Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr ...

Havmøllepark ved Rødsand 

VVM-redegørelse 

Baggrundsraport nr 17 

Juli 2000

VVM-redegørelse for havmøllepark ved Rødsand 

Teknisk rapport vedrørende fiskeri

Udarbejdet for: 

SEAS, Slagterivej 25, 4690 Haslev 

Udført af: 

Bio/consult as, Johs. Ewaldsvej 42-44, 8230 Åbyhøj 

Tekst: Rentegning: Redigering: 

Kirsten Engell-Sørensen Kirsten Nygaard Gitte Spanggaard 

Gustav Rasmussen Maks Klaustrup 

Michael Bo Rasmussen 

Christian B. Hvidt 

08.06.2000

Bio/consult Side 3 

Indholdsfortegnelse 

SAMMENFATNING ........................................................................................................................................... 4 

1. INDLEDNING............................................................................................................................................ 10 

1.1. FORMÅL OG BAGGRUND......................................................................................................................... 10 

1.2. ANLÆGSARBEJDET SOM BESKREVET AF SEAS ...................................................................................... 11 

1.3. MØLLEOMRÅDERNES PLACERING........................................................................................................... 12 

1.4. PLACERING I FORHOLD TIL INTERNATIONALE NATURBESKYTTELSESOMRÅDER....................................... 12 

1.5. BESKRIVELSE AF DYBDE- OG BUNDFORHOLD PÅ DE PROJEKTEREDE MØLLEOMRÅDER............................ 14 

1.6. OMRÅDETS BETYDNING I HENHOLD TIL FORMODEDE MIGRATIONSRUTER OG GYDEPLADSER FOR 

FISKERIMÆSSIGT INTERESSANTE ARTER ............................................................................................................. 14 

1.7. FANGST REGISTERET I FISKERIDIREKTORATETS LOGBOGSREGISTER FRA 1982 TIL 1999 ......................... 16 

1.8. FORVENTNINGER TIL FOREKOMSTEN AF KOMMERCIELLE FISKEARTER.................................................... 17 

2. METODER ................................................................................................................................................. 18 

2.1. INTERVIEWS AF LOKALE ERHVERVSFISKERE........................................................................................... 18 

2.2. KVALITETSSIKRING................................................................................................................................21 

2.3. REVIEW AF EKSISTERENDE OPLYSNINGER .............................................................................................. 21 

3. RESULTATER........................................................................................................................................... 22 

3.1. FISKERIETS OMFANG.............................................................................................................................. 22 

3.2. FANGSTOMRÅDER.................................................................................................................................. 25 

3.3. FANGSTSÆSON FOR DE BETYDENDE FISKEARTER SAMT ØVRIGE OPLYSNINGER INDSAMLET FRA FISKERNE 

INKLUSIVE BEGRUNDELSE FOR FANGSTSÆSON ................................................................................................... 28 

3.4. REVIEW AF EKSISTERENDE OPLYSNINGER .............................................................................................. 30 

3.5. RAPPORTEREDE FANGSTER I OMRÅDE 38G1 I 80-ERNE OG 90-ERNE....................................................... 33 

3.6. SKØNSMÆSSIG OPGØRELSE OVER FANGSTEN INDEN FOR SELVE MØLLEOMRÅDET................................... 34 

3.7. KONKLUSION......................................................................................................................................... 35 

4. VURDERING ............................................................................................................................................. 37 

4.1. OMRÅDETS NUVÆRENDE BETYDNING FOR FISKERIET............................................................................. 37 

4.2. ANLÆGGETS INDFLYDELSE PÅ FISKERIET............................................................................................... 38 

4.3. FORVENTEDE MIDLERTIDIGE FØLGER FOR DET SAMLEDE FISKERI VED ETABLERING AF MØLLEPARKEN ... 38 

4.3.1. Forventede midlertidige følger for garnfiskeriet ved etablering af mølleparken........................ 40 

4.3.2. Forventede midlertidige følger for trawlfiskeriet ved etablering af mølleparken....................... 41 

4.4. FORVENTEDE PERMANENTE FØLGER FOR FISKERIET VED ETABLERING AF MØLLEPARKEN....................... 41 

4.4.1. Beslaglæggelse af potentielle fangstområder .............................................................................. 41 

4.4.2. Forventet reveffekt fra møllefundamenter.................................................................................... 42 

4.4.3. Arter med forventet forringede levevilkår.................................................................................... 44 

4.4.4. Arter med forventet forbedrede levevilkår................................................................................... 44 

4.4.5. Støj og elektromagnetiske felter................................................................................................... 44 

4.4.6. Usikre eller neutrale effekter ....................................................................................................... 46 

5. KONKLUSION .......................................................................................................................................... 47 

5.1. FISKERIMÆSSIGE FORHOLD.................................................................................................................... 47 

5.2. EFFEKTER I ANLÆGSFASEN .................................................................................................................... 47 

6. REFERENCER .......................................................................................................................................... 51 

BILAG................................................................................................................................................................. 52 

SEAS. Effekter på fiskeri ved Rødsand Dok. nr. 1685-2-03-003 rev. 3 

Udarbejdet af: Kontrol: Godkendt: 

KES/GR/MBR/CBH CBH SBL


Sammenfatning 

Indledning 

Som start på udbygningen af havvindmøller i Danmark har Miljø- og Energiministeriet givet 

elselskaberne påbud om at etablere 5 stor-skala havvindmølleparker på i alt 750 MW. Et af 

de udvalgte områder til placering af disse vindmølleparker er et demonstrationsprojekt med 

en effekt på 150 MW i farvandet ved Rødsand i Femerbælt. 

I den forbindelse er der meddelt en principgodkendelse til demonstrationsprojektet, bl.a. 

betinget af, at der udarbejdes en VVM-redegørelse i overensstemmelse med Miljø- og 

Energiministeriets retningslinier (Miljø og Energiministeriet, maj 1999). VVM står her for 

Vurdering af Virkninger på Miljøet. Der er samtidig meddelt tilladelse til gennemførelse af 

de nødvendige forundersøgelser. 

Etableringen af en havmøllepark ved Rødsand har både i drifts- og anlægsfasen en potentiel 

effekt på fiskebestandene i området. 

Forud for den egentlige VVM-redegørelse skal der udformes tekniske baggrundsrapporter, 

der vil danne baggrund for VVM-redegørelsen. 

Som et led i dette arbejde er det i en teknisk baggrundsrapport omkring fiskefaunaen 

vurderet, hvorvidt etablering af havvindmølleparken i det nævnte område vil medføre 

målbare, midlertidige eller permanente, ændringer i områdets fiskefauna (Bio/consult, 2000). 

Den foreliggende rapport gennemgår, på baggrund af de forskellige former for 

erhvervsfiskeri samt omfanget af erhvervsfiskeri i området, en vurdering af områdets 

nuværende betydning for erhvervsfiskeriet. De forventede midlertidige og permanente følger 

anlæggelsen af en havvindmøllepark har for de forskellige former for erhvervsfiskeri 

gennemgås ligeledes. 

Forud for gennemførelsen af undersøgelsen er der af SEAS opstillet følgende hypotese: 

Etableringen af vindmølleparken vil reducere mulighederne for erhvervsfiskeri i og 

omkring nærområdet (=mølleparken) som følge af arealbeslaglæggelse og kabellægning. 

Nærværende rapport omhandler udelukkende påvirkningerne i selve mølleområdet og berører 

ikke forholdene i kabeltracéet til land. 

Det kunne på forhånd forventes, at de fiskerimæssigt interessante arter torsk, hvilling, sild, 

brisling, skrubbe, ising, pighvar og rødspætte ville kunne findes i fangsterne fra området ved 

Rødsand. 

Undersøgelsernes resultater skal danne grundlag for udarbejdelse af et overvågningsprogram 

for fisk og fiskeri, der kan dokumentere og om muligt kvantificere forventede ændringer 

samt registrere øvrige, ikke forventede ændringer. 

SEAS. Effekter på fiskeri ved Rødsand Dok. nr. 1685-2-03-003 rev. 3


Fiskerimæssige forhold 

På baggrund af fiskernes udtalelser er området syd for Rødsand, især på grund af 

forekomsten af tobis i området, et vigtigt fourageringsområde for torsk og pighvar. Torsk og 

pighvar er især i forbindelse med fourageringsaktivitet fangbare med garn. 

Garnfiskeri efter torsk og pighvar foregår stort set i hele undersøgelsesområdet syd for 

Rødsand, og en del af fiskeriet foregår i mølleområdet. 

Endvidere trækker blankål hen over Rødsand i september til november og er genstand for 

fiskeri med bundgarn. Bundgarnsfiskeriet foregår i den vestlige del af mølleområdet samt i 

hele den vestlige del af referenceområdet. 

I området umiddelbart syd for 9-10 meter zonen syd for mølleparken eksisterer der et 

betydeligt trawlfiskeri, især efter torsk. 

Det er ikke muligt at opgøre fangsterne inden for selve mølleområdet præcist, eftersom 

fiskerne i bedste fald i de daglige notater har opgjort dagens fangst for hele området syd for 

Rødsand. En skønsmæssig opgørelse over de mængder, der fanges inden for selve 

vindmølleparken, kan for garnfiskere dog foretages ud fra vindmølleparkens andel af de 

samlede befiskede areal. 

Antages det: 1) At Garnfiskeriet har samme intensitet i mølleområdet som i resten af området 

syd for Rødsand, og 2) At mølleområdet udgør ca. 15% af det samlede areal, af hvilket 

fiskernes fangster er opgjort, kan garnfiskernes årlige fangster inden for selve mølleområdet i 

1997 til 1999 opgøres som i følgende tabel: 

Skønsmæssig opgørelse over 

fiskeri med garn i selve 

mølleområdet 

Torsk Pighvar Skrubbe Rødspætte Ising Blankål Stenbider 

I 1997 9,6 t 0,23 t 0,1 t 0 t 0 t 0,33 t 0 t 

I 1998 8,1 t 0,16 t 0 t 0 t 0 t 0,20 t 0 t 

I 1999 11,1 t 0,41 t 0 t 0 t 0 t 0,68 t 0 t 

Der foregår ikke trawlfiskeri inden for selve mølleområdet. 

De årlige fangstmængder af alle arter, på nær pighvar og blankål, udgør en lille del af de 

samlede logbogsregistrerede data fra ICES område 38G1. 

Der er ingen blankål opgjort i logbogsregistreringerne, hvilket hænger sammen med, at den 

fisker, der fanger blankål på Rødsand, sejler på farvandserklæringer. Den pågældende fiskers 

data er derfor ikke medtaget i de logbogsregistrerede data for område 38G1. 

De samlede fangstmængder af pighvar udgør omtrent 1/3 af hele fangstmængden af pighvar i 

de officielle fangststatistikker fra område 38G1 fra 1997 til 1999. Dette kan delvist forklares 

ved, at de fleste af de medvirkende fiskere, der fangede pighvar, sejler på 

farvandserklæringer, hvorfor deres fangster ikke er indeholdt i de officielle fangststatistikker 

for område 38G1. 



Der er registreret meget lave fangstmængder i område 38G1 først i 80-erne. Mod slutningen 

af 80-erne og i begyndelsen af 90-erne blev der registreret noget højere fangstmængder af 

ising og skrubbe; fangsterne faldt dog igen i 1992 til 1994. Fra først i 90-erne er der sket en 

stigning i de årlige samlede fangstmængder af sild, skrubbe, rødspætte og torsk. Fangsten af 

pighvar kulminerede i 1995. 

Anlægsarbejdet som beskrevet af SEAS 

Parken består af 72 møller, som opstilles i 8 rækker med 9 møller i hver - mellem rækkerne 

er der 850 m, mellem møllerne i rækkerne er der 480 m. Møllerne forbindes indbyrdes i 

rækkerne syd-nord med 30 kV-søkabler, som spules/graves 1 m ned. Fra nordligste mølle i 

hver række lægges 30 kV-søkabel til 30/132 kV-transformeren, som er placeret 200 m nord 

for den nordligste mølle i 4. række fra øst. Der nedlægges i alt 30.800 m 30 kV-søkabler. 

Transformeren er placeret på en platform på et møllefundament. 

Fra transformeren til land ved Vantore lægges et 132 kV-søkabel af en længde på i alt 10,5 

km, som spules/graves 1 m ned. Et landkabel fra kysten ved Vantore til 132 kV-nettet ved 

Radsted forbinder mølleparken til højspændingsnettet. 

Af umiddelbar miljømæssig betydning er især udgravningerne til fundamenter og 

nedspuling/nedgravning af kabler - desuden vil forstyrrelsen fra det meget intensive 

anlægsarbejde kunne have betydning. 

Ifølge en af SEAS opstillet model for anlægsarbejdet indledes anlægsarbejdet allerede i 

sommeren 2001 med etablering af landkablet fra Vantore til Radsted, men først fra foråret 

2002 vil der være aktiviteter på søterritoriet. 

Beskrivelse af gravemetoder og forventet spild er under udarbejdelse (DHI, under 

udarbejdelse). 

Udgravning/boring til fundamenter forudsættes at foregå i perioden 15/4-2002 til 21/8-2002, 

nedlæggelse af 132 kV-søkabel sker i perioden 29/4-2002 til 29/5-2002 og nedlæggelse af 30 

kV-søkabler strækker sig fra 30/5-2002 til 14/10-2002. Hele parken er i prøvedrift 1/10- 

2002. 

Effekter i anlægsfasen 

Afgravning af havbundsmateriale samt nedgravning og nedspuling af kabler mellem 

møllerne vil dels påvirke området som direkte forstyrrelse, ødelæggelse eller bortfjernelse af 

bundlevende dyr og omfatte 1,1% af mølleområdets samlede areal. 

Detaljerede beregninger af det forventede spild og de hermed forbundne forventede effekter 

foretages af DHI. Rapport herom forventes at foreligge i maj 2000 (DHI, 2000 under 


Eftersom anlægsarbejdet foregår fra april til oktober, vil anlægsarbejdet kunne påvirke 

klækningsraten af æg fra demersale gydere som plettet tobiskonge, hornfisk og sand- og 

lerkutling. 



Æg fra disse fisk har en klæbende overflade, og materiale, der frigives i forbindelse med 

anlægsarbejdet, vil derfor kunne klæbes til æggene og dermed reducere diffusionen af ilt ind 

til æggene, hvilket vil øge dødeligheden. Tobiskonge gyder på sandbund fra april til august. 

Hornfisk gyder på lavt vand i tangbæltet i maj-juni. Sand- og lerkutling gyder om sommeren 

og afsætter sine æg under tomme muslingeskaller. 

Hverken plettet tobiskonge, hornfisk eller kutlinger har dog nogen direkte fiskerimæssig 

betydning i området omkring Rødsand. Men anlægsarbejdets påvirkning af demersale gydere 

vil kunne være af sekundær betydning for fiskeriet, idet tobis og kutlinger udgør potentielle 

fødeemner for især torsk og pighvar, der som omtalt er vigtige fiskerimæssige arter på 


Sildene i den vestlige Østersø gyder om foråret, men eftersom denne sildestammes vigtigste 

gydeområde menes at ligge i Femerbælt lige nord for Tysklands kyst, har anlægsarbejdet 

derfor sandsynligvis marginal betydning for gydningen af sild. 

Sedimentets påvirkning af pelagiske æg og larver kan have betydning under anlægsarbejdet 

(Rönnbäck & Westerberg, 1996) - specielt for pighvar, der gyder i anlægsperioden. 

Nyligt bundfældet fladfiskeyngel vil sandsynligvis være specielt sårbart over for store 

mængder af opslemmet materiale, idet de ikke er så mobile som de voksne fisk. Skrubbe og 

rødspætte bundfælder i det sene forår. Pighvar bundfælder om sommeren, og ising 

bundfælder både forår og sommer. 

En egentlig vurdering af sedimentspildets betydning for bundfældningen af fladfiskyngel og 

overlevelsen af æg af demersale gydere må dog afvente spildberegningerne (DHI, 2000 under 

udarbejdelse) og beskrives i et særskilt notat. 

I anlægsperioden vil alle former for fiskeri i mølleområdet være udelukket. Anlægsarbejdet 

vil derfor påvirke garnfiskeriet efter torsk, pighvar, blankål, skrubbe, rødspætte og ising i den 

pågældende periode. De 3 sidste arter fanges kun i mindre mængde. Anlægsperioden 

inkluderer den varmeste del af året, hvor fiskeriet er besværliggjort af fedtmøg (enårige 

trådalger) og fiskeriintensiteten derfor nedsat. Eftersom Rødsand ligger oven for basislinien, 

er fiskeriet på Rødsand ikke omfattet af fredningstider for de enkelte arter (se bilag 6). Dog 

er trawlfiskeriet syd for basislinien omfattet af fredningstiderne. 

Der sættes garn efter torsk og pighvar næsten året rundt syd for Rødsand. Der sættes 

bundgarn fra september til november. Støj og sedimentspild under anlægsarbejdet vil kunne 

ændre ålens trækrute, og derfor ikke blot have betydning for bundgarnsfiskeriet i selve 

mølleområdet, men vil også kunne få betydning for bundgarnsfiskeriet i et større område. 

Eftersom anlægsarbejdet foregår fra april til oktober vil garnfiskeriet, både med nedgarn og 

bundgarn blive påvirket af anlægsarbejdet under, hvilken fiskeri i mølleområdet er 

udelukket. 

I betragtning af: 1) At trawlfiskeriet syd for Rødsand foregår uden for det definerede 

mølleområde, 2) At der kun forventes en ubetydelig forøgelse af den naturlige sedimentation 



i Femer Bælt under anlægsarbejdet (VKI, 2000), og 3) At der ikke forventes en registrerbar 

effekt på bundfaunaen i de naturlige sedimentationsområder i Femer Bælt under 

anlægsarbejdet (VKI, 2000), må det derfor forventes, at anlægsarbejdet ikke har registrerbar 

effekt på trawlfiskeriet i området syd for Rødsand. 

Effekter i driftsfasen 

Det forventes, at alle bundlevende fisk, herunder fladfisk, tobiser og kutlinger vil blive berørt 

af anlæggelsen af vindmøller i området. Beslaglæggelsen i sig selv af en del af bundarealet i 

mølleområdet må forventes kun at medføre en marginal forringelse af områdets kapacitet for 

bundlevende fisk (Bio/consult, 2000). 

Omkring møllefundamenterne må det forventes, at der vil komme en række fiskearter, som er 

typiske for naturlige stenrev (stenbider, tangspræl, arter af ringbuge, torsk, ålekvabbe og flere 

arter af læbefisk). Fladfisk som rødspætte, skrubbe, pighvar, slethvarre og rødtunge, der 

egentligt er bundlevende fisk, vil dog også til en vis grad kunne finde bytte omkring 

møllefundamenterne. Anlæggelsen af møllefundamenter må derfor forventes at favorisere 

disse arter, der efter anlæggelsen af møllerne kan være genstand for fiskeri med garn, kroge 

og tejner. Erhvervsfiskeri med krog og tejner foregår dog ikke i dag syd for Rødsand, hvorfor 

denne form for fiskeri vil kræve en omlægning af det nuværende fiskeri. 

De forventede permanente følger for fiskeriet efter torsk og pighvar i mølleområdet afhænger 

derfor sandsynligvis kun af, om et eventuelt fiskeriforbud omfatter alle former for fiskeri, 

eller om fiskeri med visse redskaber tillades. På grundlag af kabelbekendtgørelsens 

bestemmelser (se bilag 6) er fiskeri med bundslæbende redskaber forbudt inden for en 

afstand af 200 m fra kabler. Kabelejeren kan give tilladelse til opstilling af bundgarnspæle 

inden for denne afstand, og i øvrigt begrænses andre fiskeriformer ikke i nærheden af kabler. 

Den permanente effekt på bundgarnsfiskeriet efter ål er mindre betydeligt forudsigelig, idet 

effekten afhænger af, hvorvidt ålens trækrute i området flyttes, f.eks. pga. støj fra møllerne 

og elektromagnetiske felter fra kablerne mellem møllerne og kablet til Vantore øst for 

Nysted. Støj og elektromagnetiske felter kan også have en effekt på forekomsten af andre 

arter end ål. Dette vil blive belyst senere i et særskilt notat. 

I betragtning af, at trawlfiskeriet syd for Rødsand foregår syd for det definerede 

påvirkningsområde, forventes anlæggelsen af mølleparken ikke at have nogen betydelig 

permanent effekt på trawlfiskeriet. 

Hypotesen, der blev opstillet af SEAS forud for undersøgelsen, kan af hensyn til 

datamaterialets art ikke testes, men det kan skønnes at: 

Etableringen af vindmølleparken vil med den nuværende anlægsstruktur reducere 

mulighederne for garnfiskeri i og omkring mølleparken som følge af 

arealbeslaglæggelse og kabellægning. Trawlfiskeri foregår ikke i selve mølleområdet og 

vil sandsynligvis blive påvirket marginalt i anlægsfasen. 


omkring mølleområdet i driftsfasen som følge af arealbeslaglæggelse og kabellægning. 



Hvorvidt fangsterne bliver negativt eller positivt påvirket af etableringen af 

vindmølleparken er det ikke for nuværende muligt at svare på. Det vil ifølge 

kabelbekendtgørelsen være muligt at sætte bundgarn, tejner og kroge mellem møllerne i 

driftsfasen, og denne form for fiskeri bliver favoriseret af møllernes formodede reveffekt. 

Fiskeriet med bundgarn, først og fremmest efter ål, vil sandsynligvis også blive tilladt 

mellem møllerne. Hvorvidt anlæggelsen af vindmølleparken vil påvirke ålens trækrute, 

er det ikke muligt at klargøre for nuværende. Trawlfiskeri foregår ikke i mølleområdet 

og vil sandsynligvis blive påvirket marginalt i driftsfasen. 



1. Indledning 

1.1. Formål og baggrund 

Ifølge Energiplan 21 skal der etableres 5.500 MW vindkraft i Danmark inden år 2030, heraf 

skal de 4.000 MW placeres til havs i store vindmølleparker. Tilsammen skal vindkraften 

producere el svarende til halvdelen af det forventede danske elforbrug i år 2030. 

Som start på udbygningen af havvindmøller i Danmark har Miljø- og Energiministeriet givet 

elselskaberne påbud om at etablere 5 stor-skala havvindmølleparker på i alt 750 MW. Et af 

de udvalgte områder til placering af disse vindmølleparker er et demonstrationsprojekt med 

en effekt på 150 MW i farvandet syd for Rødsand i Femer Bælt. 

I den forbindelse er der meddelt en principgodkendelse til demonstrationsprojektet, bl. a. 

betinget af, at der udarbejdes en VVM-redegørelse i overensstemmelse med Miljø- og 

Energiministeriets retningslinier (Miljø og Energiministeriet, maj 1999). VVM står her for 

Vurdering af Virkninger på Miljøet. Der er samtidig meddelt tilladelse til gennemførelse af 

de nødvendige forundersøgelser. 

Etableringen af en havmøllepark syd for Rødsand har både i drifts- og anlægsfasen en 

potentiel effekt på fiskebestandene i området. 

Forud for den egentlige VVM-redegørelse skal der udformes tekniske baggrundsrapporter, 

der vil danne baggrund for VVM-redegørelsen. 

Som et led i dette arbejde er der i en teknisk baggrundsrapport omkring fiskefaunaen 

vurderet, hvorvidt etablering af havvindmølleparken i det nævnte område vil medføre 

målbare, midlertidige eller permanente ændringer i områdets fiskefauna (Bio/consult, 2000). 

Der er derfor i foråret og efteråret 1999 gennemført fiskeundersøgelser i området, dels i selve 

mølleområdet og dels i referenceområder nord, øst, syd og vest for mølleområdet. Strategien 

for nærværende forundersøgelse er fastlagt ud fra ønsket om at kunne belyse eventuelle 

forskelle i fiskebestandene, dels geografisk (mellem mølleområde og referenceområde) og 

dels sæsonmæssigt (forår og efterår) (Bio/consult, 2000). 

Det var endvidere hensigten, at vurderingerne af ændringerne i fiskebestandene skulle kunne 

anvendes som grundlag for at vurdere eventuelle følgeeffekter for fuglelivet. 

Det er ligeledes i en teknisk baggrundsrapport omkring fiskeriet vurderet, hvilke 

konsekvenser anlæggelsen af mølleparken vil medføre for erhvervsfiskeriet i området (denne 

rapport). 

Den foreliggende rapport gennemgår på baggrund af de forskellige former for erhvervsfiskeri 

og omfanget af erhvervsfiskeri i området en vurdering af områdets nuværende betydning for 

erhvervsfiskeriet. De forventede midlertidige og permanente følger, anlæggelsen af en 

havvindmøllepark har for de forskellige former for erhvervsfiskeri, gennemgås ligeledes. 



Forud for gennemførelsen af undersøgelsen er af SEAS opstillet følgende hypotese: 


omkring nærområdet (=mølleparken) som følge af arealbeslaglæggelse og kabellægning 

Nærværende rapport omhandler udelukkende påvirkningerne i selve mølleområdet og berører 

ikke forholdene, der omfatter kabeltracéet fra havmølleparken og ind til kysten. 

Undersøgelsernes resultater skal desuden danne grundlag for udarbejdelse af et 

overvågningsprogram for fisk og fiskeri, der kan dokumentere og om muligt kvantificere 

forventede ændringer samt registrere øvrige, ikke forventede ændringer. 

1.2. Anlægsarbejdet som beskrevet af SEAS 

Parken består af 72 møller, som opstilles i 8 rækker med 9 møller i hver - mellem rækkerne 

er der 850 m, mellem møllerne i rækkerne er der 480 m. Møllerne forbindes indbyrdes i 

rækkerne syd-nord med 30 kV-søkabler, som spules/graves 1 m ned. Fra nordligste mølle i 

hver række lægges 30 kV-søkabel til 30/132 kV-transformeren, som er placeret 200 m nord 

for den nordligste mølle i 4. række fra øst. Der nedlægges i alt 30.800 m 30 kV søkabler. 

Transformeren er placeret på en platform på et møllefundament. 

Fra transformeren til land ved Vantore lægges et 132 kV-søkabel af en længde på i alt 10,5 

km, som spules/graves 1 m ned. Et landkabel fra kysten ved Vantore til 132 kV-nettet ved 

Radsted forbinder mølleparken til højspændingsnettet. 

Af umiddelbar miljømæssig betydning er især udgravningerne til fundamenter og 

nedspuling/nedgravning af kabler - desuden vil forstyrrelsen fra det meget intensive 

anlægsarbejde kunne have betydning. 

Der er opstillet en model for anlægsarbejdet, der forudsætter, at anlægsarbejdet i forbindelse 

med havmølleparken ved Rødsand foregår i årene 2001 og 2002: 

Anlægsarbejdet indledes allerede i sommeren 2001 med etablering af landkablet fra Vantore 

til Radsted, men først fra foråret 2002 vil der være aktiviteter på søterritoriet: 

Fundamenterne, som vil være af typerne betonpladefundamenter eller monopæl, etableres fra 

midten af april - startende med fundamentet til transformeren, derefter for de 8 nordligste 

møller og endelig en række af gangen, startende fra øst mod vest. Fundamenterne monteres i 

løbet af 100 dage - under gode vejrforhold sættes der et fundament pr. døgn - fundamenterne 

forventes at være på plads ved udgangen af juli. 

Før betonpladefundamentet kan sættes ned skal der bortgraves havbundsmateriale til fast 

bund, i snit ca. 1000 m 3 pr. fundament. Monopælen bores ned - materialemængden som skal 

fjernes udgør 150-250 m 3 pr. fundament. 



Beskrivelse af gravemetoder og forventet spild er under udarbejdelse, en egentlig 

spildberegning (DHI) kan foreligge 1/5-2000. 

Bortgravet materiale skal klappes på eksisterende klapplads. 

Transformerplatformen monteres i løbet af maj og juni 2002, og 132 kV-søkabel lægges 

derfor i perioden 15/4-2002 til 31/5-2002. Kablet graves/spules ned til 1 m. Beskrivelsen af 

metode og forventet spild for såvel 132 kV, som 30 kV-kabler er under udarbejdelse (DHI) 

og kan foreligge d. 1/5-2000. 

30 kV-kabler fra nordligste møller til transformeren lægges fra 1/5-2002 til 15/6-2002. 

De nordligste 8 møller samt transformeren med tilslutning til land sættes i drift 1/7-2002. 

30 kV-kablerne som forbinder møllerne indbyrdes i rækkerne lægges successivt, idet der 

forventes en række idriftsat hver 14. dag indtil 1. oktober 2002, hvor alle møller er i drift. 

Udgravning/boring til fundamenter forudsættes at foregå i perioden 15/4-2002 til 21/8-2002, 

nedlæggelse af 132 kV-søkabel sker i perioden 29/4-2002 til 29/5-2002 og nedlæggelse af 30 

kV-søkabler strækker sig fra 30/5-2002 til 14/10-2002. Hele parken er i prøvedrift 1/10- 

2002. 

Modellen for anlægsplanen er opdateret d. 5/5-2000. 

1.3. Mølleområdernes placering 

Mølleområdet vises i figur 1 og er afgrænset af følgende fire positioner (decimalgrader i ED 

50): 

A: 54,5706N; 11,6682E 

B: 54,5606N; 11,7512E 

C: 54,5256N; 11,7512E 

D: 54,5356N; 11,6682E 

Området udgør et areal på 24 km 2 . 

1.4. Placering i forhold til internationale naturbeskyttelsesområder 

Selve mølleparken ligger ikke i et habitatområde, men det tilhørende kabeltracé til land er 

beliggende inden for habitat-område nr. 152, som indeholder EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 

83 (identisk med Ramsarområde nr. 25), se figur 1. 


SEAS. Effekter på fiskerir ved Rødsand Dok. nr. 1685-2-03-003 rev. 3 

Figur 1. Kort over det planlagte mølleområde med tilhørende kabeltracé til land. 

naturbeskyttelsesområde 

vindmøller 

kabeltracè 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bio/consult as Side 13

Bio/consult as Side 14 

1.5. Beskrivelse af dybde- og bundforhold på de projekterede mølleområder 

VKI (nu DHI) har i maj 1999 foretaget en undersøgelse ved hjælp af fotosampling i 

mølleområdet med tilhørende kontrolområde, og har i august 1999 gennemført et 

marinbiologisk prøvetagningsprogram i området (VKI, 2000). 

Dybden i mølleområdet varierer mellem 5,5 og 9,5 m. 

Størstedelen af området består af en sandflade med større eller mindre bølgeribber. I bunden 

af bølgeribberne forekommer der visse steder løst materiale, der let suspenderes. Stedvis 

findes mindre sten (grus) og skaller. 

Der findes spredte forekomster af sten > 10 cm, men dækningsgraden er overalt < 25%. 

Hyppigheden af sten er størst i den sydøstligste del af mølleområdet samt på den vestligste 

referencetransekt. Der er ikke registreret revlignende stenansamlinger. 

Der er ikke registreret ålegræs i området, og vegetationen består af mindre forekomster af 

fastsiddende alger, hovedsageligt fedtemøg, og i mindre omfang andre brunalger samt små 

og spredte forekomster af rødalger. De enårige trådalger blomster typisk op i løbet af foråret 

og forsvinder i løbet af sommeren. 

Bundfaunaen i den planlagte vindmøllepark er sammensat af et artsfattigt Macoma-samfund 

og et blåmuslingesamfund, som dominerer hhv. 2/3 og 1/3 af mølleparkens areal på 24 km 2 . 

Bundfaunaen i området syd for Rødsand kan karakteriseres som et Macoma-samfund, der 

domineres af typiske lavvandsarter som dyndsnegle (Hydrobia sp.), børsteorme (Pygospio 

elegans og Nereis diversicolor) og muslinger som østersømusling (Macoma baltica), 

sandmuslinger (Mya arenaria) og blåmusling (Mytilus edulis) (VKI, 2000). 

Der findes sammenhængende samfund af blåmuslinger, især i den sydlige del samt i den 

nordvestlige del af mølleområdet, og på de vestlige referenceområder. Øst for mølleparken 

har blåmuslinger en mere begrænset udbredelse. 

1.6. Områdets betydning i henhold til formodede migrationsruter og gydepladser for 

fiskerimæssigt interessante arter 

Den vestlige del af Østersøen ligger inden for både torskens, skrubbens, isingens, 

rødspættens, pighvarrens og sildens udbredelsesområde. 

Såvel de tyndskallede muslinger som børsteorm indgår som en vigtig del af fladfiskenes 

fødevalg. Torsk har et bredt fødespekter og æder alle slags krebsdyr, børsteorm og muslinger. 

De større torsk æder tillige fisk. Sild æder ligesom tobis dyreplankton, især vandlopper. 

Generelt æder de fleste fisk dog ikke i gydeperioden, og fødebehovet er ligeledes nedsat om 

vinteren. 



Den vestlige del af Østersøen som helhed er formentlig gydeplads for torsk, skrubbe, ising, 

pighvar og rødspætte (Krog, 1993). Skrubbe, ising, pighvar og til en vis grad torsk, hvis 

gydning er afhængig af den omgivende vandtemperatur, kan gyde på vanddybder svarende til 

dybderne på Rødsand, mens rødspætter sandsynligvis gyder på dybere vand (20-40 m). 

Rødspætten lever på sandet eller blandet bund fra kysten til ca. 200 meters dybde. De fleste 

voksne rødspætter færdes på 10-50 meter vand, de yngre fisk gennemgående på mindre 

dybder. Rødspætten gyder i Østersøen over en længere periode (fra november til marts) pga. 

de ret lave, konstante vandtemperaturer, der er på det dybere vand (Muus & Nielsen, 1998). 

Skrubben lever fra tidevandszonen til ca. 100 meters dybde, de yngste på lavest vand. 

Skrubben gyder fra marts til maj. 

Isingen lever på sandbund og blød bund på 5-150 meters dybde. De yngste ned til ca. 70 

meters dybde. Ising gyder i Østersøen fra april til august. 

Pighvar lever ud over gydetiden på 20-70 meters dybde på sandet, stenet eller blandet bund. I 

gydningsperioden kan pighvar befinde sig på noget lavere vand (ifølge litteraturen gyder 

pighvar på 10-40 meter). Pighvar gyder fra april til august. 

Torsk er udbredt fra kysten til 500 meters dybde. De gydende torsk opsøger 

vandtemperaturer på 4-6 °C. Fiskerne mener, at torskene ved Rødsand gyder fra marts til 

juni. Torsk gyder sandsynligvis tidligere i den vestlige del af Østersøen end ved Bornholm. 

Torsk i Østersøen har en meget lang gydeperiode (april-september) sammenlignet med andre 

torskepopulationer (Tomkiewiecz, 2000). Senest er det fremkommet, at torskens gydeperiode 

i Østersøen i de senere år er blevet mere udstrakt, og at dette muligvis skyldes påvirkningen 

fra hormonlignende stoffer. 

Silden har pelagisk levevis. Sildestammen i den vestlige Østersø gyder sandsynligvis om 

foråret i et område ved Tysklands nordkyst. 

På grundlag af fiskeundersøgelsen foretaget på Rødsand kan de sandsynlige migrations- og 

gydeforhold i området opgøres. De sandsynlige migrations- og gydeforhold vises i tabel 1 

(Bio/consult, 2000). 



Arter 

Fangst 1999 Migration 

Forår Efterår Stationær Gæst 

Formodet 

gydning i 

mølleområdet 

Formodet 

gydning i 

referenceomr 

ådet 

Sild 4 28 X X 

Brisling 9 73 X X 

Tangsnarre 0 116 X 

Torsk 295 463 X (X) 1) 

Hvilling 0 428 X 

Kysttobis 308 115 X X X 

Plettet tobiskonge 40 602 X X X 


(X) 1) 

Toplettet kutling 17 12 X ikke undersøgt ikke undersøgt 

Sandkutling 0 99 X ikke undersøgt ikke undersøgt 

Ålekvabbe 4 129 X 

Alm. ulk 40 19 X 

Skrubbe 18 10 X (X) 2) 

Tabel 1. Artsliste over registrerede arter ved Rødsand og placering af deres tilhørsforhold enten som stationær 

art eller som fisk med midlertidigt ophold (gæst). Endvidere er angivet, om arten formodes at 

anvende området som gydeområde (Bio/consult, 2000). 

1) Der er registreret intermediære torsk og årsyngel af torsk. Manglende registrering af gydemodne 

torsk tilskrives fiskeritidspunktet. 

2) Der er registreret intermediære skrubber og årsyngel af skrubbe. Manglende registrering af 

gydemodne skrubber tilskrives antallet af undersøgte skrubber. 

1.7. Fangst registeret i Fiskeridirektoratets logbogsregister fra 1982 til 1999 

Tabel 2 samt figur 14 og figur 15 viser en gennemgang af fangsterne for fiskerimæssigt 

interessante arter fra 1982 til 1999 for område 38G1 fra Fiskeridirektoratets logbogsregister.


38G1 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 

Brisling 0 9300 0 0 0 0 44700 88287 113000 

Hvilling 0 728 140 0 0 360 44314 768 2612 

Ising 8891 2015 777 669 722 11250 27143 31850 12280 

Pighvar 463 43 78 0 35 207 1529 754 1293 

Rødspætte 456 237 602 5 93 1622 186 7 226 

Sild 0 169049 0 0 9730 6495 7500 419705 113650 

Skrubbe 17894 1993 844 75 717 1051 2895 8268 11327 

Torsk 77302 154436 132864 6256 2030 39376 88412 24773 11845 

38G1 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 

Brisling 80250 932880 796365 920700 286100 352750 255800 309000 212500 

Hvilling 5913 11363 10648 4523 3828 762 3393 1223 908 

Ising 15118 15623 9059 62031 52032 34198 18801 19404 34163 

Pighvar 561 1018 824 6621 12844 10266 2986 2951 3474 

Rødspætte 310 33 16 467 2002 4710 3125 11772 19709 

Sild 180250 399920 336155 930670 629235 143250 493425 743500 335535 

Skrubbe 5882 1956 1208 2331 3531 9284 12493 18179 10736 

Torsk 24968 18271 51694 103805 415014 585377 790260 452149 821980 

Tabel 2. Fangster fra Fiskeridirektoratets logbogsregister for område 38 G1 (se bilag 3). 

Som det kan ses af tabel 2 er de vigtigste arter i område 38G1 i fiskerimæssig sammenhæng 

brisling, ising, sild og torsk. Pighvar er ligeledes vigtig, da den har en høj kilopris. 

1.8. Forventninger til forekomsten af kommercielle fiskearter 

På baggrund af afsnit 1.5, 1.6 og 1.7 kunne det derfor på forhånd forventes, at de 

fiskerimæssigt interessante arter torsk, sild, brisling, hvilling, skrubbe, ising, pighvar og 

rødspætte ville kunne findes i fangsterne fra området ved Rødsand. 



2. Metoder 

Forud for gennemførelsen af undersøgelsen er der af SEAS opstillet følgende hypotese: 


omkring nærområdet (=mølleparken) som følge af arealbeslaglæggelse og kabellægning. 

Af fiskernes logbøger, der også er grundlaget for indberetningerne til Fiskeridirektoratet, 

fremgår hvor store mængder fisk, der er landet af de forskellige arter inden for et område 

(f.eks. 38G1, der indbefatter Rødsand, se bilag 2 og 3). Da fangstindberetninger til 

Fiskeriministeriet midlertidigt bliver indberettet for et større område end det, der skal 

undersøges i forbindelse med projekteringen af havvindmøllerne, er det kun fiskerne selv, 

der har mulighed for at vurdere, hvor stor en andel af den indberettede fangst, der er fanget i 

området syd for Rødsand. Det var derfor nødvendigt at opnå kontakt med fiskerne selv. 

2.1. Interviews af lokale erhvervsfiskere 

Det var vanskeligt at få kontakt til fiskere, der fisker på Rødsand, og Bio/consult as 

indrykkede derfor annoncer i Danmarks Fiskeritidende, Amatørfiskeren og Fritidsfiskeren, 

hvor erhvervsfiskere og fritidsfiskere, der fisker i et område syd for Rødsand blev efterlyst 

(se figur 2). 

Efterlysning 

Bio/consult as efterlyser erhvervsfiskere, 

bierhvervsfiskere og fritidsfiskere der fisker med 

garn, trawl, ruser eller andre fiskeredskaber i farvandet 

syd for Femer Bælt/Østersøen (inden for det 

skraverede område). Informationen skal bruges til at 

belyse evt. effekter på fiskebestanden ved opsætning og 

drift af havvindmøller. 

Henvendelse til 

Christian B. Hvidt el. 

Jens Kristensen 

Bio/consult as 

Johannes Ewalds Vej 42-44 

8230 Åbyhøj 

Tlf. 86 25 18 11 

Figur 2. Annonce indrykket i Danmarks Fiskeritidende, Amatørfiskeren og Fritidsfiskeren i forbindelse 

med en efterlysning af fiskere, der fisker syd for Rødsand. 



Området, hvor tilbagemelding fra fiskerne var ønsket, er skraveret på figur 2. Det skraverede 

område indeholder det projekterede mølleområde samt tilhørende referenceområde i en 

fiskeundersøgelse foretaget i området (Bio/consult, 2000) samt mølleområde og 

referencetransekter i en tilsvarende marinbiologisk undersøgelse (VKI, 2000). 

I den oprindelige interview-undersøgelse var det planlagt, at en spørgeskema-undersøgelse 

blandt erhvervsfiskere og fritidsfiskere skulle indgå i datamaterialet. 

Bio/consult as havde, efter at have foretaget fiskeriundersøgelser på Omø Stålgrund, på 

forhånd en god kontakt til fiskere, der fisker på Stålgrunden, hvorfor der forsøgsvis blev 

udleveret spørgeskemaer til fiskere, der fiskede på Omø Stålgrund. Der blev udleveret 

spørgeskemaer indeholdende punkter som redskabstype, position ved fiskeriet, fiskearter 

landet, størrelsesfordeling samt samlede mængde fisk landet for hver fiskeart. Skemaerne 

skulle udfyldes efter hver landing. 

På baggrund af en sparsom tilbagemelding fra fiskerne, der fiskede på Omø Stålgrund, blev 

grundlaget for interview-delen ændret. 

I stedet for udlevering af spørgeskemaer blev der forsøgt opnået en aftale med hver enkelt 

fisker, der fisker i undersøgelsesområdet syd for Rødsand, for herefter gennem et personligt 

møde at vurdere det fiskeudbytte, hver enkelt fisker henter hjem fra fiskepladsen, samt stille 

fiskeribiologiske spørgsmål. 

Der blev taget kontakt til Michael Andersen fra Danmarks Fiskeriforening, der venligst 

tilbød at være kontaktperson til Danmarks Fiskeriforening, hvis der opstod spørgsmål fra 

fiskerne eller andre i forbindelse med undersøgelsen. 

Det lykkedes at få aftaler med 9 fiskere, der fisker i undersøgelsesområdet. 

Det blev derefter aftalt at afholde 1-2 møder i hver af fiskerihavnene Kramnitse, Gedser, 

Rødbyhavn og Hesnæs. 

Der blev taget kontakt til andre havne, der kunne have hjemmehørende fiskere, der fisker på 

Rødsand, f.eks. Guldborg, Nakskov og Nysted. I de fleste tilfælde blev formændene for de 

lokale foreninger kontaktet. Det blev meddelt, at der ikke var fiskere fra de nævnte havne, 

der havde betydende interesser i området. 

Til møderne havde fiskerne medbragt forskellige former for opgørelser over fangsterne. Dette 

indbefattede: 

1. Logbøger 

2. Lods-sedler 

3. Årsopgørelser fra Fiskeridirektoratet 

4. Personlige opgørelser 



Ad 1) Logbøger er daglige optegnelser over den landede mængde fisk inden for forskellige 

arter, en del arter er i logbøgerne grupperet i “andre arter”. En del sejler på 

farvandserklæringer og fører derfor ikke logbøger. De der sejler på farvandserklæringer har 

ret til at fiske en vis kvote i et bestemt ICES-område (i dette tilfælde IIIC), men har ikke 

tilladelse til at fiske i andre ICES-områder. Til gengæld skal de ikke udfylde logbøger. Med 

hensyn til afgrænsning af ICES områder henvises til bilag 2. 

Ad 2) Lods-sedler bliver udfyldt i forbindelse med afregningen til grossisten. 

Ad 3) Alle landinger bliver indberettet til Fiskeridirektoratet, og alle fiskere får årlige 

opgørelser fra Fiskeridirektoratet over deres fangster. Disse årlige opgørelser havde en del 

fiskere medbragt. 

Ad 4) Diverse personlige noter. 

Data for fangster i undersøgelsesområdet er derfor baseret på fiskernes optegnelser og 

indberetninger i form af logbøger, lodssedler samt årlige opgørelser fra Fiskeridirektoratet, 

suppleret med fiskernes personlige oplysninger om fiskepladser. Alle 

interviews/registreringer er behandlet anonymt. 

Emne for interview: 

Alle fiskere blev udspurgt om følgende (se bilag 1): 

Grundlag for fangstindberetninger (lodssedler, logbøger, årlige opgørelser fra 

Fiskeridirektoratet etc.) 

Fangstområder (en beskrivelse af, hvilken del af området, der blev benyttet ved 

fiskeriet) 

Redskabstyper 

Omtrentlige antal redskaber, der blev brugt i undersøgelsesområdet 

Landingshavn 

Omtrentlige antal fiskedage pr. år i undersøgelsesområdet 

Mængde landede fisk opgjort på forskellige arter i de 3 år: 1997, 1998 og 1999 (fiskerne 

har pligt til at opbevare logbøger etc. i 3 år) 

Fangstsæson 

Begrundelse for fangstsæson 

Øvrige bemærkninger 

Skemaerne var udformet med henblik på en efterfølgende skematisk og grafisk bearbejdning 

i forbindelse med rapporten. 

Samtaler med fiskerne frembragte desuden viden omkring tidligere og nuværende 

fiskeforekomster, fiskerimønstre samt fiskenes adfærd (emi- og immigration) i 

påvirkningsområdet og referenceområdet. 

Der tages i forbindelse med præsentation af resultater forbehold for eventuelle ufuldstændige 

eller fejlagtige oplysninger. 



2.2. Kvalitetssikring 

Kvalitetssikringssystemet (KS), der er anvendt i forbindelse med løsning af opgaven, bygger 

i princippet på kvalitetssikringssystemet, der er implementeret i Carl Bro as. 

Der er i forbindelse med indhentning af data og rapportering af samme udarbejdet en 

projektmanual indeholdende en beskrivelse og retningslinier for udførelsen af de enkelte 

delopgaver, der indgik i opgavens udførelse. 

Selve datamaterialet indhentet fra fiskerne har det ikke været muligt at kvalitetssikre, men 

som en del af vurderingen er det indhentede datamateriale sammenlignet med officielle 

fangststatistikker fra Fiskeri- og Fødevareministeriet, der dog ikke er slet så detaljerede (se 

afsnit 2.3). 

Carl Bro as har som et led i KS af arbejdet gennemlæst og kommenteret det færdige 

manuskript inden aflevering til SEAS. 

2.3. Review af eksisterende oplysninger 

Der er indhentet materiale fra Fiskeridirektoratet vedrørende de registrerede landinger i de 

relevante farvandsområder (bilag 3). Data fra Fiskeridirektoratet vedrører område 38GI i 

ICES’ opdeling af danske farvande. Området 38GI er området mellem de fire linier 11 o 00’ 

E, 12 o 00’ E, 54 o 30’ N og 55 o 00’ N (bilag 2). 

Det skal som tidligere bemærkes, at de logbogsregistrerede data ikke indbefatter fangster af 

fiskere, der sejler under farvandserklæringer, da disse fangster kun registreres som værende 

fanget i ICES område IIIC (Bælthavet og den vestlige del af Østersøen – se bilag 2). At 

inddrage data for hele område IIIC i vurderingen af fiskebestanden på Rødsand og Omø 

Stålgrund har ingen mening, da disse data omfatter hele Bælthavet og Østersøen. 



3. Resultater 

I dette afsnit gennemgås fiskeriets omfang for indsamlede data fra 1997 til 1999, herunder: 

Redskabstyper benyttet på Rødsand 

Fiskeintensitet 

Samlet årlig total fangst for de betydende arter 

Samlet årlig fangst med trawl 

Samlet årlig fangst med garn/kroge 

Fiskernes sædvanlige garn- og krogsætningsområder 

Registrerede trawlruter 

Fangstsæson for betydende arter 

Øvrige oplysninger indsamlet fra fiskerne inklusive begrundelse for fangstsæson 

Desuden gennemgås: 

Fangstdata indrapporteret til Fiskeridirektoratet fra område 38G1 fra 1982 til 1999. 

3.1. Fiskeriets omfang 

En fuldstændig opgørelse af fiskernes udsagn kan ses i bilag 4. Der tages forbehold for, at 

der mangler resultater fra enkelte fiskere (vi har kendskab til 2, der ikke har indberettet data). 

Mindst 9 erhvervsfiskere fisker på Rødsand. Disse er fordelt på 3 trawlfiskere, 5 

nedgarnsfiskere og 1 bundgarnsfisker. Fiskene bliver sædvanligvis landet i Gedser, 

Kramnitse med overførsel til Esbjerg, Rødbyhavn og Hesnæs. 

En opgørelse over redskabstyper og fiskeintensitet fremgår af tabel 3 og tabel 4. 

Redskabstype Antal i 1997 Antal i 1998 Antal i 1999 

Pighvargarn 220 mm helmaske 430 430 430 

Torskegarn 110 - 120 mm helmaske 185 185 185 

Bundgarn. 10 12 21 

Torskegarn sp. 375 375 375 

Trawl 3 3 3 

Tabel 3. Omtrentlige antal redskaber benyttet på Rødsand i 1997, 1998 og 1999 opgjort for de forskellige 

redskabstyper. Antal redskaber er et gennemsnit. 



Fiskeintensitet (antal redskaber * antal fiskedage) Antal i 1997 Antal i 1998 Antal i 1999 

Pighvargarn 220 mm helmaske 26860 22380 25500 

Torskegarn 110 - 120 mm helmaske 17700 12100 16000 

Bundgarn. 900 1080 1890 

Torskegarn sp. 22500 22500 22500 

Trawl 81 81 79 

Tabel 4. Omtrentlige fiskeintensitet (antal redskaber*antal fiskedage pr. redskab) på Rødsand i 1997, 

1998 og 1999 opgjort for de forskellige redskabstyper. 

Tabel 5 og figur 3 viser den samlede mængde fangede fisk, fordelt på forskellige arter, der er 

fanget ved Rødsand i 1997, 1998 og 1999. I tabel 6 og 7 samt figur 4 og 5 er fangsten 

opgjort for hhv. trawlfiskeri og det samlede garnfiskeri. 

Total fangst pr. år (kg) Torsk Pighvar Skrubbe Rødspætte Ising Blankål Stenbider 

I 1997 136487 1781 1273 212 654 2222 5 

I 1998 106538 1337 761 200 626 1304 

I 1999 139058 2980 772 202 628 4500 90 

Tabel 5. Samlede mængde fisk fanget inden for mølleområdet og referenceområdet syd for Rødsand i 

1997, 1998 og 1999, opgjort for arterne torsk, pighvar, skrubbe, rødspætte, ising, blankål og 

stenbider, der var de eneste fiskerimæssigt betydende arter. Data er indsamlet under interview 

med fiskerne. 

Årlige fangst (kg) 

160000 

140000 

120000 

100000 

80000 

60000 

40000 

20000 

0 

Samlede fangster på Rødsand 1997 til 1999 

Torsk Pighvarre Skrubbe Ising Blankål/Ål 

I 1997 

I 1998 

I 1999 

Figur 3. Erhvervsfiskernes samlede årlige fangst af forskellige fiskearter inden for mølleområdet og 

referenceområdet syd for Rødsand 1997 til 1999. 




80000 

70000 

60000 

50000 

40000 

30000 

20000 

10000 

0 

Fangster med trawl på "Rødsand" 1997 til 1999 

Figur 4. Trawlfiskernes samlede årlige fangst af forskellige fiskearter inden for mølleområdet og 



80000 

70000 

60000 

50000 

40000 

30000 

20000 

10000 

0 

Torsk Pighvarre Skrubbe Ising 

Fangster med garn på "Rødsand" 1997 til 1999 

Torsk Pighvarre Skrubbe Blankål/Ål 

I 1997 

I 1998 

I 1999 

I 1997 

I 1998 

I 1999 

Figur 5. Garn- og krogfiskernes samlede årlige fangst af forskellige fiskearter inden for mølleområdet og 


Trawlfiskeri 

Total fangst pr. år (kg) 

Torsk Pighvar Skrubbe Rødspætte Ising 

I 1997 72578 250 750 200 625 

I 1998 52356 250 750 200 625 

I 1999 64922 250 750 200 625 

Tabel 6. Samlede mængde fisk fanget ved trawlfiskeri inden for mølleområdet og referenceområdet syd for 

Rødsand i 1997, 1998 og 1999. Data er kun vist for de fiskerimæssigt betydende arter. Data er 

indsamlet under interview med fiskerne. 



Fiskeri med garn 

Torsk Pighvar Skrubbe Rødspætt Ising Blankål Stenbider 


e 

I 1997 63909 1531 613 12 29 2222 5 

I 1998 54172 1087 11 0 1 1304 0 

I 1999 74136 2730 22 2 3 4500 90 

Tabel 7. Samlede mængde fisk fanget ved garn og krogfiskeri inden for mølleområdet og referenceområdet 

syd for Rødsand i 1997, 1998 og 1999. Data er opgjort for arterne torsk, pighvar, skrubbe, 

rødspætte, ising, blankål og stenbider. Data er indsamlet under interview med fiskerne. 

Det fremgår af ovenstående tabeller og figurer, at der stort set fanges samme mængde torsk i 

og omkring mølleområdet ved trawlfiskeri og garnfiskeri. Der fiskes en større mængde 

pighvar af garnfiskere end af trawlfiskere, ligesom kun garnfiskere fanger blankål. Skrubbe, 

rødspætte, ising og stenbider fanges som bifangst med torskegarn og pighvargarn. Blankål 

fanges i bundgarn. Det bemærkes, at 1999 var et godt år for pighvarfiskeri og fiskeri efter 

blankål for garnfiskerne. 

3.2. Fangstområder 

Der er mindst 9 erhvervs- eller bi-erhvervsfiskere, der fisker inden for det adspurgte område 

syd for Rødsand. 6 fiskere fisker med garn, mens 3 fiskere fisker med trawl. Herudover har 

vi kendskab til 1 trawlfisker samt 1 garnfisker, der sandsynligvis fisker i området, selv om 

det ikke har været muligt at indhente data fra de pågældende fiskere. 

Figur 6 og figur 7 viser det befiskede område i mølleområdet og resten af det adspurgte 

område (referenceområdet) for hhv. garnfiskeri og trawlfiskeri. De viste afgræsninger skal 

opfattes som grove skitser af de enkelte fiskeres befiskningsareal. 

Der fiskes med torske- og pighvargarn i stort set hele området syd for Rødsand (se figur 6). 

Fiskeriet foregår både i mølleområdet og referenceområdet. Garnfisker 1 og 5 er 

hjemmehørende i samme havn og har rapporteret, at de fisker i samme område. Det samme 

gælder for garnfisker 2,3 g 4. 

Der bliver sat bundgarn både inden for mølleområdet og inden for referenceområdet. Der er 

opsat i alt 3 bundgarnspladser inden for mølleområdet. Uden for mølleområdet, i 

referenceområdet, er der herudover 12 bundgarnspladser. Bundgarnsfiskeriet foregår i 

september, oktober og november, og der fiskes først og fremmest efter blankål, der har en høj 

kilopris. 

Neden for 9-10 meter dybdekurven syd for Rødsand fiskes der med trawl, først og fremmest 

efter torsk. 


SEAS. Effekter på fiskeri ved Rødsand Dok. nr. 1685-2-03-003, rev. 3 

Figur 6. Kort over samtlige fiskeres registrerede garnsætningsområder inden for mølleområdet og referenceområdet syd for Rødsand. Fisker 1 til 6 fisker med 

nedgarn. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

vindmøller 

fisker 6 

fisker 5 

fisker 4 

 

 

 

fisker 3 

fisker 2 

fisker 1 

bundgarn 

Garnfiskeri

SEAS. Effekter på fiskeri ved Rødsand Dok. nr. 1685-2-03-003, rev. 3 

Figur 7. Kort over områder for samtlige registrerede trawlstreger inden for mølleområdet og referenceområdet syd for Rødsand. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

vindmøller 

fisker 4 

fisker 3 

fisker 2 

fisker 1 

Trawlfiskeri 

xxx

Bio/consult as 28 

3.3. Fangstsæson for de betydende fiskearter samt øvrige oplysninger indsamlet fra 

fiskerne inklusive begrundelse for fangstsæson 

Der er enighed blandt fiskerne om, at området er god fiskeplads, og at der i områdets 

fødekæde indgår tobis og rejer, der er føde for især torsk og pighvar. 

Midt på sommeren er fiskeriet besværliggjort af fedtmøg, der er enårige trådalger 

(Ectocarpus spp. og Pilayella spp.). På dybere vand er fiskeriet ligeledes besværliggjort af 

tilstedeværelsen af mange krabber om sommeren. Om vinteren er fiskeriet besværliggjort af 

de som regel hårde sydvestlige og vestlige storme. 

Der er registreret 3 trawlfiskere, der fisker ved Rødsand. Dette fiskeri foregår fra april til juni 

og fra september til november (se figur 8), For trawlfiskeriet gælder det, at “området langs 

med den sydlige del af Rødsand under 9-10 meter zonen er godt fiskeri, især når det er 

varmt, idet torskene samler sig på toppen af stenene i det område. Når det bliver koldt 

trækker torskene ud på dybere vand”. 

Torskefiskeri 

Trawlfiskeri 

Garnfiskeri 

Rødsand 

jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 

Figur 8. Oversigt over rapporteret fangstsæson for torsk i mølle- og referenceområdet syd for Rødsand. 

Hver streg repræsenterer én fisker og brud i stregen = intet fiskeri i det pågældende tidsrum. 

Garnfiskeri efter torsk foregår især fra december til maj (se figur 8). En enkelt fisker fanger 

torsk ved Rødsand hele året, men der bliver især fanget torsk i vinter- og forårsmånederne. 



Fiskerne udtaler, at tobis graver sig ned i sandet om aftenen og kommer frem om morgenen 

og er bytte for især torsk og pighvar. “Hvis solen skinner tidligt om foråret, så tobiserne 

kommer frem, er der mange torsk og pighvar”. 

Der er ifølge fiskerne rogn i torsken fra marts til juni. Rognen løber af torsken i april. Der er 

ingen fredningstid på torsk (bilag 5), men fiskeriet reguleres af gældende torskekvoter. 

Pighvar bliver især fanget i foråret/sommeren frem til gydesæsonen (se figur 9). Der er 

enighed om, at området er gydeplads for pighvar. Pighvar er fredet neden for basislinien fra 

1. juni til 31. juli; basislinien ligger lige nord for trawlfiskernes træk (bilag 5). Trawlfiskeriet 

efter pighvar er derfor omfattet af fredningstiden for pighvar, mens garnfiskeriet ikke er. 

Pighvarfiskeri 

Figur 9. Oversigt over rapporteret fangstsæson for pighvar i mølle- og referenceområdet syd for Rødsand. 


Rødspætte, skrubbe og ising bliver fanget som bifangst ved pighvar og torskefiskeri (figur 

10). 

Rødspætte-, skrubbe-, og isingfiskeri 

Trawlfiskeri 

Garnfiskeri 

Trawlfiskeri 

Garnfiskeri 





Figur 10. Oversigt over rapporteret fangstsæson for rødspætte, skrubbe og ising i mølle- og 

referenceområdet syd for Rødsand. Hver streg repræsenterer én fisker og brud i stregen = intet 

fiskeri i det pågældende tidsrum. 



Blankål bliver fanget i bundgarn fra september til november, under blankålens vandring mod 

Sargassohavet (se afsnit 4.1.), og har en høj kilopris (se figur 11). 

Fiskeri efter blankål 

Figur 11. Oversigt over rapporteret fangstsæson for blankål i mølle- og referenceområdet syd for Rødsand. 


3.4. Review af eksisterende oplysninger 

Garnfiskeri 


De totale fangster fra Rødsand, registreret i denne undersøgelse, (tabel 5) kan sammenholdes 

med data fra Fiskeridirektoratet (logbogsregistrerede data fra område 38G1 (tabel 8 samt 

bilag 3). 

Område 38G1. 

Torsk Pighvar Skrubbe Rødspætte Ising Blankå 


l 

I 1997 790.260 2.986 12.493 3.125 18.801 0 

I 1998 452.149 2.951 18.179 11.772 19.404 0 

I 1999 621.980 3.474 10.736 19.709 34.163 0 

Tabel 8. Samlede mængde fisk fanget i område 38G1 i 1997, 1998 og 1999 opgjort for arterne torsk, pighvar, 

skrubbe, rødspætte, ising og blankål. Data er fra Fiskeridirektoratets logbogsregister. 

I figur 12 og figur 13 er tabel 5 og tabel 8 sammenholdt. 




Samlet årlig fangst (tons 

200 

0 

Sammenligning mellem samlede registrerede fangster 

indberettet fra område 38G1 og samlede fangster 

registreret i interviewundersøgelsen 

Figur 12. Sammenligning mellem indberettede fangster fra område 38G1 og samlede årlige fangster 

registreret i interview-undersøgelsen. 

Samlet årlig fangst (tons 

1800 

1600 

1400 

1200 

1000 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

800 

600 

400 

38G1 

1997 1998 1999 

interview 

38G1 

Figur 13. Sammenligning mellem indberettede fangster fra område 38G1 og samlede årlige fangster 

registreret i interview-undersøgelsen. 


interview 

Registreringsår og dataoprindelse 

Sammenligning mellem samlede registrerede fangster 

indberettet fra område 38G1 og samlede fangster 

registreret i interviewundersøgelsen 

38G1 

38G1 

1997 1998 1999 

interview 

38G1 

interview 

Registreringsår og dataoprindelse 

38G1 

interview 

interview 

Torsk 

Sild 

Brisling 

Skrubbe 

Rødspætte 

Pighvar 

Hvilling 

Blanke ål 

Ising


Det ses, at fangsten af torsk i hele området syd for Rødsand tilsyneladende udgør fra en 

ottendedel til en femtedel af de samlede logbogsregistrerede data fra område 38G1 (figur 12). 

Fangsten af skrubbe, rødspætte og ising i området udgør blot en lille del af fangsten i område 

38G1 (figur 13). 

Der er ikke under interviewet oplyst fangster af sild, hvilling og brisling på Stålgrunden (se 

figur 12 og 13). 

Der er ingen blankål opgjort i logbogsregistreringerne (figur 13), hvilket hænger sammen 

med, at den fisker, der fanger blankål på Rødsand, sejler på farvandserklæringer. Den 

pågældende fiskers data er derfor ikke medtaget i de logbogsregistrerede data for område 

38G1. 

Fartøjer, der har en længde på 10 meter eller derunder, er under 12 meter og har en 

fangstrejse på under 24 timer eller af andre årsager har dispensation fra Fiskeriministeriet og 

i øvrigt sejler på farvandserklæring, er ifølge Bekendtgørelse nr. 91 undtaget pligten til at 

føre logbog (bilag 7). 

Der kan ligge en del usikkerhed i, at fangsten fra en dags fiskeri ved landingen normalt kun 

registreres som fisket i ét farvandsområde, selv om fiskeren igennem en dag fisker inden for 

flere områder. 

Som omtalt tidligere er det kun fiskerne selv, der har mulighed for at vurdere, hvor stor en 

del af de registrerede fangster, der kommer fra Rødsand. Rigtigheden af fiskernes vurdering 

må nødvendigvis være afhængig af fiskernes hukommelse. 

I forbindelse med en interview-undersøgelse fra Øresund (Danmarks Fiskeriundersøgelser, 

1994) konstateres det, at generelle problemer i forbindelse med officielle fiskeristatistikker 

er: 1) Ikke rapporterede landinger af specielt torsk, ål og sild, 2) Rapportering af landinger til 

andre områder end det aktuelle befiskede område, og 3) Rapportering af arter med 

fiskerirestriktioner som værdifulde arter uden fiskerirestriktioner. En vurdering af, i hvor høj 

grad dette er tilfældet i forbindelse med de officielle fiskeristatistikker fra område 38G1, ville 

udelukkende være spekulativ. 

Fiskeriet efter pighvar i det adspurgte område incl. mølleområdet i 1999, svarer 

tilsyneladende til den samlede fangst indraporteret fra område 38G1 (figur 13). Fiskeriet efter 

pighvar i undersøgelsesområdet i 1997 og 1998 omtrent udgør 1/3 af fangsten af pighvar i 

område 38G1. 

5 ud af 6 garnfiskere fisker på farvandserklæringer. 3 ud af de 5, der fisker på 

farvandserklæringer, har fanget pighvar. Disse fangster er derfor ikke indeholdt i data for 

område 38G1. Alle trawlfiskere førte logbøger. Kun én af de 3 trawlfiskere har indrapporteret 

fangst af pighvar ved Rødsand. 

Alt i alt kan der godt være fanget flere pighvar i område 38G1, end det fremgår af den 

officielle statistik for området. Da Rødsand af fiskerne anses for at være gydeplads for 



pighvar, er det endvidere sandsynligt, at en stor del af fangsten af pighvar i område 38G1 

foregår på Rødsand. 

3.5. Rapporterede fangster i område 38G1 i 80-erne og 90-erne 

Figur 14 og figur 15 (samt tabel 2) viser en gennemgang af fangsterne for fiskerimæssigt 

interessante arter fra 1982 til 1999 for område 38G1 fra Fiskeridirektoratets logbogsregister. 

Antal landede kg 

Fangst af fiskerimæssigt betydende arter i område 38G1 fra 

1982 til 1999 

70.000 

60.000 

50.000 

40.000 

30.000 

20.000 

10.000 

0 

1982 

Hvilling 

Ising 

Pighvar 

Rødspætte 

Skrubbe 

1983 

1984 

1985 

1986 

1987 

1988 

1989 

Figur 14. Fangst af hvilling, ising, pighvar, rødspætte og skrubbe i område 38G1 fra 1982 til 1999. 

Der er registreret meget lave fangstmængder i område 38G1 først i 80-erne. Mod slutningen 

af 80-erne og i begyndelsen af 90-erne blev der registreret noget højere fangstmængder af 

ising og skrubbe, fangsterne faldt dog igen i 1992 til 1994. Fra først i 90-erne er der sket en 

stigning i de årlige samlede fangstmængder af sild, skrubbe, rødspætte og torsk. Fangsten af 

pighvar kulminerede i 1995. 


1990 

1991 

årstal 

1992 

1993 

1994 

1995 

1996 

1997 

1998 

1999


Antal landede kg 

Figur 15. Fangst af brisling, sild og torsk i område 38G1 fra 1982 til 1999. 

3.6. Skønsmæssig opgørelse over fangsten inden for selve mølleområdet 

Det er ikke muligt at opgøre fangsterne inden for selve mølleområdet præcist, eftersom 

fiskerne i bedste fald i de daglige notater har opgjort dagens fangst for hele det adspurgte 

område syd for Rødsand. En skønsmæssig opgørelse over de mængder, der fanges inden for 

selve mølleområdet, kan for garnfiskere dog foretages ud fra vindmølleparkens andel af det 

samlede befiskede areal. Antages det: 1) At Garnfiskeriet har samme intensitet i 

mølleområdet som i resten af området syd for Rødsand (se figur 6 ), og 2) At mølleområdet 

udgør ca. 15% af det samlede areal, af hvilket fiskernes fangster er opgjort (se ligeledes 

figur 6), kan garnfiskernes årlige fangster inden for selve mølleområdet i 1997 til 1999 

opgøres (se tabel 9). 

Skønsmæssig opgørelse 

over fiskeri med garn i 

selve mølleområdet 

Fangst af fiskerimæssigt betydende arter i område 38G1 fra 

1982 til 1999 

1.000.000 

900.000 

800.000 

700.000 

600.000 

500.000 

400.000 

300.000 

200.000 

100.000 

0 

1982 

1983 

Brisling 

Sild 

Torsk 

1984 

1985 

Torsk Pighvar Skrubbe Rødspætte Ising Blankål Stenbider 

I 1997 9,6 t 0,23 t 0,1 t 0 t 0 t 0,33 t 0 t 

I 1998 8,1 t 0,16 t 0 t 0 t 0 t 0,20 t 0 t 

I 1999 11,1 t 0,41 t 0 t 0 t 0 t 0,68 t 0 t 

Tabel 9. Skønsmæssig opgørelse over den samlede årlige fangst ved garnfiskeri i selve mølleområdet. 

Der foregår ikke trawlfiskeri inden for selve mølleområdet. 

1986 

1987 

1988 

1989 


1990 

1991 

årstal 

1992 

1993 

1994 

1995 

1996 

1997 

1998 

1999


3.7. Konklusion 

Som forventet blev der fisket torsk, skrubbe, ising, pighvar og rødspætte ved Rødsand. 

Herudover blev der fisket blankål fra september til november. Der blev ikke registreret 

fangster af hvilling, sild og brisling under interviewet af fiskerne. 

Mindst 9 erhvervsfiskere fisker på Rødsand. Disse er fordelt på 3 trawlfiskere, 5 

nedgarnsfiskere og 1 bundgarnsfisker. Fiskene bliver sædvanligvis landet i Gedser, 

Kramnitse med overførsel til Esbjerg, Rødbyhavn og Hesnæs. 

Der er enighed blandt fiskerne om, at området er god fiskeplads, og at der i områdets 

fødekæde indgår tobis og rejer, der er føde for især torsk og pighvar. 

Der er registreret 3 trawlfiskere, der fisker ved Rødsand. De fisker i området syd for 

basislinien og fanger især torsk. Dette fiskeri foregår fra april til juni og fra september til 

november. Garnfiskeri efter torsk foregår især fra december til maj i stort set hele området 

syd for Rødsand. 

Pighvar bliver især fanget i foråret/sommeren frem til gydesæsonen. Der er enighed om, at 

området er gydeplads for pighvar. 

Rødspætte, skrubbe og ising bliver fanget i mindre mængde som bifangst ved pighvar- og 

torskefiskeri. 

Blankål bliver fanget i bundgarn fra september til november under blankålens vandring mod 

Sargassohavet. 

De årlige fangstmængder af alle arter, på nær pighvar og blankål, udgør en lille del af de 

samlede logbogsregistrerede data fra område 38G1. 

Der er ingen blankål opgjort i logbogsregistreringerne, hvilket hænger sammen med, at den 

fisker, der fanger blankål på Rødsand, sejler på farvandserklæringer. Den pågældende fiskers 

data er derfor ikke medtaget i de logbogsregistrerede data for område 38G1. 

De samlede fangstmængder af pighvar udgør tilsyneladende omtrent 1/3 af hele 

fangstmængden af pighvar i de officielle fangststatistikker fra område 38G1 fra 1997 til 

1999. Dette kan delvist forklares ved, at de fleste af de medvirkende fiskere, der fangede 

pighvar, sejler på farvandserklæringer, hvorfor deres fangster ikke er indeholdt i de officielle 

fangststatistikker for område 38G1. 

Der er i de officielle fangststatistikker registreret meget lave fangstmængder i område 38G1 

først i 80-erne. Mod slutningen af 80-erne og i begyndelsen af 90-erne blev der registreret 

noget højere fangstmængder af ising og skrubbe; fangsterne faldt dog igen i 1992 til 1994. 

Fra først i 90-erne er der sket en stigning i de årlige samlede fangstmængder af sild, skrubbe, 

rødspætte og torsk. Fangsten af pighvar kulminerede i 1995. 



I årene 1997 til 1999 kan garnfiskernes årlige fangster inden for selve mølleområdet skønnes 

at udgøre mellem 9,6 tons og 11,1 tons torsk, mellem 0,16 tons og 0,41 tons pighvar og 

mellem 0,20 tons og 0,68 tons blankål. Der foregår ikke trawlfiskeri inden for selve 

mølleområdet. 



4. Vurdering 

4.1. Områdets nuværende betydning for fiskeriet 

Området syd for Rødsand vurderes på grundlag af interview-undersøgelsen at være 

fourageringsplads for fiskerimæssigt interessante arter som torsk og pighvar, der efter 

fiskernes udsagn først og fremmest fouragerer på de tobis og rejer, der findes i området, og i 

forbindelse med fourageringsaktiviteten er fangbare med garn. Herudover gyder pighvar efter 

fiskernes udsagn sandsynligvis i området. 

Dette er sammenfaldende med fangst af kysttobis (Ammodytes tobianus) og plettet 

tobiskonge (Hyperoplus lanceolatus) i både reference og mølleområde, forår og efterår i en 

fiskeundersøgelse foretaget i 1999 (Bio/consult, 2000). 

Plettet tobiskonge lever, til den når en størrelse på 10-15 cm, af plankton, er nedgravet om 

dagen, men optræder i store stimer navnlig ved tusmørke og daggry (Muus & Nielsen, 1998). 

Fiskerne udtaler, at tobis graver sig ned i sandet om aftenen og kommer frem om morgenen 

og er bytte for især torsk og pighvar. Selvom oplysningerne til en vis grad er i modstrid med 

hinanden, er tidspunkterne, hvor tobis menes at have sin største aktivitet, dog den samme. 

Tobis lever om sommeren på lavt vand, men lever på noget dybere vand om vinteren (Muus 

& Nielsen, 1998). Fiskerne udtaler, at hvis solen skinner tidligt om foråret, så tobiserne 

kommer frem, så er der mange torsk og pighvar. Dette kunne tyde på, at tobiserne trækker 

tidligt op på lavt vand i et varmt forår og derfor tiltrækker torsk og pighvar. 

Vegetationen i området er sparsom og består af mindre forekomster af fastsiddende alger, 

hovedsageligt fedtemøg, og i mindre omfang andre brunalger samt små og spredte 

forekomster af rødalger (VKI, 2000). Bundfaunaen i området for den planlagte 

vindmøllepark beskrives som et Macoma-samfund og et blåmuslingesamfund, som er 

dominerende på hhv. 2/3 og 1/3 af mølleparkens samlede areal (VKI, 2000). Området er altså 

for størstedelen bestående af sandflader. 

Der fanges kun få rødspætter i området syd for Rødsand, hvilket er sammenfaldende med en 

manglende fangst af rødspætter i forbindelse med fiskeundersøgelser i forår og efterår 1999 

(Bio/consult, 2000). Dette kan skyldes, at bundfaunaen i området er domineret af arter af 

Macoma-samfundet og ikke af arter fra Abra-samfundet, der især er føde for rødspætter og 

andre fladfisk. 

De enårige trådalger blomster typisk op i løbet af foråret og forsvinder i løbet af sommeren 

(VKI, 2000). Fiskeriindsatsen hos garnfiskerne er nedsat om sommeren, dels fordi fiskene 

forlader området ved høje temperaturer, dels fordi fiskeriet midt på sommeren er 

besværliggjort af fedtmøg, der er enårige trådalger (Ectocarpus spp. og Pilayella spp.). 

Fiskeriet er om vinteren besværliggjort af de som regel høje sydvestlige og vestlige 

vindstyrker i området. 



Blankål trækker i september til november igennem under sin rejse til Sargassohavet. 

Blankål er betegnelsen på de ål, der efter at have fourageret og opbygget en god kondition i 

bugter, brakvandsområder og vandløb forvandler sig. De får større øjne, et spidst hoved, 

bliver blanke, får reduceret fordøjelsessystem og holder op med at æde. Alt i alt er de klar til 

rejsen mod Sargassohavet for at gyde, og det er de største ål, der fanges i vore hjemlige 

farvande. 

Garnfiskerne fisker stort set i hele undersøgelsesområdet syd for Rødsand; en del af fiskeriet 

foregår i mølleområdet. Der fiskes især efter torsk og pighvar. 

Bundgarnsfiskeriet, først og fremmest efter ål, foregår i den vestlige del af mølleområdet 

samt vest for mølleområdet helt hen mod Hyllekrog. Blankål har en høj kilopris. 

Den sydlige rand af undersøgelsesområdet, der er sammenfaldende med 9-10 meter zonen, er 

genstand for trawlfiskeri især efter torsk. 

For en vurdering af mængden af de forskellige fisk, der fanges i området syd for Rødsand 

samt i selve mølleområdet, henvises til resultatafsnittet. 

Området syd for Rødsand vurderes på grundlag af interview-undersøgelsen derfor at være en 

vigtig fiskeplads for arter som torsk, pighvar og blankål, og er herudover sandsynligvis 

gydeplads for pighvar. 

4.2. Anlæggets indflydelse på fiskeriet 

Etableringen af en havmøllepark ved Rødsand har både i drifts- og anlægsfasen en potentiel 

effekt på de lokale bund- og marinbiologiske forhold, der uundgåeligt vil have afsmittende 

virkning på fiskeriet. 

4.3. Forventede midlertidige følger for det samlede fiskeri ved etablering af 

mølleparken 

Fra SEAS er det oplyst: 

1 At udgravning/boring til fundamenter forudsættes at foregå i perioden 15/4-2002 til 

21/8-2002, nedlæggelse af 132 kV-søkabel sker i perioden 29/4-2002 til 29/5-2002 og 

nedlæggelse af 30 kV-søkabler strækker sig fra 30/5-2002 til 14/10-2002. Dette betyder, 

at selve udgravningsarbejdet til fundamenter og 30 kV-søkabler mellem mølleområderne 

foregår fra april til oktober. 

2 At adgang til alle former for fiskeri i anlægsperioden april til oktober ikke vil være mulig 

inden for mølleområdet. 



3 Anlægsarbejdet vil ikke foregå i hele mølleområdet på én gang. F.eks. vurderes det, at 

anlæggelsen af en enkelt mølle vil være af en enkelt dags varighed under gode 

vejrforhold. 

Der må i forbindelse med afgravning af havbundsmateriale samt nedgravning og nedspuling 

af kabler mellem møllerne og fra møllerne til land, forventes forbigående effekter i form af: 

direkte forstyrrelse, ødelæggelse eller bortfjernelse af bundlevende dyr, hvoraf en del 

vil være føde for de bundlevende fisk, især fladfisk. 

påvirkning af fiskene fra spildt sediment. 

stresspåvirkninger i forbindelse med anlægsaktiviteter. 






bundlevende dyr, hvoraf en del vil være føde for de bundlevende fisk, især fladfisk. 

Dernæst vil det foranledige en påvirkning af fiskene fra spildt sediment. Den direkte 

forstyrrelse, ødelæggelse eller bortfjernelse ved etablering af møllefundamenter og 

nedspuling af kabler i selve mølleområdet er beregnet til at omfatte 1,1% af mølleområdets 

samlede areal. Dette er beregnet til at påvirke en biomasse af bundfauna på 4,04 tons tørvægt 

samt 256 tons vådvægt blåmuslinger (VKI, 2000). 

Imidlertid vil en given formindskelse af fødemængden ikke nødvendigvis medføre en 

tilsvarende nedgang i fiskebestanden, da dette ville forudsætte, at den hidtidige fødemængde 

kun akkurat har været tilstrækkelig for den aktuelle bestand i dens hidtidige 

ernæringsmæssige tilstand. 

Eftersom anlægsarbejdet forgår fra april til oktober, vil anlægsarbejdet kunne påvirke 

gydningen af de demersale gydere som plettet tobiskonge, hornfisk og sand- og lerkutling. 

Æg fra disse fisk har en klæbende overflade, og materiale, der frigives i forbindelse med 

anlægsarbejdet, vil derfor kunne klæbes til æggene og dermed reducere diffusionen af ilt ind 

til æggene, hvilket vil øge dødeligheden. Tobiskonge gyder på sandbund fra april til august. 

Hornfisk gyder på lavt vand i tangbæltet i maj-juni. Sand- og lerkutling gyder om sommeren 

og afsætter sine æg under tomme muslingeskaller. 

Hverken plettet tobiskonge, hornfisk eller kutlinger har nogen direkte fiskerimæssig 










Med hensyn til stresspåvirkninger i forbindelse med anlægsaktiviteter vil fiskene formentlig 

blive påført en vis form for stress, påkaldt først og fremmest af støj. Dette behøver ikke 

påvirke de forskellige former for fiskeri ensartet. 




bundfælder både forår og sommer. En egentlig vurdering af sedimentspildets betydning for 

bundfældningen af fladfiskyngel og overlevelsen af æg af demersale gydere må dog afvente 

spildberegningerne (DHI, 2000 under udarbejdelse) samt et særskilt notat om spildets effekt 

på fiskebestand og fiskeri. 





trådalger) og fiskeriintensiteten derfor nedsat. 

Eftersom Rødsand ligger oven for basislinien, er fiskeriet på Rødsand ikke omfattet af 

fredningstider for de enkelte arter (se bilag 6). Dog er trawlfiskeriet syd for basislinien 

omfattet af fredningstiderne. 

4.3.1. Forventede midlertidige følger for garnfiskeriet ved etablering af mølleparken 

Der sættes garn efter torsk og pighvar næsten året rundt syd for Rødsand. I den varmeste tid 

er fiskeriintensiteten med garn dog nedsat, idet fiskeriet er besværliggjort af “fedtmøg” - 

enårige trådlager. Følgerne for garnfiskeriet er derfor meget afhængigt af anlægstidspunktet. 

Der sættes bundgarn fra september til november, hvorfor de midlertidige følger for 

bundgarnsfiskeriet naturligvis også afhænger af anlægstidspunktet. Støj og sedimentspild 

under anlægsarbejdet vil kunne ændre ålens trækrute og derfor ikke blot have betydning for 

bundgarnsfiskeriet i selve mølleområdet, men vil også kunne få betydning for 

bundgarnsfiskeriet i det øvrige område syd for Rødsand, herunder referenceområdet. 

Vurderingen af midlertidige effekter af gravearbejdet bør dog kvalificeres på baggrund af en 

mere præcis beskrivelse af anlægsarbejdet og det forventede sedimentspild, sammenholdt 

med hvornår de vigtigst forekommende arter har deres største følsomhed overfor 

påvirkninger, samt påvirkningen på de faststående redskabers fiskeeffektivitet. Der vil på 

baggrund af spildberegninger blive udarbejdet et notat vedrørende dette. 

En opgørelse over den årlige opgjorte fangst syd for Rødsand med garn er vist i 

resultatafsnittet, tabel 5 og figur 5. Data er vist for årene 1997 til 1999, som de blev opgjort 

under interviewet med fiskene. 



Størsteparten af garnfiskeriet efter torsk foregår fra december til maj (figur 8). Garnfiskeriet 

efter pighvar foregår stort set hele året (figur 9). Bundgarnsfiskeri efter blankål foregår fra 

september til november, og dette fiskeri forgår altså også indenfor fangstperioden. 

Det samlede fangsttab som følge af fiskeriforbud i anlægsperioden kan for garnfiskerne 

derfor estimeres til at berøre omtrent halvdelen garnfiskernes fangstsæson efter pighvar i 

anlægsåret, mens fangstsæsonen for torsk vil være berørt i 3 ud af 8 måneder hvis 

anlægsplanen følges. Blankålfiskeriet vil være berørt i 2 ud af 3 måneder. 

4.3.2. Forventede midlertidige følger for trawlfiskeriet ved etablering af mølleparken 

En opgørelse over den årlige opgjorte fangst med trawl syd for Rødsand er vist i 

resultatafsnittet, tabel 6 og figur 4. Data er vist for årene 1997 til 1999, som de blev opgjort 

under interviewet med fiskerne. 

Sedimentspildet fra anlægsarbejdet vil ud fra en konservativ betragtning udgøre ca. 5.000 m 3 

finkornet materiale (silt/ler), som forventes at ville sedimentere i de dybereliggende områder i 

Femer Bælt (VKI, 2000). Vurderingen af midlertidige effekter af gravearbejdet bør dog 

kvalificeres på baggrund af en mere præcis beskrivelse af anlægsarbejdet og det forventede 

sedimentspild, sammenholdt med hvornår de vigtigst forekommende arter har deres største 

følsomhed overfor påvirkninger, samt påvirkningen på de faststående redskabers 

fiskeeffektivitet. Der vil på baggrund af spildberegninger blive udarbejdet et notat 

vedrørende dette. 


mølleområde, 2) At der kun forventes en ubetydelig forøgelse af den naturlige sedimentation 

i Femer Bælt under anlægsarbejdet (VKI, 2000), og 3) At der ikke forventes en registrerbar 


anlægsarbejdet (VKI, 2000), må det derfor forventes, at anlægsarbejdet har mindre betydning 

for trawlfiskeriet i området syd for Rødsand. 

4.4. Forventede permanente følger for fiskeriet ved etablering af mølleparken 

4.4.1. Beslaglæggelse af potentielle fangstområder 

Som tidligere omtalt vurderes området syd for Rødsand på grundlag af interviewundersøgelsen 

at være en vigtig fiskeplads for arter som torsk, pighvar og blankål. Herudover 

fanges der arter som skrubbe, ising og stenbider på Stålgrunden. 

Effekten på fiskeriet efter torsk og pighvar afhænger til en vis grad af effekten på mindre fisk 

som tobis og kutling. Det må forventes, at alle bundlevende fisk, herunder fladfisk, tobis og 

kutling, vil blive berørt af anlæggelsen af vindmøller i området. Selve møllefundamenternes 

andel af hele mølleområdets areal vil imidlertid blive meget lille (0,2% af mølleområdets 

samlede areal). 



Udenfor møllefundamenternes bundplade og stenbeskyttelse forventes kun ubetydelige 

ændringer af sedimentet og som følge heraf ingen væsentlige forskydninger i udbredelsen af 

infauna og epifauna, dvs. blåmuslinger (VKI, 2000). 

Beslaglæggelsen i sig selv af en del af bundarealet i mølleområdet må derfor forventes kun at 

medføre en marginal forringelse af områdets kapacitet for bundlevende fisk (Bio/consult, 

2000). 

De forventede permanente følger for fiskeriet efter torsk og pighvar i området afhænger 



bestemmelser (se bilag 6) er fiskeri med bundslæbende redskaber forbudt inden for en 

afstand af 200 m fra kabler. Kabelejeren kan give tilladelse til opstilling af bundgarnspæle 

inden for denne afstand, og i øvrigt begrænses andre fiskeriformer ikke i nærheden af kabler. 

Den permanente effekt på bundgarnsfiskeriet efter ål er til gengæld betydeligt mere 

uforudsigelig, idet effekten afhænger af, hvorvidt ålens trækrute i området flyttes f.eks. pga. 

støj fra møllerne og elektromagnetiske felter fra kablerne mellem møllerne og kablet til 

Vantore øst for Nysted. Støj og elektromagnetiske felter kan også have en effekt på 

forekomsten af andre arter end ål. Dette vil blive belyst senere i et særskilt notat. 

4.4.2. Forventet reveffekt fra møllefundamenter 

Møllefundamenterne består enten af en betonkappe med en diameter på 18 meter omgivet af 

en 5 meter bred scourbeskyttelse af ca. 0,5 meter store sten, der rager 0,5-1 meter op over 

bunden eller af et monopæl-fundament med en diameter på 4 meter, omgivet af en ca. 9 

meter bred scourbeskyttelse, bestående af filtersten og dæksten, der rager ca. 1,5 meter op 

over den omgivende havbund. Møllefundamenterne vil i området fungere som kunstige rev, 

der udlagt i lavproduktive områder og på bundtyper med ringe heterogenitet vil lede til 

kolonisering af fundamentet af en række epibenthiske organismer, som alene i kraft af 

begrænset omfang af egnet levested hidtil har været ringere repræsenteret i området. 

Udviklingen af livet på og omkring møllefundamenterne er imidlertid i vid udstrækning 

betinget af det omgivende miljø. 

Når et nyt fundament udlægges, kan rekrutteringen primært ske på to måder; ved migration 

fra det omliggende substrat eller ved bundfældning af larver eller sporer (DFU, 1997). 

Rekrutteringen til fundamentet vil være styret af havstrømme, der fører larver og sporer til 

fundamentet, af fundamenternes placering, f.eks. dybde, afstand til kysten osv. og af 

fundamentets opbygning, f.eks. materiale, heterogenitet osv. I de danske farvande vil 

rekrutteringen også være sæsonbestemt. 

De første til at kolonisere møllefundamenterne vil være alger og invertebrater. 

Koloniseringen af alger og invertebrater vil ofte have et karakteristisk “successionsforløb”, 

begyndende med kiselalger, trådformede alger, fulgt af rurer og derefter en mere varieret 

fauna. Andre observationer ved kunstigt anlagte, glatte eller plane overflader tyder på en 

meget høj dominans af blåmuslinger allerede kort tid efter anlæggelsen. 



Den økologiske idé bag etablering af kunstige rev er baseret på den observation, at fisk 

aggregerer omkring et rev, hvilket øger fangsten. Imidlertid kan man hævde, at et kunstigt 

rev ikke producerer ny biomasse, men i stedet tiltrækker fisk fra omkringliggende stenrev 

uden at øge den totale biomasse. I litteraturen opereres der med to hovedhypoteser: 

produktionshypotesen og attraktionshypotesen. Produktionshypotesen antager, at kunstige 

rev skaber vigtige livsbetingelser, hvorved miljøets bærekraft øges, og der skabes øget 

biomasse og udbredelse af fisk. Attraktionshypotesen antager, at kunstige rev udelukkende 

tiltrækker fisk fra andre habitater i området som et resultat af disses adfærdsbetingelser, men 

ikke øger områdets totale biomasse. De ovennævnte hypoteser udelukker ikke nødvendigvis 

hinanden, men kan ses som yderpunkter på en gradient. Under alle omstændigheder skaber 

møllefundamenterne forøget produktion af stationære epibentiske organismer. 

Uanset hvilken synsvinkel, der anlægges, kan der nævnes en række generelle forhold: 

1. Kunstige rev øger tilgængeligheden af føde i form af følgefauna, og medvirker hermed 

til en forøgelse hos fisk af fødesøgningseffektiviteten. 

2. Kunstige rev skaber beskyttelse mod prædation for en række fisk. 

3. Kunstige rev forøger rekrutteringen til et område igennem øget mulighed for 

fasthæftning af æg, f.eks. af sild og hornfisk. 

Som en formodet følge af ovennævnte har adfærdsstudier vist, at visse fisk gerne samler sig 

ved kunstige rev. Attraktion anses for at være evolutionært betinget på baggrund af selektive 

fordele som hurtig vækst, øget overlevelse og forbedret reproduktionsvilkår. Med hensyn til 

fastsiddende og mobil epifauna så gælder attraktionseffekter næsten udelukkende ved 

bundfældning. Mange organismer kan introduceres til bundfældning på kunstige rev af både 

fysiske og biologiske faktorer. Dette gælder f.eks. effekter af lysforhold, substrat og 

tilstedeværelse af allerede etablerede individer af egen eller anden art. Ligeledes kan kunstige 

rev påvirke strømforholdene og dermed både settling, rekruttering og vækst. 

På grundlag af dykkerundersøgelser har DFU gennemført en undersøgelse af fisk ved 

havmølleparken ud for Vindeby i 1993. Der konkluderes i den forbindelse, at fundamenterne 

har skabt en række smålokaliteter, der med deres tætte plantebegroning giver ophav til et 

mylder af af mindre krebsdyr, der igen kan tjene som føde for små og større eksemplarer af 

forskellige fiskearter. Møllerne står som små “oaser” på den ellers bare, omgivende bund, 

uden at der i øvrigt fra den pågældende undersøgelse konstateres nogen påvirkning fra 

møllerne (DFU, 1993). 

Møllefundamentet vil som tidligere nævnt blive omgivet af en scour bestående af sten med 

en diameter på ca. 0,5 m. Disse sten vil forøge det kunstige revs heterogenitet. Heterogenitet 

er af stor betydning for arternes diversitet og tæthed. Man kan antage, at størrelse, diversitet 

og tæthed af organismer på og i et kunstigt rev er betinget af mængde og størrelse af nicher 

og ikke nødvendigvis af tilstedeværelse af føde. Netop strukturel kompleksitet forekommer 

at være en forudsætning for mange produktive og komplekse marine miljøer såsom koralrev, 

mangrover og ålegræsenge. Disse miljøer er produktive, ikke kun fordi de som substrat har 

en stor omsætning, men også fordi de tilbyder høj grad af substratkompleksitet og et 



omfattende spektrum af niche-størrelser, som er fordelagtige for små og juvenile organismer. 

Foruden sten kan påvækst af alger på rev øge heterogeniteten. F.eks. kan øget påvækst af 

alger medføre en øget kolonisering af smådyr knyttet til algevegetationen. 

4.4.3. Arter med forventet forringede levevilkår 

Teoretisk må det forventes, at alle bundlevende fisk vil blive berørt af anlæggelse af møller i 

området. Det drejer sig især om fladfisk, tobis og kutling. 

Selve møllefundamenternes andel af hele mølleområdets areal vil imidlertid blive meget lille. 

Fundamenterne vil i sig selv vil udgøre ca. 50.000 m 2 eller ca. 0,2% af det samlede areal i 


Beslaglæggelsen i sig selv af en del af bundarealet i mølleområdet må derfor forventes kun at 

medføre ubetydelig forringelse af områdets kapacitet for bundlevende fisk (især rødspætte, 

ising og skrubbe), som fouragerer i området. Ydermere vil, som tidligere nævnt, en given 

formindskelse af fødemængden ikke nødvendigvis medføre en lige så stor nedgang i 

fiskebestanden. 

Ligeledes vil arter af tobis og kutling sandsynligvis kun blive marginalt berørt af det 

formindskede areal med sandbund. 

4.4.4. Arter med forventet forbedrede levevilkår 

Omkring møllefundamenterne det forventes, at der vil komme en række fiskearter, som er 

typiske for naturlige stenrev. Karakteristiske stenrevsfisk er stenbider, tangspræl, torsk og 

ålekvabbe. Fladfisk som rødspætte, skrubbe, pighvar, slethvarre og rødtunge, der egentligt er 

bundlevende fisk, vil dog til en vis grad kunne finde bytte omkring møllefundamenterne. 

Flere vigtige revfisk har desuden livsstadier knyttet til specielle habitater, hvor voksne fisk 

typisk er knyttet til rev, mens juvenile er knyttet til sandbund og havgræs. 

Anlæggelsen af møllefundamenter må derfor forventes at favorisere de ovennævnte arter. 

4.4.5. Støj og elektromagnetiske felter 

Støj 

Mens høresansen hos de fleste landlevende dyr er knyttet til sansningen af trykbølger i luft, 

og specielt for menneskers vedkommende ned til ca. 20 Hz, er fisks “hørelse” dels en 

sansning af egentlige lydbølger og dels (specielt ved lave frekvenser) en sansning af 

strømninger i vandet. 

Ved lydafgivelse i vand er forekomsten af egentlige lydbølger meget afhængig af frekvensen 

og af afstanden til lydkilden. Ved lave frekvenser, og tæt ved lydkilden, består lydbilledet 

hovedsageligt af vandstrømning snarere end egentlige lydbølger. Ved en frekvens på 10 Hz 

forekommer egentlige lydbølger således kun i afstande på mere end 100 m (DFU, 2000). 



Egentlig hørelse er hos fiskene lokaliseret til det indre øre med de deri liggende øresten. Da 

fiskekroppen ikke adskiller sig væsentligt fra det omgivende vandmiljø med hensyn til 

formidling af trykbølger, er hørelsen i arter, hvis eneste høreorgan er det indre øre, relativt 

ringe. Hos visse arter, nemlig arter, som har udviklet svømmeblære, bidrager denne 

væsentligt til forbedring af høresansen. 

Hos fisk uden svømmeblære aftager hørelsen brat ved frekvenser > ca. 100 Hz, mens de 

fleste fisk med svømmeblære har en øvre grænse for hørelse ved ca. 500 Hz. 

Som eksempler på fisk uden svømmeblære kan nævnes makrel og fladfisk. Som eksempel på 

fisk med specielt udviklet svømmeblære kan nævnes sild, som er rapporteret at kunne opfatte 

lyd med så høj frekvens som ca. 2000 Hz (Westerberg, 1994). Seneste forskning tyder endda 

på, at sildefisk er i stand til at opfatte ultralyd med frekvenser op til 130 kHz (DFU, 2000). 

Sansning af strømninger i det omgivende vand er især knyttet til fiskenes sidelinieorgan, en 

samling af flow-sensorer, der er lokaliseret i den langsgående sidelinie på begge sider af 

fisken. Sådanne strømninger, f. eks. stammende fra andre dyrs bevægelse i det nærliggende 

vandområde, vil typisk have frekvenser på mindre end 40-50 Hz (DFU, 2000). 

Der er flere eksempler på tilvænning hos fisk til lyd med frekvens >20 Hz. Bl. a. har det i 

forbindelse med kraftværkers vandindtag forgæves været forsøgt at skræmme fiskene væk 

med lyd (Westerberg, 1994). 

I forbindelse med vindmølleparker er det relevant at fokusere på lavfrekvent lyd. Westerberg 

(1994) har målt frekvensfordelingen i en havbaseret vindmølle “Svante 1” på 220 kW. I 

denne undersøgelse er der registreret en bladpassagefrekvens på ca. 2,1 Hz. 

Spektralfordelingen viser et antal overtoner, af hvilke den dominerende svarer til 16,7 Hz. 

Fisk er, som ovenfor nævnt, i stand til at erkende lave frekvenser og bruger i vid 

udstrækning sansningen af lavfrekvente strømninger til at danne sig et billede af andre dyrs 

bevægelser i vandet. 

For frekvenser


kunne sanse felter stammende fra strømproduktion og -transmission i og fra havbaserede 

mølleparker. 

Der er langt større usikkerhed med hensyn til benfisks evne til elektromagnetisk sansning, og 

egentlige magnetoreceptorer er ikke beskrevet. 

DFU (2000) angiver, at felter sammenlignelige med geomagnetismen (30-50 T) 

udelukkende vil kunne forventes i afstande mindre end 1 m fra strømførende strukturer i 

anlægget. Størrelsen af det magnetiske felt i en afstand på 100 m fra en 150 kV leder angives 

således til at være 2-4 størrelsesordener mindre end geomagnetismen, afhængig af 

kabeltypen. 

DFU (2000) forventer, at sådanne svage magnetfelter ikke vil indebære væsentlige problemer 

for fisk. 

Undvigeadfærd hos fisk 

I forbindelse med undersøgelserne omkring vindmøllen “Svante 1” (Westerberg, 1994) er der 

foretaget telemetriforsøg, hvor ål er blevet udstyret med radiosendere. Ved disse forsøg blev 

der registreret en forskel (dog ikke signifikant) mellem initial-svømmeretning for udsatte ål 

ved hhv. drift og stilstand af vindmøllen. Der er ikke i hverken driftsfase eller stilstand af 

møllen registreret udsatte ål fra det aktuelle forsøg tættere end 500 m fra møllen. 

I samme undersøgelse er der foretaget prøvefiskeri i forskellig afstand fra møllen og ved hhv. 

drift og stilstand. 

Resultaterne fra disse prøvefiskerier viser, at den tiltrækning af visse arter, som fundamentet 

medfører, er mest udtalt ved stilstand af møllen. Ved drift af møllen er fangsten af de tre 

hyppigste arter (torsk, skalle og ulk) således formindsket inden for en afstand på 200 m fra 

møllen. 

Det er ikke ud fra de refererede resultater muligt at vurdere, hvilke mekanismer, der betinger 

de nævnte forskelle mellem drift og stilstand af møllen. 

4.4.6. Usikre eller neutrale effekter 

Vegetationen på møllefundamenterne vil muligvis medføre forøgede gydemuligheder for 

f.eks. sild og hornfisk som følge af forøget substrat til fasthæftning af disse arters æg. 

Det er beregnet (VKI, 2000), at ændringerne i strømforholdene er små med tilsvarende små 

ændringer i erosion/sedimentation af sediment imellem møllerne. Det må derfor forventes, at 

der tilsvarende kun vil være små strømbetingede ændringer i fiskebestandene. 

Mølleparkens effekt på ålens trækrute i området nord og syd for Rødsand er som tidligere 

omtalt usikker. 



5. Konklusion 

5.1. Fiskerimæssige forhold 

På baggrund af fiskernes udtalelser er Rødsand, især pga. forekomsten af tobis i området, et 

vigtigt fourageringsområde for torsk og pighvar. Torsk og pighvar er især i forbindelse med 

fourageringsaktivitet fangbare med garn. Endvidere menes Rødsand at være gydeområde for 

pighvar. 

Garnfiskeri efter torsk og pighvar foregår stort set i hele undersøgelsesområdet syd for 

Rødsand, en del af fiskeriet foregår i mølleområdet. 

Endvidere trækker blankål hen over Rødsand fra september til november og er genstand for 

fiskeri med bundgarn. Bundgarnsfiskeriet foregår i den vestlige del af mølleområdet samt i 

hele den vestlige del af referenceområdet. 

Den sydlige rand af undersøgelsesområdet, der er sammenfaldende med 9-10 meter zonen, er 

genstand for trawlfiskeri, især efter torsk. 

I årene 1997 til 1999 kan garnfiskernes årlige fangster inden for selve mølleområdet skønnes 

at udgøre mellem 9,6 tons og 11,1 tons torsk; mellem 0,16 tons og 0,41 tons pighvar og 

mellem 0,20 tons og 0,68 tons blankål. Der foregår ikke trawlfiskeri inden for selve 


Bortset fra pighvar fanges tilsyneladende kun en mindre del af de fisk, der er registreret som 

fanget i område 38G1, syd for Rødsand. Der fanges en del pighvar i i området syd for Rødsand, 

kun en del af disse er registreret som fanget i område 38G1. Der er ingen blankål 

opgjort fanget i område 38G1, men det skyldes, at dette fiskeri foregår under 

farvandserklæring. 

5.2. Effekter i anlægsfasen 

Effekter i anlægsfasen 



bundlevende dyr og omfatte 1,1% af mølleområdets samlede areal. 




Eftersom anlægsarbejdet foregår fra april til oktober, vil anlægsarbejdet kunne påvirke 

klækningsraten af æg fra demersale gydere som plettet tobiskonge, hornfisk og sand- og 

lerkutling. 



Hverken plettet tobiskonge, hornfisk eller kutlinger har dog nogen direkte fiskerimæssig 








Sedimentets påvirkning af pelagiske æg og larver kan have betydning under anlægsarbejdet 

(Westerberg H., Rönnbäck, P. & Frimansson, H, 1996.) - specielt for pighvar, der gyder i 

anlægsperioden. 




bundfælder både forår og sommer. 

En egentlig vurdering af sedimentspildets betydning for æg af demersale gydere, pelagiske 

æg og larver samt bundfældningen af fladfiskyngel og overlevelsen af æg af demersale 

gydere må dog afvente spildberegningerne (DHI, 2000 under udarbejdelse) og beskrives i et 

særskilt notat. 





trådalger) og fiskeriintensiteten derfor nedsat. 

Der sættes garn efter torsk og pighvar næsten året rundt syd for Rødsand. Der sættes 

bundgarn fra september til november. Støj og sedimentspild under anlægsarbejdet vil kunne 

ændre ålens trækrute, og derfor ikke blot have betydning for bundgarnsfiskeriet i selve 

mølleområdet, men vil også kunne få betydning for bundgarnsfiskeriet i et større område. 

Eftersom anlægsarbejdet foregår fra april til oktober ,vil garnfiskeriet, både med nedgarn og 

bundgarn, derfor blive påvirket af anlægsarbejdet, under hvilken fiskeri i mølleområdet er 

udelukket. 


mølleområde, 2) at der kun forventes en ubetydelig forøgelse af den naturlige sedimentation i 

Femer Bælt under anlægsarbejdet (VKI, 2000), og 3) At der ikke forventes en registrerbar 


anlægsarbejdet (VKI, 2000), må det derfor forventes, at anlægsarbejdet ikke har registrerbar 

effekt på trawlfiskeriet i området syd for Rødsand. 



Effekter i driftsfasen 

Det forventes, at alle bundlevende fisk, herunder fladfisk, tobis og kutling vil blive berørt af 

anlæggelsen af vindmøller i området. Beslaglæggelsen i sig selv af en af en del af 

bundarealet i mølleområdet må dog forventes kun at medføre en marginal forringelse af 

områdets kapacitet for bundlevende fisk (Bio/consult, 2000). 

Omkring møllefundamenterne vil det forventes, at der vil komme en række fiskearter, som er 

typiske for naturlige stenrev (stenbider, tangspræl, arter af ringbuge, torsk, ålekvabbe og flere 

arter af læbefisk). Fladfisk som rødspætte, skrubbe, pighvar, slethvarre og rødtunge, der 

egentligt er bundlevende fisk, vil dog også til en vis grad kunne finde bytte omkring 

møllefundamenterne. Anlæggelsen af møllefundamenter må derfor forventes at favorisere 

disse arter, der efter anlæggelsen af møllerne kan være genstand for fiskeri med garn, kroge 

og tejner. Erhvervsfiskeri med krog og tejner foregår dog ikke i dag syd for Rødsand, hvorfor 

denne form for fiskeri vil kræve en omlægning af det nuværende fiskeri. 

De forventede permanente følger for fiskeriet efter torsk og pighvar i mølleområdet afhænger 



bestemmelser er fiskeri med bundslæbende redskaber forbudt inden for en afstand af 200 m 

fra kabler. Kabelejeren kan give tilladelse til opstilling af bundgarnspæle inden for denne 

afstand, og i øvrigt begrænses andre fiskeriformer ikke i nærheden af kabler. 

Den permanente effekt på bundgarnsfiskeriet efter ål er mindre forudsigelig, idet effekten 

afhænger af, hvorvidt ålens trækrute i området flyttes, f.eks. pga. støj fra møllerne og 

elektromagnetiske felter fra kablerne mellem møllerne og kablet til Vantore øst for Nysted. 

Støj og elektromagnetiske felter kan også have en effekt på forekomsten af andre arter end ål. 

Dette vil blive belyst senere i et særskilt notat. 

I betragtning af, at trawlfiskeriet syd for Rødsand foregår syd for det definerede 

påvirkningsområde forventes anlæggelsen af mølleparken ikke at have nogen betydelig 

permanent effekt på trawlfiskeriet. 

Hypotesen, der blev opstillet af SEAS forud for undersøgelsen, kan af hensyn til 

datamaterialets art ikke testes, men det kan skønnes at: 

Etableringen af vindmølleparken med den nuværende anlægsstruktur vil reducere 

mulighederne for garnfiskeri i og omkring mølleparken som følge af 

arealbeslaglæggelse og kabellægning. Trawlfiskeri foregår ikke i selve mølleområdet, og 

vil sandsynligvis blive påvirket marginalt i anlægsfasen. 


omkring mølleområdet i driftsfasen som følge af arealbeslaglæggelse og kabellægning. 

Hvorvidt fangsterne bliver negativt eller positivt påvirket af etableringen af 

vindmølleparken er det ikke for nuværende muligt at svare på. Det vil ifølge 

kabelbekendtgørelsen være muligt at sætte bundgarn, tejner og kroge mellem møllerne i 

driftsfasen, og denne form for fiskeri bliver favoriseret af møllernes formodede reveffekt. 

Fiskeriet med bundgarn, først og fremmest efter ål, vil sandsynligvis også blive tilladt 



mellem møllerne. Hvorvidt anlæggelsen af mølleparken vil påvirke ålens trækrute er det 

ikke muligt at klargøre for nuværende. Trawlfiskeri foregår ikke i mølleområdet og vil 

sandsynligvis blive påvirket marginalt i driftsfasen. 



6. Referencer 

Bio/consult 2000. Rødsand Havmøllepark. VVM Redegørelse Fisk 

DFU 1993. Rapport til elkraft A.m.b.a. over opfølgende fiskeri- og dykkerundersøgelser i 

1993 ved vindmølleparken, Vindeby, Vestlolland. Haumann, Danmarks Fiskeri- 

DFU 1997. Kunstige rev. Review om formål, anvendelse og potentiale i danske farvande. 

DFU-Bilagsrapport nr. 42a. 

DFU 2000. Effects of marine windfarms on the distribution of fish, shellfish and marine 

mammals in the Horns Rev area. 

Krog, Carsten. Fiskeri og havmiljø G.E.C. Gads forlag 1993. 

Miljø & Energiministeriet 1999. VVM (Vurderinger af virkning på Miljøet) og 

vindmølleparker på havet. Retningslinier for udarbejdelse af VVM-redegørelse for 

vindmølleparker på havet. 

Muus, B.J og J.G. Nielsen 1998. Havfisk og fiskeri i Nordvesteuropa. 5. udgave. G.E.C. 

Gads Forlag. 

Tomkiewicz, J. 2000. Reproduktionsforhold hos torsk i Østersøen. Abstract fra oplæg i 

DFU’s faglige kaffeklub, Dansk Selskab for Marinbiologi og SNS (Skov- og 

Naturstyrelsen), Charlottenlund Slot, 28/3-2000. 

VKI 2000. Marinbiologiske undersøgelser ved Rødsand og vurdering af effekter ved 

etablering og drift af en vindmøllepark. 

Westerberg, 1994. Fiskeriundersökninger vid havbaseret vindkraftverk 1990-1993. 

Fiskeriverket Utredningskontoret Jönköping. Rapport 5-1994. Göteborgfilialen. 

Westerberg H., P. Rönnbäck and H. Frimasson 1996. Effects of suspended sediments on cod 

egg and larvae and on the behaviour of adult herring and cod. International Council for 

the Exploration of the Sea. CM 1996/E:26. Marine Environmental Quality Comitte 

Øresundskonsortiet 1998. The Øresund Link. Assessment of the Impacts on the Marine 

Environment of the Øresund Link. 



Bilag 

Bilag 1 

Spørgeskema brugt under interview af fiskere. 

Bilag 2 

Oversigt over ICES-områder. 

Bilag 3 

Fiskeridirektoratets opgørelser over fangster i område 38G1 og 39G1, 1982 til 1999. 

Bilag 4 

Rødsand. Data fra interview-del. 

Bilag 5 

Bekendtgørelse om fredningstider for fisk og krebsdyr i saltvand, inklusive angivelse af 

basislinie omkring Sjælland og Lolland-Falster. 

Bilag 6 

Uddrag af bekendtgørelse nr. 939 om beskyttelse af søkabler og undersøiske ledninger. 

Bilag 7 

Bekendtgørelse nr. 91 af 22. januar 1991 om føring af logbog mv. 



Bilag 1 

Spørgeskema brugt under interview af fiskere. 



Bilag 2 

Oversigt over ICES-områder. 


60°N 

59,5°N 

59°N 

58,5°N 

58°N 

57,5°N 

57°N 

56,5°N 

56°N 

55,5°N 

55°N 

54,5°N 

54°N 

53,5°N 

48 

47 

46 

45 

44 

43 

42 

41 

40 

39 

38 

37 

36 

IVb 

NORGE 

Danske farvandes opdeling 

IIIaN 

TYSKLAND 

i ICES-områder 

Skagerrak 

IIIc 

IIIaS 

Kattegat 

IIIb 

IIIb 

39G1 

38G1 

SVERIGE 

F7 F8 F9 G0 G1 G2 G3 G4 G5 

7°Ø 8°Ø 9°Ø 10°Ø 11°Ø 12°Ø 13°Ø 14°Ø 15°Ø 16°Ø 

IIId


Bilag 3 

Fiskeridirektoratets opgørelser over fangster i område 38G1 og 39G1, 1998 til 1999. 



Bilag 4 

Rødsand. Data fra interview-del. 



Bilag 5 

Bekendtgørelse om fredningstider for fisk og krebsdyr i saltvand, inklusive angivelse af 

basislinie omkring Sjælland og Lolland-Falster. 


60°N 

59,5°N 

59°N 

58,5°N 

58°N 

57,5°N 

57°N 

56,5°N 

56°N 

55,5°N 

55°N 

54,5°N 

54°N 

53,5°N 

NORGE 

TYSKLAND 

Danske farvandes opdeling 

i henhold til fredningsbestemmelser 

Skagerrak 

Område Område 22 

22 

Kattegat 

Omø 

Omø 

Område Område 22 

22 



Basislinje 

Basislinje 

Område 23 

Område 24 

SVERIGE 

7°Ø 8°Ø 9°Ø 10°Ø 11°Ø 12°Ø 13°Ø 14°Ø 15°Ø 16°Ø


Bilag 6 

Uddrag af bekendtgørelse nr. 939 om beskyttelse af søkabler og undersøiske ledninger. 



Bilag 7 

Bekendtgørelse nr. 91 af 22. januar 1991 om føring af logbog mv.

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?