diføt-nyt 76.vp - heerfordt.dk

diføtnyt 

Eugene F. Mallove: 

MINDEORD 

Kovending i Kold Fusion: 

Energiministeriet i USA 

undersøger sagen 

Dansk stirlingmotor 

med succes 

Anmeldelser: 

Spillefilm om Tesla 

Videnskab og parapsykologi 

Nyt »legetøj«: 

Elektrostatisk tryllestav 

Forum 

Kortnyt 

Eugene F. Mallove 

1947 - 2004 

NR. 76.1 / JULI 2004 KR. 25,- 

DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK

2 

DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK 

er en offentlig registreret forening, der har til formål: at oplyse 

om og at udvikle ny teknologi i overensstemmelse med 

naturen og dens metoder, at udnytte dens energier på bedst 

mulig måde med mindst mulige indgreb i de økologiske systemer 

og at reducere allerede forekommende indgreb i 

økologiske systemer, alt på en sådan måde, at menneskets 

vilkår forbedres. 

www.difoet.dk 

Foreningens bestyrelse 

Anders Heerfordt - Formand - aheerfor@sca.csc.com 

Ruskær 4, st.th., 2610 Rødovre - tel 3647 1105 

Albert Hauser - Næstformand, bibliotekar 

Ålevej 41, 7160 Tørring - tel/fax 7580 2414 

Mogens Larsen - Kasserer - kassereren@difoet.dk 

Gammel Køge Vej 492, 2650 Hvidovre 

Christian Heerup - christian.heerup@tempcold.dk 

Aldershvilevej 21A, 2880 Bagsværd 

Jørgen Olsen 

Gærdesangervej 2, 3300 Frederiksværk - tel 4774 8486 

Arne Christensen - arne.christensen@mail.tele.dk 

Agertoften 27, 2750 Ballerup 

Jan Koed - Redaktør - jk@cadaid.dk 

Carl Bernhards Vej 15, st.tv., 1817 Frederiksberg C 

Poul Schriver - Suppleant 

Svanevænget 3, 1.th., 2100 København Ø 

Girokonto 

(1199) 939-4966 DIFØT, Ellebuen 21, 2950 Vedbæk 

Medlemskab 

Enhver med interesse for DIFØT’s arbejde kan optages 

som medlem af foreningen. Medlemskab opnås ved at indsætte 

1 års kontingent på girokonto 939-4966. Årskontingent: 

300,- kr. Abonnement kun for biblioteker: 150,- kr. 

Forsiden 

Eugene F. Mallove blev 

brutalt slået ned og dræbt 

den 14. maj 2004 på 

tærsklen til vendepunktet 

for den sag, han havde 

valgt at kæmpe for: At ned- 

bryde gamle tankeformer 

inden for naturvidenskaberne 

for at muliggøre 

fremvæksten af nye og 

grænsebrydende erkendelser. 

Hans død er et smerteligt 

tab for denne sag. 

22. årgang nr. 76.1, juli 2004 

Redaktør: Jan Koed 

Redaktionens adresse 

diføt nyt 

Carl Bernhards Vej 15, st.tv. 

1817 Frederiksberg C 

tel/fax 3322 3728 

email redak@difoet.dk 

Udgivelse 

diføt nyt udgives af Dansk 

Institut for Økologisk Teknik 

og udsendes til foreningens 

medlemmer. 

Hvor ikke andre er nævnt, er 

udenlandske manuskripter 

oversat af redaktøren. 

Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. 

Bladet udkommer med fire 

numre om året. 

Oplag: 200 eksemplarer 

Tryk: Vester Kopi, København 

ISSN 0900-1816 

Indhold 

Ved Eugene Malloves død 3 

Oprejsning!? 7 

Opvarmning til kold fusion 

Stirlingmotor 

11 

til biobrændsler 14 

Det synkroniserede univers 18 


Forum 

20 

Lidt om energikonvertere 22 

Oesterles »gyldne snit« 23 

Biomassen glemt 


24 

Brintkøretøj på vej 25 

Bioanlæg til 700 mio. kr. 25 

UFO’er over Mexico 27 

Foreningsnyt 31

Mindeord: 

Fredag d. 14. maj blev Eugene F. Mallove 

dræbt i sit barndomshjem i Salem Turnpike, 

Norwich, Connecticut. Ifølge politirapporten 

var der tale om et røverisk 

overfald, hvor Mallove tilsyneladende 

kom i håndgemæng med en eller flere 

gerningsmænd. Mallove døde som følge 

af sine kvæstelser. 

Hermed har verden mistet en ildsjæl 

og en utrættelig forkæmper for den ny 

tids energi. 

Eugene Mallove stod i spidsen i kampen 

for at trænge igennem med et nyt videnskabeligt 

verdensbillede, hvor gamle, 

rodfæstede sandheder må vige for ny 

erkendelse. Det var især som redaktør af 

tidsskriftet Infinite Energy, at han fik betydning 

som oplyser og formidler af nye 

energiteknologier. 

Den kolde fusion havde især hans bevågenhed, 

og det var den, der gav ham 

impulsen til at engagere sig i arbejdet for 

at få teknologien anerkendt som et ægte 

fænomen med potentiale til at løse verdens 

energiproblemer. Det tragiske i 

hans død understreges af, at han stod på 

tærsklen til at høste frugterne af sit oplysningsarbejde. 

Ved Eugene F. Malloves død 

DIFØT og diføt · nyt skylder ham megen 

tak for hans rolle som inspirator og 

som leverandør af adskillige artikler. Vi 

havde en stående tilladelse til at bringe 

alt det stof fra hans blad, vi måtte ønske. 

Det er vores håb, at Infinite Energy vil 

kunne fortsætte med at bringe seriøs og 

indsigtsfuld nyt om ny energiteknologi. 

Eugene Mallove døde i en alder af 56 

år. Han efterlader sig kone og 2 børn. Begravelsen 

fandt sted tirsdag den 18. maj 

på kirkegården i Concord, New Hampshire. 

Dette nummer af diføt · nyt bærer 

præg af Malloves indsats. På de næste sider 

bringes mindeord af folk, som har 

kendt Mallove personligt, og som på forskellig 

vis har ydet deres bidrag til at nå 

de mål, som Eugene Mallove arbejdede 

for. Derefter får Eugene selv ordet i artiklen 

Oprejsning!?, hvor han fortæller om 

det amerikanske energiministeriums kovending 

i holdningen til kold fusion. 

Jan Koed 

3

diføt nyt 76.1 

Den modige og sandhedssøgende sjæl, 

som i vor tid levede som Eugene 

Mallove, Ph.D. – trofast ægtefælle, far, 

søn, ven, stridslysten forfatter, humoristisk 

fortæller og passioneret videnskabsmand 

– denne sjæl, denne gnist af 

det guddommelige, evige lys dør aldrig. 

Det er alt, hvad jeg kan sige. Det er et 

tab for os alle. Denne verden har mistet 

en sjælden kombination af en velformuleret, 

modig og vidende videnskabsmand, 

som så det store perspektiv i den 

ny energis muligheder. Han søgte ikke 

tilflugt i ly af de accepterede dogmer. 

Han ofrede den sikre hyre i dogmernes 

verden og rejste ud til grænsen, hvor en 

mere inspireret, livsorienteret energividenskab 

udvikler sig. Med hjælp fra 

nære samarbejdspartnere skabte han et 

tidsskrift, et laboratorium for ny energi 

og en fond. Selv i modgangstider fortsatte 

han ufortrødent. Han var næsten ved 

målet. Mit hjerte er hos hans familie. 

Et af bestyrelsesmedlemmerne i New 

Energy Movement, Steve Kaplan, ringede 

til mig for et øjeblik siden. Vi var enige 

om, at en af måderne at hædre Genes 

minde på vil være, at vi så godt det er os 

muligt viderefører hans utrættelige tjeneste 

i udviklingen af fremtidens rene 

energiforsyning og i en videnskab, der 

anerkender livskraften. 

Ingen kan erstatte Gene Mallove. 

Men vi kan gøre vores bedste med de opgaver, 

vi hver især kan løse. For at berede 

vejen for et nyt energiparadigme er der 

nogen, der kan arbejde henimod en bedre 

regeringsførelse eller et ærligt, økonomisk 

system. Andre kan arbejde for en 

forbedring af uddannelsessystemet, så et 

4 

Fortsæt kampen 

nyt syn på livskvalitet kan udvikle sig. Vi 

kan alle yde vores bidrag til at så viden og 

opmuntre vores medmennesker. Kald 

mig bare for en blåøjet idealist. Men efter 

min mening kan vi vælge at krybe sammen 

i sorg og frygt efter endnu en tragedie, 

eller vi kan vælge at gøre os stærke i 

beslutsomhed og solidaritet. Med erindringen 

om Genes kampånd i baghovedet 

kan vi udrette meget. 

Jeane Manning 

Den visionære forsker 

Med mordet på Gene Mallove har vi mistet 

en af de mest entusiatiske, seriøse og 

kompetente forskere inden for alternativ 

energi. Han var den førende forsker på 

området kold fusion. Takket være hans 

massive indsats er kold fusion blevet et af 

de forskningsområder, der ikke har kunnet 

kvæles på trods af de særdeles magtfulde 

(og endda amoralske) interesser, 

der knytter sig til kerneenergi og varm 

fusion, og som er lidenskabelige modstandere 

af kold fusion. 

Det sørgelige ved det skete sættes i relief 

af, at energikrisen er begyndt at plage 

os og truer USA med at fremkalde et økonomisk 

sammenbrud. Gene var helt på 

det rene med det truende problem, og 

han forstod, at de konventionelle energiløsninger, 

man arbejder med og som bliver 

finansieret af det etablerede videnskabelige 

samfund, stort set er business as 

usual og ikke på nogen måde kan hamle 

op med problemernes omfang. 

Det er også trist på den måde, at det – 

med udgangspunkt i statistiske fluktuationer 

i systemer med konstant temperatur 

og i ligevægt – er velkendt og eksperimentelt 

bevist inden for den avancerede

forskning i termodynamik [se Wang et 

al., Phys. Rev. Lett., 89(5), 29. juli 2002], at 

de statistiske fluktuationer alene er tilstrækkelige 

til »at få de kemiske reaktioner 

til at forløbe baglæns« i op til 2 sekunder 

i et område på størrelse med en kubik-mikron. 

I en vandig opløsning drejer 

det sig om hen imod 30 mia. ioner og molekyler 

i et sådant område, hvor reaktionerne 

kan reverseres – og bliver det. 

Som Gene ofte påpegede, er det eneste 

i kemien der forhindrer kernereaktioner 

ved lave temperaturer »Coulombbarrieren« 

mellem lige ladninger som fx 

to brintioner (to frie protoner). Men de 

statistiske fluktuationer alene kan midlertidig 

resultere i, at »Coulomb-barrieren« 

bliver til en »Coulomb-attraktor« 

mellem lige ladninger. Hvis denne omvending 

varer længe nok, så vil statistisk 

set nogle af H+ ionerne blive trukket 

sammen tæt nok til at involvere området 

for den stærke kraft og dermed danne en 

kvasi-kerne. 

I så tilfælde kan en svækkelse af fluktuationen 

faktisk føre til en kernereaktion, 

hvor en enkel kvark vender i én 

proton og omdanner den til en neutron 

og samtidig danner en deuterium-kerne. 

Der eksisterer selvfølgelig mange flere 

hidtil uundersøgte »baglæns forløbende 

kernereaktioner« med baggrund i denne 

generator af statistiske fluktuationer. 

Lige så selvfølgeligt, og uden ekstra stimulation, 

optræder der baglæns reaktioner, 

men med ekstrem lille sandsynlighed. 

Denne momentane »statistiske reaktionsomvending« 

er især relevant, hvis 

der bringes uro i opløsningen; i ikke-ligevægtstermodynamik 

er det allerede velkendt 

og bevist, at kraftige gradienter er 

et af de områder, der på eksperimentelt 


grundlag overtræder termodynamikkens 

anden lov. Det er også velkendt, at 

der finder en omordning og skift til nye 

tilstande sted, der ikke kan opnås på anden 

måde. Og for at citere Kondepudi og 

Prigogine, så vides der ikke meget om 

det, hverken eksperimentelt eller teoretisk. 

Det har simpelthen ikke været tilstrækkeligt 

undersøgt videnskabeligt. 

Så en dag vil arbejdet med den kolde 

fusion med overvejende sandsynlighed 

krones med held. Hvis det videnskabelige 

samfund blot ville bevilge forskningsmidler 

til dette område, især til pionererne, 

til avanceret forskning og til de intelligente, 

unge P.h.D.’ere, så ville den kolde 

fusion i løbet af kort tid være en videnskabelig 

bevist og reproducerbar kendsgerning. 

Genes arbejde handlede i høj 

grad om at virkeliggøre denne vision. 

Det er også trist, at Gene ikke fik lov til 

at leve længe nok til at nyde frugterne af 

sit hårde arbejde og enorme engagement 

gennem alle disse år. Når gennembruddet 

kommer, vil han have spillet en afgørende 

rolle for, at det kunne ske. 

Gene var altid inspirerende og opløftende 

at være sammen med, og jeg satte 

hans venskab og vores lejlighedsvise 

møder meget højt. Han var også en sjældenhed 

blandt sjældne: en rigtig gentleman 

i en moderne og hensynsløs verden, 

og han var en person med en i sandhed 

ædel sjæl. Han vil blive dybt savnet. 

Med Gene Malloves alt for tidlige 

bortgang har vi mistet en af vor tids virkelige 

pionerer og en af de store forskere 

inden for alternativ energi. Der vil gå 

mange år, før en lignende kapacitet dukker 

op. 

I dyb sorg. 

Tom Bearden 

5


Min ven gennem mange år, dr. Eugene 

Mallove, er død. Det lokale politi har rapporteret, 

at der var tale om manddrab. 

Når dette skrives, er hans morder (eller 

mordere) ukendt. Lige så mystisk er 

den præcise årsag til dette brutale mord. 

Genes død den 14. maj falder sammen 

med 15-året for hans énmandskorstog 

for at tvinge denne verdens videnskabelige 

og politiske samfund til at tage en revolutionerende 

form for energi alvorligt, 

en energiform der bogstaveligt talt kan 

»forandre verden«. Sejren syntes inden 

for rækkevidde, idet det amerikanske 

energiministerium efter 15 års total afvisning 

har besluttet sig for at ændre sin negative 

holdning. Uanset motivet for 

mordet på Eugene Mallove giver dette 

begivenhedsforløb ingen mening. 

Efter at mit første chok og min sorg 

var erstattet af vrede, måtte jeg fortælle 

dem, som ikke kendte Gene Mallove så 

godt som jeg gjorde, hvilket usædvanligt 

menneske, der pludseligt var taget fra os. 

Derefter blev jeg klar over, at Gene selv 

havde givet mig det perfekte redskab til 

at vise verdenen, »hvem de havde mistet« 

– og måske »hvorfor«. 

Vores sidste samtale fandt bogstaveligt 

talt sted mindre end 24 timer før 

Genes pludselige død. I en telefonsamtale 

mindede han mig om, at han netop 

havde mailet et »åbent brev« til mig til offentliggørelse 

på Enterprise’s hjemmeside 

www.enterprisemission.com [Vil blive 

bragt i næste nummer af diføt · nyt – 

red.]. Her fortalte han om de sidste 15 års 

forskning i »ny energi«. Jeg vil gerne tilføje, 

at disse 15 år ikke er forløbet uden 

store personlige og økonomiske afsavn 

6 

Et usædvanligt menneske 

for Gene og hans familie. Men det var 

også på grund af denne familie – og alle 

andre familier i hele verden, der har et 

påtrængende og velfortjent behov for 

den teknologi, som han til sidst betalte 

for med sit liv – at Gene påtog sig byrden 

med et stort element af udholdenhed og 

engagement. 

Man kan ikke ønske sig en smukkere 

mindesten over Gene, end hvis hans 

urokkelige vision om en verden går i opfyldelse, 

en verden der udvikler sig til 

gavn for alle, og hvor de fundamentale 

opdagelser af nye energiformer, som han 

arbejdede så ihærdigt for, bliver taget i 

anvendelse. 

Det er den Gene Mallove, som jeg 

kendte … en kollega og en ven, som jeg 

og alle hans andre venner og kolleger, 

der har haft det privilegium at kende 

ham, altid vil savne. 

Hæng på, min ven: din endelige 

gravskrift er ikke skrevet endnu… 

Richard C. Hoagland 

En af Malloves titler, ’Fire from Ice’, der udkom 

første gang i 1991 på forlaget John Wiley & Sons 

Inc. Fås i genoptryk.

Kold fusion: 

Oprejsning!? 

Af Eugene F. Mallove 

Nyheden om, at det amerikanske energiministerium 

for nylig besluttede sig for 

at undersøge de seneste 15 års beviser for 

LENR (lavenergi-kernereaktion) og dermed 

forbundne overskudsgivende varmefænomener, 

virkede som et bombenedslag. 

Det er næsten som dengang vi 

vågnede op til, at kommunismen var kollapset, 

og at Sovjetunionen ikke eksisterede 

mere! Så rodfæstet var modstanden 

fra energiministeriets og universitetsverdenens 

side mod blot at skele til LENRbeviserne 

(for slet ikke at tale om at vurdere 

de betydelige samfundsmæssige 

konsekvenser), at mange af os formodentlig 

havde opgivet håbet om, at vi ville 

leve længe nok til at opleve vendepunktet. 

Det er i sandhed en omvæltning. 

… 

Men lad nu ikke begejstringen tage 

overhånd, så vi overser de mulige farer 

ved en sådan undersøgelse. Forløsningen 

er endnu ikke indtrådt, idet vi kan 

være sikre på, at de patologiske skeptikere 

ligesom i 1989 vil fare frem med fornyet 

styrke, skarptslebne knive og alle 

former for beskidte kneb for at afspore 

undersøgelsen. De vil gøre deres bedste 

for at kvæle den eller gøre den meget 

mindre omfattende, end den burde 

være: En fuldstændig og betingelsesløs 

bekræftelse af, at energiministeriet ignorerede 

noget afgørende vigtigt i begyndelsen 

af 1989 – to uigendrivelige typer 

af fænomener, der øjensynligt er forbundet 

med et endnu ikke fuldt forstået fundamentalt 

niveau: 1. Overskudsenergi i 

stor skala i forskellige elektrokemiske og 

brintholdige systemer, der ikke lader sig 

forklare med nogen konventionel kemisk 

teori og 2. En række nukleare forandringer 

og emissioner i hvad man tidligere 

troede var rent kemisk aktive systemer 

indeholdende brint. 

Der er endnu ikke frigivet nogen information 

til offentligheden om, hvordan 

denne undersøgelse agtes foretaget, 

men det er der ikke noget mærleligt i. Og 

energiministeriet har heller ikke udsendt 

nogen pressemeddelelse om sagen. Måske 

er det ministeriets måde at luske af 

sted på som en slagen hund med halen 

mellem benene. Den mere kyniske udlægning, 

som jeg dog ikke mener er 

sandsynlig, går ud på, at den kommende 

undersøgelse i realiteten er en fælde for 

LENR-forskerne i et forsøg på at knuse 

deres arbejde én gang for alle. Det kunne 

man selvfølgelig opnå ved at insistere på, 

at der skal foreligge en samlet teori for alle 

de påståede LENR-effekter, før energiministeriet 

vil »blåstemple« området 

med en positiv rapport. Der eksisterer 

nemlig ikke en sådan tilfredsstillende, 

komplet teori inden for LENR-forskningen, 

og der er heller ikke udsigt til, at 

en sådan vil blive formuleret i løbet af de 

nærmeste år. Men der er en frodig tilvækst 

af teorier inden for LENR-området, 

så der er en reel fare for, at en eller 

flere teoretikere vil forsøge at pace deres 

teori frem og dermed fremkalde en 

uholdbar situation, hvor modstanderne 

får for let spil. 

Vi kan måske få en fornemmelse af de 

kommende trusler, hvis vi ser på udtalel- 

7


serne fra en af de mest hævngerrige og 

ondskabsfulde LENR-kritikere, prof. 

William Happer fra Princeton. Denne 

forstokkede person demonstrerer stadig 

sin uvidenhed. Denne fortaler for varm 

fusion og tidligere medlem af energimisteriets 

rådgivningsorgan for energiforskning 

i 1989 (ERAB) er citeret i april 

2004-udgaven af Physics Today [se artiklen 

s. 11 – red.]: »Jeg mener, at en fornyet 

undersøgelse er spild af tid … Men hvis 

man sammensætter en troværdig komité, 

har man mulighed for at gøre emnet 

uaktuelt i nogen tid. Men det vil dukke 

op igen. De troende holder aldrig op 

med at tro.« Med andre ord så »ved« 

Happer a priori, at der ikke er nogen videnskab 

at komme efter her, at forskningen 

beror på »tro«. Hvor nedrig kan man 

være? 

Og bid venligst mærke i Happers antagelse, 

at energiministeriets undersøgelse 

uundgåeligt vil føre til en negativ 

konklusion – et forud bestemt resultat. 

Skønt Happer indtil i dag ikke har undersøgt 

de mange artikler om LENR objektivt 

– han har sandsynligvis aldrig læst 

dem – bærer han selvsikkert sit velkendte 

snæversyn til skue. Dette er manden, 

der konkluderede, at doktorerne 

Fleischmann og Pons var »inkompetente 

fjolser«, blot ved at se dem på fjernsyn i 

1989. Tro ikke et øjeblik på, at Happer 

ikke arbejder aktivt på at nedgøre energiministeriets 

kommende rapport, hvis 

den blot rummer den mindste snert af 

støtte for LENR. Folk som Happer er på 

en mærkelig måde lige så nederdrægtige 

som terrorister, der kaprer fly. Denne 

verdens Happere pønser altid på at 

kapre videnskaben og slå ideer ihjel, der 

kan være til gavn for civilisationen, udelukkende 

baseret på deres uansvarlige 

8 

fanatisme i kampen for at forsvare et 

vaklende videnskabeligt verdensbillede. 

Det gode ved energiministeriets bebudede 

evalueringsproces er, at den 

bringer emnet frem i offentligheden; den 

giver LENR-forskerne en mulighed for 

at stille deres velfunderede bevismateriale 

op mod de irrationelle opfattelser og 

ikke-eksisterende fornuftsargumenter 

fra de patologiske skeptikeres side. Den 

vil også medføre, at den store kreds af 

velvilligt indstillede mennesker over for 

»kold fusion« genvinder interessen og 

begynder at engagere sig igen. Den vil 

give journalisterne »lov« til – med store 

overskrifter – igen at skrive om kold fusion. 

Præcis som vi gennem længere tid 

har forudset og derfor har kæmpet for at 

opnå, har der været en strøm af artikler 

om energiministeriets undersøgelse i de 

store medier. Det er godt nyt for journalister, 

som måske ikke engang er opmærksom 

på kold fusion, simpelthen fordi de 

var for unge, da historien dukkede op 

første gang. 

Alle de forskere, som gør en indsats i 

LENR-forskningen og dem som støtter 

denne forskning – og ikke kun de heroiske 

deltagere, som banede vejen for 

energiministeriets undersøgelse – fortjener 

anerkendelse for at have bidraget til 

at fremkalde dette særdeles velkomne 

holdningsskifte. Det er første trin på vejen 

til vores kollektive oprejsning. Efter 

at have sendt nyheden om energiministeriets 

omvendelse rundt per email er 

jeg blevet overdænget af henvendelser, 

der er strømmet ind fra abonnenter, bekendte 

og venner, som mener, at med 

energiministeriets holdningsskifte er 

»oprejsningen« allerede sket, hvilket dog 

ikke er tilfældet. Den ydre oprejsning kan 

kun påstås at have fundet sted i det

øjeblik, der foreligger en bred anerkendelse 

af den bevislige realitet af det nyligt 

opdagede fænomen – af det videnskabelige 

samfund, af undervisere, af pressen, 

ja selv af den lunefulde repræsentant for 

den folkelige kultur, underholdningsindustrien. 

Frem for alt vil oprejsningen 

være fuldbragt, når den folkelige opinion 

ændrer sig, når folk med sikkerhed 

kan se frem til den dag – forhåbentlig inden 

så længe – hvor den nye energi i 

hvilken form den end viser sig bliver 

praktisk anvendelig i dagligdagen. 

Naturligvis kom den videnskabelige 

oprejsning for længe siden alene på 

grund af den overvældende mængde af 

reproducerbare forsøgsresultater, der viste 

os, at LENR-fænomenet ikke var en illusorisk 

klasse af observationer. 

Lad mig delagtiggøre jer i nogle af de 

positive henvendelser, som vi har modtaget 

genem de seneste uger, og som jeg 

opfatter som ikke alene stilet til mig personligt 

– selv om de var sendt til mig – eller 

til Infinite Energy, men til hele 

LENR-samfundet: 

– Fantastisk nyhed! Her gik jeg og troede, 

at fysikken ikke ville gøre flere fremskridt, 

før naturen tog sagen i sin egen 

hånd og den nuværende generation af 

nejsigere fik deres velfortjente straf for 

dens enestående bidrag til menneskeheden. 

… Fortsæt med dit kompromisløse 

arbejde og lykke til med de gode udsigter. 

–Steve R. O’Donnell 

– Den kommende undersøgelse er sandelig 

en god nyhed. Jeg husker, da du besøgte 

Philadelphia og vi snakkede sammen 

i lufthavnen, mens vi ventede på 

din flyafgang, at jeg spurgte dig om, 

hvad det var du søgte: Med ét ord var det 


»oprejsning« (am. vindication). Jeg ønsker 

dig alt godt og ser med respekt og forståelse 

tilbage på din langvarige kamp. Så 

her skal du modtage mine fortsatte og 

fornyede ønsker om, at du vil få din oprejsning 

sammen med de andre, der har 

holdt ved gennem alle årene. –Mike Carrell 

– Så har vi altså kun spildt 15 år? Men 

bedre sent end aldrig. –Camille Grosdidier, 

VOA French 

–Tak Gene…hold dampen oppe…der er 

lys for enden af tunnelen. –Vince Golubic 

– Tak for din meddelelse! Det lyder sandelig 

opmuntrende og giver håb; du ved 

bedst selv, at din tid vil komme – det er alt 

sammen en kæmpeprøve på din tålmodighed! 

–Lisa Zakar 

– C’est marvelliuex! Jeg har videresendt 

din email! Impulsen er i gang. Fortsæt arbejdet 

med dette vitale projekt. –Pamela 

Munro 

En af mine største glæder i den forgangne 

uge var igen at blive citeret i en artikel 

i New York Times. Bill Broad citerede mig i 

1991 og igen i 1999. Den aktuelle artikel 

fortalte om energiministeriets kovending 

(25. marts 2004, s. A16 af Kenneth 

Chang): »’Jeg er henrykt over, at energiministeriet 

endelig er parat til at gøre det 

rigtige’, sagde redaktøren af tidsskriftet 

Infinite Energy, dr. Eugene F. Mallove. 

’Man kan ikke sige andet, end at der er 

åbnet et meget stort vindue i fysikken.’« 

Det var meget tilfredsstillende at få lejlighed 

til at sige min mening i den toneangivende 

avis. Et overraskende og velkomment 

udslag af dette citat: en direktør 

for et olieinvesteringsfirma satte sig i 

9


forbindelse med New Energy Foundation 

og ydede straks et generøst bidrag. Han 

skrev: »Jeg var ikke klar over, at du [mente 

kold fusion] stadig var aktiv. Undskyld, 

at jeg ikke tidligere har ydet et bidrag. 

Du kan regne med min støtte nu på 

månedsbasis.« Hvis det ikke er et tegn på 

noget, der ligner et »Stort Vendepunkt«, 

så ved jeg ikke, hvad man skal kalde det. 

Selv gamle Bob Park fra American Physical 

Society syntes at mærke, modstræbende, 

at der var begyndt at ske noget 

Meget Stort. Han nævnte begrebet »oprejsning« 

som ledetema i hans What’s 

New Internet-klumme fra 2. april, selv 

om ingen fra LENR-kredsen, så vidt jeg 

ved, har anvendt udtrykket offentligt: 

Kold Fusion: De troende ser energimisteriets 

undersøgelse som en »oprejsning« 

Der har ikke været meget at fejre i de 

15 år, der er gået siden University of 

Utah holdt en pressekonference i Salt 

Lake City for at annoncere opdagelsen 

af »kold fusion«. Mens en tapper 

lille flok af sande troende fortsatte 

med at promovere kold fusion, var lederen 

af flokken udgiveren af tidsskriftet 

Infinite Energy. Det gjorde det 

temmelig svært at tage emnet alvorligt. 

Selv om der ikke er blevet udsendt 

nogen pressemeddelelse, så har 

energiministeriet tilsyneladende indvilget 

i at se på sagen igen. 

Nogen gange kan selv en fornærmelse 

være en æresbevisning, når den kommer 

fra en så himmelråbende vildfaren person. 

Stakkels Bob var sandsynligvis mest 

oprørt over, at New York Times citerede 

denne »førerhund« og en fraværende fysiker 

i varm fusion, og ikke ham. 

10 

Andre spørgsmål svirrer som en hvirvelvind 

omkring denne endnu ufuldkomne, 

men spirende oprejsning. Hvorfor 

skal det tage så lang tid? Hvorfor 

skulle denne ny videnskab være udsat 

for en så brutal behandling og dens forskere 

være genstand for en så langvarig 

mishandling – blot fordi de var beskæftiget 

med at frembringe virkeligt nye videnskabelige 

opdagelser? Hvor mange 

flere måneder eller år vil pinen trække 

ud? Vil der materialisere sig tilstrækkeligt 

med ressourcer på kort sigt, så at tempoet 

i arbejdet kan sættes i vejret med eller 

uden støtte fra energiministeriet? Og 

videre: hvornår går det op for LENR-folkene, 

at deres opdagelser i virkeligheden 

er del af et langt større problem, der tynger 

den moderne fysik: alvorlige og 

ikke-erkendte fundamentale fejl i dens 

teorier, som gør disse teorier uegnede til 

at danne fundamentet for en fuldstændig 

forståelse af LENR-fænomenerne? 

Hvad vil der ske med den varme tokamak-fusion 

– vil energiministeriet omsider 

blive tvunget til at se lyset og blive af 

med den absurde hvide elefant? Vil de 

oprindelige stormtropper mod kold fusion 

fra MIT, Caltech mv. blive stillet til 

regnskab for deres misgerninger? De 

kommende måneder bliver særdeles 

interessante, det er helt sikkert. Lad os 

håbe på nogle tilfredsstillende svar på 

disse spørgsmål. Lad os nu tage det roligt 

og forsøge at tænke positive tanker om 

den kommende New Energy Age. Den er 

måske nærmere, end vi troede for blot 

nogle få måneder siden. 

Artiklen stod i Infinite Energy 55, maj/juni 2004, 

s. 7-8, under titlen Vindication!?

Dokumentation: 

Opvarmning til 

kold fusion 

Af Toni Feder 

I april 2004 kunne flere førende medier i 

USA berette om det amerikanske energiministeriums 

beslutning om at revurdere kold 

fusion. Tidsskriftet ’Physics Today’, som udgives 

af ’American Institute of Physics’, 

bragte også en artikel om kold fusion med 

afsæt i nyheden. 

B. Stanley Pons og Martin Fleischmanns 

påstande om kold fusion i 1989 holdt 

ikke vand. Men de gjorde det muligt for 

en lille og entusiastisk gruppe forskere at 

videreføre undersøgelserne af den påståede 

effekt. Den hårde kerne af forskere 

i kold fusion siger, at deres data fra 

de mellemliggende 15 år fortjener at blive 

revurderet – og at de bør sidde til 

bords med den etablerede fysik. Nu har 

de fået ørenlyd hos det amerikanske 

energiministerium. 

»Jeg har indvilget i at foretage en 

undersøgelse« af kold fusion, siger James 

Decker, vicedirektør i energiministeriets 

kontor for videnskab. I slutningen af sidste 

år, siger han, »fik jeg besøg af nogle videnskabsmænd, 

som spurgte mig, om vi 

ville foretage en undersøgelse af den 

forskning, der er blevet udført«, siden 

energiministeriets rådgivningsorgan for 

energiforskning (ERAB) undersøgte den 

kolde fusion for næsten 15 år siden. »Der 

ligger måske interessant videnskab gemt 

her«, siger Decker. »Om det har nogen 

kommerciel anvendelsesmulighed for 

energiforsyningen er helt åbent på dette 

tidspunkt, men det er nødvendigt at 

bringe orden i videnskaben, før man kan 

tænke på anvendelsen.« 

Energiministeriet er stadig ved at udarbejde 

detaljerne, siger Decker, men en 

revurdering af kold fusion kan måske begynde 

i næste måned og »vil ikke tage 

lang tid – det er et spørgsmål om uger eller 

måneder.« 

Skru op for varmen 

Den 10. Internationale Konference om 

Kold Fusion i Cambridge, Massachusetts 

[se diføt · nyt 73, s. 3-6 – red.] sidste sommer 

var noget af en saltvandsindsprøjtning 

for deltagerne, siger konferencens 

arrangør, MIT-teoretikeren Peter Hagelstein. 

Ca. 150 deltagere deltog i konferencen. 

Antallet af mennesker, der arbejder 

med kold fusion eller – som nogle 

foretrækker at kalde det – lavenergi-kernereaktion, 

er måske flere hundrede 

over hele verden, flest uden for USA, siger 

Hagelstein. »Alle var overbevist om, 

at forholdene nu ville ændre sig. Spørgsmålet 

er, om vi er i stand til at overbevise 

det etablerede videnskabelige samfund 

om, at der er tale om videnskab?« 

»Forskningsområdet har gjort enor- 

11


me fremskridt«, siger Hagelstein. »I 1989 

var det ikke helt sikkert, om der var tale 

om overskudsenergi. I de forløbne år er 

der kommet vished for, at der er tale om 

overskudsenergi. Det var ikke sikkert, 

om der forekom en emission af nukleare 

produkter på et lavt niveau. I de forløbne 

år er der kommet vished for, at det forekommer. 

Dertil er der dukket andre nye 

effekter til.« 

»Enten er det mit held eller mit uheld, 

at jeg opdagede, at der var noget, der var 

værd at gå efter«, siger Michael McKubre, 

elektrokemiker ved SRI International, 

et ikke-kommercielt forskningsinstitut i 

Menlo Park, Californien. McKubres eksperimenter 

følger Pons og Fleischmanns 

linje. En typisk opstilling består af en palladiumkatode 

i centrum af en spiralformet 

platinanode i en opløsning af tungt 

vand med lithiumsalt. En tilført strøm 

spalter deuterium og deuteroner påvirker 

palladium. Eksperimenterne varer et 

par uger, og »hemmeligheden ligger i at 

få dem placeret«, siger McKubre. Blandt 

andet er det vigtigt, siger han, at belaste 

palladiumen med tilstrækkelige koncentrationer 

af deuteroner og forøge signalstøj-forholdet 

i varme- og helium-målingerne. 

»Målingerne er som man skulle 

forvente for to deuteroner, der smelter 

sammen for at producere helium-4 med 

ca. 24 MeV pr. heliumkerne. Der foreligger 

en kerneeffekt, der producerer anvendelige 

niveauer af varme. Jeg ved, at 

det hænger sådan sammen.« 

»Med viden følger ansvar«, fortsætter 

McKubre. »Vi ved, at det har økonomisk 

betydning og potentielle sikkerhedsproblemer. 

Den vigtigste anvendelse, 

som kold-fusion-entusiasterne ser af deres 

arbejde, er udviklingen af en ren 

energikilde; men på listen står også om- 

12 

dannelse af atomaffald og tritiumproduktion 

til våbenforbedring. Men, siger 

McKubre, for at løse »de forskellige problemer, 

der er forbundet med at studere 

effekten i større skala for derved at bane 

vejen for dens praktiske anvendelse, bliver 

vi nødt til at have hjælp fra det videnskabelige 

samfund.« 

For øjeblikket afviser det videnskabelige 

samfund den kolde fusion. »Der er 

for tiden praktisk taget ingen mulighed 

for at opnå økonomisk støtte til dette område. 

Og der er heller ikke nogen mulighed 

for at få noget publiceret«, siger 

Hagelstein. »Fordi området er belastet, er 

der ingen, der har lyst til at blive identificeret 

med det.« Randall Hekman, tidligere 

dommer og grundlægger af Hekman 

Industries, et energiforskningsfirma i 

Grand Rapids, Michigan, tilføjer: »Der 

synes at være tale om en form for videnskabsmccarthyisme, 

der lammer enhver, 

der bevæger sig ind på dette område. Jeg 

føler med de videnskabsmænd, som udfører 

dette arbejde og som bliver frosset 

ud. Det må ændres.« 

Forandring er lige præcis det, som forskerne 

i kold fusion håber på vil følge i 

kølvandet af energiministeriets undersøgelse: 

De ønsker oprejsning, økonomisk 

støtte og som følge heraf bedre muligheder 

for at gøre den kolde fusion til anvendelig 

teknologi. Hagelstein siger: »Hvis 

undersøgelsen bliver udført korrekt, bør 

vejen ligge åben.« 

Langsigtet projekt 

Blandt videnskabsmænd er skepticismen 

med hensyn til troværdigheden og 

reproducerbarheden af kold fusion stadig 

udbredt. »Ingen tør sige, at det er helt 

umuligt, men ekstraordinære påstande 

kræver meget stærke beviser«, siger Ste-

ven Koonin, som for nyligt forlod Caltech 

for at blive chefforsker ved det Londonbaserede 

energiselskab BP, og som også 

var medlem af det oprindelige ERAB-panel. 

Den bedste vej til at blive respekteret, 

siger han, vil være, hvis forskerne i 

kold fusion offentliggør deres artikler i 

anerkendte tidsskrifter. »Jeg tror en revurdering 

er spild af tid«, siger fysikeren 

ved Princeton University, Will Happer, et 

andet medlem af det forhenværende 

ERAB-panel og tidligere direktør for 

energiministeriets kontor for energiforskning 

(nu kontor for videnskab). 

»Men hvis man sammensætter en troværdig 

komité, har man mulighed for at 

gøre emnet uaktuelt i nogen tid. Men det 

vil dukke op igen. De troende holder aldrig 

op med at tro.« 

Og skeptikerne løfter øjenbrynene 

mod energiministeriet på grund af en 

fornemmelse af politisk pression i forbindelse 

med at arrangere mødet mellem 

Decker og forskerne i kold fusion. Ifølge 

Hekman: »Jeg er fra Michigan. [Energisekretær 

Spencer Abraham] er fra Michigan. 

Jeg kender ham. Det åbnede døren.« 

Men, tilføjer han: »Vi måtte gå 

hårdt til den. Vi måtte tilrettelægge en 

skudsikker sag, før der kunne blive tale 

om et møde.« Endnu en Michigan-forbindelse 

er repræsentant Vernon Ehlers 

(R-MI), fysiker, der siger, at han »personligt 

er meget skeptisk« med hensyn til 

kold fusion, men »at tiden formentlig er 

inde til en ny vurdering, fordi der foregår 

så meget på området, og fordi nogle 

af videnskabsmændene på området 

kommer fra respekterede institutioner.« 

Ehlers siger, at selv om han stillede en 

forespørgsel til energiministeriet om at 

foretage en vurdering af kold fusion, så 

»var der ikke tale om politisk pression.« 


Der findes dog videnskabsfolk, der 

ser med sympati på kold fusion. »Der findes 

en del mennesker, der investerer deres 

tid i dette. De arbejder under betingelser, 

der er skadelige for deres karriere. 

De mener, at de gør noget, der kan vise 

sig at føre til vigtige nye opdagelser«, siger 

MIT’s Mildred Dresselhaus, veteran 

fra ERAB-panelet og tidligere direktør 

for energiministeriets kontor for videnskab. 

»Jeg mener, at videnskabsfolk bør 

være åbne. Historisk set bliver mange 

ting forældede med tiden.« Hun bemærker, 

at energiministeriets budget til videnskabelige 

undersøgelser ikke har 

været forøget i årevis og tilføjer: »Når 

man føler sig fattig, investerer man ikke 

på langt sigt. Dette er et langsigtet projekt.« 

»Det kritiske spørgsmål er: Hvor gode 

og anderledes er de nye resultater, som 

forskerne i kold fusion kan præsentere?« 

siger Allan Bard, kemiker ved University 

of Texas i Austin. »Hvis de siger, ’vi er nu i 

stand til at reproducere vores resultater’, 

så er det ikke godt nok. Men hvis de siger, 

’vi får 10 gange mere energi ud nu, og vi 

forstår processen’, så vil det være interessant. 

Jeg ser ikke noget forkert i at give 

disse mennesker en ny høring.« I ERAB’s 

gennemgang af kold fusion fra 1989 tilføjer 

han: »Der blev beskrevet fænomener 

for os, hvor man ikke kunne tilbyde alternative, 

mere fornuftige forklaringer. 

Man kunne ikke bortforklare det som 

værende UFO’er.« 

Artiklen er her oversat fra www.physics 

today.org, april 2004, under overskriften Issues 

and Events. DOE Warms to Cold Fusion. 

13

Biomotor: 

Verdens første otte-cylindrede stirlingmotor blev sat i drift lige før jul sidste år, og de foreløbige resultater 

er meget lovende. Motoren, der er udviklet på Danmarks Tekniske Universitet, har indtil nu kørt ca. 

1.300 timer og leveret en el-effekt på 76 kW, hvilket er rekord for stirlingmotorer til flis. 

Foto: Henrik Carlsen 

Stirlingmotor til biobrændsler 

Af Henrik Carlsen 

Hotel Burg i Oberlech er ikke et helt almindeligt 

østrigsk skisportshotel. Det 

hører til de mest eksklusive hoteller i 

Østrig – og så står der et flisfyret kraftvarmeværk 

med en danskudviklet stirlingmotor 

i kedelcentralen under hotellet. 

Det lille kraftvarmeværk leverer ca. 

32 kW el og 280 kW varme til Hotel Burg 

og nabohotellerne. Anlægget har indtil 

nu kørt over 7.000 timer med træflis som 

brændsel. Først efter ca. 5.000 timer var 

14 

det nødvendigt med et serviceeftersyn. 

Det svarer til, at man kører næsten 15 

gange rundt om jorden med 120 km/t i en 

lille bil uden at skifte olie eller tændrør. 

Den danske stirlingmotor har dermed 

vist, at der er basis for at give almindelige 

driftsgarantier. Det betyder, at stirlingmotoren 

er meget tæt på at kunne introduceres 

på markedet. 

De mange problemfri driftstimer er et 

gennembrud for anvendelse af biobrændsler 

til stirlingmotorer. De hidtidige 

resultater fra andre projekter i Europa

og USA har været nedslående, fordi slaggedannelse 

i løbet af få timers drift har 

stoppet afprøvningen. 

Men de mange driftstimer er ikke den 

eneste nyhed. Hos de østrigske samarbejdspartnere 

er verdens første otte-cylindrede 

stirlingmotor sat i drift lige før 

jul, og de foreløbige resultater ser meget 

lovende ud. Motoren har indtil nu kørt 

ca. 1.300 timer og leveret en el-effekt på 

76 kW, hvilket er rekord for stirlingmotorer 

til flis. 

Mange års indsats 

Den vellykkede driftsafprøvning i Oberlech 

er et resultat af næsten 15 års forskning, 

udvikling og innovation på Institut 

for Mekanik, Energi og Konstruktion på 

Danmarks Tekniske Universitet. Den første 

brugbare prototype stod klar til afprøvning 

i laboratoriet i 1996, og motoren i 

Oberlech er tredje generation i udviklingsprocessen. 

Siden 1996 har udviklingen været 

koncentreret om at forbedre ydelse, virkningsgrad, 

driftssikkerhed og servicevenlighed. 

Det er først og fremmest Energistyrelsen, 

der har finansieret udviklingen, 

men også Elkraft, EU og andre udenlandske 

finansieringskilder har bidraget. 

Det nære samarbejde mellem de danske 

og østrigske partnere fører nu til, at resultaterne 

fra anlægget i Oberlech fremover 

vil blive offentliggjort i tidsskriftet Dansk 

BioEnergi. 

Som en dampmaskine 

Stirlingmotoren er især velegnet til biobrændsler, 

fordi forbrændingen ikke 

foregår inde i cylinderen som i en almindelig 

stempel-motor, men derimod uden 

for motoren. Varmen overføres til motoren 

via en varmeveksler, som er an- 


bragt i flisfyrets forbrændingskammer. 

Stirlingmotoren minder således mere 

om en dampmaskine end en forbrændingsmotor. 

Den danske stirlingmotor adskiller sig 

fra »almindelige« stirlingmotorer på 

flere andre punkter. Den er opbygget på 

samme måde som en semihermetisk kølekompressor 

til et supermarked. Hele 

motoren udgør en lukket enhed, hvor 

generatoren er placeret inde i et lukket 

krumtaphus på samme måde som elmotoren 

i kølekompressoren. Eneste forbindelse 

med omgivelserne er de tre elgennemføringer, 

der forbinder generatorens 

tre faser til el-nettet. 

Fire cylindre 

I stirlingmotorens fire dobbeltvirkende 

cylindre anvendes helium som arbejdsgas. 

Arbejdsgassens maksimale middeltryk 

er 4,5 MPa, og motoren er designet 

til en el-effekt på 35 kW. Den indbyggede 

asynkrongenerator er koblet direkte til 

nettet, hvilket resulterer i en hastighed 

på lidt over 1.000 omdrejninger/minut. 

Varmeveksleren, der overfører varmen 

fra forbrændingen af træflisen, består 

af fire hederpaneler fremstillet af 

14 mm rør i et varmefast materiale. De 

fire hederpaneler udgør enden af flisfyrets 

forbrændingskammer, så stråling 

fra forbrændingen kan overføres direkte 

til panelerne. Røggasserne fortsætter videre 

gennem panelernes konvektionsdel, 

hvor der yderligere overføres varme 

til stirlingmotorens arbejdsgas. 

Stirlingmotorens effekt og virkningsgrad 

er stærkt afhængig af hederpanelernes 

temperatur og af temperaturen i 

kølevandet. Når alle fire hederpaneler 

har en temperatur på 740° C, og kølevandet 

til og fra motoren er henholdsvis 

15


Stirlingmotoren er især velegnet til biobrændsler, fordi forbrændingen foregår uden for motoren. Varmen 

overføres til motoren via en varmeveksler, som er anbragt i flisfyrets forbrændingskammer. Varmen 

i røg-gasserne bruges til at forvarme forbrændingsluften til 400-600° C, inden den ledes til 

brændkammeret. Derved forbedres anlæggets virkningsgrad, men det er fortsat vanskeligt at udnytte 

mere end 50% af energien i den indfyrede flis til stirlingmotoren. Resten omsættes til varme i en såkaldt 

’economiser’, mens en mindre mængde bliver tabt i skorstenen. Tegning: Henrik Carlsen 

55° C og 70° C, yder motoren 35 kW. Virkningsgraden 

for selve motoren er ca. 

30%. Det vil sige, at 30% af den varme, 

der tilføres motoren, omsættes til el. 

Otte cylindre 

Den otte-cylindrede stirlingmotor kan i 

princippet betragtes som to fire-cylindrede 

motorer, der er koblet sammen og 

tilsluttet en fælles generator. Fordelen 

ved denne konstruktion er først og fremmest, 

at man kan tilbyde en motor med 

en el-effekt, der er meget attraktiv for 

mange anvendelser, uden at udvikle en 

16 

ny motor fra begyndelsen. En anden fordel 

er, at den otte-cylindrede motor har 

en mere rolig gang, idet den er bedre afbalanceret 

end den fire-cylindrede udgave. 

Til gengæld er det noget vanskeligere 

at udvikle et fyringssystem, der kan 

forsyne alle otte hederpaneler ligeligt 

med varme fra forbrændingen. 

Den otte-cylindrede motor udgør 

fjerde generation i udviklingen af konceptet. 

Den er blandt andet udstyret med 

nye hederpaneler, der forbedrer motorens 

effekt. Under de første 1.300 timers 

afprøvning har det da også vist sig, at

ydelsen per cylinder er forbedret med 

næsten 20%. Det svarer til, at den fire-cylindrede 

motor nu har en el-effekt på 38 

kW. 

Fyringssystemet 

Stirlingmotorens hederpaneler skal som 

nævnt have en temperatur på ca. 740° C 

under drift for at opnå en tilfredsstillende 

ydelse og virkningsgrad. Det er en 

meget høj temperatur i et flisfyringsanlæg. 

Et af problemerne er, at temperaturen 

i røggasserne efter hederpanelerne er 

næsten 800° C. For at udnytte denne varme 

bruges røggasserne til at forvarme 

forbrændingsluften til 400° C – 600° C, inden 

den ledes til brændkammeret. Det 

forbedrer anlæggets virkningsgrad, men 

det er fortsat vanskeligt at udnytte mere 

end 50% af energien i den indfyrede flis 

til stirlingmotorens heder. Resten omsættes 

til varme i en såkaldt economiser og 

en mindre mængde bliver tabt i skorstenen. 

Det første fyringssystem til den firecylindrede 

stirlingmotor blev udviklet af 

Maskinfabrikken REKA i Aars. Siden blev 

der indledt et samarbejde mellem Danmarks 

Tekniske Universitet og de to østrigske 

firmaer MAWERA og BIOS om udvikling 

af et anlæg til det mellemeuropæiske 

marked. 

I de østrigske anlæg foregår primærforbrændingen 

af flisen på en fast rist. 

Stirlingmotoren er anbragt vandret for 

enden af den del af brændkammeret, 

hvor afbrænding af gasserne foregår efter 

tilførsel af sekundærluft. Der er altså 

direkte kontakt mellem røggasserne fra 

forbrændingen af flisen og stirlingmotorens 

hederpaneler. 

Det betyder blandt andet, at der af- 


sættes aske og slagge på hederen. På anlægget 

i Oberlech er der derfor installeret 

et rensesystem med trykluft, der 

kan fjerne askebelægninger under drift. 

Desuden er det nødvendigt med en manuel 

rensning for hver 500-700 timer afhængigt 

af brændslet. Hederpanelerne 

på femte generation af motoren er derfor 

ændret for at reducere behovet for manuel 

rensning. 

Forgasning 

Forgasning af flisen i en simpel modstrømsforgasser 

er en anden måde at reducere 

behovet for rensning af hederpanelerne. 

En modstrømsforgasser er en lukket 

beholder, hvor træflisen tilføres i toppen. 

I beholderen opvarmes flisen med meget 

beskeden tilførsel af ilt. Derved frigøres 

kulilte, brint og tjærestoffer i gasform, 

medens træets tørstof (aske) opsamles og 

fjernes i bunden af beholderen. 

Gassen afbrændes derefter i et 

brændkammer, der er monteret oven 

over stirlingmotorens hederpaneler. 

Denne fremgangsmåde er under udvikling 

i samarbejde med Babcock & Wilcox 

Vølund. De foreløbige resultater er meget 

lovende, og det forventes, at anlægget 

kan gå i kommerciel drift i 2005. 

Henrik Carlsen er professor og ansat på Institut 

for Mekanik, Energi og Konstruktion på Danmarks 

Tekniske Universitet, hvor han blandt andet 

leder det team, der står bag udviklingen af 

stirlingmotoren, email hc@mek.dtu.dk. 

Artiklen er tidligere bragt i tidsskriftet FiB – 

Forskning i bioenergi 1, april 2004. 

17

Anmeldelse: 

Det synkroniserede 

univers 

Af Eugene F. Mallove 

Claude Swanson: The Synchronized 

Universe. New Science of the Paranormal. 

2003, Poseida Press. 320 s. 

www.synchronizeduniverse.com 

The Synchronized Universe er et dristigt 

og raffineret katalog over tilsyneladende 

forbundne fænomener – fx psykokinese, 

ESP, remote viewing m.v. – som hvis de er 

virkelige overskrider de for tiden accepterede 

fysiknormer. Der er altså tale om 

fænomener, der i øjeblikket kaldes »paranormale«. 

Bogen er i sig selv unik i sin 

synteseskabende holdning og i sin præsentation 

af solid dokumentation leveret 

af en fysiker, som har været igennem den 

krævende undervisning ved MIT og 

Princeton i almen fysik. 

Jeg må tilstå, at jeg opfatter dr. Swanson 

som en åndsbeslægtet, selv om jeg 

ikke kendte ham personligt, da vi gik i 

den samme optagelsesklasse ved MIT. Vi 

fik vores eksamen i 1969, han i fysik og 

jeg i aero-/astrofysik. Men dr. Swanson, 

hvis kætterske syn på naturvidenskabens 

arbejdsmetoder viste sig – uafhængigt 

– at nærme sig min egen opfattelse, 

ville før i tiden have været særdeles skeptisk 

over for det overflødighedshorn af 

paranormale eksperimenter og observationer, 

som han på så overbevisende 

måde præsenterer os for. Selv om jeg måske 

ikke accepterer alle hans konklusioner 

om mange af disse (for mig) ukendte 

fænomener og hans forsøg på en tværfaglig 

teoretisk forståelse, vil jeg give det- 

18 

te betydelige arbejde min bedste anbefaling. 

Der er tale om en skelsættende bog, 

der fortjener en stor udbredelse. 

Efter MIT kom Claude Swanson til 

Princeton University, hvor han fik sin 

Ph.D., også i fysik. I mange år arbejdede 

han med forskning og udvikling i en 

række forskellige, konventionelle forskningsprojekter 

(hvilket han stadig gør) 

uden at drømme om, at han en dag ville 

komme til at beskæftige sig med det rene 

og skære videnskabelige kætteri, endda 

inden for mange områder. Nogle af disse 

er langt farligere for den nuværende videnskabelige 

selvforståelse end »blot« 

nye energikilder som fx LENR og vakuum-energi. 

Hvad der er meget forfriskende ved 

den måde, han nærmer sig stoffet på i 

denne bog, er hans store indsats for at 

fremskaffe et førstehåndsbevis på nogle af 

de såkaldte paranormale fænomener, 

som han selv og andre har udforsket. Til 

eksempel – oh rædsel – har han taget 

billeder af noget, der senere viste sig at 

være fotografier af anormale fænomener 

i et påstået »hjemsøgt hus«! Da det desuden 

ikke har været muligt for ham at 

have førstehåndskendskab til alle de 

mange forskelligartede fænomener, der 

bærer betegnelsen »paranormale«, anerkender 

jeg i allerhøjeste grad forfatterens 

arbejde med at fremdrage og præsentere 

en stor mængde originalmateriale, 

så at den interesserede læser selv kan 

gå videre med emnet. Et eksempel på et 

fænomen, som tidligere har fanget min 

interesse, er de tilsyneladende skudsikre 

psykokinetiske eksperimenter, som er 

blevet foretaget gennem to årtier af prof. 

Robert Jahn (tidligere dekan for ingeniørstudiet 

ved Princeton) og hans kolleger 

ved PEAR (Princeton Engineering Ano-

malies Research). Det er naturligvis et område, 

der også tages op i bogen. 

Swansons første erfaringer som kætter 

fik han tilsyneladende, da han blev 

nødsaget til at konkludere, at visse eksperimenter 

med »fjernobservation« (remote 

viewing), som han var blevet præsenteret 

for, forekom ham at være sandfærdige. 

Han mindes: »Det var øjeblikket, 

hvor jeg blev konfronteret med information, 

som jeg hverken kunne afvise 

eller forklare.« Fra da af fik han den urovækkende 

tanke: »Hvad nu hvis den 

moderne videnskab stadig har noget at 

lære? Hvad nu hvis nutidens fysik udelader 

vigtige sandheder om universet?« Så 

sandt som det er sagt! 

Efter års undersøgelser lyder hans 

svar: »Dette synes at være tilfældet. Der 

findes mange fænomener, der er blevet 

eftervist i laboratoriet [ja, på hans liste 

står også kold fusion], men som mainstream-fysikken 

hårdnakket afviser at 

indrømme eller anerkende. Hvorfor? 

Fordi, gjorde den det, ville det vende op 

og ned på fysikkens nuværende verdensbillede. 

Men der er også gode nyheder. 

Det ville medføre en hidtil uset guldalder 

af nye opdagelser og ny teknologi. 

Og det ville bringe den moderne naturvidenskab 

og religion meget nærmere i 

forsøget på at bygge bro over de ældgamle 

kløfter, som adskiller dem.« 

Swansons mikroskop er præcist fokuseret 

på nogle af den moderne fysiks absurde 

yndlingsforestillinger. I forbindelse 

med en af fysikkens aktuelle antagelser, 

at op mod 95% af universets »stof« er 

»mørkt« og ukendt, citerer Swanson 

Princetons prof. James Peebles: »Det er 

pinagtigt, at den dominerende stofform i 

universet er hypotetisk. …« Han bifalder 

Peebles modstander, astronomen Halton 


Arp, ved at citere følgende: »Sædvanen 

med at lade artikler gennemgå en faglig 

bedømmelse (peer review), inden de kan 

bringes i et fagtidsskrift, er degenereret 

til den rene censur. Oprindeligt kunne 

bedømmeren hjælpe en forfatter med at 

forbedre vedkommendes artikel ved at 

påpege fejl i beregninger og henvisninger 

samt fjerne uklarheder m.m., men 

forskere bruger for det meste – i deres 

brændende interesse for egne teorier – 

deres hverv som bedømmer til at afvise 

offentliggørelsen af et ethvert resultat, 

der måtte vise sig at være i modstrid med 

deres egen personlige opfattelse. … Resultatet 

er, at den virkeligt nyskabende 

forskning i stort omfang nu er blevet en 

undergrundsaktivitet.« (Arp, 2000) 

Swansons bog gør indtryk, selv om 

jeg langt fra er sikker på, at dr. Swansons 

forsøg på at udvikle en teori, der omfatter 

de behandlede fænomener, går i den 

rigtige retning. Men lad det nu ligge. Selv 

hvis en brøkdel af de omtalte fænomener 

er ægte, vil svaret på spørgsmålet om, 

hvordan fænomenerne opstår, skulle findes 

i den masseløse, dvs. »masse uden 

inerti« eller »stofløse« verden. 

Det er en pragtfuld bog, som jeg er 

stolt af at kunne anbefale til enhver. Den 

er tilsyneladende kun det første bind af 

en meget større serie arbejder om anormale 

fænomener, som forfatteren har 

planlagt, og som kan komme til at medføre 

dybtgående ændringer af fysikken. 

Vi bør ønske ham held og lykke, mens vi 

venter på nye erkendelser. Han har netop 

indledt sit nye livsværk. 

Denne anmeldelse stod at læse i Infinite Energy 

55, maj/juni 2004, s. 39. 

19



- nu på video og DVD 

Af Ken Rauen 

Video: The Secret of Nikola Tesla. The 

Movie. Peter Bozovic som Tesla og Orson 

Welles som J. P. Morgan. Instruktion 

Kristo Papic. 1982 (1999). 105 min. 

The Secret of Nikola Tesla er en glædelig 

overraskelse. Godt nok rummer den ingen 

hemmeligheder om den mystiske 

mands fantastiske videnskab og teknologi, 

til gengæld skildrer den personens liv, 

en person som næsten er blevet glemt af 

historien. Filmen indeholder dog scener 

med teknikfascination, herunder nogle 

scener fra hans laboratorium i New York 

City, hvor der sandsynligvis er benyttet 

fungerende apparater; de blå-hvide lysbuer, 

der flimrer gennem rummet udsendt 

af store Tesla-spoler, er sandsynligvis 

ægte. Effekterne i det fri i scenerne fra 

Europa og Colorado Springs er afgjort 

skabt af Hollywood. 

Filmens betydning ligger i de mennesker, 

den portrætterer. Ikke kun Nikola, 

men også de mennesker, han omgav sig 

med, samt mange af de begivenheder, 

der formede historien. Katherine Johnson, 

gift med redaktøren af bladet Century, 

var den første person, der opdagede, 

hvilket exceptionelt menneske Nikola 

var. Hun kaldte kærligt Tesla »Nicky«, 

og hun fik de bedste og mest menneskelige 

sider frem i ham. George Westinghouse, 

der var tæt på at være Nikolas 

bedste ven og beundrer, kaldte ham 

»Nick«. George var en generøs mand, 

der var den første, der havde tillid til og 

20 

støttede Tesla og hans arbejde. Tesla var 

på mange måder alt for alvorlig. Generelt 

savnede han evnen til socialt samvær, 

og han var en meget indadvendt 

person. Sammenlignet med sin jævnaldrende 

og ligemand, Thomas Edison, 

var Tesla en gentleman. Edison er beskrevet 

som en gnaven, arrogant og egoistisk 

mand, hvilket stemmer overens med 

den person, som er portrætteret i Margaret 

Cheneys bog, Tesla: Man Out of 

Time. Filmen skildrer denne forskel særdeles 

tydeligt, og det får os til at forstå, 

hvorfor de to berømte opfindere ikke 

kunne samarbejde. 

Skuespillerne er fremragende og spillet 

underholdende. Orson Welles i rollen 

som J. P. Morgan, Teslas anden finansielle 

støtte, bidrager væsentligt til figurtegningen. 

Det står også klart, hvorfor Morgan 

met ét slag standsede for pengestrømmen 

til Wardenclyffe (hvor Long 

Islands landlige bondemiljø i det tidlige 

1900-tal for øvrigt er skildret historisk 

korrekt). Morgan så Teslas drømme om 

at transmittere elektromagnetisk kraft 

(ikke kun radiosignaler som hans samtidige, 

Marconi, der også optræder i filmen) 

som en trussel mod hans chance

for at tjene masser af penge. Morgan 

støttede Tesla som en form for leg. Tesla 

morede ham. Thomas Edison, Teslas 

konkurrent, var Morgans kortspillende, 

whiskey-drikkende kammerat. 

Filmen røber Nikolas personlige tilbøjeligheder 

som fx hans overdrevne 

sundhedsdyrkelse i forbindelse med 

rent sølvtøj og andre ting, hans stærke 

bånd til moderen (som nærede hans 

sværmeriske side som barn), hans holdning 

til kvinder og hans dybt forankrede 

etik. Thomas Edison var kendt for at 

være modstander af vekselstrøm, idet 

han stædigt fastholdt sin forkærlighed 

for jævnstrøm. Edison demonstrerede 

sin bedrageriske grusomhed og sine 

hensynsløse forretningsmetoder, da han 

offentligt henrettede hunde med elektrisk 

stød fra vekselstrøm for at illustrere 

jævnstrømmens påståede overlegenhed. 

Tesla fandt en måde at gendrive 

hans påstande på, og filmen indeholder 

en meget overraskende og spændings- 


fyldt scene – en rigtig techno-thriller! Tesla 

var en ærlig mand, men han kendte også 

til alle julelegene. Og hans humor slog 

igennem mange gange. 

Blandt de mange farverige personer 

omkring ham kan nævnes Mark Twain 

med sit ukuelige vid. Twain var en af 

Teslas gode venner, og med Twains humor 

og skarptskårne personlighed opdager 

man en ny facet af den hemmelighedsfulde 

Nikola Tesla, som skildres lige 

så godt eller bedre end de nærgående bøger, 

der er skrevet om denne mand, der 

måske er den største opfinder i nyere tid. 

For videnskabsentusiasten er filmen 

særdeles underholdende. Morsomme 

scener med et stænk historisk dokumentation! 

Anmeldelsen er fra Infinite Energy 48, marts/ 

april 2003. Nummeret indeholder meget andet 

stof om Nikola Tesla. Videoen kan fås hos 

www.infinite-energy.com. Bemærk at videoen 

kun fås i NTSC-format og på DVD. 

Spørgsmål & Svar 

Hvor mange generelle relativister skal der til for at skifte en pære? 

Der skal 2 generelle relativister til for at skifte en pære. Den ene holder 

pæren, den anden drejer universet. 

Hvor mange økonomer skal der til for at skifte en pære? 

Der skal også 2 økonomer til. Den ene holder godt fast i stigen, den anden 

skifter pæren. 

Men hvor mange sagførere skal der til? 

Så mange som kunden har råd til. 

Og hvor mange ingeniører? 

Man behøver faktisk ikke en ingeniør for at skifte en pære. 

Hvor mange EDB-programmører skal der til for at skifte en pære? 

Ingen, det er et hardware-problem. 

21


Da jeg nu gennem mange år har både 

læst og hørt om Methernithas fantastiske 

el-energiapparater, og dertil gjort mig 

mange tanker uden at jeg alligevel er 

kommet i gang med at afprøve ideerne, 

har jeg derfor besluttet at delagtiggøre 

eventuelle interesserede i, hvad jeg tror 

og mener om dette; i håb om at kunne 

skubbe lidt til udviklingen. Jeg kunne 

tænke mig at plukke en af Methernithamaskinerne 

lidt i stykker; eller dele den 

op i nogle afsnit. Så det tænker jeg mig: 

l. Allerførst den del som laver den 

høje spænding: influensmaskinen. 

100 kilovolt, hellere mere, f.eks. 

1 MV. 

2. Den del som holder maskinen i 

gang. 

3. Den del som producerer eller opfanger 

og afgiver energi. Den klart 

mest interessante del af det hele. 

22 

Forum 

Lidt om energikonvertere 

Influensmaskiner har vi efterhånden set 

mange af, nogle bedre end andre. Og at 

holde dem kørende kan jo gøres på mange 

måder, så disse to punkter hopper jeg 

over og prøver at beskrive, hvordan jeg 

tror del 3. fungerer. 

Den høje spænding er en vigtig ingrediens, 

men gør det ikke alene. Påfører 

man højspænding på 2 kondensatorer 

(som er tætte og kan holde til den tilførte 

spænding) på hver deres ene pladesæt, 

den ene – og den anden +, vil der automatisk 

opsamles en lige så høj spænding 

på det frie pladesæt, men med modsat 

polaritet. 

Dog skal dette pladesæt have ledende 

forbindelse til en god stor overflade i fri 

luft, for at opladningen kan ske med tilstrækkelig 

hastighed. Det er denne energi, 

man kan udnytte. Hvis man her på 

dette stadium forsøger at anvende den 

opsamlede energi, får man i bedste fald 

en gnist, og så er DEN energi væk. Den 

skal først ledes igennem en bifilarviklet 

spole, som har den egenskab, at den får 

elektriciteten til at flyde langsommere. 

En bifilarviklet spole er i denne forbindelse 

en etlags spole, viklet på et rør af

isolationsmateriale, diam. 10-12 cm, 

30-50 cm lang; viklet tæt med 2 parallelle 

tråde 1-1,5 mm CuL, som blot forbindes 

sammen i den ene ende (trådtykkelse og 

vindingstal i relation til max strøm). Når 

den opsamlede elektricitet har passeret 

bifilarspolen og er fyldt på en passende 

almindelig kondensator, kan effekten beregnes 

og behandles ud fra almindelig 

kendt viden om kondensatorers op- og 

afladning. 

Svend Djernæs 

4800 Nykøbing F 

Oesterles »gyldne snit« 

I diføt · nyt 50 har jeg anmeldt Otto 

Oesterles bog Goldene Mitte: Unser einziger 

Ausweg. Desværre har ingen (eller 

kun ganske få?) lånt dette yderst interessante 

værk, der findes i vores bibliotek. 

Det skyldes måske delvis den omstændighed, 

at tysksprogede skrifter sjældent 

læses, medens skandinavisk og især engelsk 

litteratur udlånes i langt større 

grad. 

Da dagens computerteknik tillader 

skanning af skrifter og oversætterprogrammer 

hjælper ved læsningen, skulle 

det også for dem, der føler sig svag i det 

tyske, være muligt at indse dette vigtige 

materiale! 

Jeg vil her erindre om, at DIFØT opstod 

som et sidestykke til det tyske DVS 

(DVR), og at læsningen af grundlæggeren 

dr. Hans Niepers bog samt besøg på 

hans kongresser var vigtige. Nieper anbefalede 

læsningen af tidsskriftet raum 

&zeit. Også besøg i Svejts, SAFE’s (igen 

en aflægger af DVS) opståen og læsningen 

af NET-Journal har inspireret til mange 

aktiviteter. I dag koncentrerer interes- 


sen sig om dr. Hartmut Müller, der også 

er af tysk oprindelse og skriver artikler i 

raum&zeit. 

I diføt · nyt 59 findes to artikler om 

Oesterles besøg i Danmark, hvoraf den 

første, skrevet af Arne Christensen, er en 

genlæsning værd. Den anden artikel, skrevet 

af Ernst Rasmussen, handler om besøget 

i Tønder og sammenligningen af 

Arne Gabs og Otto Oesterles tyngdeteori. 

Både min boganmeldelse og gengivelsen 

af foredraget i København kan 

ikke rumme Oesterles omfattende viden, 

og derfor vil jeg anbefale bogen, 

hvor også for mig ved en genlæsning 

sprang nogle artikler i øjnene, der giver 

et bud på nogle gåder og problemer: 

Det gyldne snit. 

Den multinationale stat. 

Den forsvundne gasteori. 

Om et mere retfærdigt pengesystem, 

der bremser de umætteligt rige, hvis 

griskhed gør de fattige fattigere 

uden hensyn til miljøet (et emne 

som DIFØT-medlemmet Ib Bang 

også behandler i sin bog). 

En forklaring på hvordan homøopati 

virker. 

Hvorfor urbraget ikke kan være rigtig. 

Om tiden. 

Kvalitet fremfor kvantitet. 

Hvorfor anvendes de nye energier, 

endnu ikke? 

Er disse energier farlige? 

Og meget, meget mere, samt henvisninger 

til andre forskere og deres skrifter. 

Albert Hauser 

7160 Tørring 

23


Biomassen glemt 

Siden den 1. januar 2003 er der praktisk 

taget ikke blevet opført elproducerende 

biomasseanlæg i Danmark. Årsagen har 

ganske enkelt været, at politikerne ikke 

har formået at opstille rammer for afregning 

af elproduktionen for anlæg opført 

efter udgangen af 2002. 

Med den energipolitiske aftale, der 

blev indgået den 29. marts i år, tyder alt 

nu på, at det igen bliver muligt at bygge 

biogasanlæg. Det er selvfølgelig et fremskridt, 

som ikke mindst Brancheforeningen 

for Biogas har en stor del af æren for. 

Det er blot ærgerlig, at der er tale om en 

alt for kortsigtet løsning. 

Ifølge det nye forlig skal biogasanlæg, 

der opføres inden udgangen af 2008, 

have en fast pris på 60 øre/kWh i 10 år og 

40 øre/kWh i yderligere 10 år. Derefter 

skal elproduktionen afregnes på almindelige 

markedsvilkår. 

De 60 øre/kWh svarer nogenlunde til, 

hvad anlæggene får i dag. Men de eksisterende 

anlæg er næsten alle opført 

med betydelige anlægstilskud, og alligevel 

har mange af dem haft svært ved at få 

økonomien til at hænge sammen. 

Problemet forstærkes af, at biogasanlæggene 

ikke får gavn af de elprisstigninger, 

der kommer når der bliver mangel 

på CO 2 -kvoter. Anlæggene får en fast 

pris, som bliver mindre værd med årene, 

så reelt er der tale om, at man over en årrække 

afskaffer det miljøtillæg, som kunne 

sætte skub i udbygningen med biogasanlæg. 

I forligsteksten er det kun biogasanlæggene 

der er omtalt – andre former for 

elproducerende biomasseanlæg er overhovedet 

ikke nævnt. Politikerne har 

24 

Biogasanlæg kan få en afgørende rolle i udvikling 

af det økologiske jordbrug. Biogasanlæg 

kan udnytte den gylle og dybstrøelse, som allerede 

findes i økologisk jordbrug. Dertil kan 

suppleres med græs fra kløvergræsmarker eller 

fra de enge, som ellers vil gro til, når EU’s landbrugsreform 

gør det uøkonomisk at afgræsse 

dem. Foto: biopress 

åbenbart ikke forestillet sig, at der fremover 

skal bygges andre former for elproducerende 

biomasseanlæg. 

Af bemærkninger til lovforslaget 

fremgår det, at anlæg der er nettilsluttet 

inden den 31. december 2004, kan få 

samme afregningsvilkår som biogasanlæg, 

men herefter hedder taksten markedsprisen 

på ca. 20 øre/kWh plus et miljøtillæg 

på 10 øre/kWh. Det svarer til 

cirka halvdelen af den pris anlæggene 

får i dag. 

Det er uforståeligt, at politikere på 

den måde vil lukke et område, som på en 

omkostningseffektiv måde kan reducere 

klimaproblemet, forbedre miljøet, skabe 

arbejdspladser og øge eksporten. Men 

det hænger formentlig sammen med, at 

bioenergien ikke har de samme dygtige 

lobbyister som vindkraftindustrien, elværkerne 

og fjernvarmeværkerne. 

Lars Baadstorp 

Dansk BioEnergi 74


Brintkøretøj på vej 

Et nyt dansk forskningsprojekt med fremtid 

i blev for første gang præsenteret på Dan- 

Miljø-messen i Herning i begyndelsen af 

maj. Det kombinerede el- og brintdrevne 

køretøj er parat til at blive grundigt testet. 

ErhvervsBladet bragte en omtale af begivenheden: 

Brintkøretøjer næsten smager af fjern 

fremtid. Ikke desto mindre blev et sådant 

køretøj præsenteret på årets DanMiljømesse 

tidligere på året. En af bidragsyderne 

i udviklingen, A. Flensborg, Herning 

Maskinfabrik A/S, har imidlertid ikke 

nævnt projektet med en eneste stavelse i 

virksomhedens årsberetning for 2003. 

– Det har vi ikke, fordi det ikke er muligt 

at sige noget præcist om fremtidsudsigterne 

for produktet. Vi har imidlertid 

vist, at serieproducerede brintkøretøjer 

ikke er nogen fremtidsutopi. Vi har også 

vist, at vi kan være med til udviklingsprojekter 

af denne kaliber, forklarer 

direktør Henning Mølkjær, A. Flensborg. 

Prototypen, der blev præsenteret på 

DanMiljø-messen, er en el-drevet transport-truck 

fremstillet hos A. Flensborg. 

Når strømmen i truckens normale batterier 

er opbrugt, tager brinten over og 

fremstiller strøm. Affaldsproduktet er 

vand. 

Ifølge Henning Mølkjær har interessen 

for køretøjet været stor i ind- og udland, 

men det er alt for tidligt at udnævne 

produktet til et guldæg. 

– Der er mange ting, som skal på plads 

først. Der skal være et marked, der skal 

være tilgængelig brint, og vi skal op i et 

produktionsvolumen, hvor priserne 

dykker. Du kan sammenligne det med 

computere for 15 år siden. Dengang havde 

private jo ikke råd til en computer. Sådan 

er det med brintkøretøjer i dag. De 

befinder sig på samme niveau, siger han. 

Ifølge Henning Mølkjær vil en egentlig 

serieproduktion dog relativt hurtigt 

kunne etableres. Det brintdrevne køretøj 

er udviklet i et samarbejde, der har involveret 

mange parter i det midt- og vestjyske. 

Bag projektet står foruden A. Flensborg, 

Ringkøbing amt, Green City Denmark, 

Institut for MiljøEnergi, Herning, 

Zees A/S i Ikast, MiniCrosser i Snejbjerg og 

ingeniørstuderende fra Handels- og IngeniørHøjskolen 

i Herning. 

ErhvervsBladet 03.06.04 

Bioanlæg til 700 mio. kr. 


Den stadig voksende usikkerhed for verdens 

stabile forsyning med fossile brændstoffer 

gør det mere og mere interessant med alternative 

energiløsninger. Landmænd i Sønderjylland 

har set perspektivet og er gået 

sammen om at etablere en fabrik til produktion 

af bioethanol, der er velegnet som 

brændstof til biler. ErhvervsBladet skriver 

om planerne: 

Inden for få år vil benzinen i de fleste 

europæiske biler være iblandet mindst 

10% bioethanol, sprit, og det vil åbne et 

stort marked for produktion af det nye 

biobrændstof. 

Sønderjyske landmænd arbejder derfor 

bistået af rådgivningsvirksomheden 

25


COWI på inden for 3 år at etablere en fabrik 

til 700 mio. kr., der skal producere 

150.000 m 3 bioethanol om året. Beslutningen 

ventes truffet inden årets udgang, 

når en undersøgelsesfase er afsluttet, 

og interessen blandt investorer er afklaret. 

Projektchef i COWI, Erik C. Wormslev, 

oplyser, at fabrikken skal placeres 

centralt i forhold til råvarerne, hvede fra 

marker fra Kolding-området til Nordtyskland 

og i forhold til transportveje. 

Derfor taler meget for en beliggenhed 

ved den sønderjyske motorvej. 

– Det er interessant at arbejde med nyskabelser, 

og dette bliver første gang, der 

seriøst arbejdes på at producere motorbrændstoffer 

baseret på landbrugsprodukter. 

Bioethanol er et godt alternativ til 

de kendte fossile brændstoffer, og det vil 

kunne mindske afhængigheden af olieleverancer 

fra urolige dele af verden, siger 

Erik C. Wormslev. 

De fleste vestlige lande har tiltrådt Kyoto-aftalen, 

der forpligter dem til at nedbringe 

udledningen af CO 2 , og her kan 

bioethanol komme til at spille en vigtig 

rolle. EU har siden vedtaget et rammedirektiv, 

der forpligter medlemslandene 

til senest 1. juli i år at lave en handlingsplan 

for, hvordan de vil nå målene på 

transportområdet. Mange lande har reageret 

ved at fritage biobrændstoffer for 

afgifter. 

En fabrik i den svenske by, Norrköping, 

er allerede i drift, og flere produktionsanlæg 

i Europa er under opførelse. 

Det planlagte anlæg i det sydlige Jylland 

får brug for ca. 450.000 ton hvede årligt, 

og den producerede mængde sprit vil 

være nok til, at halvdelen af den danske 

26 

EU favoriserer atomkraft 

og fossile brændsiler 

I løbet af de sidste 30 år er der 

brugt ca. 60 mia. euro på forskning 

og udvikling af atomkraft – 

betydelig mere end til nogen anden 

energikilde. I EU’s seneste 

Rammeprogram for Forskning 

og Teknologisk Udvikling bliver 

atomkraft-teknologi tildelt 1,2 

mia. euro, mens vedvarende 

energi kun får 390 mio. euro. 

Atomkraftindustrien har også 

været favoriseret via lån givet 

under Euratom Traktaten – i alt 

3,2 mia. euro siden 1977. 

EU-kommissionen har i perioden 

1994-2003 godkendt statsstøtte 

til kulsektoren i medlemslandene 

på over 60 mia. 

euro. 

Den Europæiske Investeringsbank 

har mellem 1990 og 2003 

udlånt 18 mia. euro til energiprojekter. 

Heraf gik kun 323 

mio. til vedvarende energi 

(vandkraft ikke medregnet). 

Antony Frogatt 

bilpark kan tilsættes 10% til brændstoffet. 

Produktionen af bioethanol foregår 

groft sagt ved, at hvede forsukres og forgæres 

i store tanke, hvorefter tørstoffet 

fjernes og anvendes til foderformål, og 

spritten destilleres. Hver dag vil 15 tankbiler 

med sprit forlade produktionsstedet. 

Sønderjysk Landboforening er initiativ-

tager til projektet, og en del af ejerskabet 

vil formentlig blive placeret hos producenter. 

For landmændene i området vil 

det kunne betale sig at inddrage braklagte 

marker, idet hveden vil kunne dyrkes 

med hektarstøtte på disse arealer. 

Med en markedspris på ca. 3 kr. pr. liter 

på bioethanol og salg af tørstoffer til 

foderbrug ventes omsætningen på det 

nye produktionsanlæg at passere en 

halv mia. kr. årligt. Også beskæftigelsesmæssigt 

vil det nye bioprojekt fylde godt 

i det sønderjyske landskab, idet der ventes 

ca. 50 direkte ansatte, og Erik C. 

Wormslev regner med faktor fire, så den 

samlede direkte og afledte beskæftigelse 

bliver på ca. 250. 

Frede Madsen 

ErhvervsBladet 21.04.04 

UFO’er over Mexico 

Rapporter om UFO-observationer når sjældent 

frem til den såkaldt seriøse presse. En 

undtagelse var de 11 UFO’er, der blev observeret 

af mexicanske jagerfly den 5. marts 

2004. 

Det mexicanske luftvåben har frigivet video-optagelser 

af 11 mystiske flyvende 

objekter over Mexico. Optagelserne viser 

de lysende objekter i hastig bevægel- 


se hen over himlen, oplyser nyhedsbureauet 

AP. 

De uidentificerede flyvende objekter 

blev optaget på infrarød film af mexicanske 

jagerpiloter, der opdagede UFO’erne 

på himlen i forbindelse med en rutinepatrulje 

rettet mod narko-smuglere i begyndelsen 

af marts. 

– Om jeg var bange? Ja, en lille smule, 

fordi vi var oppe imod noget, vi aldrig 

har oplevet før, fortæller German Marin, 

der er radaroperatør. Kun tre af UFO’erne 

var synlige på radaren, men på de 

infrarøde optagelser er det tydeligt at 

tælle sig frem til 11. 

– Jeg kan ikke sige, hvad det var… men 

jeg er overbevist om, at de var fuldstændig 

virkelige, fortæller Mario Adrian Vazquez, 

der var operatør for det infrarøde 

kamera. Han fastholder, at optagelserne 

på ingen måde er manipulerede. 

De mexicanske fly forsøgte at følge efter 

de mystiske objekter, der befandt sig i 

3.500 meters højde, og kaptajn major 

Magdaleno Castanon oplyser, at de kunne 

mærke, at vi fulgte efter dem. 

En mexicansk journalist, Jaime Maussan, 

der i mere end 10 år har interesseret 

sig for UFO’er kalder optagelserne for 

»historiske«. 

– Der findes hundredvis af videooptagelser 

af UFO’er, men ingen der har støtte 

fra noget lands militær… De væbnede 

styrker videregiver ikke forfalskninger«, 

siger Jaime Maussan ifølge AP. 

Anders Børsmose 

Politiken.dk 12.05.04 

27


28 

Den fascinerende tryllestav 

’Electric Spacecraft’ er et amerikansk forskernetværk og tidsskrift. Folkene 

bag har udviklet en elektrostatisk »tryllestav«, som kan bruges til 

demonstration af elektrostatiske principper. 

’Electro Wand Kit’ indeholder foruden »tryllestaven« 

2 flyveringe, 1 90 cm lang flyvestrimmel, 

1 opladeligt stykke stof, brugsanvisning. 

Vores forståelse af elektrostatikken er i 

alt væsenligt baseret på teori. Derfor er 

iagttagelser og eksperimenter med 

egnede redskaber meget velkomne. 

Den elektrostatiske tryllestav (am. Electro 

Wand) er en simpel, men innovativ 

måde at demonstrere de grundlæggende 

principper for statisk elektricitet på 

over for unge, videbegærlige hjerner. 

Den appellerer til alle aldre, hvad enten 

formålet er undervisning eller underholdning. 

Ideen til legetøjet fik Richard Hull og 

Charles Yost, efter at Richard havde anskaffet 

flere ruller aluminiumovertruk- 

Susan Carswell har held med at holde en 

Mylar-strimmel i luften. 

ket bånd af Mylar (angiveligt brugt af 

militæret til radarbeskyttelse af fly). Efter 

at have eksperimenteret med forskellige 

kombinationer af materialer og 

stavformer blev grundelementerne til 

Electro Wand Kit valgt ud. 

Inkluderet i sættet er staven, en let 

aluminiumovertrukket Mylar-ring, en 

Mylar-strimmel og et stykke opladeligt 

stof. Anvendelsen er simpel. En elektrostatisk 

ladning overføres til plastikstaven 

ved at gnubbe den med tøjstykket. 

Når Mylar-strimlen rører staven, vil 

nogle ubundne negative ladninger på 

staven overføres til den metalliserede 

Mylar. De overskydende negative ladninger 

vil fordele sig over Mylar’en. 

Med en hurtig rysten af staven, slipper 

Mylar’en fri. De negative ladninger på


T. R. Leary, medlem af HEAS (High Energy Amateur Scientists), eksperimenterer her med en 

»hjemmelavet« model af den elektrostatiske »tryllestav«. Ringen har en diameter på 60 cm. 

Richard Hull og medlemmer af gruppen har gennemført mange eksperimenter med forskellige 

stavudformninger og Mylar-strimler. 

staven frastøder de negative ladninger 

på Mylar’en, hvilket får strimlen til at 

hæve sig adskillige centimeter over staven. 

Med lidt behændighed kan man 

ved at bevæge staven få strimlen til at 

hæve sig og styre den i adskillige minutter. 

Der kan foretages mange eksperimenter 

med »tryllestaven«. Fx kan man 

undersøge, hvordan forskellige former 

for strimler opfører sig, hvordan effek- 

ten er afhængig af luftfugtigheden og 

om objekter i omgivelserne har indflydelse 

på effekten. 

Hvis man ikke har mod på at konstruere 

sin egen model, kan man for en 

beskeden pris købe et færdigt sæt ved 

henvendelse til cay@electricspace 

craft.com. På netværkets hjemmeside 

www.electricspacecraft.com kan man 

læse mere om den elektrostatiske tryllestav 

og se et videoklip. ESJ 

29


30 

ICCF 11 

Den 11. Internationale Konference om 

Kold Fusion 

Konferencen afholdes i år i Marseilles, 

Frankrig, i dagene 

31. oktober – 5. november 2004 

Arrangørerne skriver bl.a. følgende om 

konferencens formål og baggrund: 

ICCF 10 i Cambridge ved Boston betød et 

stort videnskabeligt skridt fremad. Løbende 

demonstrationer i hele konferenceperioden 

viste, at lavenergi-kernereaktioner 

(LENR) forekommer i virkelighedens 

verden. Der er beviser for overskudsvarme, 

heliumdannelse, transmutation og 

partikeldetektion. Teorierne forbedres og 

kan nu forklare de fleste af de observerede 

data. 

Udvalg af konferencens temaer: 

- Produktion af overskudsvarme 

- Elektrokemiske eksperimenter 

- Eksperimenter med plasmaudladning 

- Kerneaffald 

- Transmutationer 

- Partikeldetektering 

- Demonstrationer 

- Teorier 

Ved ICCF 10 vedtoges det, at termen 

»kold fusion« ikke længere var passende 

for forskningsområdet, idet kernefusion 

kun udgør en del af de reaktioner, der foregår 

under eksperimenterne. Betegnelsen 

»atomvidenskaben om fortættet stof« 

(Condensed Matter Nuclear Science) 

forekommer mere præcist. Et nyt selskab 

er blevet stiftet, International Society for 

Condensed Matter Nuclear Science 

www.iscmns.org. 

Vi ønsker at gøre ICCF 11 til et ægte vendepunkt, 

således at området opnår den i 

årevis ventede bevågenhed. 

Flere oplysninger om programmet, deltagergebyr 

og indkvartering på 

www.iccf11.org 

Gabs’ hjørne 

JORDENS VÆKST 

Videnskaben siger, at Jorden er 4,5 milliarder 

år gammel. Det er nok et slag på tasken, 

så jeg vil også vælge en alder. 

Vi ved, at fra vore skosåler og ind til midten 

af Jorden er der 6.500 kilometer, 

så jeg vælger at forøge Jordens alder med 

50% til 6,5 milliarder år, så ser det lettere 

ud. 

Alder: 6.500.000.000 år 

Afstand til jordens centrum: 6.500.000 m 

i snit udvides jorden med en meter pr. 

1.000 år. 

Der er 3.000 meter ind til 100 grader 

Der er 1.500 meter ind til 50 grader 

Der er 750 meter ind til 25 grader 

Hvis det koldeste sted på Jordens overflade 

er 25 grader, plus det Solen føjer til, 

så er det tæt på at være slut. 

Nu ved vi, at jo større Jorden er, 

jo hurtigere bliver den endnu større. 

Den har aldrig vokset så hurtigt før, 

som den gør nu. 

Det må vi have klarhed over. Derfor må I 

skaffe verdens mest følsomme termometer 

og placere det i en dybde, så Solens 

virkning ikke betyder noget for at få klarhed 

over, hvor lang tid vi har endnu. 

Tønder 12.07.04 

Gabs meddeler, at hans næste bog, Det 

materielle univers, antagelig udkommer 

omkring oktober måned. 

Da det var nyt, sagde folk, 

at det ikke var sandt. 

Senere, da sandheden ikke længere 

kunne skjules, sagde folk, 

at det ikke var vigtigt. 

Og da vigtigheden ikke længere 

kunne benægtes, sagde folk, 

at det ikke var nyt. 

William James

Foreningsnyt 

Opløsning af RQM-konto? 

Da RQM trods tidligere løfter stadig ikke 

har bragt en generator på markedet, vil 

jeg opløse den dertil oprettede samlekonto. 

Såfremt ingen reagerer med en lys 

idé, der kan anvende de opsamlede midler 

på en anden, fornuftig måde, vil jeg 

returnere pengene til de respektive givere. 

Vi har jo anvendt nogle af midlerne 

til indkøbet af et Meyl-eksperimentersæt, 

men længere kommer vi vel ikke. 

Jeg vil kun bebrejde RQM for deres 

optimistiske løfter, men ikke for deres fiasko, 

da heller ingen anden organisation i 

verden har haft succes med et tilsvarende 

produkt. 

Desværre lader Beardens »final solution«, 

hans MEG eller nogen anden endelig 

løsning stadig vente på sig, og jeg 

må give Peter Lindemann (www.freeenergy.cc) 

ret i hans bedømmelse, at fri 

energi blokeres af følgende 4 grunde: 

1) Pengemonopolet, som ligger i hænderne 

på de rigeste familier i verden, 

der fremtidig ønsker at kontrollere 

100% af alle kapitalressourcer i verden. 

2) Nationale regeringer, der ønsker opretholdesen 

af den »nationale sikkerhed«. 

3) Bedrag og uærlighed, der bringer de 

virkelige gennembrud i vanry. 

4) En ikke-krævende offentlighed, der 

slår sig til tåls med de herskende tilstande. 


Derfor anbefaler han, at private bygger 

deres egen løsning, hvad der sågar er 

tilladt efter patentloven! Methernitha og 

sikkert mange andre har allerede gjort 

dette, og såfremt det sker i et bofællesskab, 

kan det gavne flere end selve praktikeren. 

Albert Hauser 

Aalevej 41 

7160 Tørring 

Torias idégrundlag 

DIFØT arrangerer besøg for medlemmerne 

på virksomheden Toria 

A/S lørdag den 25. september. Toria 

A/S er et projekt- og idéudviklingsfirma, 

der primært arbejder inden 

for energi- og miljøområdet. 

Virksomheden skriver om sit 

idégrundlag: »Vi tror på, at det er 

vigtigt at efterlade naturen og miljøet 

i en bedre stand, end da vi 

modtog dem fra vore forældre. 

Mange af vore projekter forsøger 

at bidrage til en renere atmosfære, 

et renere grundvand samt 

bedre og sundere fødevarer. 

Firmaet arbejder også med projekter 

til fremme af innovativ industriel 

udvikling ved at lette overførsel 

af viden og ideer fra uddannelsesinstitutioner 

til små og mellemstore 

virksomheder.« 

31


KOMMENDE MØDER 

Generalforsamling 2004 

ONSDAG DEN 1. SEPTEMBER afholdes 

i henhold til vedtægterne den ordinære 

generalforsamling med følgende dagsorden: 

1. Valg af dirigent. 

2. Godkendelse af dagsorden. 

3. Formandens beretning. 

4. Arbejdsudvalgenes beretning. 

5. Kassereren fremlægger regnskabet. 

6. Valg til bestyrelsen. 

7. Formanden redegør for planerne 

for det kommende år. 

8. Eventuelt. 

På valg er Mogens Larsen, bestyrelsesmedlem, 

Poul Schriver, suppleant og 

Børge Frøkjær-Jensen, revisor. Mogens 

Larsen ønsker ikke genvalg til bestyrelsesposten, 

men vil gerne vælges som 

suppleant og fortsætte sit hverv som kasserer. 

Arne Christensen ønsker at nedlægge 

sin bestyrelsespost. 

Eugene Mallove interview 

Efter generalforsamlingen mindes vi 

den nyligt afdøde Eugene Mallove. 

DIFØT er i besiddelse af et 3 timer langt 

interview, som vi bringer uddrag af. 

Besøg på virksomheden Toria A/S 

LØRDAG DEN 25. SEPTEMBER arrangerer 

DIFØT som et led i efterårets mødevirksomhed 

et besøg hos virksomheden 

Toria A/S i Ebeltoft. Ejeren, ingeniør 

Børge Christensen, vil fortælle om de 

projekter, virksomheden arbejder med 

og om de vanskeligheder, der er forbundet 

med at søsætte sådanne projekter. 

Besøget afvikles efter følgende program: 

32 

09.05 Afgang fra Valby station med 888/ 

Abildskov busser til Ebeltoft via 

Odden. 

12.30 Ankomst til Toria. Orientering om 

Torias virksomhedsidé og udviklingsprojekter 

og forevisning af 

projekter. Spørgsmål og svar/drøftelser. 

15.00 Besøget afsluttes. 

18.20 Ankomst Valby station. 

Pris: 

Billet tur/retur udgør (ved samlet køb) 

320,00 kr. 

Tilmelding inden 22. september: 

Poul Schriver 

tel 3929 7030 

email poulschriver@hotmail.com 

En præsentation af virksomheden kan 

læses på side 31 og på www.toria.dk. 

En aften med kold fusion 

TIRSDAG DEN 26. OKTOBER samler vi 

op på den seneste udvikling inden for 

kold fusion, en forkætret energiteknologi, 

som er ved at få fodfæste og som vækker 

stigende interesse inden for den 

etablerede forskerverden. Der vil blive 

vist videouddrag fra den internationale 

konference om kold fusion 2003 i Cambridge 

nær Boston (se diføt · nyt 73). 

 

Mødested: Østerbrohuset 

Århusgade 103, 2100 København Ø 

Mødetid: 19.30 

Entré: Medlemmer 30 kr., gæster 50 kr. 

(gælder kun mødet 26.10.) 

I pausen kan der købes the, kaffe m.m. i 

medborgerhusets udsalg. -red

diføt-nyt 76.vp - heerfordt.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?