Musicons østlige del

Terræncellerne byder som flexkuberne på et
bredt mulighedsrepertoire. Overordnet set kan de
beskrives som en terrænbearbejdning af fladen.
Nogle steder er terrænforskydningen meget
dramatisk eller med et meget kunstigt udtryk.
Andre steder er terrænforskydningen mere moderat
og med et mere naturligt udtryk. Enkelte steder
er bearbejdningen så markant, at landskabets
overflader bliver vertikale – og bliver til bygning.
Terræncellerne kan altså være jordskulpturer (der
belagt med gummi eller beton fx kan anvendes som
skaterbaner eller opholdssteder), parkområder,
forsænkninger eller massive bygningsvolumener (her
læses cellens kant som udtryk for en byggelinie).
De kan også være udtryk for en beplantnings eller
belægningsmæssig afgræsning. Referencens til
industriens råstofudgravninger er meget direkte
og ideen om en terrænbearbejdning rummer den
praktiske og økonomiske kvalitet, at cellerne kan
optage store mængder af overskudsjord fra det
pågående byggeri.
Diagrammerne illustrerer tre mulige principper for
udbygning, henholdsvis toppen, hullet og slangen.
Som midlertidigt interventions-rum kan
terræncellerne eksempelvist anvendes til grøn
byggemodning, BMX baner eller midlertidige parkrum.
Terrænceller
Spillefelterne i Musicons østlige del