Midlertidighed kan transformere byens landskaber for et døgn eller for et år::: give tag over hovedet::: udvide dagligstuen og skabe socialitet i tiloversblevne mellemrum::: beplante byen midlertidigt gennem mobile haver eller ‘grøn by
Der gennemføres mange store omdannelsesprojekter for tiden. Ofte drejer det sig om omdannelse af tidligere havne- og industriområder, der ligger centralt i byerne, og som indtil for nyligt har indeholdt andre funktioner (typisk industri). Man har altså at gøre med projekter, der ikke alene rummer eksisterende bygnings- og landskabsstrukturer men også har en status i mange borgeres bevidsthed. Det er en helt anden problemstilling, end når man skal udvikle en bar mark uden for byen. Mange steder er det gået meget stærkt med byomdannelsen. Bl.a. fordi områderne har en stor værdi og mange har ønsket at investere. Alt for mange steder har det resulteret i, at ganske få store investorer på meget kort tid har fyldt området med det økonomisk mest rentable – typiske eksempler er monofunktionelle erhvervsområder (der ligger døde efter fyraften) eller ligeså monofunktionelle boligområder for det Grå Guld (heller ikke her Musisk, levende og dynamisk præges områderne af byliv). Det er værd at være på vagt og ikke bare give los for en byudvikling. Også fordi man indenfor de seneste 5-6 år har fået øjnene op for, at det er sundt (også økonomisk) for en by at have en stor an<strong>del</strong> af kunstneriske og kreative mennesker. Og det disse mennesker den hurtige og monofunktionelle udvikling er rettet imod. I Amsterdam, som er en vækstby, findes eksempler på, hvordan kommunen har reserveret bygninger og arealer og udlejet til en kunstig lav husleje til bl.a. kunstnere og kreative iværksættere, selvom store investorer har banket på døren. Fordi man i kommunen har været bevidst om, at det i langsigtede perspektiv (både kulturelt, socialt og økonomisk) er det mest rentable at åbne for en mangfoldig og kreativ anven<strong>del</strong>se af området. I Berlin har gennem mange år økonomisk set været stagnerende. Her har de store byggeprojekter ladet vente på sig, og store grunde i det centrale Berlin har stået ubenyttede hen. Det har ført til et aktivt samspil mellem Berlins kreative (undergrunds)miljøer, lokale beboere, investorer og Berlin Kommune om at igangsætte og understøtte midlertidige anven<strong>del</strong>sesformer (fra kolonihaver, over minigolfbaner og spisesteder til strande og BMX anlæg). Projekter har ikke alene har givet brændstof til de kulturelle miljøer men samtidigt medvirket til at øge grundenes markedsværdi. Der igen kommet mere gang i byggelysten i Berlin og nu består den aktuelle udfordring i at få udviklet mo<strong>del</strong>ler, der kan sikre, at det kreative og midlertidige ikke fortrænges totalt til for<strong>del</strong> for økonomiske interesser og store byggeprojekter (se bl.a. Urban Pioneers. Stadtentwicklung durch zwischennutzung). Med Helhedsplanen for Musicon foreligger en mo<strong>del</strong> for, hvordan man kan udlægge nogle overordnede rammer, der på én gang binder området sammen og medvirker til at give det karakter, samtidigt med at planen er så fleksibel og dynamisk, at rækkefølgen og indholdet af de enkelte spillefelter udvikles i løbende og åben dialog med områdets interessenter. Nogle af de centrale spillefelter vil Roskilde Kommune værne om i den forstand, at de ikke foreløbig skal bebygges, men derimod danne rum om forskellige kreative og midlertidige aktiviteter. Særlig Frizonen har kommunens bevågenhed. Øjebliksbillederne er eksempler til inspiration på, hvordan Musicon kunne se ud i henholdsvis 2012 og 2027. Men det virkeligt interessante er, hvilke aktører – små som store – der viser interesse, og hvordan der imellem disse kan opstå nye samarbejdskonstellationer og synergieffekter Udvikling af offentlige rum og infrastrukturer Det er vigtigt for <strong>Musicons</strong> udvikling og status i folks bevidsthed, at området hurtigt gøres tilgængeligt og indbydende for (potentielle) brugere. Herunder hører, at området gennem omtale, dialog og forskellige events manifesteres i borgernes bevidsthed, men også at de centrale offentlige rum udvikles, fx gennem midlertidige eller permanente installationer. Si<strong>del</strong>øbende skal de vigtigste infrastrukturer udlægges – enten som blivende strukturer eller som midlertidige variationer, fx skilte eller grus. Infrastrukturen er ikke kun vigtig for, at biler kan komme rundt i området men i lige så høj grad i forhold til gående, der skal orientere sig på området. I den forbin<strong>del</strong>se er det også en mulighed at anvende lyd eller lys.
Change language