Musicons østlige del

Områdets overordnede disponering er udtryk for en læsning af Musicon-grundens
nuværende karakteristika.
Mod vest er området domineret af gennemgående nord-syd og øst-vestlige linier i form af
trærækker, bygningsvolumener, søjlerækker og infrastrukturer. Særligt den øst-vestgående
retning, der fx ses i søjlerækkerne på Frizonen, er markant. Industriproduktionens
rationelle tankegang har sat sit præg på landskabet. I helhedsplanen organiseres og
bruges disse træk, så området fremtræder med en stringent karakter og orienteres i
retning af (og henover) hovedstrøget.
Områdets østlige del har ikke i dag en klar rumlig struktur. Det domineres af åbne flader med
diffuse afgrænsninger. Men arealet har nogle enkeltstående og stærkt styrende elementer,
heriblandt den store gasforurenede flade (Sletten), det planlagte ungdomsboligprojekt,
og den tidligere råstofgrav, der i dag domineres af en vildsom kratbevoksning. Disse
træk kan alle gribes i en cellestruktur, der samtidigt udtrykker ideen om det selvgroede
Musicon. Cellestrukturen definerer et præcist men fleksibelt princip for bebyggelses-,
landskabs- og infrastruktur med mulighed for varierede og labyrintiske rumligheder og
gadeforløb. Cellerne, der i mange tilfælde er udtryk for en terrænbearbejdning refererer
direkte til industriens råstofudgravninger og landskabstransformationer.
Hovedstrøget, der gennemskærer området fra nord til syd, sammenkobler ikke alene de
vigtigste offentlige og kulturelle faciliteter internt på grunden. Det er også et centralt led
i den vigtige rekreative forbindelse hele vejen fra Roskilde centrum til Dyrskuepladsen.
Hovedstrøget er set på afstand en stringent linie men opløses på det rumlige niveau i en
lang række små og store udposninger i form af pladsdannelser og varierede gadeforløb.