1473 som Hostemarch. I 1521 omtales Høgstede March 

som hørende under Viborg domkirke, men overtages af kronen ved reformationen 

få år senere. 

I 1674 overgår Høstemark fra kongelig til privat eje. 

I 1682-83 oplyses, at Høstemark havde 4-vangsbrug i modsætning til stort set 

hele det øvrige Himmerland, som havde græsmarksbrug (Frandsen 1983). Vangebrug 

indebar hegning af marker m.v. og dermed et behov for gærdsel, som 

typisk skaffes ved stævningsdrift – akkurat som det fortsat var tilfældet i 1795. 

Sidst i 1600-tallet (antagelig i 1682-matriklen) takseres Høstemark Skov til 30 

svins olden i gode oldenår (Worsøe 1992), dvs. en indikation af, at der er store 

ege og bøge i skoven, men ikke nødvendigvis ensbetydende med at man rent 

faktisk også havde svin på olden i skoven på det tidspunkt. 

Skoven (inkl. græsningsretten) har tilsyneladende været under een ejer siden 

1696, hvor amtsforvalter Peder Klein købte kronens sidste besiddelser i Mou 

sogn samt en række andre ejendomme, bl.a. 4 gårde som lægges sammen til 

Høstemark. Selve gården opføres 1698. Dette byggeri har efter al sandsynlighed 

indebåret en væsentlig hugst i skoven; især af eg til bindingsværket, spær 

osv. samt mindre dimensioner til bl.a. lægter og stager og ris til vender i væggene 

m.m., samt hvad der ellers har været behov for til gårdens løbende drift. 

Det kunne være denne hugst, der viser sig som tilbagegang for eg i pollendiagrammerne 

på dette tidspunkt. 

I 1735 oplyses i en herredsindberetning til statsadministrationen at der ”Syd for 

Mou er en skov at finde en fjerdingvej på hver led med nogen bøg og el, men 

mest til græsning” (citeret fra Lund 2006, s. 9). Det svarer til et areal på godt 

350 ha. 

I 1752 kortlægges området og dets skove oversigtligt som led i den kongelige 

kommissions arbejde vedr. ejerskabet til Lille Vildmose (se Møller 2008a, s. 

34). Både Høstemark Skov (”Græsset”) og den senere forsvundne Westerskov 

er med (Figur 13). 

I 1769 oplyses om gården Høstemark: ”Ved Gaarden er et Teglbrænderie, og 

til Besætning holdes Køer”. Skovskylden er sat til 1 Td, 2 Skpr., 2. Fk 2 Alb 

(Pontoppidan & Hofmann 1769). Teglbrænding er energikrævende, men kan 

både ske ved tørv og ved træ. 

I 1795 var der 44 hoveripligtige bønder under Høstemark (bl.a. Dokkedal by). 

De var i hht. hoveriforordningens afsnit om ’brændselsbiergningen’ forpligtet 

til at skære og levere (på gården) ialt 90.480 tørv, der ved opskæringen målte 

10 x 5 x 3 tommer, hvilket svarer til 244 m 3 tørv. Desuden skulle …”de 43 

Bønder skove og til Gaarden hiemkøre af Høstemark Skov, hver 10 Læs lang 

Træ eller Grene. Læsset skal, i tilfælde af Tvistighed, veje 30 Lispund, hvor- og 

de 6 Læs leveres om Sommeren mellem Vaarsæden og Høehøsten, og de 4 Læs 

om Vinteren paa Føre”. (cit. fra Madsen 1985). Tages udgangspunkt i den anførte 

vægtmængde (svarer til 240 kg per læs), drejer det sig omkring 10,3 tons 

træ, hvilket løseligt kan ansættes til omkring 17 m 3 fastmasse, svarende til omkring 

40 rummeter. Tørv må således have spillet langt den største rolle for gårdens 

energiforsyning. 

. 

97



Hver gård skulle desuden vedligeholde 61 favne (115 meter) risgærde, svarende 

til sammenlagt 2½ km. Desuden skulle hver gård vedligeholde 4 favne jordvolde 

og 59 favne grøfter. Til gengæld var bønderne udtrykkelig ’befriede for at 

skove og hiemkøre Gavntømmer til Gaarden’. Gærdslen er dog ikke nødvendigvis 

blevet hentet i Høstemark. Der var stævningsskove på bl.a. Muldbjerge. 

Figur 13. Høstemark Skov – ”Græsset” 1752. Skovnavnet ”Græsset” nævnes 

også i Skovtilsynets indberetninger fra 1805-9 og senere. På matrikelkortene fra 

1803 og 1811 står der blot “Skoven” og “Høstemark Skov”. På kortet ses også 

den senere ryddede Westerskov og de høje, der formodentlig lagde navn til 

”Høgsted” og ”Højsted Mark” = Høstemark. Udsnit af kort udarbejdet 1752 af 

den kongelige kommission til klarlæggelse af ejerforholdene til Lille Vildmose 

(nærmere omtalt i Møller 2008a). 

Høstemark Skov lå dengang som nu på randen af Lille Vildmose. På Videnskabernes 

Selskabs kort fra 1791 er skoven vist med et areal på ca. 310 ha, Figur 

14. Skovens areal er ifølge skovtilsynets indberetninger fra 1805 og frem, på 

460 tdr. land svarende til ca. 254 ha. Det nuværende areal er 574 ha inklusiv 

200 ha mose og overdrev. Udstrækningen af den nuværende gamle naturskovskerne 

udgør omtrent 160 ha. Tilbagegangen i skovareal svarer således til omkring 

100 ha. På kortet og mere detaljeret på matrikelkortene fra 1803 og 1813 

har skoven stort set samme udstrækning mod øst som i dag, mens den vestover 

gik helt ud til Gammel Høstemark. Den vestligste del ryddes og opdyrkes hovedsagelig 

i løbet af 1800-tallet, bl.a. til kornavl omkring 1845, hvor det omtales 

af skovtilsynet og senest blev ca. 25 ha naturskov (afd. 20) ryddet i 1933-34. 

. 

98



Figur 14. Udsnit af Videnskabernes Selskabs kort fra 1791 visende Høstemark 

Skov og omegn i skala 1:80.000. Desværre er de mere nøjagtige grundkort 

(konceptkortene) ikke bevaret fra dette område. 

17.3.3 Skoven i 1800-tallet 

De første indberetninger fra skovtilsynet i 1805-9 oplyser, at skoven består af 

gamle ege og bøge og el og birk, er uden fællesskab (fælledsskab) og at “Ejeren 

græsse sine Creaturer i skoven”. Arealet af skoven oplyses til ca. 460 tdr. land. 

1817: Skovtilsynet: “Skoven består mest af elle og birk. 460 Tdr. land. Uden 

fællesskab. Skoven er ikke fredet, men afbenyttes til græsgang for gårdens mejeris 

kiør. Der er sået en del fyr og gran, men de synes ikke at ville lykkes”. 

1828: Skovtilsynet: “Skoven benyttes som hidtil til græsning for gårdens betydelige 

kvægbesætning”… “det forrige vinter afhugget og fredet elleskov har 

ikke givet synderlig stærke skud, i år på ny forsøget med et andet stykke på en 

lavere grund, hvor rødderne eller stubben ikke ere for gamle.” 

1829: Skovtilsynet: “Høstemark Skov. Græsset”.“Mest el og birk og enkelte 

gamle ege og bøgetræer”. “Skoven benyttes som forhen til græsning for gårdens 

betydelige kvægbesætning. Der sås og plantes ikke men et lidet stk hegnes 

årlig, for at forhindre kreaturerne fra at afbide de unge elleskud, fra det gamle 

som afdrives til gårdens brug. - der sælges kun lidet eller intet til godsets bønder 

og da alene el. En del birk står i temmelig god vækst.” 

1832: Ejeren, Hvass skriver i brev af januar d.å.: ”Saasnart Rentekammerets 

Resolution erholdes, angaaende Maaden, hvorpaa jeg skal frede en Deel af 

Skoven, og det bliver bestemt hvilken Deel der af samme skal fredes, er jeg betænkt 

paa ved Besaaning at opelske ung Skov”. 

. 

99



Skovtilsynet: “Ifølge Kongelig Resolution af 31. october (1832) bliver 1/5deel 

af skoven at frede og indhegne forsåvidt den støder til de øvrige 4/5 deel, som 

det fremdeles, under visse betingelser, tillades Eieren at bruge til græsning. 

Blandt betingelserne for fremtidig græsning i 4/5 dele af skoven er ejeren forpligtet 

til at beså 5 td land inden 10 års forløb med nåletræer, hvorved vil blive 

begyndt, såsnart hegnet er opført. Ligeledes skulle elle uden for fredskoven 

hegnes indtil udslaget er vokset fra kreaturernes bid. På denne måde er i år 

omtrent 2 tdr land behandlet”. 

Overkrigscommissair Christensen (Christensen 1832): ”I Fleskum Herred er 

Hovedgaarden Høstemark den eneste, som har havt Skov af nogen Betydenhed. 

Arealet har forhen udgjort 4 til 500 Tønder Land, men efterat Ege- og Bøgepartierne 

tildeels ere forsvundne, findes en mindre Flade nu begroet med Elle- 

og Birkeskov, der staaer i frodig Væxt og conserveres” (p. 122). 

1833: Skovtilsynet: “Det i forrige indberetning ommeldte hegn, hvilket ifølge 

Rentekammerets reskript af 31th october 1832 skal opføre om en femtedel af 

skoven er påbegyndt og bliver i anstundende sommer fortsat. 

På grund af det våde vejrlig er endnu ingen ellehugst foretaget, men det lille 

stykke elleskov, som bliver afskovet til gårdens forbrug har Ejeren lovet at indhegne 

som sædvanlig”. 

1833-34: Opføres en ny trefløjet hovedbygning, som givetvis også må have 

fordret hugst af byggematerialer i skoven. 

1834: Skovtilsynet: “Formedelst efter proprietair Hvass’s sygdom og herunder 

påfulgte død er intet bleven udført, ligesom også den indfaldende milde vinter 

gør arbejdet umuligt på denne våde skovbund. Der er ikke foretaget nogen 

hugst, uden hvad der er nødvendigt til gårdens brug”. 

1835: Enkemadam Hvass bortforpagter gården. Forpagteren kan fortsætte 

græsningen i skoven, men det er af Skovtilsynet ”udtrykkeligen forudsat at han 

afholder Quæget fra den 1/5Deel af Skoven, som bliver indgierdet til Fredskov.” 

1836, 1838 og 1839: Skovtilsynet: “Græsningen i skoven afbenyttes til endel af 

gårdens kreaturer; dog med undtagelse af den til fredskov udlagte 1/5 af samme 

skovs jord som bliver indgiærdet. Den nødvendige ildebrændsel udvises dels 

af gamle elle, som er udgåede i toppen, dels hugges på de steder i skoven, hvor 

lidt lysning og luft mere vil bidrage til det tilbageståendes bedre vækst”. 

1845: Skovtilsynet: ”En del træer er borthuggede; hvor stort et areal der er 

ryddet vides ikke. Den del af skoven som af den nuværende ejer er ryddet er 

opbrækket og behandlet til besåning med korn. Den nævnte skov skal efter det 

Kgl. Rentekammers resolution være fritaget for forstmæssig behandling. Den er 

ikke indfredet. Den unge skov søges såvidt muligt fremmet med en passende 

behandling”. 

1848: Skovtilsynet: “Udskiftning har ikke fundet sted, ligesom der heller ikke i 

det sidste år er indtaget noget af skoven til agerland. Den nævnte skov skal ef- 

. 

100



ter det Kongelige Rentekammers resolution være fritaget for forstmæssig behandling. 

Den er ikke indhegnet. Den unge skov søges såvidt muligt opelsket”. 

Vaupell (1863) omtaler (s. 36) at birken danner en hovedbestanddel af Høstemark 

Skov og (s. 38), at skovens birke (der danner træer) er af arten Betula 

carpathica. Desuden nævner han, at kristtorn forekommer i skoven. Hans beskrivelse 

bygger antageligvis på besøg i 1850’erne. 

1861 blev Høstemark overtaget af H.G. Grüner (død 1897), der intensiverede 

driften og bl.a. tilplantede en del hedearealer. På 1880-kortet vises der dog kun 

nåletræsymbol på ca. 13 ha i nuværende afdelinger 5, 9 og 17 (Figur 3), dvs. at 

hovedparten af tilplantningerne finder sted sidst i århundredet. 

Omkring 1875 var der i følge Dietz (1997) en kvægbesætning på 2-300 dyr og 

et fårehold på 300 stk. Gården havde eget mejeri, og Dietz formoder, at der var 

smørproduktion indtil gården blev solgt efter Grüners død i 1898. Han oplyser 

ikke, hvorvidt denne besætning græssede i skoven, men ifølge flere kilder har 

der været tale om kreaturgræsning og svinedrift til langt ind i 1900-tallet, ligesom 

der også blev slået langhø i selve skoven – dvs. under forhold, der nærmest 

kan betegnes som løveng (Hansen 1999 og 2000). 

1890-93: Forstbotanikeren O.G. Petersen (Petersen 1896) giver en grundig beskrivelse 

af skoven, som den tog sig ud i 1890-93: “Ved den nordøstlige Grænse 

af Mosen ligger Høstemark Skov, et ikke ubetydeligt Skovareal, bestaaende 

for en væsentlig del af birk, el og eg samt temmelig tarvelige bøge. Af underskovens 

træer og buske gjør enen sig særlig bemærket. Denne skov har fået en 

vis interesse ved i Vaupells “De danske Skove” at nævnes som voxested for 

hvidbirken, særlig for den form, man har kaldt Betula carpathica. Hertil kommer 

jeg tilbage ved en anden lejlighed, men skal kun bemærke, at med meget få 

undtagelser høre alle de vildtvoxende birke her til B. odorata; de have ofte en 

betydelig habituel lighed med bøg og ere ofte skæmmede af en stærk lichenbeklædning 

på stammen; enkelte have hængende grene. Af B. verrucosa, hvoraf 

der fandtes endel ung nyplantning, kunde jeg i den af mig gjennemsøgte del af 

skoven ikke finde mer end 3-4 individer, tildels store og gamle exemplarer, der 

så ud til at høre til den oprindelige skovvegetation. Skjønt her er megen elleskov, 

skal det dog gå tilbage for ellene. Hvor der er afløb til en grøft, så de 

komme til at stå mindre sumpigt, optræde de som større træer. 

Høstemark Skov ståer på tørvejord og dens bundvegetation består af ... (vedplanterne 

med danske navne) Tørst, Kristtorn,..., hassel, alm. røn, grå-pil, .... 

En flere tønder land stor, ren birkebevoksning bestod udelukkende af B. odorata 

(dun-birk) med græsbund, ...., samt underskov af spredte lave enebær, vild 

ribs og krybende kristtorn. Bøgen spiller en underordnet rolle i Høstemark 

Skov og dens frugter slå efter sigende i reglen fejl; den er ligesom egen sammesteds 

grenet langt nede fra. 

Denne skov grænser ikke direkte op til mosens kjærnevegetation. På lange 

strækninger dannes randvegetationen af et birkekrat og iøvrigt de sædvanlige 

planter, som forekomme i randen. Et parti af denne del af mosen var afbrændt 

3 år tidligere; .......” 

Botanikeren Warming beskriver, antagelig på baggrund af besøg i området 

omkring år 1900, skoven som et eksempel på en blandingsskov af birk og an- 

. 

101



dre træarter: “I Høstmark Skov … er der på sine steder blanding af birk og rødel 

med mange ener og ørnebregner samt højt græs under sig. I denne bundvegetation 

kan følgende findes: pors, blåbær, mosebølle, tyttebær, bølget bunke, 

mosebunke, tørst og korsved, solbær, hindbær, vedvindel, tuer af blåtop, svensk 

kornel (= hønsebær), skarpfinnet mangeløv, skovsyre i mængde, alm. fredløs, 

stinkende storkenæb og fl. På stubbene eller fødderne af birken og ællen kan 

man finde små bøge. Denne bundvegetation antyder sur og fugtig morbund” 

(Warming 1916-1919, bind 3 s. 499). 

17.3.4 1900-tallet 

I tidsrummet ca. 1890-1920 foretages dels den hidtil seneste stævning af ellene 

og formodentlig generel tynding af birk og bøg i skoven. 

I 1898 blev selve gården frasolgt, og det meste af hovedgårdsjorden udstykket i 

25 mindre lodder til husmandsbrug, mens hele skoven (800 tdr. land, ca. 400 

ha) forblev samlet Tillige med 65 tdr. land pløjejord blev skoven i 1908 erhvervet 

af J.C. Eskildsen og kom til at danne underlag for en nyopført avlsgård, Ny 

Høstemark. Det vides, at der også i Eskildsens ejertid (1908-27) blev holdt 

malkekvæg, og at skoven blev udnyttet til græsning og høslæt (Hansen 1999, 

2000). 

1914-18: Første Verdenskrig. Ejendommen har sandsynligvis været pålagt 

pligthugster. Men der foretages også stor tørveindvinding fra lavningen Bredsig. 

Omkring. 1915-20: Indplantning af bl.a. ask i dele af skoven - tilsyneladende 

den største forstlige kulturindsats i den gamle løvskov i skovens historie. 

I 1927 gik Eskildsen fallit, og ejendommen blev overtaget af Andelsbanken, 

som i 1928 afhændede den til Rasmus Andersen. 

Achton Friis omtaler kort skoven i 1932: “På nordgrænsen af Vildmosen den 

smukke birkeskov Høstemarke Skov, .....” (Friis 1932, Bd I s. 337). 

Andersen solgte i 1933 ejendommen videre til dansk-amerikaneren M.P. Knudsen. 

Ved Knudsens overtagelse var der tilsyneladende ingen besætning på gården 

- og måske har der ikke været det i de kaotiske år omkring 1930 fra Eskildsens 

fallit. I hvert fald opførte Knudsen en ny svinestald og et fårehus til 300 

får, samt - og ikke mindst – blev størstedelen af skoven i 1933-34 indhegnet 

som dyrehave med et ca. 9,5 km langt, højt vildthegn. 25 ha naturskov ryddes i 

den sydvestlige del, udenfor det nuværende hegn. 

I 1934 indsættes 18 krondyr, 12 dådyr og 12 sikahjorte (Madsen 1992). 

Med virkning fra april 1938 erhverves 66 ha i den nordlige del af Lille Vildmose 

fra Statens Jordlovsudvalg (Kristensen et al. 1945), og hegnet udvides med 

den østlige del (afd. 22) af det tilkøbte. 

. 

102



I begyndelsen af 1940’erne - fortælles det - blev de sidste “vildtlevende” kreaturer 

i skoven skudt (af Falck-folk og kødet givet til institutioner). Disse dyr, 

der ikke lod sig indfange på anden vis, har muligvis levet mere eller mindre frit 

i skoven siden 1920’erne eller 1930’erne (Hansen 2000). Efter 1940 blev ejendommen 

overtaget af sønnen, J.A. Knudsen og siden af dennes enke, Ingeborg 

Knudsen, der besad ejendommen til sin død i 1982. 

1942-44: Poul Herluf Pedersen, der var skovfogedelev i Høstemark fra juni 42 

til marts 44, giver et indtryk af hugsten og arbejdet i skoven i sine erindringer 

(Pedersen 2002). Han nævner ikke bøg og eg fra skoven, men oplyser om området: 

”En stor del af Høstemark skov består af lavtliggende områder med rødel 

og birkeskov, men der fandtes også sandede områder bevokset med gran- 

og fyrreskov”. ”I skoven findes stedvis åbne sletter, der ofte var dækket af ørnebregner, 

tit 1,5 m høje.” 

”Vildmosen, som er en højmose, er på Høstemark’s område bevokset med lyngtuer 

og ellers uberørt, bortset fra snorlige grøfter der med en regelmæssig afstand 

skærer sig igennem terrænet. Disse grøfter er ca. 1 m brede, ret dybe og 

står meget stejle, da de er gravet i den delvise udtørrede tørvejord”. 

Poul Herluf Pedersen (2002) beretter om skovning af nåletræ og udslæbning af 

tømmeret med skovkæder og heste. Og skriver desuden: ”Vinterskovningen var 

jo gerne birk og rødel. Og hvis der ikke var sne og frost, var det ikke ualmindeligt 

at der stod vand imellem træerne”… ”På Høstemark gik vi gerne tre mand 

sammen, når vi skovede løvtræ. Den ene mand havde så til opgave at lave forhug 

på de træer, der skulde fældes og så samtidig kløve det opsavede træ. De to 

andre skar så træerne om og kortede dem i længder til brænde og snitgavn (industritræ). 

Næste dag rokerede det så om, således at det gik på skift ned forhug 

og kløvning, som var det hårdeste arbejde, men ordningen fungerede udmærket” 

… ”Udkørsel af træet foregik ikke med de almindelige stive arbejdsvogne, 

som dengang var almindelig brugt overalt i land- og skovbrug. På grund af det 

fugtige terræn og vildmosen blev anvendt specielle flade arbejdsvogne med ca. 

20 cm brede jernhjul hvorfor de ikke sank ned i den bløde bund. Så vidt jeg ved 

stammede de fra Amerika og var hentet herover af M.P. Knudsen”. 

Gården havde eget savværk og elektricitetsværk, der blev drevet af et kvasfyret 

damplokomobil, ”Derfor blev der regelmæssig kørt kvas hjem fra skoven og 

dette blev så sammen med tynde skaller fra savværket stoppet igennem en kvashugger 

og hugget i passende længder til brændsel”. 

Hovedvægten i skovdriften lå fortsat på nåletræet, ligesom ejendommens savværk 

især opskar nåletræ (gran og skovfyr), bl.a. til æggekasser af træ (Hansen 

2000). 

Trap (1961) oplyser, at bestanden er på 70 stk. krondyr, 25 dådyr og 20 sikaer - 

en oplysning, der vel næppe er yngre end 1950'erne. Samme kilde oplyser, at 

skoven er på 406 ha, hvoraf 154 er løvskov, 111 nåleskov og 141 ha er ubevokset 

eng og mose. 

I 1960’erne bortskydes sika- og dåvildtet, således at der kun er kron- og råvildt 

tilbage i hegnet (Hansen 2001). 

. 

103



I november 1981 (og i 1983) var der et større stormfald i skovens ældre nåletræbevoksninger. 

I 1982 blev skoven overtaget af Ove Dam. 

1988 erhverves Høstemark Skov af Aage V. Jensens Fonde. Siden da er grøfteoprensning 

i skoven helt undladt (Hansen 2008), ligesom hugsten i løvskoven 

har været meget beskeden og hovedsagelig omfattet bøg. 

I 1990 karakteriseres skoven som “Hovedsagelig lysåben sumpskov af dunbirk 

og rødel med bøg og stilkeg på hævet havbund med strandvolde.... Dele er 

stævningspræget (især el). Stød af eg efter plukhugst. Gamle drængrøfter i skoven 

har fremmet bøgens spredning” (Møller 1990). 

2005: Stormfald, der især rammer skovens sitkabevoksninger. 

2008: Gennemgående svækkelse af sitkagran pga. stormfald, sitkalus og barkbilleangreb 

(micans). 

17.4 Skovens træarter 

17.4.1 Træarternes status og udvikling i skoven 

Bøg er almindelig i størstedelen af løvskoven, men er dog kun enerådende som 

bøgeskov (habitattypen bøgeskov på morbund med kristtorn) i mindre områder, 

fortrinsvis på de højeste dele og indgår ellers i afvekslende, men konkurrencetruet 

blanding med de øvrige træarter, især birk, el og eg. Opvækst ses næsten 

overalt i skoven, også mange steder i nåleskovene, især fyrreplantningerne. 

Bøgen kom, som påvist i pollenanalyserne, sent til Høstemark, antagelig først 

omkring år 1000 eller senere og opnår i løbet af nogle hundrede år en vis andel. 

Selvom bøg nævnes i kilderne i 1735, og gamle bøge nævnes i 1805 (og antydes 

i taksationen fra vistnok 1682) fremgår det, at bøgen i hvert fald i 1800tallet 

ikke var særlig udbredt. Petersen skriver direkte: “ Bøgen spiller en underordnet 

rolle i Høstemark Skov og dens frugter slå efter sigende i reglen 

fejl.” 

Den største, målte bøg i skoven (afd. 15a) holdt 88 cm i brysthøjde i 2000. Den 

ældste af de årringstalte bøge målte 77 cm og på en boreprøve taltes 190 år, 

men ikke til marven. De ældste bøge i skoven er givetvis over 200 år, dvs. fra 

sidst i 1700-tallet. De fleste, især yngre bøge er udprægede frøtræer, men mange 

af de gamle træer er præget af både stævning og styning (åsning). Det kan 

være som følge af træbehov, men kan også være udtryk for aktiv begrænsning 

af den stærkt skyggende bøgs indvirkning på græsvæksten. 

Vurderet ud fra foretagne aldersbestemmelser på bøge og bedømt på den nutidige 

udbredelse af bøgeopvækst og ungbøge, har bøgen helt uomtvisteligt øget 

sin udbredelse i skoven ganske markant og tillige sin andel på bevoksningsniveau. 

Vandstandssænkningen som følge af den grøftegravning, der blev indledt 

i 1800-tallet, har uden tvivl været stærkt medvirkende. Generelt har udgrøftning 

og afvanding ført til, at bøg har kunnet så sig, opnå rodfæste og i et vist omfang 

. 

104



trives på en bund, hvor den ellers ikke ville forekomme. Flere steder er bøgen 

trængt ud i områder, der før var udprægede ellesumpe. I dele af skoven tyder 

gamle frønnede stød af birk og el på, at der til ind i 1970’erne er hugget til fordel 

for bøg, mens det efter fondens overtagelse af ejendommen snarere har været 

omvendt. 

Bøg findes som opvækst i størstedelen af skoven og har flere steder tegnet til at 

blive dominerende, trods vildtbid. På grund af kronvildtets græsning danner 

bøgeopvæksten tætte, kegleformede pur eller buske, som ganske langsomt vokser 

sig højere og i mange tilfælde til sidst når igennem og over bidhøjde. 

For at se på et par eksempler på vækstforløb gennem tiden, blev to bøge undersøgt 

fra bund til top: En tydeligvis længe bidundertrykt bøgepurre, der fornylig 

var kommet over bidhøjde og en ældre, svækket bøg. (Figur 15). 

Meter 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Høstemark Skov 

Vækstforløb hos to bøge 

1800 1850 1900 1950 2000 2050 

År 

. 

105 

Træet 

Purren 

Figur 15. To bøges opkomst og vækstforløb i Høstemark Skov, belyst gennem 

stammeanalyser. Selvom de to træer ikke nødvendigvis er repræsentative 

for skovens bøge, giver de et udmærket indtryk af, hvordan et hårdt græsningstryk 

kan påvirke foryngelseshastigheden. Bøgepurren havde et brysthøjdetværmål 

på 7 cm, men viste sig ved årringstælling at være 80 år gammel. Under 

mere normale forhold ville en bøg på den tid snildt kunne nå et tværmål på 40- 

60 cm. Den er spiret frem omkring 1920, men når først højden 80 cm i 1978, 

130 cm i 1982 og 655 cm i 1999. Den gamle bøg var ca. 100 år ældre, spiret 

frem omkring 1820 og var, efter årringstællingen at dømme, kun få år om at nå 

op i brysthøjde. Omkring 1838 er den 2 meter høj.



Bøgen er med sin evne til at tåle og give skygge meget konkurrencestærk i skov 

på ikke for våd eller græsrig bund. Den kan så sig ind under og på sigt udkonkurrere 

de fleste lystræarter og kan ved at udvikle brede, dybe kroner og sænke 

beløvede grene i løbet af ret kort tid udfylde opståede lysbrønde og huller. 

Bøgen forandrer jordbunden ved førnepålæg og forsuring. Formodentlig er der 

tale om en generel udbredelse af morlag og en øgning i mortykkelse. Hvor bøgen 

først har etableret sig, vil det være vanskeligt, nærmest umuligt for bl.a. 

rødel at genetablere sig, medmindre vandstandsforholdene ændres dødeligt til 

bøgens ugunst – og det ses flere steder ske i det ny årtusind. Bøgens svaghed er, 

udover dens modtagelighed for den dræbende tøndersvamp, Fomes fomentarius, 

især dens sårbarhed for høj vandstand. Bøgen tåler ikke at få rødderne 

oversvømmet og har i det hele taget problemer med svingninger i et højtstående 

grundvandsspejl. Den kan dog ofte klare sig, hvor forholdene er nogenlunde 

konstante, og vandspejlet ikke stiger over terræn. Bøgen udvikler da et ekstremt 

fladtstrygende rodnet. På rodvæltere i Høstemark kan man se eksempler på bøgerodnet, 

der ikke har gået mere end højst 15-20 cm i dybden. Dette og forholdene 

i Høstemark til trods, fremtræder bøgen dog som den netto mest konkurrencestærke 

løvtræart i store dele af skoven. 

Rødel er meget almindelig i størstedelen af skoven og forekommer både som 

veludviklet ellesump i større lavninger og i de smalle sig, der som et uregelmæssigt 

net gennemvæver naturskovsdelen. Derudover forekommer ellen også 

i blandskov med bøg, birk og eg på højere bund, som det netop ofte er tilfældet 

i gamle naturskove (Møller 1990, 1997). 

Ellen indgik efter al sandsynlighed i den første skov og har, som pollenanalyserne 

og kilderne dokumenterer, spillet en væsentlig rolle i skoven i hele forløbet. 

Stort set alle rødelle bærer præg af tidligere og gentagen stævning op gennem 

i hvert fald 1800-tallet, og mange er stadig flerstammede. Årringstællinger 

giver indtryk af, at træerne sidst er blevet stævnet i en periode fra sidst i 1800tallet 

og indtil omkring 1920, et enkelt sted (14a) omkring 1930. På skovkortet 

og i bevoksningslisterne er oprindelsesåret på ellebevoksningerne helt overvejende 

sat til 1890. Det er påfaldende, at der nok er foretaget hugst (jfr. Pedersen 

2002), men tilsyneladende ikke er foregået nogen regulær stævning under 2. 

Verdenskrig, således som det var tilfældet i mange andre skove. Det kan nok 

kun ses som en følge af skovens status som dyrehave. 

Der var og er dog tydeligvis områder i skoven, der er for våde og med for stillestående 

og iltfattigt vand for selv rødellen. Petersen skriver: "Skjønt her er megen 

elleskov, skal det dog gå tilbage for ellene. Hvor der er afløb til en grøft, så 

de komme til at stå mindre sumpigt, optræde de som større træer". Han omtaler 

også et par nu ryddede områder: "I Høstemark Have og den såkaldte Hestehave, 

en lund ved gården, findes mange meget store og smukke elletræer, formentlig 

levninger fra tidligere elleskov". 

Der er kun lidt opvækst i skoven indenfor hegnet, bl.a. nogle forbidte, sønderkuede 

og umiddelbart fremtidsløse småelle i sydvest – og ikke umiddelbart 

fundet mange tegn på, at arten har evnet at forynge sig i de græssede dele af 

skoven siden den blev udlagt som dyrehave i 1930’erne. Derimod ses opvækst 

af el (samt birk og eg) på arealer udenfor hegnet, bl.a. på den opgivne mark- 

. 

106



bræmme i 19f umiddelbart sydvest for hegnet. Der er dog ingen tvivl om at forholdene 

med stigende vandstand, mere lys og bortdød af birke og bøge vil give 

ellen gode muligheder i de kommende år, selvom den flere steder bliver udkonkurreret 

af bøg og viger pga. af jordbundsforsuring på den høje bund. Elleopvæksten 

er i Tofte Skov væsentlig mindre udsat for vildtbid end de fleste andre 

træarter, men bides ned i Høstemark Skov. 

Hvidel findes plantet i den vestligste del af skoven udenfor hegnet og spredt til 

eller plantet et par steder i vestsiden. Antagelig sket i begyndelsen af 1900tallet. 

Dens karakteristiske rodskud bides ned af kronvildtet. 

Dunbirk har givetvis været en vigtig træart i skoven i 2-3000 år og er stadig 

skovens mest udbredte træart. Birk kan så sig ved enhver blotning på denne 

jordbund, men bides ned overalt, hvor den ikke er værnet af hegn o.l., bortset 

fra på mosen. Der er ikke umiddelbart fundet nogen stævnede træer udover i 

den nordlige del. Langt de fleste virker som udprægede frøtræer. 

Aldersbestemmelse viste sig vanskelig, da flere af de undersøgte træer havde 

kerneråd. Mange er dog over 100 år gamle (95 år talt i 15a og 97 år i 13a). Hovedparten 

er fra før vildtbestanden for alvor steg efter 2. Verdenskrig og i stor 

udstrækning fra slutningen af 1800-tallet. 

Dunbirken er stadig væsentlig i skoven, men har tydeligvis mindsket sin andel i 

selve skoven op gennem 1900-tallet. Givetvis i stor udstrækning på grund af 

konkurrencen fra bøg. På de vandstandsforstyrrede dele af højmosen og fattigkærene 

ser den dog ud til at fastholde grebet og fortsat etablere sig, trods vildtet. 

Vortebirk findes kun hist og her. En boring i en rodvæltet birk viste en alder 

på mindst 137 år, men formodentlig snarere 150 eller derover, dvs. et træ fra 

omkring 1830-60. 

Flere ældre vortebirke (bl.a. i afd. 15a) virker plantede, hvilket bestyrkes af omtalen 

hos Petersen (1896). 

Vortebirken har sandsynligvis været i skoven, men har kun indtaget en underordnet 

rolle, vel fortrinsvis på høj bund. 

Stilkeg forekommer spredt i skoven. Formen er i mange tilfælde meget kroget. 

Mange ege står på den halvfugtige zone mellem højbunden og de egentlige ellesig 

og -sumpe. 

Egen er pollenanalytisk veldokumenteret som en betydningsfuld del af skoven 

tilbage til jernalderen, men har sandsynligvis også forekommet i de tidligste 

skove. Spredte egestød i det meste af skoven vidner om, at egen tidligere har 

haft en væsentlig større andel af den nuværende skov. Formodentlig er den gået 

jævnt tilbage de sidste 200 år og nok især på grund af hugst i forening med 

manglende foryngelse og konkurrence med bøg. I 1960’erne og frem til 1976 

blev der således hugget en del ege til skibstræ (Hansen 1999, 2000, 2008). 

. 

107



Vintereg findes kun i en tidligere hegnet plantning fra omkring 1990 (afd. 

16h), hvor de fleste træer er overvokset af selvsået birk og røn. 

Skovabild findes kun enkelte steder, fortrinsvis som ældre træer, bl.a. i vestsiden. 

Flere abild er døde pga. skygge. I de seneste år er i hegnede kulturer indplantet 

abild af stedlig (Tofte, men ikke ren skovabild) herkomst (Hansen 2000, 

2008). 

Bævreasp er ikke almindelig og findes hovedsagelig i brynene mod vest. Der 

findes enkelte større træer, men ingen opvækst i hegnet. Største træer observeret 

i 2000 står i afd. 7b og målte da hhv. 47 og 54 cm i brysthøjde. Den mest 

nærliggende forklaring på artens beskedne andel er græsningstrykket. 

Ask findes dels i plantede bevoksninger, dels som indblandede enkelttræer på 

frodig bund enkelte steder. Hverken Vaupell, Petersen eller Warming omtaler 

forekomst af ask i skoven, men det udelukker ikke, at der kan have været mindre 

forekomster i skoven. Askebevoksningerne i skoven (afd. 8g, 11f, 14a og 

17a) lader til at være indplantet omkring år 1910 (årringstælling på stød) eller i 

hvert fald i tidsrummet 1900-1920; på skovkortet er året sat til 1920. Hele det 

nordøstjyske fjordområde rummer talrige og meget livskraftige bestande af ask, 

men i Høstemark virker bunden gennemgående for våd og sur til ask, ligesom 

askeopvækst bides hårdt af vildtet. De plantede bevoksninger er i høj grad afhængig 

af vandstandssænkningen. 

Almindelig røn er i princippet udbredt i hele skoven, men spredt. Der er flere 

store, gamle træer. De største er op mod 60-70 cm i tværmål (Hansen 2000). 

Desuden findes en del yngre-mellemaldrende røn i de dele, der tidligere har 

indgået i indhegningen omkring høslætsengene, bl.a. i sydsiden af afd. 13. 

Rønnen sår sig overalt, men bides særdeles stærkt og kommer ikke over 

bidhøjde uden hegning eller spirely. I hegninger er der til gengæld tæt med røn. 

Rødgran forekommer udenfor hegnet i større plantninger fra 1980’erne og inde 

i hegnet dels i mindre bevoksninger fra især 1960’erne og 70’erne og dels som 

gamle (80-120-årige), ofte dybkronede enkelttræer indblandet i den gamle løvskov. 

Rødgran er indplantet og selvsået siden 1800-tallet. 

Sitkagran er skovens almindeligste nåletræart og forekommer plantet i bevoksninger 

og selvsået i løvskov og på åbne arealer siden 1940’erne, men 

stærkt reduceret i areal i de seneste år. 

Skovfyr findes især i form af plantede bevoksninger fra 1922-1955 i skovens 

nordlige del, dels som ældre enkelttræer i et par steder i den gamle løvskov 

(15b) og dels selvsået i skovens østlige og nordøstlige del. 

Enebær findes nu kun spredt på overdrevet. Petersen (1896) skriver at "af underskovens 

træer og buske gør enen sig særlig bemærket" og senere, at der i 

skoven er “underskov af spredte lave Juniperus”. Warming (1916-19) skriver, 

at der er "mange ener". I 1970’erne stod der betydelig flere levn af døde enebær 

tilbage i skoven (Hansen 2000), og i 2000 fandtes kun enkelte døde rester af 

enebær tilbage i selve skoven. Enen er med andre ord gået stærkt tilbage i skoven, 

uden tvivl på grund af tiltagende skygge på voksestederne. 

. 

108



Kristtorn forekommer spredt på især den højere bund i Høstemarks løvskovspartier. 

Den er ret skyggetålende og kan i rimeligt omfang klare sig sammen 

med bøgen. Den bides af kronvildtet og danner tætte buske, der i flere tilfælde, 

og efter en del års forløb, evner at vokse over bidhøjde. Den selvsår sig gennemgående 

udmærket flere steder i skoven. 

Alm. Hvidtjørn er langt den almindeligste hvidtjørneart i skoven og også den, 

der bedst tåler skygge. Selvom den bides, klarer den sig flere steder glimrende 

og kan blomstre og sætte frugt. Purrede tjørne ses desuden på overdrevet i sydøst. 

Hassel findes spredt, fortrinsvis på den næringsrige, fugtige muldbund. Haslen 

har tidligere været mere udbredt i skoven, men er sandsynligvis i tilbagegang 

pga. jordbundsforsuring og vildtbid. 

Tørst er en anden art som nævnes fra busklaget, men som nu er gået stærkt tilbage, 

givetvis på grund af græsningen. 

Vrietorn eller Korsved er en art, der kun nævnes af Warming og er ikke umiddelbart 

registreret af andre. Der kan måske være tale om en fejlcitering fra Petersen 

(1896), der skriver “Rhamnus Frangula” - det gamle navn for tørst 

(Frangula alnus). 

17.5 Væsentlige påvirkninger og deres betydning 

I det følgende skal sammenfatningsvis ses nærmere på nogle af de vigtigste påvirkninger, 

som har haft og stadig har indflydelse på skovens og dens naturværdiers 

udvikling: 

• Skovrydning og opdyrkning 

• Græsning, høslæt og hegning 

• Hugst 

• Tørvegravning 

• Ændring af vandstandsforhold og afvanding 

• Plantning og såning 

17.5.1 Skovrydning og opdyrkning 

Terrænet og de fladgrundede, våde jordbundsforhold har givetvis begrænset 

interessen for opdyrkning af Høstemarkområdet. Imidlertid var der på dele af 

arealet en ret omfattende dyrkning i jernalderen, hvor forholdene var anderledes. 

Indenfor de nuværende grænser for ejendommen Høstemark er der fundet 

bopladser fra romersk jernalder, og agre fra denne tid fremtræder meget tydeligt 

på flybilleder fra 1954 og 1961, især i det der nu er afd. 20a, samt på Sletten i 

afd. 10 (Jeansson 1963, Nielsen 2000). Muligvis er der flere agerfelter, skjult 

under mosetørv og morlag. I den vestlige del af Tveden (afd. 14) samt i den 

vestligste del af afd. 9 findes der stadig en del potteskår o.l. fra jernalderen. 

Selve dyrkningen er formodentlig ophørt senest omkring 200 e. Kr. (Nielsen 

. 

109



2000), eller 400 e. Kr., som pollenanalyserne indikerer, hvorefter området 

springer i skov igen; en skov af bl.a. rødel, birk, eg og hassel. 

Jernalderagrene i afd. 10 og 20 og muligvis 21, er synlige indtil de bliver udvisket 

i forbindelse med dyrkning og tilkultivering i anden halvdel af 1900-tallet. 

Desuden kan der have været tale om jernalderlig dyrkning på senere dyrkede 

arealer i vestsiden og i Tveden og Monaland (afd. 3), samt måske i bl.a. afd. 13 

og på nu tørvedækkede arealer syd for skoven. 

I 1900-tallet, fra Knudsen erhverver ejendommen i 1933 og fremefter opdyrkes, 

omlægges, tilsås og gødskes en række arealer. Formålet er givetvis især at 

skaffe forbedret græsning samt vinterfoder til dyrehavens kronvildt. Det tidligere 

slæt af skovengshø opgives tilsyneladende, dels fordi de stævnede elle vokser 

op, dels fordi arealerne indgår i den græssede dyrehave og dels af praktiske 

årsager. Skovengsslættet skulle foregå manuelt på blød, ofte vanskeligt tilgængelig 

bund, mens det på de egentlige græsmarker, hvor der også kunne opnås et 

højere udbytte gennem behandling og gødskning, kunne ske maskinelt og langt 

mere effektivt. I sydvest, udenfor hegnslinjen inddrages et areal på omkring 80 

ha. Et ca. 25 ha stort areal med naturskov ryddes og opdyrkes (nuværende afd. 

20), mens de øvrige arealer er mindre og ligger bag det nuværende hegn. 

Arealerne er: 

Monaland (afd. 3o). Højbundsareal (rimme) som i 1880 tilsyneladende er 

mark, blev tilplantet sidst i 1800-tallet og vises i 1922 som nåleskov. Ryddes og 

dyrkes efterfølgende med omlægning og gødskning, bl.a. med rug under hegn 

til omkring 1970 (Hansen 2008). Arealet plejes stadig med slåning. 

Engestoften (afd. 5a) . Doppe som både i 1880 og 1922 vises med træ- og 

lyngsignatur, dvs. tilsyneladende hedekær/ekstremfattigkær i tilgroning. Ryddet 

og tilsyneladende kultivet som eng/græsmark, måske efter forudgående tørveskrælning. 

Arealet plejes stadig med slåning. 

Sletten (afd.10). Rimme med våde lavninger. Vises i 1880 som løvskov og hede 

med spredte løvtræer og i 1922 som nåleskov med lidt løvtræindblanding. 

Ryddet og dyrket som græsmark med gødskning og omlægning. Senest omlagt 

i 1985-86 (Hansen 2006). 

Nordvestdel af 18a. Vist som mose med tørveskær i 1880 og som lyngmose 

med spredt løvtræ i 1922. Ryddet og dyrket som græsmark/eng. Arealet blev 

gødsket og høslået årligt i perioden 1976-82. I 1983 pløjet op og omlagt med 

blandingsgræs og hvidkløver. I 1984-87 igen gødskning og årligt slæt. Derefter 

jævnlige slæt, men ingen gødskning (Lund 1992). 

18d. Rimme. Vist som mose i 1880 og tilsyneladende som mark i 1922. Den 

sydlige del var dyrket have til det tidligere skovfogedhus på stedet. Selve huset 

blev nedrevet omkring 1991 (Hansen 2008). 

Afd. 20. Ca. 25 ha. Hele arealet vist som skov i 1880 og størstedelen som skov 

i 1922. Arealet (naturskovsareal på tidligere jernalderagre) bliver derefter ryddet 

og opdyrket. Størstedelen (20a) blev tilplantet med rødgran i 1984, mens 

. 

110



den østlige del (20b) i 1983 blev inddraget i det indhegnede område og derefter 

delvist drevet med slæt. 

”Engen” (afd. 21). Ca. 56 ha. Den vestlige del af den i 1937 tilkøbte del af 

højmosen. Vist som mose i 1880 og 1922. Derefter dyrket som eng, græsmark 

og mark med bl.a. havre, byg og hestebønner frem til 1983, derefter frøgræs og 

græs (timoté og rajgræs) til slæt til grøntpilleproduktion indtil omkring 1990 

(Hansen 2008). Den nordlige del (21a) blev tilplantet med rødgran i 1984; den 

sydvestlige del (21b) er under tilgroning, mens den øvrige største del er under 

udvikling til eng og plejes med maskinel slåningsamt høslæt til vinterfoder til 

kronvildtet. 

I forhold til arealet i 1805 (460 tdr. = 254 ha) er der udenfor det nuværende 

hegn ryddet omkring 100 ha skovareal, hvoraf ca. 75 ha ryddes i løbet af 1800tallet 

(bl.a. til kornavl i 1840’erne) og 25 ha i 1933-34. 

17.5.2 Græsning, høslæt og hegning 

Græsningen spiller en helt central rolle i Høstemark og er i høj grad med til at 

give skoven dens særpræg og sikre dens naturværdier. Skovgræsningen (og høslættet) 

har gennem tiden uden tvivl haft stor landøkonomisk betydning. Herom 

vidner bl.a. det navn, som skoven bærer på 1752-kortet (Figur 13), og som også 

nævnes sidestillet i Skovtilsynets indberetninger fra 1805-9 og frem: ”Græsset”. 

Skoven har været udnyttet til græsning (og høslæt) gennem århundreder; 

sandsynligvis siden oldtiden og middelalderen (kildebelagt siden i hvert fald 

1600-tallet). Udover 1600-tallets svinetaksation, nævnes græsning i 1735 og i 

1760’erne, og at der til besætning holdes køer (Pontoppidan & Hofmann 1769). 

Det usædvanlige er, at græsningen fortsætter på størstedelen af arealet efter 

1805. Kvægholdet (i forbindelse med mejeridrift) og skovgræsningen fortsætter 

op gennem 1800-tallet og i første halvdel af 1900-tallet. Flere forhold tyder dog 

på, at græsningstrykket er noget lavere i sidste halvdel af 1800-tallet og første 

del af 1900-tallet, inden det øges stærkt med oprettelsen af dyrehaven i 1934, 

hvor det bliver kronvildt under hegn og ikke længere husdyr. 

Græsningen kan i midten af 1700-tallet have været begrænset af ulve. I hvert 

fald klagede den daværende ejer af Høstemark, Thøger Lassen 5 , som beskrevet 

af Weismann (1931), i 1740 til Jægermester Rathlou (der var ansvarlig for bl.a. 

ulvebekæmpelse i en stor del af Jylland) over ulvene, ”som plagede alle, der 

ejede Gods og Hartkorn i Jylland, og navnlig var slemme i Aalborghus, Aastrup, 

Børglum og Sejlstrup Amter. De var saa talrige, at der ofte blev set fire, 

seks ja ti gamle Ulve i en Flok”. Thøger Lassen oplyste at ulve i 1739 havde 

”revet 12 Køer og 1 Hoppe for ham personligt paa Høstemark, og hertil kom al 

den Skade, hans Bønder led, som var en usigelig mængde af store og smaa 

Kreaturer, og i dette Aar (1740) havde de gjort Skade paa over 50 ”Bæster og 

Føller” i to sogne, foruden Kvæg”. Ifølge Thøger Lassen var der alene paa Høstemark 

på et år nedlagt 21 gamle og unge ulve”. Men som Weismann skriver: 

Rathlou oplyste, at ”Høstemark var en liden Klatgaard ved Vildmosen”, og der 

5 Weismann omtaler ham som Thøger Larsen, men da han i de øvrige kilder kaldes Thøger 

Lassen, er det rettet i citaterne. 

. 

111



var næppe Grund til at reflektere paa Thøger Lassens Andragender. Den tidligere 

amtmand havde nogle år forinden bedt om fuldmagt hos Rathlou til at afholde 

ulvejagt, og hvis der var så mange ulve, som Lassen mente, ville den nuværende 

amtmand nok også bede om det. Denne skrev kort efter tilbage, at Lassens 

opgivelser var mere end upålidelige og at han kunne være landet til mere 

skade end ulvene (Weismann 1931). Ulve kan således have begrænset græsningen 

i visse perioder, men hvad de reelt har betydet i området på dette tidspunkt, 

er svært at vurdere. 

Der er, ligesom i Tofte, ikke umiddelbart fundet oplysninger om forekomst af 

vildsvin i Høstemarkområdet i 15-1800-tallet, selvom der sidst i 1600-tallet 

skulle have været mange i visse egne af Vendsyssel, bl.a. 300 i egnen omkring 

Hals (dvs. umiddelbart nordenfjords), ”hvor Skoven især bestod af Eg” 

(Weismann 1931). 

Det store skifte i græsningspåvirkning kom efter Knudsens erhvervelse af ejendommen 

i 1933. Han omdannede størstedelen af skoven til indhegnet dyrehave. 

Hegnssætningen blev indledt i 1933; der blev sat et ca. 12 km langt trådhegn 

med pæle af nåletræ. Disse pæle af bl.a. bjergfyr blev skovet i Høstemark. 

Spidsen blev afbarket og svitset inden nedsætning (Hansen 2008). Yderhegnet 

var færdigt i 1934, og der blev indsat 18 krondyr, 12 dådyr og 12 sikahjorte 

(Madsen 1992). Der var dog krondyr i skoven før hegningen. Poul Hansen 

skriver i 1941: ”Tilbage af fast Kronvildt længst mod Øst er kun den sikkert 

hegnede Stamme i Høstemark Skov Nord for Lille Vildmose. Stammen tæller ca. 

60 Dyr, og den er indplantet for 5-6 Aar siden. Der har dog altid været Kronvildt 

i Skoven, og der stod ogsaa nogle Dyr, da Høstemarks afdøde Ejer, Godsejer 

M.P. Knudsen lod sætte Hegn i 1933. Man prøvede da at indeslutte Kronvildtet, 

idet der blev sat Vagt ved det aabne Sted, efterhaanden som Hegnet lukkede 

sig. Men det mislykkedes, Krondyrene brød igennem, inden Hegnet var 

helt lukket. Der er ikke konstateret noget Tilfælde, hvor en Strejfhjort ude fra 

har benyttet sig af de ”Indspring”, der er lavet ved Hegnet.” (Hansen 1941 s. 

24). 

Mindre dele indenfor blev stadig frahegnet til høslæt, dyrkning og kreaturgræsning. 

Pedersen (2002) nævner fra sit ophold på Høstemark i 1942-44 at den 

nordlige del (nord for ”Mælkevejen”) var adskilt fra resten af dyrehaven med et 

hegn og at der i denne del var dyrkede marker og af hjortevildt kun rådyr. 

De sidste husdyr i skoven var forvildede kreaturer, der levede som en nærmest 

fri bestand i skoven indtil de under 2. Verdenskrig blev drevet ud med schæferhunde, 

skudt af Falck-folk og kødet givet til egnens alderdomshjem (Hansen 

2001). Så sent som 1947 blev der dog stadig græsset med kvier i skoven (Lund 

2006). 

Sika- og dåvildtet blev skudt væk i 1960’erne, således at der nu kun er kron- og 

råvildt i skoven (Hansen 2001). Ifølge oplysninger fra Emanuel Pedersen, Mou 

kom der i begyndelsen af 1960'erne 15-20 stykker kronvildt til Høstemark via 

indspring og sandsynligvis fra Tofte Skov (Søren Hansen 2008). 

. 

112



Siden 1988 har hjortevildtets primære rolle været at udøve det naturplejende, 

dynamiske græsningstryk. Fredningen fra 2007 lægger en ramme for krondyrbestanden 

i Høstemark på 100-300 dyr. 

I forbindelse med rydninger af træopvækst på mosen sidst i 1990’erne blev vinterbestanden 

i en periode øget til over 200 for at øge nedbidningen af birkestødskuddene 

(Hansen 2000). Den aktuelle vinterbestand i Høstemark lå i 2007 på 

180-200 krondyr. 

17.5.3 Hugst 

Høstemark Skov er som andre skove givetvis blevet udnyttet som vedressource 

i al den tid, der har været mennesker i nærheden - til brændsel, byggeri, møbler, 

redskaber, bundgarnspæle m.m. og bygning af småbåde samt til græsning og 

høslæt. De gode muligheder for gravning af tørv til brændsel, har dog givetvis 

begrænset trykket mod skoven til brændselsformål. Og i modsætning til størstedelen 

af egnens øvrige skovområder har størstedelen af arealet overlevet som 

skov. 

Hugsten i 16-1800-tallet har bl.a. skulle tilvejebringe bygningstømmer, bl.a. eg 

til bindingsværk samt lægter, stager, pæle, gærdsel, kvasbrænde og alt hvad der 

ellers krævedes til driften af en gård af denne størrelse. 

I 1800-tallet nævner indberetningerne kun at der blev hugget (rødel) til gårdens 

eget forbrug. Ellen blev drevet i stævningsdrift. 

De mange stødskudsprægede og stynede ældre bøge samt stødskudsprægede 

elle tyder på en intensiv udnyttelse i 1800-tallet, selvom man også kan formode, 

at bøgen har været holdt i ave af hensyn til græsningen og høproduktionen. 

De fleste af skovens ellesumpe bliver stævnet i denne periode, navnlig i sidste 

del af 1800-tallet. Denne stævningsdrift ser ud til at ophøre omkring år 1900, 

hvorefter der tilsyneladende kun foretages pluk- og tyndingshugst i den del af 

løvskoven, som ligger indenfor det nuværende hegn. Nåleskoven drives derimod 

mere traditionelt med hugst og foryngelse. På en skovauktion i januar 

1929 udbydes ”Favnebrænde, Lægter, Spir, Hegnspæl og Bunker” (avisannonce; 

Hansen 2008). 

Høstemark havde eget savværk siden 1930’erne. Først benyttedes en damplokomobil 

til at drive saven, og i 1949 blev der øst for skoven bygget et nyt savværk, 

som kørte indtil 1956-57 (Hansen 2008). Første generation af rødgran og 

skovfyr, blev bl.a. savet op til fremstilling af æggekasser på dette savværk. 

Siden omkring 1976 har driften af den gamle løvskov fulgt den driftsmæssige 

inddeling af skoven i tre zoner: urørt, ekstensivt drevet og alm. skovdrift uden 

gødskning og pesticider, som fremgår af fredningen, og hvor hele naturskovsdelen 

falder i de to førstnævnte kategorier, således at løvskoven i bl.a. afd. 8, 

11, 15 og 16 har været urørt, og i afd. 12 har været i plukhugst, der især omfattede 

bøg. Hugsten på øvrige arealer har stort set udelukkende omfattet gran – til 

foryngelse eller afvikling. 

. 

113



17.5.4 Tørvegravning 

Mod syd gik Lille Vildmose oprindelig helt op til skoven og også i dopperne i 

skovens nordlige og østlige del var der betydelige tørvedannelser – ekstremfattigkær 

og højmosevegetation. På både matrikelkortene fra 1800-tallets begyndelse 

og målebordsbladet fra 1880 (Figur 3) er hele den sydøstlige del – afd. 18 

og 6g inklusive de nuværende overdrevsarealer på rimmerne, vist som sammenhængende 

mose (“Klarupgårds Mose”). Der er nærmest tale om en nordlig 

udløber af selve Vildmosen. Denne del var let tilgængelig fra Dokkedalsvej og 

har været udsat for tørvegravning i 17- og 1800-tallet (af bl.a. bønderne i Dokkedal) 

og sandsynligvis tidligere, men tilsyneladende ikke senere end 1900. På 

kortene ses tydelige tørveskær og i terrænet, både i 18b og 6g, ses stadig mange 

tydelige, håndgravede tørvegrave. 

Tørvegravningen i den nordlige del af skoven (afd. 1-3) blev tilsyneladende 

først for alvor indledt omkring år 1900 og kulminerer med regulær maskinel 

tørvegravning i især den største af de nordlige dopper, Bredsig, under 1. Verdenskrig. 

På dette tidspunkt var der flere tørveværker ved Høstemark og fra 

omkring 1916-17 kunne tørv herfra fragtes til udskibning fra Mou Bro med den 

tørvejernbane som passerede langs skellet mod vest (Jensen 1998). 

Af de i 1938 erhvervede dele af Lille Vildmose er den østlige del (afd. 22), 

bortset fra gamle tørveskær i østsiden, tilsyneladende uberørt af tørvegravning, 

mens den vestlige del (afd. 21) efter al sandsynlighed har været udsat for tørveudvinding 

inden den blev opdyrket til græsmark. Da kortene fra 1880 og 1922 

viser denne del som mose, er det sandsynligvis sket i 1920'erne eller 30'erne. 

Under 2. Verdenskrig var der tilsyneladende ikke tørvegravning i skoven eller i 

højmosen under Høstemark. 

17.5.5 Vandstandsforhold og afvanding 

Store dele af Høstemark Skov er særdeles veludviklet sump- og vådbundsskov 

med fine, vandstandsstyrede gradienter. Naturlig afvanding af det lave, fladgrundede 

terræn sker mod vest og nordvest gennem et uregelmæssigt system af 

siig og i øvrigt gennem grøfter. Selvom grundvandsspejlet generelt er højtstående, 

vil selv få decimeters ændring i terræn eller vandspejl, det være sig på 

grund af længerevarende tørke eller udgrøftningsbetinget afvanding, kunne betyde 

væsentlige ændringer i træarternes levevilkår og indbyrdes konkurrenceforhold. 

Det gælder bl.a. for bøgens muligheder og for konkurrenceforholdet 

mellem bøg og rødel. Kote- og vandstandsforholdene i størstedelen af skoven 

er så snære, at det er et spørgsmål om få decimeters forskel om bøgen eller ellen 

råder. 

Det har tydeligvis været vanskeligt at færdes i og udnytte den våde sumpskov, 

medmindre frosten bandt vandet. Med et så højtstående grundvandspejl, har det 

også været nærliggende ud fra bl.a. en skovdyrkningsmæssig synsvinkel at forsøge 

at sænke vandstanden. Det ville give en større tilvækst og bedre muligheder 

for udnyttelse. De første store afvandingsprojekter i vildmoseområdet var 

afvandingen østover af søerne på mosefladen, som blev indledt i 1760’erne 

(nærmere omtalt i Møller 2008a). 

. 

114



Afvandingen af det lavtliggende vådområde Gudumlund Kær nordvest for Høstemark 

blev indledt i 1777 og efterhånden var der åbnet mulighed for også at 

sænke vandstanden i denne øvre del af oplandet. Det skete tilsyneladende i begyndelsen 

af 1800-tallet. I skovtilsynsindberetningen for 1833 skrives: “Som 

grundforbedring kan betragtes en hovedgrøft, der fører det skadelige wand fra 

skoven og til denne grøft er i sidste sommer kastet en mindre ind i mosen”. 

Udgrøftningerne intensiveres givetvis i 1860’erne, efter at den initiativrige 

H.D. Grüner har overtaget ejendommen. På målebordsbladet fra 1880 (Figur 3) 

ses de tre hovedgrøfter, ligesom størstedelen af det nuværende skovvejsystem 

er med på kortet. Efter dette kort at dømme, udgør skovens sydlige del højmosens 

mere eller mindre naturlige lagg- og randskovszone. Den grøft, som danner 

grænsen mellem skov og mose, er givetvis en kunstig uddybning af laggens 

naturlige afstrømningsrende eller siig. 

I april 1938 blev et 200-250 m bredt bælte af højmosen i form af den 70 ha store 

matr. nr. 1bi Høstemark købt til Høstemark af Knudsen, for at undgå at de 

igangværende udstyknings- og opdyrkningstiltag skulle komme for tæt på hans 

enemærker. Med virkning fra den 1. april 1937 havde Statens Jordlovsudvalg 

overtaget den nordlige halvdel af Lille Vildmose fra Lindenborg Gods og allerede 

samme sommer påbegyndt en udgrøftning med påfølgende kultivering 

(Mikkelsen 1943, Kristensen et. al. 1945). 

I skoven har grøfternes etablering og løbende oprensning op gennem 1900tallet 

tydeligvis forskudt balancen mellem træarterne til fordel for bøg samt for 

ask, hvor den er indplantet og til ugunst for rødellen og birken. 

Siden 1988 har den indstillede grøfteoprensning samt egentlige grøftelukninger, 

igangsat en udvikling i retning af mere naturlige vandstandsforhold. Det 

har medført, at flere bøge, der i de sidste ca. 100-150 år har sået sig på den lavere 

bund, nu er døde eller døende. Her er lystilgangen øget og en tæt og ret høj 

urtevegetation blevet fremherskende, samtidig med at konkurrenceforholdene 

for eg, el og birk er bedret. 

17.5.6 Tilsåning og plantning 

Siden begyndelsen af 1800-tallet er der gjort forsøg på at indbringe nåletræ; 

først ved såning og siden ved indplantning. I indberetningen fra 1817 står “Der 

er sået en del fyr og gran, men de synes ikke at ville lykkes.” I forbindelse med 

at 1/5 af skoven i 1832 udlægges til fredskov, pålægges ejeren at tilså 5 tdr. 

land med nåletræ i løbet af de kommende 10 år. Fredskovsudlægget omfattede 

det, der omtrent svarer til afdeling 3, 9 og 10 samt Tveden, 14c, d og e, hvoraf 

litra d, c og e i afd. 14 bliver indgærdet (se Figur 8). 

Efter H.G. Grüners køb af Høstemark Hovedgård i 1861, fortsættes tilplantningerne, 

men helt overvejende udenfor skoven. Dietz (1997) oplyser, at der 

”udenom den 500 tdr. land store, gamle løvskov blev tilplantet 300 tdr. land 

med nåletræer”. På 1880-kortet er omkring 15 ha vist som nåleskov, mens nåleskovsarealet 

på 1922-kortet omfatter stort set alle de arealer indenfor det nu- 

. 

115



værende hegn hvor der også var nåleskov omkring år 2000, inkl. Tveden, der 

vises som mark i 1880 (Figur 3). 

I nåleskovsklassen er der siden sket en forskydning fra første- (og anden)generationsplantninger 

af bjergfyr, rødgran og til dels skovfyr til sitkagran, der 

ikke har samme behov for hegning. Sitkagran, bøg og kristtorn forynger sig 

selv i skoven. 

Bortset fra askeplantninger omkring 1915-20 og lidt vortebirk i 2. halvdel af 

1800-tallet, er der indenfor hegnet stort set ikke plantet løvtræ før i slutningen 

af 1900-tallet; langt størstedelen af den gamle løvskov bærer præg af at være 

fremkommet ved selvsåning eller stødskud. 

Nogle af de (mark)arealer vest og sydvest for skoven, som blev ryddet for skov 

og opdyrket til kornavl i 1840’erne, blev gentilplantet i begyndelsen af 

1980’erne, fortrinsvis med gran. 

Siden 1988 er der bl.a. foretages enkelte små plantninger af eg under hegn 

(samt bl.a. abild fra Tofte i afd. 12c). En del af granafdrifterne er gentilplantet 

med sitkagran, andre er frahegnet med henblik på at få naturlig opvækst af birk, 

røn, skovfyr og eg igennem. 

Foto Ældre elletræer med tegn på tidligere stævning langs afvandingsgrøft. 

. 

116



18 Appendiks 2 - Registrering af nøglebiotoper 

i Høstemark Skov 

Udarbejdet af Peter Friis Møller 

18.1 Baggrund 

Aage V. Jensen Naturfond har for at sikre optimal forvaltning af naturejendommene 

i Lille Vildmose-området igangsat udarbejdelse af en række forvaltningsplaner 

med tilhørende, omfattende baggrundsanalyser. For skovområderne, 

hhv. Tofte Skov og Høstemark Skov stiles mod udarbejdelse af grønne 

driftsplaner efter Skov- og Naturstyrelsens retningslinjer. Som en integreret del 

af den grønne driftsplan indgår en registrering af nøglebiotoper i henhold til 

Skov- og Naturstyrelsens vejledning herom. 

Nøglebiotoper er "områder, der er vigtige for bevaring af den biologiske mangfoldighed, 

fordi de indeholder eller kan forventes at indeholde naturtyper, 

strukturer eller arter, der har vanskeligt ved at overleve ved almindelig drift af 

arealet, og som kræver særlige hensyn i form af drift eller pleje". 

"Status som nøglebiotop forudsætter, at der findes nøgleelementer fra mindst 3 

nøgleelementkategorier, og at disse indgår i en naturlig (biotopsbestemt) sammenhæng 

(Skov- og Naturstyrelsen 2000). 

Registreringen er udført af forstkandidat Peter Friis Møller, Skov- & Natur 

Rådgivning som underleverandører til COWI A/S. 

18.2 Metode og registreringens forløb 

Nærværende rapport bygger på foreliggende skovkort, bevoksningslister, botaniske 

og andre registreringer og undersøgelser (Larsen 1992 og 1994, Hald- 

Mortensen 2001), pollenanalytiske og andre skovhistoriske undersøgelser (Jensen 

2005, Møller 2001, rapportens kapitel 3 og 17) samt ikke mindst feltundersøgelser 

i Høstemark Skov, udført 2006-8 og i tidligere år. 

For at undgå unødige forstyrrelser af sjældne ynglefugle i skovens sydlige dele, 

bygger registreringen af enkelte arealer i denne del overvejende på registreringer 

fra 1990’erne. 

Registreringens kategorier og betegnelser følger Skov- og Naturstyrelsens vejledning 

1a herom fra februar 2000 samt Skov-info nr. 24: Nøglebiotoper i skov. 

Betegnelserne for hhv. nøglebiotopstyper og nøgleelementer fremgår af Tabel 7 

og.Tabel 8. 

Endvidere er i der vejledningen anført en række signalarter, ”der er en særlig 

slags indikatorarter, der i nøglebiotopsammenhæng er udvalgt som 'signaler' 

. 

117



for særlige og beskyttelsesværdige tilstande i skoven. Arterne er udvalgt, så de 

repræsenterer et stort antal værdifulde 'stedfaste' arter. Herved er antallet af 

arter i registreringssammenhæng reduceret til et antal, der er til at håndtere og 

kan læres af de fleste. Ikke alle signalarter er lige anvendelige i alle dele af 

landet. Man må derfor på hver enkelt lokalitet skønne, om enkelte af dem er for 

almindelige eller for sjældne.” (Skov- og Naturstyrelsen 2000). Disse lister er 

gengivet i Tabel 9 og Tabel 10. 

Tabel 7 Oversigt over de naturtyper, som vejledningen om nøglebiotopsregistrering 

(Skov- og Naturstyrelsen 2000) opererer med. 

Mulige nøglebiotoper 

Sluttede bevoksninger: 

- bøgeskov med flere etager og dødt ved 

- gammel løvskov, tydeligt overmoden (f.eks. bøgeskov nær sammenbrud) 

- kontinuert skov (skov med rig bundflora; signalarter se senere) 

- blandingsløvskov med flere etager og dødt ved 

- lindeskov (sluttet skov med lind på gammel løvskovbund) 

- gammel nåleskov (mindst 100-årig gran m. bundveg. og naturforyngelse, evt. fyr) 

- stævningsskov 

- græsningsskov 

- skovbryn (etageret bryn med brynbuske, både ydre og indre skovbryn) 

- holme (ældre løvtræholme i nåleskov, få hundrede kvm.) 

Krat: 

- egekrat 

- andre løvkrat (f.eks. birk, hassel, pil eller blanding) 

Skovsumpe: 

- ellesumpe 

- askesumpe 

- birkesumpe 

- andre træbevoksede sumpe (f.eks. pil, blandingsskov eller lign.) 

Vådområder: 

- søer og damme 

- moser 

- kildevæld 

- vandløb (mere eller mindre naturligt) 

- tilgroningsgrøft (gammel grøft med naturligt præg kontra ny grøft) 

- strandeng/strandrørsump 

Lysåbne miljøer: 

- skrænter 

- lyngpletter 

- overdrev 

- enge (f.eks. gamle skovenge med engflora/sommerfugle og ±græsning/slåning) 

Andet: 

- gamle stengærder, jorddiger og kulturspor, der kræver hensyn for at bevares 

- voksesteder for fredede og rødlistede plante- og dyrearter 

Tabel 8 Oversigt over de nøgleelementer, som vejledningen om nøglebiotopsregistrering 

(Skov- og Naturstyrelsen 2000) opererer med (se næste side). 

. 

118


Nøgleelementer: 

KATEGORI : TYPE : 

STORE TRÆER: GLELM - gammel elm (diameter >70 cm) 

GLASK - gammel ask (diameter >70 cm) 

GLASP - gammel bævrasp (diameter >40 cm) 

GLBØG - gammel bøg (diameter >80 cm) 

GLGRA - gammel gran (Picea, Abies, diameter >70 cm) 

GLHAS - gammel hassel (diameter >20 cm) 

GLLIN - gammel lind (diameter >40 cm) 

GLLØN - gammel løn/ær (diameter >60 cm) 

GLEG - gammel eg (diameter >80 cm) 

GLFYR - gammel skovfyr (diameter >50 cm) 

GLLØV - gammel løvtræ af andre arter end ovenstående 

GLNÅL - gammelt nåletræ af andre slægter end ovenstående 

SÆRLIGE TRÆER: REDE - træ med rovfuglerede 

SPÆT - træ med spættehul(ler) 

DØDT - dødt stående træ 

STÆVN - stævnet eller stynet træ 

SOLGRAN – gammel solitær gran i løvskov 

SOLLØV – gammelt solitært løvtræ i nåleskov 

VANRIS – solitær, gammel eg med særdeles mange vanris 

BEVOKSNINGER M.V:URPRÆG - bevoksning med urskovspræg 

ETAGER - etageret bevoksningsstruktur 

LØVBR - skovbryn med buske og bryntræer i forskellig højde 

BÆRHEGN - hegn af bærbærende buske/træer 

HOLM - holm af træer (100-1000 kvm), der afviger i alder eller art 

ELLETRU - elletrunter >1 meter i diameter 

DØDT VED: BØGFÆ## - liggende vindfælde af bøg; ## = diameter i brysthøjde 

EGEFÆ## - liggende vindfælde af eg; ## er diameter i brysthøjde 

LØVFÆ## - liggende vindfælde af andet løv; ## = diam. i brysthøjde 

NÅLFÆ## - liggende vindfælde af nåletræ; ## er diameter i brysthøjde 

LØVGR## - store nedfaldne grene af løvtræ (diameter >20 cm) 

NÅLGR## - store nedfaldne grene af nåletræ (diameter >20 cm) 

HØJSTUB - et stød med mindst 150 cm højde og 20 cm diameter 

KÆMSTØD - meget store stød efter alm. savfældning (>80 cm) 

RODVÆLT - rodkage efter stor rodvælter 

YNGLESTEDER M.V: HUGORM - solbeskinnet bakke eller gærde med hugorme 

GRÆVL - grævlingegrav 

RÆV - rævegrav 

SØLE - søleplads for vildt 

MYRE - meget stor myretue (1 meter eller højere) 

SOMFUGL - eng eller lysåbning med flere arter sommerfugle 

STEN OG TERRÆN: KÆMSTEN - store, ikke særlig mosklædte blokke (diameter >1 meter) 

MOSBLOK - blokke med >50% mosdækning og diameter >50 cm 

STENDYN - stendynge, mindst 1 kubikmeter 

STENGÆR - stengærde, mindst 40 cm højt 

JORDDIG - jorddige, evt. af tørv, tang, grus og småsten 

GRAVHØJ - gravhøj, der har været fri for skovdrift gennem flere år 

PLANTER: MOSDÆKK - tæt mosdække i skovbunden 

LAVHÆNG - stammer med meget kraftig bev. af buskformede laver 

VAND: HÆNGE - hængesæk 

VANDHUL - vandhul (højst 100 kvadratmeter) eller ej permanent 


. 

119



Fremfor at anvende håndskrevne feltskemaer, er det valgt at sammenfatte de 

relevante og ønskede data på en nogenlunde overskuelig form i et skema med 

fem kolonner som en del af rapporten. I dette skema er hver nøglebiotop tildelt 

et løbenummer, der refererer til indtegningen på skovkortet, en angivelse af de 

pågældende afdelings- og litranumre, en angivelse af biotopstype, hvor vejledningens 

noget generelle naturtypebetegnelser, jf. Tabel 7 er anført, en kolonne 

med beskrivelse, hvor der anvendes mere specifikke eller præcise betegnelser 

end i Tabel 7, således f.eks. fattigkær eller højmose i stedet for blot ”mose”. 

Desuden er træarter, vegetation og strukturer karakteriseret i hovedtræk og 

eventuelle fund af rødlistearter samt signalarter fra Tabel 9 og Tabel 10 anført. I 

sidste kolonne er anført de nøgleelementforkortelser, som fremgår af vejledningen 

og er gengivet i Tabel 8. 

Arealer, der allerede har status som urørt skov, eller er planlagt at overgå til 

urørthed i nærmeste fremtid, er afgrænset i større helheder og ikke på enkeltstrukturniveau. 

Ligeledes er det, da den overordnede driftsmålsætning er naturbevarelse 

med hovedvægt på urørt, græsset skov, ikke fundet fornødent at detailregistrere 

de enkelte strukturer og småbiotoper, men fokusere på større helheder 

i disse områder. 

Tabel 9 Oversigt over de signalarter fra skov, som vejledningen om nøglebiotopsregistrering 

(Skov- og Naturstyrelsen 2000) opererer med. 

Signalarter i skov: 

KARPLANTER:_Anemone, Blå (Anemone hepatica) 

_ Anemone, Gul (Anemone ranunculoides) 

_ Bægerbregne, Skør (Cystopteris fragilis) 

_ Desmerurt (Adoxa moschatellina) 

_ Druemunke, Almindelig (Actaea spicata) 

_ Dunbregne, Skov- (Phegopteris connectilis) 

_ Firblad (Paris quadrifolia) 

_ Fladbælg, Krat- (Lathyrus linifolius) 

_ Fladbælg, Sort (Lathyrus niger) 

_ Fladbælg, Vår- (Lathyrus vernus) 

_ Fruebær (Rubus saxatilis) 

_ Frytle, Stor (Luzula sylvatica) 

_ Hejre, Tidlig Skov- (Bromus benekenii) 

_ Klokke Bredbladet (Campanula latifolia) 

_ Klokke, Nælde- (Campanula trachelium) 

_ Kodriver (Primula spp.) 

_ Kohvede, Blåtoppet (Melampyrum nemorosum) 

_ Konval, Stor (Polygonatum multiflorum) 

_ Konval, Krans- (Polygonatum verticillatum) 

_ Lærkespore, Finger- (Corydalis pumila) 

_ Lærkespore, Liden (Corydalis intermedia) 

_ Milturt, Almindelig (Chrysosplenium alternifolium) 

_ Ramsløg (Allium ursinum) 

_ Rapunsel, Aks- (Phyteuma spicatum) 

_ Rørhvene, Skov- (Calamagrostis arundinacea) 

. 

120


_ Sanikel (Sanicula europaea) 


_ Skælrod (Lathraea squamaria) 

_ Snylterod (Monotropa hypopitys) 

_ Springklap, Kronløs (Cardamine impatiens) 

_ Springklap, Skov- (Cardamine flexuosa) Desuden registreres orkidéer 

_ Star, Finger- (Carex digitata) (der alle er fredede) 

_ Star, Forlænget (Carex elongata) som signalarter pga. deres ringe 

_ Steffensurt, Liden (Circaea alpina sprednings- og etableringsevne. 

_ Strudsvinge (Matteuccia struthiopteris) 

_ Svingel, Skov- (Festuca altissima) Sildig Skov-Hejre (Bromus ramosus), 

_ Tandrod (Dentaria bulbifera) Skovbyg (Hordelymus europaeus), 

_ Ulvefod, Femradet (Lycopodium annotinum) Skov-Star (Carex sylvatica) og 

_ Ulvefod, Otteradet (Huperzia selago) Akselblomstret Star (Carex remota) 

_ Vedbend (Hedera helix) massiv forekomst har vist sig så almindelige i nogle, 

_ Vikke, Skov- (Vicia sylvatica) muldrige skove, at de ikke kunne 

_ Vintergrøn, Enblomstret (Moneses uniflora) anvendes; andre steder fungerer de 

_ Vintergrøn, Liden (Pyrola minor) udmærket som signalarter. 

MOSSER: _ Etagemos, Almindelig (Hylocomium splendens) 

_ Fladmos, Almindelig (Neckera complanata) 

_ Glansmos (Homalia trichomanoides) 

_ Kortkapsel, Skov- (Brachythecium salebrosum) [store bev.] 

_ Kransemos, Ulvefod- (Rhytidiadelphus loreus) 

_ Kransemos, Almindelig (Rhythidiadelphus triquetus) 

_ Rottehalemos, Lille (Isothecium myurosoides) [>1 m op ad stammen] 

_ Rottehalemos, Almindelig (Isothecium myurum) [>1 m op ad stammen] 

_ Silkemos, Kruset (Homalothecium sericeum) 

_ Tørvemos (Sphagnum spp.) 

LAVER: _ Gammelskovslav (Pachyphiale cornea) 

_ Kernelav, Glinsende(Pyrenula nitida) 

_ Lungelav, Almindelig(Lobaria pulmonaria) 

_ Nålelav (Calicium salicinum) 

_ Pletlav (Arthonia didyma) 

_ Skurvelav, Forskelligfarvet (Schismatomma decolorans) 

_ Slørkantlav, Almindelig (Thelotrema lepadinum) 

_ Thelopsis rubella 

SVAMPE: _ Ildporesvampe (Phellinus) [dog ikke Almindelig I. (P. igniarius)] 

_ Lakporesvamp, Skinnende (Ganoderma lucidum) 

_ Oksetunge (Fistulina hepatica) 

_ Porcelænshat (Oudemansiella mucida) 

_ Rørhat, Kogle- (Strobilomyces strobilaceus) 

_ Rørhatte af slægten Boletus s.str. [dog ikke Karl-Johan (Boetus edulis) og Xerocomus] 

_ Skærmhatte på dødt ved (Pluteus) [dog ikke Sodfarvet S. (P. cervinus)] 

_ Slørhatte med slimet hat (Cortinarius subgen. Phlegmacium) 

_ Stjernebolde (Geastrum) 

. 

121



Tabel 10 Oversigt over de signalarter fra vådområder, enge og overdrev, 

som vejledningen om nøglebiotopsregistrering (Skov- og Naturstyrelsen 2000) 

opererer med. 

Signalarter i vådområder, på enge og overdrev: 

KARPLANTER: Benbræk (Narthecium ossifragum) 

_ Engblomme (Trollius europaeus) 

_ Forglemmigej, Eng- (Myosotis scorpioides) 

_ Guldblomme (Arnica montana) 

_ Gøgeurter (Dactyorhiza spp.; Orchis spp.) 

_ Iris, Gul (Iris pseudacorus) 

_ Kobjælde (Pulsatilla spp.) 

_ Kæruld (Eriophorum spp.) 

_ Melbærris, Hede- (Arctostaphylos uva-ursi) 

_ Mynte, Alm. Vand- (Mentha aquatica) 

_ Nellikerod, Eng- (Geum rvale) 

_ Padderok, Elfenbens- (Equisetum telmateia) 

_ Ranunkel, Knold- (Ranunculus bulbosus) 

_ Snerre, Sump- (Galium uliginosum) 

_ Soldug (Drosera spp.) 

_ Soløje (Helianthemum nummularium) 

_ Trævlekrone (Lychnis flos-cuculi) 

_ Vibefedt (Pinguicula vulgaris) 

_ Viol, Eng- (Viola palustris) 

MOSSER: _ Tørvemos (Sphagnum spp.) 

18.3 Naturstatus (Sammendrag) 

Ejendommen Høstemark Skov omfatter 574 ha i nordranden af Lille Vildmoseområdet. 

Omkring 100 ha udgøres af den bevarede højmoserest Høstemark 

Mose, der er den nordligste del af den oprindelige Lille Vildmose. Den øvrige 

del af arealet er en varieret mosaik af først og fremmest gammel naturskov på 

lav bund samt kær, højmose, hede, eng, overdrev, tilgroningsarealer og nåletræplantninger 

og -rydninger. 

Skoven er oprindelig en lavtliggende sumpskov, der i den østlige og nordlige 

del støder op til højereliggende strandvoldsdannelser. Både skov og omgivelser 

har været græsset i århundreder - først af kreaturer og i over 70 år af en forholdsvis 

høj bestand af hjortevildt, idet størstedelen af området blev indhegnet 

til dyrehave i 1933-34. Aktuelt er ca. 460 ha under hegn, mens godt 110 ha, 

fortrinsvis nogle tidligere, overvejende tilplantede marker langs vestsiden samt 

et engareal i syd ligger uden for dette hegn. 

Jordbunden er overvejende fattig, præget af marint sand og grus samt tørv og 

udbredte mordannelser, men pletvis findes mere næringsrig jordbund. Jordbunden 

er overvejende uforstyrret og kun mindre arealer har været omlagt og dyrket; 

i nogle tilfælde i jernalderen. Trods udgrøftning siden 1800-tallet er området 

generelt præget af et højtstående grundvandsspejl, som pga. de topografiske 

forhold giver udprægede fugtigheds- og jordbundsgradienter. Det giver i for- 

. 

122



ening med vildtgræsningen og en ekstensiv udnyttelse af løvskovene, nogle helt 

enestående naturforhold. 

Størstedelen af løvskoven er en afvekslende, uensartet og uensaldrende, overvejende 

50-150årig (med 150-200årige, evt. ældre enkelttræer) græsningspåvirket 

naturskov af bøg, dunbirk og rødel med bl.a. stilkeg, alm. røn, bævreasp, ask og 

abild, kristtorn og enkelte steder kvalkved og hassel samt indslag af rødgran og 

skovfyr. Den varierede mikrotopografi, der især er betinget af områdets marine 

fortid, giver stor variation i jordbund og vandstand og gradientbetingede zoneringer 

i træartssammensætningen. 

Skoven spænder fra (nu) bøgedomineret skov over blandskov på fugtig bund til 

meget våde, elledominerede sumpskovspartier (siig). 

Mange træer er stadig præget af fortidig stævning (især el) og styning (bøg), 

men gennemgående er der tale om lang skovkontinuitet, uforstyrrede jordbunde 

og en høj andel af dødt ved af især el og birk samt bøg i alle nedbrydningsstadier. 

Høstemarks meget store naturværdier i især de gamle løvskove og på overdrevet 

i den østlige del er dokumenteret gennem en lang række undersøgelser i de 

sidste 20 år (Hald-Mortensen 2001, Larsen 1992 og 1994); bl.a. er der registreret 

meget høje artstal af bl.a. karplanter, svampe og insekter (bl.a. sommerfugle 

og biller) i området og høje tætheder af hulrugende fugle. 

Med Aage V. Jensens Fondes erhvervelse af Høstemark Skov i 1988 er naturbeskyttelse 

blevet det primære formål med forvaltningen af ejendommen. 

Blandt andet Habitatdirektivet og dets krav om sikring af gunstig bevaringstilstand 

i en række målsatte naturtyper, naturbeskyttelseslovens § 3 og fredningsafgørelsen 

fra 2007 afstikker nogle rammer for den fremtidige forvaltning af 

store dele af arealet. 

Tidligere hugst og især vandstandssænkningen gennem udgrøftning og naturlig 

dynamik har været med til at fremme bøgen i store dele af den gamle løvskov 

på bekostning af især birk og rødel og til ugunst for mere lyskrævende arter 

(Møller 2001, kapitel 17). Denne udvikling søges imødegået ved genopretning 

af så vidt muligt naturlige vandstandsforhold. 

Den fremtidige forvaltning til sikring af naturværdierne, herunder de registrerede 

nøglebiotoper vil følge en forvaltningsplan, der har langt større fokus på naturværdierne, 

end en almindelig ’grøn driftsplan’. Denne forvaltningsplan bygger 

på fire hovedsøjler: 

• Opretholdelse af en hensigtsmæssig, høj vildtbestand, der kan sikre 

græsningsskoven og de åbne naturtypers særpræg og tilknyttede artsindhold. 

• Genopretning af de naturlige vandstandsforhold i området, navnlig i tilknytning 

til mosearealerne først og fremmest gennem lukning af i princippet 

alle områdets grøfter, således at afstrømningen vil ske ad siig. 

• Udlæg af skov til urørthed eller ekstensiv plukhugst og konvertering af 

nåleskov til andre naturtyper. 

. 

123



• Sikring af uforstyrrethed for især sjældne ynglefugle. 

Ifølge fredningskendelsen (Naturklagenævnet 2007) indebærer det for 40-60 % 

af de gamle løvskoves vedkommende overvejende en generel status som urørt 

(græsnings)skov, dvs. en ekstensiv græsningsskov med et absolut minimum af 

indgreb og den højeste grad af naturlig dynamik, dvs. urørtskovsdynamik under 

medvirkning af i disse tilfælde kronvildt. Træerne har her mulighed for at gennemløbe 

fulde livscykler, inklusive den økologisk set særdeles vigtige del af 

forløbet, der omfatter forfald, død og omsætning. Så vidt muligt bør der i området 

som helhed til stadighed forekomme alle dimensioner, aldre, former og 

udviklingstrin og alle nedbrydningsstadier af døde stammer af de stedlige træarter, 

således at der vedvarende vil være et rigt udbud af levesteder til rådighed 

for de arter af især svampe, insekter, spindlere, laver, mosser osv., som er knyttet 

til de pågældende arter og stadier. I urørt skov skal al foryngelse og ekspansion 

ske naturligt dvs. ved selvspredte frø, frugter o.l. eller ved rodskud, basalskud 

og anden vegetativ formering. Det er derfor målet, at græsningstrykket 

ikke vedvarende er så stort, at det på langt sigt helt forhindrer foryngelse. 

Det er målet at også de arealer, der ikke er registreret som nøglebiotoper, dvs. 

nåletræplantninger, yngre løvskovplantninger, græsmarker og andre mere trivielle 

naturtyper gennem udmøntningen af forvaltningsplanen (herunder vandstandshævningen) 

sikres en langt højere grad af naturindhold og bl.a. overgår til 

mose, kær, overdrev, tilgroningsløvskov o.l. 

Det skønnes, at den planlagte vandstandsgenopretning i forening med vildtgræsningen 

i stor udstrækning vil være tilstrækkelig til at opretholde gunstig 

bevaringstilstand i de målsatte naturtyper, og at områder, der er registreret som 

§ 3-områder i henhold til NBL, vil kunne opretholdes som sådanne ved et minimum 

af indgreb. 

. 

124



18.4 Bevoksningsliste; nøglebiotopsregistrant 

Nr. Afd. Biotopstype Beskrivelse Nøgleelementer 

1 1c Mose, birke- Kær, delvis tilgroet med birk og enkelte skovfyr. 

sump Opvækst af sitkagran. 

Spor fra tørvegravning. 

2 2a nord, 2b Mose, birke- Smal, lang doppe. Dels ubevokset kær, dels krat og Vandhul 

sump bevoksning af gl. seljepil, rødel, bævreasp, birk samt 

sitkagran og rødgran. En del døde, yngre birk. Måske 

stor vandsalamander i vandhul. 

3 Del af 2d 80-årig skovfyrplantning med enkelte døde træer og Rede 

rodvæltere 

Dødt 

4 2a, 2l Mose, sø, Bredsig 

Vandhul 

birkesump Bred doppe med åbentvandede tørvegrave fra begyndelsen 

af 1900-tallet med hængesæk. Rørsump 

med bl.a dunhammer og tagrør og våd birkesumpskov 

med mange døde træer. 

Hænge 

5 2c Birkesump, Åben tilgroningsskov domineret af dunbirk med 

mose græsdomineret bundvækst (især engrørhvene). 

6 3m nord Mose 

7 3o Eng Monaland 

Eng med tæt, lavtbidt grønsvær af især græsser og 

hvidkløver. Tidligere mark (indtil omkring 1990) 

under udvikling til mere naturlig eng. 

8 3m øst Mose, Kær Fattigkær og birkesumpskov domineret af blåtop og Nålfæ 

engrørhvene. Enkelte døde rødgran. 

Dødt 

Højstub 

9 4f Gammel (60-65-årig), uensartet, længe urørt rød- Nålfæ 

granskov med knækkere, dødstandere, rodvæltere. Dødt 

Enkelte skovfyr. Mosrig bund. 

Højstub 

10 3m syd Mose Fattigkær med spredte sphagnumpletter. Stardomineret 

kær. Engrørhvene, lysesiv, vandnavle. 

I randen hul birk med st. flagspætte. 

11 3n Birkesump Dels åben, tildels våd, yngre birkeskov med døde 

graner, dels ørnebregne dominerede lysninger 

12 4d nord Mose Doppe med kærvegetation af kærviol, eng-rørhvene, 

skjolddrager. Birk, asp og skovfyr langs randen. 

13 4d syd Mose Doppe med i dele skyggepræget kærvegetation med 

gråpil og dunbirk langs randen. 

14 5a Eng, mose Engestoften 

Eng domineret af bl.a. lysesiv. Tidligere hedekær i 

doppe som har været opdyrket og drevet som 

kunsteng med slæt. Vegetationen er nu under udvikling 

i retning af en mere naturlig artssammensætning. 

I grøften både stor og lille vandsalamander. 

Spæt. 

Nålfæ 

Dødt 

. 

125


15 7d Mose Fattigkær med hængesæk og åbent vand og spredte, 

døde og døende dunbirk. Flora af bl.a. frøbid, kragefod, 

alm. og tue-kæruld, grå star, knopsiv og pors. 

16 7c nord-1 Birkesump Birkeskov og –sump med overgang til fattigkæret i 

17 6f Ellesump 

Græsningsskov 

15. 


Ellehalen 

Langstrakt, vestvendt lavning (gl. doppe mellem to 

rimmer, lukket mod øst). 

Ellesump med dunbirk, bøg og bøgeopvækst langs 

Hænge 

Vandhul 

Myre 

Elletru 

18 6g Mose 

randen. Ellene i østlige del flerstammede. 

Tørvegravet højmose/ekstremfattigkær bevokset Hænge 

med krat af bjergfyr iblandet skovfyr med opvækst Vandhul 

af sitka, birk, bøg. Tørvegravene er overvejende små Dødtved 

med smalle balke. Nogle vandfyldte eller med hængesæk. 

Bundflora af bl.a. blåtop, rævling, blåbær, 

rosmarinlyng, tranebær, tuekæruld, tyttebær. 


22 10d nord Sø 

re og mellemaldrende bøg og birk; navnlig mod øst 

pga. genskabte vandstandsforhold, men med store 

forskelle afhængig af mikrotopografien. Enkelte steder, 

hvor birk og bøge er døde, ses begyndende dannelse 

af sphagnum-blåtop-fattigkær. 

Lille lysåben, lavvandet sø på græsningsoverdrev. 

23 10a Overdrev, 

eng, sø 


Ynglested for stor vandsalamander i 2008. 

Sletten 

Åben, lavtgræsset græsmark med igangværende udvikling 

mod overdrevs- og engpræg. I store dele dog 

ret triviel flora af græsser, bl.a. rajgræs, hvidkløver, 

horsetidsel m.v. Arealet har tidligere været dyrket og 

omlagt – senest i 1985-86. 

Vandhullet i den sydlige del angivet som ynglested 

for stor vandsalamander. 

24 10b,c Birkesump Birkesump og åbent, soleksponeret vandhul. Angivet 

som ynglested for stor vandsalamander. 

25 11a,e,f,g,i Birke- og Afvekslende, birkedomineret sump- og vådbunds- 

ellesump. skov iblandet el og bøg og gamle rødgraner, med 

Kont.skov mindre, bøgedominerede højbundsholme med morBlandløvbund 

og meget våde ellesumpe i siig. 

skov Alle ellene bærer præg af tidligere stævning. 

Græsnings- Stedvis ret tæt purret bøgeopvækst, som trods den 

skov 

Skovbryn 

Mose 

Tilgroningsgrøft 

våde bund tegner til at fortrænge især birken. 

26 12a,e Ellesump 

Birkesump 

Kont.skov 

Blandløvskov 

Stævnskov 


Skovbryn 

Tilgroningsgrøft 

27 13a,c Gl. løvskov 

Kont.skov 

Blandløvskov 

Stævnskov 


Afvekslende mosaikagtig, gradientfordelt skov, der 

spænder fra bøgeskov på morbund med kristtorn og 

blandskov af birk, el, bøg, røn, asp, abild, rødgran, 

ask og stilkeg til birkedomineret sumpskov og meget 

våd ellesump i sig. Alle ellene og mange af de ældre 

bøge bærer præg af tidligere stævning. 

Meget dødt ved i forskellige nedbrydningsstadier, 

især af birk og bøg, herunder spredte rodvæltere. 

Opvækst stedvis tæt af purrede bøge. Desuden bl.a. 

kristtorn, alm. hvidtjørn. 

Bundfloraen på den højere bund morbundspræget 

med bl.a. ørnebregne (pletvis dominerende), blåtop, 

hedelyng, stor fladstjerne, blåbær, skovstjerne, høn- 

sebær. 

Afvekslende mosaikagtig skov, der spænder fra op 

til 200-årig bøgeskov på morbund med kristtorn og 

blandskov af birk, el, stilkeg og bøg til birkedomineret 

sumpskov og våd ellesump. Alle ellene og mange 

af de ældre bøge bærer præg af tidligere stævning. 

Mange døde træer af især yngre og mellemaldrende 

bøg og birk. På især høj bund tæt, purpræget op- 

Søle 

Vandhul 

Vandhul 

Vandhul 

Vandhul 

Glasp 

Glbøg 

Glnål 

Spæt 

Dødt 

Stævn 

Elletru 

Solgran 

Urpræg 

Løvfæ 

Mosdæk 

Vandhul 

Glbøg 

Glløv 

Spæt 

Dødt 

Stævn 

Elletru 

Solgran 

Urpræg 

Bøgfæ 

Egfæ 

Nålfæ 

Løvfæ 

Mosdæk 

Vandhul 

Glbøg 

Spæt 

Dødt 

Stævn 

Elletru 

Urpræg 

Løvfæ 

. 

127


28 13c øst, 

14f 

Ellesump 

Birkesump 

Tilgronings- 

grøft 

Ellesump 

Græsnings- 

skov 

29 14a, 17a Askesump 

Ellesump 

BlandløvskovGræsningsskovTilgronings- 

grøft 

30 17h-vest, i Birkesump 

Blandløvskov 

31 17h-øst Bøgeskov, 


32 17c,d Mose, birkesump,Tilgronings- 

grøft 

33 18a Eng, mose, 

Overdrev 

34 18b nord Mose, sø, 

birkesump 


vækst af bøg. I og ved grøften i nord bl.a. vandrøllike 

og festgræs. 

Vandhul 

Våd ellesump af gamle, flerstammede rødelle. Elletru 

I øst birke-elleskov og vestover aske-elleskov med 

underskov af bøg og alm. hvidtjørn. I randen en ældre, 

kroget eg. Spredte døde ask. 

Jordbund muldpræget med mosebunke, engrørhvene, 

kæmpesvingel, akselbl. star, stor nælde 

Lille våd lavning med blåtopdomineret kærvegetation 

og uensartet naturlig blandskov af gl. birk, bøg, 

rødel, kristtorn, død eg. 

Med gammel, hældende, mosrig vortebirk. 

Lavningen oprindelig dannet mellem to krumodder. 

Spor af gammel tørvegravning. 

Højbundsholm domineret af 100-200 årig uensartet 

bøgeskov på morbund, iblandet birk og rødel. 

Ellene er stødskud. De ældste bøge præget af sty- 

ning og antagelig stævning. 

Birkesump og granholm på tørvebund i højmosens 

tidligere laggzone/randskov. 

Grøften er antagelig en uddybning af et oprindeligt 

lagg-vandløb, der løber mod vest. 

Rudolfs Plads m.v. 

Dels overdrevsvegetation på sandede og stenede 

rimmer, dels (mod nordvest) eng på lavere bund. 

Meget artsrig og varieret overdrevsvegetation på de 

sandede-stenede rimmer i den østlige del; fra hedesamfund 

og katteskægsamfund til overdrev med 

bl.a. forskelligfarvet forglemmigej, enghavre, hjertegræs, 

kattefod, nikkende kobjælde, alm. månerude, 

knoldranunkel, lav skorsoner og vårstar, samt stivhåret 

kalkkarse, hvor der er synlig kalk i jorden. 

Desuden huser arealerne en særdeles artsrig svampeflora 

og insektfauna. Engmyretuer. Spredt, bidpræget 

opvækst af rødgran, skovfyr, engr. hvidtjørn 

samt rose og ene. Engen har tidligere været omlagt, 

gødsket (indtil 1987) og udnyttet/s til slæt. Vegetationen 

er under udvikling i retning af en mere naturlig 

artssammensætning. 

Fattigkær med hængesækdannelser, blåtoptuekæruldfattigkær 

og åbne vandflader i gamle tørvegrave 

i dopper. Med spredte rødgran, birk på balke 

og rimmer. 

Rede 

Dødt 

Urpræg 

Vandhul 

Stævn 

Dødt 

Hænge 

Vandhul 

. 

128


35 18b syd Mose, birkesump 


Fattigkær, ekstremfattigkær og højmosepartier med 

randskov af dunbirkesumpskov, stedvis tør og iblandet 

alm. røn og i dele meget våd og med døde partier. 

I nordvest forekomster af usædvanlig store 

hvidmos-tuer. 

Hænge 

Vandhul 

36a 22a Mose Høstemark Mose 

Åben (plejet) højmoseflade. 

36b 22b Mose, birke- Ekstremfattigkær og højmose. Bevokset med over- Hænge 

sumpvejende yngre, stedvis ret tæt skov af dunbirk ibl. 

rødgran. 

37 20b Eng, mose Eng. Indlemmet i hegnet efter 2000. 

38 20c Mose Ung tilgroningsskov af birk, pil m.v. 

39 22c Birkesump Tilgroningsskov og randskov på højmose. Tæt skov 

af dunbirk, iblandet røn, vortebirk, eg 

40 21c,d,f Eng Stedvis fugtig eng domineret af bidende og lav ranunkel, 

græsser, starer, alm. syre, kærtidsel med 

pletvis fattigkærsvegetation (smalbl. kæruld, sumpstrå). 

Tidligere mark, dyrket med ’kunstgræs’ til 

grøntpilleproduktion. Vegetationen er under udvikling 

i retning af en mere naturlig artssammensætning. 

Plejes med slåning. Foderplads for bl.a. ørn. 

41 21g,h Dam Lille gravet dam. 

Angivet som ynglested for stor vandsalamander. 

Vandhul 

42 21e Dam Lille gravet dam med gul iris, kærtidsl, sumpstrå, 

skovangelik. Omgivet af grå- og øret pil, 


Vandhul 

43 21b Løvkrat Overvejende yngre tilgroningsskov af dunbirk, gråpil, 

femhannet pil, engr. hvidtjørn på tidligere 

eng/græsmark. 

44 19g,h Dam Lille, gravet dam; omgivet af hvidel, rødel og pil. 


Vandhul 

45 19b Mose, dam Åben våd eng med høj lysesiv-star-græsvegetation 

på tidligere mark (indtil 1990’erne) med lille, gravet 

vandhul. Dammen er angivet som ynglested for stor 

vandsalamander. 

Vandhul 

46 16c Sydeksponeret bræmme, nu åben sitkarydning med 

en række meget store tuer af rød skovmyre. 

Myre 

47 17i Birkeskov med gl. selvsåede rødgran. Blåtop. Solgran 

18.5 Bilag 

Kort 1:17.000 med indtegnede nøglebiotoper. Farverne refererer til de omtalte 

områder med nøglebiotoper, der samtidig er angivet med nummer. 

. 

129



. 

130


19 Litteratur 


Aaby, B. 1983. Forest development, soil genesis, and human activity illustrated 

by pollen and hypha analysis of two neighbouring podzols in Draved Forest, 

Denmark. Danmarks Geologiske Undersøgelse 2. rk. 114: 1-114. 

Aaby, B. 1986. Trees as antropogenic indicators in regional pollen diagrams 

from eastern Denmark. In: Behre, K.E. (ed.). Anthropogenic indicators in pollen 

diagrams. Balkema, Rotterdam: 73-93. 

Agger, P., Christensen, P. Reenberg, A. & Aaby, B. 2005. Skelettet i landskabet 

– EFs habitatdirektiv og dansk naturforvaltning. Vismandsrapport 2005. 

Naturrådet:1-112. 

Andersen, L. 2004. Lille Vildmose - en kulturhistorisk oversigt. Konsulentrapport 

udarbejdet for Pilotprojekt: Lille Vildmose Nationalpark og Nordjyllands 

Amt. 64 p. 

Andersen, M. og Schou, N. 2004: Pilotprojekt Lille Vildmose Nationalpark. 

Landskabsbeskrivelse. Rapport udarbejdet af Nordjyllands Amt for Pilotprojekt 

Lille Vildmose Nationalpark. 76 sider. 

Bak, J. 2001. Kortlægnings- og analyseprojekt vedrørende væsentlige ammoniakpunktkilder 

og sårbare naturtyper i det åbne land. Skov- og Naturstyrelsen, 

Wilhjelmudvalget: 1-31. 

Bak, J. 2003. Manual vedr. vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af 

luftbårent kvælstof ved udvidelse og etablering af større husdyrbrug. Skov og 

Naturstyrelsen: 1-69, 5 bilag. 

Christensen, C. 1832: Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende 

Tilstand i oekonomisk Henseende. Syvende Stykke. Aalborg Amt. 

COWI 2004. Muligheder for naturgenopretning i og omkring Lille Vildmose - 

Tekniske undersøgelser og scenarier. Konsulentrapport udarbejdet for Pilotprojekt: 

Lille Vildmose Nationalpark ved Skov- og Naturstyrelsen, Buderupholm 

Statsskovdistrikt og Nordjyllands Amt, Teknik og Miljø. 79 sider + 12 bilag. 

Dietz, Jørgen 1997: Familien Dietz fra Høstemark. Eget tryk. 59 pp. 

DMU 2003. Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet 

af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Faglig 

rapport fra DMU, nr. 457, 2. udgave. 

DMU 2003b. Kortlægning af tålegrænser. www2.dmu.dk/1_viden/2_Miljoetilstand/3_luft/4_taalegrenser/default.aspser 

. 

131



DMU 2009. Deposition af N komponenter 2007 – kommuner. 

www.dmu.dk/luft/luftforureningsmodeller/depositionsberegninger/hele Danmark/deposition 

af kvælstof/kommuner/vis tabel 

DOF 2008. Udtræk af DOF-Basen den 21. maj 2008 samt notat om Lille Vildmose 

på www.dofbasen.dk/IBA/status.php?lokid=7 

EF 1992. Rådets direktiv 92/43EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper 

samt vilde dyr og planter. 

Ejrnæs, R. & Mark, S. 1997: Den vilde, den tamme og den uautentiske. URT 

21(1): 22-29. 

Ellermann, T., Pedersen, J.C., Gyldenkærne, S., Hertel, O., Markager, S. & 

Løkke, H. 2008. Luftbåren kvælstofforurening: Kvælstofilter og ammoniak. 

www.dmu.dk/foralle/Luft/Kvaelstof/ 

FN 1992. Konventionen om biologisk mangfoldighed. FNs miljøtopmøde i Rio 

de Janeiro, 1992 (’Biodiversitetskonventionen’). 

Friis, Achton 1932: De Jyders Land. Bd. I. Gyldendalske Boghandel. Nordisk 

Forlag. 473 pp. 

Gundersen, P. 2008. Landbrugets kvælstofforurening fortsætter ind i skoven – 

og er en trussel mod grundvandet. 

www.sl.life.ku.dk/nyheder/pm_landbrugkvaelstof_liwa230408.aspx 

Hald-Mortensen, P. (red.) 2001: Høstemark. Status 2001. Aage V. Jensens 

Fonde, København. 306 pp. 

Hansen, Poul: 1941: Storvildtet i Jylland. Gyldendalske Boghandel. Nordisk 

Forlag. 137 pp. 

Hansen, Søren 1990-2008: Mundtlige oplysninger til Peter Friis Møller om Høstemark 

Skov. 

Hübertz, H. & L. R. Pedersen 2000: Nøglebiotoper i skov. Skov-info nr. 24. 

Jeansson, N. R. 1963: Fossila åkrar i Himmerland - en flygbildinventering. 

Meddelanden från Lunds Universitets Geografiska Instutionen. N:o 412. 

Särtryck ur Svensk Geografisk Årsbok 39: 111-118. 

Jensen, S. C. 1998: Lille Vildmose – kultur og natur. Forlaget Tricolor. 167 pp. 

Jensen, K. Søgaard 2005. Vegetationens dynamik og kulturpåvirkning siden 

jernalderen i kystnær naturskov ved Høstemark, Nordjylland. Specialeafhandling, 

Biologisk Institut, Københavns Universitet: 1-93, appendix 1-7. 

Kristensen, M.K., K. Jessen, A. Mentz og P. Riismøller 1945: Vildmosearbejdet. 

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. 219 pp. 

. 

132



Larsen, T. R. (ed.), 1992. Høstemark - Status 1991. Et resumé af undersøgelser 

i perioden 1988-91. Aage V. Jensen Fonde, København, 60 pp. 

Larsen, T. R. (ed.), 1994. Høstemark - Status 1994. De nyeste flora- og faunaundersøgelser 

i perioden 1991-94. Aage V. Jensen Fonde, København. 

Lund, F. Thorning 1992: Undersøgelser af plantelivet på Flemmings Slette. s. 

32-33 i Larsen, T. Romby. (red.) 1992: Høstemark - Status 1991. Et resumé 

over undersøgelser i perioden 1988-91. Aage V. Jensens Fonde. 

Lund, T. 2006: Lille Vildmose. Fra natur til natur. Sejlflod Udviklingsråd. 79 

pp. 

Madsen, H. Greve 1985: Høstemark. Lokalhistorisk forening for Sejlflod Komune. 

Forlaget Juno. Nr. 8. 

Madsen, H. Greve 1992: Høstemarks historie. s. 10-13 i Larsen, T. Romby. 

(red.) 1992: Høstemark - Status 1991. Et resumé over undersøgelser i perioden 

1988-91. Aage V. Jensens Fonde. 

Mark, S. & Strandberg, M. 1999. Modeller til bestemmelse af Naturkvalitet på 

udvalgte Naturtyper ved anvendelse af Neurale Netværk. Danmarks MiljøUndersøgelser, 

Faglig Rapport nr. 274:1-58. 

Mertz, E. L. 1924. Oversigt over de sen- og postglaciale Niveauforandringer i 

Danmark. DGU II Rk.,41. København. 

Mikkelsen, V. M. 1943. Lille Vildmoses Stratigrafi og Vegetationshistorie. 

Meddl. Dansk Geol. Foren. 10: 329-364. 

Møller, P. F. 1990: Naturskove i Danmark. En foreløbig oversigt over naturskove 

udenfor statsskovene. Intern DGU-rapport nr. 39. Udarbejdet for Skov- 

og Naturstyrelsen. (side 19; lok NOR-13). 

Møller, P.F. 1997: Biologisk Mangfoldighed i Dansk Naturskov. Biodiversity 

in Danish natural forests. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse 

Rapport 1997/41. 209 pp. 

Møller, P. F. 2000: Natur og forskning i Draved Skov i fortid, nutid og fremtid. 

Sønderjysk Månedsskrift 2000/4: 81-93. 

Møller, P. F. 2000: Vandet i skoven - hvordan får vi vandet tilbage til skoven? 

Belysning af afvandingens baggrund, omfang og naturmæssige betydning - 

med henblik på mulighederne for at opnå mere naturlige vandstandsforhold i de 

danske skove. Udarbejdet for WWF Verdensnaturfonden. Danmarks og Grønlands 

Geologiske Undersøgelse Rapport 2000/62. 60 pp. 

Møller, P.F. 2001: Naturskoven Høstemark Skov i fortid og nutid. p. 10-37 i 

Hald-Mortensen, P. (red.): Høstemark. Status 2001. Aage V. Jensens Fonde. 

. 

133



Møller, P.F. 2001: Naturskoven Høstemark Skov i fortid og nutid. p. 10-37 i 

Hald-Mortensen, P. (ed.): Høstemark. Status 2001. Aage V. Jensens Fonde. 

Møller, P.F. 2008a: Tofteområdets skovhistorie fra omkring år 1600 til nu. 79 s. 

Bilagsrapport nr. 2 i: Riis, N., Møller, P. F. og Aaby, B: Naturforbedring af 

Tofte Skov i Lille Vildmose, Grøn driftsplan med skitseprojekt. Rapport til Aage 

V. Jensen Naturfond, august 2008. (upubl.). 

Møller, P. F., 2008b: Vedplanternes foryngelsesforhold i Tofte og 

Høstemark skove. 29 s. Bilagsrapport nr. 5 i: Riis, N., Møller, P. F. og Aaby, 

B: Naturforbedring af Tofte Skov i Lille Vildmose. Grøn driftsplan med 

skitseprojekt. Aage V. Jensen Naturfond. (upubl.). 

Møller, P.F. og Wind, P. 2001: Karplantefloraen i Høstemark. p. 106-134 i 

Hald-Mortensen, P. (red.): Høstemark. Status 2001. Aage V. Jensens Fonde. 

Naturklagenævnet 2007. Naturklagenævnets afgørelse om fredning af Lille 

Vildmose i Aalborg og Mariagerfjord Kommuner. København, 51 s.. 

Nielsen, Viggo 2000: Mundtlige oplysninger til PFM. 

Nygaard, B., Mark, S., Baattrup-Pedersen, A., Dahl, K. Ejrnæs, R. Fredshavn, 

J.R., Hansen, J. Lawesson, J., Münier, B., Møller, P.F., Risager, M. Rune, F., 

Skriver, j. & Søndergaard, M. Naturkvalitet – kriterier og metodeudvikling. 

Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport nr. 285:1-118. 

Nordjyllands Amt, 2005: Regionplan 2005, vedtaget 13. december 2005. 

Odgaard, B. 1999. Fossil pollen as a record of past biodiversity. Journal of Biogeography 

26, 1: 7-17. 

Pedersen, J.C. 2007. Mindre kvælstofforurening fra luften. DMUnyt, Årg. 11 

nr. 3. 

Pedersen, Poul Herluf, udateret, muligvis 2002: Jeg valgte skoven. Upubliceret 

manuskript med erindringer fra skovfogedelevtid 1942-47, herunder i Høstemark 

1942-44. Skovhistorisk Selskabs arkiv. 29 pp. 

Petersen, O. G. 1896: Lille Vildmose og dens Vegetation. Botanisk Tidsskrift 

Bd. 20, 2. hæfte, p. 159-186. 

Pontoppidan, E. & Hofman, H. de 1769. Den Danske Atlas eller Konge-Riget 

Dannemark. Tomus V; Første bind. 

Riis, N., 2005. Påvirkning af højmosearealer i Lille Vildmose fra afvanding og 

tørvegravning. Rapport fra COWI til Aage V. Jensens Fonde. 79 sider. 

Riis, N., 2006. Sikring af højmosearealers gunstige bevaringstilstand i Lille 

Vildmose. Masterplan med skitseprojekt. Rapport fra COWI til Aage V. Jensens 

Fonde. 61 sider. 

. 

134



Riis, N., 2007. Naturgenopretning af Mellemområdet i Lille Vildmose. Masterplan 

med skitseprojekt. Rapport fra COWI til Aage V. Jensens Fonde. 93 sider. 

Riis, N., Møller, P. F. og Aaby, B., 2009. Naturforbedring af Tofte Skov i Lille 

Vildmose. Grøn driftsplan med skitseprojekt. Rapport fra COWI til Aage V. 

Jensens Fonde. 95 sider plus 7 bilagsrapporter og 7 kortbilag. 

Riis-Nielsen, T., Søchting, U., Johansson, M. & Nielsen P. 1991. Hedeplejebogen, 

de danske heders historie, pleje og udforskning. Skov- og Naturstyrelsen: 

1-248. 

Schimmelmann, H.C. 1936: Vildmosens vildt. Foredrag, holdt i Slagelse Jagtforening. 

Renskrift af håndskrevet manuskript v. Elisabeth Svendsen. 

Skov- og Naturstyrelsen 1994: Strategi for de danske naturskove og andre 

bevaringsværdige naturtyper. 48 pp. 

Skov- og Naturstyrelsen 2000: Tilskud til fremme af god og flersidig skovdrift. 

Vejledning nr. 1: Foryngelse af skov og driftsplanlægning. Tillæg om: Registrering 

af nøglebiotoper. 

Sørensen, U. G., 2000: Levende Natur, nr. 3, WWF Verdensnaturfonden. 

Thomsen, Jonna 1991: Historien om Lille Vildmose. Feder-Kristensens Forlag. 

111 pp. 

Thorning-Lund, F. 1992: Undersøgelse af plantelivet på Flemmings Slette. s. 

32-33 i Høstemark - Status 1991. Et resumé over undersøgelser i perioden 

1988-91. Aage V. Jensens Fonde. 

Thorning-Lund, F. og Worsøe, E. 1992: Nogle hovedtræk af Høstemark Skovs 

vegetation. s. 27-30 i Høstemark - Status 1991. Et resumé over undersøgelser i 

perioden 1988-91. Aage V. Jensens Fonde. 

Trap, J.P.1961: Danmark. Bind VI, 3 (16) Ålborg Amt. Femte udgave. Gads 

Forlag. 

Vaupell, C. 1863: De Danske Skove. Philipsens Forlag. Kjøbenhavn. 309 pp. 

Warming, E. 1916-19: Dansk Plantevækst. Bd. 3. Skovene. Udg. af Dansk Botanisk 

Forening. I kommission hos Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag. 

Weismann, C. 1931 (1985): Vildtets og Jagtens historie i Danmark. C.A. Reitzels 

Forlag. Anden udgave som fotografisk optryk af førsteudgaven i 1985 på 

Forlaget Skippershoved. 564 pp. 

Worsøe, Eiler 1992: Skovbiotoperne og deres historie. s. 24-26 i Larsen, T. 

Romby. (red.) 1992: Høstemark - Status 1991. Et resumé over undersøgelser i 

perioden 1988-91. Aage V. Jensens Fonde. 

. 

135



Worsøe, E. 1994: Historiske driftsformer som relikter omkring Høstemark. m. 

bilag: Plantelister for ejendommen Høstemark juni 1994. s. 14-28 i: Høstemark 

1994. Status over de nyeste flora- og faunaundersøgelser. Aage V. Jensens 

Fonde. 

Aaby, B. 2008: Rapport vedrørende pollenanalytiske undersøgelser af skovjord 

i Tofte og Høstemark Skove. 

Kort og arkivalier 

Videnskabernes Selskabs Kort, 1791: Kort over deel af Aalborghuus og 

Seiglstrup Amter samt af Vendsyssel. 

Målebordsblad H25 Høstemark 1880. 

Målebordsblad M1314 Komdrup. Målt 1880, rettet 1923. Vejrevision 1943. 

Trykt 1943. 

Målebordsblad M1315 Mulbjerg. Målt 1880, rettet 1923. Vejrevision 1943. 

Trykt 1945. 

Matrikelarkivet: 

Kaart over Høstemarks Jorder beliggende i Aalborg Amt, Fleskum Herred, 

Mou Sogn. Forfattet 1803 af Gregersen, Landmaaler, Copieret i 1810 af Colding. 

Med påtegnelsen: prøvet og forkastet (som matrikelkort) 

Carte over Høstemark Gaards tilliggende Jorder udi Mou Sogn, Fleskum Herred, 

Aalborg Amt. Opmaalt Schelet og den indvendige Situation aflagt efter det 

gamle Cart i Aaret 1813 af G. Winther 

Kort over Høstemark Hovedgaard i Mou Sogn, Fleskum Herred, Aalborg Amt. 

Opmaalt en Schelet og den indvendige Situation aflagt efter det gamle Kort i 

Aaret 1813 af G. Winther. Copieret 1853 af J.B. Fries. Med påtegnelsen: Omtegnet 

og trykt i oktober 1961 (dvs. anvendt som matrikelkort). 

Rigsarkivet 

Rentekammeret. skov- og Jagtvæsen. Forstkontorets Arkiv: 

3322.381: Anmærkninger til indberetninger om Skovenes tilstand i Aalborg 

Amt. 

3322.407: Ekstrakt af Indberetninger om de private skove. Hjørring og Aalborg 

Amter, 1805-09 

3322.408: Indberetninger om de private skove 1805-48 

3322.410: Indberetninger om de private skove. Aalborg Amt 1817-48. 

. 

136

Grøn driftsplan – Høstemark Skov - Aage V. Jensens Fonde

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?