Musicons østlige del

tidsplan
Roskilde Kommune
køber grunden
Strategi og Spilleregler
Helhedsplan / øjebliksbillede
2003 2004
2005
2006
2007 2008 2009 2010 2011 2012
Roskilde Festival:
Opbv og sekretariat
Musiconsekretariat
Roskilde Esport
Hal 12: Skatere
200 ungdomsboliger
påbegyndes
Hal 10: Iværksætterhus
De 100 Haver (Teknisk Skole)
Hal 1: Madbazar/torvehal/kantine
Grøn byggemodning og midlertidig
infrastruktur
Hal 9: 1. etape af istandsætning til
kunstnerværksteder, koncerter mv.
Hovedstrøget - 1. etape
Mobilt boligkoncept?
Roskilde Festival
Danmarks
Rockmuseeum
Teknisk Skole
udvidelse
Højskole

Forord
Roskilde Kommune vil skabe en ny bydel med et levende bymiljø, hvor det musiske (i bred forstand) er
overordnet tema. Vi skal blande boliger, erhverv, butikker, kultur- og fritidsaktiviteter, der tilsammen
skaber liv i bydelen det meste af døgnet. Bydelen vil skabe værdier for hele byen og regionen i form af
nye spydspidsvirksomheder, gode boliger, inspirerende parkområder og kulturelle attraktioner.
Vision for bydelen
Rockmuseum, højskole, væksthus, innovative virksomheder, kunstnerværksteder og boliger til kreative
mennesker. Roskilde Kommune vil skabe en bydel, som skal styrke Roskildes udvikling og muligheder
inden for oplevelsesøkonomien. Det er vigtigt for kommunen at styrke en udvikling, der giver borgerne
værdi og åbner andres øjne for Roskildes værdier. I den sammenhæng er den nye bydel Musicon et
vigtigt element, fordi den giver mulighed for en aktiv og fremadrettet byudvikling af Roskilde by og
kommune. Roskilde Kommune har en særlig placering mellem Hovedstadsregionen, Øresundsregionen og
resten af Danmark. Samtidig er Roskilde hjemsted for en række betydningsfulde kulturinstitutioner og
-begivenheder, særligt knyttet til musik.
Bag om Musicon
Tanken er at lade aktører og kreative iværksættere få mulighed for at vise, hvad de kan gennem
eksperimenter og midlertidige aktiviteter. Hvis det kan bære, kan deres tilstedeværelse i bydelen blive
permanent. Andre mere bæredygtige projekter vil få mulighed for at etablere sig permanent med det
samme. Det gælder f.eks. Danmarks Rockmuseum og Roskilde Festivals Højskole: Roskilde Peoples College.
(Strategi og spilleregler, Roskilde Kommune januar 2008).
Strategi og spilleregler
I slutningen af 2007 blev der afholdt et fremtidsspil og publikationen “Musicon, Strategi- og spilleregler”
blev produceret bl.a. på baggrund heraf. Plandokumentet “Strategi og spilleregler” rummer visioner
og strategier for udvikling af det tidligere Unicon-område. Dokumentet lægger op til en fleksibel og
dynamisk planlægningsproces, hvor brugere og aktører får stor frihed til at udvikle Musicon inden for den
overordnede visions rammer. Plandokumentet er ikke et juridisk bindende dokument og skal derfor følges
op af lokalplaner for de enkelte byggeprojekter.
Et øjebliksbillede
Som et supplement til ‘Strategi og spilleregler’ udvikles en masterplan i form af et øjebliksbillede over Musicon
området i Roskilde. Masterplanen skal beskrive bymæssige kvaliteter og styrker i området og samtidig
inddrage kommunens forventninger til den igangværende nytænkende åbne planlægningsproces.
Planen skal formidle et øjebliksbillede af den forventede bygningsstruktur, landskabsform og infrastruktur
og samtidig skal planen give et billede af Rockmuseet som et bydelshus, der kan være en dynamo
for området. Der udvikles en masterplan med udgangspunkt i de spilleregler for bydelens udvikling,
bygningers placering, og udformning af byrum, der er fastlagt i Strategi og Spilleregler.
Masterplan/skitseplan skal opfattes som et uddybende supplement til Strategiplanen. Masterplanen skal
skabe et samlet indtryk af udbygningens realisme og bebyggelsens karakter og afspejler herigennem
den urbane struktur i bydelen. Dette udtrykkes i samspil med en høj vægtning på visualisering af den
nytænkende og komplekse planlægningsproces.

Indhold
Situation og kontekst Side 6
Tre øjebliksbilleder Side 9
2008 - Området i dag
2012 - Et bylivseksperimentarium
2027 - Fremtidens byrum
Helhedsplan Side 15
Delkomponenter Side 17
Flexkuber
Terrænceller
Fladen - mellemrummene
Hovedstrøget
Plandiagrammer Side 27
Grøn/rekreativ struktur
Funktionsblanding
Bebyggelsesstruktur
Infrastruktur
Musisk, levende og dynamisk Side 31
Byomdannelsesprocessen
Danmarks Rockmuseum - et bydelshus Side 35

Roskilde bymidte
Uddannelse og erhverv
Fjorden
Musicon
Station
Festivalpladsen
Sydbyen
Østervangskolen
Roskilde 1:15.000: Musiconbydelen binder sammen på tværs af sydbyen

Situation
Musicongrunden og den nære kontekst
Musicon er placeret midt i Roskildes sydby.
Grunden ligger mellem Roskildes bymidte og
Dyreskuepladsen, hvor Roskilde Festival hvert år
bliver afholdt. Der er nem adgang til motorvejen
og kollektiv trafik. Bydelens gode placering gør
grunden til et stort aktiv for Roskilde Kommune.
Musicon ligger mellem Maglegårdsvej, Søndre
Ringvej, Køgevej og Motorvejen. Kommunen
ejer den midterste del af området, og det er her
udviklingen i første omgang vil komme til at foregå.
På den øvrige del af området er der i dag erhverv
(nordvest), etageboliger (nordøst) og undervisning
(syd). Der lægges stor vægt på at integrere disse
områder med kommunens grund både i forhold til
landskabs- og bebyggelsesstruktur, veje/stier og
funktioner.
Musicon dækker et areal på 250.000 m2. Det
svarer til omkring 40 fodboldbaner eller området
Holmen i København. Roskilde Kommune købte den
store grund for 57 mio. kr. i 2003. Ud over store
haller og spor af den gamle betonfabrik Unicon,
indeholder grunden grønne arealer, råstofgrave og
åbne pladser.
Sammenhæng med bydelen
Musiconområdet skal, udover den regionale og
nationale betydning som kreativt vækstcenter, også
være dynamo for byomdannelsen i Sydbyen og
indgå i Roskilde kommunes strategi for fortætning
af særligt udvalgte byområder med henblik på
at understøtte den kollektive trafik og mindske
byspredningen.
Bydelens akser nord-syd og øst-vest skaber en
ny sammenhæng i området. Den nord-sydgående
akse giver en ny, meget direkte forbindelse fra
Roskilde station og bymidten over Musicon til
Dyrskuepladsen. Denne akse skal på sigt betjenes
med kollektiv trafik og kan udbygges med nye
funktioner i fortætningspunkter, fx Slagterigrunden,
Eriksvej og Dyrskuepladsen. Den øst-vestgående
akse skaber sammenhæng mellem og et fælles
mødested for erhvervsskolerne, der forstærkes
af de fælles tilbud på Musicon (Madbasar,
sportsfaciliteter, indkøbsmuligheder m.m.). Denne
akse vil også sikre en forbindelse til Asterscenteret
og Østervangsskolen fra Musiconområdet og
områderne vest for Maglegårdsvej
Desuden skal Musicon med sine mange tilbud
være et mødested og et fristed for beboerne i de
nærliggende bebyggelser. På sigt skal de mentale
og fysiske grænser mellem Musicongrunden og
det omkringliggende byområde nedbrydes, så
omgivelserne ikke ‘vender ryggen’ til området, men
tværtimod åbner sig mod dette.
På sigt er det også målet, at erhvervsvirksomhederne
omkring Musicon skal få afsmitning af den vækst,
der forventes på Musicon. Det vil være muligt
at bygge højere og tættere rundt om grunden,
og få en yderligere synergieffekt mellem de
nye virksomheder og de eksisterende, fx ved
at iværksættervirksomhederne i Inkubatorhuset
inspirerer eller måske kan flytte ud i virksomhederne
i naboområderne.
Adgangene til Musicon på disse akser skal
understreges ved udformningen af ‘portene’.
Ved Søndre Ringvej kan etableres et lokalcenter,
der bygningsmæssigt kan markere adgangen til
Musicon fra stationen og bymidten. Den vestlige
port vil markere overgangen mellem Musicon og
Slagteriskolen med skolens udadvendte funktioner
på dette sted. Adgangen fra syd markeres af broen
over motorvejen og kan understreges af markante
bygninger i fortætningspunktet syd for motorvejen.
Adgangen fra øst består, udover stikrydsninger, i
vejtilslutningen fra Køgevej og vil blive en vigtig
adgang til Rockmuseet, der vil markere sig synligt
for enden af denne vejadgang.
Den befolkningssammensætning, profilen for
Musicon lægger op til, vil give et godt supplement
til den nuværende sammensætning af beboere i
Sydbyen. Der skal fx være plads til skæve eksistenser,
unge med forskellig uddannelsesmæssig baggrund
og kunstnere i alle aldre. Musicon skal udtrykke
mangfoldighed og åbenhed overfor det, der er
anderledes og det, der forandrer sig.

Kig fra hovedstrøget mod sydvest over Frizonen. De lange lige stræk er dominerende
Vildsom beplantning og materialerester fra industriproduktionen er kendetegnende i den nære læsning af stedet
Frizonens kranspor og søjlerækker og bygningselementer kan genbruges i fremtidens Musicon
Store flader. Her udsigten fra hovedstrøget til de tilstødende boligområder
Betonrør som festivaldeltagere har indrettet som midlertidige boliger opbevares på Musicon

Allerede i dag er der mange mennesker og anvendelsesformer på Musicon, fx Musiconsekretariatet og en
gruppe skatere, der råder over en af de tidligere industri-haller. Der kommer i nærmeste fremtid endnu
flere funktioner ind på området, fx Madbazar og iværksætterhus.
Musicon rummer også en lang række rumlige og landskabsmæssige karakteristika, der som et stort
inspirationsrepertoire er værd at bevare, genbruge eller fortolke. De rumlige og landskabsmæssige
karaktertræk har inspireret planlægningsprincipperne i de visualiserede øjebliksbilleder, og de bør tages i
betragtning i forbindelse med arkitekturkonkurrencer, lokalplanlægning og byggesagsbehandling.
Udstrakte vidder og lange linier
Musiconområdet er præget af udstrakte vidder og lange linier. Vejen der gennemskærer området fra nord
til syd i en lige linje er blandt de mest markante. Man kan se hele vejen ned gennem området, og de rette
linier i samspil med beton og asfalt understreger den industrielle anvendelse. Også Frizonen er markant.
Frizonen er en præcist afgrænset flade, hvis kvalitet består i dens klare retning (defineret af kranspor og
søjler), den udstrakte betonflade og de fritstående søjler. Frizonen afgrænses mod øst af hovedstrøget,
mod syd af en præcis trærække, mod vest af Hal 10 og mod nord af beplantning. Kransporene i fladen
er et stærkt element, som man kan forsøge at implementere i den fremtidige pladsomdannelse eller
bygningsfornyelse. Sporene kan fx være synlige i den indvendige del af et større kulturbyggeri. En anden
markant flade er ‘Sletten’, det store gasforurenede område midt på Musicongrunden, umiddelbart øst
for Frizonen. Sletten har ikke som Frizonen en præcis afgrænsning. Den er markant i sin udstrakthed, og
dens kvaliteter som flade bør bevares og understreges. Sletten må pga. gasforureningen ikke bebygges
de næste mange år.
Industriens monumenter
Musicon rummer også en lang række markante enkeltstående objekter i form af bygninger, beplantninger
og terrænbearbejdninger, der formidler en kulturhistorie og giver et bredt spekter af moderne og kreative
anvendelsesmuligheder. Det vil være en gevinst for det fremtidige Musicon om nogle af monumenterne
bevares, genbruges eller fortolkes. Det beskrives i Strategi og spilleregler, hvilke bygninger, der er værd at
bevare, og hvad de kan bruges til. Udover bygningsmassen kan man med fordel genbruge kranspor, søjler
og trærækker, der står som enkeltstående fragmenter rundt omkring på grunden. Områdets råstofgrave,
der i dag er indtaget af vildtvoksende beplantning rummer ligeledes et bredt fortolkningsspekter.
Det selvgroede
I nærlæsningen af området fortælles også meget af industriens historie. I den lille skala kan man aflæse
de små fortællinger og planternes indtog – i smuk kontrast til industriproduktionens store rationelle flader
og linier. En forladt vandhane, to belægningsmønstre der skærer hinanden, tromler og døre malet i klare
farver. Sådanne efterladte remedier kan genbruges, få ny mening i en ny sammenhæng og på den måde
være med til at give området karakter. Allermest iøjnefaldende er beplantningens indtog på grunden.
Overalt, hvor de kan snige sig frem i revner i belægningen, i råstofgrave, kranspor, op af bygninger, gør
ihærdige planter nu sit indtog. Man kan bevare og befordre noget af den vildsomme beplantning. De små
spor og planternes vækstmønstre er et ganske fint billede på det selvgroede Musicon.
Ungdomsboliger
2008-9
Musicon sekretariat
og Roskilde Esport
Madbazar
Frizonen:
Mobile boliger
Iværksætterne
Skaterne
2008
området idag
Musicon anno 2008. Allerede idag er der mange ting igang og flere kommer til i løbet af året

collage udarbejdet i samarbejde med ADPT

Musicon gror. Ideer, planter, byggeprojekter og
mennesker har gennem de sidste par år for alvor
gjort sit indtog på grunden. En destination for
nogle. En vej at gå for andre. Alt imens store
byggeprojekter pågår besøges området dagligt
af scatere, selvbyggerentusiaster, børnehaver,
investorer og kunstnergrupper.
To ungdomsboligprojekter i den nordlige ende af
grunden er for længst færdige og indtaget af glade
RUCere – der bidrager godt til Madbazaren i Hal
1. Bydelshuset med Danmarks Rockmuseum blev
indviet sidste uge med koncert på Frizonen og snart
følger Peoples College, Roskilde Festival, Teknisk
Skole og Måltidets Hus. Måltidets Hus snigstartede
allerede sidste år med interimistisk udeservering i
sommerhalvåret.
2012
et øjebliksbillede
En dreng plukker en solsikke. Fire mænd kæmper med
en skate-rampe. De har fundet en bedre placering. To
kvinder er ved at flytte en bil. Der skal være plads
til Streetbasket turnering. En anden kvinde er ved
at hænge enorme orientalske tæpper op på Frizonen.
Her skal være udstilling. En pige kommer slæbende
med en skovl. Hun har Morfar i hånden, de skal hen
i hans kunstnerhave. En hare hopper forbi. Den har
været på besøg og kommer igen imorgen. Plantegning 1:5000: Musicon, som det kan se ud i 2012

collage udarbejdet i samarbejde med ADPT

Performative og interaktive byrum. På Musicon
kan man på en gang være i Roskilde, Manilla og
Los Angeles. Lyd og billeder forbinder på tværs af
verden og fra det ene lokale byrum til det andet.
Solceller, vandgenanvendelse og planteoprensning
af forurenet jord. Musicon er en energioptimerende
bydel. Verdenskendt musiklaboratorium og Nordisk
Måltidshus. Musicon 2027 er en levende manifestation
af de forandringer byer og byrum har undergået de
sidste to årtier.
Roskilde Festivals helårlige spillested med indendørs
og udendørs scene åbner momentvis sluserne og
sætter Musicon i spil. Der er interaktive lydinstallationer
i gaderummet. Her kan børnene høre lyde af
fortidens store industrimaskiner og blive klogere
på, hvordan verden så ud da bedstefar var ung.
Det er lykkedes Roskilde Kommune at friholde
centrale steder til midlertidige kulturelle og
kunstneriske interventioner, på trods af massiv
investorinteresse. Samtidigt er mange af de første års
flygtige installationer og begivenheder i dag blevet
til etablerede kulturinstitutioner og virksomheder.
Fuldt udbygget i spændingsfeltet mellem low-tech
og high-tech, er et nyt urbant og kulturelt rum
udsprunget. Det har haft tiden til at modne sig,
etablere sig, både som et humant, vedrørende byrum
og som et mentalt pejlemærke i byens bevidsthed.
2027
et øjebliksbillede
Plantegning 1:5000: Musicon, som det kan se ud i 2027

Områdets overordnede disponering er udtryk for en læsning af Musicon-grundens
nuværende karakteristika.
Mod vest er området domineret af gennemgående nord-syd og øst-vestlige linier i form af
trærækker, bygningsvolumener, søjlerækker og infrastrukturer. Særligt den øst-vestgående
retning, der fx ses i søjlerækkerne på Frizonen, er markant. Industriproduktionens
rationelle tankegang har sat sit præg på landskabet. I helhedsplanen organiseres og
bruges disse træk, så området fremtræder med en stringent karakter og orienteres i
retning af (og henover) hovedstrøget.
Områdets østlige del har ikke i dag en klar rumlig struktur. Det domineres af åbne flader med
diffuse afgrænsninger. Men arealet har nogle enkeltstående og stærkt styrende elementer,
heriblandt den store gasforurenede flade (Sletten), det planlagte ungdomsboligprojekt,
og den tidligere råstofgrav, der i dag domineres af en vildsom kratbevoksning. Disse
træk kan alle gribes i en cellestruktur, der samtidigt udtrykker ideen om det selvgroede
Musicon. Cellestrukturen definerer et præcist men fleksibelt princip for bebyggelses-,
landskabs- og infrastruktur med mulighed for varierede og labyrintiske rumligheder og
gadeforløb. Cellerne, der i mange tilfælde er udtryk for en terrænbearbejdning refererer
direkte til industriens råstofudgravninger og landskabstransformationer.
Hovedstrøget, der gennemskærer området fra nord til syd, sammenkobler ikke alene de
vigtigste offentlige og kulturelle faciliteter internt på grunden. Det er også et centralt led
i den vigtige rekreative forbindelse hele vejen fra Roskilde centrum til Dyrskuepladsen.
Hovedstrøget er set på afstand en stringent linie men opløses på det rumlige niveau i en
lang række små og store udposninger i form af pladsdannelser og varierede gadeforløb.

Rammeplan 1:5000
Helhedsplan
Helhedsplanen er udtryk for den overordnede
planlægning af området. Her fastlægges
præmisserne for den videre udvikling. Indenfor
de enkelte byggefelter er der et stort og varieret
spillerum, både hvad angår form og funktion.
Byggefelterne skal i et udviklingsperspektiv
betragtes som spillefelter, der kan sættes i spil,
efterhånden som relevante aktører byder ind. Det
er vigtigt, at der bevares en høj grad af åbenhed
indenfor spillefelterne. Øjebliksbillederne 2012
og 2027 eksemplificerer, hvordan området kunne
udvikle sig, og mulighederne illustreres yderligere
gennem diagrammer og referencebilleder.

+ + +
Delkomponenter

Flexkuber
Spillefelterne i Musicons vestlige del
Flexkuberne udformes fortrinsvis i lige linier
og sammensatte ‘Mondrian-kompositioner’.
Diagrammerne illustrerer tre mulige principper for
udbygning, henholdsvis Massen, Stængerne og
Skiven.
Som midlertidigt interventions-rum kan flexkuberne
eksempelvist bruges til kunst- eller landartudstillinger
eller til mobile boliger. Det tilstræbes
at placere de mest urbane af de midlertidige
anvendelsesformer indenfor Flexkubestrukturen.

Geometrisk princip Landskabsbearbejdning Bygningstypologi Inspiration
Skiven Terrænplint
Massivet Skovmassiv
Stænger Kanaler volde trærækker
Bygningsskiver
Bygningsmassiv
Bygningsstænger
GYRE, Tokyo - MVRDV
Forum i Barcelona - Herzog & de Meuron
Brion, Italien - Carlo Scarpa
Læhegn på Musicon
Vandkunst, Zhongguancun, Kina
Gites Ruraux, Jupilles, Frankrig
WOZOCO, Amsterdam - MVRDV

Terræncellerne byder som flexkuberne på et
bredt mulighedsrepertoire. Overordnet set kan de
beskrives som en terrænbearbejdning af fladen.
Nogle steder er terrænforskydningen meget
dramatisk eller med et meget kunstigt udtryk.
Andre steder er terrænforskydningen mere moderat
og med et mere naturligt udtryk. Enkelte steder
er bearbejdningen så markant, at landskabets
overflader bliver vertikale – og bliver til bygning.
Terræncellerne kan altså være jordskulpturer (der
belagt med gummi eller beton fx kan anvendes som
skaterbaner eller opholdssteder), parkområder,
forsænkninger eller massive bygningsvolumener (her
læses cellens kant som udtryk for en byggelinie).
De kan også være udtryk for en beplantnings eller
belægningsmæssig afgræsning. Referencens til
industriens råstofudgravninger er meget direkte
og ideen om en terrænbearbejdning rummer den
praktiske og økonomiske kvalitet, at cellerne kan
optage store mængder af overskudsjord fra det
pågående byggeri.
Diagrammerne illustrerer tre mulige principper for
udbygning, henholdsvis toppen, hullet og slangen.
Som midlertidigt interventions-rum kan
terræncellerne eksempelvist anvendes til grøn
byggemodning, BMX baner eller midlertidige parkrum.
Terrænceller
Spillefelterne i Musicons østlige del

Geometrisk princip Landskabsbearbejdning Bygningstypologi Inspiration
Top Terrænbakke
Hul Terrænhul
Slange Voldforløb
Bygningsmassiv
Hul med bebyggelse
Bygningsslange
White Wather Adventurepark - PLOT
Skaterlandskab
Waldpark Potsdam - B+B
Mountain Dwellings - PLOT
Central Library, Holland - Mecanoo
Carpark - PLOT

Fladen
Mellemrummet mellem spillefelterne
Store udstrakte flader er i dag et bemærkelsesværdigt
kendetræk ved Musicon. Den fornemmelse
af en samlet flade eller bund, der binder området
sammen bør tages med i den videre udvikling af
området. Det er samtidigt af stor betydning for
områdets sammenhængskraft, at mellemrummene
mellem spillefelterne (eller spillepladens bund)
fremstår som med en rolig og ensartet karakter.
Det foreslås at anvende asfalt som den primære
belægning. Asfalt har en rå og urban karakter, der
suppleret med betonkanter, regnvandsopsamling
og jordskulpturer kan forfines i højere og mindre
grad og bibringes forskellige funktioner og udtryk.
I områdets østlige del (mellem terræncellerne)
anvendes organisk formede elementer i mellemrummene,
inspireret af bløde terrænformer. I den
vestlige del, mellem flexkuberne, bruges derimod
præcise Mondrian-inspirerede elementer. Kasser
der stables. Betonplinte. Belægningsstriber, der
muterer og bliver til møbler. Præcise rækker af
træer og regnvand.
Fremfor straks at asfaltere hele fladen kan man
anvende stabilgrus for en periode og siden asfaltere,
når det bliver relevant med en egentlig byggemodning.

Liniærstruktur - Musicons vestlige del Cellestruktur - Musicons østlige del
Eksisterende skiltning
Plaza del Desierto - Eduardo Arroyo
Betonvoluminer
Betonmur, Pumpehuset Roskilde
Urbane bakker - Martha Schwartz
Leg på betonform Organisk siddemøbel

Hovedstrøget
Hovedstrøget er i den store skala en streng, der
binder området sammen. Man skal kunne se fra
Nord til syd og opleve det lange stræk. Rummet
midt på hovedstrøget skal derfor friholdes og understreges
af et stringent retningsgivende element
– fx belysning eller beplantning. På den mindre
skala skal hovedstrøget opleves som en serie af
byrum, en urban flade, hvorpå der kan udspille sig
forskellige former for aktiviteter og færdsel – på
kryds og tværs. Kulturforum er den primære pladsdannelse.
Her bevares søjlerækken, Hal 9-10 og
områdets tidligere anvendelse vil være tydelig.
Der står en fast rytme af betonelementer hele vejen
ned ad Hovedstrøget. Elementer kan rumme informationer,
lys eller lyd. Måske kan man når man
bevæger sig rundt på grunden høre lyde af by og
industri – komponeret af en musiker.
På pladserne foldes fladen, så den bliver rumlig og
muterer til fx vægge eller møbler.
Hovedstrøget udlægges som beton støbt på stedet
for at referere til den tidligere industriproduktion,
og fordi beton er et fleksibelt og urbant materiale
med stor holdbarhed og anvendelighed. I betonens
støbefelter kan der støbes elementer fundet på
stedet (dørhåndtag, jernstumper…) eller andre elementer,
der referer enten til industriproduktionen
eller den musiske verden – fx knuste CDer.

Skulpturelle betonelementer, Amager Strandpark
Industrielle rester i belægningen, Duisburg - Peter Latz and Partners Sedumbeplantning
Hovedstrøget
Søjlerummet på Musicon - Kulturforum

Grøn struktur 1:5000
“Den urbane fælled” til parkering, sport, ophold og leg
I Graven kan man kælke, lege og tage på picnic i bakkerne
I Skoven kan fx. selvbyggere bygge huse i og mellem træerne

Funktionsopdeling 1: 5000
Hovedstrøget
Kultur/erhverv/bolig/uddannelse
med udadvendte funktioner i stueetage
Kultur/erhverv/bolig
uddannelse
boliger og grønne områder
rekreativt grønt område
rekreativ urbant område
Plandiagrammer
Grøn struktur og Funktionsblanding
Funktionsopdeling
Der skal være fleksible rammer for udviklingen
af Musicon. Rammer, der kan rumme de aktuelle
aktørers ønsker. Det er Roskilde Kommunes
ambition, at udvikle et blandet byområde for at
opnå et rigt byliv på forskellige tidspunkter af
døgnet og året. Det er derfor hensigtsmæssigt at
blande funktionerne, også internt i bygningerne. I
Frizonen og langs hovedstrøget kan man placere
kultur- og erhvervsfunktioner i nederste etage
mens de øvrige etager også kan rumme boliger.
Funktionsopdelingsdiagrammet skal betragtes
meget overordnet.
Grøn/rekreativ struktur
Den grønne struktur er vigtig for områdets
sammenhængskraft. Terræncellerne i områdets
østlige del er udtryk for en terrænbearbejdning og
udgør et selvstændigt element i den grønne struktur.
Herudover kommer en række delkomponenter: De
to parkområder i henholdsvis det sydvestlige og
sydøstlige hjørne. Skoven rummer en åben alternativ
boligbebyggelse, mens Graven er en offentlig
park med bl.a. kælkebakker og opholdsarealer.
Den urbane fælled er en multifunktionel flade; I
dagstimerne intenst udnyttet parkeringsplads men
efter fyraften også ramme om fx Streetbasket.
Den Urbane Fælled omkranses af en løbebane,
der kan bruges til sportslige formål. Den kobler
på det omkringliggende vej- og stinet og udgør
således et element i områdets interne færdsel for
fodgængere og cyklister. Vejtræerne i det vestlige
område genbruger elementer af den eksisterende
beplantning og understreger områdets stringente
retning.
Vandet udgør et selvstændigt element i planen.
Regnvand opsamles i vandspejlsbassiner og
giver rig mulighed for lyd-, oplevelses- og
miljøeksperimenter.

Bebyggelsesstruktur 1: 5000
Hovedstrøget
1-2 etager
2-4 etager
4-6 etager
6-8 etager
8-10 etager
Multifunktionelle og smukke parkeringspladser
Grønt parkeringshus - Philips High Tech Campus

Trafikstruktur 1: 5000
Maglegårdsvej
Musiconvej
Maglelunden
Havsteensvej
P-hus
Søndre Ringvej
P-hus
Holbækmotorvejen
P-hus
Musiconvej
Køgevej
Hovedstrøget
Den urbane fælled
Adgangsvej
P-hus
Asfaltflade
Plandiagrammer
Infrastruktur og bebyggelsesstruktur
Infrastruktur
Den primære adkomstvej for kørende trafik er
Musiconvej fra Køgevej. Man ankommer først til
den sedum- og solsikkebeplantede flade, herpå
gennem et kort forløb af tæt bebyggelse, så over
den Urbane Fælled, hvor man enten kan parkere
sin bil eller fortsætte direkte til Bydelshuset og
Hovedstrøget, Musicons hjerte.
Kørende trafik kan også komme til området ad
Maglelunden og Hovedstrøget. Indretningen af
Hovedstrøget foretages, så der gives mulighed
for offentlig busrute og langsomt kørende trafik
underlagt gående og cyklister. Der foretages ikke
en skarp opdeling mellem plads, vej og fortov. I
stedet udformes Hovedstrøget som en urban
siveflade.
Mellemrummene mellem spillefelterne udlægges
som veje, stier og opholdsarealer for intern færdsel.
Veje og stier kan i første omgang udlægges som
stabilgrus og siden asfalteres.
Bebyggelsesstruktur
Der fastlægges ikke en præcis bebyggelsesstruktur i
masterplanen. Indenfor de enkelte spillefelter er der
et mulighedsrepertoire for, hvordan bebyggelsen
kan udlægges. Spillefelternes udformning,
indbyrdes relation og placering i planen lægger dog
op til nogle principper, som er illustreret på side
18-21. Retningslinier for bygningshøjde og tæthed:
tættest, højest og mest urbant mod hovedstrøget
mens områdets østlige del er mere åbent og lavt.
Der tilsigtes en samlet bebyggelsesprocent på
100.

Midlertidighed kan transformere byens landskaber for et døgn eller for et år::: give tag over hovedet::: udvide dagligstuen og skabe socialitet i tiloversblevne mellemrum::: beplante byen midlertidigt gennem mobile haver eller ‘grøn by

Der gennemføres mange store omdannelsesprojekter
for tiden. Ofte drejer det sig om
omdannelse af tidligere havne- og industriområder,
der ligger centralt i byerne, og som indtil for
nyligt har indeholdt andre funktioner (typisk
industri). Man har altså at gøre med projekter,
der ikke alene rummer eksisterende bygnings-
og landskabsstrukturer men også har en status i
mange borgeres bevidsthed. Det er en helt anden
problemstilling, end når man skal udvikle en bar
mark uden for byen.
Mange steder er det gået meget stærkt med
byomdannelsen. Bl.a. fordi områderne har en stor
værdi og mange har ønsket at investere. Alt for
mange steder har det resulteret i, at ganske få store
investorer på meget kort tid har fyldt området med
det økonomisk mest rentable – typiske eksempler
er monofunktionelle erhvervsområder (der ligger
døde efter fyraften) eller ligeså monofunktionelle
boligområder for det Grå Guld (heller ikke her
Musisk, levende og dynamisk
præges områderne af byliv). Det er værd at være
på vagt og ikke bare give los for en byudvikling.
Også fordi man indenfor de seneste 5-6 år har fået
øjnene op for, at det er sundt (også økonomisk)
for en by at have en stor andel af kunstneriske og
kreative mennesker. Og det disse mennesker den
hurtige og monofunktionelle udvikling er rettet
imod.
I Amsterdam, som er en vækstby, findes eksempler
på, hvordan kommunen har reserveret bygninger
og arealer og udlejet til en kunstig lav husleje til
bl.a. kunstnere og kreative iværksættere, selvom
store investorer har banket på døren. Fordi
man i kommunen har været bevidst om, at det i
langsigtede perspektiv (både kulturelt, socialt og
økonomisk) er det mest rentable at åbne for en
mangfoldig og kreativ anvendelse af området.
I Berlin har gennem mange år økonomisk set været
stagnerende. Her har de store byggeprojekter
ladet vente på sig, og store grunde i det centrale
Berlin har stået ubenyttede hen. Det har ført
til et aktivt samspil mellem Berlins kreative
(undergrunds)miljøer, lokale beboere, investorer og
Berlin Kommune om at igangsætte og understøtte
midlertidige anvendelsesformer (fra kolonihaver,
over minigolfbaner og spisesteder til strande og
BMX anlæg). Projekter har ikke alene har givet
brændstof til de kulturelle miljøer men samtidigt
medvirket til at øge grundenes markedsværdi.
Der igen kommet mere gang i byggelysten i
Berlin og nu består den aktuelle udfordring i at
få udviklet modeller, der kan sikre, at det kreative
og midlertidige ikke fortrænges totalt til fordel for
økonomiske interesser og store byggeprojekter
(se bl.a. Urban Pioneers. Stadtentwicklung durch
zwischennutzung).
Med Helhedsplanen for Musicon foreligger en model
for, hvordan man kan udlægge nogle overordnede
rammer, der på én gang binder området sammen
og medvirker til at give det karakter, samtidigt
med at planen er så fleksibel og dynamisk, at
rækkefølgen og indholdet af de enkelte spillefelter
udvikles i løbende og åben dialog med områdets
interessenter. Nogle af de centrale spillefelter vil
Roskilde Kommune værne om i den forstand, at
de ikke foreløbig skal bebygges, men derimod
danne rum om forskellige kreative og midlertidige
aktiviteter. Særlig Frizonen har kommunens
bevågenhed.
Øjebliksbillederne er eksempler til inspiration på,
hvordan Musicon kunne se ud i henholdsvis 2012
og 2027. Men det virkeligt interessante er, hvilke
aktører – små som store – der viser interesse,
og hvordan der imellem disse kan opstå nye
samarbejdskonstellationer og synergieffekter
Udvikling af offentlige rum og infrastrukturer
Det er vigtigt for Musicons udvikling og status i folks
bevidsthed, at området hurtigt gøres tilgængeligt
og indbydende for (potentielle) brugere. Herunder
hører, at området gennem omtale, dialog og
forskellige events manifesteres i borgernes
bevidsthed, men også at de centrale offentlige rum
udvikles, fx gennem midlertidige eller permanente
installationer. Sideløbende skal de vigtigste
infrastrukturer udlægges – enten som blivende
strukturer eller som midlertidige variationer, fx
skilte eller grus. Infrastrukturen er ikke kun vigtig
for, at biler kan komme rundt i området men i lige
så høj grad i forhold til gående, der skal orientere
sig på området. I den forbindelse er det også en
mulighed at anvende lyd eller lys.

Bydelshus/ Rockmuseum
Hovedstrøget
Kulturforum
Frizonen
Den urbane fælled
Graven
ungdomsboliger
uddannelse
Musicons vigtigste generatorer 1:5000
Spillefelterne
Spillefelterne bruges til at understøtte den
dialogbaserede planproces, der allerede er
i fuld gang på Musicon. Spillefelterne er
en konkretisering af de ideer, der nævnes
i Strategi og Spilleregler. I Masterplanen er
spillefelterne henholdsvis Flexkuberne og
Terræncellerne. Hvad der foregår indenfor
felterne er i frit spil. Det enkelte spillefelts
placering og udformning lægger op til nogle
ideer i forhold til både form og funktion,
og der illustreres her i Masterplanen nogle
arkitektoniske principper for, hvordan
spillefelterne kan bruges og udfyldes.
Spillefelterne bringes i spil efterhånden
som en aktør viser interesse for at udvikle
en midlertidig eller permanent funktion.
Det afgøres i dialog mellem kommunen,
den enkelte aktør og eventuelt Musicons
øvrige aktører, hvilket spillefelt der skal

Aktør ønsker at
udvikle spillebrik
stilles til rådighed, og hvordan processen
kan forløbe. Kommunen friholder for en
årrække nogle af de centrale spillefelter
for at sikre, at der nu og på sigt er plads til
kreative og midlertidige anvendelsesformer.
Fx friholdes Frizonen sammen med Hal 9
og 10 til midlertidige anvendelsesformer
frem til 2017. Roskilde Kommune kan
også vælge at agere som aktør i forhold
til udviklingen af spillefelterne og fx
igangsætte Grøn byggemodning eller en
permanent funktion på et spillefelt.
Der arbejdes i henhold til denne tankegang
ikke med en egentlig etapeplan for området.
Dog skal det tilstræbes, at området
omkring Hovedstrøget udbygges som det
første. Fordi det vil være med til hurtigt at
generere et intenst og mangfoldigt byliv i
den centrale del af området.
2008 2009
2010 2011
Drøftelser med Musiconsekretariatet
- Hvilken brik
skal i spil og hvordan kan
processen forløbe...
Midlertidighed
Området har allerede i dag karakter
af midlertidighed. Fx bruger Roskilde
Festival stedet til opbevaring af materiel
og 15-20 betonrør malet og indrettet
som midlertidige boliger. På samme måde
har en gruppe scatere indtaget Hal 7 og
Roskilde E-sport og Musicon sekretariat
har indrettet sig på grunden.
Der nævnes i Strategi og Spilleregler
mange gode ideer til midlertidige
anvendelsesformer. Tager man en tur til
Berlin vil man ‘live’ kunne opleve endnu flere
scenarier, fx en strand midt i byen eller et
stort loppemarked. Nogle af de midlertidige
funktioner er siden blevet permanent.
Andre har medvirket til at give stedet en
ny kulturel betydning. Nogle af Musicons
midlertidige anvendelsesscenarier har
allerede en tidsplan og en aktør/ejermand
Egnet spillebrik udformes
mens andre er forslag, som man håber,
at en gruppe aktører på et tidspunkt vil
gribe.
Øjebliksbillederne illustrerer nogle mulige
midlertidige anvendelsesformer placeret
på grunden.
Generatorer
I samspil mellem de overordnede linier
der udlægges i masterplanen, og som
definerer spillefelternes placering og
beskriver mellemrummet imellem dem
udpeges nogle generator, hvis udvikling
har særlig status i forhold til udviklingen
af det samlede område. Disse er:
Rockmuseet/Bydelshuset, Kulturforum,
Den Urbane fælled, Hal 9-10, Graven,
Madbazaren Hovedstrøget og Frizonen.
Disse felter har en særlig status fordi de
i kraft af deres idemæssige tyngde kan
... og sættes i spil som
Solsikkelabyrint over en
forsøgsperiode på to år.
Da spillefeltet laves til
boligområde integreres
solsikkerne som
beplantning i området
få stor afsmittende effekt på udviklingen
af det øvrige område. Gennemføres et
Rockmuseum/Bydelshus vil det utvivlsomt
trække andre funktioner med sig, Bevaring
og videreudvikling af Hal 9-10 samt
Frizonen har stor betydning i forhold til at
tiltrække og fastholde unge og kreative og
understrege områdets tidligere funktion
som industriområde, mens udlægning af et
offentlig Parkområde (Graven) er essentiel
for gennemførelse af fx boligbyggeri på
den østlige del af Musicon men også for
at tiltrække nærområdets brugere og give
rum for hverdagsaktiviteter som en gåtur,
solbadning eller skiture på kælkebakken.

illustrationer udarbejdet af ADPT
Aros, Århus - SHL Oplevelsesmuseum: EMP, Seattle
Åbenhed - Det maritime Ungdomshus, Amager - PLOT
Aktivering af facade: Storefront for art and architecture, New York
Åbenhed Facility Bank
Sharing Space Oplevelsesmuseum
Aktivering af facaderne

Storefront for art and architecture - Steven Holl
Peoples Collage
Festivalsekretariatet
Bydelshus / Rockmuseum
Madbazar
Innovationshus
Danmarks Rockmuseum
- Et bydelshus
Et af de første planlagte byggerier på Musicon er
Danmarks Rockmuseum, der samtidigt skal have
status af Bydelshus.
Danmarks Rockmuseum i Roskilde bliver et væld af
oplevelsesmuligheder. Besøgende vil møde en helt
ny form for kulturhistorisk museum. Visionen er, at
Danmarks Rockmuseum bliver et rummeligt hus med
udstillings-faciliteter, interaktive produktionsrum,
biograf, koncertsal, lydstudie, bibliotek, arkiv samt
undervisnings- og forskningsfaciliteter.
Museet skal ikke blot belyse dansk rockmusik som
en betydningsfuld kulturarv. Med fremadrettede
pædagogiske virkemidler vil museet blive et
levende eksperimentarium og byde på udfordrende
oplevelser, som de besøgende ikke kan få andre
steder. Ny teknologi vil gøre museet interaktivt og
formidlingen til noget ganske særligt.
Danmarks Rockmuseeum skal fungere som
Bydelshus for Musicon. Byggeriet får en helt særlig
status. Ikke alene er det blandt frontløberne af nye
tiltag på Musicon og dermed med til at sprede ringe
i vandet og skabe vej for andre tiltag. Bygningen
får også geografisk en helt central placering
– ud til Hovedgaden, KulturForum, Frizonen og
Musiktorvet, hvor Bydelshusets aktiviteter vil indgå
i nær dialog med det offentlige gadeliv. Bydelshuset
og Musicon skal på alle tidspunkter af døgnet og
året være fyldt med spændende aktiviteter.
Samtidigt er der indgået et forpligtende samarbejde
mellem fire af Musicons vigtigste og mest aktuelle
aktører: Danmarks Rockmuseum, Peoples College,
Roskilde Festival og Iværksætterhuset. Der forventes
at opstå et rumligt og dynamisk sammenspil mellem
de fire aktører, der vil samarbejde om både rumlige
faciliteter og organisatorisk kapacitet. Samspillet
vil udspille sig i hjertet af Musicon og må i høj grad
forventes at komme til udtryk i byrummet i form af fx
kunstinstallationer, funktionelle sammenkoblinger
og fælles aktiviteter.
Facility Bank
Rockmuseet skal fungere som en slags Facility
Bank, der indeholder oplevelser, der relaterer sig
til en mangfoldig gruppe af brugere. Iværksættere,
unge under uddannelse, musikere, bydelens
borgere samt mange andre skal kunne komme i
Rockmuseet og bruge det som laboratorium, cafe,
læsesal, musikproduktion, museum osv.
Oplevelsesmuseum
Rockmuseet er et bydelshus, som vil ændre indhold
igen og igen. På den måde vil Rockmuseet blive
et sted, hvor besøgende, både fra Roskilde og fra
rundt om i Danmark, kommer tilbage for at få en ny
oplevelse med på vejen.
Åbenhed
Det er vigtigt for udviklingen af Rockmuseet,
at det i høj grad tænkes udefra og ikke indefra.
Rockmuseet skal være et bydelshus, og det betyder
at bydelens beboere kunne bruge – og komme til –
bygningen på flest mulige måder. Arkitektonisk kan
der arbejdes med gennemgang (som SHLs Aros i
Aarhus), passage over taget (som Plots Marina
på Amager), åbning af facade (som Steven Holl’s
Storefront for art and architecture i New York).
Dette er eksempler på hvordan en bygning kan
aktiveres for alle – ikke kun for dem som specifikt
besøger Rockmuseet, men også for forbipasserende
brugere af det offentlige rum.
Fleksibilitet
For at optimere Rockmuseets fleksibilitet, er det
oplagt at arbejde med rumligheder, som kan ændres
efter behov. På denne måde kan man skabe en
bygning som tilpasser sig specifikke situationer.
Globalitet
Rockmuseet vil ikke se indad, men udad. Det vil
lade sige inspirere af og dele tanker og viden med
lignende institutioner og virksomheder verden over.
På den måde vil tilbuddene i Rockmuseet ikke
udelukkende være af lokal karaktér, men i høj
grad være præget af globale brydninger og
påvirkninger.
Sharing Space
Udover fleksibilitet i selve Rockmuseet vil et
samarbejde om faciliteter, der kan deles de
forskellige insitutioner og virksomheder imellem,
være interessant at arbejde videre med. Det kan
give bydelen et sammenhold og skabe forbindelser
på kryds og tværs af bebyggelserne.
Aktører og brugere
Ønsket er at opføre en bygning, som tilgodeser
så mange interessenter som muligt. Derfor er det
vigtig at have en stærk dialog med alle som ønsker
at bidrage med ideer og tanker om hvad bygningen
skal indeholde.
Aktivering af facaderne
Bygningen skal servicere omkringliggende byrum.
Så det bliver vigtigt i den videre udvikling af
Rockmuseet at aktivere facaderne. Dette kan ske i
form af cafeliv, en klatrevæg, en scene, vegetation
med terrasse på taget, en stor informationsskærm
osv. På den måde kan der være liv ved Rockmuseet
på alle tider af døgnet, selv når bygningen er
lukket for besøgende.